Stop med at spilde tiden på grøn luftfart

Kasten kommer vi nogen sin til at flyve tværs over, at lande er havde på en hvertøg de måde. Det kan være en på, at man er med at være dygtig, men vi kommer til at flyve over at lande på måde, hvor vi samlet siger. Er kimerneutral, hvis det er, at vi bruger de rigtige løsninger. Der er mange forskellige måder, vi gør det på. Vi kan gøre det med grønne, brændstoffer, vi kan gøre det med fascilibrandstoffer, hvor vi kropenserer ved, og su en tilholds afnemængelse, to uden af atmosferien. Og så kan vi også forstøje en nedbræng, hvores udlinger ved at lave nogle afvittig fly, som kan bruge nogle mindre brændstoffer. Så måske, og det kommer lidt an på, hvordan er det, hvor lødes vi gør det med, hvis jermet bærtøgtig mener, go, som vigtighed, go, begreundet, som vigtighed, så sier du, der går i hvert fald nogle år, hvis ikke mange år er det færpsmad. Der går en del over, før vi kan gøre det her i den skala, at der får alle, at den enkel person kan gøre det krever jo ikke, som er altid helt været i det på med. Men hvis alle folk skal flyve grønne, så er der langt udsigt til det, om det skal. All right, all right. Det må vi hellere tale om i dag, og vi kan lige få dig præsentere, Karsten Kabien, du er jo senior analytiker hos thinketangen-concitu, hvor du laver analytisere om, hvordan fremtiden energi-system kommer til at se ud, hvor det er meget relevantemme. Jeg har invitet dig her ind, for at tale om, bare døk de flyvmaskiner eller kort sagt, om man kan flyve, hvordan vi skal komme i mål med den grønne omstilling af luftfarben. Du mener jo sådan set ikke, at vi skal spille vores tid på grønne bransler til flyvmaskinerne i hvert fald ikke på kort sagt. Og det er jo lidt interessant, og måske også en lille smule kontroversjæld. I dag får du lov til at udfølge argumentet, så det ser et programmet. Vi starter med at tale om, hvorfor grønne flybransterf er den grønne omstillingen store målbohistorie. Inden vi venner den grønne luftfarbejdsnyger og Danmarks historie. Kommer lidt om kring det politiske spår, fortæsist og rundet med uans aktuelle historie. Det er så med en programmet for, at jeg skal ikke bare komme i gang. Ja, det skal jeg jo det. De fleste er os, er ikke i tvivl. Når vi går om bord på et fly, for at ta på summerfære i, for retningshreiset eller besøge gamle venner, vi drar vi til den globale opvarning. Det er logiske. Man kan ikke sænne en flere 100 tons tung stålsyllænder, tværs over et landen, uden at bruge enorme mængder for silenergier. Sprere man politikerne og industrien er løsningen klar. Og også fly motorer er nødt til at køre på vedvarni energi. Men min gast i dag mener, at det er en distraction, at det lige frem måderbejder den grønne omstilling, når politikerne og fly industrien satser på grønne bransler. Du er lyder til aftryk, allsingens podcast om klimapultik og grønne omstillingen. Mitt navn er Simon Fris. I dag spørger jeg, om vi bare skal droppe i den om bærdøk de løftfærd. Velkommen til det. Det er, as du har sagt, at det er en 16 år, som jeg har til at køre et landen om, at man kan stå og. Og det er ikke noget, jeg vil alle til at køre. Det tripp var vejt meget godt. Jeg havde ikke fint sikert. Ja, Karsten, det var et lille mærkelig klip. Du gør det hørbe, når du var krætet tunbør. Der var der en tund overlanden. Lige præcis. Den var du optateret på, det er jo faktisk længelse. Det er 2019. Grætet tunbør står klimaktivisten Grætet tunbør den svensk klimaktivist som jo gik i land. I New York City, i 2019, får det til i New York Climate Week, som er den her optagt til den ordlige FN klimakonferangse. Der var hun lige ankomnet her, og var sådan lidt omtømlet trøk op, man kan sige, fordi hun har været udsil. Det ser jo tonejoetralt på et sejliskib i 15 dage, for at komme fra England og over til New York City. Lidt af et stund og lidt crazy, måske det sagde hun i hvert fald også selv, men hun gjorde det jo for de, at det her med at flyve det meget lidt bærtøgtigt. Hvis vi lige skal tage talende af den globale luftfarth står, for at siden med dem 2,3 % er vores seotoretledninger. Alle afhængigheder er, hverfor nogle talende man bruger på HP's plan, så talede hun kring 4 % og det kan jo egentlig ikke lyd, eller det kan lydere lidt. Men faktisk er det rigtig mange seotoretledninger, rigtig mange ton. Seotoret bliver ledet ud for den her brængs, man kan sige, den globale opvarmning er jo sådan selv bare en stor samling af sektorer, industrier, der udledet et par procent af ver. Så det er faktisk en relativ stor udleder, og en der har rigtig meget politisk fokus. Hvis man tager krigt og tunver indmændte, skal vi så ikke bare se og spare hende, for at besværre, skal vi ikke se, og fordi her flyve måske gænder til at flyve på nogle grønne brænds eller hårdtes måned? Ja, det lyder jo vejlig, hvis vi kunne have et hurtigt, fix vi kunne heaver op af her den til at gøre det her. Udfordring vil løve far der er jo faktisk større end det du skal over her, fordi der ikke er bare seotoretledning for flyve, man er også i det her, der kan der er mange seotoretvækterne som handler om kontens stripper. Bagelflyende de vider stripper vi ser på på himden. Ja, som forklare, vi drar og til og håle på varmen, når flylen lægger dem ud i arften timmer, de lægger hen og undratten som en dyne hen år jorden, så vi drar og de tæn og varme jorden op. Så løfer den skriver-verkning af større end de bør prosenter du nævner her, og de er i en dansk kontensekst familie, har de overhælde personbilernes i øjeblædet. Så det er en meget væsning, kriver på vækning af kron fra det her. Og så så meget, det er stå mere grund til at komme i gang med nogle grønne brænds eller så en industrieggen, jo har været i gang med i efterhånden nogle år, vi skal flyve bærdigtigt. Ja, det kunne man sige, hvis det handler om at gøre løfer den grønne, så skulle vi bare se at komme i gang. Det er en samlet hverden energisystem og ekonomie, som vi skal omstille i en grøn og bærdigt retning. Og der er det sådan, at fly løfret og grøn flybrænds større er de mindst effektiv måde, vi kan bruge til at om dansk knapekrøn og surse til noget, der giver klimakavindst. Og fordi vi ikke har ubegræntet megnet af grønnegi, så vil vi ned til at holde hus med vore, at det vi for mest mulige effekt ud af af den knapekrønne energis. Og det er i andre steder af en løfvarn, så der var der alle mulige god grund til at træde fulbespiderne i en grønne omstilling, men også gør det de steder, hvor det er vi for mest effekt på en kort bænd. Og hvorfor når fly transporten er så stor et problem for den globale opvarmning, som du lige har sagt, er så både sektoredninger og de her kontens driver som i sig selv, vi drar. hvorfor er det så ikke en gode idé her i Luffern, hvad det der gør, at man ikke skal prioriter den? Det er vi for meget lidt ud af den grønne energis. Men den er jo en i mere, at vi for meget lidt ud af den. Så er det en klivet vartim, og så putter den i en elbil, som fortrægene i en forcibil, så opnåer du en cirke nige gang større. Fortrækning er for siden af giv, hvis du bruger den der. I forhold til, hvis du bruger den i Luffern. Og det som måske der hvor det kunne være ret for os, og lige for gennemgået værding, livitaler om når vi taler om grønne branster fra altså, fordi det er jo ikke bransigt kontakt af gode grunden og et batterie, som jo er meget tungt. - eller grønne bransler til flyumaskiner? - Der tror kan du virkelig hvert år, der ser den bivbrandstøferne. - Ja, som kan være produceret på forskellige. Vis, når man som typisk har en ret stort agelagtrøg, hvis det er produceret. Finnstige nationens bivbrandstøfer kan man leve nogle affancerer, - - som er det man har lov til i planen. I låterfarben, men de er relativt dyre. - Når vi såne, er der en bivbrandstøf? - Det er et dybese, der kunne have været fodder til dyre eller fodder til mænden. Så er der en slags, det kan også være, og det er det du kan have første generation. Hvad hedder det bivbrandstøf? Så kan det også være brukt, friturolje. Den slags fra forkøkner og industrie er forskellige, forskellige olje rastproduktor. Er vi også så den en del af den der bivbrandstels økonomieexant? - Ja, så kan man også anonymere, at bransstøfer, for vi kan lave flybrandstøf ud af bivgas. Ja, for eksempel, eller vi kan lave flybrandstøf er ud af nogle afvaltsproduktor for landbroder af en vej. Det der vigtig udspå, er at de resurser vi har der er knappe. Og også for det område. Vi kan bivgas udgør kun 4-5 procent af i udgastversynning. Vi skal begynne at have den bivgas og så lave konflibrandstøf, så sætter det godt ud i. Låfarben, men det ser så været ud for rasende Europas, som man udserer, importerer mere alenteger for, for det ikke er de hold, som det efterladde, når vi har taget bivgas, når prøvet nå i Låfarben. - Så det er prøver man at kunne lide med at bruge bivkalgerien som har et rejaler resurset. Trøk op, måske også faktisk lidt en sikkerhedsdimentionen hørt at sige. - Ja. Og så er den anden del af de her power2x flybrandstover. Ja. Og der starter man så med noget strøn, som vi pudder i det lidt elektroniserne leg, og laver brand ud af den brand, omdanne vi så ved at kombinere den, man nede CO2, til noget, der kan brane en flymotor. Man kan lave noget, der ligner, er klemisk næsten identiske med de forsygelige flybrandstover, for vi har i dag. Ja. Og det lyder meget løn, på bledet med den teknologi, det er, at elektroniseprocesen er en effektiv kombination, der brandt er CO2, er en effektiv, der så spiller vi en masse energi fra vi har vores grønnerstrøm til vi får vores flybrandstover. Vi spiller vejst 2/3 del energi, så hver gang vi pudder 1 kv. timen, så spærer vi kun en 3 del kv. timen, eller får vi en 3 del kv. flybrandstover, så giver smule for spærer en 3 del kv. timen. For silt, 4 kv. Vi spiller kv. timen i en 11 del, så får vi spærer 3 kv. timen. For silt, en sin. Og på en kv. timen, er her, at i den grønne omstilling, hvis vi skal tage altting i en kø, for hvor når hønter vi de forskellige problemer, så sier du grundlægne, at alt det, som kan lave til en 11 motor, en 11 bil, en varme pump, ting, der kører på strøn. Det skal først, det kan jeg tage rigtig elektronisering. Det er rigtig elektronisering, og hvis man taler om fly, så er det endet, nu prøv nu, nu må du angribe med argument, hvis det forkerer. Der er endet, der tøder på, at fly, de bliver 11 motorer lige forløbigt, i hvert fald, at ligge over en længere de stærkse. Der er en udfordring af batterie, og det bliver meget tung, og det gør, at det er svært, at fly u langt, hvis de som skal have de her tung batterie, man kan sige, at jeg laver, at jeg laver en elbil, at kører 5 000 km på en oplødning, og det ved jo hvad det er, det er at bruge for bare inden, inden du størker af, hvis man skal fly u over et lænd. Ja, jeg starter med at sige, at du har kalt det her for den store mullbohistorie, eller de minder om en mullbohistorie, det her med med flybrændstør, for kan du lige prøve at fortælle den der mullbohistorie? Måske jeg også for, at vi sliver for at tale for meget en kilowatt timer? Jo, det var jeg gerne. Hvis vi tager den situation, vi har i dag, hvor politikernes sier, vi skal have kørerne flybrændstørfer, og dem skal i lave. Og hvis jeg har nogle energiistæme, hvor vi ikke har et overskud af kørerne og gi, så vil kørense kvensen, når man går ind og sige, at vi skal lave de her. Kørerne flybrændstørfer blive, at vi vil have fanden delet af det, det er det, der giver brug, vi blive det ikke, at nogle gaskrafverker, som skal producere den strøm, der skal tilflyde de her elektronisere leg, som kan lave flybrændstørfer. Og derfor så laver man mere lave noget, som sæt godt ud i luftfarben, til godt ud for at bunden der sidder op på Gærene-Volbohistorien, som ikke trænker på kornen, men de er de seks venner. Han har der bare ham ud i marken for at skramme storten væk. Det er så gaskrafverker den historie her, som vi udlægger og laver en masse flere, masse mere skade i et andet stedigestemmer. Det er som ekift tilfældre. Låfaden, mens som util til Brutreins til deres udlægning. Det er målbohistorien om landmanden, der for ikke er det betrædet siden korn, når han skudder skramme storten væk, så er det ikke han, så blive han børnet ud på en stort stol. Det er trendt et et et et et. Ja, præcis, for at der har nogle gik at træde på det, men det var så sekt de seks personer, der bare ham, de stod sig for at gøre ennom jeg skade på han til marken han selv, vi har gjort. Er det det samme med grønne bransler og den grønne omstilling, altså at grønne fly bransler og direkte modarbejder, den grønne omstilling? Det er der noget, der par på, at det vil gøre på den kort banen. Når vi kigger på de miljøgokælde, så der er lavet til danske anleg, vi se, men de har en dræfts side, der er over halvfældsprocent, er et side i liberator, der ved de været dræft. Der kan man sige, hvor oft det har vi strøm fra vild, og så. Det er ikke noget, der kommer op i nærheden af de halvfældsprocent. Så derfor så er der sådan et, der er en mange overinstemme som melden, at man sier, at det er noget, der kører på grønne strøm, og så er den grønne strøm, og en faktisk kaliverer. Og det, det håll, der står det i melden. Det er med at sænge den noget til, og det måtte primere, for at du ser det ikke med, og bruge gaskraft til at fylde om. Ja, det er virkelig henne jo synes jeg super teknisk, for dem der ikke lige sådan bestyrer et gasfyr, anlegs til daglig ud i industrien. Altså er konkursion, fordi jeg synes jo lidt, at det er det udsat den. Pejer på, at fordi vi spiller så meget energi, på vej hend mod det grønne flybrandstof, slutprodukter er måske grønt. Men var en derhem er så dyre og så besvær Ali, at så moderbejder den her industrie, der forsøger at lave grønvenensle til flyn. Så moderbejder de sådan set den grønne omstilling der er vel konkursion. Ja, så den urihed vi har for at omsteelde op løfaren, bliver på bekojenning og omstilling af resten ekonomin. Og en af mere – at drige nogle højere udvidninger på kort sikling, bliver skuldt forde. Så det var ja. Så ja, det er det, det er det. Ja. Kan du forstå dem der synes, at det har det en mærkelig position og indtage på England måde. Osmåskisen lidt hipotidisk, og måske har så meget teknisk. Er så dem, der arbejder i flybrengning, de skal lave et landet, de kan jo gå rundt og være sådan når vi skal huske. Vi må stoppe med at lave det vi gør, fordi det er ikke det vi står ikke først i køn til den grønne omstilling. Et landet skal de jo lave, at det er så ikke fornuftigt. Og prøver at bidre af lidt til den grønne omstilling, og måske også bidre af lidt til at den her teknologi udvikler sig. Det vi kan sige, at både være det oplagtet udgangspunkt for en grønne omstilling, det er, at vi skal nedebrængere os udledninger og vores forbrug af fersille bransle hurtigt smule. Det får vi ikke løffart. Så er jeg med sig, at vi kan se, at de ikke har lov til os og være mød på vormen. Det er der jo noget, der er derfor hendet op mig. Det vi krediserer, det er, at man politisk har stillet krav om, al libra siste den her sækter. Skal rykke rigtig hurtig, men vi besistier her virkemøder. Man kunne også sagt kunstgødning, hvis det der skrebe krav til, at det der skal laves grønne i stedet for. Og så er vi de grønner sur, og så er vi til tre gangstørre klimagekevindst, udav dem og fersille trænge. Det var vælg ikke at gøre. Ikke være faget med ligesad bindende virkemødler, som man har gjort på lovfart som bruget. Hvorfor tror du, at man har så meget fokus på flybranschen? Er det sådan den symboliske kulturenle betydning, der ved jeg ikke, hvor meget, hvor mange følelser folk, de har til kunstgødning? Det bliver meget spekulativ fra min sød. Der er mange beslutningstæt og flyver, der ikke er mange beslutningstæt og gødder jorden for skælgestedet fra en trækter. Så det er i mulighed. Den anden mulighed er, at der er mange interessunktioner, der handler om at være etterrasser, der gerne vil lave noget på lovfart. Der er mange, der sendt en business i Grønnebrans, La Patox, så de påvirker politikerne til at have fokus på det frem for kunstgødning. Ja, og så står man med et, hvad man også gerne har i en grøn løsning, og vi er frem og forfølgelig. Det er en vide sørge af eskabtisk overfor, der siger for dypføl, er det ønske enige, når det kommer til stødgede. Vi går til at se alle de her, hvor træs er i vartene regulering, der siger, at jeg skal iblande det her for 23. Så er der en lul, anligg i Europa, der tror jeg, at jeg er en investering spudding. Om man producerer de her Grønnebrans, derfor. Men hvad betyder, hvad indikerer der? Det indikerer, at der er en brængsje. Som brængsje sig indsid siger, at vi vil gerne det her på en nændsid siger, i må ikke mest i Grønnebrans, der fornede i hansen på os, fordi de alt for dyrer, vi kalder det, det kan vi aldrig fortænges sammen ekonomisk. Okay, så der er en lorbypræs ind mod kommissionen for at udvande de her krav, som er set fra 23. frem på parår til eksfliperenstuff. Så det indikerer, at der er nogen der jagt og stagstødigt, og det er en ikke ind i hjertet, at jeg har tænkt sig at gøre noget ved, der er de seototelædninger fra flybankslen, der er livvalt. Der kan være mange af den forskellige motiver for at gå ind i det her. Når det er bekymre også, er at vi ser, man går forfølger det her spår, men samtidig også går det ved det bliver så dyret, så det kan alt det rigtig skal lære i praksis. Det forholde sig sådan, at den primære klimere kan vinstvere og iblander de her parår til eksfliperenstuff. Det er at flybilletter bliver så meget dyre af folk flybberminter. Den effekt er faktisk større en effekten. Det er rettog for at tænne dem for sigefortræningen i man på det grønnen prænservis. Klar, jeg er prolig for klar, så jeg lavet en alløse, hvor er det egentlig? Jeg må have fedt at nogle tal for at få meget mindre flyg og folk, hvis biletterne bliver så meget dyre. Og så siger man, okay, de her prænser fra de kosten, de kosten, de så og et gang som meget som sige prænser. Så kan vi se, okay, flybillet prisen, den er siergag en 4-dil, brænserf og 3-4-dil, alle muligt andre ting. Okay, jeg lyder en til piloten og alt for. Havskåring af flyg og service og løn til et stort gang også. Ja, jeg kan også have en andre. Så den 4-dil er en brænserf. Ja, sige, hvis det bliver så meget dyre af, og på brænserf, er det meget dyre bliver biletterne så. Og så er det nogle andre der undersøg, igen, hvor meget mindre flyg og folk, hvis biletterne bliver infosæt. Det vi kan se, det er jo ikke så præsini, okay, end du går videre. Så se uttog besparelsen i sig selv er så fra brænserf. Den er en mindre del. En, hvad kan man sige, alle de mennesker, der bliver skramt væk fra flyg og dermed, hvad kan man sige, at samlet sæt, hvor mange færdflyder kommer i luften, når det dyrer? Så det er det, du på en måde, at sige, at det kunne godt være en modell, hvis vi gerne vil nedbringe sætort trøkket fra flynne, så skal det bare være dyr. Ja, og der ser vi så, vi synes, det skal være dyr af flyg. Fordi det er en sat, der generellet er underbeskættet. Særlig på de langt tur. Okay. De suger som af over at lande eller over 5 000 kroner af de står over halvdene af vores klinger belæsning. Og de er beskattet alt forlevt i dag i forhold til, hvis man skal have en hel bransil, hvor man får ren anbetaler. Okay, så er det måske sønnes, at det får bled for billigt at flygge sig, og det er understætter talsene af mine. Ja, vi bruger det her en meget høj af flyg og giver særlig på de langt tur. Okay, Danmark. EU har en de unge mediske og to godkvorte meget i Europa. Lofoten. Man kun får de flygninger, der er indenfor EU. Men okay, hvis vi så er en flyg, for Danmark til Frankrig, så betaler du sig to godkvorte, hvis du så er en for Danmark til USA, som du skal have i YouTube. Men en af de der er rigtig, så det bør os gruseligt, det præste i mor. Det kan jeg godt se, og det er sådan noget, som du kunne få alle økonomatere sige det samme, men der er vel også bare den, som politiker, den overvejelse, at ingen af de store givingsdag, der har været ved, at vi har haft vækst de så mange år, og det er et middelklassen, har fået adgang til at få nogle oplevelser, ved at flyve forskellige steder hen. Og hvis det bliver virkelig virkelig dyrt, så bliver det at flyve noget for eliten, fordi de kan ikke mærke de der prised stininger. Så bliver flyvning, i stedet for, at det bliver bæredygtigt, så bliver det bare ved med at være sorte, men kun noget eliten kan gøre. Det vil også sådan en liten farlig vej, at gå regn på politisk alligevel. Ja, det der altså, at vi kigger på taltende, det er jo eliten at flyve. Altså, det er folk, der bor i byerne, som har hårdt i en komster, der flyver så rigtig mest. Ja. Og det er for så er flyer og gifter i sig selv. Hvis du opkrede flyer og gifter, med den rigtige fordel i på kortel langturer, og så tilbagefører et penge, eller luver med at heveskatten på arbejdsene, så vil det i sig selv være i tilsæt, der omført del til fordel for lavenkomst. Ok. Det kunne være et anden magt. Og til fordel for folk, der bor på landet. Som flyver mindre en folk der bor i byerne. Altså, hvis vi lige skal tage, altså, du nævner den i starten, der vi tal om det her, er det bare den vej vi skal gå sig to fangsdavor, og så skriver du, at men er det tross alt en bedre modell, og så bliver vi mere flyv på jeres traditionelle flybrændstof, og så sætter vi noget CO2 fangsdop, simpelthen for at komme til at udlede den eller så det det vi gør. Det var rigtig smart at gøre på de leste partier. Det er jo virkelig også en kontroversiell ting. Og hvad er de mulighed for at gøre det? Det kan være, at vi har taget fejl, og vi har sidt og regnet på det her, at det viser så det meget billigere, at lave de her partier, så eksperne ståver. Men det er at gøre det muligt overhovedet og opnå sin klimatotrydtidig hjemme, og lave CO2 fangsdoløften og læring, det være en i vores optil meget bedre brug af deres ursøren. Det er virkelig sjovt, fordi jeg kunne have fornemmærmer mindre energi, og det koster meget mindre en til et fangsdolverkoster. Men CO2 fangsd, også måske, hvis vi kan blive lidt, det kan godt være det sådan lidt i symbolerne sværtene. Men det har jo virkelig ryg for at være ulyingenindustriens yndlingsforsinglises argument. Vi får bare noget CO2 fangsd op og kører, og så kan vi fortsæt, som vi har gjort hedsel. Er der ikke lidt det problem med argumentet, altså det et status quo argument, som fastholder den farsile produktion? Ja, det kan du sige om, hvad kan man sige? Der er også en risiko for at partier eksperne ståv af, er løfartens versingelse argument. Det er nogle aktiverer, når lovfartens versingelse argument. Det er, vi sier, vi skal lave det med den her løsning, som alle kan se i koster. Det ved øjen, og som det derfor bliver nemt, og lover vi i mod. Og sige, vi nødt siger udfrages det her, fordi det er vigtig med mobilitet, og det er vigtig, at folk kan komme under og besøge en anden, og folk skal også råd til at flyve, så derfor kan vi ikke få følge en løsning der koster, der gør det begylde, så dyres det i dag. Der ser det en meget stor risiko for at vi får en gensel, så det er man så svære, at man havde skruet op op op, fordi jeg implannitskrav for at bygge brændstofet, og så kommer der en ny regering til, der sagde, at det skal være pilier, hvad jeg synesker. Så det ved jeg, at vi er jo skrevet det over nej. Og så fik man så, så fik man jo ikke nogle omstilling i sidste endnu ud af det her. Så vi nødt siger at vælge nogle løsninger, som har nogle priser, der er elkast kan lere. Fjerne er det altså, at jeg kan tage skil. Fjerne er kast, vi må heldere løbe videre til næste punkt. Senest i 2025 skal Daneskerne hamulighed for at flyve grønt på en indriss rute. Og senest i 2013 skal vi kunne flyve helt grønt, når vi flyver indriss i Danmark. Ja, Karsten, det har det været med det Frederiksen statsminister. Hendes nydorshalt i 2020 havde hun blandt andet taget den her plan med. Plænden for, hvordan Danmark skulle få sin første grønne indriss rote, og det var måske den hele ståer nydorsbumpet, som hun havde det over. Den gang, hvad tænkte du egentlig, kan du huske det? Tænkte du over nej med Frederiksen? Det er dumt, det her, hvad laver du? Eller hvad var du der i 2020? Jeg var skæbdiskor for Grønne Brandstof, hvor det tidspunktet tænkte. Det var det ikke så om nogle specielt hensigt med sigbruger. Nu er det jo kommet op og flyve det her indriss, den her grønne indriss rote fra København til Olleborg, den var første gang på vingerne i Mats. Men det flyver jo ikke rigtig på Grøn Brandstof, så den, som man måske i hvert fald troede, der man hørte med Frederiksen for klart det. Hvordan er det nu den grønne indriss rote, hver den en flyver på? Den flyer på førbrusen i blandet biofug. Ja, bio Brandstof. Prasis, den har ud af de to løsninger, der var sig, at de gør med biovejner. Den har så de udfordringer, som du på paralt tidligere med agialk og ressourcer aftrykket. Men der så er det problem, som flyviselskabene selv af på par, det er jo, at vi må ikke flyve på 100% Grønne. Det der hedder ikke saffe altså elektrisk, sustainable aviation fuel. Det må vi ikke, så der er jo vil også et landet med, at politikerne var lidt foranmarkedet. Og måske kan vi tage at løge lidt fortidligt noget, så man faktisk ikke kan få et sikkerhed. Det er valg eller andre stedet også et eksempel på en ekstrængd visioner og fremvis groene politikere eller hvad. Jeg vil sige, vi kunne have, igen, vi kunne have brugt i ressourcer, meget døder. Vi kunne have brugt penge. Det er et med at køre stået 775 kr. per ton sparelse 2. For at sætte det her brændt og så en grønne indredis råd. 8.775 kr. per ton sparelse 2. Hvad har de været godt? Hvad skulle den køre stedet for? En ton for det var effektivt og du var glad. Vi kan sammenlige med hvad køre stå andre reduktionsstil til. Generellessatorer kom op på 832 kr. per ton. Det er næsten en faktisk i. Lager ind hvad det er til sig ind for landbrudet. Våret var okay. Der er mange andre CCS, der blev voldstået udskildt for at være meget dyret. Koster et par tus kroner per ton. Så der er virkelig meget, man kunne mange andre ting. Vi kan bruge penge på, hvor vi får mere smetfølgelig. Det er ovni, at det er ikke et grønne flybrændt. På vindmøløstrøm eller solstøm er det baset på biubrændser. Det er både dyret og i følge dig. Nået der er ikke krævnet og jeg er i hjælp og noget resurser. Det er ikke at have ubegrænset, men det bliver blodt på 20 år. Man kan se så mange på fritospice. Hæller ikke i hverden. Vi kan forsyge alle lovfartene. Det skal lære ret dårligt med de løsninger, man bruger her på kortigt. Så kunne man sige, at vi skal have gang i Part 2 X flybrændt stået. Det er aldrig andre indvendning af haftomkring, at det kunne være på gaskraft og så noget. Og så bare siger på hva kostet de her brandstået for. Så er det 15.000 kroner per ton sparet CO2. Det vil koste og gøre det. Det betyder, at de penge der er også, at de er avtælde omkronnet, at de ikke er at gøre danske indrige. På Trorzea er danske indrige kun at gøre udgøre, siger jeg en første del. Det samlet brandstået forbrugter blev sange i danske lufthavn. Jeg kan også føre gangen som er. Og på det sagt på en anden måde, skal vi bruge 5.000 kroner per ton. Vi har 3.000.000 kroner fra lufthavn. Vi har brug 5.000 kroner. Det er så, at det er godt højre, når du ser det på den måde. Men jeg tror, at det er lidt af med form for argumenter. De har økonomiske argumenter. Det er også, at jeg har været for nemlig, at det er utroligt meget. I nutidskroner og teknologi og forventninger. Hvis man får 10 eller 10 år siden, havde sagt. Vi skal være med at udbygge så meget solenerg i så mange vendmøller, fordi det er helt vildt dyrt. Det er en dårlig bedstens. Og så sker jeg, at for de der var nogen, måske i Kina, i hvert fald i de seneste, og tager, at der sat sige ekstrændt meget på det, så faldt teknologien i pris og bløv ekstrændt kronerangsedykte. Kan det samme ikke godt sking med det her, så at man lærer. Der er noget af teknologisk udviklinger, der er politikernes opgave her. Det er, at vi vil, den her vej her, så får forske det, så får os med nogle penge efter det, fordi så bliver det fedt. Er det ikke noget, der argument? Jo, brug til fra, det der er hovedomkostningen. Tæn lavet de her, har du ikke sprønst overfor. Det er omkostningen til grundstrøm. Og det har været igen en helt vild udvikling. Og fattet ekstremat pris. Det skulle genstage den udvikling en gang til at fære lydeligere en faktisk fem pris. Hvorfor? Det er bare svært at se, fordi vi kunne nærmere nogle grænser for, hvor meget bilier er til at blive. Jeg ser på de her bræte kravet, men vi vil se vindmølstrøm. Vi er nok ikke en faktisk 3 eller 5 bilier. Det er nu, vi har også et allerede kvore, at vi kunne gå lidt en anden vej, fordi vi har forsygnisk problem af den slags. Ja, har det vise noget i materiale på konkursninger der er til at vildt møller. Ja. Det er har været stil. Så man skal aldrig se aldrig, men der er bare meget lidt, vil vi kigger på de forventede pridsfald, fordi her er tagenugier. Der er færdig gør, at vi skulle se i eller anden i rakelede, hvor de fæller helt ekstremat pris. En gang til. Det er fantastisk, at vi har haft den. Vi kommer fremværden, hvor det forsygler var det bilistem, når det handler om elproduktion. Og så kom det grønne til en giver ind. Og de har så visere, at udkonger er de forsygler. Når det handler om elproduktion, men der er det meget stor forskild, når det handler om elproduktion til Paratuex. Andet er det, at lave elproduktion, så tager du en indheden ved vildt møstrøm, og så spærer du to indheder bransen i kraftwerk. Ja. Når det er at lave Paratuex, så tager du en to-træ indheden ved vildt møstrøm, og så laver du indheden ved bransen. Så det arbejder, den måde sagde vej de her. FJC er derfor, der bare meget langt fra, at du konkurrencer dygtig på elproduktion til at du bliver konkurrencer dygtig på Paratuexproduktion. Ok. Og vi har svært at se, at vi er vinderhennig det der. Og ved at den frem tid, hvor vi bare har helt ekstra meget grønstrøm til rådhed til en hevel press. Det gør vi at være det skære. Det er vildt vildt ant befaler, det er at man åbner reguleringen, så så, at vi har mulighed for at gøre luftfarten klimaneutral med setofangst og læring fra setofanget fra luften. Og så viser sig, at nogen kan lave de her pauseøkstrænst og at forbygge det, men så er det bare fantastisk. Jeg er ikke nogen præforsærlig med forangstet for at det skal være setofangst og luften, der løgge så man blægnerne. Vi kan bare se, at de har rent faktisk en mulighed for at skalere til et nivåvår, at de kan komme regncer dygtig, og det er meget svært at se det andre her. Så hvis det her, det skal giv mening, så skal vi her overfløde af grønstrøm. Og så kan vi måske begynder tal om det. Ja, det er et mindste effektiv at endvendt. Det er jo også, at du kigger i regeringens pauseøkstrætige i, så står det det. Okay. Der står sat på direktelig til at se engang på en let, og så står der brænden som brændt og bruger den der, som ham i jak og bruger den der, eftersom flybransstof. Ved det? Okay. Den prioritering har man ligesom valgt at vende på hovedbolitiske og siger, nu det flybransstof det gæder. Allright. Allright, fernak. Så meget kritikken kan man sige noget som nu tagler lidt om, at det har en stor symbolisk betydning for folk. Dao, det her berømte flyskambegreb skal danskerne. Den som måtte være så den skamme så lidt, når de flyver syd på. Skal de drop dem? Fordi det er lige vel ikke her, og vi skal vende klimakamme på kort sigt. Så kan man du ved, prøv til at sige en skam på noget andet, fordi det er så kær. Vi skal bruge vores mentale resurser, heller. Det er etvastendring, at der kan virkelig bedre noget på den kort banen, for det er ikke en god ting, og det er også en løsning. Så skal man gå over og skamme så. Ja, det ved jeg ikke om det er, at jeg går måske også og skar om og over. De flyver også, og så er en gang, men jeg synes det er etterende, at det skal forholde sig sådan. Jeg vil jo gerne hendvejre den, hvor politikerne har sørget for, at rekolering var sådan, at det kostede af foran og betale for sin foranning og sørget for, at der blev rødt op igen på den anden side. Sådan så man ikke hensusgår, gør det til et moralskandsøst, den moralsbørsmål og sådan enkelt. Færdner, fordi det gør jo så, at nogle afstå fra nogle rejser, men nogle andre bar, der lige glade, de kan jo så drønne til salien på vikenturen. Færd. Og også en vikentur til Italien. Kassen, vi er nødt til at løbe videre til uans lynrunde. Allright, uans lynrunde, det er jo her, vi lige vender et par aktuelle emner og slutter med en anbefaling. Du har taget med i dag, jeg har to og to emner, vi skal herrunde og jeg har formulert to postaner om, den man de kommer her. Vi taler meget om elnedefortiden, men jeg synes ikke, vi taler så meget om de elkabler, der er igang med, og bliver kottet rundt om ørende på os. En historie, vi har fulgt her på alttinget i en del tid, efterhånden er, at den norske regering ikke ønsker og forlængen i det de kabler som førstrøm fra Norge og ned til os og videre i jørget. Vi har videre ned igennem til resten af Europa. Det er relativt vigtigt for vores forsynningssækker, at vi har adgang til strøm fra Norge, men der er blandt andet nogle vandkraftverker, som vi er rigtig glad for at kunne bruge på især, når nu, ved for eksempel, har vindt dig ikke blaser eller sol dig ikke skender. En ny er udvikling er, at sverige har beslutet at sætte fornyggelsen af det elkabel til Danmark på pause, fordi de udsuffrejelse med EU-kommissionen er specifikt jo med energikommisert Dan Jørnsen, som gjør dansk. Som vi har præsentert denne elnet pakke, som svenskerne er meget lidt til frisemhed, de synes ikke, at den har mange svenskeperspektiver i sig. Men og her kommer postanden. Selv om nogen, beskose, den norske og svenskeregaing, for der er kabel nationalisme, som må du indrøm, at de faktisk har en poende. Jeg kan se, at var kovandens og raset for at tækkes i nejne befolkning, og lov dem, at de kunne få noget bil i os trøn på kort sigt. Samtidig er vi i et Europa, der er noget til at arbejde sammen, hvis det er, vi vil gøre, så hvor hængig af de udfragekomne på virkeninger. Det er helt afgørende, at vi integrerer vores energikmarker, hvis vi skal nedbringe hver andre hængigheder af amerikanskass og importer for sille bransler fra andre. Områder, som vi ønsker være uængig. Du somulerer dig om meget mildt, så det var det rimelig klart nej for dig. Jeg synes, man skal få etablere de kabler, så vi kan samarbejde. Og hvis man er sænfår dem, så er vi noget til at løse tingene. Indenom er jeg indenfor, hvad jeg ikke vil lande og det selv, og så udelig er præs på, vi skal have udflexibiliteten i vores system. Det er endnu flere kabler, der skal graves ned, indom jeg præs på forsyningene, og kovere og all of' en ting. Så det du siger, det er, vi skal måske også fra Danmark og alle mulige andre regeringer i u-kommissionen skal gå meget op i. Hvordan Swindeskøn er nogle, men det kan blive tilfraset med det, vi tilbeder dem. Ja, jeg forstår det for i Danmark forhandlingsspil, der kører øjeblikket, hvor Swindeskøn er særkensøvigt hårdt med hårdt forfår. Sen du præs nu i en røn, så det er jo. Det er ikke en liten tal, ja, nemt. En energisystems teknik, og sådan der er jeg, hvis i er. Ok, måne ikke i os, Swindeskøn er nogle, men vinder lidt på, at vi kan sænne lidt den anden vej en gang i malm. Det er svært af cykkesysteme, baseret på vindkraft, hvis man ikke må handløstrom over grænserne og udnødt af vinden bleset på forskellige tidsprøvn og forskellige steder. Alright. Anden postan for nylige modtog 5 danske brandprojekter, en pose e-openg i den så kallet brand-aukshon, som i allergide 5 miljarder til nogle projekter, som alle er placet relativt tæt på det meget omtagelige brandgrører i. Ja, det er det, der skal løp fra Esbjerne, til den ned til tysklarne hjælp, der med at omstille deres industrie. Aktyrene er jo gladet, rigtig gladet, og de kalder det et stort skridt, tætter op og producerer grønne brandslat til både støl, skibet og flymerskiner. Men du er mere skeptisk, karsten, brand, blir og synes du, aldrig den kæmpe store bæsnes, som aktyrene går rundt og drømmer om. Jeg tror ikke, det bliver nogle store bæsnes i Danmark, at vi kan konkurriere på et verdensmarket om at producere bilige brandstoffer, som vi kan sælge. De ubeliger transporterer rundt flibrandstoffer, det er der gør den til flibrandstoffer, kan man sige, det er en måde, lemme ubeliger transporterer. Kan der være det, der marget for brand efterspørg og slinsagen i Europa til stålproduktion, for eksempel. Det kunne giv mening, og forfølge det. Skal jeg lægge at have en venner i deroverhoved over det her brandetbud, der lige er kommet her? Deres er det, det lider en lille spule under det samme replinstilling som flibrandstofferne. Vi har valgt at støtte på en måde, hvor vi ser, at vi giver pengene til, hvor meget brandt er kommet i det heranleg. I stedet for at gi støtte den til, at vi får en masse anleg op. Kontekinstene gør vi for interrelativ, lille manganen leg op, der har en meget høj dræfts tid. Og igen, gør, at der er risiko for at de heranleg kommer til at køre og trække strøn fra gaskraft. Vi har været ikke bidraver til at insegreere vedvarne energi i sammengrævret, som de kunne gøre. Så jeg så meget heller, at man gærer pengene som investeringstøtte, ener man gærer dem som dræftstøtte. Og det er det, jeg sprog på, at jeg har brugt tidligere, at se det er en rumkult teknologi, Power2X, Vi kan bruge strøm, som vi ikke kunne bruge til noget andet. Og om den til noget, der er lidt vær i formet noget brandt, eller nogle flibrandstofferne. Men hvis det er, vi sier, det er det her, vi skal, og vi skal bare, det skal vi bare kaste, vi rigtig mange benge efter. Selvfra skal vi ind og bruge, at prøve at bequernen og lave rumkulere ud af det. Og det er godt, hvis vi ses modseligere sikler, at lave rumkulere, men sige, at se, at se, at de er brøder, og sige, at vi får en bæs mulig bæreforretning ud af det her, for i Europa samlet sæt. Så skal vi tænke rigtig meget over, hvad vi bruger, hvor os knappe knapere svoje sig på. Udmærket målbrug historie og rumkulere i kasten, jeg synes, det var et svag. Det var også en sætter også afsløning på lynrunden, der er med tid til at gi dig muligheden for at præcensere lytterne for en anbefaling. Hvad har du tørnet? Jeg har en bo, jeg starter på at læse Hannah Richie. Ja, okay. Der hedder Nott de andre of the world. Yes, Kender Goodbone. Yes. En har læst den, hun er ikke bare endnu, som istig. Hvad hedder det Hans Rosling? Ja, præcis. Kan man sige, som tager det data-dravne. Ligt på hverden, og sier, hvor den går det sådan selv. Og sier, at ting kan godt være dårlig, de kan godt være bløde bedre. Der er godt være på en chale for at de kan blive endnu bedre på sammen side. Den lægger unså ud på forskellige emner, kliere far end og en af dem, men der er også plastik af hevene og afskåning. Ja. Og giver sådan et kritisk optimistisk blik på hverden sødvikling, som inspirerer til hatheling. Ja, faktisk. Nu kan du tage kritisk optimistisk. Han er Richie og Sammehed Max Roser. Nogle de folk står bag i dem, der har au world in data. Altså som samler en masse data på alt muligt, som er rimelig solid data. Faktisk. Det var for en mitt indtryk, at der er rimelig bredt respekt om kring de arbejde de laver. Hvis du nu må læse på en form, er en virkelig en opt følelse af, at der er nemst ingenting der kan gå galt, for de historie sæt har vi klaret, hvad som helst. Er det også den for nemlig, hvis du har noget læserne? Nu er jeg kommet så langt ind i den den nu. Jeg har læst den indtil videre, så jeg ikke der vil ikke for at sige, hvordan så er jeg noget rosenrødt. Det synes jeg ikke. Nej, men. Men hvis jeg det er, det synes der er meget fedt ved den, hvor jeg vil se, man siger med kir på den indside. Det her er det vigtige ting, der er de vigtige sette i andre for. Og så er der en masse andre ting, som vi kan bekøbe mig også mindre om. For eksempel, hvor det kommer til fødevarer, så synes vi skal spise mindre rødt kød. Det er det, der for alle var på side noget. Vi skal ikke bekøbe mig så meget om, hvor langt det transporterer, vi skal ikke bekøbe mig så meget om det er pakke ind i plastik. Så det er også en galt til, hvor der er en man skal have forhold, så til, du ved. De forskalige, du ved problemer, man kan konfrontere med, hvor dansk er man forhold, så til dem, alltså. Hvordan skal man også sortere i et neds problemerne? Jeg synes det er lidt for meget stor i tilling, og lidt for lidt data, nu kommer jeg selv med nyske i hver baggrund. Men også om kring de her grønne flybræst overfor, synes jeg, der ser os af, når der har været en mere kritisk tilgang, og mere data drører tilgang til at sige, hvad er det, der er i det, og jeg kan bedre noget den samme. Allright, men Hannah Richie, not the end of the world, we'll make a bone in show notes, som det hedder til den her podcast, og så vil jeg sige, tak for en befaling, og også måske lige gå, jeg må lave brush up på den her bow her. Super spændende, tak for en befaling, og. Karsten Kabjern, seniornelytiker, Hostingetangen, Konzitu. Tak fordi du var med i dag, det er så der store præsper. Tak fordi jeg måtte være med. Og tak til dig derude, med AKF-tørklædet om halzen, og afdryggeørene. Klimapolitik har aldrig været vigtig, og så lærer jeg så alle samtagelene kørene. Anbefaler afdryg til en venn, en kollega, eller en du tror, at vi kunne lige podcasten. Du måske meget gerne anmællars i din app. Denne uus udgave, hvor klippe er Christian Sly, Vestergård. Vi har løb en klip fra tv2 over det gærdige af en YouTube-kanal. Afdryg er tilbage igen, i næste uge. Jeg håber, vi lyder det svæd. Det bliver sjovt. [Musik] For.