4. SSH - Menneskerettigheder, Kvalitetsstandarder, Fag- og myndighedsperson

Velkommen til podcasten, såsø, episode 4. Mit navn er Kænevedel. Avstindelig dag handler om mål 4, 5 og 7 i den lælgerbård social og sundhedshjælp og ansrelle. Og vi skal gerne mennesker retigheder, kvalitet, standarder og fag og myndighedsperson. Mensker retigheder, social og sundhedspolitisk målsætninger. I mål 4 lærer vi at eleven kan anvende videen om social og sundhedspolitisk målsætninger, sundhedsautaler og visitationsystem til at reflektere over vejrtalsen af arbejde som social og sundhedshelber. Der er flere aktør i social og sundhedssystemet. Folket tinger, de ved til at love og laver de overordnede mål og retningslinjer. Regionen står for syvhusene og den specialiserede behandling. Kommunen står for pleje og marjemepleje. De praksiserne lærer står for den primære behandling. Privat af syvhuset, forendinger og firme af de bidrage også. Så vi skal snakke lidt om udfordringerne i de kommende år. Der bliver ferieilfer, vi lever længere. Flere skal leve med kroniske syvdomme. Der er udvikles flere ny behandlingsformer og det er medfører blandt af et stadig regioner, kommuner gerne ved styrke borgerens einom såv og derved mennesker deres behå for hjælp. Mensker retighederne. Politikerne skal også sikre borgerens retigheder, for eksempel effens mennesker retighederne. Mensker retighederne betejne som universelle og skal alt i overhållet også når du arbejder som sociale sunhedsjælper. Der er syv nationale mul for danskernes sunhed fra 2014 til 2024. Mulet, dansk sociale ulyhed i sunheds kan menneskes mul to, flere børn skal træves og have en god mental sunhed. Mul træ, flere vores nedskre træves og have en god mental sunhed. Mul 4 flere skal vælge et rødfret liv. Mul 5, flere skal have et skadeligt alkoholforbrum og alkoholdebyn skal udskødes blandt unge. Mul 6, flere børn skal være overvægtige. Mul 7 flere skal bevæger sig mere i dagelige dagen. Vad døger danskernere. Vi har nogle tal her fra 2009. Røning der er 23,8%, persiode røning 2,3%, physisk inneraktivitet 7,4%, alkohol 5,2%, for lidt frukt og grønt 3,8%, for meget mætet fedt 3,7%, overvægt 2,3%, arbejdsbetinget i lydter 3,4%, psykisk arbejdsbelastning 2,5%, jemme af fritidsuløgere 3,1%, og krampfaktere den står for hele 8,5%, og det vil sige cost, røning, alkohol og motion, så det er en rigtig stor del. Sundets-outaler, i med regionen kommunerne og praxisierende lærer, de oudtaler ved 4 år, en sundets-outale for deen region. Sundets-outalen, det beskriver hvad man vil opnå og hvordan man skal samarbejde, for eksempel når borgens skal indlæges og udskødes fra et syvhus. Qualitätsstandarder I mål 5, lærer vi at eleven kan an mene viden om lokal fastlagtekvalitätsstandarder, oudelseskattelor og servicenivåer, til at prioriterere opgave i forhold til borgensbehov og funktionsnivå. Vi har en rammelovn. Servicelovn er en såkaldt rammelov. Det betyder lorgen kun giver de overordende rammer, for de ydelser borgren kan få. Det er derfor, hver kommunens opgave, at beslute præcisst, hvad borgren kan få bevillig. Kommunerne har plækt her udarbejde kvalitätsstandarder, hvor man kan se, hvad servicenivåer er i den pokkende kommunen. Qualitätsstandarder, den der kommunens politikere eller byråde-kommunalbestyrsen, der fastsætter servicenivået i kommunen. Kvalitätsstandarder skal revideres værdor og kvalitätsstandardtil de med kommunens information til borgren om den hjælp, der kan forvendtes i den pokkende kommunen. Kvalitätsstandarder endnu holder typisk opleusninger om, hvad borgren kan få bevillighed, hvad det er, hvor meget er vores titterseveder. Vilget servicenivåer, så kvalitätsstandarder, borgren kan forvendte. Hvad borgren selv er plækt til for at få udelsen? Hvad medarbejderne har ret og plækt til? Hvad sker der ved avelysninger for singleser med videre? Vilke krav skal leve, hver en døre, altså de private og kommunen selv, leve op til? Og så handler det om tilsygen og opfølding. Kvalitätsstandardet fortæller dig, hvad du har plækt til og hvad borgren kan forvendte. Kvalitätsstandardet fortæller dig, hvad du ikke må gøre selv om borgren spørre pænt, om måske faktisk har behov for det. Ødelseskatellor, hjem Ødelskatellorne, det beskriver i detaljer indholdet omfanget af den enkelte Ødelsam. Ødelskatellor er kommunens internestyringsradskap for visitater af alle personale. Ødelseskatellor beskriver ret præcist, vilken hjælp, der skal gives, for eksempel vilken pakke af Ødelsam. Man beskriver ikke præcist, hvordan hjælpens skal gives, men den hjælp der er tildeligt, den terrorlægeste, den enkel der borgere. Forvaltningslaven, det er lige med den lave, der beskriver, hvordan offeligt ansatte skal udføre, deres arbejde og opfører sig. Faar og myndighedesperson. I mål 7 lærer vi, at eleven kan som farver myndighedespersonen, anvende viden og betydning af tværesektorial og tvære favlige samarbejde her under dokumentation og videregivelse af favlige information til at skabe strukturer og sammenhænget forløb for borgeren. Faar og myndighedespersonen i det sammenhænge borgere forløb, det vil siden når du arbejder ind for sociale sundesamråde, er du både favperson og en myndighedesperson. Faarpersonen, imen du er en farperson i kraftdag, den uddannelse du har, det vil sige alt den viden og kun du brænger med dig fra skole og praktik forløb. Og som farpersonen skal du både have viden og færdigheder, kompetencer til at anvende det hos borgeren. Som farpersonen skal du kende de kompetencer måde, de kompetencer måde af en beskrivelse af, hvad du kan og hvad du må. Både loggivning og arbejdsgiver setter rammerne for de kompetencer måde. Møndighedespersonen. Når man er ansat ved den offelige myndighed er man en myndighedesperson. Og som repräsentant for det offelige, for eksempel kommunen, har man fået nogle befolkelser lige magt og man går og bruger af skatte ud af en spængge, derfor har man som myndighedesperson en hel del plikter. Når du er offentligt ansat skal de arbejde afsbejle godet forvaltningsskig. Og godet forvaltningsskig, det er når du bidrar til at borgeren har til et til det offelige system, for eksempel ikke baut alle komungen. Du respekter at borgerens retigheder, for eksempel, byter ødelse, selvbestemmelsesret. Du øder en professional hjælpe højkvalitet, for eksempel du gør der umag og husker din røle. Du behandler alle på samme måde, for eksempel også når borgeren er skæller ud over træls, og husker du behandler alle en svært behandlet dem forskelligt for borgere er forskellige. Arvarter ansvarsfulds omhygligt og du lever op til din plikter, for eksempel, vejledningspligt, dokumentationsplikter, arbejder efter hjælpes sællig afspransible, giver den bevilligt hjælp, ikke modtagager, du kender lover og rejler og egne kompetencer måder. For eksempel, ikke arbejder efter sundhedslån. De tre pære og der er tre udgavere af dig, der er den professional røle. I den professional røle, der borde din faglighed, det vil sige stintievri, din vide og din erfaring. Du reflektier og arbejder ud fra metoder og modeller. Så er der den personlige røle. I den personlige røle, der borde der selv, du borde din situationen og fornemmelse og din erfaringer. Prævæt røle. I den profæt røle, der indrager du din prævæt og oplevelse og erfaringer og du laver der letstyr af følser. Så skal vi snakke om din plikter, som fagver myndighedspersonen. Imt du er tavsetspligt. Du må ikke videre gi fortrule i opleusning om borden til andre, men mindre borden har giet sin tilladelse. En sådan tilladelse hedder et samt tykke. Du har dokumentationsplikten. I følge sundhedslån har SSR- og syvplasker sønnel plikt. Som SSR har du plikt til at føle de lokale ræler for dokumentationen. Og det kan være hvad du gør. Vilke observationer du har gjort? Vem du samarbejdermed og så videre. Og du skal altid dokumentere opleusninger, der har betydning for borden sundhed, borden strøvsel og den hjælp borden for. Og du skal dokumentere for at sikre god kvalitet i arbejde, mulighed for arkdensakt, mulighed for kontrol og for at sikre der selv. Og du må ikke måde ta i gavere for borden eller hans familie. Det er det gælde også kontanter, ting for hjemmedet. Hvis du mådtaget gav dig eller lene fra borgerne, er det svært at være optiv og professionel? Og du er blivend indhavbind. I hversta fald kan det betrækte som bestigelse. Som myndighedespasjon har du plækt til at opleuse borgerne omhendes retigheder og de tilbudekommonen har, for eksempel madsøvis, dagcenter, køreselsordning og sævidere, delikalles vejledningspligt. Så har vi omstå ospligt. I følges søvislån der har kommunen i en omstå ospligt over for de borger, der ikke kan tage var på sig selv. Alle andre må gerne taker nej, men som farpersonen forvendtes det dag, er du altse voiderer, hvor meget omståer og hjælp borgerne har brug for. Og at du informerer om motiverer borgerne så godt du kan. Alle voksne har plækt til at underrade de sociale myndigheder, hvis de har mistanker om, at børn og unge lider eller vandrygt, overræb, misbruger sig videre. Det der er underrattningsplikten, og som ofteleansert har du en skærved limmed ekstra stor underrattningsplikten. Du er også plækter, som ikke har den navn, du har plækt til at bidrave til et sammenhænge forløb, du har plækt til at arbejde efter hjælpsecelliges prændsive. Du har plækt til at overhålle arbejdsmiljuralerne, du har plækt til at behandle alle lide ved at behandle dem forskelligt og meget mere. Man kan sige at borgerne sreddehed og delt de med deinde plækter. Så blev vi færdet med gennemganger mål 4-5-7 i Sociala-Sunheds hjælpans rollet. Du kan finde mig på det sociale medie en link den, og så det selvfølgelig altid velkommen til at skrive uden 5 stjerne anmeldelse, så potgassen kan komme til legdevedere i søvresensaterne. Vi ser i stærvud, hvor vi ønsker at gøre en forskell. Så søvr Så søvr Kommt for sin.