53: Theis Ørntoft

- Tæsker jeg for dig til, og tager det dig ikke din for, der plejer at være helt lukket der. - Jo, det er det grå. - Ja. - Perfekt. - Fordi du bliver tæt over det. - Ja. - Jeg ved det på sysk. - Det er så, man får jeg ikke for at holde bad dig. - Det er godt. - Nu er det find. - Er du klar? - Ja. - Det er godt. - Jeg kan godt ende malen blive lidt flow over at forstille mig, det vil sige, at være for svændende fra det i liv. - Jeg ikke vil leve, men fordi jeg gerne vil unge relationer, konventioner, smålis generier og social forplikkelser og bare leve i fred. - Jeg føler mig tæmme det ikke rustisk. - Jeg er nervest, usimpatisk når jeg tænker på den måde. - Du lyder til Surina og livskraften en kristlig dagbede podcast mit navn af Surina godtfredsen, jeg er præst. - Og jeg taler her, med min egen gæster om, hvordan man tross de mange føles og et tvivl angående, sin evne til at leve kan erfare. - Og man er stærker, og jeg måske en gang troede og, at man har plægt til at være i det her liv, som man har skabt til at leve. - Danskast af følge den 1904 sætvokset op i Alling, uden forrige, men far der var lave og en måde, der var billig kunstner. - Som syttene øje flyttet hans ogoves og blest student fra morselisborg og gymnasie. - Inden han i 2005 flyttet til København får et læsselig deraturvindenskab. - I 2007 begyndte han på forfatterskolen, og i 14 fik han set gennem bruge med dæk samlingen der simpelthen hedder Digtet 2000 og 14. - I 23 udgag han boen jordisk som blev. - Nu manerer til nordisk grået literaturpris, og han seneste romant habitat udkom i maj siste år. - Den handler om tæs, der en oktober aften i 2018 lå sig sig inde i sit nyhus på møgen. - Han ved ikke se nogle, bare skrive passen heve og ved affraet under stjernerne. - Den borg mannerolle, tabuiseder, begaer, livskrise i en civiliserer tid, og løsten til at vælge fællesskabet fra forpasses og selv. - Danes gæst Borg i København med sin kærste og dærs data. - Tejse omtoft, velkommen til Surina og livskarften. - Tejse kvæ. - Hvad så vil jeg spørre, tæs, hvor når er du egentlig i de naturlige habitat? - Ja, men der ville jo starte med at spørre der er været naturlige der, fordi det er ikke sådan helt klart for mig. - Men det sted jeg har det bedst, altså det er nok der, dyre sig ind. - Som regler, der hvor jeg har det bedst, det er typisk noget af sæder og aline og sklere. - Det er med det bedste bud på den naturlige habitat. - Og hvordan føles det? - Det føles som fra hver stress og ubehag. - Tejstævsøden her i programmet af, at man bliver udsett for en fordom. - Den ligger i kværten forandre og jeg skal bidre om at åbne og læse højt. - Og der er kun en? - Der er kun en. - Du er et mænske, der oftede med underdrøkket din egen natur for at kunne leve i det samfund. - Ja, altså jeg har et lidt kompliceret forhold til det her med hvalde natur er både biologisk og plante teg. - Men jeg tror det rigtig. - Altså det tror jeg, det er en følelse som har været der lige siden jeg var i hvert fald. - Hmm, lige siden jeg var 20 år i programmet, tror jeg, at den er still. - Og fra den tid så har der nok været en følelse, at der var sådan nogle imaginerere krænser eller linjer, som jeg skulle passe på. - Ikke år, træd over, men som jeg ville træd over, hvis jeg bare slappe ved af og slapmer selv fri som menneske. - Hvad var det i tykets eller en der skete eller som gik op for der? - Der gjorde det. - Det var der, det var lige som der, at der var et kærste brødring, som jeg beskreret i bogen. - Og jeg tror, det var ikke noget, det var ikke en indsigt som opstået lige med det sammen den gang. - Men sådan eftergløden er det brød, sådan der stød har lagt sig, så var jeg derne menneske sådan særligt nu. - Og siden der, så har det været sådan den. - Men det ikke kunne et ungdomligt kærste forhold, der går i stykker os skyld. - Altså det er det, jeg prøver at sige, der mål, jeg tror, der ligger flere ting i det ikke, som så er bedre udløst på det tidspunkt. - Vi kommer nok til at tale lidt med om det her med, hvad det egentlig vil sige at føle sig en natur, hvis man kan tale om at have en natur. - Men som jeg nævnte i indledningen, så handler Bogen jo om, at tids i 2018 købte et lille fælle færdigt hus på møn, som du gjorde os i virkeligheden. - Vil du ikke prøve at beskrive, hvad det er der for at råd til, og synes, at det er en god idé? - Og fløtter er nede alene. - Ja. - Altså det er ikke en, det er så mange andre beslutninger i midt liv, så har det været en følelse stjøret, en 22, instinctive beslutning. - Så det er ikke en valg, der er blevet trofem med mit overjahr. - Tror jeg, det er mere sådan en emotional stjøret, handling og så sætter en i bilen, som den starter med Bogen ikke, så kører væk fra københavn og ned i et hus, som ligger på en mørke. - Og det handler også om, at det du starter ud med at spørge om, og som jeg starter med at svarre, altså, at det halvedsyd være det mest naturlig formere og valgene. Altså det er lettest og være uden andre mennesker. - Så det har også skættet nogle ting, der er omkring i midt liv i 2018, som så gjorde det muligt og ligesom bare klipp snoren. - Tette hele, altså. - Kan du sætter dig ind i bilen og skater dig ned? Er du så opstemt, eller er du nervøs? - Altså, jeg kan ikke huske selv det. Det er jo det, der også gør det til en rumene, der har også været nogle bilturer, som er handler om at transporte sig at nogle møbler. - Der er ikke sådan en mytisk bil, hvor jeg ligesom forlæder den store lysendeby og rejser i mørket. - Så det kan ikke, så den bestemt, det kan ikke sige. - Men jeg ved, som det også står skredet i bogen, at der er en store fritthed og en hus over det her fri rum, som jeg ankommer til. - Og så samtidig med det, sørger der også et mørke, som jeg kan være derfør, fordi det ikke første gang i midt liv, at jeg har fortjad den bevægelse, som er der der res væk alene. - Hvad er de for at mørke? - Ja, men det er midt overført. Det er noget, som man nyt, altså, efter det skit, så den ret præcis, der er vildt træet faktisk, altså før det. - Der er altså styrer mig meget denne her, så den trænk til og være fri, altså helt klassisk. - Der var en russ i det, altså sådan, og det var ikke forbundet med noget, men nogle følelser af mørke eller selvdestukcionen dengang i tjuerne, der var det ligesom. - Selv om jeg ikke havde det lidt altid, så var det en lys fest, som jeg tænker tilbage på det, som var besværlig også og følte malmuligt. - Det var en grundlæggende set en tilstand, der var stemt i dyr, altså, og der sker jeg, eller noget i midt liv omkring de træder, eller hvor jeg bliver træd ved, som hvor det så bliver klang glærende ud af. - Altså det gønner gå op, for jeg tror, at det er det her, du så er ved at blive til. Altså fordi der er jo noget putt i den tjelletet, og være unge ikke, altså der kan. - Du har ikke traftige enlig val omkring, hvem du skal være sammen med og være funnende. - Og så er det, og det små, at jeg tror om sket, det kan være en forklang på, hvorfor det skiftet karakterer, den her frihed, at den godt ved, at på tidspunkt så størgte man også, som mennesker, så er det, man blive, så er det ikke længere bare en lej. - Og er så den, der gerne vil gå rundt i et hus, alene, ned på en ø, og være ham ene borne. - Vi dar un hermest en arketype i ham ikke, altså det er næsten en arketype på en måde. - Men tidsætes det så? - Det var jeg tjivl om om det. Altså det er noget med min opvexte, som paret i en anden retning, end at være blive serer, end i borne. - Jeg kunne ikke inden til at investere med det, men jeg kunne konstaterere, at jeg bynede op, som en så det ville lille, som jeg blive de faktor, mig. - Men samtidst så var der noget, andet kal i mig, som sagde det, at det ikke er dej, eller det er krigtet, der er en splittelse. - Betyr er det, at når du går rundt i huset på møn, er du afsplittet, men stå går rundt og ned, og på en ene side tænker det, det her jeg gerne vil, men det er faktisk ikke, det er skal. - Absolut. Det er jo et afsage splittelsæssnet, hvor jeg altid har været sådan lidt måske lidt hunnelige, og forfølgelig, det er jo noget, man føler, at det sådan, om man lærer dig, dem næste, ikke, altså, der var en splittelse i 4-sætning, og sådan, det var også noget indstand, det skulle jeg ikke kunne sige, at jeg er afstået alle. - eller hvad er det, så for en splittelse? Hvad er det, hvad er det, over det? Men det er faktisk et fullstændig af de kvært over til at beskrive det her med. Kan du forklave mig, hvad du er helt og aktiv? Tager vi ikke fra? Ikke hele vigtigt, men jeg kan godt lave en konturer af det. Altså, jeg tager vi ikke fra forplikkelser, ansvar og alt det bøl, som der føler med det liv. Og den, den, den, den, den, det er alt det svære, som der er i praksis i intimitet. Altså i praksis er i intimitet for mig, når meget meget svært. Det er det været. Og der er altid været i landet i mig, som visste, at jeg kunne håndtere det, hvis jeg gik fra det. Altså, og der har jeg på en anmodvær inlanden. Jeg kan godt nogleeren komme til at tænke lidt på liv i sådan nogle naturvinskabelige term og småmæt. Der er det her med, at vand, for eksempel altid, hvis du ser reindrovet på en råd, så søger de altid i et borg og sådan. Jeg er sådan noget path of list, resistance over det, hvad jeg tror er, at det er bare mindre be læstene for mig, som menneske og være lene. Når du siger, der er at intimitet er be læstene, det tror jeg mange mennesker, en land grad kan forstå. Kan du så beskrive hele nærmere, eller hele nærmere kan du beskrive lidt mere konkret? Hvad sker der ind i dig, når du kan mærke, jeg skal vække? Ja, det er svært, det er ikke så sprogligt, sen så jeg er stille en kropflige følse. Jeg tror jeg, fordi jeg er ret dårligt til at mærke min rejn krop, så det er svært at nødre en til noget, der kan sige noget, følges gørne om det, senere. Du kommer til de tuts, jeg skal lige sige til, at hvordan det er og bleves. Honn vaskens aveløb er utet, der er tænderhanden, sige laverne ned af aveløbsrøders, udde side, så mærker jeg det drønet i brødsted, jeg er alene. Eget flere telefon opkald, ikke flere beskid, trod med diskussioner, ikke flere forpligtelser ind i ansvar, ikke flere kravle optil, engens genererier om for lidt saks, engens genererier om politisk korrektet, engens uorminer over køns rollere ned i det derhundtere. En problematisk holdninger, at blive holdt op på, ikke mere samarbejde, ikke mere lort, ikke mere himle med øjnen af, ikke flere kompromier. Jeg er alene, jeg kan mine være afvill, gøre, være afvill, købe, være afvill, tanker, hvad jeg vil, jeg kan se så meget på nu, jeg vil. Er det opstå med at det nok meget godt? Jeg tror det tror jeg, det kan jeg. Det er højt for dig nu. Følges det så, kan du så gen kan løke følsen, være fri, eller virker det nu andre lads? Ja, men er den er væsent for skelige, fordi den er mindre. Jeg tror, det er alle mennesker godt, kan forslilse, det vil være sjovt og være lidt alene og ikke have forpligtelser. Men det er ikke noget, jeg kan se, og det er ikke for de kræfterne ikke existerer i mig, der slik ikke tal om et skift, hvor jeg bare blev nulstillet som mennesker. Det går jeg ikke rundt at være en bil om at se, eller andre inden, al det du ser, der er hosere i mig fortsatt. Men det har ikke længere, hvad skal man sige, det er en flue, jeg er ikke længere på, hvad skal man sige, mastern er et tjevhud, og man kan ikke mætere et liv, og så noget. Det er ikke far, min hovedfartilling og det jeg ved, jeg har mest løst til. Det er ikke troet, at det er længere. Det er interessant, at det er for andre og det kommer ved tilbage til. Jeg vil gerne lige holde lidt fast i denne følse af og vile væk. Jeg kender den godt selv, som jeg var ind på i indledningen. Det der kan ske, når man er meget alene, jeg har været virkelig meget alene i middeliver. Det er, at man kan få en følgelse af, at man står i oposition til nærmest alt. Og at man må ske også bliver ret hormåede i inden i, hvor man blik sagt i mod, og man synes en af den lyser er ene stående, fordi der er ikke andre der sætter fingeren på noget. Det betyder, at man må ske kan se lidt ned på andre mennesker. Kender du det? I den grad, jeg får føler, at det kunne lisse godt stået i de første 100 sider i habitatik. Det er meget til stedet i det rum, som bogen starter i. Det er, at der er alene med, at hvis man jo længer, du kommer væk fra andre mennesker, og ikke se dem i øjne. Jeg kan se, at jeg er smidig, og jeg kan se, at jeg er helt specifikkel, krobsborg og så en ting. Så bliver de noget andet en leune indivitodile mennesker, og så bliver de til stine grad for mig, fra en teoretisk masse, som man kan gå rundt i ensamhed og has lærer over, og dyme og på nogle par meter, som må ske bliver lidt for simpelthen nogle gange. Begyndt du også at tænke negativt om folk du egentlig elskede? Nej, all den undsen faktisk. Nej, de har været frædet altid, altså min nærfemilie, min søskene og min mormen far og allige ting dolle om det, men eller ting. Nej, det har været helt uden for den. Hvorfor? Ja, det er jeg for at ske. Det er et godt spørgsmål, men jeg har altid haft, måske jeg en følge sig, at selvom måske har det noget med min opdrag, så gør jeg det, det er speculativt. Men med følger nogle gange, der sker et mange kævdtisk ting for mig i føler, som bare en æg, men også i familie, som en hængen helt sikert, men der har været en anden form for kærende, der der var forlopståend kærende i mig føler, som handler om noget, som kommer på min følge, der tror jeg, som enlig gør, at jeg har en stor siknemmelt. Det måske jeg ikke selv klarer, det er så, der er jo lidt, men den ligger ligesom i min dane på en måde, derfor så det er et bud på, hvorfor det der var jeg ikke, er nogle sådan noget god over det. Har din føl, der ikke spurgt dig, hvorfor er du så optæd, at være lene? Det er jo alt det, jeg tror jeg faktisk, men det er en tange, som først det kommer til at have nyligen, og måske endt er efter at borgne blevet udgød, at noget de aldrig gjør, som forældrer overfor mig. Det var, at de kom aldrig for mening, eller sådan sådan sådan noget, noget 15 år gammel, noget 30 år ind i en ny hverden, tage jeg sådan, nu skal du huske den her, det her, du skal have det her, gummi med i baule om, og du skal ikke snif ulovlig stoffere. Der var ligesom sådan en mærkelig sin sjojlinglig tillede, som jeg føler, at jeg ikke er færdig med at forstå effekterne af, indi jeg står lidt med det, men jeg begynder at se, at det har den mulige vise betydet, elxceptionellet meget, fordi jeg er blevet formet som den her tillede en letalt til sådan. Men hvis man undras og over, at man har måde tage meget stor tillede, så kan det være for de, man ikke sætts synes, man er helt værd og næer tillede til. Ja, men det har nogle nok fattende noget, ikke? Det var egentlig. Hvorfor var du ikke værd og næer tillede til? Ja, men. nej, der har altid været et landet i min arden, naturne bruger jeg over, fordi jeg ved egentlig ikke, at det var for. jeg er ikke skubert, jeg tror ind i pølge. Men altid. I mange la bedre ser vi natur, ja. Hvad er det, det hedder. altid været i landet i mig selv, som jeg ikke har. Jeg har aldrig stålet, men der har aldrig været noget i min natur, som jeg har selv var mange for at troere. Ja, nu er det nok til det. Og jeg ved ikke, hvad det er, altid. Er det noget at gøre med tross eller med aggressivitet? Ja, det har noget at gøre med hele sikker af aggressiviteten, men også noget med autotik. Hvordan man har det med autotiket? Jeg har aldrig tid haft et kompliceret forhold til dem, fordi jeg aldrig tid. Insing til et søgt imod, tror jeg, og det er som om man tager dem, eller destabilisere dem, eller til dem i mod. Og det var jeg ret hurtigt fandt i, at det var jeg godt til. Det var måske faktisk min fremmest til landet. Og finde de der håller i en autoritet, som jeg kunne se, der er en svaghed, der er altid godt til det. Og jeg kunne godt løges med at vinde det spille faktisk. Og det der så skelt som er så mærkeligt, det er, når jeg viser så løges med at de som destabilisere en autoritet, så når det så var skat, så bruger mig gom resultatet. Jeg ville ikke lige, at jeg kunne det. Så jeg var både søgt i mod og destabilisere og tøjteter, og så bruger mig gom og se, at det faktisk kunne la se gøre. Går du nævnt meget autoritet? Du har pille frenanden? Jeg tror, der gutter hvervægene har lukket med et par gangen gennem min torfør. Men der har du neve oplevet af det lykkes. - Nej, det er så gitter. Der kommer hurtigind kontra. - I kontra for at gå ud. - Ja, det er andre. Er det skole lærer din forelper? Hvad mørrer du? - Ja, det er nok nogle, de har helt. - Og så kan du ikke lige at se, at tage til den bræssesomme. - Nej, jeg ved ikke helt, hvorfor. Men jeg har altid været. Jeg har fået et dårligt når jeg har set, og tage til at blive ødmidd. Altså, det styrer meget enlig ret kraftigt. Det er ikke en sådan nogle kan måske genkælge, der er forandre, det måske såt. Det har man det ret kraftigt, at jeg bruger mig halvæg om. Nu jeg lever, jeg er og skrive historier. Og når der er en held, for eksempel i dementyrer, eller i en fortælling, eller i en mylde, som bliver ødmidd, så kan slætte ikke snubbe det. Og det sker den næsten, heller, for jeg tror, at det er noget ingen faktisk lige. - Ja. - Men den lister er snakke, hvorfor, hvordan. Jeg tror også, det er udbræt, at det har nok noget at gøre med. Men det er meget utrykt, at hier kidbræssesomme, og at der sådan set er ranger og rukk. Ja. Det er trodde ordning. Men tager vi, at man i en somhed møder også de her mindre positivt siderhus og selv? Er det sådan, at når du er prøvet, var det meget lene også på møn, at den aggressivitet, du tal om, at den har forlæsor ud i din en somhed? Nej, og der er jo så helt i, at jeg kan skrive. Altså, det tror jeg, sådan set ud fra et mithell. Altså, at der er en kanale for mig, som jeg kan få nogle ting ud igen. Og der er vi god, og så andre ting er en vrede, der kommer ud igen den kanale. Men det er en komponent, som er vigtig i mitt grundlægne. I min grundlægne skriver energii, der er den der. Og det er ikke sikkert, at den kan se, jeg tror godt, at man kan se, at jeg er vrede. Nogle steder rundt om krænsaksen. Men jeg tror, at det er helt usynligt for alle andre og andre, og selv, at den er alle muliger andre steder også, hvor den egentlig kan se, at se, at se, at se, men den har været med at skabe på en genuginde. Så jeg har stort forståelse, og det tror jeg, at jeg har også fremgår af borden. Fordi mennesker, som kæmper med de samtning, som jækker, og som ikke kan skrive, altså, som ikke udtryk dem på en produktiv måde. - æg. - Jeg er forstående. æg. Der kæmper man meget, det der mindre om dig, det var sådan kækket gode. En ven af programmet her. Han rejste til Berlin i 1822, efter han havde forlætret gine ovelsen, som han skulle få løgelsmede. Kækket gode havde stort behov for at komme væk fra meget af det, du også en eunder. Han var i den grad træt af konventioner og forpligtelser af forskellige art. Og han skriver, jeg er mit brev. Nej, jeg behovrer min frihed, det føler jeg nu mere innomens sene. Et menneske med min eccentricitet, bør has sin frihed, endte han møder en magt, der som sådan kan binde ham. Mitt liv kan ingen låne ansins for afslutet i nu. Jeg føler, jeg har en et stort depositum i mig. Hver han 24 år gammel, og går herfra igang med sit enormt forfatterskabet, og er en tydel om at kirkere går, at han løber også ret et af, at han kunne skrive. Den magt, han tale om, der skal hold ham fast, den tror jeg opfattes, som en magt, der skal træk ham tilbage til liv. Ja, vi gjorde en et eneste, jeg udenbart ikke helt forstod i citatet. Det var været, at det var så, at for en magt er den. Det ved han ikke nu. Og spørgsmålet er, og vi kommer ved, at tilbage til i forhold til et eget liv, fordi du er jo også, som jeg nemte indledningen har i dag en kæreste og en data, hvor der er en anden form for anden magt i dit liv. Tej, du var også som sagt, og op i allting, uden forrø? Kan du huske om, det falder naturligt, og være en lille dræng? Det er et godt spørgspål, også. Det var jo ikke noget ting, der, altså i de første år, der. Der var. Jeg synes, når jeg tænker tilbage, så er der bare et eller andet lyshåret, fælds om et gespendst, som løber rundt ikke, og cykler rundt, der var sådan ringe vej i byen. At landby, så vi kunne. Og vi gik meget besyggeløb, så vi cykleres noget, to fra en sagt, til noget rundt i den der lille by, på ringeren, og det. Og vi er også en masse tinger, som. Tænker på mange ting, ikke. Men der er ikke rigtig noget køn, sted i de der er billeder, altså ikke før et bestidspunkt, så føler jeg en. Må der ikke mæt du beundre? Og det var der, man det viser jo ikke på det sidst, hvor man kan se nu, at jeg gør, altså, det er. Vem der har været autoriteter, og vem der ikke har været, og vem der har været autoriteter, og om at på velke måder, det er jo noget jeg fast. Jeg har kun analyseret på som borgsen, det har udvikket på mig som barn ikke, men. Men er det ikke sådan, for det fleste små drænger, at jeg går under drømere om, ved ikke mand, de skal være? Det er ikke nogle tanker jeg havde, altså, men det er klart nok, at et landet i mig, om det er min hjernet, eller om det er min kropp, har selvfølgelig sudtilser og godt vist, altså, hvad det kuliger, hvad det ikke kuliger, hvad det så optiger, hvad det ikke så optiger, hvad det rettet sig efter, hvad det ikke rettet sig efter. Altså, der var der. Det er trøjende, det var meget, det var mennes. Vinders. Fedt dig. Der var det, altså, min egen far, det er meget, det er så tæt på, på en måde, at jeg kan ikke rigtig jædiskil måde. Fræte, eller så, den det, hvad for at lave sådan større snakket, men. Men jeg kan tøle husse, så den der energi fra nogle af min veners far, altså, hvordan den virket på mig, om jeg var drømere i moden, om jeg respectered den, om jeg. Om der var varme eller kule, og så nogle ting, der. I alle de der skandlinger, har der været en skandning efter. efter autoritet, 100%, og i idealisering af. Någen, jeg kan rødt huse nogle specifikers far, som var sådan en sejfar ham der. Hvad var en sejfar for dig? Det var en som var. Lidt i borggrunden. i udgangspunktet. Men samtid i fyldt. derfra, eller sådan, og kultrede frem. Der skulle tage smæp på nogen tur, og tage smæp på ned til støjene ud og fæske, hvis vi var meget fæske, at der var jeg godt både. Og også set musik på, og lige som tage på, når vi kørte i bilen, og tage styrringen, men på sådan rimelige. tilbagelandet, af dem med mod, og så lige som. Kunde bruge af heo-stemen eller i rette-sætelsen, når det var absolut nøjende, og så stod vi det. Så jeg har en strænghed, og hvordan stedet jeg, blev derude mod, men der skulle også være en varme. Det var meget vigtigt, de to ting. Hvor er de nej, for ekstrem? Ikke på sådan en klassisk, så den sort skulle jeg, der måde være fald. Nej, det var en ikke. Jeg ved, at du blev en lidt større drink. Kom til at opleve og have angst. Kan du ikke lide, for mig, som har været så heldig aldrig at møde den følse, beskrive, hvad det er i dit liv? Det starter for mig, som tier jo. Det er helt spædtig fik afspind, som jeg kan huske, fordi det er lidt så måned. Det er utroligt, så vende er virkelig små, at lønede slå ned i min gjerne den afspind. Hvor var du hende? Jeg var hjemme i vores band om en i stolen, hvor vi sidder surfjernsyn, og de andre har ikke været hjemme, fordi jeg kan kun huske min mor, eller jeg ved, at hun kun var hjemme. Kunnede mig hende. Og så havde vi set noget tv, som jeg har været 10 år gammel, det er helt säkert. Så vi har set lige over laurde død med William Shatner, nogle kan huske den undre kage. Men det var et program, der handler om det, og de fleste overlede, så der var 112 rammer på kalfor USA. Og så var den selven gang i melden, der var der en der så faktisk død, og så var det løkligt i programning. Og det var der for min af den afspind. I hvert fald, så slukket vi for det. Så var der sådan lidt en underlig opehældesdæmmning i mig. Jeg kan huske, der er fjergelsyn og bedst slukket, og så ved jeg ikke lige så. Men der er bare lige pluslige, så den i føles af, at lynet så har man nede i min jernet. Og så ser det sådan lidt som med det sammen til mor, så snakker vi lidt om det. Jeg er ikke noget. Jeg er ikke rigtig, hvad jeg er, bare at bare endelig. Men det er sådan noget, som gammel de data så kom, der var der bare sådan en. Det var der igen, og igen, og igen, gammel sådan en. Hvad er husket som et par uger, eller sådan noget? Det er sådan en starter. Det ved du, som nede, at det er sådan en føles af, såv eller panik. Ja, der er inded såv, ikke det, der er inded såv, ikke det. Det slet ikke noget, så den slet ikke noget, for man mør er. Men jeg er også lidt et tydel om, hvad jeg angst betyder i dag. Fyler der mange de her over, og de er noget så sådan lidt militalt. Blødret definerer, eller gammel er bløddet. Jeg kom til at tænke på på vejen hår, der var. Jeg kan huske at læse en artikel på trodde op på den, man kan se, at jeg var et. En anpopsjern, mener det var. Ariana Grande, som. Vårde var en artikel om at hun har. - og jeg havde skrevet en af siden, eller sin hittes. Mens hun havde en angstandfald. En spillet på klavere opfondet et hitt, men under angstandfald. Og det er så ting læste, det ting jeg, det. Hvis det er vores tid, definition på angst, så er det ikke noget som helst, - men det er jeg, og jeg bliver godt for jer. Der vil man ikke kunne sætte spillet klavere, skrive det poppet. - Tej, rej. - Det er deres hurtig. - Rejn, fysisk. - Ja. - Hvad gør man så, når man er overmandet i angst? - Jeg ved ikke, hvad er det, at du kom til til at se, - som en for mig, det var sådan noget, at det er jo nok også lidt forskelligt. Og jeg ved ikke, men det var meget specifik, det der sker for mig. Det var, at jeg fik et billede af evheder, eller udenligheden. Ikke sådan, jeg er ikke øst, forstand, men jeg får stået. Jeg får stået, hvad det vil sige, at tiden ikke har nogen inde. Og det var ikke bare en sætning, for mig var noget, at jeg får stået, hvad det betyder. Og det er alt sæsen der. Og det er næsten, ikke mit liv, men det har pladet mig i 20 år, - det er meget sællemt der. Men hvis det er en angst, den fald, det er lydere, - så er det, der er en opbygning til det, hvor jeg kan mærke nu mest af kontrollen. Og så forstår jeg evhederne, som tidslitt, uopörlighed. Og så går det væk igen. Og så lukker det, så ligesom igen. Og så får det godt igen. Og kigger ind i evhederne, at de skremmene har opalit? Det har det været, og jeg vil sørge, at det har været, for mig, definitionen på rejsel. Og det er så, at det var en ungdomsting. Det er fortonesøm. Og der er i landet, nu vil jeg snakke om det, kan jeg godt uddyp. Der er i landet der under ombbygningen i min rejks. Jeg reger ikke på samme måde på den, der tankenke om uendelighed. Som jeg gør som barn, for som barn var det ligesom, at man har lyd ned i andre kort stutter af angst. Og det er også en klassisk ting for Børn. Jeg har været at høre mange andre sige, at man har lækkede. Mange børn har sagt, at de som barn lå en affning i sengen, og så kunne de lige blevet svimmler over og tænke at universee. Var rummet lidt uendeligt. Og det kan jeg også køtte. Men det var med tiden. Det var en bledeligt andre løs, og det har nok noget at gøre med nogle ret besaligt ting i midt liv. Så ryk det også, at jeg tror, at jeg når at gøre med for barn. Og det gør vejler noget. Det er gang med om form, så den hele det, der med er der hurtigt, når det har linjerer tid. Du ved det fordi det er jo en primis, hvis der skal være en uendelighed. Så det var for lige min begrebs, hver den noget til at være sådan en linjerer tid på den måde. Men det der med at få et barn, det er bledet mere cyklus. Der er nogle de der besaligt ting som er rigtig i den sjø. Jeg har selv lægget der, som barn på den måde, precis som du skulle. Jeg har sagt det her før i programmet, at jeg ikke er en af hvad jeg kigger i. Det er jo enligt. Jeg har ikke angst på den måde som du har haft, men jeg har bestemt relativt det, at det er det at få et sjuk. For mig har det ikke været sådan om lønets lundet, og jeg ikke går et pinnig år, men jeg kan huske det. Og det tror jeg meget, hvad jeg mennesker kan. Der er noget, der fyller meget i din bo, det er sex. Og vi skal lige tage lidt om det her begaver. Du ser rigtig meget pånu, og du går til prostituere, for at udleve din løst. Og det fyller meget i din tankeverten, og det fyller meget pånu, og det er jo ikke noget, men kan ungo, som læser et overvej, hvad er det, for en kraft i der. Derfor spørger der nu, hvad er det i dig, der foraterer for følgelig den siden af dit væsen? Fler ting, men jeg tror mange af dem, er, bliver beskredet, eller jeg forsøger med buren. Men der er noget med min, altså der har været noget med de sinneering over det. Altså nogle de der ting, der er med, at hvad gør man, hvis man nu hedder det her program? Livskraft, det er det til grundsame for dig, og jeg tror ikke, at mit problem, jeg har haft det lappen problemer, men et af dem har ikke været, at mange livskraft. Jeg har tvært dem ud af haft, som grundproblemen, men jeg måske, at jeg havde lidt for meget livskraft, og jeg ikke visst, hvad jeg hele tiden skal gøre, eller noget med den. Det er der en man i, og fordi det er der hele tiden, det er lige som på en måde har nogle gange tænkt, det er så meget, at jeg hele tiden havde sådan en kone kedelig min hænder, som jeg lige som konstant skal stille, eller andre steder. Altså der er bare ikke noget, der hedder sådan for mig, om der er noget, der bare er ulet, eller nu skal jeg der ikke noget om mit hoved. Så der skal jeg hele tiden tænkt, og det er, og hvad gør man nu så med det? Det gør man for at skal i tænkt med eng. Og det har så for mig været blandt andet andet andet andet tænkt, du siger det er ikke, og der er en voldsomhed i sex, altså som der ikke er i og siden på kefé fem mener og snakker om været. Altså så er det også en ting, som har drøvet mig ind i mod, det tror jeg, at jeg har haft svært ved måske, og være i samme været, hvor det bare var sådan, var stille og ulet og lidt ufraligt. Du skal lige hjælpe mig her, fordi jeg har ikke slet ikke kænskab fra med dig at leve til begere på den måde, som du har. Ja, det er jo interessant her. Det er en stor forskel. Det er en stor forskel på også to, og jeg synes også jeg kender en del kvinder måske i ser. Jeg tror jeg ikke kan kende det. Når man dyrker meget sex, siger meget på nu og går til prostitute, som du har gjort, er det så sex, man længes efter, eller er sex bare en kompensation for noget andet? Ja, men jeg har lidt været på den måde, så den. Ja, det er et stor spørgsmål, fordi det er flere forskellige rom, du nævner, som jeg synes, der sker nogle meget meget forskellige ting i. Men altså med hensyn til insnet på undre, så gønne til at også medibån, altså fordi jeg tror, der ved god, at der er mange andre andre maj som sidder og gør bruge af det. Vi har gør det som, gønt til det med det, og det er der flere ting, en af dem ene grund, at jeg vil gerne. Der er ind med min skraft, der sker ikke værne unere afflade i den her bog. Så deres disk er med. Men så er der også en, fordi bogen handler også hele syn om ospeile min krisse med verdens krisissen, som så er det været for meget. Jeg vil ikke udgift den her bog, hvis ikke der er for i den også handler om en verdens krisse. Så er det lidt som en spejling der. Og der er jo noget med det, der er inden sådan et opoprov, og udenlighed ikke, som har det selv til at suge os ind. Og det har været et af develige været, som jeg har været blevet sudendig. Det er sådan at være inden et pognå. Jeg tror, det kan stadigst med alle mulige ting. Men hvorfor valg du lige på nogle? Ja, det er for eksempel noget, det har med volds med at det er mere spændende, og for mig. Og altså at kig på mennesker. Det er sådan lidt, at på spæsen i bogen, men der står et sted, at det er sjovt at kigge på mennesker, som har sæks en mennesker, som ikke har sæks. Og hvorfor er det sjovt? Vi er nok nede i nogle ting, som ikke rigtig kan. Det er noget med temperat mange, måske. Altså, det er svært at interaktualisee og temperat mange, for jeg har temperat mange, som gør, jeg tænker det og føler det. Men det er også. Jeg skal lige spørge, når man skriver det så explikit, som du gør, og du siger det vigtigt med. Så var jeg spørger, at det skammer du det over og har siddet der, og brug mig altid på det. Jeg tror, jeg er mere. Nej, ikke specielt meget. Jo, lidt. Men ikke så den det ikke, når der føler specielt meget. Hvorfor lidt? Ja, men det er der lidt underligt. Altså, at hvis man forstiller, så at mennesker, at evolutioner, dyrer ikke, som skal formere sig og par sig ud i skoven, eller hvad, hvad fan man nu har rent rundt ikke, for at tiden. Så er det der lidt specielt, at forstiller, at man kommer ud i skoven, man kommer gående i skoven, og så ser man en mennesker, der sidder og kigger i en computer. Og lige som tilfredsstiller, så hvorfor går du ikke, hvorfor rejst du rejsker fra og gå ud i skoven, der parter med nogen ikke? Altså, det er lidt underligt. Det er lunatvårligt. Så der er nok en lille sådan, når man er det for meget her. Så er det ene mest tidsforbrød i det trøjte. Når man nærmer sig døren, hvor der er en prostitøj i en på den anden sede, og man skal til hinne, hvad er det så for et, hvad er det for nogle tanker om der selv du har i det øjeblik? Det er jo så i dag, fordi det er ikke, men jeg skal passe på, hvad er det siger. Jeg tror ikke, jeg kan huske det, altså. Men jeg er lidt af hvad jeg tror er, der er en spænding i det. Alt muligt, mærklet. Er der en stem, der siger, at man skal være? Ja, det har der, det har, det har, det er trøjt over. Altså det er jo lidt noget, som jeg synes, at jeg har huskret om de borden. Det er jo det, der er så der lidt, at man kan sidde og bulangsøde på, hvordan vi har præcis sitte her. Altså fordi det er det, der er, at man kan, det er det, der er så to målange, så jeg skulle jo det. Jeg kan ikke få det, fordi jeg synes, det er et svært emmene at skrive om. Jeg synes også, det er det ikke et emmene, som jeg har set behandlede. Og så mange mange gange i litteraturen, i moderne, i litteraturen, var fald det her vinesbørt. Hvad er det for en mand og hver ene i det rum? Så det, jeg tænkte nu, skriver jeg, du prøver jeg, skriver om det. Og så fik jeg det ikke noget, der sker længere og det er et sats. Og jeg prøver at tage det sats, fordi jeg vil gerne lægge det vinesbørt, som et prøver, vi har gør det, se, hvordan samfundet reger på det. Når jeg synes, det er interessant og virkelig også jo mål i det gør, så er det fordi, at uden og nogen sider har stået dig selv. Så har jeg den her forstille om, at det er noget, det tætteste vi kommer på, så den sønnefælles følgelse. Er det nu gør jeg det, som jeg virkelig har fået vide, jeg ikke må. Kan du kvølge det? Det tror jeg, det er rigtigt det der. Det kommer det meget tætt på, at der er en overskøl til der i forhold til en meget, meget dybtlikne bevistighed om, hvad der gør der er og skit i den her verden. Hvorfor kan man forklare mig, når man som voxen står det, og måske har den her synefælles følse? Hvad er det så, der driver der? Ja, det er jo det sindssygt interessant spørgsmålet. Og jeg ved det ikke. Og jeg sidder at det sporarer overne i mitt hovedprål, lede efter analogieret, som gør det lidt med meget snak om. Så den så er ikke pøv at bruge det her, eksempel på at komme med på enkelt. Men jeg tror, det har gør med, hvordan det er tidspunkt, som det sker i den midt liv. Altså den allerede jeg havde, fordi jeg ville. Altså jeg er danskning underlige i det, om at i ser manligt begår, at det er sådan noget, at når man er i gymnasis, så sprødler en unge fyre, at til ståren og begår og kan slik styrre det og tænke dig på andet, og så damper det lidt så langsæmmte af med ordene. Og det er ikke en dramaturgie, jeg har oplevet. Jeg var ikke sådan, som 18 og gymnasie leger. Jeg var indtrov, været mange måder, og gik at tænke sig en synes meget. Og jeg var meget meget sientens, sådan en fysisk sammen med nogen kvinder. Altså, ufyr, det kan tils på en hånd i gymnasiet. Eller ja. Og det er et trængige anget tænkt over det her, som tine, at det er noget man kunne. Og heller ikke i tiverne og størrelse, det er jo værkt på et tidspunkt, som er så det bliver fedt i opæk, som sammen med den dagens høj eller i landet. Altså, det er også nogle af fiskene, som jeg gør mig i borden, at sådan, jeg synes det er virkelig interessant, det er med noget et pesekompisider, og jeg synes det er noget med en gymitiet, som jeg synes er spændere og diskuterer egentlig. Altså, hvad er det? Men hvad er det, der sker egentlig det rum, når man så får opnede der her? Og det tror jeg meget forskelligt, jeg ved jo kun, hvordan det var for mig. Men den der, så den underlige følser af, at være jer føler, og kan du ikke godt sige det, jeg følte, at jeg er dørn opnede ind til et rum, som var uden for samfundet. Og jeg tæller kun, for hvordan det var for mig, lige nu. Ikke hvordan det har været for den anden. Fordi jeg er ikke noget om. Men for mig har det været så meget, at det der var der, det er et rum, der ikke er i samfundet. Det er uden for samfundet. Og det synes jeg, er det har jeg åbenbart oplevet, som så drævne, at jeg ikke kunne til sidst ligesom modstået. Jeg måtte opse, jeg måtte prøve at se, hvad der var og hvad der sker i det meget noget om der er. Den intimitete er et rum, følelsen ikke det. Det har været flit forstæver lidt for skælget. Det hedder meget skælget. Det er også beskrevet i bone, altså nogle gange, i par gange. Der har det været så den. Det står også bone, altså, at det kan jeg huske, mann, altså det følge jeg flere gange, altså i den der period, der jeg snakket med en kvinde. Vi lober med ski i sin anand. Hun snakket med en måde, hvor jeg tænkte, at alverdens kuna ved ikke smag, altså, eller jordig gør de, men de ved ikke alt. Der er en stereotyperumkring, hvem der kommer i de rum, der som er så monumental, misforstået, tror jeg, at det ser det beskrevet det. Det er så mange stereotyper forstilling om, hvordan jeg får gå i det rum. Det tror jeg, jeg har også selv haft dem. Har du sådan en følse i dag, at du har med begaget, at det er en berielse for dig, at du har erfaret det, eller at de har skædet dig og erfaret det? æh, en af de ene såre, sker det skade mig en lille smule, men det er, altså det har vælket, hvis mitt liv er, hvis jeg er et kloss med jordtorn, så har det vælket fjernhed et par klosser, men jeg står ennå. Ja, nu vil jeg sige det. Du har aldrig været ind på det et par gange. Det her med, at tanken om evigheden og døden og noget der overmanner et værd, menneske på et landtispunkt. Og du er i vej har en føles, som er fransk for fatter, Michele og Lbeck som du er glad for, det er også, han også med i din blande undre sige i habitat. Han har skret en romantere elementarpartikler, der er i eller højste grad handler om sex, og det er skesitier nu handler ikke om sex, men det handler om, hvad Michele og Lbeck han opfatter, som et et problemer, for det væsslige menneske, når man ikke længere er i vigør, kan man sige, eller drius er noget, så sier han sådan her. For en amindlig vesterlæning er tanken om døden, selvom man er rask, en slags bavgrundstøj, der fyller hovedet lige så snart enst planer og ønsker stillen af. Men allerede fyller denne støj mere og mere, der kan sammenlænes med en dump snorken til tider med tænderskærn. I andre tidsældrer udgiver denne bavgrundstøj inventen på guldsrije, nu til dages udgør den inventen på døden, så den er det bare. Ja, og det er jo en olbeksvante-illusionsløse still, men det er enligsier, det er jo, at når vi ikke længere drius er vores længsel og ønsker om personer, så er der sådan så bare den, der høj son tilbage, og der vi har afskaffet Gud og du også selv har kæmpet med ham, så er det ikke Gudsrives her frem til, men kundet. Kan du genkendt den, beskrivelse af og være dig? Faktisk ikke, så det er nu, jeg har ikke læst transperer i mange år, fordi jeg følte, at jeg havde bedst som godt forstået, hvad han det synes. Og så tilfældigvis så genlist, jeg så i en hele ansamlige hængelse genlist, jeg er i hans debyr med en her for at ganske nødlig faktisk udvildes af kamp-sunden, og det gik godt for mig af denne nok, som jeg husker at de bør, og han også gør, så det måske den med sådan demonstrativt deprimererne ham. Jeg tror, at den kake undre strejen og gangen var meningsløs livet i sådan det senemoderne, at et etiske materialistisk evisten er. Så det får man at vide en gang eller to, og jeg tror, hvis jeg har læst den for 5-10 år synes jeg ville være bledet sådan. - som mange sige, de bliver evelbevedet exceptionellt det prøver at al ægse den. Og det blev jeg ikke. Og det synes jeg, der har tænkt år siden, - altså jeg stadig blev det gange med og tænker over for, - at jeg blev den nærmere som løboms opstændt flere. Jeg fik den følse, at du ville bækse for færdskab på en måde, - fordi det er meget handler om ikke det er. Og lige som jeg beskriver, - livet i sådan, det ser indmåde herne ved at snakke, - og så en form for opståmering. Jeg kunne lige prøve at se, at han gør tagerlen op på en måde, - og blive det lige pludselig sommer. Så en ting, der ikke pøver for tirs, - og sådan der tænkte jeg, det har det en udtidende han beskriver. Men så lige prøver jeg, at det har en i gør, - det er at han beskriver et par deeme, - altså den arteistisk, godeløys, matralistisk, - så den vestlig verden i verden ikke. Og jeg synes, jeg kan mærke, og det kan godt være til at falde. Men det er bare min, så den aulytning, - altså den kollektive, metafysiske, - så den stemningen, at det er på vej, - det er gang med døde der par deeme. Ja, jeg tror, først du har ret. Og jeg er meget interessant, du siger det. Og jeg har egentlig forstidet, - og du vil tolk desitært på den måde. Men jeg tror, du har ret, når man læser olpebeget af, - så er det lidt som man siger, - ja, så den var det. Og nu skal jeg spørge, om det tager, - fordi det er framgårs, - at have beta et af din roman, - at du også begynder at vinde dig ud af igen, - og forlade din ensomhed, - og vente bag til, det man kan kalle - med en meget forfærdelig tisje lyset og kærligheden. Hvor kom den drivkraft fra eller livskraft, - for du blive programmesprøv? Hvor kom det fra til der? Jeg tror, det kommer, altså, det er jo, - det er jo snart, man kan se ting over nu ikke, - når det er gået 10 år eller sådan noget. Så tror jeg, at for mig set ud, - må man, der var en perfekt storm, - på en måde, - at der sker noget store, det er ens liv. Så skal det være nogle, - skal være mere en en faktisk, - og skal måske også være mere en tår, - og skal være den 34 støkker, - som samler sig til fældigvis i vejkryst, - og så, og så sker det. Så sker det et landet godt, - eller et orligt ens liv. Men for mig har været det, - at der var noget, - der var noget af allersmæssigt, - med at jeg både der er ned på myn. Og hvor er mærke, - at er det på en måde, - lidt, - der er noget, - men der var også noget komplett existentiellt, - ubertigtigt ved det. - Hvis godt det har det, - er ikke den vejluskal, - som indske. Så den gik jeg med, - men jeg visst ikke, - hvad jeg skulle gøre for at komme væk fra den vej. - Og så er det jo sådan, - at det står spesgett borden, - at jeg er så mødt min karste. - Og så, - og det var - bare et, - altså nu er man også helgisk, - tror jeg, at møden rigtig. - Altså der er også et element, - der helg jo. - Og det, - og de ting hun, - det toger mig ikke mere en, - et par timer. - Der var bare åbenlyst, - så den, - meget, meget, - så den, - vi plejer, - så er bare plabbrød løs, - som så er det åbenlyst, - kimi, - og så, - og så mødes vi en månisk tidsender, - det kviggler sig gøre, - tidligere på en offskeld ting, - og så, - kom hun op i min lejlighed, - og først gange, - ligesom mødes den rigtig, - outtelt. - Og så sagde hun nogle ting, - og mener kvinneres, - og der er jo der undre, - hvor kommer de fra et tændtrag kursus, - og så, - og jeg har satt bare ting, - det er helt perfekt, - det er sådan lidt. - Og forhold til tidsen, - det er hun sætter sig her, - på sådan en måde, - som jeg er fullstand i dele, - altså, og, - og jeg blev bare så rolig, - og jeg sidder se på en samme som med, - at jeg synes, - det er også benene at høre på en, - altså, - bare mærke med det samme, - sådan, - der er både trøkhed - og egen tjør, - hos hen her. - Og det har jeg nok alligefundet for, - altså, fordi jeg har altid ting, - der de to ting, - kan sidde udlåket hinanden, - på en måde, - at man kan egentligen kun få trøkhed, - hos den ande menneske, - eller så kan man få far og egen tjør. - Og der er jeg bare ikke lavet noget, - der er som, - hvor jeg kunne mærke, - der er baget el her, - og det følger jeg ikke kæmpe, - hele for mig, - altså, - at det skal i det er. - Så er det jo at tænke det, - det er det blætte vindepunkt i midt liv. - Er 100 % - altså, det er så, - at tænke menneske, - at tænke om centrer, - kursus, - altså det er. - Det er jo lidt ligesom den, - det er marked, - kyrkego, - han når kræser om, - hvis der skal være noget, - der kan trænge børn tilbage, - i liv, - skal der være en marked, - hvor tre kommer. - Det er meget rigtig, - tror jeg, - at ligesom, - at hvis man, - hvis man lider under en anform, - for, - at det er det, - det tror jeg, - også mange mennesker, - når hvis de jo løkkelig forelskede, - altså rigtig, - rigtig, - og løkkelig, - hvis de virkelig har mestet den end, - der betyder rigtig meget ring, - så går det først over, - når de møder ind, - der, - der har en størmerakt, - eller inden, - som forløbet dem. Du kan lige læse den høj igen. Du er en menneske, der oftive med understrøkket din egen naturen for at kunne leve i det samme fund. Er den præmis her endtrasse i dag? Nej, jeg kæmper stadig lidt med det. Det, som jeg verger mig i måde ved, er, når man sidder igenlig, er den lydere op af man er frøjdigerensk. Det er lydere om af frøjdigerensk. Jeg har en beskidt, det prævere indtraht, dyresk, natur som på en landmåde med understrøkket. For at kunne leve i de lyse civilisere samme fund. Der er også element der i cykken, som vil det gå. Det er der for frøjt også, men han har rett i det. Men det er også en svagighed ved den teorie, at der også er eksempel at pøve det mod. Altså, at cykken også, hvis man slipper så selv, fulst, den i forje mænsker vel også bygge op instinctivt. Det er også interessant, ved at vi både har de strukturen, som sådan er den stænde ikke. Vi må understrøkket, som der står her på myt citat. Men der er også siddet til en stændtlimpel, som handler om og bygge op. Det er det, hvor jeg ikke er vores grunden, hvis der er som arden. Så jeg synes stadig vil, at der er et land, der er nok en udtort at skrege. Tyds, du var selv været inden på det, de store tanker om e-vigheden og det tidløse. Du tænker, du kender selvfølgelig også til tanken om, at tiden stopper, og at vi skal dø, at det er noget som du tænker andre ledes over i dag ind af en fornord. Jeg tror på tidspunktet, at jeg er en mange år siden, en mand, som sagde, jeg beskrev det her problem jeg havde med e-vigheden. Det var det skabt angst i mig. Og så sagde han, at det ikke bare er dødstanks, du beskrever egentlig. Det tror jeg ikke hele, det var det nok, at det har det nok lidt været, fordi jeg har været af det store ud, ikke så med døden. Det har følt havde en rigtig skit period for mange år siden, hvor jeg vore nede hver morgen, og det første tænkte jeg, at jeg skal dø. Jeg kunne se ikke overskule den, men det har følt rigtig meget, og det føler ikke meget den tanker der. Det må jeg bare sige, men den har endt ad andre nyangse i det, og det har helt sætlet noget med sygtligsk. En funimle sagde et landet, som nok vil i vejlet den meget besalt, Skrøstrej banelt, altså, at det der med at se slækt digs gang, altså det er bare det kan. Der skulle bare i landet redd stort i det. Ja, hvad skal jeg sige det, unge banalisering er det, og sige det er lige sagde, men det er, man uden sig, hvad jeg kan bare se, at jeg tænker meget mindre på løden. Eller at jeg tænker stadig vigt på den, men den er ikke, den er ikke ligesom sådan et spyr, som jeg får igennem. Den er mere rundt, altså mærkelig og mystere følte, og følte med sådan underlige, den er blevet mystere om for mig igen. Er det forstæller du, at der er noget på den anden side, at den? Ja, det kan jeg også, det forstæller mig jævnligt, men det skifter hvad det er, ikke altså, og jeg forstæller meget, så der ikke er det. Men det er, hvor det er i høj og kaget trøer for sådan 20 og 30 eller 30. Der var der sådan en grundfølgelse af, at vi ikke har et legem med, sådan, om man er et universiskab den onen, men det ved du godt, at det ikke er. Det var sådan en, der landet den trampolinen indjælles med landen på, snedet vist, der er ikke nogen, der har skabt det. Og sådan sådan en sådan et i bare hodet ikke i de her år, hodet ikke, altså, men det er meget udstevildt. Men vilke tanker har stadig den trampolinen? Ja, jeg har også et underlige billere brug. Lige for skælige billere, altså, der er også noget, som, altså, nu du jo, i en nu du jo krestene ikke altså, så det er jeg ikke, det er ikke fordi jeg er der, jeg synes der er mange spændigheder. Men jeg har været meget op til at den her buddistiske, altså, - og i det om rengkonditionen er en beskrevelse af den Tibetaniske døde på. Jeg er ikke om du har læst den, men den er interessant, fordi den er en gait til den døde. Det er der med, at der er rengkandidere, man ikke så der skal du over i en anden. Du skal forlade en manifestation og så skal du over i en anden. Men mellem de to er der et melmhåm, som er en dødefærd. Den er fyllt i buddistisk korsmologi med far. Og kfarv, redraver og dybe afkronene og så ved jeg ikke. Men der er en gait, og det er en dødebån. Det er lidt vulgært beskrevet som gait ikke. Det ved jeg godt. Man ikke, det er så mindre, så er der noget med det billede, som tiltænder mig. Den har tid vi lever i, fordi man prøver forstå den ikke. Jeg prøver forstå den, hvad forgår det? Man har brug for nogle billeder og nogle kategorier. Der tror jeg, vi er en overgang som civilisation. Og vi er på en dødefærd, kan jeg så tænke med den der dødebån som billede. Vi er i gang med og flade en stort liv, eller et par de i mellem tid sallere. Og vi ikke ankommer til den, men der er ikke noget stabilt nyt i syne i nu. Så vi er med det, det er der. Det synes jeg korsponderer godt, men der er så ting, der står der. Så jeg tænker, måske er mere sådan lidt i buddistisk, hvis jeg indisger landen på et sted. Så med gang, Trump og Lien. Til gengæld, tænker vi det her, hende nu hvor jeg skal bete over, beskrivede et livskraftens øjblik, som har betyd meget for dig. Ja. Altså det er jo særvastillig, og slits udfordret for mig, fordi jeg synes, der har været for meget energi i mylde liv. Altså det er ligesom hele, der er mange eksempel, men. Mac Huske kom i et ting på et godt eksempel på det. Jeg tror jeg har været tilældig over fejelsliv omkring der, og det er vi snakker om tidligere, og det begyndt. Jeg er ved ganske billed musik. Jeg var godt til at spille musik. Altså det var før, jeg blev forfættet, og så det var ligesom, jeg ville begge del. Og så lavede vi et bange, vi lavedet band i fjertlagerse, mig og et bange, forklassen. Der er deres næfte med dag, kan jeg huske, hvor vi støde ind på mitt, hver alt se, hvem hos mig, og gør din og. Hvor rullet den? Jeg havde rullet gør din og nede selv om det gjorde det. Og med på dagen, men det skulle jeg mærke, fordi vi skulle stå og lave dem om vi var et rock band. Og så sat vi. ænden har det været en ny af varnere eller Green Day på, der var de to store, og så må vi forbædre og skrode op. Og så kan jeg huske, det er der med at store med et badminton-kætse, og bare have følesen af, jeg næenske her i rummet, og har den her med, at jeg skal blive store, eller sådan, det er det ind, det skal jeg skæge. Så det er det, der sat sig fast selv om det er så lollet lødelig ud, forstælde sig sådan badminton-kætse. Men ja. - Fortelt du det til nogle? - Nej. Trøn det er det først, man kan se det her. Det er jo, at jeg laver ikke nogle spesie. En spikt, jeg kunne lære. - U, her er det ikke brængende. - Det kan jeg det så sende, hvad jeg inden i. Ja, altså det. Det er værfaldet et eksempel på, det er det, hvor det er brøde frem. Det er der. Jeg har nødt til at bruge den her energi. Jeg er ikke ved, hvad jeg skal gøre med til noget. Og når jeg skal gøre det hele tiden, og det skal nok ind i noget, ind i store projekt for at kunne blive tæmmet. Eller holde sig skærk eller holde sig blankse. Men det er også det, der er forbundet med at føle, at en liv har en retning, og at man skal sted hen. Absolut. Absolut. Altså det har nok. Jeg er det her større mångere, den der. Det du ser der. Tejse, Ørntoft, jeg vil sige mange tak, fordi du ville være gæst her i programmet. Det er krediteropads podcast, Rina, livskraften, som jeg laver sammen med redaktør, og til rettale lægger, Fredrik, Melkor, Laugritsen. Vi ser tak for nu, og vi er tilbage om fjorden dage.