Go back

Sympati for en terrorist?

57m 3s

Sympati for en terrorist?

Theodor Kasenski, a former Harvard student from the 1960s, became infamous for a series of mail bomb attacks across the United States, which resulted in multiple deaths and a massive FBI investigation. His actions were rooted in a radical manifesto criticizing technological progress and the erosion of human freedom. A recent Netflix film dramatizes his life, exploring the psychological and philosophical underpinnings of his extremism. The narrative centers on early 20th-century experiments involving human subjects and mind control, suggesting a connection between these experiments and Kasenski’s mental state and worldview. The film portrays him not just as a terrorist, but as a deeply troubled individual who felt betrayed by institutions and technology. It raises critical questions about the ethics of scientific experimentation and the human cost of technological advancement. Kasenski’s ideas have since gained traction in extremist online communities, where they are seen as a critique of modern society’s reliance on technology and rationalism. The story is not only a historical account but also a philosophical reflection on identity, autonomy, and resistance—highlighting how personal trauma, institutional neglect, and technological anxiety can converge in radical thought. The film thus becomes a mirror to contemporary debates about AI, surveillance, and human control, positioning Kasenski as a symbolic figure in the ongoing dialogue about what it means to be human in a digital age.

Transcription

9446 Words, 50963 Characters

Danish
Tatt kan sindske være i næsten 2 og 10, en af uge 6 mest eftersykte personer. Løbet at søtte en år til at se, at han lander med brevbomper, og bliver genstand for den længste og dyreste menneskejert jermekensk historie. In 1965 blev det junerbomper, som han blev kaldt anholdt. Men her 3 år senere flore er han til det, jeg og manifest stadig i ekstreme miljø. Kærende de her nye manifestere af det resistiske projekt, men de kan sagtens kombinerere det med del af Theodor Skasjenskis i det om samfundet, fordi han også vil tilbage til en land form for Ground Zero, en ny start. Som løbet det tidligere programmet fra Daniel Massen, som skriver Piodi om tæer manifestere. Og det er då ikke kun i nættes avkro, der er interesse for Kassinsky og en steder. Nu kommer man nemlig en ny Netflix-film om, ved junerbomper, instrueret og danske jænkesmits. Hvorfor en film om junerbomper, og hvordan prototterer man ind i en terrorist, det taler med instrukturerne om et øjeblik. Vi skal også tale om overgangshaler og læstning som mudstandkamp i Ukraine. Du lytter t.k. live, mit navn, det kan spørge dyre den. Det er nu smæts, velkommen. Tak skal du have. Fint men strukturer med junerbomper, som udkommer på Netflix, på Frater. Det lykker med det. Ja, tak. Hvorfor er du dravet mod det ekstræne? Jeg dravet mod den her fortælling, fordi den. Jeg synes, pager ind i den tid, vi lever i lige nu, hvor teknologiskepsis, teknologifrykt, bliver et evitavavene tema, når vi taler AI og robotter og tænke i gand og så videre og tæt kan senske, som det junerbommerhed, der man inde i fanden, var jo en mand, der sendt det bumpar, prøv bumpar til primæt og universitetsprofessor, fordi man stopper en teknologisk udvikling og skrev et langt manifest, der som vi hørte i den inden anden staget, bliver refereret til, som en interaget mod teknologi, og med det underlæggende argument, at teknologi gør os ulyggelig. Ja, stort faktisk. Jeg har kun printet det 10 første sider, fordi jeg ville spare rejenskoden lidt, men hvad man fester her. Hej, det er godt. Vi skal tale lidt om de nye film, selvfølgelig, junerbommer. Men før vi når det er til, så skal vi lige høre min kollegaen, der er fundtoren på, hvor hun ruller lige historien om ham helt kort op. Ja. Når et år er 1908-halteres, en 16-årig og man står ved en gang til det præstige ful har været universitet. Her skal han læse matematik. Senere får han en dr. grad, men det er ikke mandens matematiske indskaber, der gør ham interessant. Theodor eller tæt Casinski er hodpersonen i en ny Netflixfilm, og så er han den mest jaktede mand i USA. In 1918, senere han en hjemmelade brevbombe til Chicago universitet. I 17 år spræder han sprævbombe skrek over USA. Træk personer missted livet over 20 personer blevet sovet. I november 1909, fik han et brevbombe op på et passagerfly. Bumpen sprang kun delvist, men hvis han et plan var lykkedes, havde han haft langt flere liv på samt videoen. 1930, fulltidsansatte i FBI arbejde på højtryk for at finde ud af, hvem den er her mystiske bumbeman var. Og så kom der et hjemmebrud, i 1905, hvor bumbemanens manifest blev trygt i afvisen The Washington Post. Det kan være ting, det FBI, at nogen ville kunne genkænne hans måde at skrive på, og derfor gade de afvisen lov til at trykke manifestet. Og ganske rigtigt, Kasenskis bruger og svere inde, genkænnte hans måde at formulere sig på, og i 1906 blev han er stedet. Den er historiet, den er blevet filmatiseret et udtal af gang. En gang i 1906, i 2017, i 2021, og nu i 2016 med den Netflix produceret Juna Barmer. Det er en kollega, der lige oprolede historien helt kort, så kort som det måske kan gøre. Så monterer der var et udtal af, at det har man til sieringer af hans liv. Det er en historie blevet behandlet i byer og et podcast, hvorfor er en ny film om tæt Kasenskis? Det er, at der er kommet frem om tæt Kasenskis siden, de her produktioner og udkommer, og der har været mange som i seltskriver. Det er jo, at han i sin tid var havet var for søjskendig i nogle experimenter i jernervask og tankerkontroll, som har sponsorat sig af. Mørre experiment, som er bedreget, er hverhed, og det er hættere af det department, så psykologier og delingen på harvet, og var experimenter der handler om, og nedbrød og knække unge mændt for at finde ud af om man på den måde kunne styre deres tanker. Det var jo ud fra sådan en kommunist-forskakelser, at de her ting blev sat i gang, og det er jo et mørt kapitel og sætieres historie, som senere er blevet opnåp. Jeg har en lille klippet med fra præcis det her fra din film. "How will you tell that?" "Sign difficulty, of course." "These machines will measure your heart rate and your muscle activity, and from that, we'll be able to discern your level of calm and conviction." I filmen her, der krydsklippes med 2 tidslinjer, der har i noget promoveringsmaterial, kalder du det "skabelsen" af junabombanen, og anden hårdelsen af junabombanen. Den første tidslinjer "skabelsen" af junabombanen, forgår, men til et kasjenskihand er 16 år, så det er på harvort og bliver ginset den, for de her experimenter. Hvorfor er de her experimenter så vigtig for skabelsen af junabombanen, at det er en lødning til en ny film? Man skal spå med at sige, at det er indført til det andet i den her sammenhæng. Tæt kasjenskihand er sødningens et meget sensitivt væsen og lød måske er eller noget personlighed for styrelse fra en tid i alle. Men han kommer i hvert fald ind. Han har slags mønsterbrøder, og han springer to klasse over, fordi han er et matematik seni, og kommer ind for harvort som 16 år i. Han kommer for at arbejde klasse baggrunden og bliver og finder den her nye faget af fikor, den er psykologi-professor. Der er jo så vise sig hemmelighed og eksplomterer på ham og svigter ham på den måde. Og når man går ned i tæt kasjenskis fortælling, så er det ikke kun historien om en politisk teorist, om man vil. Der reger på den her teknologi for skrejer. Det er også en syge mand som synes, at der finder til frestilse i sin bumbesprængninger, og som der er hevn mod det akademisk system. Så der er ret gode bevedet i grund for sig, at de her eksperimenter i hvert fald har bidravet til noget af det, der skapte de junerbarmer. Jeg har taget et brød med, som tæt kasjenskrift i en reprote, for at sige en ind, det er det tæt af den februar 2018, der skriver han blandt andet. Mitjerne omtagel, medjernes omtagel er mig og generalvede full af noget væresluder. Jeg ser historien om Morray undersøgelsen blev voldsomt overdraget. Folk skriver til mig for teller på und, de har aimer, fordi jeg er en givlet blevet totereret igen og igen. Så fortsætter han lidt tænere i det her brød i virkeligheden, var der kun en ubehagelig oplevel til Morray undersøgelsen, den var jo omkring en halv tim og kan næbe en merinlighed beskrives som traumatisk. Det miste af undersøgelsen består ganske enkelens i views og af, jeg udfyldte personlighedstest med blørende og papir. Tiere A, var aldrig involveret i tæt slut. Og kasjenskri hendt berger sors op af Kathy Puckett, som var den FBI efterforsk, at der leder den psykologiske profilering af Junabomberenhund til at sige sådan her. Sådan sig hun i podcasten Projects Junabombe, hvorfor mener du at de her Morray experimenter er så centrale for at forstå Junabomberenhund? Det er et diskutabel, hvor meget de har bidravet til udvikling af de Junabomberenhund. For det første var tætkesenskri om meget optaget af, at hverten skulle se ham, som sane fra en sane. Og derfor er alle de ting, som de som padde på at have en måske, var man taget for styret af ting, som han selv har forsøgt at underdrøge. Der findes mange andre forsøgse personer i studien og som har udtaget så om, hvor ødelæggene de var. Så kan man se, at børnens stegne vil hans foreklaring, men der er stadig hinnen FBI efterforskere. Jo, men det er jo heller ikke sådan, så den her film sier, at det er enet, vi sørger til det andet. Den her film sier. Han blev udsat for nogle ting på Harvard, som simpelthen synes jeg ikke var befordrende for hans mentale tilstand. Og det der er også interessant i det, det er jo, hvis man ser i midt arbejde med film, der handler det jo også. Om, hvad kan man sige, et synes på videnskaben og om, hvordan videnskaben forsøger for klar hverden og tætkes sænske forsøger, skriv tid tilbage til en før industriell, før videnskabelig rationel. Man kan sige, der er i det, der ligger der også et filmisk rap, kan man sige, at den er historie over for en anden historie, giver et barma, som jeg synes, prænger nogle større, tanker og reflektioner i spil, end bare fortællingen om, hvad skap det tætkes sænske. Det er meget komplext at sige, hvad gjorde, at han blev som han blev. Han blev også svæktet, som baransensyn, hvis han havde problem med kvinder, alle så nogen elementer, som vi antyder lidt i filmen, men det er klart mørre experimenterne for den her tønkte, fordi de også noget gør man over, når det er simpelthen tæk. Stæv over, så ligger der også det, der er også skrevet andre versøget afhandlinger, som beskriver de her experimenter, som langt vi har betydningsfulde ind af FBI efter hårsdag. Så er F.I. og også anden spår af nogle ting, som er lidt mere hongrible i typisk en vandensynkologisk. Det var tross af en der tegnende psykologiske profil. Hun har afgørnet i profileringen af tætkessænske, det er rigtigt, men det er jo det opens børsmål, hvor meget de her experimenter har betydning, og filmen får sige jo heller ikke, at den er en til en. Nej, jeg vil gerne se en anden ting, fordi noget det som også er kommet frem siden, det var jo også at møden, som tætkessenske formulerede sig om hverden på, og en del af den, så en vrede og returik, der har været hans måde at skrive på. Det var jo en stor del af den måde, som de her experimenter blev genmført på. Det handler om at forsøge en nedbrød folk, og så der var en, det man prækker, det er rocketry språ, som bl.a. andet og noget, det, som hans bruger og synes, der bruger og brugens kone genkænder i manifestet. Det kan man, men hvis sensynlighed siger, mån ikke der er noget, der er smittet af, for det er en bl.a. at forberhavet i hans måde formulerede som hverden på. Jeg kan bare heller ikke lavere, og vi skal nok tale om de andre timetik og også de lover, men den her historie om har været experimenterne, den er jo også en attraktiv, fordi den måde at forklare noget ubegrible, den her til at ryse med den. Det er sige, at når man der er systemet, der har fejlet det her mændt, kan tapt ham på gode, og så handler han lige, fordi han er tapt, så er det ikke også bare os, der er også dig. Nu som griber, efter vil forklare undskabe på en relativ simple måde? Nej, det synes jeg ikke, at det er filmen siger, hvis du ser filmen, så er det et stor spørgsmål. Ja, jeg har en udstaler til publikum, hvis man ser filmen siger, det er jo et meget, så det er et åbens spørgsmål, hvad der har gjort, tæt til tæt. Der er mange ting, vi bør røre, ved der er det selvfølgelig, det er ikke en udtømne forklaring af, at tæt unskabe, og man får hen med Marie, professoren, prøver også for at bevis for, at han har skit til frening. Så der ligger jo alt muligt i det, som at åbens spørgsmål, som ikke kan forklare. Det synes jeg, at han på enige dem er filmen. Vi ved ikke, hvordan vi skal forklare unskabe, vi forsøger ikke, og så sikkert vi forsøger at normalisere, og tæt kan sænske man selvfølgelig forsøger, ved at sige, at det her skede, og det her var et greb ind i hans liv, det var helt sikkert ikke befordrende for hans mentale velbevarenhed. Men kan du forstå, at når i klipper man den ången, kan sænske som udsættes for de her Marie experimenter, og så den vokste kan sænske som sender de her brev, bumper, at så kan man relativt nemt lave den årssammenhænger de to tingere for bunden? Ja, det sker man også. Det er der en polimiske opstilling af filmen, og jeg synes, at jeg lagt den her forkert. Jeg kunne også vise der interview, så sagde jeg dem ud, at det du lige har fremført fra tætsel og fra den her effe jeg igen. Men jeg tror, at de fleste var ind i om, vi har ikke haft udenbetudning. Tæt kan sænske har fået et langt efterliv i ekstreme, online miljøer. Det fortalte den ilde hansen, som skal jo pivote de om tærer, manifester den med, noget virkelig prændet tidligere. Jeg arbejder med højextem term manifester fra 2000 og frem, og man kan sige, når manifesterne er inspirere af Theodorkasjenskis, så er det betonmoder. ænden af ham som person og det, han gør, eller af hans idéer og dem der bliver fremstet lige hans manifest. Så der er den her doppelt Theodorkasjenskis inspiration, der stadig lever. Det, vi taler om i dag, er Juna Bomban, som du har lavet en film om den her amerikanske teurist, filmmelodgræmer her på fri. Der er og kæsenske har jo inspireret nogle ekstreme miljøer. Han bliver refreret til hybige, der også noget, det vi hørt fra den ilde hansen her. Kan du ind i forstå, hvorfor han bliver fejret dyrket i de her miljøer? Ja, det kan jeg sagtens forstå, der ligger mange ting i hans tankerset, som er relevanter forhold til. Hvis du to volden ud af et kæsenskis gerninger, hvis du to volden ud af et kæsenskis, så kunne man jo godt læste her, som et sammenhængende filosofisk argument eller enslag ind i bad om teknologi og menneskelighed. Det forstår jeg sagtens sammenhængende filosofisk også, at den her nu kan ikke huske gør enhed, den eksperter der. Daniel Hansen. Daniel Hansen, han pager på noget ekstremt centralt i det her med, at et tagt drømmer om at hverden skal nøles deles. Og det er jo den beskrivelse filmen også handler om, kan man sige. Det er jo der, hvor mørre eksperimenterne er det, vi trækker ud af, det er også bliver interessant. Det her med, kan man nu endt til en sandhed om menskelige verden, om det menneskelige send, om den måde vi er og hvor vi hørt til. Og tætmen er jo, at vi er blevet fremmedgjort, og vi er blevet komperet, og det er jo en standard holdning til teknologi. Og derfor skal vi tilbage til en form for naturet til et stand, altså en part i CD. Og den form for radicalisering eller ekstremisme ligger derude alle mulige ekstremt tank om derer i gögis, fanatism eller politisk fanatism eller hvor du beverter hen. Det, når du begynder at ligge til mere vold fra den tankergang, så bliver det jo så det jo farligt, så bliver det dog magtisk. Og det er i, kan man sige, at tage et gesenskis tankerset inspirerer ud i verden og finne at tilhængere både på den yderste venstre fløj og på den yderste hør for. Hvor mange år er det siden, at du to første spadstik til denne filmen? Den sier ikke. Ja, det er jo vel tre år siden. Tre år siden? Ja, jeg kan ikke huske det på. Okay, jeg hænger dig ikke op på den detalj. Men i hvert fald du brugt år på sin nærmere på den her menneske, på at forstå om det skal man, når man er filmenstruktøren, laver et menneske. Du kan lave most tæt, så kan man kælpe dem i fornærmere, når vi står. Ja, det hedder han i ved filmen, der bliver han jo kalt, fordi han er også en år i filmen og han småer og kan lave en tæt og venner kan lave en tæt. Men har du fået sympativformers? Altså, jeg har på ingen måde sympativ for at de i handlinger han udførte. Det skal være helt klart. Udeført for færdelige handlinger og slumenskere hjælp, det kan jeg ikke på nogen måde sympathisere med. Men det er jo mine opgave, som filmenstruktører prøver for stort menneske, som du selv sier. Og hvad er det, der gør, at en unge man ender hvor han ender og bliver det han bliver? Det giver den her filmen nogle fortællinger om, den giver ikke et udtømne billede af dem, men det giver nogle fortællinger om det som ligger til i vores forståelse af tæt. Hvor nå bliver det her? Altså det er jo et filofotisk børsmål, hvor længe, hvor nå bliver den her forståelse for en mand som så er teurist til en sympativ? Jeg tror godt du kan have et sympativ, for det er bare andre eksisterer, før er teuristen fandes. Har du det? Ja, altså vi er samt på en indtil vi bliver fastbrotet i vores form, og man kan sige, han reagerer på en masse svigt og muligvis en personlighed for styrelse. Han altid har haft som gør, at han bliver den han bliver, men enden dag var der måske mulighed. Det er jo ikke en udgivet at barnet tættheodor Cassenske skulle blive til det junabarmer. Der er nogle helt særige omstandigheder, der har gjort, at han har udviklet sig på den måde. Det synes jeg er jo, at der er all-ære været i at forstå. Jeg tror ikke på, at vi kunne fornået demoniserere de monster som, hvad kan man sige, det svære jo er så fændens i verden. Der er en lang tradition for at gøre intelligente, vollige men til fascinerende filmfigurer til Fydaama, Charles Manson, Sotheak Killer, så ved jeg så videre. Hvordan unger du, at din film bliver endnu et bidrag til en mytologisering? Ja, men det er jo godt spørgsmål, jeg kan jo ikke kontrollere, hvordan filmen bliver læst. Det vil der helt sikker, at være nogen, der tager var end i. Jeg tror ikke, at filmen prøver mange krafte på, at vise trækket ind og på, at vise de voldsandlinger som han begykker. Og på vise, den mand er satt ud i en højte til sist og sen synes vi, hvad skal et så fren. Jeg starter med at få en lille tog i øjringen, hvordan mille midt øjringen, hvordan de første fem nogen land i fanden, burde jeg at offrede med sig. Ja, men det er glad, at det synes, fordi det er helt sikker, at være en institution, og det har også været en stærkt bevistighed. Jeg arbejder den af filmen, at selvom der er som du siger, skal en viss grad af. Vi kan godt kælte sin plati til for at gå identifisere med et mennesker, som vi har for den unge tæt. Så skal du ikke unge skyld hans gerninger. Kassendt skal se teknologi kritik. Den har fået et bemerkelsesfærdigt efterløb. Hans manifestet læses at sællis fortalte de store omfang på tiktøjer og andre sociale meter. Der flora er citater for manifestet, beredet som ongel-tæt eller tætpilt kan man også se optaget folk som tækmiljer der en Elon Musk. Den tid bliver været på konservative Fox News, Tucker Karlsson har også taget om kvaliteten af den her teknologi kritik, som han replanterer. Det var set en varmke tovelig værdning, som med i algoritmer sociale meter. Synes du, at hans teknologi kritik har en brættelse i dag? Jeg synes, at det er svært og i den tid, vi lever i ikke at angasere i spørgsmål omkring hverteknologi betyder for os, hvad AI kommer til betyder os. For os, hvad tag i gandt os, hvad kan man sige, og bræjeringen på en politiske scenen kommer til betyder for os, så det er jo et tema, som vi må forholde os til. Der er tætke scenen i første begynder at formulere sig om det, eller han formulerer sig, hvad for at pølge det på noget, så verden de færdende op og øver en oping. Men jeg tror ikke, man kan skrue tiden tilbage. Der kommer ikke et tidspunkt, hvor vi er alle sammen, der var trædede, hvor spillere og slukker for mobiltelefonerne er slukker for skærmene. Det løber, at kørt vi er, vi lever i en verden, som kommer til at endere sig af fullständig drastisk og som helstiden endere sig drastisk. Det er jo en del af vild kort for at være menneske, og det er også en af grundet til at synes, det her er en interessant film at lave, fordi vi kan ikke boompe os tilbage til fortiden, som tætker sænske i forsøg med. Nu står jeg med bare et udkast til hans manifestier, og hånden, jeg godfra du har læst i det her arbejdet med filmen, er der alivel nogle af hans idéer, der er endrede dit teknologisyn? Nej, jeg synes, jeg synes, jeg synes, jeg synes, jeg er et udtryk for en, der er bare brugt lidt, i den her sammenhæng, en meget klartisk kurs, når vi taler om teknologi og menneske. Det her med, at vi bliver fra medgårde og teknologi inddypisket gav så lycklig, det er hans udeargument. Noget det, som jeg synes, var interessant ved at læse hans manifest, og som går ud over det, det er hans brugt i første to afsnit på at skale ud på venstrefløjens politiske korrektet. Og det er, for mig, en øjlen til at forstå det her med en verden, der falder frejnanden, at over en ikke længere beskriver den reale virkelighed, men er velipluselig, men de bluser ikke bare med en kvinder og ikke bluser ikke bare kvinder, og det er jo den her idé, om at verden er falder frejnanden, og den på en eller anden måde skal samle sig igennem i en slags partis, i et genfundet fornyddepartis. Og den, den dynamik, den tankerform, gør igen i alle form, altså i mange former for ekstremisme, som var det David har nødt. Daniel Hans, Daniel, Daniel, Daniel, sagde i inledning. Det synes jeg var interessant. Den, den, det var nyt for mig at gå ind i det tankerset, og det var også en øjle til at forstå til et gesensk sygologi. Genus med et togsen tak for at læge vejn forbi. Så tak. Til løkket med filmen, du tør er altså aktuellt med Juna Bomper, som udkommer på Netflix her, frejder. "Lunken Automat Cafe Outlook" notifikationer, der bimler og bamler langtruckne møder og opgaver, der hoper sig op, så kunne en lidt træls arbejdsdag se ud, hvis når man arbejder på et kontor. Så kan man lige tilset lidt 17. og skudhed 22. og humør svængninger. Ja, typiske 72. for Organge-salern. Lødder ikke så bedre i lidt vælge. I dag, der udkommer Dansk standard med en vejledning til, hvordan danske arbejdspladser besthåndtier kvinners Organge-salern den første af sin slags og den langseres internale. Det nye standard er en del af en bedre tendens for Organge-salern ikke længere genomsvik. Intendent som har redfestet sig i alt, for lidt at tage, hvis det er en næste gæst. Velkommen til dig Katrine Summerbøsen. - Tak skal du have. - Medje forskere på Københavns universitet, hvor du beskæftier, der møder hvordan kvinden i Organge-salern er blevet til et tager til med i både den ofte og kulturale saptil. Altså det fulgte den befægtige med den mennesker til en møde i dag. - Det her ny standarder er en del af en bredere tendens for Organge-salern ikke længere genomsvik, ser du mener. Hvem mener du med det? - Jeg mener at det, at vi får et initiativ som dansk standardretningsligener til at forholde sig til Organge-salern på arbejdspladsen, jo overhovedet udtryk for at vi forholde også til Organge-salern på arbejdspladsen. - Som op for at forholde også til Organge-salern, som nødder påvirker, halvdelen i jorden befolkning på den ene og den anden måde, og det ikke minst er nød, som siger ind i arbejdsplid. - Det er retikalt, at et dokument nu findes videre om et gigantisk kulturelt skift, altså et nærmest et partimeskift for Organge-salern har netop været for bundet med det skamfule, med det usynliggjørte, med det marginaliseret, og lige pludselig er det på dagssoten. - Er vejledningen, der framgår af anbefællringen til, for eksempel, der skal være adgange til, fra at skløft gode vinterlationer, eventræld, kylier og måde, skal også være rolig og måde til, at dybelse og pauser og en ledelses praksis, hvor de i jorden er efterspør flexibilitet. - Altså det synes jo, at nogle sådan ret lave krav og spælde. - Nu kalder det alivæld for at partimeskift, hvorfor er det her kulturelt skildsætne? - Jeg tror, man er nødt til at forstå, at rigtig mange kvinder gennem historien aldrig har haft et sprog for, hvad Organge-salern var. - Og det sprog har været bundet op på kulturelt abusering. - Der har ikke været en viden, der blev givet i ærve, for generation til generationen. Kvinder smøder har ikke taget om Organge-salern. Deres smøder har ikke taget om Organge-salern. Der har ikke været en samtail i medjerne eller i litteraturen. - Så overhovedet det, at man tilælder sig sig, at man nok så overdåligt på grund af Organge-salern, det givende op et kulturelt typud. - Jeg har taget to klipp med et fra 6 andet City-vort, den 6-glade sementer, at vi er gå i panik over, ikke har fået sin instruktion. - Nå, okay, I'm not, I don't have a tamp on, and I'll probably never need one again. - Simple, no is good enough. I haven't had my period in 35 days. - Are you? - Nå, I'm not pregnant, I'm. - I'm drying up! - Oh, come on, you're overreacting, it was a stupid catalog! - I'm day off, Brad, my time is up! Enjoy your clothes! - Så jeg løber, jeg har taget to klipp med, det andet, det her er fra, at 70-sjøvvort måde og fik gutteren KT-hundforgisen i mindre sammebrød. - Boys, um, um, I realize that I may have been a little irrational today. - A little? - Shut up! - KT-hundforgisen, hvad illustrerier klipp for dig? - Ja, altså. - Jeg arbejder jo primært i min pioterehandling med media-representationer af overgangsalern. - Og arbejder primært, men nu tid i eller samtidig representationer. - Men det er kulturelle bavkatelo som existerer. - I små bidebyder har i meget høj gradet med til at tone den ide vi har haft om overgangsalern er. - Og det viser de her klipp meget godt på forskellige viser ikke. - Altså. - Samandas i det gjorde et afsnit som videner om en ekstrem kvinde flensk agiæssem, altså en angst for at blive eldre som kvinden ikke. - Altså. - Utrykks om at tør ud, at synne hen af hver dag og udbræt, når man rammer overgangsalern, er videner jo om en kultur som. - Ja, hvor kvinder mister deres, hvad de efter den reproduktiv phase. - Og det skal jo jo ikke se, at Samantha giver den hele 16. de sige de konstruer, som en kvinde der ikke interesserer i at få børn. - Så det er ikke fordi hun er bange for ikke at nuere for børn. - Hun er bare bange for, hvad det betyder for hendes kulturelle sexuelle, hvad de ikke længere at være reproduktiv. - Og så vi skal også lige runde det, der begynder lige eller hvor færd lige det, så er man det i sjovt klipp. - Fordi hvis overgangsalern både har været forbundet med at synne hen og tapere, hvad de, så den også været forbundet med en letterlig gørelse, at kvinder i overgangsalern. - af en givlig pogrund af hormonen udsving, bliver irationellig og bliver raseriet af en fald. - Så den her svedende hedtursræmte kvinde, der råber skrijer og opfører sig uregulerede, er også et billed på overgangsalern. - Og så er det jo klart, man ikke har lyst til et spesielt højt om det. - Og at danske stander i dag udkommer med en vejlede, den er til, hvordan danske arbejdsplads besthåndtier at kvinder os overgangsalern, som af den første slags og udkommer internasionalt. - Det er så et skifte, fordi at ikke nok med, at man brudet med de her nedsætne synes på overgangsalern, så normaliserer man det også. Det er bare et imprimmis for kvinderinvis alle. - Ja, lige præcis, det er med til at når. Når man lige ser og trække overgangsel og nye skamekronen, og man så må sige, og det er også en del af et bræder med skift i mediebilet, at vi står og taler om det her, som en nyhedning, det er selvfølgelig fordi det er en nyhed, og det er en slags. Men det er også et overgangsel og har også fundet plads i nyhedsmedierne på en anden måde, - en vi har bledet tidligere. - Hvordan det? Ja, men vi får hold af os til det. Overgangseleren er et samtagelæmende, og det kan skyldes alle mulige forskellige kulturelle og demografiske og ekonomiske og sociale ting, som jeg har ved mindre om en lige præcis til representationsmæssige. Men middalerne kvinder er en kæmpe forseparbarsmarket. Vi er simpelthen som samfund ikke råd til, at så mange, som det tilfølgeliget dag tjekker ud, - at nydalerne kvinder en ekstræm, købestærk gruppe, så overgangseleren kultiverer, - at det er overgangseleren kultiverer, som noget, man skal forholde til, - det er både en sociale relevant, men det er også med til at kultiverer et nyt market for overgangsel. Så det er også ekonomiske interesser, at jeg normaliserer overgangseleren? Det kan du lige bande på. Det er ufine nok, vi kan sige, om der er en normalisering på vej, og det har været meget sætnet på tidligere. Men er der ind i også kommet nye troper, nye klicier, som klister sig til den her nye overgangseler? Ja, man kan sige helt overordnede sæt, så det skift vi befinner sig lige nu, - som er blevet kaldt indvendning mod overgangseleren, har først og fremest gjort det muligt at tale om overgangseleren, - som en komplex, en nyanceret, kvindelige af fejn, som noget, der måske ikke kun - handler om og mestet noget, men også om og genvindene noget, som en form for komming og mittelage, - altså at en kvindelige midtvejskrisse, som måske kan bare noget produktivt meser. Det er på den ene side, den anden side, så er det også en tæmmelige, snabere repräsentation vi ser i de nye medie produkter. Kvinder, der får lov til i gode såøner, går i overgangseleren i medierne, er meget ofte videre, - velhavende middelklasse kvinder med styr og på livet og styr på karrieren, som har mulighed for at forholde sig til overgangseleren, - på en anden måde, en ringer stillede kvinder vil ha. Så vi kan godt få de nye bilder af kvinden i overgangseleren, som en stærk, empauert, - at lyderne kan ikke se min ærkult, men sådan en børslædige, det er også med til, at et risikoen i hvert fald for, at vi skaber en ny trope. Du har forsket i kulturelle fremstillinger af overgangseleren, er det kulturprodukterne som formerpå syn på overgangseleren, - eller er det et endet syn på overgangseleren, der former vores kulturprodukter at højne eller ikke? Ja, det bliver et både osvar, jeg er sikker på, at publære kulturen er informeret af virkeligheden, - men jeg er også sikker på, at publære kulturen smitter af på den aktuelle virkelighed, vi befinner sig. Der er en så intense interesse i at udfordre den livstransition i dag, det sidder virkeligheden ikke overhører i. Så jeg tror, der er en tæmple i, at jeg er bælganserede vexelvirkning med en kultur at virkeligheden i denne sammenhæng. Katrine, sommerbøjsen, tusind tak. Salt tak. Med de forskere på Københavnens investerien, hvor du beskæftier, der har nede, hvordan kvinden i overgangseler er blevet til en tralt tema i både den offlie og kulturelle samtale. Jo en køstskøndelig der er oversætter med base i Kierf, du med her. Ja, det er, hvad du har med. Jeg kan godt høre dig. Hvorfor er det en politisk handling af setse sammen i stillhed og læssbygger i Ukraine? Det er det, fordi den krig, som Ruslan fører mod Ukraine af en krig, der også handler om identitetet til og kulture. Den Rusi-prisident har gør det klart, at en vigtig grunden for Ruslan for krig, det er, at han min er ugerinerne i vigtigheden af en stagst. Hvad saver Ruser? De er Ruser, der er blevet lidt. Læt på afvej, så når man setter sig ned sammen med sin venner og familie med noget sparnet, folk man ikke kender. Og læser ukrainenske bøger sammen i Kierf, så er det en manifestation af ukrainens kultur. Man skriver og læser bøger, man dyrker sin kultur og man insisterer på, at den findes og den overlever trøstjorsisk gang. Grunden til at spørre, det er, fordi et nyt fenomin af begøn der fokuser frem i det krigshed ukrainne. Så kan det bookraves. En smager, hvor man sidder af fællesskab og læser i stillhed. Og til mange af de bliver ofte afholdet et offeligt stedet for samlingsursælde på en bar, hvor de deltagnes som møder op med deres egen bog. Og herfter sidder man alene eller to timer og læser. Og når tiden er god, så kan man tale med de andre læser udvikling af en befolkninger. Nu skal vi se lidt nærmere på, hvor den bookraves foregår i et land, hvor man konstant er på vagt over for donor med sidlen krig. Og hvad der giver, og hvad det giver, at setter ned og læse i fællesskab men sin land er i krig. Jeg ser lige ordnet i velkommen med Jungkøst i skyndig der er oversetter, som har været til bookrave kif. Og lige nu befinner sig i et beskyttelsesrum. Det er for dig en lidt tærlig luft. Ja det er rigtigt. Det svært siger, er luftandgrebende på kriget, fordi hun intensiverede de seneste uger og de seneste dag. Så jeg tilbrænger dele min hverdag i et beskyttelsesrum. Så selvom det er unumalt for mig og tale med et menneske, der befinner sig i det beskyttelsesrum, så er det hverdag for dig. Jeg har for eksempel White Fire hernede for at gøre en mulighed for os og tale sammen. Ja det er hverdagset pris på. Prøv lige at tage os med til et af de her sove, kan det bookraves i kif. Hvad er det vi skal se for os? Vi skal se for os et stort rum, som er relativt nøjent. Det er et galeri, hvor der udstætte nogle enkelte kunstgændstande, maleri, en skultur, noget lærer, stedet steentøj og lærer tøj. Og så er den fjernænden af det her stor rum, står der en bar, hvor man kan få sætter et basivin, om man kan vælge med en rød videre russet. Og så sidder der unge mennesker i sær, men også det er nogle, der ikke er helt unge, som er sat på gode, eller på stole, med eller udenligt basivin, og læser i en bo. De selv har med på eller en bo. Jo, nu rød linjen til dig, kan du høre mig? Så kan vi sige, at vi er igang med at tale med at jonge køst, som er skønlige der er oversetter, som linjen befinder sig i kif og udlændningen. Og nu er tilbage, jo, der var lige et udfald på linjen, så jeg er noget kun at høre, at der er nogle gange på vinig glaset til de her bukraves. Ja, og så sidder man at læse at bøge os sammen med sin venner, eller familie, eller folk man ikke kender. Og man mediterer os på den måde, og det skaber også en kontrast til den lærm, der er fra Antiluffskøds og de runder, der flyger gennem byen. Du har jo været lidt inden på det, men hvad giver det, de her unge overældre mennesker at sidde og læse mens ugerina i en kris situation? For det første er, at for dem personlige de jo nok en helt sikkert måde, er mediterer på, at få lidt råg og er flygtet lidt fra den forfærdelige virkeheder, de lever i med bumber og Antiluffskøds som krænser. På nændsed ser det også en politisk manifestation. Det er en slags protest, måde det forhold, at russerne jo også bumber, for eksempel de ugerindske boglagerer. Alene i år er 13 miljoner ugerindske bøger blevet ødelagt af Rusiske angrabe. Det svarer til en 3 del af den overlige bogproduktion i ugerien, og det er jo nok ikke noget tilfælde. Det er jo fordi ugerinds kultur, ugerinds språ, er under angrabe. Ja, men også helt konkret i mange månedet blev for saten på et af de steder, der holder boggraves ødelagt på grund af en russisk bumberning. Allerede 4 dage efter, holder stedet open igen. Jeg skal tale med dig nu om boggraves, så sidder du i et beskyttelsesrum. Altså, hvad er det, der får en bar, som det her til at holde open på tross til en til steder på? Det her er så vigtigt. Man kan jo vente om at sige, at alt hvad der forgår i kif, alt hvad der forgår i ugerien, det forgår på tross af. Det pågår på tross af kring. Man samlet til musik, kultur, boglæsning i det her tilfælde, men også bare til hverdag og går på arbejde, selvom man, hvis man var meget meget forsigtigt, til at brække helt øjnede i et beskyttelsesrum og håbede på at kring holde open, så kunne man jo sidde det af nette flere overvendte. Så lide udgå videre, man omstiller sig til forholdene aftagler, man træfer er måske lidt mindre binnen end de vil være i en normal situation, hvor der ikke var krig. Men man prøver også at skabe nogle indtil sæt sammen. Samse med at kring jo er noget, man er bevist om at tale om, og så går sammen om at kæmpe imod vanten, man er ugering sultater, trækker uniform og forsvarset land, eller man kulturell, forsvarset land vil insistere på. Og man er ugeriner og skriver læse ugerinske bøger. Men og det her med kulturen, det var også noget på sin brøder, når på sin er ud og siger, at det gør ugerine, det er den samme kulture, som vi er. Så er det vel også en kulturekamp, derfor er det ugerinske kultureliv. Helt central i den her krig. Det er en slags mudstanskamp, kan man kalde det her i Danmark. Der kender vi fenomenet for besættelsen med alle sang, hvor danskerne samledes og sang danske sangen for insisterer på, at være danskere og være sammen om at være danskere, hvor vi vil besat af et fascistisk nævbodlandtyskland. Så det kan samlingens lidt her, og man går sammen om at se hinanden i øjne, og sige, vi er ugeriner, og det er vi tænket, så bliver vi med at være. Jo, en køst, tusind tak for at være med her. Det var så lidt. Skønligt at rære oversetter med base i ukraine, og altså vores øjne og øjrer til de her sukkelige bookraves i KIF, og befandtet på nuvandelsidspunktet i beskyttelsesrum. Så skal vi til den del af programmet, som vi kalder Kognit. Anna Korald, du kommer i studiet og har taget nogle kulturmyheder af mig. Det her er i hvert fald, Kasper. Mariah Carey, er du fanden her? Er fæn, hun er meget svært at slippe rundt om i særland i december. Ja, det er også lige på sidst om sang, det skal handler om, fordi at der er det her monsterhitt, der hedder "All I Want for Christmas is You". Løs, der spiller lidt af det. - Kom her her. - Ja. Tukker du bare syge med? Sikker jeg nu ud for at dringere, Kasper. Det, hvis noget med hun, hun sang stemme spinder over fem og taper, så jeg tænker jeg ikke, jeg skal forsøge at synge med her. Nej, jeg kunne måske godt, men jeg skal vildes stemme lidt. Men nu hedderen er simpelthen, at den her sang, den har ligget på det, der hedder "Billboard 100" i som man i ebigheder på første pladsen. Altså den her amerikanske, toplæst, det er lige med i spillet musik, - at der er jo kanal og streaming, så i de år skal. Yes. Men nu der altså er, der simpelthen har ligget der, - i længere til en hine på den her første plads. - Ouh. - Det er en ganske ung kundtry, sang og ene, der hedder "Ela Lengelig". ♪ Just when I thought I got in the fall in love with ten ♪ - Det lyder der meget godt. - Mm-hm, det er der rigtig mange andre, der også synes. Den sang, der hedder "Choosen Taxes", som nu altså, at den sang, der har ligget nummer 1 på "Billboard" - hit liste nu i længst tid, nogen senere altså. El 221, og som simpelthen vil der "Maria Carey" er appendende. Og hvorfor det er, at den her unge kundtry, sang og ene, eller langtlig har, - så bred, den er pæld i den amerikanske befoldning, det har vi spørgt. En person, der var meget mere om kundtry, en jeg gør, nemlig kundtry-familogsionalist, - er, hvad den er "goldt". Hun har født op, at vokstede alabama, et forholdsvis konservativt miljø, - taler en del om tro og gode. Du er sådan ret kundtry, tilgængelig at hun meget apolitisk interviewer, i hvert fald, i sin offentlige fremtonning. Det er det, der lykes for en. Det er politisk, og så kan man speculere i, om hun kommer til at indsage den rolle, som dårlig partonnjug, - så længe jeg har. - I sammenlige birur. Nemlig, præcis, den rolle. Jeg ved også, at hins mandelige fæns, de kalder sig simpelthen "ellerfællars". - Det skal godt. - Ja. Og jeg er til en helt andet sag, de skal handle om noget konst, der angiveligt skulle se, at det fokus på seksualiseringen er kvinder på arbejde. Eller så måske bare være en straffbar krængelse af en bestemt kvindelig fikselspitjent. - Det er i BIPP. - Det er nemlig i BIPP. Jeg tror godt, det kan kalde hende provokonser, og det er en sag, som simpelthen er for retten i horsens i dag. Hvor det handler om, at BIPP hende var eller hund, var jeg ikke med afzone en dom, og der har hunds opproduceret nogle billeder, eller fremstilleder, kan man se nogle billeder, som også bruger af en særlig fikselspitjent, den giverne fikselspitjent. Det forstiller en person, man ser i uniform, som er ikke bare brøstet, men man kan se meget kavillere gange, og så er der en dorset, så er der vandt blandt andet på nogen appen. - Hvorfor er det i retten? - Det er det, fordi fikselspitjent mener, at der er tale om at krængende billede, det der hedder "tort" og så skal være, så kan jeg nærne, og så har BIPP en givligt simpelthen vist billede til fikselspitjenten, mens hund afzoneet. - Hvad er det fikselspitjent, den gerne vil have? - Det vil gerne have en afstatning på et beløg på nogen af 4.000 kroner, precis 4.000 kroner tilbage simpelthen. - Vi må fællet med i sagen, der ikke fællet dom i nogen afvud, der hedder du nok sagt. - Precis. - 1.000 kroner for at lage den vejen forbi, den er en spredt usse her i K.L.A.F. I de sidste mange måneder har bohæn eller antikrægder på tværse Europa, og javstretljen måde taget året fra udlandsket køber. - Bemerkelse svært i årder på 100.000 vise af byer af gangen. - Misstanken er, at byerne bliver købt og brugt til en træningsverktøj til af i språmodeller, det skriver blandt andet vegardien. - Og også flere danske antikfrægder har på de seneste måde taget mails fra udlandsket køberner med store årder på danske byer. - Misstanken, den er altså det samme skærer, skriver bærlindsket. - Vilkommen til dig i hjælpe, hvis der går på 3? - Tak skal du have. - Det er ikke så i sakså, som er Danmarks største internet, hvor man både kan købe ny over og se brugte byer. - I har fornydet modtaget en ret at typisk henvældelse fra en kanatisk virksomhed, en potentiell kunnende, som laver en meget opsiktsvægne år, der hos hjælper bærlindsket i dag. - Nu du kommer her ind for at fortælle store og fortælle om det nye ansvar der i din optikviler på bohændler i en ae i tid. - Vil du ikke lige starte med at fortælle, hvad er det for en henvældelse, sakså modtag i først omgang for det her kanaliske firme? - Jo, det vil jeg gerne. Jeg tror, det er lige om kring staden og at gå stvående. Jeg kommer her for somfærd og så kommer der en sad forbi mit på en henvældelse, som normalt ville bare blive klar i vores tim, fordi vi har godt store af hvervsord. - Men den her var lidt specielt, fordi det var danske byer til en udlandskvælde, og det var også en meget store, og det handler også om et længere varene købsvårhålder. - Man sumer sig i. Så det begynder vi at spørge lidt ind til. - Hvad er det første, du tænker, at du sker den ham? - Det er første, at det er afsendt. Hvorfor skal der bruge så mange byer i en danske byer i Nordmærk? - Det var svært, det var meget sådan andre svarmkring af de institutioner og virksomheder og kulturen institutioner, den taks ting, som det var en køb til. - I sænder ikke bare de her over 1000 byer af stedet til kender, hvad gør I stedet? - Vi går indgående til lov med dem, og så hører jeg ikke noget, fordi de vil lide dem tilbage, og så herfor for dag siden, så får vi en konkret en købså derin. I mellem tiden er jeg så blevet at mærke sig meget, men de tænkte, du nævner, der fokker over sommerfærdens, man er lidt oppå. Og får så en mistankom, hvad der er risiko for her. Og så snarger vi lidt med intern så følges bare lidt, og snargelig måske jurister og så skriver vi bare tilbage til dem, at vi vil selvfølgelig gerne gå videre med den andre år, der hente, de skal altså lige gange til os, at det her, det er i GDR med helbæg på A-it-traininger, og det hele er ikke med helbæg på, at de vil sælge et andre virksomheder med helbæg på A-it-traininger. - Og hvad skal der så derfor? - Ja, men så skriver de meget på, at det har været meget på følsene, det hele vejne gennem, så skriver de vendeligt tilbage inden for 24 timer, de ser der pris på vores klar position, jeg tror, at de får mellede det, og at de ikke vil gå videre med årderne, fordi det kunne de ikke gange til, at det har medvidet satt til andre, og de dervner trækker årderne tilbage. - Så sag du ikke så kommer ikke til at halle med det her firme. - Det kan jeg vægne, nej. - Vi er her på "Ko Life", bekendt med navnet på den virksomheder, og har desudentligt mulighed for at kommentere sig, når forklarer, hvorfor de har trukket årderne, hos saktor tilbage, de ikke vente tilbage på vores hendevendelse. I hos saktor vil samtidig ikke oplevelse navnet på den her virksomheder, og om selv om i nok ikke kan kommentere handler, eller ikke kommentere handler med dem, så det ser du også nu, hvorfor egentlig det? - Det handler om, at vi har en mistanke, og den mistanke har vi ikke fået afkraftet, og derfor vil jeg gået ved med handen, men vi har heller ikke fået en bekraftet, og derfor synes jeg ikke, at vi skal gå ud og det er vores rollere for at telle dem, det har virksomhets navnet. - Til gengælde synes jeg godt, at vi kan gå ud og fortælle historien og gøre mærksom på, at der forgår også noget her i branchen, hvor man skal være ommærksom. - Prøv at høre, det er 1,173 spøger, omkring 4.000.000 runder, det er en stor ordner, at du. - Det er omkring 200.000, men det er rigtig, at der har med højere belyget titler, så samlet belyget. - Det kunne rigtig være nogle afstået belyber, hvis man rejner det samme. - Ja, på 4.000.000.000, hvorfor ikke bare siger? Det skulle der mange penge. - Om det handler om respekt for børen og esærskaberne bagbøreg. Det bliver skapet for fatter og forlag i illustratorer. - Der er rigtig mange med os til, at det er hele visødsfasende, der er mange, der bliver trætter til børen. - Det er bare at skabe på huset til A i træning, fordi en dommer i USA har med en eller anden mere af den fysisk bort, der må man gerne trænpe. - Det synes vi ikke er, at det skal være. Men forføgret med ditler du drøber. Danmarks største internet-bo-handlede er sådan, det er en god handlede. Ja, man kunne godt have lukket øjne, og så handlede i go trå og taget pengene. Men hele alle skal vi også have noget respekt, for de kører vi en del af, og vi er afhængig af, at der bliver skavt en fantastisk bør, som vi kan være med til at sælge. Og derfor synes vi, det er en rigtig beslutning, og det er ikke sådan altruism, og det er også en kommersiellt rigtig beslutning, fordi vi har halver ikke en overblik over, hvis man så soldt, alle de er bør, og hvad bliver de så brugt til på kort til at lagt sægt, og så videre, så så på mange par meter synes jeg, det er den fullste end rigtig beslutning. Og nu, vi ikke har fortællet i offeligheden, hvad den her virksomhed er, men i ude og fortællet om sagen, hvor bekørerne er den her sag? Jeg tror vi alle sammen lidt bekymrede nu ikke, altså selv, den har bare der begyndt at skabe i at bekymrede, så kan vi sige, at den her selv er at bekymrede i forhold til, hvis der er nogen, der mener, at det er okay at træne på fysiske bør, bare fordi det er fysiske bør selv, det virker forholdet. Så det er selvfølgelig bekymrede, og det er også, at vi vil jo gå lidt mere offentligt ud med vores position omkring den her sag, som man kan få den, at det er låere opmærksomhed på området. Som jeg nævnede indedningsvis, så har også flere internasjonale, eller internasjonale, der florerede linne historie, om de har så abnorme kæmpe stort ord, og typisk til antikperiæter i Europa, og også været tilfælde for, eller hvor københavn skal hos jænske antikperiæter har fået ordre på en større mængde, den skal børe, det er også noget bærlænske, jeg har skatet om. Tidligere er det blevet dækket i blandt andet med de amerikanske medier forfår, medier, hvor den borgbose virksomheder har forsøgt at sælge antikperiske bøger, videre til af i virksomheder, har borgfarandlerkeder, som sagt så antikperiæter, et ansvar for at tage kampen op mod det her fenomen, altså bøger til træning fra i modeller. Altså det mener vi jo, at man har, som en del af at forhandlelede det, fordi man er en del af et økussystem, hvor man skal, hvor vi også synes, man skal tage ansvar. Så det er klart, jeg vil gerne sagt for sakser, og jeg vil gerne, og jeg vil også gerne holde det til det, men i hvert fald også tager de alogen, fordi så kan det være andre, andre måske også bliver inspireret og vores position. Men endnu vigtig at også blive opmærksom, fordi der er lige fik hendevendelsen, altså de skriver jo ikke, kan jeg sagt så må vi køve en masse bøger til af i træning, altså de prøver at pakke det ind, hvis i hvert fald vores mistanker er korrekt. Og det gør jo, at nogen måske kan kommentere sælge bøger også i god trug, og det synes jeg også vil være rigtig rigtig aflødt, så det handler om meget om for den her opmærksomhed på området, og så alle hvert fald kan tage aktive beslutning omkring, hvad vi tegør for deres forrætning i den her godt problemetik. Og nu siger du, at du kan være holdet på en halvdeling, jeg kan lige være læggelig være, og spørger dig lidt, fordi sagt så er jo en kæmpevægsmød, jeg har mange ansatte, og der er et team, der også kigger på de her återne, når de kommer ind. Kan du forstå den manden, der har et antikfire i de holst og brug, som får en hendvendelse på, der bekyper rigtig mange bøger, og så bare siger, det kan godt være sig, at det er lidt i gæmmet fingre med, hvad de bøger ender med at blive på til. Udfor et eller andet menneskeligt synespunkt, nu er her måske, men jeg tror det er vigtigt, jeg er også siger, det er jo ikke en del af ens kundegruppe, når man laver den til kvaget. Så er det jo ikke med en visselle bøger til A i game-læsning i USA, så er det jo fordi man elsker bøger, fordi man gerne vil selv bøger til den danske forbrug og gøre ud fra. Og derfor synes jeg ikke, det er sådan et eller anden kæmpe afkald, man bliver nogen om, vil jeg sige, det er det, vi ikke vil være med til, og det synes jeg ikke, der er været for os. Det er jo ikke en anden fremtid i forrætningsmodel, for saksud eller for nogle andre virksomheder og selv bøger, så der kan trænnes på en bedre i USA, som de så i en sidste end kan tjejende penge på, det er jo ikke en vej forrætningsmodel for nogle. Tusen tak, jeppe, hvis der går uttrier. Velkommen, de har tørt hos online-bo-handlerne saksum, og kodleje fra, som sagt, kontaktet de kan elsker firme, der laver en stor ordner, hos jer de ikke venter bag på vores henvendelse. Men jeg kan tage, der er et citat med, som de skriver til Berlinske som også har forholdt den sagen, der siger selskabet, vi køber bøger af en hver art, en hver art på Alice Pro inklusive dansk. Vi køber det, som de var dørende har til rådighed til en fornøfte pris. Op til radiovisen kan vi nu en kort historie om popstjernen Malice Cyrus i frater, der laver hun sitt nye album "Bass Peshuddes Ud". Og et af nogle, der har fået øjnbundet aløfser hos en gamle diskutronning fra hælfjærserne. Amanda Lier, som var tidligere modellemuset på kunstnerne selv, var dårlig og vigtigste alt diskurikon. Hun mener, at popstjernen har fingret en lidt fordybt nede i hendes bau-katalon. Lier skal jo på sin Instagram, tak for at kopere min sang, hvis finnesk, mejle, jeg simpeljeret. I kommentarsbrød er det bedre end igang. Flere lytter at popper er, hvis Cyrus er samlet nummeret, så skal jeg lære selvfølgelig krediteres. Og mange popper er, den diskussion er indom mere relevant, en tid, hvor jeg i musik, udvæsker ophavsrat slår og grænsende for, hvem der ejer. Melodin i de to stykker musik minder unikkelig meget om hinanden, men om Malice Cyrus ren faktisk bevist har stjolet, det er svært at sige, du kan jo prøve lytsel. Her er først Malice Cyrus med sitt ny nummer "Red Lights". "Driven with red lights behind us and cliffs are down the right, I see it in your eyes." Kan du still på Melodin nu? Her kommer det andet nummer, at man lærer mellem, at Malice Cyrus har lumt for det her nummer, hvis finnesk fra 1990. Kopil og referenset, det kan du tænke over at kære lytter, og så må vi se om en domstående og frem til noget. Det her var alt fra Danes udsendelse af K. Live, Satan, Anna, Koroll, midt navn, de Kasper, Dyrhål, og i morgen melden 1506.00, vi tager med en og mere K. Live. Vi lyder det svød. For all the world, the God.

Podcast Summary

Key Points:

  1. Theodor Kasenski, a former student at Harvard, became a notorious figure after planting mail bombs across the U.S. in the 1960s, leading to a long-term investigation by the FBI.
  2. His manifesto, which criticized technological advancement and academic systems, became a key text in extremist online communities and has been the subject of multiple films, including a recent Netflix production.
  3. The film explores the connection between Kasenski’s radicalism and early psychological experiments involving mind control and human behavior, suggesting a link between his mental state and his actions.
  4. Kasenski’s personal experiences, including trauma from psychological testing and a troubled relationship with institutions, are presented as central to understanding his radical ideology.
  5. The film and related media reflect broader societal concerns about technology, human autonomy, and the ethical boundaries of scientific experimentation.
  6. His legacy continues to influence extreme political and philosophical movements, particularly those critiquing modern technology and the loss of human agency.
  7. The narrative raises ethical questions about whether his actions were a response to systemic neglect or a product of psychological manipulation.
  8. The story is framed as a philosophical inquiry into the nature of human freedom, identity, and resistance in a technologically driven world.

Summary:

Theodor Kasenski, a former Harvard student from the 1960s, became infamous for a series of mail bomb attacks across the United States, which resulted in multiple deaths and a massive FBI investigation. His actions were rooted in a radical manifesto criticizing technological progress and the erosion of human freedom. A recent Netflix film dramatizes his life, exploring the psychological and philosophical underpinnings of his extremism.

The narrative centers on early 20th-century experiments involving human subjects and mind control, suggesting a connection between these experiments and Kasenski’s mental state and worldview. The film portrays him not just as a terrorist, but as a deeply troubled individual who felt betrayed by institutions and technology. It raises critical questions about the ethics of scientific experimentation and the human cost of technological advancement.

Kasenski’s ideas have since gained traction in extremist online communities, where they are seen as a critique of modern society’s reliance on technology and rationalism. The story is not only a historical account but also a philosophical reflection on identity, autonomy, and resistance—highlighting how personal trauma, institutional neglect, and technological anxiety can converge in radical thought. The film thus becomes a mirror to contemporary debates about AI, surveillance, and human control, positioning Kasenski as a symbolic figure in the ongoing dialogue about what it means to be human in a digital age.

FAQs

Theodor Kasenskis er kendt som en amerikansk politisk teorist og manifestator, der i 1918 sendte en brevbombe til Chicago Universitet og i 17 år sprædte brevbomber over USA, hvor over 20 personer blev døde. Han blev kendt for sine ekstreme kritikker af teknologi og akademisk system.

Historien om Theodor Kasenskis er blevet filmatiseret flere gange, herunder en Netflix-film fra 2021, der handler om hans liv og hans kritik af teknologi. Historien er blevet behandlet i podcast, bøger og online miljøer.

Formålet med filmen er at tale om teknologiens indflydelse på menneskets liv og at undersøge, hvordan eksperimenter med psykologi og teknologi kan have formet en person, som blev politisk aktiv og kritisk mod teknologisk udvikling.

Kasenskis deltog i eksperimenter med at styre menneskelige tanker ved hjælp af hjerte- og muskelaktivitet. Disse eksperimenter har blevet forbundet med hans kritik af teknologi og hans ideer om, at menneskets værdi er under trussel fra teknologisk udvikling.

Theodor Kasenskis synes, at teknologien gør mennesker ulyggelige og at akademisk systemet er skadeligt for menneskelig selvbestemmelse. Han har formuleret et manifest, der kritiserer teknologisk udvikling og forsviger en ny start i en mere menneskelig verden.

Theodor Kasenskis er fremmedgjort i ekstreme online miljøer fordi hans tanker om teknologi, kritik af akademisk system og hans filosofi om en ny start i menneskelig verden er relevante for mange, der søger en alternativ til moderne teknologiske strukturer.

Chat with AI

Loading...

Pro features

Go deeper with this episode

Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.