Stress 1:2 (sæson1)

Jeg synes det er svært, fordi jeg kunne have været mærk på min kropp, at den ikke havde det godt. Men jeg havde ikke sådan en årgård ikke det her. Jeg havde ikke sådan en. Det er ikke svært at være rummen, de ting jeg skulle for, fordi det var noget, jeg tror jeg havde ting normal på sig. Så kunne man næsten ikke, så man svært vil sådan at gøre det. Jeg kunne sagtens rumme og tage til det. Jeg havde det bare ikke godt, så det var helt en af trækken brøstet, var sådan et konstant om jeg lov i min sænge, eller jeg havde sæt mødet. Så jeg følte det om, så jeg ved, at det havde været noget, hvor jeg føler det spændende. Stres rammer i høj grad umme. Kortvejstres af en tilstand, der gør det muligt at regere og hende hensæksmæst et ekstrem af situationer. Men længere var en af stres udgør en trusselmod hellbredet. I dag skulle du møde juliet, der under sit studiegge til sin lege, fordi unge oplevet trøkken for brøstet og syvnproblemer. I dag skal jeg unge tale med sygolog, vejre var en gildbart, og hvordan man passer på sit helbrød, når man elsker at have trævbt. Maja er autosætets sygolog med speciallige unge, og står bag sygologhuset unge til at pige. Du lyder til at jære den eneste, producerer at sin ungdom og sygge tre fonden. Velkommen indenfor. I dag skal vi jo tale om stress. Og det skal vi to gøre sammen juliet. Fordi du også har en historik med stress. Du har også noget, der på virkelig har stadig væk i dag, og det er jo også det, vi skal komme ind på et tale om sinere. Men jeg tænker fast af fremst. Prøv at fortælle mig lidt om sådan, hvad historien er med dig og stress, og du må gerne tage mig tilbage til hvor det egentlig startet. Ja, men min historie med stress er, at jeg sidste sømer. Fikte det rigtigt skit, lige pludselig. Jeg normalt studerer, og har mange, og jeg er sådan en god ord, og jeg lærer meget ved sidderne, som jeg er rigtig glad for, men så lippus i en sømerfærd, hvor jeg egentlig er, nu har jeg for første gang i lang tid ikke noget arbejde, nu skal jeg virkelig hjem og være hos min fald, drød og bare slap af, at det er helt stille og rolig, og kun nogle sådan ting er rigtig gerne ville, og færdier os noget. Men så lippus i bøg gøn, jeg bare er at få det rigtig dårligt. En meget sådan en kropslig reaktion på hele anden måde, jeg begyndt at få meget trykken forbrøstet, og jeg kunne våge den om morgenen tidligt. Og hadde helt vildt skit, eller jeg kunne bare, jeg kunne våge den og kunne mærke at min krop var i sådan panik, när jeg ville ikke sådan gå med lidt bange, fordi jeg kunne ikke sige, hvor det kom fra det, og ikke fordi jeg kunne være sådan, og med våge den, at marit og har det dårligt, for jeg havde ikke nogle marit, jeg tænkte ikke på noget. Det kom lige som bare, jeg følte sådan, som lyden for en klar hemmel. Fikte bare generellt ret hurtigt, ret skit, og min krop var lidt i sådan en pinigt tilstand, og det hele kørt lidt rundt, og ja, det var meget det. Har du prøvet det så? Enlig. Nej, jeg har aldrig prøvet det før på den måde. I ikke sådan den her panik, og den her panik angrester lidt kom midte, har aldrig haft før, at jeg tror altid jeg har været sådan et tindent til at være eningslige, jeg tror der også noget gømnase i, men blivest du dendt, eller sådan, jeg tror jeg er en person, der tænker meget over ting, eller sådan smørt ting, men ikke burde det ligesom meget. En gig i, tror jeg, kommer til at tænke for meget over, så jeg har nok en tindent til, og i periodet kunne være altid stresset, men alt ripet den måde før. Så det var virkelig, at så kvostet, hvor det var en skramme øblevelse, at jeg havde det på den her måde i kroppen lidt pløsle. Helt ikke er meget skramme og meget mærkeligt i det, så jeg ikke får stået, fordi jeg holder jo fri, eller, du ved jeg var lige som færdig med de samme og forstod, og jeg troede jo, at nu skulle jeg bare have, jeg skulle have vandtrumme nogle venner, jeg skulle have fri, vil i på en knvindelej, og jeg skulle mange ting, som jeg bare har, gladet bare ville mig til at suge os, bare slå bræk til mig af, for jeg havde ikke noget arbejde over sømeren. Så veldet det lidt pludselig, så veldet det fullstændig. Hvad skættes, og hvad gjorde du noget, eller? Jeg tror, i starten, det kommer jo lige efter en period, hvor vi har at løde af projekt og examen, og sådan noget bestud til, hvor jeg lige skal løse på universitetet og normalt, og i starten tænker jeg, når man kan være noget lidt examens, stress. Du ved, det kommer jo lidt, jeg tror, når jeg tænker tilbage på det, så starte det nok tidligere, hvor jeg bare tænkte, når man i har stresset brugne af, skal jeg være projekt, eller jeg skal stresset brugne af, så skal jeg examen, og hvor det så, så det starte i lidt tidligere, og så kan de jo være opformat, og jeg skulle slå op af, at det lige skulle spille os, og så ville jeg jo selvfølgelig, okay, det her, der er i land helt galt. Og jeg tror, i starten, der er sådan, om det har været på grund af examen, eller det har også været lidt mærkeligt tid, og jeg skiftede job, og jeg var sådan en der mange ting, og så skulle tænke på, eller mange ting, og jeg skulle kræsteri, så det må være lidt det der stadig vigtigere i mig, men så fortsætte det bare, hænder os sommeren og fyldte mere, og huske meget tydeligt, at jeg ud af sådan gode menunen bender på et tidspunkt, og ved at vandre i syv dage, og vi havde bare ikke noget, at sagt med en anden, der laver boel, og virkelig de mæst skal have alle mye strøk med, men samtidig om aften, så får jeg de der, jeg kan desn ikke trække være, og så jeg kan være mærke, at jeg er så meget smørstræsset hele tiden, og sådan, at de er biler kører os råd i her forbi, og selvfølgelig, jeg kan desn ikke se, der går os til at tænke på, kan den af vejen eller det fylder bare helt, ville man have, så jeg tror, at det er gør, at jeg er sådan i lang tid, har jeg ikke det lidt væk, at jeg ser det sådan noget gåver, men så grad viser os ommeren i det, det fylder mere, og det kommer på tidspunkt, og hvor jeg eksuset skal være der, kan godt se, at der skal gøre sådan noget ved det, og vil jeg så til en, der så kommer tilbage til at komme havn, efter hvad vi ville fældre i hyland. Og tænkte du på det tidspunkt, det må være stress, eller hvad du banker, det var noget, måske, eller. Jeg tror, at jeg tænkte, at det var stress relateret, at jeg tror, at jeg tænkte din noget angst, eller sådan, det hele, det jeg paniktanker, men jeg kunne ikke se, hvorfor det lige prøv at komme så voldsomt, så jeg tror, at jeg tænkte, at det var stress, og jeg ser på grund af det, der er sådan en trøkken for brøstet, og jeg slet ikke kunne håndtere at kaffe en, jeg brøste helt vildt meget på min hænder, hvis jeg prøver at drække opgafe og normal, og jeg typer, der kører fem kaffe, men noget på en dag, jeg har det fint, og det vil nok. Ja, så der var virkelig noget, der var noget fullstand i andre led, der var noget sådan noget helt galt i din grupp. Ja, det var også meget, altså bare lidt sådan, det er meget, det er nogle meget sådan typisk, som tog mig også, det er med sandserne bare skærbes, og det bliver helt vildt sensativ, og humør svængninger, man ikke skal ikke styrre det, og også det er så meget sådan en sådan ren mellem brede og kæder af det hejde, der også er også angst, jo faktisk, at jeg skal finde for mig angst, så en fald, det ved jeg, om du også er blevet. Jo, jo, det fik jeg også, i så sådan nogle overmærkledtning, jeg føler ikke, jeg har sådan en kontroll over noget af huske på tidspunkt, jeg synes, jeg tror, det der er efterhjert til en mor i hus på tidspunkt, at jeg skulle køre en bil, og jeg kunne slet ikke, nu var jeg, jeg havde haft køret godt længere, så det var slet i problemen for mig at køre bil, så jeg mægte gør det så meget mere, men jeg kunne, jeg kunne, kunne jeg snabde, at man lige ville holde en tage sidde, fordi jeg er panik-tanker, jeg har sådan været nu stærskerende, hvad jeg nu har skretet, hvad jeg nu har spramsteren, hvad jeg nu har trykkere af forhold på spideren, hvad sker der så her kører ud på, eller anden motavarige, det kan jeg ikke bare gøre, der tror jeg også, at jeg sådan er efter, det var sådan en okay, jeg kan ikke passe, at man skal have et hack, så at være køret bilen lige pludselig, fordi det følte jo, som noget, der var lige pludselig. Ja, og du er blevet ikke at det blevet bedre, at det blevet affærdende, er så at du krop slet slet bare af, eller det blevet faktisk bare være, eller hvad der. Jeg ved ikke om det blevet. jo, det blevet vel en, det er bare, fordi det starter med sådan noget med, det er jo ikke stressornexam, og jeg havde så havde været køret bil ved sidden, hvor jeg havde været passivt i sød, fordi jeg synes, at folk har køret for tæt på hinanden, og så fik jeg selv, så jeg ville køre bil, og det var egentlig ikke fordi, det blevet bedre over og så måden. Og jeg tror også selvom jeg havde meget tid til at slap af, så tror jeg, jeg stedet ikke hadde mange ting, hvor jeg egentlig taker sådan lidt over det. Så skulle jeg være frivilier, og det hedder jeg måske, normalt ledde der meget til, men i det er jeg bare. I den situation, jeg var mere lige pludselig hædtes, og så skulle jeg også måtte, det var meget intens, og så skulle jeg være sammen med nogen syv dage på en højskol, når jeg lunger en følel, at jeg kan trække være, og sådan, hvad den kommer til at gå, eller sådan hvad du skal til at være mere om at køre bilen, det skal jeg så også. Så jeg tror, at jeg selvom jeg slagde et a i, og gjorde det ting, at jeg godt kunne lige, så havde du nok inden os, at jeg havde en stress over, og skulle gå, at det er samtidigt, med man lige som prøver at finde højde hælige, hvad det var jeg følte. Ja, det tænker jeg virkelig. Så så du faktisk, du bl.k, så. Du afløs, det er ikke nogen af det her ting, du er to til dem, alive, selvom du kunne mærke, det er faktisk rigtig. Og jeg overskriver overhovedet. Ja, jeg tror, jeg er lidt ting, jeg ikke ved, at jeg ikke kan oversku, jeg tror, mere vil gå det alligefærdig, om det er at skøtte eller sådan, det er også en god ting at gøre, og det skal nok det godt. Så nogle somme og laver sådan. Det er bare mange god muligheder, og noget jeg har glædet mig helt meget til, så det har aldrig været op i, at jeg skrev lysen noget af det. Og det tænker jeg, det vi kommer ind på at se, når man det er også det, der er så meget, så det har med at. Og så at regere på sina en følelser enligg, og så er sådan frem for at sende noget ligesom eller sådan viljen, og med tvejrning, løber jeg af med en, fordi det kunne godt være måske. Der kunne godt være der lå noget, det er jeg ikke, og så sådan, kan betrifte de mod i det landet, og så, hmm, men hvor er min kropp lige. Okay, men så du tager til land, hvis jeg skal gøre det her kronologisk. Du tager til landen, og landen fortæller dig så, at det stress eller hvordan kommer du videre derfra. Ja, jeg tror, jeg tager til landen og det som forklare, men der er skat, og jeg tror egentlig ikke, at landen, en egen af det jeg gør, kunne tage mig her en hendvisning til en sukkelo. Og det er en, vi snakker meget med sådan en jæst stress, og også nok mere egentlig er sådan et engelslighed, og det er en spørgjensværsen læse, og at en befale om jeg måske skulle prøve at være med at kigge på nyheder, og så bliver jeg lidt sur og færds. Det har jeg ikke død med nyheder, og gør, og jeg kan jo køre, hvad jeg har. Du ved sådan. Det var jo et meget frustreret af sted. Men det bliver helt hærd med stress, laver nogle prøver og sådan noget for at tjekse. Mediære det er at mætvede tøk og det hele for alle andre muligheder ud og får sådan en hentvisning til Cykulo. Okay, og herfra så er det noget med at hvad det så der sker med at få du en cykulo eller. Ja, jeg får hentvisningen og går med det sammen. Jeg er meget opisceret, at nu jeg tror det er sådan noget start af Gust Stu-Tiuli, jeg er meget sådan at det måske er lidt. Nu skal jeg at tænke dig ordene til at lide bedre af Gust, og jeg har jo også stu til at se dig i gennesseptember. Eller jeg er meget sådan nu skal der også ske noget og gå lidt som hjem og prøver at finde cykulo. Jeg tror at det bliver ikke altid stress, men jeg er sådan angst. Og når vi som skal finde cykulo med hentvisningen til stress eller angst i hudstret sområdlig sær, så det er bare muligt, der var jo 68. måneder også vinte til, for de fleste cykulo er lige meget ved med at ringe det til at det var så meget færge de fleste steder. Og jeg bliver bare helt blive frustreret over, jeg er sådan, jeg kunne køk vente 68. måneder, og jeg har svært at være til at have metron, fordi jeg er så stresset, jeg kan jo ikke vente. Og de tænker også at sådan lidt en stress, når at blive huset sig selv, at det er systemet måske kæl, understøtter den behandling man har brug for. Men det er så en anden snak, jeg tænker ikke så gønnede. Men jeg er sådan en, det er jo, det er jo rett at kunne ikke, når man at blive huset, når du er sådan en at blive huset, du kommer med. Det er jo sådan en, det føles ofte som et løn fra en klar hemlæg, men når det rammer så rammer det bare, og så lige bliver det så, du kan ikke tage medtronen, så er sådan en namens tante kapet. Og det er sådan, at så skal du behandles med det samme, og det skal stress jo helt klart os. Så ender du med at få behandling, så på en anden måde, eller. Ja, ja, så heller det efter, jeg er sådan en forrængede rundt til sådan de fleste af sygelor, og ender så min mor og så undersøger det for mig, og venner så ud af, at jeg er under hendes søndhedsforsetring, så jeg vil ja faktisk gå ud om hendevisningen, fordi jeg er grundsællet om, jeg vil have hendevisningen, fordi jeg studerer den, jeg kan ikke bedst have en sygelokøst og med, jeg må ske, og lige kan klarte min hendevisning. Men så finder jeg så ud af min mor og så undersøger jeg, at jeg kan hende lidt med at sygelor uden hendevisningen, vil gå op på sæsen meget lidt af, lige på sikker, og få en siden, det ved at paure og ender med at starte med sygelor der. Sits, sits. Og ender så kan jeg støre på det sådan, eller det har det været så meget for denne her særmere. Ja, denne her særmere. Ja. Ja, så hvordan lander du lige som i det? Jeg starter ret hurtigt til sygelor, og tror jeg lige, at lander, at jeg er mere rolig i det, jeg ved, at nu kommer der til at ske noget. Det skal jeg må bruge i nemalsen, selvom det lige går på ugefag kommer jeg stedet og det er igen med de sommerfæren. Så er der en anden okay, nu gør jeg det her og at på gønner jo også, at jeg fokuserer på det sådan, og kan være skærtterne, jeg får de her angestakte i andet fall. Eller hvad skærtterne jeg selv, og jeg følger mig helt vildt stresset og prøver sådan virkelig, det er mere mærkt til min symptomer og laver os af meget samme min venner og sådan rigtig sommerfære afvæglet og så får hjælp at på det. Men starter sygelor er der par gang, og ender så faktisk med at skifsygelor igen, og det er også lidt stress, når jeg lige finde en der passer og en der sådan, tror jeg er meget svært ved at se, at det var jeg følge det og følge det jeg kom lidt skevt ind på noget af det. Kan du se lidt mere om det? Ja, jeg starter ved en sygelor som, jeg er rigtig meget af, at ryggen er lidt en sygelor der sådan, var talt meget om stresser angest og efter at pager gangen ved sygelomen, der er en nævnerhandsør, at det er også. Jeg ser på et sidspunkt, og det er også meget svært, fordi jeg piger der lige at starter på universitetet, fordi det er svært, når man er en 12-talspige. Og jeg kan huske at sidder der og bliver sådan, og for der var det også ret sur. Så hvad det får noget at sige, at det er svært, fordi jeg piger dig i starter på universitetet, du har ikke spurt mig, hvad der er galt. Og sådan for mig er der nok det eneste jeg er ret sikker på, det er sådan min favlighed, og jeg havde gået over på universitet og jeg er helt ved glad for, at jeg ville være ret sikker i det og var ret støl af de ting, jeg havde klartet. Så hele tiden er kakterepræsset, vilket er en ting, men det var ikke en ting for mig, og så blev jeg bare rigtig forstræder, at det var det jeg følte, der var galt. Så hvis man var ung, så var man stresset på grund at kaktere. Jeg var sådan, jeg er stresset på grund af. Jamen, du ved jeg ikke, men det er jo, hvor du kan hjælpe dig med, eller bare den endtale siger, hvor man lidt i at sieret. Ja, det kan jeg virkelig godt forstå. Det er helt klart. Så hvis jeg sige, det er rigtig godt, sådan en ting, det er godt, at der kommer fokus på, at der er rigtig mange, der har det svært med stress, det er mega godt og vigtigt. Men stress er jo noget så forskelligt fra personen, og så får vi lige ikke, at vi godt tegn nogle linjer på tværs, og nogle laver nogle. Der er mange, der har. I store deres linjer hinanden, men alle er jo også unikker i deres ajan fortælling. Så hvis du skal sådan fortælle, hvad du tror, der er din fortælling i det her, hvad er det sådan, hvad er det, der er skat med dig og stress? Hvordan er du havnede i det trøtte? Ja, jeg tror jeg er meget havnede i det idé, at jeg er mærk som på, du ved, at det er noget, jeg lever lidt med, vilket, måske ikke burde være, men jeg er mærk som på min kropp. Og hvordan jeg har det med det, og jeg har også, gennem det, at jeg tykker, at jeg fik bagefter, at jeg fik vendt nogle ting, og så er det en stress over, og små ting og tanker og så en planlægning af tid. Jeg prøver at jeg ikke er brug som meget tid på at tænke over små ting i den begivende. Jeg har mange tæmmer i en kalender, hvis jeg har samtid og skå og stresser helt vel meget over, hvor nå jeg skal være, der har jeg nu husket det og alt det her små ting. Men bare har det prøver jeg virkelig, og hvad er bedre til ikke at tænke meget over, og samtidig er jeg ikke stadig godt til det, eller sådan det. Jeg har aldrig ikke nogen ting til den sommer, og aldrigs til hele noget bagefter. Så hvis jeg har stedet ud fra at kigge den på dit liv, så vil jeg faktisk se, at det er endredser. Specielt meget? Hvad er det, når du tænkte, var det vendt et før, at få det bedre, eller hvad tænker du egentlig om det? Jeg tror egentlig godt, jeg er best, at der skulle ske noget med samtidigt, og det er skedigt. Jeg har føgt den nyt job, jeg vil have helt ved dig, før jeg skal finde om det kan være det hjælp om jeg. Der var også bare mange ting, hvor jeg tror min venit er meget sådan. Hvorfor afløser du ikke det frivilige med, du skal til, eller hvorfor afløser du ikke? Du behøver ikke at tage ansvarer der, eller sådan du har også din kalender fullt, prøver at treteligt ikke for nogle af ting, hvor jeg kunne godt forstå på dit satte. Men jeg var samtidig frustrat, for jeg havde lyst til at afløs ting. Jeg havde lyst til at være frivilige der, eller gøre det der, eller hvad den delen af hens søsion sagde meget. Svær at være se, ved den, det skulle gøre meget glæder, eller bedre afløs ting, samtidig med, at jeg godt visste, at jeg nok månode tagerløs noget på et tidspunkt, fordi det gik jo toteligvis ikke. Og tro at stadig være i halv til sverget, hvad sådan at lande i det. Og finde ud af, hvordan du navigier i den, jeg er i bed, altså finder den belængse. Så at sige, men hvor er det, så skal jeg stå det rigtigt. Det er, hvor du er i dag, at der er der, det slet ikke på samme niveau, som det var den sommer. Altså det du mærker, man kan kælpe for stress. Men det er der stadig lidt, men en lisser, at det du har regulerede på, har i hvertsfor ligg, så meget at gøre med niveauet af aktivitet, og for du kører stadig et ret højt aktivitet niveau. Og har sådan set alt og gjort det. Men hvad har du så regulerede på noget andet, eller at det, tror du, det er skæt på en tagerend, at du din kroppe får noget så bedre til rette end den sommer, eller. Jeg tror jeg har regulerede meget på, og prøv at sælge lidt før, at der med prøv ikke at overtænke meget, og det er så for lige en nimmer at særke den gjort, fordi det er en overtængende lidt noget. Det er følelert at skære, at der er meget naturligt for mig, og det er jo ikke noget, jeg har svært hvis noget er ståpig. Men prøv at fortælle, at de har overtækninger ind i prøv at gå lidt ned i det, hvad, hvad, hvad, det egentlig. Jeg tror jeg har mange ikke katastrofetanker, det er også lidt. Men jeg har en meget tændt til, hvis jeg skal noget, at jeg så bruger rigtig meget energi på og tænke over, at. Hvad nu skal jeg komme og forsæge den til? Eller, er jeg nu forberedt nok, har jeg misforstået? Jeg kan tjekken mellem. - der er at sikkerne. "Fiergang fra sikret er det varme mand, der klocken halv tre" - hvor det du dumt - jeg ved, gød det mand, - - kan jeg så have en orske uddeller, så hvad jeg har. Og det, hvis man samtidig har, hvis man han kan lænder dig - - ful med ting, samtidig med at man skal tænke over ting - - der prøver at gå om et par dage hele tiden. Så slaver jeg på krop, nu altre af, - - fordi så tænker jeg over - hvad jeg skal nedsane, og jeg prøver at ligge måsere solv eller sammen med min venner. Så der prøver jeg virkelig at ligge lidt frem og snedet godt nok. Så det er godt, jeg skal nok der er så fyllet at styre på det. Og lækkede, jeg er det synes jeg faktisk, - - en viss grad, der har gjort sølge, at der er ting, men der vil, - - for en andre eller ting, der kræver med dig, - - tanker eller skaber med en episkeetet helt, - - men jeg synes en, at jeg har blivet bedre til det. Og så var det bedre til bare, at være i noget nogle gange, tror jeg. Og så mæncer jeg, at jeg er at jeg ikke tjekker min telefon, - - eller at jeg ikke lige vil være tilbage, lige nu med det der, - - jeg siger nu tjekker, at jeg er god, bare i sin eller. Så det kommer vi også lidt mere ind på. Vi kommer nok til at gerne tage nogle af de her ting, - - så den senere, så en hel i prækse sig forhold til, - - nætter både hvad det er, du gør, - - men også hvad du kan kan måske gøre noget. - og mere af for for den krop til at slap af og for at skabe den her balance. Men det har med at arbejde med stress, det er jo på flere nivåer. For de stress, det er jo en meget en krop sliting først og fremstæk. Deres simpelthen er det homologer og kosisjon, der fiser rundt i kroppen. Det bliver overproduceret, fordi at vores krop er et truselsberedskabhjelletid. Vi tror, vi har fortalt også selv igenom lang tid, at vi skal være allødigt. Du skal være klar til, at skære alt muligt her. Det kan også være, fordi vi skal præstere det, og så kosisjon i immoderatementen. Der er rigtig godt, fordi det er præstitionsumon, det får vi til at blive døgt. Det er bedre til nogle ting på kort sigt. Men på lang sigt, så det er nedebrødende faktisk af hælvors krop, vores nivåsystem. Og jernere, der bliver et kosisjon, og jeg skal komme efter dig. Så det er den lang sigtede deler, der er ikke er specielt godt. Det er det kropslig ikke med, at det der kan være et problematisk mestrest. Når vi først sidder i kroppen, så kan vi være svært at komme af med igen. Fordi, at kroppen kører sig der al løb. Det er oplever man lige som. Den anden ting er det, der med livsomliggning. Og det, der er med, hvordan forkomme jeg her til? Og det, der måske jeg har bragt mig her til, er måske jeg her, der fører mig væk herfra, så sig. Og det er straks en lidt svære problematik, jeg siger, at det er nævnt. Men det er det virkelig også meget at mærke, hvad man er så mænske og hvad de er og faktisk også, at det er helt altid, at det er bare blive klover på. Så hvad er det, præcis, der stresser, man har vores siette overtændning. Og sådan blandt andet. Men også måske end planning er nogle vandere og noget med. Og måske, hver jeg ikke altid er læggen ekstraktivt til et lille halen på, at jeg har været i arbejde eller skal jeg blive bedre til at sætte nogle pauser. Men jeg kunne finde i godt ting mig at snakke lidt med, at det der med ikke er halv lyst til at afløse noget. Og så, som jeg har forstået på, at der er lige valgt på sin grupp, på, jeg orger det ikke faktisk eller. Eller kan du sige lidt med om det? Hvad er det sådan, du mærket det? Jeg synes det er svært, fordi jeg kunne mærke på min krop, at den ikke havde det godt. Men jeg havde ikke sådan en årgård, ikke det her. Hvis jeg var rummen, de ting jeg skulle for, det var noget, jeg troede jeg havde ting, normal. Så kom man næsten ikke, så man svært, hvis man gør det. Og så har jeg sagt, om jeg tættet det, jeg havde det bare ikke godt. Det er helt en af tryggen på brøstet, at jeg var sådan et konstant. Og med at love i min sænge, eller jeg sidder i sit møde, så jeg føler, at jeg ville være spændende. Og tror jeg, jeg synes rigtig mange af tingene. Vigtig startede en nyt job, og synes det var helt spændende, hvad jeg ville kladte for det. Jeg arbejde mange timer, men samtidig kunne jeg mærke, når jeg vægde rigtig måned, og jeg ikke havde det godt. Men det var jo ikke fordi jeg ikke orket jobbet, og det kunne jeg ikke finde ud i en uddager i den universelle. Tror du, det fik de, der kan lægse den i dag, om stress, at det er sådan noget, de ting, der stresser en, og efter at nøde, som man har det dårligt med, eller som man ikke brøder så om, eller man føler så presset, og nogle andre mennesker til at færdige gør den her opgaver eller hvad end. Det er derfor, at det måske er så svært, for der genkænede. Helt sikker det. Jeg tror, jeg lavede mange forskellige ting, og tror jeg, jeg er nogle gange ikke følge, jeg lavede nok i alle de forskellige ting. Så jeg følgte, der var nogle, der presset meget tilvedet. Men samtidig, fordi jeg deres en om, jeg har lidt der, jeg har lidt der, jeg har lidt der, så skal jeg nok gå og der er jo ikke nogen der presser mig til at gøre det her, gøre det selv, og sådan, det er jo ikke, fordi jeg kæder det. Men jeg tror, som man skal ikke, man tænker, at man sådan kæder det over nogle ting, der kunne stresse en. Men det var måske, om jeg tænker, at en af gynet, hvor, at den er gik fra arbejdet til studiet til frivillige møde, til hyggeme, men vi bliver nemt af often. Det er jo klart, at det er sådan, jeg tænker tilbage på, det er så det klart, at vi ikke kommer på noget tid, sige, at der er en melme fortidigt, der slap er, selvom jeg er på dag en syste fit. Jeg syg glade for det i møde til studiet. Og op til, og det kunne jeg nemlig godt, det nu skal jeg på, fordi sådan, op til, det her breakdown den har sørg mig, hvor det virkelig sådan, det bliver en, altså en, det kunne virkelig opfølger, at her er der et eller andet galt. Altså, du kunne ikke mærke noget i din kropp, hvis du tænker tilbage på det, så var det ikke fordi, at du tænker, der var måske, at det var noget, det er det forår eller lige her, der kunne jeg måske godt se, at der var det begyndt lidt. Jeg kom. Nej, så skatte være der ikke Sam's perioden, men ikke så høj grad. Jeg troldes, det havde været en tid, hvor man havde rigtig meget hjemme, og havde været meget hjemme med min fra eltre år, sådan noget digitalstuglig den period. Så jeg havde jo enligt, der var ikke så meget der, at det var ikke så nogle indringer. Jeg syg ikke, der var noget der. Men jeg tror også, at jeg fik et nyt job, hvor gladefølg, men så sagde jeg, at jeg skulle være lidt andet job op, og det tror jeg, at jeg var kæd af, og så havde jeg også lidt en så værker, at vi kager vokkestubrund og kroner. Så var det enligt mange ting, som skulle passe sammen, og jeg troede det hele, det med at pusse spillet ikke passe sammen, og det tror jeg, jeg måske starter det meget tidligere, at jeg havde meget stress over, at jeg havde sagt, jeg er så rigtig mange ting, som jeg rigtig gerne ville. Men jeg er nogle gang følge, at jeg månode tage gået lidt på kompromi over for alle, fordi jeg kunne være alle steder samtidig. Men tidsmættes det kunne jeg måske egentlig godt for det siger fungerer, men så gjorde jeg bare lidt alt en halvt, og når jeg tænker tilbage, er det nok noget, der er kommet tidligere, at jeg er med følgesnær, at man gør et ting halvt, fordi man har sagt, jeg er til for meget. Og det er sådan en tindens, du kan have sådan en, at det fordi, at du kan være tidsoptimist eller sådan ikke lige tænker over, hvor mange ting er, at du egentlig laver, eller at det er sådan en, at det er en du føler, at du skal eller hvis der nogle der lige spørger, he, kan du også tage den her ekstra vagt, eller at du lyste til hvad med på det her projekt, og så siger du lige, ja, eller. Hvad tror du det, der er med, at Parksinkillender for meget egentlig handler om? Jeg tror, at jeg er lidt sådan en kommunikation, og jeg tror, at jeg er lidt sådan en tidsoptimist i forhold til min egen. Det kan jeg have, det laver jeg lige om af den, eller sådan, det kan jeg godt noget samtidig med at læse, eller hvor jeg sidder med der sådan en god det, nu kommer jeg kun læse alt det, eller jeg kan kun forberede noget halvt til det her med. Men også, at jeg bare en noknede tur, det siger jeg til mange ting, eller sådan, jeg er ikke så god til at sige, det kan jeg ikke, eller den tager jeg ikke lige, eller sådan nogle spørger mig, og man kan tage en vagt, hvis jeg kan. Så det er sådan en kømpe af, at netop både hver lidt sådan, han meget jeg er her den påing, men samtidig også hver lidt, til det lidt som jeg hørte, du må egentlig rett mig, hvis det ikke er rigtigt. Men kompromiløs i den måde opgaven, jeg skal udføre os på, ikke, han er så ret højstander, der for, at det skal også gøre os præcisst, så godt, som hvis nu jeg kunne lave to ting den dag, så det skal ikke være mærket af, at jeg lige kommer fra en anden aftaget og skal ved til en træde aftaget. Så det har med, at forberedt så meget at begynde sit hold på ting hele tiden, og så videre, at det noget du altid har gjort, det har med at lægse dem af, den er tænke. Hvad skal der ske i morgen, og hvad kan jeg gøre noget ved det her, eller butger lige, at det her frem i min tæsket, eller hvad det noget du vil tage gøre? Ja, det er en træne lærelse, jeg har været. Jeg tror, at jeg har den nogle gange urentisisk billed af, hvad folk forvindt dig er mig, eller du ved, så jeg må møder op til den møder, og så kunne jeg ikke have det sådan ikke lavet noget, men det har jeg egentlig, eller sådan jeg har meget højstandert for, hvad jeg tror er andre har altså den her for mig. Så jeg har altid været meget, ikke altid, hvis vi ville få bræt dig, og så er ikke så god til at lave, vi er problemen og også, at jeg kan særlig god til at lave ting i god tid. Så jeg sidder altså lidt med det af en end at blive det kæd af, at jeg er også, at jeg nu sidder af med det her af en end igen, og er det nu, at det godt nokt til de andre, hvad tinger de om mig, tror jeg, at det er rigtig meget det er egentlig. Så hvad tinger de, om det jeg har brækket til med det? Så det bliver du også optaget af, sådan en del, hvad den er med en position i forhold til andre, eller sådan er der nogle der tænker et eller andet her om mig. Okay, så fordi den er jo ofte også, altså sådan det vil sige det sådan, det er ofte sådan det sociale af spekt af, at vores liv som stresser også faktisk, ofte mere en arbejdsopgaverne, fordi det er ofte handler om, at vi gerne vil give et tærlig dindrøk af selv. Og så kan vi jo bruge prestationerne til at positionere socialt til at sige, at se, at jeg vil gerne være sådan en der virkelig bare præsterer topnødt, og der skal ikke være en fing, at jeg ser på mit arbejde, fordi så jeg er sikker på, at det kan være lødt krektet, men så jeg er sikker på et folk, de kan lige møje sådan en enorm herring i sidste enden, så risikerer jeg ikke at nogle tænker dolde i der møje. Og så er det ligesom på en måde bruge prestationen, som sådan en en sikkerhed, en socialsikket, jeg ved ikke, at det er jo en forstående af mine. Ja, helt sikker, jeg synes det løder. Ja, meget spørg om det. Ja, meget bekymmer for at være andre ting om en. Ja, ja. Og at kan du mærke om det nødret du stadig ikke, så er det stadig ikke nødret du sådan kan mærke dit liv? Ja, det synes jeg stadig ikke, at jeg tror godt, jeg kan meget svært være sådan at læse om folk synes, det jeg gør er godt nok, eller jeg tror egentlig har egentlig ret meget brug for sådan bekrektet. - og så har jeg ikke haft en krafelse. Tror forskelene nu er jeg blevet meget bedre til at sælge med min vinder og min ermø. Det er normal, at jeg tror mange af det, jeg har lavet, der er rigtig nogen der har forstået. Jeg er jule i hunden, så er det laver hundet. Så om jeg er ned at studere den og politik, eller hvad jeg nu er endelade, så er jeg ikke god, der er tager for. Så tror jeg jeg er følge om det er det, og det er jo ikke det, jeg er helt forstået, hvad jeg lavet. Så er jeg ikke nogen, jeg kan snakke med det om. Jeg er ikke så tænkt, alle tænker jo julehund og tager, der går bare rigtig godt for hinne. Men endelades enden synes jeg jo ikke, det er ikke godt. Og det er meget svært, og så er jeg ikke så her, jeg er følge, jeg gør det godt nok, hvor de var sådan i en. Du laver det med hele tiden, det går jo super godt. Og der tror jeg, jeg er blevet bedre til den, at jeg er så tager for klar. Hvordan jeg ser det over for, men det er nok så, de kan tale mig lidt ud af det. Og jeg er sådan om, jeg er følge, jeg gør det godt nok, de er sådan i jorden, men du har gjort det, du skal og det er jo godt. Og så følge det, tænker de ikke over det. Og det gør jeg ikke så meget faget tiden. Det tror jeg, jeg er blevet bedre til at prøve at være bedre til at dele. Så juleh, hvordan er det så i dag, med all det her profotalt om det liv sællet anderledes ud, så en helt praktisk. Det er helt praktisk, men det liv jo egentlig er fullst, at jeg er anderledes ud, end der hedde det skit før, at fullstedestud deres stodet job. Og jeg er stodet job, og alle de har tænkt ved sidde, og nu er jeg organisatøret i en organisation, vil det gøre jeg arbejder fullstid. Jeg er lidt som, at jeg er stodet i pauset og er lidt som nulb. På ingene deres semester, den neste to semester, og har sagt stodet job op og sådan noget. Nu er det en fullstedstilling, jeg sidder i der en ting, jeg lever. Jeg er ikke tid. Jeg er ikke medlemmet med andre organisation, og jeg sidder ikke i andre projektet. Det er regnet midt arbejde nu, jeg fosjer på. Så det er jo egentlig en hel anverdag. Vår der så kun faktisk er en af regnet, du beverder i, så er der selvfølgelig også det sociale ud af, forstiller mig alt. Der er noget, der er noget, der er sådan lidt liv, men sådan det, du skal forholde til langtemester til. Og det er jo ret interessant, ikke, fordi jeg kan tage ting på det, der med, du sagde før, at du tidligere har bedtet der rundt i så mange forskellige regner helt siden. Det er jo virkelig en meget typisk forstoderende, at man har sin skole, og så har man måske to jobs ind der. Og frivilligt også, venner, og det kan snil bli til et par frivilligt jobs, også. Vår, at du ender med at have sådan 5-6 forskellige steder, du beverter rundt i mellem. Og hver afstedene ikke føler du kan være unge til stedet. Og også det, der med, fordi, at der er så mange forskellige regner, så skal der også virkelig bruge smad tid på, at det passer en et program, og der bliver spurt, kan du lige røk på den, og jeg skal lige finde ud af, om jeg kan røk på det her. Og jeg ringer lidt af ham, og til hin. Der er sindssygt meget praktisk logistik, som man måske overser i forhold til et job. Man kan måske bare komme til at lægge timene sammen og se, når jeg, men det ender jo mere bliver siergendt fulltidstilling, vil ikke det sikre til at heller ikke gør, hvis man ikke ligger timene sammen. Men der også er der, som ønsker omstillingsparadhed, som vi vil elskere, kan stå om os, som er meget mere stressende for vores hjænder, end vi egentlig snakker om det. Det er jo bledet sådan i ting, vi alle sammen skal kunne skrive på CV-dæk, at det er jo skudt til at lave at leve i alle mulighed, skal i kontext, og men vi er, som man skal ret doble til det her natur. Det er der en grund til, vi forholder, at det er, hvor vi er. Og det er også, når du sier det her med, at forberedet sig, at pristeres, at han er om, at tænke på, hvordan, hvad tænker andre mennesker om mig i det her rum? Så jo flere regner, at du beværer dig i, jo mange, mange flere mennesker, skal du prøv at holde dig til at positionere dig over for, tænker jeg, hvor du nu forholder dig til de samme mennesker på arbejdsplassen, de ved, hvad du laver og de, du behov, jeg ikke kan komme, hvad der er, den bedste udgave dig selv, fordi du ved godt, de har skat ved, at du var gode når jeg ikke går, så sjov siging. Så kan det være noget andet, når der er, vi helt siden er fragmenteret og beværeres en lille smule, hist og pisteakket. Så det tænker jeg at være så altid meget interessant, du sier det der med, at nu er tænkt, når man skal til en viss krav fallet til hov, og gævet dem, fordi du trøves meget bedre i den konstellation, du er i et lille nu med kunning til, du egentlig skal forholde dig til. Hvad tænker du om det der med, at så savner du det, der med her, alle de der andre små, så jeg kan kæftes, hvor du kommer rundt med mange forskellige mennesker. Nej, fordi det gør jeg egentlig også, det er en politisk valgt, at jeg har set et fredtingsoddallige, en organisation, så vi laver jo mange forskellige ting, eller min hvertag i eftravler, har mange forskellige projektor og en pøster og arbejdsopgaver. Det er affølgelig, at jeg har aldrig nogen varede, så det er det, som jeg er nu, er så brugt virkelig vejt meget tid på det, men det er jo indenfor den samme paply, eller den sagde ikke nogen, der tænker over, at jeg tager til det med, eller hvorfor jeg kan det, fordi det er jo min arbejdskalender, der er fokus på. Så jeg savner det egentlig ikke, fordi jeg føler, at jeg er stadig ikke for det, det er selvfølgelig bare kun indenfor den rolle jeg har nu, som er en historisk ansvarlig, hvor det før skulle jeg jo få klar for, hvorfor jeg gjorde det, eller hvorfor jeg var til de møder, eller. Du ser ansvar på mange personer, og nu står jeg så ansvar på sådan det samme, og det tror jeg, at jeg har virkelig ikke gjort noget godt. Ja, og er det også en grupp, du har det godt med sig? Helt sikker det, det er fast forrettingsudvalg, hvor vi er 5 personer, der er med dig i samme båd, eller sådan jeg kan også se, hvor jeg synes, det er helt stresset og presset og de starter her første 5 år, og så er det sådan. Heltvis en grupp, hvor man er samt, kan jeg kigge på en anden, der er sådan, jeg synes, det er lidt overvældigt lige nu, men det ved jeg i år synes, og vi skal nok finde ud af det samme. Så det vil du sikremmelig, og så tror jeg også bare, at det er udfordret mig på nogle måde, og det er med, at jeg sagde, at jeg har lidt svært ved, hvor den andre ser meget mere gør nok, og nu står jeg jo lige som en ansvarspøst, hvor jeg skal gøre nok. Der er jo lige nogle der har valgt, selv jeg skulle valg mig til at jeg skulle udføre det her arbejde. Det tror jeg også, at jeg så skal arbejde med nu, hvordan forholdere jeg maler, som til det, udnåblisen dræset over det ansvar. Ja, for hvordan mærker du den stress, så nogle gange bliver det også sådan den der gutte året overtækning og overplanenligningen, og sådan. Er det sådan, du mærker den, eller der er også på anden vis? Ja, jeg tror jeg mærker meget på samme måde, nu er jeg bare mærksom på, ikke at falde meget ind, og så sådan ikke lavet det til over. Det er, jeg tror, jeg kommer falder mig så naturligt og stå med ansvar i det jeg har meget, det gør mig meget sådan, jeg måske lidt nervøs anlag på nogle punkter, og så tænker jeg, at jeg synes, jeg gør det godt nok og udført her. Job, hvordan nu vil jeg ikke have det her, hvad sker der så? Men er det virkelig prøvet, hvad sådan en så følge, kan jeg det eller det, så skal vi jo kun, eller. Ja, blev du så mere sikker i det, sådan noget, du startede, sådan ikke så lang tid, sidde, men kan du mærke, at den der konstant, det er sådan, du er notet til være ret til at være måde i at rankere økken og se, men puge der noget i mig, der siger det her det svært, men jeg er nødt til det og jeg skal nok gå om du måske bliver lidt dygtig at til det eller? Ja, det tror jeg helt, jeg gør, jeg tror også, det er valg, jeg tog, hvor man stil op til det, og sådan noget, det hedder jeg måske ikke gjort, for at oversideen, eller at ta de af bestudninger, både begyttig at til det, og også bødtig at tage dig igen og tale om det, men men, venner jeg sådan en av, hvad nu skal jeg kære det her, så gør det jo simulæssigt, selvfølgelig kan du det hele, eller sådan igen, hvad bedre til at tale om i bekymringer? Og at det nødde der har endtret sig markant, eller at det har endtret sig fra den period, op til Sømeren og den Sømer, hvor du virkelig øjeblede, det var svært, eller at du har jo altid vært god til at snakke med den vennerne? Jeg tror altså, jeg tror faktisk, at altid er svært ved sådan noget at snakke om, hvad jeg går og lærer med andre. Jeg har køret lidt min sæng, og jeg har mjulehundelsen ind, der har et trauld, der er mjulehunders styr, julehunders styr på det, eller sådan hvor jeg har bløt bedre til nu, og forklappen være laver, så de også kan forstå det, når jeg så kommer sig af i synes det er svært. Og sådan prøver at prøve at sætte sådan en folk lidt mere ind i det, fordi jeg tror det der også giver meget galt for mig første gang, der som skulle gå og forklave svært jeg hedde, og jeg føler, ikke jeg blev mødt med dem med folk, hvor meget sådan, og det skal nok gå for dig, rigtig hvor det var meget svært, og hvad sådan, ja, men det er lige nu god, det er så virkelig ikke for mig. Den tror jeg, at jeg stod i flere gang, og jeg synes noget svært, så har jeg svært ved at sige til folk, at sådan nu er faktisk præset, og det er jeg prøver, at det her er nok meget et sådan en eget fint, det skal nok gå personen mere normalt, og det prøver jeg ikke at være. Ja, og det er jo ofte det der med, at hvis man glæmer inden vi folk som du selv siger i en løbne, og også får man måske tænker, jeg giv dig virkelig at stå forklappen, hvad der er laver, og så det kan de der være lige glad med. Jeg får det ikke, det gør jeg ikke meget i noget, at det ikke ved det. Men jo, i sidste enden ikke, hvis mange af enstættere relationer, så man egentlig, det er dem, man vil gå til, at sådan, faktisk ikke ved, hvad der er, man laver, og man laver så mange forskellige ting, og så bliver det meget svært, at egentlig jeg går til dem, når der er man at prøve at det bliver alt for svært. Så det tror jeg faktisk er en rigtig, vigtig poäng, det er så, at man lever et ret, så jeg må ikke med kælde for fragme, tage liv i mange retninger, og det kan hurtigt, at der skal være nogen faktisk ens innerkris. Der er nogen løn her styr på, hvad der er, man laver, fordi eller så, så, så, der skal man så gå til i sidste enden. Det er det, det tror jeg faktisk er en virkelig, hvad er sådan et poäng. Så den er, at det du gør nu, kan du mærke. - for at ligesom lidt lovet. Ja. Ja. Ja. Prøver at blive bedre til det, jeg tror, det er lidt en evig kamp for mig. Ikke at jeg sådan, det er ikke flere, at den der lakker hervædende, hvis den er snakker om det. Jeg tror bare, jeg har svært det og sige, når jeg. Jeg tror, jeg har sådan det store behov for altid, at det skal. Jeg synes, det er alle svært at forklare nogle gange, så vil jeg bare ikke at gøre det. Men det prøver jeg virkelig, at den tager med sidst at gøre. Ja. Ja. Det kan jeg godt forstå. Men også, altså sådan. I lige nu, der har. Der sier du jo, at det også. Altså sådan er lidt ambivalent for dig. Det er der med, du sier, det er med at finde en balkansik i. Hvordan. Hvordan for jeg lytter os til min egen krop, hvordan for jeg. Sådan. Respekteret det, jeg nu en gang føler indenvandligt. Man samtidig liksom. Løbet det liv, jeg egentlig også gerne vil leve. Sådan. Hvor meget mærker du. Hvor meget mærker du det, du vil kald for stress i den krop til daglig? Altså, har du mærket det i dag? Ja, jeg tror egentlig, jeg mærker det mere, jeg gerne ville. Eller sådan en også synes stadigvis, at den er sådan trykken for grøstedet. Altså, det er virkelig noget, jeg har lagt det for meget og leve med, at min krop balk har det så al i godt, eller almindeligt tilstand er bare lidt dårlig. Vil du må virkelig ikke burde akzeptere. Så nogle gange tror jeg også, så får du bølge dig, der også kan stresse mig af. Jeg gør, jeg har trykken for at søde, og svært vil jeg han tage ting, og bliver sådan. meget overvældet i en eller en trå 20. Jeg kan ikke. der skal jo grøstedet, så tror jeg, jeg bliver bange for at. og stress kan virkelig prøve at jeg krope meget. Det var også stresset farligt. Det er jo stresset over, at jeg stadig ikke mærker det. Samsemed, jeg ikke har lyst til at gøre noget for at løse det, og det er klart med til stedbruglinen. For det er du bange for, at hvis du skal løse det, så skal du måske. så skal du måske et trapp ned på nogle af de ting du laver. Ja. Er det sådan den primære? Ja, altså det er jo det med, at jeg ikke. jeg føler ikke, når jeg ser på valget og laver, og så føler jeg ikke der noget. Og der er virkelig ikke noget. Jeg er virkelig ikke deredelige nu for mig der arbejder. Det er jo stedig for, at man laver andet eller mindre eller sådan. Jeg våger, hvad er morgen og glæder mig helt ved meget til, at jeg arbejder. Eller helt ved glad for sådan den nye ting jeg er i nu. Og har bare lyst til at bruge alt en siden på det med samtid. Så. er jeg også bare meget bag, som på husen, på hur et skres. Hvis på, at det ikke stresser mig eller sådan. Hmm. Jeg herforstår. Det er virkelig. det er virkelig sådan. der ligger en ambivalent til det. Men for den, og det har jeg ikke taget så meget om, det er der med, for den ser dit. og så for de, og efter, når vi taler om stress, så det er meget sådan en klassik, og vi taler om arbejdslivring. Den deler hvor vi laver, når vi på arbejder studiet og det her, vi skal arbejde med stressen, vi skal tredje ned. Men tiden er jeg at taler med ungdom stress og kigger på socialt ledet, så er det ret ofte jeg også. Vi også sammenfænder ud af, at det er. det kører på et hojt niveau nogle gange. Det er hvert fald, hvor man egentlig skal restituere, at der kan man måske faktisk glæmmen, at restituere os. Hvordan, hvordan, hvordan så din fritid, ud, hvor meget for du restitueret egentlig? Det er altid svært at snakke om i den her kørerne, at man lige nu er tidligere ikke rigtig, at jeg kan se så mange. Så lige nu har jeg jo ikke så meget. Og det tror jeg, jeg har meget spændt på lige nu, har jeg ikke så meget endet arbejdet her. Hvad er der hjemme, fordi man lige har en lille bopble, man skal holde sig inden for. Men jeg er meget spændt for at også meget social, men så kan jeg lige også se mange af min veninder og har meget lyst til det. Men normal, at det er social ind i et nede, jeg har sådan en herstret som mannes stressende før også, fordi. Jeg har også fulgimenten. Jeg har meget spændt på, hvad der skal, der hele opmer lidt mere opigende, fordi jeg har min veninder her, som jeg ser meget. Men jeg er også meget tættet med, hvad jeg får i ylene, så jeg ser min veninder der, som står i i ylene, så tager jeg jo liksom hjem på vikend og en tænd samme i dem i to dage. Og så kan det godt gå flere måneder, hvad jeg ser. Det er jo ikke, de der små kaffe-autaler hele tiden, vil det nok normale, at det der kunne stresse inden, at der er stress mig i gymnasiet. Man så drækker man kaffe med dem, skulle du spise affølgelig der, drækkelasvene eller. Der føler jeg, jeg har fået meget sådan sådan relation til sådan en sælg liv i det, så jeg er en tænd samme med min veninder, så jeg hjemmer os samme med det med en hel vikend og så tager jeg tilbage og kører min værde af. Så det er egentlig ikke noget, der føler os om meget. Færdig, det er også rigtig vigtigt at være, at du har derfor øje, jeg tænker at det der med. Om hvor vigt du. Færdig, laver op samme andre mennesker, og så er det jo godt det ikke er så sort vigt, fordi det kan være så fællig tilfældigt, eller ikke tilfældigt, det kan være for skælligt. Men generellet kan man godt sige, om man er en type der, faktisk foran og gik, når man er samme andre mennesker, eller om man også bliver tappet, og så bliver brugt meget, fordi man kan være meget mærksom på andre mennesker og så videre. Det er bare vigtigt at være mærksom på, fordi hvis man så bruger altid en tid, så er det simpelthen ikke noget tid til restet du er. Det tror jeg, det er rigtigt også, så jeg ved ikke om du har du dyreket det her med, at han er noget tid til dig selv, hvor der ikke skal, så er det meget, eller sådan, hvordan det finder du dig det? Jeg tror jeg prøver at det er vigtigt at se en af de ting, at man skal være god til sådan noget at slape af, hos meget med sudor sæg at gøre et ting af langsamt, og det tror jeg er meget dårligt til sådan, ja jeg kan godt, vil ikke min ting ved at se det, fordi jeg er sådan et halvdager, så jeg er ikke at dårlighed som vi hedder, det er nu, hvad jeg kan studie dig hængere om overhovedet. Men det kan jeg egentlig godt, men jeg måske ikke have så god til sådan at gøre et ting langsamt og være så meget i det, så tror jeg, at jeg skal godt, det her er det her, der tror jeg, jeg skal have bedre til at prøve min tid på sådan noget. Gør et ting langsamt og behovig ikke ud og gå en langt tur, fordi du har været hjemme hele dagen, eller du behovig ikke også at gøre rejen, eller gøre de her ting, og det er godt nogle gange må være ting, hvad jeg er lidt, og så bare slå bare. Det tror jeg ikke, at jeg er så god til. Ja, så hvor, at meget, at dit fokus kan lage på sådan, at krysebokse af, og så har jeg ikke det, og så skal jeg godt det, og hvor der er lige så meget skal lægse en stor drive og en stor motivation i, at for, at for, altså, har meget så mange de der ting i hjemme. Men hvor, at psykologen måske vandre sig, men du skal faktisk også gå mere ned i, hvordan det er opleves, hvordan er det, at være ind i kroppen, når jeg gør de her ting og hvad det er, det er nogle følser, der er op sådan en sandse virkelig. Ja, men så har du prøvet, eller sådan, hvordan, eller, ja, ja, jeg tror jeg, jeg synes, det er svært at svare på, at jeg tror jeg har jo ind i prøvet, og okay, og hvad er det, det synes jeg, der er sådan nogle gange blevet bedre til, med så andre gange, og så er jeg troet, og så har jeg alene det, om jeg skal slå bare af den. Men inden jeg så kan du jo være alt, hvis jeg lige gjorde det og det og det og det og det og det og for, så kan jeg slå bedre af i, og for så hænger det, hvad jeg går udet, men så har jeg jo bare stret siden, gennem hele dagen, og som sådan nu slå bare af, og det gør man ikke så, og så så kropen i det som i gange, og der tror jeg ikke, jeg er helt god nok til altid bare gå en langsomtur, eller tøm og fæskenskendelig langsom, og tætts det stille og roligt. Det er ikke rigtig tæmpe, at jeg gør mig så meget i. Det her du sier med, at gør ting langsom, det er faktisk virkelig også noget, det som jeg tænker generelt er en rigtig god idé. Og selvom, at du lige har sagt, at det er svært, og det er jo også det, man skal vide med alle de her ting, at det er nok ikke sådan nemt bare lige at gøre, og man kan se, der er en grund til, at du ikke bare lige har gjort det på en u. Men det er en rigtig god idé, at lærer det her, man gør ting langsomt, lærer være lidt et andet sted, fordi man kan sige, når man er lidt i det, der måge, hvor man kryser ting af hele tiden. Det er enormt sådan til frestældene, det er meget sådan, der mange der får, at det er sådan du på min ødeløsene, sådan, ja, jeg klade det og jeg har opnået noget, og det er også rigtig fit. Men vi har også brug for at dyrke rån i oselt, så sige vi har brug for at dyrke noget af det som som ødeløser, og eksytersynivores kropp, som er sådan en deperolene system, det berolene nede. Så vi kommer ned inden lidt en anden sted, en anden måde tænke i os, hvor vi faktisk er i vores kropp og vi sæncer, og vi trækker være meget dyber, når vi er der nede, og vi mærker pludselig, at vores motivation er at være i processen frem for at tænke børk sig af. Men man kan sige, der er gået grunden til det kan være rigtig svært at komme af skifte, det måte, fordi vi kører i den der sådan dopamine rush, vi kører i det der. Ja, svar var det bare fedt, og jeg pristerede, og jeg har for mere blodbetandene, og har lyst til det. Men i længden, der har vi brug for os at komme ned, sådan i det her helt afslapene afstaget. Så det er noget, man skal også på, der er det viderelødt, og som du har sige, at det er med øj, hvor det nemte er glæmmet. Hvad var det nu, jeg gik i gang med? Men der kan det være sådan, der kan være rigtig godt, det der med. Alltså, hvad man setter mejen for at få andet, det er sådan et helt meget godt. Altså sådan, når man sygler, altså lige sådan nogle gang lige stedet for, og så har vi øj, prøver, og så har vi hætset på og vi her musik og velen podcast. Men lige tager det af, og sådan, heller ikke lige, jeg er været i osensere, hvad det jeg ser på. Hvad er det, jeg hører? Det kan være en måde, som en psykultur, når man er lige valgt skal rundt i byen. Lige set, 5 minutter er ekstra a, så det kan bl.a. en mega jævd stresset psykultur fra A til B, og man bare fokuserer på, man er på vej for sent. Så prøv at se, at man kan nøde det og nøde det dejligt at bevege kroppen og fortrykket været på den på personen en god måde. Det kan være, at være man rigtig god i det, så en et helt tag, at alle de her oplevelser, hvor man skal øve, så på, at komme ned i kroppen, faktisk, at gøre det i forbildelse med nogle værdes opgav, du er lige valgvillig herudført, fordi allers, at det bare er virkelig svært at gøre det der med. Og hvor nogen får jeg satme ned om det til at jeg skal nok slå bag på hælderen tidspunkt, med dem klakken halvælde og kvarter over, og med afmærften, at jeg er død træt. Så gør det i forbildelse med de der små ting, du er lige valgsket gøre. Gør det i forbildelse med den måltid, når man spiser. Gitter lige 5 minutter ekstra sandsmaderen, tykligt ekstra pøttent pakken, lidt op, hvis du har en mad pakken på en sådan, hvor en lidt mest eller rolig måde, hvor du renger faktisk rigtig strærer, hvad du laver. Det gør være det lyder helt tøjebligt, men det er virkelig, det er virkelig, det er virkelig, det er lidt afsamle sin sandser om, det man gør, og kommer mere ned i kroppen og mærke en og mærke efter og mærke sin solde i forbildelse med måltid med. I stedet for at blive ved, at så perand er bare kører, fordi man vander til, eller så vandrer man til at køre i to spårhjelseden, at kroppen bare kører et eller andet automatisk vil laver og så hudt bare helsen i dandested, og hudet af to timer længere frem hele tiden, og det vil den bare være kronisk hele vejn, i lyder og dagen. Så det kan være rigtig rigtig, sådan godt at øve så på det generellt. Jeg vil også sige, der er helt klart det, der med du også er med, at de der tænker folk til, hvad tænker andre egentlig om mig. Og jeg tror, det er en meget sændtral, nogle gange lidt overset og spektorsdresse, at det egentlig er noget, der er der sådan ofte af kernen i det, at man gerne vil, men gerne vil, hvis en være vælge i der andre mennesker og nogle gange, så kan der også, og så kan det handle om, at man er bang for, at virkelig den i sidste enden, at det bliver afvist og andre mennesker, sådan i et helt udet tilfælde. Men hvor er det vigtigt, at så arbejder med den her følte af, så kan du udvare, at optage det egentlig, hvad er det? Har jeg noget i min bagage fra tidligere, som fortæller mig, at jeg er nold til at være på stikkerne over for andre, eller så jeg er noget til at være med, jeg er noget til at præste, jeg er noget til at være en bedst udgave mig selv, fordi jeg er så ved, at jeg måske være nogle der erviser mig, eller så ved, at jeg bliver taget om mig, eller har jeg noget bagage med dig, eller kan der være nogle andre grønne til det? Hvad så bliver det bedst omkring det, når det er, du ligger og så en tænker klænken 11 maftenen, og hvad er det nu? Hvad er det nu, jeg skal til det møde i morgen, og det er også vigtigt, jeg er rigtig vel forberad, så hvad er det, hvad er vores kessinariet, hvis jeg er bang for, at hende der min kollega hun rønker næsen af mig, og tænker at jeg ikke er klod nok, eller jeg ikke er en ongelig kollega, eller hvad jeg er bang for, og så prøv lige, at tænke, men er det egentlig så slømt? Altså, er det her sådan, jeg er sådan gået frøgt, er det egentlig så slømt, og er det egentlig realistisk, og jeg vil ikke lave det realistisk, på nogen de her ting. Det kan være et godt ting, at jeg er også på. Og så spørger jeg, at det er jo faktisk, at det er jo godt godt forvejn, det er med at prøve at slip de her bekømringstænker, når de kommer. At hvor det er lidt hård, var det nu en bekømringstænket, der kommer igen. Hvad det nu, at det er sådan noget, jeg kan gøre noget ved, og at det noget, jeg kan gøre noget ved, og kan så må jeg skrive noget, hvad det jeg kan gøre noget ved, og så når jeg har skret det noget og lagt en plan, så prøv lige at slip på det, så prøv lige at trække dig at dypne med, og så her. Men at det noget, jeg ikke kan gøre noget ved, så kan jeg faktisk eller at gøre noget ved det. Og ved godt, at det er sådan en lidt populært ting, at jeg siger ikke, men også en del svært gøre noget ved. Hvis det er ikke at noget, du kan gøre noget ved, så det er ofte mere følsen, du skal tage dig af en dyrreindfaser, tanken, du skal følge til enden. Og det er der rabbit hole, som tanken, og ofte invester dig ned i. Kom, nu skal du bare lige tænke mig lidt ved, og så kommer der en løsning lidt længere ned af. Så der kommer ikke nogen løsning, for der er ikke nogen løsning, der er ikke nogen løsning, der er ikke nogen løsning. Løsning vil præsentere sig selv i morgen, når der er, du har dadt til det, der er med, du tænker på det lige nu. Så det følsen, du skal tage dig af, og det er ofte, det er ofte, der handler dig om i gennemmærkommende kroppen og behov lige lidt til selv, gennem verdtrakning. Vi skal prøve, når vi skal behov lige vores følse, at for verdtrakning lidt i uger. Det behov ikke være sådan meditætionsværktigt, det bare lige så en tale i nogle dybeverttrakninger, og så fortælle dig selv, at følsen må gerne være dig i må gerne være sådan lidt enkslig for hvad der der skal ske i morgen. Det er okay, det er helt okay, men jeg behovere ikke at bruge min tid på det lige nu. Jeg prøver sådan at fokusere lidt på noget andet, og jeg måske komme i andet stemning ved jeg, sætte den landen, Netflix-aie på eller noget glade musik, eller komme ud af stemning. Det kan være sådan en rigtig god måde, nogle gange ikke, at bevæser ned at de har tagernker, som ligger ordent over at de har følts sådan lidt enkslighed for hvad det der skal ske i morgen, fordi de vil fortsætte de en uendelighed. Og dem har du sådan set allerede lidt afgjørt, for starten det kan jeg faktisk gøre så meget. Det kan jeg faktisk gøre så meget ved. - Gette mening noget det her? - Ja, helt så god mening, og spørg siger det at holde et fordopfer. Og så følge det så det skudts færd, det er mega-mækker sværd. Og ved ikke hvad du sådan tænker om de har tænkt at der nøde er, at det er du sådan en liv, men bare kan krippe fattigere tænke det her, det er faktisk noget, der jeg gør eller er i forver, alt man som jeg godt kan gøre noget mere af, eller måske skal heudandere gamle mejen få næssige øvelse op, eller hvad sådan, hvad tænker du lige nu egentlig? Jeg tror jeg tænker, at jeg gør rigtig godt. Noget mig helt klart kunne gøre det, med du siger, at når man lige valg går på arbejde eller cykler på arbejde, så lige sådan ikke stresser stadig med noget musik i øjernæb. Man måske bare en lille cykler, og det er bare lige der, man er eller ikke spiser for os i en computer, laver et eller andet med, så nu sidder man bare lige at spiser af, og det er jo nogle ting, der egentlig er så egentlig ikke, så er mere tid med bare kunne være rigtig sønd, og det er helt klart nogle vener, jeg godt gør. Implementerer, at virkelig gerne vervejt mere med. For det er nemlig bare, det er nemlig et vane spørgsmål, det her. Det er nemlig det, der med i stedet for lige, at så høre befolkende på, jeg gør det udsællling, og for svinne i min nejen verden. Så faktisk prøver at få dig selv ud af din nejen verden, prøver at få dig selv lidt ud i kroppen i virkeligheden. For der er også der med jo mere, at vi lærer at sænse vores kroppe, så er det også, at jeg næmer bliver deres for at ta stressen i øjebløbet. Det bliver nemmer for at deres så bliver det ikke, der lyden for at klare hemmel, hvor man bare bliver, så vi håber at få gået og hvorfor er min kropp så præset. Det bliver meget mere, at du bliver meget mere, at sjoger med hvad der er der forgår ned i kroppen, når det er, at sådan du øver der på, at blive ved med faktisk af hvert til stedet, selvom at jeg godt ved, at det er også udfordret, når det er svært. Men det lyder som en virkelig god idé, at du vil prøve lidt på det. Det kunne jeg også godt så lærge mig på. Jeg taler os lidt til mig selv lidt. Så men enligt, tenk jeg sådan, at men når du tænker sådan, eller nogle siste reflektioner eller kommentarer, du gerne lige ved sådan her med i vores snak? Nej, det synes jeg ikke, at du lige om lidt bare det. Det er ret med nogle ting, og så er det lidt mødt ud af, der gør, at jeg kan prøve at stå og slå lidt af, men hvad det er, som ikke bare er alle udsattet ting, fordi det synes jeg, er jeg. Det er fedt nogle sådan måder, og det er som lærer at leve med det på. Ja, og det er sådan, det vil jeg også sige, så man behov, at jeg ikke har flyttet på en bundegård, og lavet eller når jåger i treat. Det behov, at man ikke får også af få det godt og kommer i belangse. Det er jo da der skal tilpasset til dit liv, og til din hvad de er, og din ønsker for de der er at leve. Så skal du bare øve dig på, og nu ser jeg bare i højede det var. Men øve dig på, at sådan, at blive med at lydhøre over for din kropp i virkeligheden, så du selv kan trække bramsen, når du skal gøre din gang i melden, og forlagt nogle gode vane af en. Så ja, så men heller løg med det. Mange tak. Og tak for, tak for, at du hedder lidt til, at snakke med mig? Ja, tak flere mål. Tak følge. Hvis du selv er nogen, du kan her bruge for nogle af tale med, så kan du bød nødt dig, at syge triffandenes gratis og anvendig med rådgivning, lier til lefonummer, nye trædervede, femmer tøve, femmer tøve, femmer tøve. Eller chatredgivning på deres hjemmeside syge triffanden, der D.K. Du kan også hendme vandre til sin ungdom, der tilbeder lokale fællesskaber for ungene syge sorber. Fendt de lokale klubfællesskaber på sin ungdom, der D.K. Hvis du vil blive klover på, hvor den stress på virke og kroppen, så kan du lytte D.K. og D.K. to episode om stress, hvor professer i mental børnetsundhed Karsten Opel, svar på spørgsmålet om vi sammenfund har vinderstøfølsen af stress. D.K. er produceret af sin ungdom og syge triffanden, men støtte for triffanden. Podcasten er tager rettelagt at klipet af mere luise tornskog, og tæmme musikken er produceret af Frederik Ebert. Tak fordi du løber. [MUSIC PLAYING]