Vi lytter. Også til landbruget

Dårde jeg hjælp? Jeg vil gerne lige starte med at spille et klipp fra jeg, prøv at høre her. Vi kommer til at præmse alt det i ønske og mere af, for man er en nuværne politisk kurs, så vi er det kun svært og dyrt, der produceret fødvarer. Det bliver også muligt aleveret, på den her hjælom lækning. Vi er altaget i Finlanden, for de vi i stedet skal bruge os af hjælpere, til at leve op til den loggemoni i at være vedtaget. Jeg er sådan nuværme, rejk, for at funde mentals under tre pagerne til at smule om. Dårde? Du kunne godt høre dem det her var. Det er en, vi er her til, at jeg har fatt i det også søndsøndergård. Læn hvor fed vores formand, nu har jeg lystet sig, hvad var det søndsøndergård. Han står og sa i her. Ja, men han stod og sa i det, som vi har skreder med den her u, at måske bliver den her kvil, så flot som blev vedtaget under alt stort butæster for land, men en bumme under den tre pagerne, som man lavet for to år sidenning. Lige og sige, han stod jo, det var søndsøndergård på krisemedet i landenbruget i Odense, som sidste gang vi står i det her stuede samme, der talte vi om det. Jeg spiller også i klip, der er faget, at jeg spiller ikke det her klip her. Jeg må indom, at huske er faget ikke, at han sagde præcis det, så det var først i min research til den her podcast, der er fandt ud af, at alt det er den søndsøndergård. Han rejser det, og faget sig inden vi sindsvittig interesserede i fortiden, altså kveldstoflaven under min her grøn trippart. Du har interviewet nogen af landets førende økonomer, om det her spørgsmål kveldstoflaven, den blander sig i de planer, politikerne har lagt for grøn trippart. Det er der meget sjovt, der søndsøndergård. Han bare har gået sagt til os, og vi ikke har rigtig hørt efter, der var. Ja, jeg har hørt pibom, det er sådan en løbende, at der er noget med kveldstoflaven, den måde den er, eller kveldstofregolæng, den måde den er ud, formet på. Så der også, det er også lidt en, hvad kan man sige, en rigtig år her, jeg leder efter. Tiltold, så sagde jeg måske, for en grøn i sin list, at vi måske ikke har været helt skabe på alle detaljerne i den kveldstoflaven, som er blevet besluttet. Det er et rigtig godt sted at starte synes jeg. Jældig har dårde. Lyderne kender jeg, nu ved de også, jeg er de ikke forfine til tilstå. Tilstå, hvad hedder sådan noget, almindelig sløser i? Du starmer det ud. Dårde du bort om du er fedvar redaktør her på allsinget, hjælte kravstængen, du er miljø redaktør her på allsinget. Som vi lige har snakket om, så har vi udnervide det i denne udreistrundt med sønnergårdspoingte kveldstof-ødelægger grøn 3 part. Man kan faktisk sige, at den her podcast er en slags langsering for os, fordi vi har sætter sammen og besluttet os for, at det har spørgsmål. All den beladet, der har været rundt om kring grøn 3 part, all den beladet har været om kring kveldstof-ødelægger. Det vil vi faktisk gerne kigge endnu mere på journalistisk, fordi der har begyndt at være nogle politiker, der interesserer, så får det der begyndt at være nogle forskere, som vi har så taget med, der er interesseret, og så får det ud i kommunale, at de begyndte at interessere sig meget for de her udfordringer. Så det kommer vi til at lave en masjonistik om. I den kommende tid, og det er også det, vi skal tale om i dag. Hvis jeg bare lige skal res programmet op, så er det relativt simpelthen. Første punkt, hvorfor er den her meget omtale kveldstoflov, i gang med at ødelæge grøn 3 part. Andet punkt, vem vinder på, at miljø og federe politiken er i gang med at blive politisere igen. Og, som sidste punkt, så har vi unnes lynrunde, hvor vi lige vender et par aktuale spørgsmål. Dårda i alle skal vi ikke bare gøre det. Jo. Efter to års bøl. En ny kveldstoflov, et svine stop, og både et sprejde forbud og en grise 4 part på vej, ligner grøn 3 part, efterhånden et præstige byggeri, der står i flammer. Politiken er kommet tilbage for hjemssøg grøn 3 part. Kul, vi har set den kommet. Du løder til aftryk alltingens podcast om klimapolitik og grøn omstillingen. Mitt navn er Simon Fris. I dag spørger jeg, om landbrudet havde ret. Velkommen til. I dag spørger jeg, om man ødelægger den grøn 3 part. Man burt gå ind i det med åbner, og nu laver vi den her kveldstoflov. Det er selvfølgelig for at sikre min jød på kort sik. Men den måde, den er skudt sammen på, at vi får kun niddelat fide løsninger i formene brækkeleken. Vi får ikke alt i permanentet udtagning til naturen, som vi gerne vil have, som er helt i dængende til at parten. Ja, hjælte. Den mand vi hørn her, ved med det. Det er egentlig meget sin bramsen, som er senere rådgiver og ekonomie, med ifrå. Der arbejder med blandet andet økonomisk rekoleringen af landbovet i miljø rekolering af landbovet. Præcis ifrå, er det en stittut for fødvar og resursøkonomie, så det er landborsøkonomer, jobborsøkonomer og almindelig økonomer. Og som det vil være enormt mange farveligens bakter til regeringen, og det er specielt rigtig meget på det her område. Og det gør Jens Martin, så også. Det gør han. Han er en af de folk, som i den seneste tiden har gjort også opmærksom på, der er et overset problem med kveldstofloren. Det er også et problem. Kan vi jo forstå på Jens Martin, som han har gjort ministeren, eller den daværende gøren 3-partsminister opmærksom på, hvad det rigtig er? Jo, han er Jens Martin, har sendt et brev til, som han havde sendt til e-beboets i forhold, hvor han er et været om, at kveldstof rekoleringen var på vej, så ud til at have den her sidenfægt med, hvor det ville være, det ville måde arbejde omlægning af hjælp og sin naturen. Den gange, jeg ved brug. Præcis, præcis, præcis. Og så det vil sige Jens Martin, hvad hedder det bremsen? Han er sådan en showblanding af, at han er forskere, men han er også en form for rådgiver for politikerne. Ja, og selv deltidsplande aflåske vil heuske deklerere. Ja, han er også selv landmand. Så han mærker jo, han inder de ting af er også, hvordan han selv føler det bare en krop. Og her. Og få de her krav, og så hvad det betyder for han til betreftet. Expert om af fagingskilde. Og på en landmåde, en form for endtesværk namens, eller jeg må finde, at det vil være indput til endtesværk. En meget speciel kilde, men jo super brugbar til at udfolde den her sange. Han har gjort opmærksom på det. Og så vil det skabe den jo faktisk, at en meget anerkendt økonom, tidligere overvis man pæder virksomsen. Han simpelthen har samme bekømring. Og derfor interviewet er du også pæder virksomsen. Om det her problem, hvis vi lige skal sige, du vil lave at foroprisede nyeheden. Hvad er det for et problem, de har forskere, at de har identivisere, hvad er, nyeheden, hvad det nye har? Det nye er, at selv ved den måde, man har lavet kvist og frekolleringen på, den gør, at man som landmand ikke har lyst til udsagen i år. Og det er så for simpelthen, som jeg har hovedet kan sige det, på grund af, at man mister sin kvælse of kvote, hvis man ingår i permanent udsageningsprojekt. Og hvis man har en udsageningsprojekt, det er så, jeg kan have landst. Ja, det er det som grønne 3,5 % af, at gør en v15 % af, om jeg skal omlægge sin noget andet af mål, men grønne 3,5, og det er det, man virkelig ønsker, at det skal enden med til sidst. Men for de du mister den her kvote, har du simpelthen ikke noget, så tager du sig, man får meget ved at ingår i de her ordninger. Og hvad bliver så konsekvindelsen for for landmand, då er det værte så, landmanden gør i sådan en situation. Man har en lov, som er kvælstofloven, hvor man bliver regulerede og har den her kvote. Man har samtidt noget grønne 3,5, hvor der er en kommunal 3,5 koordinator, en masse politiker, der siger, det skal du være nede til det her, hvis du skal træde ind i, hvad er det landmanden, typisk gør, eller hvad vi har problemet for, for landmander, hvis de præncer du gerne vil begge, hvad er det sådan, hvad er de lemmeet for landmanden? Jamen landmanden er jo lødt til sidder og sidder sig på, hvis jeg frivilligt udshar det her jord og afgivte til den grønne 3, så får jeg en mindre kvælstof, hvor det er må udlede mindre end ellers. Det bliver i forvejens strammel til, derfor er du næsten indlysner, at landmanden så begynder at tænke i, skulle at behøle det her jord, måske ikke legde bræk, men så har en større kvote, jeg kan bruge på den resterende jord. Helten har landmanden en bank i ryggen, der i de unge ud til at lave en business case, hvad kan betale sig for mig, hvordan kan jeg bedste foran min investeringen, betalt min kredator og så videre? Så man kan sige, det der sker, at landmanden kan have alle mulige intensioner, men i praksis så vil der være et instrument til, at landmanden siger, når man den her kvælse af flot, den gør altså, jeg er i hvert fald, så minimum lige sidder lidt på henderne, i stedet for at gå ind i alt det der politikerne gerne, - og det er politikene, vi har målt. Fordi så risikerer jeg om, miste, kan man sige kritisk del af min forrætning, hvis jeg bare siger den sender det ud. Så der er et landet med, at landmand bliver stillet i de lemme af vore, at selvvestig gerne vil spille bold på det her grønnskreppere. Så er der en anden lovgivning, som præser den som er op på deres økonomie, at det kan de faktisk ikke. Jeg løser spørge det over den uansport, jeg er også i alle en lille smuld til det før. På en måde opvis, eller en indlyssende historie, hvorfor har vi ikke skadet den her for længst, eller sådan en sønnergård, at han har gået og sagt det her til synes, eller hvad har vi bare soldet? Jeg tror, at vi har han har gået og sagt det. Og det har jeg lige som. Jeg tror, at det har blivet behandlet som et par sin leg. Ja. At det selvfølgelig skulle han bruge sig det. Og det, der har endtret sig nu, det er, at det er nogen af rettungen økonomer, der kommer at sige det med den her økonomiske indsigt, det har jeg i, at det er en problem, hvor vi ser. Så landmen havde helt sin ret hjælde? Ja, jeg vil sige, at jeg også kan lovforsvarer mig selv nu, hvor jeg starter med en tilståelse, sagde. Jeg vil sige, at hvis jeg skal sådan. Der har kommet rigtig mange ting for landbrudet, som er galt med den kvester for at regulere. Og det har jeg været en af dem. Så vi skal forsvare det, så tror jeg også, det er fordi der har været så mange ting galt. Der har været tæmboet, kommentisationen, ordningerne, ekstoren og opgå. Vil ikke en modell, skal det være vise, skal det være fladet? Der har virkelig været mange ting af dygnet i. Så det har været som surer kritikpunkter. Hvor måske det er med partienlekt, hvor måske godt kunne være stendt af følelse, at der har været så meget, man så tænker, at alt er måske lidt lislemm på en landbrudet. Og derfor har vi måske beskæftet sin virkelig virkelig virkelig skræder om kurde modellen, og viser forskellige løsninger der og velge udfordringer der, og giver det egentlig nok indtil så mange til omlægningen, passeder sig så mere på regeringens talt ind på noget delandbrudet sagt. Men det er bare for at sige, der har været virkelig mange ting i spil her. Hvor det her, vi måske ikke, det kommer vi til at dække med intensivt nu, end det gør tidligere. Ja, og det er fedt, og jeg har sødt til at sådan brækne ind i det politiske spår her eller rædet, altså dår det gør det her indtryk på politikerne. Du møder jo ministern for naturen og dyr velfærelse og socialdemokraten. Christian Rab, ja, ham, der har gør indtryk part. Hvad du møder om op, Christian, spår, hvad sagde han? Ja, men jeg møder om at torsde, hvor Christian svar inden et samordhandsgur ind i. Og så er vi prænger den her kritik fra de her eksperter, hvad siger du til det? Og da startet han med sig, jeg har gået til det, og det er jo ret tummefulg. Det kommer fra, så vil han sige noget om det, men jeg skal lige sætte mig ind i det. Ok, så respekt til Peter Birk fra Christian Rab, ja, ham skal man lyte til at huske og læse, når han skal jo kommentare op og alltinger, og når de her har fingeren på pulsen og ikke minst et fuldstændig, i vanvittig regnerabare, som vi også blevet præsenterede for i den her uhe her den gode Peter Birk. Det er noget, der gør indtryk på Rab, men han var så ikke klar til at du ved forandre allting, altså. Nej, altså nu er det jo, vi optager af det her frejder for mig der, og jeg må sige, vi venner stadigvæk på den love kommentar. Ja, det glæder vi at spørge sig for. Vækker. Jælte resten af regering, altså vi ved jo, at det her spørgsmål. Det endnu en af grundende til at vi synes det er spændende og til mig op lige nu. Det er også vi ved, at blandt andet i toppen af moderaterne, at det her er et spørgsmål, når man i sådan en stine gange er begyndt at blive opmærksom på. Det er så meget om, der er noget, der er ved, og demmer i regeringen der. Hvad fortæller det dig, at der begynder så den bedreigste her spørgsmål også, så den i regeringestomme? Det fortæller jo, at der nok er et real problem her. Ja, så i forliskeriden der er man jo også, der man jo alle er jo ind i om, at man gerne vil have det skal være udtagning, det her. Det er ikke mindre, der skal være hårkvester for at gå læring i alle evigheder, så der er ingen der har lyst til det skal være sådan her. Og vi kunne også se det, der var samroet også togster, som dålig var ind på, hvordan man gør den tre part, og der var der også masser spørgsmål til det her Peter Birxier fra både fordammelsdemokraterne, som det som var den måde indkælde, men også for at få venstre. Maria Birxier, vi kommer til at køre virkelig, vi kommer til at sende mange spørgsmål på det her, fordi vi synes det er virkelig alt voreligt. Og noget ham nærmest et nyt samme. Ja, og så er vi jo noget af, at jeg ikke om tog det selv, vi har fortællet, men du har også taget med lovse. Stæffet en lov samme det, nu går vi altså en ordet til at være trånden lige på. Ja, men det gør dig jo på en måde, fordi det er jo faktisk næste punkt, men skal vi så ikke bare gå vummer til næste punkt på deres ordenten, som jo faktisk er det her samroet, som er de politisk reaktioner, som er venstre regeringen. Danmarksdemokraterne, hvordan hvad det får en rører, der er begyndt at komme i folkisingeret i regeringen. Lad os gå til det. Stæffet, ja, jeg vil super gerne og i måge i valgtid, men man kan jo ikke have den nyt samme måde med specikugningspunkt i den artikel, som jeg kan læse. Det er ikke unge ville jeg, jeg har været i glæsten. Jeg kan sige, at Vanger kunne det have en effektivitet, så ville den få med at være min drød. Jeg alle er dårlig, der var han minister for Natur og Dyr velfærd Christian Rab, jeg er massen fra Socialdemokrateret. Han var som du allerede har taget forskel på hjælp, han var indkaldt i samroet igår torsdag, som vi heller må skulle sige fra et form af dag. Det handler om kvellesterflorn og bemerkelsesfærdigt nok om tilleden til grøn tre par, som også en ting, man har begyndt at tale om. Og som vi kunne høre her, så er hanlede det jo faktisk også om den artikel, som vi havde udgivet samme morgen, for Timer før det her samroet, hvad det blev gennemført i alt det. Nu havde ministeren, som han sagde godt nok ikke læst artikelene nu, men hvordan er det sådan for det journalistiske ego, og har du været rejst en debat om morgenen, som bliver behandlede og omdreningspunktet for et samroet om efter med dagen? Ja, det er sådan noget, jeg har slet ikke op i. Det kan omstå ikke. Det handler om at læge en god opleys debat, for som folk kan dansere en minding om ting. Ja, det handler jo ikke om mig sådan noget. Ja, det tror jeg, det er at sikker på alle tro på. Dårde det var Danmarksdemokraterne, som havde indkald til samroet. Hvis vi bare lige skal tage sådan desaulige eller så, den substansielle i det, hvad var bavgrunden for, at Danmarksdemokraterne indkaldte til det her samroet? Ja, det var jo et, altså, at er der hudt tidligt langere i de lokale grønne, 3 parter, det kommer jo fundat i dag op til vedtagelsen af kvældsoflomen og krisemød og trækter demonstrationer, og så videre, at i de lokalt reprætter, der havde i reggaden har landbrugt så representanter. Ligesom sat arbejdet på standby, fordi de lige som har sagt det, men vi ved ikke, med den her lov, vi ved ikke med det hele, vi kan ikke igennem skulle nok også, det vi skriver om her, hvad er egentlig fornuftigt for en landmand og gør lige nu. Så vi pauser det lige, og det var ikke helt mening, fordi de til reprætter er også under et vest tystprasik. Ja, så borggrunden er, at det er ud i virkeligheden, hvor det skal til at ske, der er at de begynder gode i stå, det er så, at det er sjovt, ved det synes jeg, at det er der møksdemokraterne, som rejser hej, hvad sker der med grønne 3 part, denne her aftale, som vi vil de måde, og som vi faktisk kan lakke med i tillid, når vi har smunder til denne aftale. Altså, hvordan skal man egentlig finde hoder hejle i, at den møksdemokraterne er bekymret for tillid til grønne 3 part? De har jo lige blivest udviklet, kan man jo sidde, forstå en stor omsom for grøn 3 part. Det er simpelthen det, vi må konstaterere. Det er det, vel. De skygge med dem, er grøn 3 part, for en eller andet måde, eller hvad, hvad tænker du i alle? Jeg tænker det, fordi den grøn, det der bliver kalt grøn 3 part, er jo den frivilige øje og al omlægning nu. Grøn 3 part, konsekvæser frekulering, det hele var en del af grøn 3 part, aftalen. Men når han siger bekymring for grøn 3 part, så handler det om den frivilige insats, at det er den her bekymret for. Ja, at de får lov til at køre det sådan en så meget selv, som muligt op i en klone måde. Klar, så når man hører der meget demokraterne for svar grøn 3 part, så det er for svar, det er frivilighed. Det er frivid, det er frivid, det er omlægningen, og det er der forgår ud i lokale ting. Det vil gerne bare gå på. Men tilheden er ved at smule mig, hvor det er Kim Eedberg fra demokraterne, der er lige så med at have rejst det her, den har bekymring her. Hvad var Rabias for svar? Rabias, han tælder om, at han fortsæt var optimistisk i forhold til den grøn 3 part, og det baseret han på, at man har lavet de her planer i at lide lokale 3 parter, som og opfylde de mål, som der er i den grøn 3 part. Ja, han sier lidt som, at det kan godt være, der er mange ting, der er gået stå. Men det vi også kan se, er, at der er mange masse og ting, der faktisk kører. Ja, der er mange god ting, der er udgangspunkt i. Det er sådan lidt simpelthen. Ja, men jeg lærer bare mærke til, der er hørt ham sige, at det var sådan, der er mange planer. Ja, ja. Eller hvad er det, der? Ja, så planerne er jo, i hvert fald, nogen af de grønnes er, at der har mellem mulige planer. Og der er jo ret stor forskel på, om noget er noget, der kunne blive til noget, og så om det er noget, der er i den sidste ende, er noget, som lande med vandet. Precis, man kan forstille så mange ting. Ja, det er jo skilser, tror jeg, det er jo ordentligt. Eller du har også taget med Stefanie Lose, som jo er venstre os. Nest formand, hun er også tidligere økonomiministere, en af de meget centrale krafter i svemregeringen til at lande den her grønne. 3-part aftale. Hun vil gerne stemme bl.a. og bidde til bolle på denne historie. Hvad sages Stephanie Loneset til, at alt det har? Men hun er helt med på den kritik, der kommer fra de eksperter. Vi nu har tænkt med hun. Hun havde hørt det faktisk. Hun sagde også, at det var noget, hun havde rejst. Allerede i efter 25 i den gamle regering. Altså i optakten tager man faktisk ved, at tage kvældstofloven, som var i slutningen sidste år. Hun havde definitivt lov, så sidde i regeringen og sagde, at vi sikrer på det her. Er det en god idé med, at man ikke behåller sin kvote? Går vi for hurtig frem? Sku vi. Hvad hedder det? Der har været en modell diskussion, hvordan man skulle fortælle, at de har udledningsgranser fra kvældstof. Sku vi gå med en anden modell i de første år for. Om landmænden, den enkelt landmænden, mindre hårdsen, at det måske bliver mindre svært afgiv. Altså, der har fortalt hun, der har været sådan nogle diskussioner. Hun sagde også, at hende i er beboet, havde været inde i, hvad hun kan have lidt meget tællesfullt samarbejde, om at finde nogle løsninger på det her. Okay, hvad forslår hun? Altså lov, så havde hun en løsning til, hvordan man kan komme ud om det her problem? Hun siger, at de er meget åbne for at se på forskellige muligheder, og det her med, om man kunne få lov behold til en kvote, så på den jorden, man mæller ind til, at man var afgivt, til en grønnesrepart om det var en vej og god. Hun siger, at der skal være et genbesøg, at den grønnesrepart er faktisk inden års udgang. Det er noget, som venstre kommer til at tage op i det genbesøg. Så det er også noget, vi ved nu, at det bliver altså en, og en diskussion, hvordan for vi løste det her problem. Jeg er aldrig at dårde, jeg har, lige har til synes, den tage, så jeg gerne vil præsentere for jer, fordi, vi har taget om at det her problemet med kveldstofregulering, rammert grønnesrepart på et tidspunkt, hvor der i forvejen er problemer nok. Jeg synes ikke, at der er en masse lokale tre parter, der længe har ropt op om de her problemer. Der er en udbrejde udsiffræssed i det kommunale embesverk, som jeg har blødt. Så jeg løste det her i præksesing. Man kan sige, at grønnesrepart var SVM-reganger en stor grønne kompromis. Det var sådan en mød, for de gamle magtpartier, og lægge miljø, klima, fødvar, landbådspolitiken, død på. Fordi, at forbøde venstre og socialdemokratiet var det en lidt løbsk dagssorten, der var meget potentielle, der var meget potentielle for, at man kunne mobilisere til højere, der var meget potentielle for, at man kunne mobilisere til venstre. Og hvis man har sådan et midt arkartel, som SVM, så vil man faktisk have, at de får for meget luft. Så derfor var grønnesrepart en god måde at pelle luften og politikken ud af de her springfarer i emner. Men under velkampen i forhold, synes jeg, at der skete det, at den her dagssorten ringføres begynder at røkke. Vi tager det rigtig meget om svine valg, der var mange, der tager det rigtig meget om. Drækkevanden også, det gør vi jo selvfølgelig også, men det men også kunne se, at talene var jo, at i den siste del af hvad hedder det velkampen, hvor der virkelig skulle hendes nogle de forengser, så vi så talene jo, at miljø og klima, drækkevanden og hvad hedder det. Og landprus politik dyrvælfer sig selvfølgelig også en, at det var de dagssortene, som folk var meget angasjerede i. Og der tænker jeg bare, den regering, vi har nu, er jo sådan set et inform for, det er en form for sensormændsterregering, som kan se, at de her emner, de gør en netop undt på venstre. Den netop end måde, vi kan mobilisere og sådan genpolitisere et område, der har nogle reale interesse konflikter, der som kan få venstre til at få rigtig torlig målinger. Så derfor synes jeg, at det viser lige nu, er måske også en regering, som udnøder, eller som hele så alt de her problemer i en viss grad, hele så ben velkomne, og bruger dem som en mulighed for, at Christian Rabia Massen, han kan stå i odens etet krisemød, han kan sidde i et samaråd, at vi vel det her, det kommer til at blive indgripene, fordi de kan se, at det er noget, man kan tiltrek vælger på det noget, man kan skade sin politisk område, der er på, er det simpelthen ikke bare genpolitisering, og en regering, der vil den her genpolitisering. Er det ikke bare det, hvis jeg lige nu hjælper? Jeg tror faktisk ikke, at jeg kan kredit se, hvad rap jeg har ud af en balad om kvilstofregulængels udformning og den større vejen, for det er derudeprojektet. Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det skulle være noget, der skulle være fedt, hvis det det du sikler til. Baladen er jo analysen, jeg måske, at det går undt på venstre. Det er også det, vi er sige, at vi seneste uger, at det går undt på venstre, og når venstre er skade, så står vi stærker. Er det helt væk eller hvad, det er det, hvad synes du? Nej, det ligger jo lige for at lave den analyset, og det kan man jo næsten se, hvor hårdt venstre har det om på velstoflån og intern baladet, hvor dårligere, dårligere medlinger, medlingsmålinger. Men jeg vil også gi alt det lidt ret, altså regningen for det her, kan jo blive enorm. Hvis det er, man ikke får landmanden til frivilligt om millionen i den grønnesapart, altså så er det jo ekspropression, og så det går være, at den grønnesapart koste 3-4 miljarder, og man synes det er meget, så tror jeg altså, vi skal tilfænde rigtig mange ekstra miljarder. Hvis det er, at frivilligt er altså, det ikke kommer op og kører igennem. Troj ikke, analysen er, at det kommer vi ikke udnom. Måske ikke nøjse ekspropression, men at analysen i reggængestoppen er, vi kommer nok ikke udnom og smidt en masse penge efter det her landbrug, hvis virregen faktisk vil have noget naturen og noget omlægning er i hjælvet danmark. Det virker som det mest logisk i hvert fald, men bare forventibate, jeg synes den måde regering afgærede på omkring gødningslorren, hvor der var denne diskussion, når man er det ramte grønsagsavlønne ekstra hårdt, der synes jeg egentlig, at det er så for rap, at være et ønsket om at gi den til venstre. At venstre måtte godt forlogt til at være dem, der står med og har hjulpet grønsagsavlønne, de var noget de alle samme beslutet, mestus venstre fik ligesom lov til at løbe med den og være dem, der kunne stå, og det havde han da ikke gjort, hvis det var han bare havde lyst til at øde det ikke venstre, eller give dem indom mere. Jeg tror, at han tænker, at det er vigtigt, at vi holder sammen på den der forlikskreis, så det er for vi nødt til at gire til hinanden, og han var der også bekømere, fordi der grønsagsavløn, det var ECF også, og så sådan noget. Du kunne se, om alt det betyder, at Marie Bergevar ville suge over, at ECF blev gutt at betone noget af egen for det, fordi det var faktisk stemt der havde, hvor vigtigt det var for mig, der synes jeg, det løbet bludtede rap, jeg tæser. Så jeg tror, på kort bane, så tror jeg ikke, at gangen synes, at det er specielt, at det er fedt med denne gennem politisering, der er lige nu, der finder mig sit valg, så skal det nok gennemstå på alt mulig måder, fordi der er en kæmpe særf, og det har jo en kurset, en kæmpe kort, så en jorgvide kursbillig siste valgkab, hvor han er venstre brøndt ned, og man ser bare det, at bare bare. Hvis den er køster fra kolderingen, er det er jo nemlig svært, at det er to blokken venstrek, og så. Om ikke andet, så kan man måske, som journalist glæde sig lidt over, at der er en masse ballad og gennem politisering, hvis man dækker det her på det vi skal område til daglig, så kan vi blive enige om det. Det er den store diskussion, der er den, vi kommer til at følge rigtig meget i de kommende ure. Jeg vil kun opfordre alle lytter af den her podcast her, og følge med inden på alltinget, følgede i hvad hjælte og dårde, og jeg selv rænder rundt og laver. Nu skal vi altså videre til uns sidste punkt på programmet nemlig lønrunden. Vi skal vende et par aktuelle emner, som jeg lige har. Forberet inden vi sender lytterne og selv på virkeandt er i klare, der holder jeg hjælp. Allright. I denne u, det har det første, første postan. I denne u udkomne en ny opgørelse over, hvor mange ulleve der er her i landet, og hvor de befinner sig. Talet visste ind, måske lidt overraskende, vækst, der er født, en af træss ulleve valbe i 26-20. Et tal, der er i følge eksperterne formindelige er højre, i virkeligheden, og som formindeligt vil betydde en betydlig vækst i den voxene altså voxene ulleve, den der ikke er valbelængere i Danmark i de kommende år. I den forbindelse udtale minister for natur- og dyr velfærd, der var han igen, Christian Rabia, at han forventer, at vi kan skyde ulleven allerede næste år i 27-20, men hjælte. Du tror ikke, at ulleven bliver volderede i så til pass kunstige beveringstatus, at Danmark for godkændt den forstbørsel om ullevejagt allerede i 27-20. Er EU, det er jo vigtig at sige, det er EU, der skal godkændte her. Det synes jeg skal være et svært spørgsmål, hvis jeg skal være helt lærlig, men jeg tror, at det tror jeg er en faglig voldering i Danmark, at jeg tror ikke EU, de kommer til at blokke her for, hvis man er enige om det er i Danmark, at det er en kunstige beveringstatus. - til at tage. Så jeg tror, det er mest et emt at skrebevis. Simpelthen? Ja, det er mest emt at sige, at nu mener vi denne kunstige. Der var jo den her saye for nogle år siden, hvor svar jeg forsøgte at indmelde - - og få det godkend, at man måtte skydde og så sagde i vene artik nok. Så det er afsket for, at IU har sagt en nationellræk. Ja, så har du en forhoften, der over det på den her. Hvad tror du, sker man? Skal man være hedder sådan noget indkøb om munitionen, hvis man ræner rundt i - - i orkspele armagen? - Ja, det tør jeg godt at sige, at der bliver sguet - - et ansalut ved næsten. Det er næsten sikker på. Den vil jeg gerne være imod, men jeg ved det er lidt af andre år sær. Fordi, det lyder jo supernemt det, der er dårligt sier. Så får vi kunstige - - i varingsasus, og så siger IU-kommissionen. Jeg er fin, og så skyder vi bare. Men sådan er det jo ikke. For de, for de, for de, hvordan skal det gøre, som jeg forstår det? Der kommer de kolde hender af det alls. Ja, som jeg forstår det. Ja, det er de kolde hender. Vi har vildt forvaltning i den, men ikke også. Som jeg forstår det, så er der ingen, der tror, at man bare indfører - - jaktid på hulvet, ligesom de andre dyr. Man skal nok lave en form for kvote systeen, ligesom man har med laks i oven. Der kan du ud som glødsfisker, gå ind og sige, hvor mange laks må jeg fange her - - og på tid på en lukker kvoten. Det skal man holde ad for ulde på en landmodet, og man skal jo nok lave det. Geografisk, fordi du kan jo ikke bare sige, at nu tager vi bare alle dyr - - uldet op i Norgeland, for så udrede at hulse med deres. Og som jeg også forstår det, så har jeg bare altså bastergang med en ny jaktler - - fordi du slet ikke har hjemmel til at lave kvote på dyr. Du har det på fisk, du har det ikke på dyr. Så det gør være, at man næste år når frem til, at det kan vi godt gøre - - men der er meget praktik i det. Som som skal på pladset, jeg tror, faktisk det tager lidt længertid - - før man når det giver den første tillad, så til, at man kan gå et skyld. Det er virkelig sjovt. Jeg bebruger den tidlige at grønne 3 par smister. Han tror jo, jaktagen, der menes han var minister. Jeg er Christian Rabiangelie i gang med det. Hvad er det, første? Vi ved, han er auto. Vi ved, han er auto. Ja, ja, ja, ja. Okay, det har det en tillegs. Det bliver jeg skulle ikke så løn, det har i dag. Men en tillegs postan Christian Rabianger går i gang med at tage jaktagen - - end manes ministerpagud er ude. Det synes jeg kunne, det er mål, det synes jeg ikke er godt til. Ja, så. Den køber jeg ikke. Ja, den køber jeg ikke også. Jeg tror det. Jeg vil gerne tilfølge til det med måden, de så vil skyldes på - - og man skal have kvoren af det. Det er jo fuldstændig rigtig, vi skal skylde hunderne, skal skylde andrene - - og når på, skal vi skylde dem og alt. Og mange. Og alt det, der er mange. Men altså jeg vil mene, vi har en minister, der har et partiter. Og så har jeg opsat på, at det vil være godt med de ulevet i juleland - - og det betyder, vi skal tage interesseret for reguleringen af den. Så jeg tror, det er der alle mennesker til uden arbejde, der skal lave os for - - og det bliver noget, vi kan. Det tror jeg, man vil komme til at kunne gøre, sådan noget relat. De ved, at simpelthen bliver bedre om åbneilene. Det tror jeg. Det tror jeg. Skal vi gå videre til anden postan? Den er til dig. Det var jo sådan, at der er i lang tid, var rigtig go, vibe omkring pyrelyser - - den her landbrose teknologi, hvor man omdænder gøle og halm - - og andre formet for bio-masse fra landbrose. Det omdænder man til sådan en slags bio-kull, man varmer det op. Og så bænder det de drivhusgasser, der er i det. Og på det måde kan man nedbringe en masse drivhusgadsudledninger fra landbrose - - ved at lave det om til bio-kull og sprade det på markerne. Men efterhånden har der været en masse negative omtagler af pyrelysens sundhedsmæssige konsekvenser - - i sær for de borger, som bor i nærheden af andelægne. Der har blandet andet været historier om smidstrup, hvad hedder det andelægget, - - hvor borgerne har oplevet en masse sådan skender, som Jyllandspåsner har afdækket - - i nogle ret fremraven artikler, som jeg tror, jeg har rost - - entre fire gang, allerede i den her podcast. Men i den her ud beslutede regering, at udskøde et stort 10 miljarders pyrelyse udbud - - som ellers skulle have opnede i starten af den nye år. Måske i forlængelser alt det har. Det er i hvert fald udskut på udbestemt tid. Dorte og postanen er, at du tror aldrig det bliver til noget med det pyrelyse udbudet. På det måske og stramten, men jeg tror, at der kommer til at gå et godt stykke tid - - for at vi ved om det, det bliver til noget eller ej. Regeringen har sagt, at vi skal have undersøgt de der sundesmæssige konsekvenser ordentligt - - og vi skal have undersøgt de miljømøssige konsekvenser ordentligt. Det er på udbestemt tid, at jeg mener, at vi har godt hørt om teknologier - - før i tiden, som man var meget op at køre over i en period - - og så lige pludselig, så var man ikke alive valg. Og så droppede man det, altså kan pyrelyse ikke godt inden - - som en altså teknologisk dødseiler. Det er jo også for det, det er enig gøligt, hvis du tager det her biukul og pløjer ned i jorden - - altså så skade nye skete. Ja. Hvis det vise sig fra at være forgrænet i en forgræning af jorden - - eller hvad det nu altså har vi virkelig stort problem, så det er også der - - hvor man er noget til, vi bliver noget til tænket for dem her. Man kan sige en, her hvor vi står i dag, og nu har jeg også interesseret - - man er en lille smule for pyrelyse, det er også en del af, hvad kan man sige - - mit stoffermrådet på klimamrådet, der er det jo en af de der varje til - - og no, Danmarks klimemålen har været pyrelyse, og man har lige så om - - nogle ret stor forventninger, blandt andet nogle forventninger, der måske har været - - postet op af, at jeg har været nogle rigtig dræftige opfinnertyber - - som Henrik Stijstal, som har gået ind i det her, og virkelig har sagt - - er et hempe stort potential i det her. Og man kan sige forventningerne er fallet lige siden dengang, der er på kort sigt - - meget, meget, meget få, hvad kan man sige reduktioner i pyrelyse - - og vi kender stadig ikke om, altså vi kender ikke konsekvenserne af - - hvad den her teknologi her den gør. Jeg måske jeg kan godt sige, for mig er det noget, vi bare kommer til at - - drøp stille og rummen over tid. Jeg sige, at så de ikke synes for Vestjysk andet el som også er gået ind i det her - - med en meget, meget stort bekymring, for de - - lægger man jo en forland, men det er kræstløb, som de dyrker, der er afgrød i - - så en lille summe ind i kølet, hvis man begynder på det her. Han siger, at jeg måske prøv at tænke på vindmøllerne og solselandelægne - - skal vi have halvfjærs eller indofler, at de her andelæg - - sprede ud over landet, altså svarte, vi kommer og så, vi måske - - vi vil have halvfjærs små at tomkraftværker, at nogen der - - kan fortælle sig en herbrunnen vil sige, at tage det? Endet i pyrelyseandelæg i min bavhav, man kan godt fortælle sig, at det bliver en sink. Det er værfald virkelig virkelig spændende, og det var den lange - - med mindre hjælpet du har tæk på pyrelyse, så var det her altså den - - lange uans lange udgaget af lynrunden, og så var det faktisk også - - dagens udsændelse, så dårde - - båtom, fed var redaktør på alltinget, hjælpet kravstændet - - med miljø redaktør på alltinget, tak til at begge - - for en unge gang at være med, det var en sand for nøjelse som altid. - I limer. - I limer, ja. Og tak til dig, det er ud, som sidder og ser - - kjudt ulvævalfe billeder på din eifån med aftryk i ørende. - Jeg er utrolig glad for, at du har valgt og brugeligt tid med den her podcast. - I ser, når man tænker på, hvad du ellers kunne have brugt din tid på. - Hvis du kan lide det vi laver på aftryk, så håber jeg, du vil giver sig en anmelse i din app - - og endnu vigtiger, fortæll om aftryk til en ven, - - en kollega, eller en du tror, vi kunne lide podcasten. - Uans afsnit blev produceret af Bertil Jarløb Bush, - - vi lønede klipp fra Folketings TV, - - aftryk er tilbage igen i næste uge, jeg håber, vi lødes ved. - Det bliver sjovt. - Det er en løske, at det er en løske, at det er en løske, - - at det er en løske, at det er en løske, at det er en løske, -