Go back

Special med Henrik Vindfeldt - Svinenationen Danmark | Den Dyriske Time #318

78m 9s

Special med Henrik Vindfeldt - Svinenationen Danmark | Den Dyriske Time #318

Interviewet handler om svineeksportens rolle i dansk landbrug og dens bredere konsekvenser. Gæsten, en lobbyist, argumenterer for, at svineeksporten er skadelig for miljøet, naturen og den danske økonomi, da den medfører store eksterne omkostninger som vandforurening og tab af biodiversitet. Økonomisk påstås det, at nettoeksporten kun udgør omkring 25 milliarder kroner, hvilket er en lille del af den samlede vareeksport, og at skatteindtægterne er minimale, når subsidier og miljøomkostninger medregnes. Lobbyisten arbejder specifikt for at reducere antallet af svin i Danmark og fremhæver, at der ikke er nogen god grund til den nuværende store svineeksport på et lille, sårbart land som Danmark. Interviewet kritiserer også landbrugets og især visse politiske partiers modvilje mod at diskutere svineeksporten isoleret, da de foretrækker at tale om den mere profitable fødevareindustri som helhed. Endelig problematiseres EU's landbrugsstøtte, som i høj grad bruges til at støtte svineproduktionen, selvom midlerne fleksibelt kunne omdirigeres til mere bæredygtige formål som naturgenopretning eller støtte til små landbrug.

Transcription

18097 Words, 93233 Characters

Danish
- og hvordan er det, at vi er ved at søge, at Lovist ved FUD hendræk Vinfield. Vi kommer ind og snakker en meget spise fikkring af landbruden, nemlig dænd der er svine produktion og nærmere bestændt svine eksporten. Så snakker vi om vilke betydninger og hva betyder den for vores ekonomie, hva betyder den med arbejdspladser, hva betyder det for miljøen og natur. Og så ved jeg, hvad med lekage og hvordan fungerer dem i landbrudslå? Og vilke partier er egentlig stor indivå hendet i forhold til den her dagsålende, nu hvor der er elvedet til, der kommer vel. Så herforsker der bare løde meget, meget stort tak til hendræk Vinfield og go lyder. Velkommen til en special af den dyrskateime her i dag med en helt særlig gæstvæssige. En gæst, som har fået en dagsålende banket rimelig meget på bene. En dagsålende, som allerede lidt har lækkede luet i kuldisken her de sidste mange år. Men på det, man måske, til den her velkarm, der er den fået bene og gode på, der kommer en benzin på tanken, der er der kommet ell på ellmotern. Der er simpelthen det fullke Darfi ud og stepperne, og en stort del er forklaring på det her, det skyldes der, som han arbejdet fra den her mand. Vi har et stuutet og det er en lobbyist skal lige sige. Så at det ikke så tæt, vi har lobbyistet her i stuutet. Jeg er ikke så stor fagnæg, når man har en mening, fordi man er betalt for at have den. Men ja, klang ind i en to kort hendræk Vinfield. Velkommen til. Ja, heller en gang, jeg føler mig til en podcast og har gjort det lang tid. Og mener jeg jo et kund det her, fordi jeg får penge for det. Fæt. Du er lobbyist fra EVD og virkelig proclomier. Hvad er det så, du får penge for, hvad du får en slags lobbyist? Hvad er det du får? Ja, vi har startet den her lobbyorganisation for at lave counter lobbyist med primært til landprøve fedvar, men også til at bære det et lænprøve at danske spineproducenter. Men landprøve fedvar er dem med de største muskler, 700-plus miljoner om ord på politiker service. Og der er konstateret vi bare, at hvis ikke der bliver lavet ned, lobbyarbejt den anden retning, så ender vi mere forset mere pløj den danske naturabeller, vi ender som en elstuddahl, han vil med 10 miljoner flere svin i Danmark. Og det er bare ikke det, jeg ønsker for kongrider i fremtid. Så det er det vi arbejder for, vi har et aklademål, og det er reducerer svinne ikke på ordene i Danmark. Ok, så vi kun laver de svinne i sælk og spise, og det er der en masse god grund til, som vi nok skal snakke om i dag. Ok, så du en slags mudlerbist. Du en af de løberbistet, der arbejder på, gør du selv arbejdsløs. Det kan du sige, ja. Ok, det kan du sige. Det bliver at være et godt tein, når vi er på god. Ja, så sige vi. Når de samme argumenter gælder også for mig i reaksporten, så det var jo vil jeg skulle runde den inden vi blev helt færdige, men svinne ikke spående er det vi arbejder for. Jeg tager lige en note her. Ja, skal jeg se, at jeg i selskab med Christian Slot, så siger jeg en heller ikke. Må jeg reaksporten det er frisid, det er samme argumenter, men ikke helt så stærke for ekonominer af en kende bedre, men i mig reaksport ikke er lidt bedre betale, så man kan som helhedeligt heller ikke betale, så for vores fællesskab. Må en svinne exporten der er den store, at det er den der fylder mest, lukter mest, kender jeg folk ud i landingsstrækterne mest. Behandler de urne værst? Christian Slot havde det vores fæste interview, vi lavede på et gæsten, men Christian Slot, det glæmer jeg aldrig. Jeg tror det er den interview, jeg har lavet, hvor jeg sagde mit. Bare på den tider, jeg tre gjermen, så kører den varten, man skiner det her. Han er fantastisk. Han er en passionered mand. Der kan man snakke om noget brændt op på tanken, der har været det i trevve år eller sådan noget ikke. Fulstlig aktuel med et nyt forhold, 3vars, nu kan han køre sig på. Han er et damblegummetil. Han er også derossel. Han er lidt købt i en elbil. Det er jo et kinesisk elbil. Det er ikke må man køre kinesisk elbil. Det bedrener kører sig elbil for visten. Så det er snabbede dig. Det går fornu, det går tilgis. Hældrig, jeg vil gerne lave en indsned ring første. For de landbrudet er en brædt sag. Landbrudet er rigtig mange forskellige ting. Landbrudet er snart, vi dyker en landform for afgået i jorden, så kan man kælte landbrudet. Så hvem er en slags landbrud, er det vi skal snakke om i dag? Det synes jeg er en rigtig godt sted at starte. For at lave mig start, er det landbrud er skønt, kan være skønt og landbrud og grundlade for at vi alle sammen kan få noget spise. Og vi skal ikke til at udskamme hele landbrudet eller den enkele landmand. Men der er en lille del af landbrudet. I økonomisk lille del, men er i alle med sit kæmpestor del og i et externalitet. All de her følge omkostinger kæmpestor del af landbrudet som er svinne eksporten. Så det er så nye ude og tisvien lidt mere end det vi producerer her i Danmark, som vi ikke selv spiser. Og der er bare ikke rigtig nogen grund til, at vi gør det i det her skøne. Land på 4 millioner hektar, der bare ikke kan bare trævet før af, at det er jo hvad man opgør det. Jeg bøder mærke her, at du ser eksvine produktionen, du ser svinne eksporten. Ja, og der er der en grund til. Vil du sagtens lave de svinne i selke spise her i Danmark? Det er der rigtig plads, vi har jo et rimelig stort land. Der er plads til, at vi godt kan brøde forælder selv og også lave nogle eksport, hvor fra landbrudet kan bare ikke være flest vien per en bygger på hele jordklødene. Det får mange, du kan ikke lave 30-40 millioner svin på 4 millioner hektar og slet ikke, når det er et skrøbligt vandland, som vi har under det her nogle kæmpe konsekvenser for økogsystemet. Og så de har økogsystemet gen så, som alt det vi får tilbage fra økogsystemet. Hvis vi passer på det, rent regge van, regregionelle og oplevelser, og så videre vi. Der er så mange ting vi ikke får, fordi vi har svinne eksporten. Og vores resan, det er så spørre, hvorfor har vi den? Og det er eneste gode argument, det skulle være, fordi vi skoler en masse penge på det. Det var sådan en nobo nordisk type forretning for Danmark, og det er det bare ikke. Det vil landbrud gerne her, det er til. Og det er for det, at du starter med at lave den her aaggrænsning, fordi rigtig tittet, når vi snakker økonomiske i svinne eksporten, så vil landbrudet slå at vise og tale om det, der hedder fedevarkling. For det har de en meget bedre økonomisk argumentation, hvis de tager krandt på for Karlsberg og en syge, og vedens er været, og alt muligt andet med i den økonomiske diskussion. Men taler vi isoleret svinne eksport, som er det danskere, der er imod. Karlsberg er det jo fin nok, at der bliver brøgge nogle øl. Man taler, at vi isoleret svinne eksporten, så er den økonomisk argumentation. Vi er ikke dårlig, og så ender vi med det spørgsmål, når man får gøre ved det så, og det er der ikke noget svar på. Så det var så vi ikke så gerne ned, at den var ikke kun osnakksvindeksport. Så det er sier altid, du vil bare lukke hele landbrudet eller ikke. De lever den strømmen af der, fordi vi kan få der til at løde som ind, at vi lukke hele landbrudet så stort i lidt stærker. Det er en form for upræcis, raterik, og så er det jo typisk den, med at vi skal udvikle ikke afvikle landbrudet. Men jeg har aldrig mødt nogen, der ved afvikle landbrudet, for de fleste folk vil gerne noget spise. Så er der også en græner landbrudet, som alt den her svinne eksport eller svinne produktionen, hvor man kan sige, skal vi kigge på og gøre det her til noget lidt bærdøgt i stedet for. Når man hører dem med fodverkløn, argumenter meget, meget, meget tid blev prækt op og fodverkløn, når man tager alt hvad det er omfærdet. Så det er både alkohol og dændsygmer og dænder andet, så snakker vi i et belyb, der op i mod. Jeg tror, det er 200 miljarder kunder om året, hvis jeg ikke husker at føre det. Hvor er ud og alt færd miljarder? Hvis vi skal skære alt dandet væk og viser tilbage bare med svinne eksporten, hvad for et belyb kigger vi så i nye her? Circaudatretretvet miljarder. Der skal løde faktisk også til fodverkløn, at der er en kæmpest over krede var og tjensdæmport for at dræfte hele fodverkløn. Netto-export til en afkild, så står man. Men vi skal ikke krediske fedverkløn for denne skøn. Det var fra siser, så er det hele ekstørre. Mennes vien eksporten er lige om mig, en 830 miljarder kunder, og det er eksport af alle fabrikale slagt riprodukter. Og så er levende små krediske som jo er blevet en industri, der eksplodererede sidde en 830-sgiftet cirka. Der var praktisk tale ingen, og nu er det største del af de krediske fedt i den danske produktion, som køres ud og landet, når de te uger gamle, var jeg cirka 30 kg. Og de kører sig til opfedning i andre landen. Det ved du godt, men det måske er mestet, at de er sider. Det er enligt kommet myt og medding. Og det samlede retter kravl, hele svinneret med det, der har noget med kredisene og gør. Det bliver der eksporteret for cirka 30 miljarder. Og til det er der en enorm kred, var er James D'Emport, mest alt søger. Der skal mere produkteen i den fodoblanning, så vi lever vorebrygkorn. Vi får skæl i korn, så er der i Danmark, vi foder svinne med, og så banner vi det samme søger fra søger med, der er en, 4-1,5 miljoner tons. Som vi siger over at landen på Kimbet-ri-bulk-carrier, der får regner helt sin, sylder ude regnenskår. Det er en helt anden historie, jeg er også en meget for fedt og land, så det tale er ikke så meget om. Hvis man går og viser noget, så er der en historie, jeg fortællet det, jeg ikke er. Folk i søget er mere, der bliver sprøjtet med alle mulige peste i sidder, Danmark og Charlotte, en masse om. Denst de kan man gå ned af, hvordan man er handt ordlig weekend. Men det er en enorm kred, det er det, vi snakker med ekonomin, en enorm kred, var og James D'Emport. Så er de 8-3 miljoner, der er det måske i dag, der har de talt her. Jeg ved, jeg har hørt på vandreforn, og det er du sikker, der er også der under regner på det. Vi har et halvvæg, i Holland har det lojt lavet nogle af dem. Men det måske i 25 miljarder i netto export. Og det er jo et exporttalt. Når du ser netto exportt, så er det vi betaler for, det vi importerer. Ja, så søger han, og fjerner det, så vi kun kigger på, hvad kender vi, og så fra regner vi alle det vi betaler for for fod og ind. Så netto export, der er en kring 25 miljard. Hanen spælgangsetalik, når det hele er, når den krede var og James D'Emport, der er også noget med det siener, og nogle forskellige ting, når man skiner, vi bruger til at høste markerne, der er så det, som vi skal købe. For at kunne her den eksport, så det er jo penge, der fisa ud og kongret det igen. Så så har vi tilbage med de her, om 35 miljarder kroner. Og det er det, jeg kan have, 1 procent af det. - at den danske samlet varer Chains dexport, som er lige over 2000 miljarder. Så det er ikke så, at vi går på en numsen, hvis vi misster dem her. Og den næste samtaget man skal i nye, er, at de penge her er ikke penge, der bliver betalt i skat. For når de penge her, de så er i Danmark, så skal der overholde den masse andre udgifter til den større stødgifter. Danmark er fodderproduktion, så måske er det vi putter allermist, landbrustødde, så det er den større stødde, så er det et hæktarstødde i landbrustødden fra EU, som vi måske også lige skal snakke om. Men det er det, at vi giver den større stødde. Men der også en masse andre omkorsning, der skal bygge stalle, der skal mædere, bare der skal alt muligt for skælge ting. Så når vi når tilbage til hvad der egentlig er betalt i skat, så er det der ned, lavet et tilfret miljardbeløb. Det står bare ikke på vul med externalitet og landbrustødde, og så videre sig for fællesskabet, at en dårlig industri er her, men for fællesskabet økonomie er det også dårligt. Okay, laz lige hængen fast i det her nu synes jeg med et et tilfret miljardbeløb, som det som landbrustød eller svinnexpåen bidrer med til statskassen. Selvskabskabskat, indkomskabt, hvad der nu kommer ind fra den eksport med industrield. Der snakker vi et tilfret miljardbeløb. Jeg snakker omkring 6 miljarder, ikke sant. Jeg har væk sat et tal på, det får ingen ved det. Så det vi kan lave i landets skynd. Det er nok ikke helt forkert. Jeg tror det er laver. Okay, hvis du sammen i det mand der eksport industrield. Aha. Så ikke den højende kan man sige. Et tilfret miljardbløb, hvis vi så kigger på den stødde landbrudet for, så er det, hvis vi rejner dem, som kommer grøn 3-4, der vil rejne ikke. Tarsytte også ved at spede. Så kigger vi på en stødde, der ligner en tot 15 miljarder området, ikke sant. Hårdig hodrening så lyder det som om, vi giver mere i stødde til svinnexpåen, ind i bidrer med statskassen. Det er så for hele det, der hedder landbrust, komplexet landbrustødden, det er på de der 15 miljarder. Men også for svinnexpåen, som man mindrer, fordi det er jo kun de fået og grøder de har forståndning. Det er stødde til deres forstning. Men du kan se, hvad den grønne 3-4, der er den helt beløbet, der skal til svinnexporten. Det er jo en frimid som den grønne 3-4, men ellers kalde det, at det er en gøle outtale. Det er en outtale for at beskøge et forstvandmøl i mod alt det gøle, der kommer fra alt i svinnestall. Så det er faktor, har du fuldstændig ret, at forfælleskabet, der tager vi en formå på det her, og det er til, der er så alt de andre ting vi ikke får. Så natur. Jeg kommer ned fra fald, så jeg kan jo hjem til poeske og jule og hjem og besøger lille morsåning, og kigger til høj og venner til at tænke op. - Hvor blev det da? - Hvad er der skæt ikke? Jeg bruger med din ikømmehavn nu, og jeg har mere tid i natur, fordi jeg spiser en tur i fra eksperier her, og jeg har ikke natur naturen. Men går mere rundt i stillhed med det, jeg har de kring mig ind af brudet i landet strækterne. Så det er jo skængerene. Vi ville jo aldrig finde, at siden er bløbet i en svinnestallig fra eksperier, og det sker man bare i landet strækterne. Det er bare vildkådet ikke. Jeg står ibage af, at jeg får nye dømmer, man får vendt, når man bor på landet. Savn det? Men hvorfor? Der hummer lige det tak, der hælder en af, hvor hun blev grillet lidt eng. Okay. - Men hvorfor? - Ja, precis. Hvorfor sker man, finde sig, det er jo vores demokratiæng? Når du har sport, du ser, du har undersøgt det her med. Hvorfor skal vi ha den her svinnexport? Ja. Har du været ud af spørre, nogen af dem, der stopper mål for, den er der har du ud af spørre? Danskesfine, procent. Lænbrorføde var nogle de partiere, der er lidt mere landbrusbegeistret. Fakstemles noget, som det kunne være vendt. Har du sport, nogen af dem, hvorfor skal vi have den? Og hvad svarer de? Ja. Jeg vil ikke have den nogle navn på, men jeg har det her. Jeg taler rigtig meget til at få en række dem mange, både løber viste og frisvine eksporten, som ringer til mig. Og starter mere sige, du er lidt mere for noget, fordi en dengang du var begrenet og sådan noget, der jeg godt har. Og så får vi en god snak om, hvorfor jeg har den holdning jeg har. Og også, at jeg prøver også, gi mig for ståelse for, at du har været ned og lån 30 miljoner i banken. Og du har en aftvæld med din bankret giver, og du har en belægning på 100.000 svinner mord, så det er så svært at komme og se. Nu har jeg en venfæld for en plan, der har slet følt den. Og det er det, for som vi skal snakke om, senere, at vi skal ned af en far bare vej der funger. Ja. Og ja, ja, jeg har snakket med vinstrummen. Den sidste jeg tæld med, han sagde til mig. Det er der rigtig godt svab på, men det behov ikke at gi dig. OK. Og så præser jeg lige sådan fem sekunder mere. Og så sagde jeg, det er tånet, det er der ikke at svare på det. Jo, det er der rigtig godt svare på, men det er ikke forpligtet til at gi dig. Så var sådan en her, der er det hele OK. Så følge jeg det, det er jo friværdende. Nu måsive, hvad du løster. Aha. Og så sagde jeg mod bilen, så var min kollega, og så fik min lille kriner over det. Hvad så, han kan jo vide, hvad det er. Fænt sker at husk næste gang, jeg har dejt landet. Jeg kan svare på. Så en siste op og der er tage til at bage ikke det gitte, når konensper har været i går. Ja, precis. Hvorfor lukter du sådan lidt frem og kvinde? Det der rigtig godt svare på, ikke det der bage ikke gittet til dig. Det er ikke forpligtet til at gi dig her. Du ikke min far. Ja, precis. Jeg skylder dig indet. Hende, jeg er jo godt ting, man lige, og har lidt fastet det her med støten. Ja. - Fordi, en er det. - Ja, det er det, og det er noget, der hvor det ikke godt kan blive en lille smule, kompliceret. Ja. Fordi, altså den, der med ikke tage støten, den er også en rimelig lige til. Så hvis du har en tønland eller en hektag, så får du typisk omkring den 1900-kroner om året for at dyrke den. Ja, der er man sig et det penge for at landmænde dyrker deres marker. Ja. Det er noget, man har givet det noget, du giver i U-TD-uppetsk landmænd, og det er så med hinblik på, at de skal producere nogle fede være til os. Ja. Og man vil holde priserne lidt nede, så er fed med noget alkabital for os og ved os ved. Så den del af støten er også en rimelig lige til at forstå. Men hvad fornødestøtte er det, at etteres, at svejne produktionen får? Ja. Så seller man den, der meget lige til, så vil jeg lige vel godt lide dyrk ned i den øjeblik, fordi der mangler sig hjem de støtte kroner her. Kommer jo ikke frendanske stadig, de kommer fra EU. Ja, vi giver ping til EU. Ja, det gør vi. For det første, men for det andet er der også en rigtig stor flexibilitet, i hvad de her penge bliver brugt på. Ok, det er ikke løs for i. Nej, det er det slet ikke. Ok. Og vi er dem i EU, der disponerer alle mest af vores landbrudstøtte til de rekte hektagstøtte. 25 procent, jeg ved tror det er. Ok. Og nummer 2, det er tysklerne på en og først procent, der er ret stor for at forrest gælde ikke og nogle andre er det meget længere ned. Og det er det, der er såilet et af landbrudstøtte. Men vi har en flexibilitet, hvor vi kan flytte det over i såilet 2, som det er udvikling af landige strekterne. Ok. Og det er vi rigtig meget, har lavet udvikling af landige strekterne, de gennem de sidste 10 år, de har virkelig støtte til at bygne i svejne stald. Ok. Men vi kunne også bruge de penge på noget, når man de udgivte, der som er på lagt befolkningen nu. Så for eksempen, når vi skal købe sjovt, at den grønne 3 par eller skal etableres natur, så er vi der. Så det er, at vi tar den her støtte vi for fra EU og så giver den til fodderproducenterne for at sige det livet, der er selvfølgelig et ekstra ikke. Men det er på fredagproduktion det handler om. Ja. Det gør der en mass rejning, og vi i befolkningen i stedet for at samle op for at beskøge etvårdsland. Der er en masse miljø til tag, som vi kunne bruge den her landbrudstøtte på også. Eller vi kunne bruge den på at støtte det nye landmen, eller små landbrud, som man gør i rigtig mange andre landen. Så det er direkt op at skate på over nedslommen, fordi at vi skal betale urrejninger, som vil også kunne betale. Men de penge, der er bare lige for at sige et ekstra støtte, den ikke er helt så lov, som man måske kunne trokne var. Og lige for at blive det her, når vi snakker om det danske er hjæl og hvordan det danske landbrudst er hjælpåes. Hvis vi nu kigger på sådan en, vi ved, at 30 % af Danmark er opdyrket. Det er sådan en se, det er det, at det er kommensynel marker. Hvis vi kigger i verden, der ikke nogle der gør det lige, så man er bange af desen, men det er også der. Og man kan sige, hvis man skal komme med sådan en giden, man kan en lille lille, hvad siger man snakken lille, på vores vejens, men sige, hvor slanne er også extremt dyrkbart direkter. Så det kan dyrkeste helt, men det er jo ikke en gode nok underskuldning for, at vi bare ville jo lave Danmark om til en mark. Altså, hvis du selvom det hedder Danmark. Men fuck, han er ikke det, man. Du har vore på, at det er det, man. Vi skal have kalt et danen med det, lige så med malte Ipratier. Danen med det. Hvis vi lige kigger på Danmark, så er er 2, 20 % af hele Danmark. Det er fodermark, hvor jeg fodder det godt til sving. Ja. Det vil sige, hvis vi sætter også ind, hvis man sætter en buds fra skan, om man kører ned til møn, så ved 2, 20 % af det du kigger på, når du så kigger, det er bare fodermark til sving. Hvis vi kigger på Danmark samlet igen, så det samlet se, at stedet med en 4-45 % som er fodermark. Så altså 2, 20 % des og sving, og de resterene procent des og primært kvæg. Så var der selvfølgelig gode noget til kylinger og nok en chat til kalkugner og lidt tilhest. Men det liknere op halvdagen, der er fodermark og det er fodermark og fyldermist. Det er så sving. Hvis vi har nogle ambitioner om, at vi skal elukere noget plads til naturen, så er det måske der, vi også bliver til at tage noget af det fra godt. - tilbage til støden. - Nu er det en anden dæst. Jeg synes faktisk det er rigtig godt. Vi prøver lige for at snakke om, hvor alandvalgene er, fordi det er jo virkelig et miljøplanlægning politisk spørsmål, som politerne har rigtig meget markt over, - når man planlægger over de næste 10 år. Og folk bliver over at skæne at de hører, at det kunde 10 % af de danske afgrødder, som er mad vidirektet selvspi, så at 4 % er fodder. Og så de sidste 10 % i det, som en planning med en biobransl og jultrærer. Så lidt forskellige, men folk bliver over at skæne ikke, hvor man tænker, og nemte det er vores madder stået i på mange. Men det er det bare ikke. Det er kronter fodder sving. Og det er, hvis du gør ned, og hvis du kigger på de konnsære, der bliver soldt i Danmark, så er det kunde omkring 6-20 % der er en der danske produceret. Ok. Ja, hvis du kigger på folk så 9 % - - så rastende det er, som noget, der kommer fra ud af denne. For nogle af de her afgrødder, er det færd nok, at vi køk dyrk, er at bl.a. bananer i Danmark. Men selv hvis vi kigger på den noget, som ebler, for eksempel, som Danmark er meget egnet til dyrk, og giver over, at vi har haft så mange ebler så over, der i Danmark der har forsvundet en. Det er lige prædt. Evelte produktionen er faldet drastisk, og så til gengældt er det så fodderproduktionen, den er så bare stedet til svarning. Ja, også. En af problemen, hvis man laver den her store produktioner fodder, er, at der har de her mindre brug, så der får det første langt flere arbejdspladser. Vi har færds arbejdspladser per hektar i hele EU, langt under EU gennemsnittet. Ok. For de har de her kæmpe store, hvor man har, og det er også en anden udfordring, man har kæmpe store maskiner, som man er ned til at fjerne alle Markskell, Lehighen og alle de 3, der er rundt omkring. Der er jo noget natur, jeg er længet, og så får jeg skælige tre, og så er det måske lige en sten på mig. - hvor der kan være lidt dyre liv og sådan noget. Man får udnødt de her enorme maskiner, som man bare skal bruge til at høse det simpelthen. Kort en ind til at få dig svin, så er hudet om man alt det herring. Den sammenhænger man kunne have i naturen i afgælde af landet, den for svænder fulstændigt. Det er sådan en anden konsekvenser, at det bare ikke skidt hyggeligt, at der er en svinne stald i. Men kæmpestor af mig, så er det nogle små landbrug, man løber selv. Så ville vi være hyggelig. Så du har fattet den langen, det er en del af strukturevet i landbruget, der på alle mulige måder er uhelde i for dem der ikke deltager i det. Som det nu bare er. Det var sådan andet problem, hvis for at være svinne på en nytsodaget, så med harmonikrav, så skal du efterhånden være gode sig. Jeg gjorde et boksstervlige forstand, at du skal have mere en 500 hektarik, og skal have noget, og sprede gøle noget på. Stort drift for, det kan betage. - Hvad er harmonikrav? - Det er det, der egentlig begrænser svinneproduktion i Danmark for nu, fordi der er ligesom olbætser, og du kan bare køre løs. Så det der begrænser, der jeg har blikket, er, at du skal have den jord, der skal til for at sprede det gøle ud, som dine dyrer de kommer med. Svinne de store overskider over hele vinteren i gøle tanken, at de skidt op sådan et trammegull, og så bliver det på en bedre en gøle tank. Og lige omkring nu, der er de ved at være følge det, det var de også være på ugersideen, og det har fået det lidt køret ud på fråsen i jorden gang, men det er lovligt. Men det skal så hele søge over landskabet nu, for at dyrge alle de her fået afgrøder. Og der skal du her jorden til at sprede gøle ud, så du ikke spreder for meget gøle ud på en hektar-landprojjord. Så det er det der begrænser, svinneproducenterne nu. Og det er forgært i mening, fordi det her svinneproducenter købe hele egne, når de skal udvidde deres svinneproduktion. Så man har et sted, det pånede jeg alt deres gøle. Det er rigtig ud i, og der er så drejen i alt det jord her, fordi det er et vort land, og det er jo ikke, hvad jeg får vort til de her afgrøder. Så der er drejen, hele danske landskabet er drejenet, så der vil være mange flere søger, hvis ikke man gjorde det her. Og det er med at se, hvad der er i den rigtige ude i år. Og så bliver der drejen i vores flere år, og det er så der, der ikke noget lige ud i flere årne. Så kommer der for meget energi, kvælse deres kvælse i miljøet. Og så kommer den her alle opblomstring, så der er alle aljørne falder til pun. Rødner, det bruger ilten, og så dør hele ekosystemet. Ja, og så er der vi mere her 0, og 109 køsten af danske farvan, god økologisk tilstand. Og så gik er vi mod på den, og siger, "Fænden er i gang i valgen." På trods af, at vi har et vandre af med de aktiv, som vi bliver ved med at skubbe. Nu er det 27. juni, at vi skal prøve at leve op til, at det der siger, at vi skal brængere ikke samt 12 % af det danske vand, i det der hedder god økologisk tilstand. Ja. Og det er for mor, vi bare er ikke. Nej, hele lykme det. Kan jeg ikke lægge noget tange, hvad jeg kan stå og blåke, at jeg kunne noget nøgge. Så der er lige lidt udfordt af den. Ja, og så er det rettende af rænsningssanlik, der er spille vand. Ja, ja, præcis. Den bruger smyderne ikke, at det kommer for rænsningssanlikene. Man er så 30 millioner svin området, der spiser 10.000 klor i omdagen, og som skider de rigtig vil landeskabet. Man skal ikke være miljø eksperteret for at forstå. Vide med, hvis man er miljø eksperter som stiger i market. Så sker man det samme, hvis man skal ikke være miljø eksperteret for at forstå, hvor udfordringene kommer fra. Man kan også tage ordentligt de her 30 millioner svin, som vi har produceret området. Så skal man også huske, at vi har over en million kvæge, og vi har på altid på en der mere 20 millioner kylinger. De er dyre, as de skider og de piser ikke også. Ja, og det er jo det, hvor man kan se, hvis den her samlet masse er dyre, hvis de skulle skide og pisse mindre end også mindre end så skulle de unærmest ikke skide og pisse. Og jo, at skive man huske, at det er slamt og kommer fra spille vand til en legne, som Randse fra. Det bliver så spret ud på markene ikke også. Og det bliver Randse. Ja. Det der kommer i vores søge, at det går ikke med Randstingssanlik. Og vi har jo et blændt i bedste i hverden overhovedet til Randstingssvans, og vi blændt i bedste i hverden til et afblir overlipsbygningsverkere. Nu bliver det sådan lidt teknisk snak, fordi at landbrug og fede var landbrug, så lov vi en kører i de her mye derude på pæler. Den seneste, de kører ud med at det er jo forsøgningssækkerhed. Vi skal have lige svin her, hvis der er udbrudet en kris i. Men det sidste vi har profer, hvis der er krig i kongrede, det er millioner svin, som skal have 10.000 klorier og vand og strøm, og jeg ved ikke hvad om dagen. Det er for at man begynder at krav i de her ved til en her bedreadskapsplaner, for der er jo nogen kvikke vendensker. Altså, hver man tylde, hvad der klakker sig ud af, at der skal være nogle bedreadskapsplaner, for hvad vi gør hen kriges med alle de svin her. De er jo blevet mørkelagt nu, fordi man kan ikke betale befolkningen, at det er ikke at nå med forsøgningssækkerhed at gøre det et kæmpe problem, hvis der er udbrudet at krig og vinden ikke kan få søge herover. At landen eller vi kan komme af med svinene. For der er ikke nogle stald hern, der er designet til at de skal opføle sig mere en 6-month. Det kan ikke blive stående, der er en, det går ikke. Så de skal krav snedet, og man kan køre det på en måde. Det var sådan, de gjorde det, Gina ikke. Man kører dem levende til at holde, og så skubber dem i, fordi du kan for mange til, du kan slå dem, der til, du kan ikke aflige dem og slå dem. Så noget til hattestorthållet, bare glæsspillen op til det, skubb dem levende ned i holdet og helg i over. -Gjør det til at gina? -Ja, da de havde svinet pærs de 18. Der er ikke andre måde at gøre, hvad skal man gøre, Alexander? -Det er for meget bivemer til, du kan ikke gøre. -Næg, hvis man skal aflige ud en masse millioner svin, 12 millioner svin, det tager skulle jeg noget tid. Men om det er eller gærskavret, er det samme samme. Der er det her med det, at vi inden på, at vi snakker om det, men når der går sygt om med sådan besætning, som man bange for os, at nogle af de er sygt om, hvis de nogle gange også kan komme til at hoppe til mennesker, for ekseverne. Det er det, hvor der snakker om det, der hedder Sunosa, hvor det vi har gjort med vores landbrug. Vi har en stor, mængde dyr samlet på exerlig mange salmereplads. Det er en stor humogen masse af dyr, som er perfekt for virer og bakterer til at komme ind. Det er klamyter på rådskildet godt. Der er bare. Man skal være meget forsigtigt med sådan noget der. Hvis man har det med svinet til at land i verden, og der er den her risiko, så er det noget vi bliver nødt til at tage højte for, fordi det kan være folkesundhed. Det er spesielt med svin, fordi de er lige nødt og så meget genetisk. Det er der deler vi nu, kan du gå snøfter over en inførende, så der kommer ud fra svinne stallende. Men der er sådan nogle, der er specielt den, der er kæmpe stor problem. Den er en her med tysylin resistende, der stager for de koker. Så en almindest, der er med en af smine ima sig. Så er den der CC-3-9, hvis folk beslutte op. Der er en anden inden der også lidt på vejen, men det er den der skrede mest om. Det er en staffelig koker bakter, som man kender for, når man er i et rendingscenter, mest i udelandet eller om man får den tid ofte på fjerne. Man så er en staffelig koker bakter, der har fundet sin vejen i svinne stallende. Den er blevet behandlet med et prædspektor, antibiotikum, og så er det landet til et tracyklin, eller sådan noget en masse gang. Og den er så begyndt at blive modstandstyrkige over for det her. Det er et problem, fordi at hvis du får en ref på arm, eller sådan noget, og den trænker ind i din kropp, så du bliver sæptisk. Du kan dø, at du får blødforgiftning af det. Lærende kan ikke behandle dig inden det. Eller jeg har snakket med flere, der har haft mange spedbørn, der får det. Så syg du også, så skal du ikke hjem nogle vand, ved de antibiotik, at du skal have en masse antibiotik, at du kan kunne være sikresmal muligt forskellige. Selv et halvdorg efter, kan du stadig ikke være fri for den, der kan stadig hængen i din næste på ordentomkring, og finde vej tilbage ind i din kropp. Det er noget rigtig råd ikke. Så udsund med det, at en antibiotik, kan man skal have de kuer, og hvis du er lidt svækket i mønnsvækket, hvis du har en annens ytter, så dør du. Bør du sæptisk, at dø er det? Dø, man kan ikke. Når man går en slæt for, hvis det kunne la sig, så gør jeg tak. Hvordan nu stømene er ordentninger? Hæktastøjen, det er så det, at hæktastøjen er så ikke bare lov, så den skal bruge på at give penge for at man dyrre meget. Det kan også gå udviklinger land i strækter, og der har EU-sland, så det kan de selv vælge, og den de vil fordelige, ved han de har søjler, du starter. Så er det et sål, et sål, et såv. I den magt bruger vi med så 35 % på det penge for at dyrre gange, som så 4-5 gange fodemaker, og så bruger vi en del af det på udvikling af svine forbrækker. Ekså meget mere nu. Men det kan jo overveje mange år. Det kan jo overveje. Hvad så, hvis vi kigger ud over, hæktastøjte, hvad funder du støtte, er der til det her, til svine ikke på den? Ja, så vi giver en del støtte til den fulstændige 100 % uof hæng i forskningsinstitutionen Seges. Ja, som godt nok er alder landbrug og fedevar, det stedet at løbe i organisationen, men så er man total uofængig. Ja, stiftet landbrug og fedevar også. Ja, ja, og det er der nævendt domene navn, så vil vi lige med det, der er svinevalg, som de øjet har putt ud noget på. Det er meget gæne at gøre i den kigge på det. Ja, det er det med svinevalg, der de købt er landbrug og fedevar, men den mael som er angiddet der når de har købt hjemmesiden. Det er en seges mael. Den fulstændige uofængige forskningsorganisager, så det er uofængigt der. De får nogle penge til at forrestige svine, for eksempel. Der er jo landbrug og fedevar, er det her kæmpe store aldelsældskab der hedder Dan Brad, som leverer det mest af det sid, som man inseminerer af svine med. Det er ikke vildsvind, vi går afler på de forte første for vild. Det er udnytt, du skal have nogle lidt mer domesiseder. Og så skal de voksen 70 hverit. Det er også tilbage til den fod, der snakker man lort i vandet. Det er jo ikke ligesom et mændenske, fordi de vokser fra de 10 uger gamle vokser. De er med mere end 1 kilo om dagen til de 6 måneder gamle, og var jeg 100 kilo opligere slagtet. 1 kilo om dagen? Der er mere end 1 kilo om dagen. Det er jo banandet de her aldelsprodukter, og man er ikke en genetisk selektion, har man hele tiden valgt de kristævakset hård og de er, der er sådan nogle modereinstinkter, nogle andre forskellige ting man aflæfter. Man bliver der givet penge til at forræske i, at man laver de her. Det er så sikkes. Det er så sikkes, som forpenge. Og så er der afsetningsframme, så hvis nu, laver sige landbrug, er det kunstateret at unge mennesker ikke spiser som meget krisøkket, så får man nogle penge, nogle millioner kroner til at forbentet det. Så man hører nogle info, så laver nogle madprogrammer, nogle youtube kan alerligt forskelligt for at forbentet til spise, når mere svinne køder. Og det er offentligt støtte. Det er offentligt stedet. Ok, så når vi hører det her med, at vi producerer det der efter spørg, så bliver det også brugt offentligt i mydelet på at skabe den efter spørgsmørsel. I unge svel. Ja. Plus at større stingene produktion er tækksport, så hvad vi spiser, der er en meget betyder faktisk, så meget for, hvordan det danske landbrugse er ud. Og sådan med at se afgivsfrittals og ikke noget afgivs på diesel, på trods af det en stor tung maskin, så det der udlægger vejen i land i strækken, så er der ikke rigtig noget registring, så der er vægt afgivt på. Det er jo også en slags landbrugstøtte af det, eftersom man rejner det ved. Ja. Sådan med at sve skalige her er deres støtte. Og så er der jo det faktisk, at vi samler alle externaliteter, der op, som du var ind på før, som i mange sammenhænger den absolut største støtte. Altså, at der kommer en regning op fra Albo om at det drækker vandet koster en miljard kroner og randelse. Det er på under nitrat. Det ved vi hvor kommer fra. Det kommer fra landprudsektorn. Det er meget af det, fordi jeg er svinne staldet. Så det er også der samarlede en regning op. Inden vandmer jeg gørne i Albo eller nu har de stedet understatende, så det er staten måske der skal betale det. Når vi skal lave en kronen 3-prenn, fik der for meget givlig i vandet, så betaler vi. Kreddelskering, vi opret holder vandløb. Der er så mange regninger, der føler med den her industrie, som vi samler op. Det er så, der ligger i de her extinelitekter. Det er, som en landen virksomhed eller industrie, de producerer noget. Og så er de fikter, der er der også været positive extinelitekter. Det er servissebarsælder, men de er negativ extinelitekter. Det er for eksempel være taptomsætning i det kyskende af fiskere i. Fordi, der er så ikke noget kvælse til at få af landprud. Vom man kan sige, der er nogle omkostninger her, fordi vi mister nogle fede, var det ikke for et torsk fra givligere af havn. Det skal ikke indre ender, som noget af, at svejneproduktionerne skal betage. Og lige for at holde fast i det, at du er snakket med sægige, så den har støttet til omsetningsframmer. Det er så, at det er afsetningsframmer. Det er så, at vi prøv at mille afgivet for den. Der er også nogle EU-medler, der kommer nogle forskellige steder fra. Havsetningsframmer, den kampanjende, der er ved i tale, der kommer de fra EU-medlerne. Der kommer en masse steder fra en kæmpestor, et journalistet, som i direkte omkostninger, hvis man skal snakke om fiskere. Det er køsten her, som vi gik ind om mange flere penge på. Nu kommer jeg over for den brængsene i. På falst. Der har vi en masse cykelrotter, der magger redrotter, en masse cykelrotter. Der kommer ind i receptionen, de siger, at det var en skøntur, men kæft var der stange. Det har selvfølgelig også en inflyldelse. Så er det bare de dext, der handler om vores liv, vores adgang til naturen og adgang til vores adeland, som er svært at sætte kroner og ørbev. Man kan sige, hvis der er en enkel art, der uddyrer det også svært at regne ud. Men der er så de her økosystem-chens, som vi lige hård i røret på, som man kan sætte på formel. Er det at være koster, hvis der ikke er vandet at det skal regne sig sænk? Ja, eller koster det i sundhed, så der er så meget måned, jeg er ikke luften for at gå for at luftvejse i cydermorne omkring de her staller. Ja, og så er det sådan noget med, hvis vi tager et vådermråde og drejer det. Vi tørger lægret det, vi dyrger det, så fixerer det ikke længere, og ligesom meget CO2, som delers, vil gøre vådermråde, fixerer typisk bare en ord meget CO2. Og så lige prøvske vi en klima af fægt, som vi faktisk mister. Og det har også en værdige, fordi de klimakriser de fokken dyr, men. Jeg måske, fordi vi politisk har besløgt beslutet, at vi skal reducere vores CO2, så om man tror på klimakrisen er lej, så der er sådan regning der skal betale sig, fordi vi skal reducere i deneste i samfundet. Og så kan man sige det sådan en lidt politisk skapt etternalitet i den, for stand, at det kun koster noget, fordi vi har beslutet, vi skal reduceres CO2. Fakt om er der bare regninger skal betale sig. Så kan man diskutere om, man synes det er rigtig eller forkert, men konton skal stemme, jo ikke så der skal betale sig. Kan du lige det vandet siger, at jeg er trækker her? Er det fra Alvor, eller hvad? Nej, men det dansk sig, det er svært, økologisk. Men jeg tænker ikke over det. Nej, nej. Det er nok jo, det er også en smøj, at jeg er klar til at glas råd, vi nye og nægger, så når jeg lever lige ud, ikke så. Og det skal jeg løbe på, man. Sige, jeg har meget en drækker vand, hold nu kæft. Et argument, der når man tigtører, faktisk er det de primære argumenter. Det er, hvad med arbejdspladserne her. Ja, hvis vi nu tager og siger på noget at høre, den er og svine eksport, ja, ja. Der er lige nogle negative effekter for Danmark, men på det jeg ser alle de arbejdspladser, vi skaber. Så kommer man, vi har været i nok tippe svinevalg, der det kan. Og jeg mener, der stundet med, at de arbejdspladser, der bliver skabt af de der svine produktioner med aflige der arbejdspladser, slagt deri, og så videre, der snakker vi sådan noget 33.000 arbejdspladser her. Hvad med det? Er det ikke noget, vi lige skal tage hensyn til at der faktisk også nogle for, der er lige som leverer det her? Ja, så som jeg forstår det, så er de 33.000, så er det med ham, og så er det ikke noget, der skifte at dække på lærspilen der kører svine og så er det virkelig med det hele. Han ved at skridde her der arbejder, han misst er bare en lille kunde. Ja, okay. Så måske 15.000 nærmere, men vi går også i 33.000, det er også vind. Hvis vi reducerer kriminaliteten, så er der færre klar mest og der skal udskift vinduer. Ja, ikke. Da klar mest og der så laver en organisation for, og har haft mere indpås kriminalitet, så de kan skifte nogle flere vinduer. Vi nødtiger planelægt vores samfund, så er det bedst for fælleskabet, uden af det bliver fascistisk selvfølgelig. Men det er vi nødt til. Det der også gælder lige præcis i denne industrie, der er det nogen dårlig arbejdspladser. Det er lavet løn, der er rigtig mange arbejdsgæder. Og derfor har det været rigtig svært at rekruttere danskør til de her arbejdspladser. Så nu forholder det sådan, at mere en halvdelen, at det er en der arbejder i svinne eksportindustrin. Det er impotere, tidligere var det meget æsterarbejder fra o-krainen, men de har haft lidt udfordringer, der gør et mændende, ikke så gerne må rejse ud af landet. Nu kommer de alle mulige steder fra for Nordafrikaasien og Elmule, og de er på sådan en hund kulturutvikslingsordninger. Så slet ikke bare tiltængt, at man skulle bo på denne måde, men det er så bledet for at man kan at have dem til at gå til fem og fem og fjers kroner i timen. Og så laver det her meget håber med nu al arbejdet, som det er at flytte søger fra træklighedstall til farstall og til løbestell og så avelig uallige dødekriset, som den primæ arbejdsbjørte der, ud i den svinne eksport der. Det samme gælder slakter i, og der er jo også rigtig meget istio-ps-garborskraft. Og nu, alle mulige steder fra, og så før et tiden var det meget istio-ps, nu er det alle mulige steder fra. Og du sier det haldingene de arbejdspladser der? Overhaldinger. Overhaldinger. Og så der så ikke så mange dansker, at lille smyder arbejder. Og der er nogle dræftsleder lidt forskellige. Det er ikke at der er nogen udmærket arbejdsbærd til nogen dansker, men det er ikke mange. Hvad så hvis vi kigger på dem, der har de her svinnebesætninger, dem der er lidt med? Ejern er dem der er svinneproducenterne, der er hvor mange er der dem? Så det er ikke talt, vi har en uge, det får vi få op med snart, men det er sådan i ommeringen der er tusen besætninger. Tusen tusen. Der har været en hele enorm konsolidering i gennem de sidste mange år. Hvad vi tørt konsolidering? Det betyder, at de står op og kibler de små. Så er det meget simpel. Så der kommer meget færre ejer, og de ejer, der er de er blevet kæmpestor og de tjener os penge. Så de har en øde af en kapital, og den dittjener rigtig mange penge. Men de basaltet også jord er, det er også meget af os fardninger. De kæmpestor og de ejer om spekulandter på en måde kan man sige ikke, kan vi bedre jord er. Kæmpestor og jord er jordprisen, der på varje været og også på den grønne 3-parten, der er med at sændre grunden til den. Og så vil det også er en udvikling, vi kunne få vent hvis vi fik gjort noget, hvis vi i en eksporten. Men der er nogen, der er gør sig her i årets bukstævlig forstand. Jeg er med at finde 100 hectare og har en sådan en kapital, har mange penge. De rige. De rige. Ok, nu så jeg har forledet en kæmpestor og jeg har spørgert for sammen, at jeg ikke har nogle regninger nøg op. Hvis de har så mange penge. Ja, men det er jo nok fordi at de er et godt kæmpestor i. Der er ikke nogen folk, der bliver rejerskrivet, jeg skal ikke se, at jeg kan forandre til at betale sig af det er super. Jeg ladde en gang i den tv-um med Mark Forskaldet og Christof Elerskolen fra CPS. Hvis du gerne vil gøre nogle suger, så prøver jeg til at prive det ikke. Der har den rigtig god penge. En ikke nu, så jeg har forledet, at fed var Fiskri og landbusminister Jakob Jensen fra venstre. Han ladde en post på Facebook hvor han skrev Stop Hitsen mod Dansk Landbro. Det var så, i forbindelse med det, at der var flere som har kritiserede Dansk konventionelt svine produktion. Når han siger Stop Hitsen mod Dansk Landbro, vim er det egentlig så, han forsvarer. Det lyder lidt som om, at der kun er tusen besægning siger. Ja, men han gør det, han skal gøre, som lærer at stiklere ham, som han er, han har selv sagt det, han er landbruk hjælperødere. Han er fra venstre og han er fed varminister. Han er der ikke for at være tag i befolkningsinteresse, så ser det meget. Men han er så af, at har også været meget dominiet, og landbro er fed var gennem mange år. Der er både op og ned i en bedsverket og rundt omkring i rødgiverstillingerne og der er det egentlig så og spællige for at giver dem lidt smule slag. Ja. Man det, han gør, er at han skaber den her strom an. Han prøver at se nu, at det landbrudet landdistrækterne mod bybefolkning, eller hvad man skal sige. Ikke hvor den virkelig samtag, der er faktisk tevrige, er der folk i landdistrækterne, som er mod svine eksporten. Men som vi snakket om tidligere, er det svære og argumenterer for ham i den situation. Og så om politiker skal han ju frame samtaglen, det gør vi også. Vi frame også, det gør vi jo alle samtaglen for at få noget frem til at få lave en primis, vi kan snakke om noget frem til et ene lit virke godt, vi snakker om. Og det gør han også bare ikke. Men befolkning er så blød, så oplyes det efterhånden, at han er kommentarfelt diger en ratio, som man virkelig kan fatt dig. Han får godt nok modvind på de opslate her. Typisk, at der er flere negative kommentarer, inden der er likespons opslav, vil det er meget mærke. Det er jo selv, man ser det ikke. Det her opslag hernede her på Facebook, der fik han tiske kigget, så skriver han slutter af en afmaskelive delvis du enige. Og så er der 139 delinger, hvor de fleste deler for at sige de ikke enige. Og så er der mere 1400 kommentar, hvor folk er inden og siger, hvad er det du snakker med at criticise af med dig? Kommentar med 800 likes, når jeg har alle sidde noget linende i sådan politisk hjemmeførre? Nej. Og jeg har også skit nogle ting, jeg laver ikke til, hvad det landt med, der er lukket, der er kommentars på at på Facebook. Det sagde han til at se, at jeg har en fornylde, det var de nød til. Ja, ha. Men det var noget med at de har rekruttingsproblemer til svine eksporten, fordi at unge mennesker, selvfølgelig, vi arbejder i en industrie, der er påkant med rasen af samfundet. Og det kan de se, hvis de læser, der er en produsmager, at det leder det til at de er, hvis man kigger i kommentarfeltet. Men de der myler, de har kløttet ud på pallere, igenom ordene, de virker bare ikke rigtig mere. Folker er blevet foropplig just nu, og det er jo bare skønt ikke, at folk er blevet foroppligste. Og ved givet, der er tid til færdlandskærligheder til at beskøtte det her, som vi alle så meget i fællesskab. De her 4 millioner hæktarer, som jo virkelig, er det vigtigste, vi har i fællesskab og skal passe på, ikke det, hvor os lander i hjælp. Nu har vi så i Danmark her. - og sender vi lige omkring melm 16 og 17 småkri i et ud af landet om måde. - Ja, millioner er 16, 17 småkri i. - Det er ikke at ønske. - Jeg stade med jer. - Stagen Carthaskelli, der skal lige se, ikke snåler på. Og så lever vi omkring en cirka af 5,5 miljoner kilo-svine køde om dagen. Så vi er lige som, kan man sige, det mest svine intensiv land i verden. Men hvis nu vi stopper en del af denne produktion, hvis nu vi sier, okay, det var lige lidt meget. Der er lidt mange negativexen eliteter. Det fylder lige lidt for meget, vi skal justere ned. Er det så ikke bare noget med, at udlærdigere fedt man, så fortsætter vi bare vores labt og så gør det det være. Og på den måde, så i global perspektiv, så vi faktisk får været situationen. På det første, så lærer vi når vi når til den erkendelse, snakker om, hvor Danne vi gør det. Det er supervægtigt. Derfor skal lige måde, som man kan svarpe det her, så kan man ikke kage det, som er det, at det er begreje for, at produktionen man lukker i Danmarkføder til Danneland. For første, så er der noget, der er udbudet af efter spørgsel. Og prisen på et kilosvine køde for en svinne eksportør er nu ca. 10 kr. og det er der hedder svinne noteringen. Og det er bare et produkt, der ikke har udviklet, og prisenet ved, hvilke halvjærelserne er fyr, så den er mest som det eneste produkt overhovedet. Og så, jeg slik, at altfor er det så en svinneproducent, laver et kilosvine, så får det en 10 og for det. - Det er jo ikke at særke, at jeg er mindre end at gå. - Det er billigt i hvert fald. Det er svært, når du skal have en svin, der skal opfæde, så huset, så så videre også. Det er også, fordi de har det, som de har det, ved de stalle der. Men det er jo, fordi at vi i Danmark, nu skal vi passe på, hvorfor meget er sporet. Man får de i Danmark ikke rigtig forældre produkterne. Altså, vi tilfør er ikke rigtig, hvad de, vi kunne hængde dem op på et loft og laver dem til sådan noget, skænke der har hængt det her lang tid, eller vi kunne laver det til bagkorn og ryge det og salt det, og så videre. For de, vi ikke gør det, så er det en rømmer, vi handler med. Den der har den billigste uge, seller ulyen, og det sammen gælder de svin her. Vi fik forædelammen. Vi seller open mindre, som de her 30 kg tivvårdskris i Udelandet, eller skal vi mår på mindre og sende ham af sted i Uge til forædelningen i allerede. Andre landen, parmaskering, er det jo danske svin, men de hænger om i en lærne gråde, eller gøle landet vimt, så de seller open for fem gange, som op af kyl, som vi gør. Der bliver de tøfordt i et tal, og så kan vi importere dem hjem og smid dem på bit. Vi importerer jo 130.000 ton svinne køder mård på trøs af, vi er de mest svinneintensiv land i verden, fordi vi nætter begge forædelar. Okay. 5,5 mj. kr. Som i øget også, kan trække sød og den der import, import, rejenskær vi hedder tidligere. Men, lad os prøve at se, vi kan holde os på spåret og fødder det her ud af landet. Et andet svar, man kan gi det her. So what? Hvad er så? Hæsterfødder til poelen. Pånland er ikke en lille landskab. Vi har lært at lærninger på slak. Vi kan måske lige tjenen på det her, så lad os lage den gør. Men der er jo et udbud af efterspørgelser, prisen for håben på svinne køde vilstige. Der snakker vi, så det betyder noget for den allmindelige borgere, for vi snakker en kronel og har landen kron per kilo. Man vil betyde noget for producenterne. Der var rasende Europas, der var lidt mere luft til måske, og han mæder vejder mere eller beskyttende natur, og måske gå rundt ud i marken og kigge lidt om der egentlig er synes om sødbrød, både som man eksperter eller steder ikke. Det er tilbage til det her, men er det en råvar, så skal vi bare tage nærk. æmpeproduktionen ikke. Og det tredje som var til det, er at de miljøkononomiske vis, men siger, det er siergang tredje det, som er i locasje. Det betyder sig. At hvis vi fjerner hundredesvind i Danmark, så kommer der siergang 3 og 3 viss vind andre steder. Primærdige EU. Nu, men jeg kan bedst lige det svarter hedder, hvad så? Ja. Der er slidt pas på Danmark, og så bekører man, hvad vi vil. Vi har ikke ansvar for at være derfor går i polen. Det er deres politiker, dem og de går vi. Og det er jo ikke sikker, at den der er enormt miljøskade lige produktionen, som der er ikke rigtig nogen penge i, for det kan udviklinge i svejneproduktionen. Og i altid er det rigtig mange danskere, der dræfter i polen, men der er spart for, at den enormt skade lige produktionen til polen. Det bliver de noget rigtig klade for ek. Og hvis de gør, hvad så? Ja. Ikke, er så. Det her er det, der er sæt fire svar. Nu bestildte lamporvede, var de bestildt en analys fra Krakka. For, hvad? Det er en fire over siden, hvis nok, som så udkommer, hvor de kunne kigge på præcis det her med elikation. Og der fandt Krakka frem til, at hvis udlandet skal leve op til deres klimafoplikkelser, fordi de fleste lande har en form for klimafoplikkelser, bariser, talene og så bedre, så vil elikation være på mellem 11 og 15 procent. Det var der et spalt. Ja. Og der kan man sige, hvis alle landet leve op til deres klimafoplikkelser, så kommer kun 11 procent af den svine produktion, vi vil reposite Danmark til opstår i vylandet. Ja. De har kun kigget på klima herring, hvis vi så kigger på miljø forplikkelser. Og det har med, at svindige producerer er så ret meget gøle, der kommer pen meget kvælse af fod i landskabet. Hvis du er tager en svine produktion af samme størrelse, den danske og integrer af et landning, så vi kan kun antake af udlandet ved over til den danske produktion, hvis de ok med at svigte deres klimafoplikkelser, hvis de ok med den miljøbelastning, der føler med, og hvis de synes, at den her ikke så gode for retning og gode for retning, så jeg synes, at det ligger lidt sådan en litsen til fjule som antalte, at det bare skulle opstå uderen blod luftdjudlandet, hvis vi reducerer dig også. Og præmisen, synes jeg, ind i os, er hver hans nærkom, som er, det vil ikke være dårlig at dyrere velfære i bogen. Det er præcis samme pladskravstallende retning, som vi har i Danmark. Det vil ikke være medlemmer, laver klimaudledninger. Det landbruffet var har selv betalt gode, gammel æst, London Larsen, 4 med det, der vil være i forlaget den rapport, der siger dig, der ikke er en sikne, vi kan forskæl. Det er ikke svært, og man kan sige, den fordel vi hedder i Danmark, det hedder vi faktisk, vi har en konkurrense fordel, som bare, at vi hedder en gode genetik, og den er vi soldt. Så vores IP har været i sådan en soldt til de andre lande, ikke vi har soldt aflstyr til andre lande, og så ikke. Ja, og sid. Ok, så har vi ordnene ud af de ordnene. Ja, for at du løber den. Det er det, jeg har sagt det før. Jeg har sagt en video. Det var ikke helt klar. Ok, så det er lekkæse, spørgsmål. Ja, det er fløt, man. Vi skal pers, på Danmark. Det vi skal foregåsere på, det er jo ikke alt de der indsiktshånden tænkes ud af fordanger. Politikerne, om det er lavere mig, eller hvad man skal sige, er at den er opentligt i bad. Det er som befolkningen skal i gang med at snakke om det, for det første måde, den skal gøre os på, og så får det andet alt det vi får Alexander. Vi kan få det bedste lande i hele verden, ikke. Vi har også en et grund til vi, og så går vi op, det er jo, vi var lige på kanten, den klætjer det. Vi har jo faktisk alt min ræl op, og så er det jo mere, men jeg gør, de har gjort, de bliver skubbenet, og så er det drejende af det, der er sannige år over i Bestejylland, og vi har bare måde at gjøre det her i Danmark. I det her mårene landeskab. Vi kan få den smørkesten nature, med de rejneste søger med, så lave lægger kvælse, og vi kan virkelig få det lækkereste økosystem i hele land her. Og det skal vi hans nærkere om, at når man bor i landesdregterne, og man skriver fra sin grund, man kan gå ud i gamle en heg, og så kan man komme ud i et liggert stysystem, ligesom man er på ferien, og går op af en bar, til at fiskere stange med heg. - Til en ødeland landeskab. - Hæk er din børn, og der er jo ikke en børn, og der er jo ikke en hæk, og der er jo en pløm, hvor det første, fordi det er vildt landmand, ikke her. De var jo også søge under coroner, og så lærer jeg spæssier, at de er stysystemer, og så er noget ikke man som udgangspunkt, og så skal man ikke rand rundt på landmandens marker, og der er jo ikke noget, og der er jo ikke en rand rundt i. Men et liv, vi ikke kan få, ikke i landesdregterne. En anden snak vi også kan have, er det bruglig priserne i landesdregterne, og så er det en anden svine stalt eller planlægger udnødt, så er det også stavnsbundet, du ikke sællet i et hus, og vi så, det er jo bedst i forbindelse med at det er minkprankt, og det er jo alt muligt steder i landen, ikke, fordi det er jo en stor intensiv produktion, men masset tungtrafik, der skal hænde kriset til slaget, men også skal hænde døde kriset, der er fordere leveringer, ikke der en masset tungtrafik, fordi man jo har de her bygning med halv trest tusind svine, og de skal jo, og så må du komme og hjem med nogle indkøbspåseren, en gang i mandelserisk, det er jo også noget frem og tilbage til dem. Så vi kan total revitalisere landesdregterne, og de kan sætte derfor, der så mærkelig er de borgerlig, som jo normal representerer landesdregterne, ikke denne vejlige demokratan, der vinstvors er ved at snakke om, at det er en kamp med dem land og byg os, men det er det ikke, det er faktisk landesdregterne, i landesdregterne forfår deres ad land tilbage. Jeg tænker lidt som om, at det er næsten en slagsang for denne vejlige demokratan. - De ser bare ikke det samme. - Nej. De ser flere en stor iberlige siden i det tegne, og den andre er sagt, eller hvad jeg ikke det takt, og det blev det svært sløf. Men i genstart, den andre dag, som jeg har kommet på videoen i undervalget her, og sagde hun kunne sagtens se, hvis der var plads til det i miljø krav, tror jeg, så har hun i krav. Hvorfor sagtens for flere svinne i Danmark? Det er samme. Men jernmarker. Som fylder 0,1 % er jælvis ned. Det er forgældig, men bare at få nogle gøle tanker, nogle svinne stalle. Det er også vigtigt, at hold fast i, hvis vi kigger på danskland, som et hel. Så bliver cirka 5,5 % det vi producerer. Det bliver eksperteret. Hvis vi kigger på svinne produktionen, så er det op i mod halv 5 % det vi producerer, om det bliver eksperteret. Så selv hvis vi laver en reduktion af svinne produktionen, så kommer vi altså ikke til at mangele skinget og fregge deler. Der er rimelig meget, fordi vi eksperterer sin svinne meget. Vi er det mest vignentensive land i verden. Så hvis man sidder tænker, "Nå, vi skal ikke reduceres vignere produktionen." Så skal jeg jo gøre flest, skal steje på polen. Så for det første, det gør du på skældere redder. Det gør du nok, at jeg ikke flest kan steje, men bacon, køber du fra tyskerne og polen. Flest kan steje det koster, halv 30 grader per kilo. Det kan vi godt lave i Danmark, fordi det er nemt, at en fattelogger er virke rigtig unskule i art. Det gør jeg ingenting. Det er, vi skal jo sige, det er rigtig, kan man se engang. Vi skal jo være korrekt. Okay. Så kommer vi til det store million dollar question her. Ja. En ikke hvad fænk. Hvad fænk er vi? Så. Vi er opbegyndt at se nogle god takter fra Christens borg. Vi begynder at se nogle virkelig god intentioner. Men det er meget, meget vigtigt, at vi ikke inner i landbrugslården i fællen, og at landbrug ender mere for at sige de her en greb, som de har til dig off. Det er ikke vandet nu, vi måske begynder at prøve, at de være fællessig har i den grønne tre part. De sidder meget stærkt i en forhandlingssituation, om noget, som vi skal have, og som de kalverer, altså jord eller et landet. Og begynder vi, - for eksempel i Holland har man pick-close-jerskimes, man opkøber de her svejnestallere, - - så har man en kvote og sådan noget. Det kommer til at tage utrolig lang tid, og jeg synes, at det er ret færdigt. Fordi jeg samler, at nogen gange med det er elløb i ulykning i københavn, som var - - og lime kommer og smetet alle steder i byen. Det er fandt ud af det, fungerede ikke - - fandt ansvorsminister, og noget af. Så sagde vi dem, de må ikke lægter. Og så var det ikke så, vi skulle købe med alle sammen. Lime og Voj, som er nogle, alle menelige virksomheder, dræfter på Marcus, - - det er, at jeg kan det her og skige. Og det måtte svine eksporten og sætgjort. Kan vi få lov til at behandle dyrene sådan, og hælkupere, og gøle i vandet, - - og kan vi tage regninger på befolkningen, og nu risikuvet er, vi lige her sammen - - hvor spank man regner, vi er mere, de måske bliver i et tærd over det på et tidspunkt, - - så så vi ikke kan have en forrætning. Og det der er problemet, vi bliver med at samle regningerne op og bliver med at kompensere. Det er så bliver der skabt det i market, der hedder Moral Hazard, som vi har sætlet - - i bankmærk, hvad er den også. Hvis man ved, at altrenose end kommer en fed damer, synger, og man aldrig selv ender med problemerne. Hvorfor så ikke bare forrænen? Hvorfor så ikke bare gør det? Så kan man bare blive ved, fordi jeg ved at lige vil, - - hvis jeg er træder, så langt ud af danskende, at vi er sur på mig. Så har jeg et af daspingpunkt, så skal de betale mig for, hvad eneste hækter, - - eller hvad eneste svinier skal reducere med. Så der er en eneste far bare vej ud af det her, som jeg ser det. Og det er, at igennem ordene har svin eksporten rigtig mange gange kommer til Kristiansborg - - og sagt, hvis ikke vi får lov til at helle kubere selvom det er været ulovlige i 30 år - - hvis ikke vi må tålke beskiftet, så så rådmaterale som gris nu skal have. Som en pin i jorden, det skulle jo være noget, de kunne rådre rundte, så de kan blive stimulider lidt. Vi sikker vi for, at de her pladskrav, vil sikker samler rejning op for gøle, vil sikker vi tale. For drækker man, vil sikker de her afhjus, fritalser, konstant, afsettningsframm, kunstilogning. Vi sikker ikke gør alle de ting her, så kan vi konkurrerne med polarerne og tyskerne. Og så falder vi, en kroner eller har landet kronen i vores dækningsbi-drav. Og så kan det gælde dig også, gøre for os. Så har vi nødt til at lukke. Og jeg sier, så lukk. Ikke, nu indrager vi rundtale, såne. Vi tror, at vi gager alle de her undtage, så fordi vi tænkte, og det sagde jo, - tilbage i nulerne, at med store dræfter en dag bliver det her danske svine produkt, den noget vi kan tænne med, at spængen på. De kylne tider de bare kom aldrig. Vi havde en lang overrejk, hvor man de sidder tappende penge. Der er så tappende penge, hvor hver svin man kører ud af landet og soldt, og vi gør med 11,13,14. og forfældeskabet har det bare altræssigt penge. Det gængel har det smadret helt kongerid. Så den eneste far bare var i ud af det, der siger no. Indrager vi alle de undtage, så jeg får det i gennem tiden. Så udnede vi flexibiliteten i hæktarstødning, til det senere kommer befolkningen til gode. Fødvarmerisde edes, resorn, det træer hodfokus, det bliver lavet god fed var til danskerne, det ikke er stødt i er eksport for retning. Og så må man mærke det klar rassen. Det lyder noget syrtet bedt, så lyder det meget liberalt, men det små, at jeg tror ikke du får vinstret dansk liberale på tibet med på den. De vil heller her, de er 25 millioner, og man må være fed var. Men om vinstret kommer medlej, eller om trulslund, polsen bliver stasende i stærlej, så kommer det her til at ske. For de danskerne er, for det første er fede, der er en skærlig. Vi elsker dansk, vi elsker vores hathrælsang og vores flag, og det gør vi en gang om elm, at det får en eller en far, eller det kommer til at lukke lidt. Men er fodbold her en stor sønger, så står vi alle sammen, mentor i øjen i øjrede og sønger med og elsker det her land. Vi klod mennesker, vi uddannede ikke, så hvis vi bliver oplejse, kan vi have en holdning til ting, vi får stå, hvad der forgår, vi lyder til forskerne. Vi er i nogen autotetek, der vi har autotetek, så tror jeg, det er bare sige, at vi har potentialet til ender det land, det kan sagtens slagse gøre selvvis 2021 polsen, han bliver stasende i smister. Men det er bare rigtig vigtigt, at vi kommer til at blive, hvor de det vil landbrudbrøv. De vil prøve lige, at jeg gjorde den grønne 3 par, der er rigtig finne af standarder, så prækne jeg ikke, det er ikke en skrav, til at blive vores rygg. Det er slag med grund af den, men det er jo rigtig god til. Så kommer der en ræl, så det er rigtig finne af de standarden, hvis jeg skal til så råde material, bliver til en penge i vægen. De er super god til at skære de i øjredner, der er hele tiden. Der er vi bare noget til at sige, at nu indtrav vi alle de undtagelse her, og så prøv siger jeg mig ikke selv den her råd, hvor etekase er ikke. Vi har gang i en afskrivning, og det er jo mellem landbrud og penge, og der er et enkelt landbrud spengeinstitut, som vi har nogle udfordringer med de andre og de tis, så er det en skubingens tydder, de kan godt klare det. Der er mange, der har bekræt den her konsolidering i gennem mange år. Det er også rigtig, at for landbrudet udvikling er det ikke så godt, men nu skal vi have det her opgør, så det er faktisk meget godt, fordi det er nogle velpålstrædelsselskaber. Det er store gode så, og så er det ikke afskriv os helt, for først er det bygninger der opfarmere, så man kan bruge dem til alle, at det er vi jo se, de kan rage og nogle lever om til svarmbefarmere. Jeg ved ikke hvad, så det skal vi have nogle anserprenantet danskere til, og kan sowde i, hvad kan de her aktiver bruge til, i en samtag med banken. Og så tår man et etetabet. Det er så det, fordi det er jo den, der er en gel, der ligger, der er et træssig for miljardt beløg. Det er mindre og nu. Det er meget mindre og nu. Det var det for nogle år, så jeg skal ikke kunne sige det. Det er også kun for svingne eksporten, det er der, hvorfor er hele landbrudet. Det er en del mindre og nu, og det er det gode ved den konsolidering, der er, at det er nogle store velpålstrædelsselskaber, som også er i en masse i jord, som er nogle penge. Så skal vi, der er det, at vi kommer i kølvanet af de her løsninger, så skal vi stille er roligværgang, blive bedre til at beveje signe samtalen om, fordi det løder lidt besværligt det her. Vi skal ikke hjemme all de her. Men vi skal helt en beveje signe samtalen om, om lyset for inden at tonellen er det vi får. Det er vi får, det er kulegysninger, Alexander. Det er det skønneste land på hele jordklodene. Det er på samme måde, som når du ud og på ferie rundt omkring, at du går ned og borneet for inden at bedre prøvn, så der er fiskt, der er svært med rundt. Det er jo kunnede med bedrebrud, der er en måde, der ikke en ufisk. Men i alle andre landet er du på ferie, så der er fiskt, der svært med rundt i vandet og syger, og vi skal have alder på i YouTube kanaler alle sammen, vi skal bare ud og hygge os og stænke at bollere sig noget ikke. Ja, hvis man er jære, hvad har lyst til at kunne skløse? Hvad er det i spinget? Så kan vi faktisk få vildsvind tilbage i Danmark. For til at livet for at vi har det? Ja, men der har vi ikke fordi, at man fra svineproduktionen sidder frøgt af den her affekenske svinepest, som er en tyder, som hvis den rammer en svinebesætning, så skal det lægges ned, og så er det svært at eksperte og salge til Kine, for eksempan, hvis jeg ikke har noget fra det landet. Der beslutede man tilbage i 19. eller 20. at det vildsvindet skulle udrede sig Danmark og vi skulle opføre et vildsvinderehagen ved grænsen til Tyskland. Og så to, vi som det eneste land jeg kender til i nøjretid, så besluttede vi med vilje og udrede en hjemmehørne nøjlerart, alene af hentyn til et afværv. Og så opførte vi et vildsvinderehagen, det betalte vi for at øve det kostede, hvis nok 6,5 miljoner kroner har så kommet lidt penge for svineavgift for den, hvis jeg ikke har fejl. Men det opfølger en dyret, nu går det også penge til at vi lige har legde til at vi så også for at udrede en vildsvinderehagen. Og det er med, at vildsvinden kan jo godt transproteer af afgænsvindepest overminter de stange, men afgænsvindepest startede altså i 1921 i Kenya. Og det er jo ikke lige fra svind fra Afrika, som har transproteet over til Sulavesi og Tyskland. Og det er også mændt at klare siger, hvis man gerne vil ungo af afgænsvindepest, så skal være med at he, det mest svine til et land i hele færden kan følme. Så problemet er jo at kineserne havde det i aten og de har lavet en import-ræl nu om at betar fundet et vildsvind, ikke et produktionsvind, men betar fundet et vildsvind på dansdag tur af med svinepest, så lukker eksportmarket til Kina. Det er ikke resigert, fordi de har prøvet det der med at smidesvinden i grudskravne, og så er det ikke så show, det er noget af rådning. Som jyret var he i dag i for dansk spineproduktion, der gik dårlig over i Kina, men de var i gennopbyg. Altså de ser det som nationalstækker, de er jo oprustret på deres fedt varer produktion helt vildt. Så nu skal vi til at afset til Jepand og det der andet i stedet end for. Men en anden siddelhistoriet er show til det der. Show. Det kan jeg heron, der blev med at gi. Men til det der med smidt er vi ufrige, vil i underwriter, vi forsikringens selskab på hele landbrudet og se i juret. Ja samfundet. Samfundet er ja, fællesskabestatskassen er. Så det står bare i loggjulning, der står ikke, hvad der skal skæde i vinterne. Der er bedre af skadsplaner, denes, vi ved, det er vi hængere på rejning. Må for forsikker de ikke så set? Det er dig ikke penge til. Det er tilbage til snakken om, at hvis de bliver pålagt flere udgift, så kan de ikke konkurreje på den svine notering. Det er helt en god tilbage til at se, at vi skal være med i priskringen, fordi det ikke er mening for os alle sammen. Men for skæder det, der kommer et, og det kan faktisk være PRS eller nogle af de syddom, jeg eller red har. Man skæder det, at den landman skal sanitere, altså han skal rydes sin stall, slå alle dyrene ned, udn og slagt dem. Og så holdes sin stall. Tom er et lille støk tid, og får den gå rejen, og så videre. Så det er også der enger på dræfthæbs rejningen ikke. Den er det vi også. Det gør vi her. Nu tænker jeg. Og det gør vi jo øje, blikket med fuldinfluensøs i øvrigt. Ja, det er en værste fuldinfluensøs. Værste bølge der har været i Danmarksisterien. Alene 1. oktober, der har været drapt mere en halv miljon fuld, kølinger, kalkuner og såv. Der har været en og 26 fuldinfluensur på, der er et af virrejningen i bagager. For de er der ståere samfundsens slå, eller der er styrer i hjælp. Det er sådan det, det er sådan det, det bliver tolket og forstået. Så det er ikke spredder. Nu tænker han, da vi skulle kompenseret for og nedelegge min genustrin. Eller sætten på pause. Det kommer til at blive pentyrter. Det kosteret rimelig mange miljarder. Ja, kan man også spørg om der ikke var lige et bløs midt lidt ekstra i kassen. Der er en landet til at pædre sådan godt. Ja, dem må man tige. Givet hvad det vil koster så og kompenser, hvis det var svinneindustrin? Men det er jo det, at det er derfor jeg siger, den eneste far bare var i det her. Og opræthold, det der er så sygt, at det er, at hvis man bare, jeg tror faktisk næsten hele kopiængs kravet, som jo allerede af i lovgjeninger har været i bogen 30 år, hvis det bliver oprætholdt. Og de der forskellige ting man skal gøre, før man hele kopiære, altså mere plads og rådmaterilers videre, fordi du må ikke hælke kopiære på besætningsplan. Men du har en enkelt boes, der bider hinanden i hælerne. Som er du gerne, hvis du har gjort nogle forskellige ting, for at gi dem lidt bedre liv, fordi du gør det jo, fordi de står skulder, hvis du skulle la dig dig til op helt så lorting. Men når du såg gjort nogle ting, så kan du se, okay, de bliver med bid i hinanden i hælerne, det beder for at mætje klipper med. Og det har de også ret i, hvad som bare opræt holder det, som det skræder i lovgjening, så tror jeg faktisk det nok til at vælge det kvarthuset. Jeg kan døre selv, fordi hopper og spraler sig an i lovgjeningen, fordi vi gør, at det er et problem nu ikke, altså hvis der røjer en kronen mere på den produktion, det er så deres og slut inden længen, så gør vi at drejen igen, og vi er gør i 11.30. 13-14-19, kapitalik og det er nok nogen, der bliver med fra ibytter på landets bange i Håge. Nu skal vi tage dig, hvor vi investerer ikke. Så må vi skrive os selv til nogen. Det er den eneste far bare vej. Det er rigtig vigtigt for at kommunikere sige politikerne, både fordi det er det eneste ordentligere at retfærdige at gøre for resten af befolkningen, som vi ikke skulle, og skulle jeg sige, at jeg er svinne ikke spådene ind. Det er måde svært ikke. Det er ikke sådan så, jeg var vi undent ved, nu er det vi ikke vil lærbe svinne hele lorte til mere. Nu skal vi stå op og så skal vi i kandrening og oveni, og så vi er allerede for den regning, som vi gankt med at betale. Men det er også rigtig vigtigt for vores politiker. Fordi indsilses hundtagen betyder utræudlig meget i den her snak, fordi at landbrud har noget meget dygtig løberbiister. Så det gælder også meget positioner af sin politik, et sted, hvor man kan forsvart den selv, hvis man ikke er den, der har skredt den. Alltså var andre, kan de dag, der rundt omkring i partider og så noget, og generellet bare folk, der stemmer på, der nemt kan forsvart det. Og det her med at indtra oventagen, og sådan er market klar, er det bare supernemper for svar. For det første, og det er rigtig svært at måde argumentere, for dem som vi normalt er u-enig med om det her, som er det svære i odyborgerlig. Nu jeg arbejder rigtig hurt på for nogle borgerlig ud af krop, så den synes, jeg nærmest det virker sig om ikke, fordi de ved jo godt, at den er gældig, men man har også bare en partilinje. Og så har man nogle partivestyrer, så mange steder, der er som Kelhandsen, så jeg ikke bare ful af bønder, men jyskøbønder. Og de er svære og tre gårdreg. Op til en klær, han sagde, at man kan ikke diskutere mig folk, hvis lønner afhængig af, at de ikke forstår hvad du siger. Ja, ja, ja, ja. Den bliver lidt svære. En af landbrudsser selv, at de har en kampagne, jeg tror, hvis nok, det er godt i gang, der er de kog. Jeg har sagt, der har været plaketer inden på hudbankoren, som jeg var op og skulle tage toet rundt i landet, så steder man på dem. Vi har en dansk landbrud, som går med ind i gården 3 par af et landbrud, og går med til den første seotorkgift i landbrud på verden. Og her er de der, som han der skuile under kedelerne. Og det er noget med, at de laver løsningerne, så er vi kan vise rasne af landet, hvordan et landbrug kan fungere. Og så ved jeg, så ved jeg, så ved jeg, og samtidigst sidder vi her to hele frenseing og snakker om, hvordan der sker slet ikke nok. Er vi lidt for hården, og nu har vi et samme arbejdsplid i landbrud i Danmark? Jo, vi har så tagelig syscher. Det der var med de her kampagne, er, at landbrug er fedt, var jo har en cyklus, der laver, så den var jo 6-7 år, men sådan en ny kampagne ikke. Og vi kender, nogle af dem kan folk huske, specielt, at jeg har en let kampagne, der er dønd i land, som jo bare en rejke reklamer om dansk landbrud. Det er eneste svinig, og det er eneste svinig, det står i en sko, og så bliver du sagt, jeg ved, om vi kan bruge den slået til flybranståer, for jeg laver den retning ikke. De behøver at hjælpe din stag, og mens, at de her ståere reklamer behov at te, og de laver først befolkningsanalyser, finder ud af, at det er nogle indtil til befolkning har til den produktion her. Og så skræder de marketskampagne til at imod komme de indtil, og det bruger de mange hundere på, området. Faktisk også ikke fortale et så mange penge, at det er virkelig 100 avisa millioner, 5-6-700 millioner området. Det kan du se, at det er et regnskab. Politiker-søvigt, at man skal endnu slået det op, og det er også en andre ting, hvad de bruger mange penge på. Det laver spørgstart der. Og så har der været, hvad skal vi med bundet røv, og sev to nio-tral fed var at være 20,5-30, så der er alle de her forskellige kampagne, og det er nøj. Det er nøjskud på stangen, stemmen, det er godt i gang. Og det handler om, at de har fået en masse penge til at blive tilbud af staten, frivilligt en masse penge til at lave natur. Så laver en stor kampagne, hvor de lister alle de steder, hvor et landmænden har lavet din natur her. For din penge du er betalt for, at det er ikke meget ad godt send. Og jeg elsker landbrug. Jeg elsker landmænd, jeg elsker jo et all mine landsmænd, og er meget bevist om, at vi bare u-engene i her, men jeg havde ikke nogen overhoved. Vi har en snak om det, men det er ikke for at sige et landmænder, og det er jo ikke for at sige, at det er noget, men de har også gjort det, fordi de har fået penge for det ikke. Og noget der er meget sjovt, hvis du går in i risakiverne, så alle de naturverbæderinger, der bliver lavet nu, alle de forskellige steder, hvor vi sender tur områder. Jeg vil næsten gerne til, og jeg har snakket med Kael Hansen om det her, at alle de områder, dem gør det gå ind og finne, at de bliver lavet fra nature til landbrug med landvændings- og grundverbæderingslovn. Så bager vi igennem hvertre og tretterne, hvertre og hver sønne. Så det er så. Nået man har givet støtte til at lave til landbrugssjorg, giver man nu støtte til at lave til naturen. -Gå fra den. -Det er jo lidt en logen fjert, så man kan lave en kampagne, og jeg sige, prøver at sige, at vi har lavet søv, og vi har lavet nogle forskellige naturområder her, prøver at sige, hvor søv, vi er her, at billede det dansk landbrug. I igen, ikke er det hendes, det svin på den hjemmeside, det her. Det er det, der fyller i landskabelig. Men det kan noget. Det er en marketing-kampagne, man bor nogle penge på for. En af dem, de gjorde det rigtig meget, men det er det, denne fortælling, som var noget desiste maritindmærlehandlade, som var for man i landbrug og fød var ham, som sønne gør, og har udskiftet. Hvor han hører karn hekkerup fra de reaktur ud af justitsministeriet, det bliver. -Om vinterstremennistering. -Tosjelemokræt. Men det er jo fordi at hele toninghund, jo, at den her regering, som begynder at tale om, det vi har en danjørns, og vi har lidt forskelligt, så man skal virkelig have en vende i sosiale demokratiet, så jeg kommer over at arbejde for landbugslogg. Så de hører karn hekkerup, og det er ret spektakulier, at man forlæder justitsministeriet. Det er jo et ene med det, fra ikke nogen bliver justitsminister, der det er, hun bliver hrokkert i en. -Okej. -Anh, at man forlæder justitsministeriet for så bliver top-loving. Men det bliver hun for at støtte den her nye fortælling, som er, at den nu prøver landbrug med nyt teknologi og nyt ting og så noget, og i mødekom de her. Drækkervandsproblemer, U-U-Witter, kan hekkerup sider faktisk i nyhederne, er at det her, det bliver stegnere problem, fordi den her regningen kommer alit til at komme, men newsflash. -Nu er den her. -Nu er Drækkervandet, så er det ikke landbrug, der samler den op, eller det ikke er svinnexporten, der samler den op. Så gør de gang, det er bare det nye skud på stemmen. Det er det nye for søge på fortællet alle, at vi er et landbrug, det er i vores kultur. Det skal vi være stolde af, og i et besæg at du er stolde af landbrug, så hedder du bare de landbrug og hedder landbrug og hedder landmænd og hedder allering. Det er det, hvor man skal huske, at man kan holde meget landbrug udne ventvist og være for en kæmpestår, svinnexport, fordi svinnexport er bare en nysikring, der lander ud, som i danske, for danske vedkomne er meget, meget, meget stor. Hvor alt er andet landbrug, skal det også være, der ikke skal være en hjælpeheder, for det kan man sige. Landbrug er så skølt og det er så spændende værder, der kan grove, jord eller sådan, det er jo virkelig, det skal der være, der er bare blevet forbudet til et takling. Ja, og vi må vi skal jo spise. Det er det, og så skal vi jo bare måske spise noget, som man sådan, som vi kan blive ved med at spise lang tid, hvor hvis vi en sisteer på, at det skal bare være animalske på et dugter, ladet på forbrækker, så på et eller et tidspunkt, så er der ikke nok til de her 8,2 miljarder mennesker på planiden, så vi bliver nødt til lysen og ting lidt på fødvar sikkeret her, og ting på at folk skal så hænere og spise, og det kan ikke få hvis vi en sisteer på at vækse det her mad til fod, så vi kan lave svin, som vi kan eksperterer, så vi kan importere noget par med skingeng. Nu er jeg lige en rigtig i et tænder, som datadret, eller og visst her, og sier at klima og kostvander er ikke bare så mere, som vi kan selv den siger her på. Ok. Og så folk også, man bare ikke er op i desorges, så sagde jeg, men det er også fordi, at de ser, der bliver smittbumpet i hele verden og tingere. Ja. Allå, hvad skal jeg jo så til at min skral forn og de smadder hele verden, og kostvander den også sådan lidt klede ud, så det vi har identivisere, hvis vi skal prøve at komme af med svinix på den, det er de stærke stærkere menter vi kan prøve, det er landskabet, først og fremest ikke folk gøren og sier det her, og lander bare. Og hvis man er så dum, man kommer til at køre ørstundsbrugner sig, og hvordan det kan se ud, så kommer man virkelig tilbage til deres magt enger hold. Nu, fast, man var der hyggelig over, i så være jeg ikke. Jeg har lige gået en tur, og jeg var helt af det inden, at jeg var rigtig hyggelig. Når må 2, det økonomien, ikke, og så folk bidder så virkelig fast i, at hvis det har aldrig her conspend, så er vi så i onide ikke tjen op hængen på det, så bliver det sådan virkelig med løgene løgene, og ladde efter nu sker jeg hatt svare på, hvorfor vi gør det herring. Og så er det 3, der virkelig har kommet op på det sidste, og som jeg har ikke har taget så meget om de sidste part, det gør jeg rigtig meget for nogle år siden. Det er jo dyrevælferen efter, at de her journalister, vi er kalde dem som et togisk at have, de har lige været været, at jeg rygger dem lidt fra aktivist over journalisten. Der har været ud af film i alle de her svine stælle, som vi i ørigt kun har set en lille smunul af de optales, og det er deres så meget mere, som har filmet ud i stalle. Det er også noget der er været. Så dyrevælfer er virkelig også blevet en ting nu ikke. Det er jo man tager, og så er det svine valg, og der er en borvorforslag, som på 3 dage noget op og på 30 000 plus underskraft. Og det gør lige det rigtig, det borvorforslag der. For det det gør er, det føler der bare til pass meget på kravene til at virkeligere kan, og det er det vi skal til virkeligere kan eksportere. Så konkurrerer jeg med på lærerne. Det er det, man er helt tænkt på. Det er vi en lille virkelig en priskri, og den eneste grund til de her forloger til at gøre, som de gør. Det vil vi jo aldrig til, at de udlægger landet og misshandler dyrene på den måde selv, hvis man er glad for landenprosere. Man er jo fed og landskærlig, og man er ikke dyre med sandler. Så den eneste grund til at de er forloger til det, fordi de kommer ind på kontoret og sagt, hvis vi får lov til det her, så valder vores kort husik. Hvis ikke bare lige, vel kort huset? Ja det er det, at nu er jeg selv med at sende op at det borvorforslag. Så der læste jo en enkel gangele togring. Og det er egentlig stor, der er jo bare, at vi skal leve op til dyrevælfæst loren. Så vi skal overholde loren, der står blandt andet, at du skal se kre, at dyre kan udløge deres naturlige erfære, at dyrevælse er udsattet for en evendelighedelser af ting. Og det tænk som en svært kompatible, at vi klimper hele nærmene udmiddøle signe om at det er lovligt, og det er med, at et svim på 100 kilo for 0,5 s.m. Og det er med, at det er med aktivering, det er bløslig bare en ligtig, der står i tavre over ved vægen og all de her ting, hvorfor man kan se, der mangler skolige, at vi leve op til loren rigtigt og gør det på en måde, så at dyrevælse det trieves lidt mere. Og det er jo ikke det, jeg synes ikke, det er jo rimelig krav, og sige, at vi ikke leve op til loren. Nu sidder vi her til den 13. Mart, herne. Og jeg vil gerne have, at vi lige slutter af på, altså der er jo valg her om 11. dag, så skal man ned og sætte sit krys. Ja, men mindre, at man hvis det er en blag, så kan man bare tage med, og ikke sætte noget krys. Kan man sige, at man kan være med til at der ned, det ved jeg ikke anbefalt. Hvis nu lyden hårdt i vil lige sikke ud på skiven og vil sætte, hvis man tænker at det her du sier med, at sveen eksporten, det ikke ens ikke er. - og det er fornøftigt. Hvor skal man så hende, hans vi ser det eller ikke sæt sit kryds? - Ja, så skal vi bare starte for venstre til højere. - Okay. En hældslæsten har god politik på det område her. De har haft mange år. Nu lejte Stockmar og jeg begynder at træde frem med det parti. Det er med det, men generellte, der har været bundt klang, så jeg har ikke taget dem i mange år. De har den her anmeldelse af landbrug og fede, var aflægelskabet Dan Brad for at stopte de her hår aflægter. Det er en løsning, de får sorter derfor. SF også er god politik på område skal ligeså være super konkret, sånn på, hvordan det skal være. Men de har et kæmpe SI afmiddelser, som er Karl Valentin. Jeg tror han er den unge i en herkest kæmpe politiker på Christian Spår, der ved allermestom det her. Det skriver det meget med ham. Han er virkelig hans forstår, hvad det er. Det handler om at have også noget historie i det. Han forstår ved med at lave viste, når kender personer neger rundt omkring i systemet. SF også er det som total-sikker stemme på det område der. Det vil jeg også sige, Radicale, venstre er efterhånden. Stammer har brugt meget tid på det. Det er meget tinget, at spikker en del tid på det. Altierner tid har den rigtige politik på det område. De har den der sveine park som også vil løste, som er total-sred med jeres borgere forslag. Socialdemokrateret, og jeg stod faktisk lige til at tage et med Dan Jørnsen i går tilfældigt. De har snakker om det mange år, men er aldrig ikke blevet konkrete på det. Det er, hvis det ikke sikker et kryds. Når man sige det sådan, det er ikke sikker, de kommer til at arbejde for det her. Alt til venstre for Socialdemokrateret, det vil jeg bude her, som vernet et sikker et kryds. Så er der forskellige store krese, hvor der er nogen kandidater, som er mere progressiv på det andre. Der må man ud på Socialmedia, så lide efter at kampagne og så får finde, hvad man gerne vil stemme på. Hvis vi kommer over på den anden side af Socialdemokrateret, så har vi jo set modraterne. Henrik Fransson har spelt ud med, at de vil lukke småkrigs eksporten. Det er også, fordi der har man farvfrainingerne og fedvar forbundet, men for de, at man beskyder nogle slakterier, har været spært osv. Og faktisk, jeg har haft den snakke, jeg må lafs løke hele tilbage i 2000. Det er ved at det ikke, man må sige til ham for det måde nok gerne i mange år siden. Helt tilbage i slutningen i 19. s. Nækker vi om det her, ud i det her bøn. Han kommer over til mig, så er han ikke ved chaget dig. Så vi har bare haft fedt i det småkrigs, fordi det kan få hele favbebilderne alle med på, fordi alle suger, hvor slakterier arbejdspladserne flyttor. Og siden, der er der, ser i byere ringsted, som er gigantiske slakterier og lukket, fordi det land i verden, der har flest vienpa inbygger, kan ingen gang møde slakter i kapaciteten, fordi det ikke er en af priskren. Det er en fin notering, og så er det lidt hård jeg i tyskern i baget udring. Lidt længere til højere, vil jeg sige, det næste partis, som begønner, giver mening, det de konservativer. Der har vi andre storkor her i København Storkres, og jeg tager det, men ikke der i byen den ene dag, og det er ikke andre storkor her. Han er ikke helt så meget magt i partid, men kan vi få ham, hvad er lige en skam, man er en borgelig de københavn Storkres, så er det et godt bud. Nikolai By havde jeg en snak med den anden dag, og så er han også åben. Han har lært snills krav til at kun særge tjubolitikers, bo, jød og tv-værre, der hedder "ud for uden", som jo er en romant, der handler om en venstre mand, som skal kigge på. Han har med en gode, hvor gør, som hans far har, og at svænder jeg ikke, og så går det op for ham, at den i det han har med landbrud af også fra sin tid ophav i venstre, det bare ikke er en landbrud af mere. Det er ikke divers med at det er blevet noget helt andet. Ikke fortælde så meget om det, men kun sager 20, ved jeg sig, at den grønneste stemme i det borgelig Danmark og har også tidligere prøvet med konnihedgård. Det var under den her strukture, hun prøvet i ofre end faktisk, men endte bare så en lidt mere blive gallionsfigur i andre sforvsregering efter han har sagt ikke en ful, ikke en fisk af en frøske, lide under venstre smiljøp-puletik og det er meget hendt endnu så stor, at vi herning konkremmest ender om noget senere, så siger til venstre slandsmed, at han står og lærer og kring, hvad det man siger i hvert fald, at mange har vinde på, jeg vil sige, at jeg er to fall. Og så kring der hele staden er klar, hvor Danmark er blevet smager og er faktisk og unskøyende i fransk. Så konnihedgård prøvet ikke, og jeg tror, at der kommer også giv os danens et flere talt med konservativ ud, der bliver borgert, fordi de har ikke helt lukket døren, for de skal være med i et arbejde hernorm. Så konservativ skal man stemme borgelig, så vil jeg stemme konservativt. Ful de sklemmer, jeg har væk så op i konservativt hjem, eller når du stemme konservativ. I verandlerlejangelse, hvor vi kan godt lide noget, er to, at man har lille indkendet i dag, der har skrædet, vi kan have 4 gange, så mange spine i Danmark og Danmark og säker, at jeg er et chef, som har været tidligere politisk ledet, alle udvikler i landbrug og fødde, var der noget, jeg vil ikke stemme på dem. Tætter mig egentlig godt, at jeg er ligeså meget imponeret over, at han er en mand i starten af 30, han har taget projekte så langt efter andre simulsen. Forlodet har man sådan om, der er ikke noget med spineksport, og jeg vil ikke stemme på dem, hvis det kommer til spineksport. Men mindre, de er medleglande ud, jeg taler mig nogle af dem, og jeg skal tale mig en af min æstøv også for at finde ud af, om kan du lave et sted, men der er så tæt på det, jeg kan hjælpe der, men jeg bliver valgt. Men, jeg er jo no. Altså venstre, det vil jeg stå med at flere svin. Det er, hvis det kan pløje, skal du pløje, hvis den dyrne skal, at jeg skal se sige siden, bundtrolige, her og fradskløftrisne måtte forstå. De skal bare ikke regne på deres ryk du, og den har bundt er den skal bløje, og hvis der er lige skal overfiske slits, så gør det egentlig bare at skarre og se, der skal pløges uges. Vi vil spine den pløger i, og vi vil spine her en så følgelig skal det være der, og jeg gjør, så kommer jeg spille mig af det for randshedendligg, og eller skvælse dig fra æst og dag kan lande på. Det er en af der skandt i data-safelødet, og en i trætforering i Ulbo, det kommer med regnen, og det er jo showt det, der er faktisk, fordi hende er hejk, men og i øjrigt også for man får danske spineproducenter hjælp i blok, og nogle af de her mennesker som står på mere svinne ikke på at søde. Den, der jeg vil have næsten lyst, skal jeg give mig en kamera, men for de var de klarecer, så regn det ikke, at det næsten, det næsten, hvor sag de, tale ikke, hvor sådan en slick bro som sådan søndergår i for man får landbrug af fed, var ikke henne er farlig, han er ikke det farlig, i den krof fra venstre og støk de ikke det farlig. Det er rigtig døk de rettår, ikke også noget på den dags ordene her, men sådan nogle som hjælp i blok, og hende er det hejk, man vil have noget, hvad han hedder. Ja, manter det her. Lad os krestensen sende. En, vi til at min, man bare giver noget tagletidig, det er det, det kan nogen. Men så kommer vi, lad os komme lidt længere ud til de andre, og Danmarkstemokraterne er det jo venstre lejt, eller man skal sige det i same same. Bordens parti synes jeg egentlig er interessant, jeg har tidligere snakket med Lars Bøj og en anden sammenhæng, men synes jeg egentlig er interessant, fordi man kan min marm hans politik, som jeg i øjt, det er ikke med min noget om her. Men man plejer at overlige vel og være erlig. Så det godt var du ikke er enige hans analyser, og så ved du, man plejer at overlige vel være en, vil det måske se den nogle gange, han har lavet nogle kursgifter, der når han lærer noget nyt til at okay være nok, som jeg overforhold mig denne ny information. Man har så den udfordringen hans, jeg vil lave mig stemme på dem, hvis jeg ikke ser mere videon, så vil jeg sige det hele, at jeg kan sikre stemme overhuden. Man har så har jeg al en gross, som er landbrudstørste, en influencer, som han er med i bordens parti, som landbrudstørnes. Ja, det er ikke ham, der har selv en kunstgødning. Ja, så det ved jeg ikke. Okay. Det kan godt være. Det er jo ham, der har virkelig formåret og brandepest i sidder, som plantet verden, og det har bare spret at ta alle i bordelige ikke. Vi har så gross, skat du stemme bordeligt, så vil jeg stemme på de kunstageriet. Men det er, og jeg sidder, at jeg blod at slib, så sige det her, jeg vil stemme på minster, hvor vi kan kåre det her. Det vil jeg virkelig også, fordi man skal tænke på, at det gør bare der en kandidat, der sige, at jeg er et land, man skal have samles halvfemst mandater til at gøre noget ved det her. De halvfemt mandater skal finde et til vinter for socialdemokrater, måske en unge moderaterne, måske et par i kunstageriet, men så skal noget socialdemokrater osmede. Så vi skal have en landen, vi kommer ikke til at få en parlamentar i sammensætting, der gør det lige efter valget. Vi kommer måske til, hvis vi er dygtig og snakker med i rigtiget og få noget med i sådan noget regeringens grundlag, men det nede der skal arbejds på i den kommende valgperiod. Vi skal have født nogle mandater. Vi skal forse et arbejde selv, hvis Trusland Paulsen bliver staget i smilstæring. Alt til vinter for socialdemokrateriet, der er du stegende sikker, lede efter at de kandidater, der taler med i stem, det vil du bestemme personerlig der ikke på den liste. Henrik Winfeldt, det bliver de sist over. Vi kommer med god omkring. Jeg er 1000 tak for at komme forbi, for at gøre os klore. Jeg ved ikke, det er nok den eneste gang, jeg har med at komme til at se, at jeg tak får de ulov i ist. Det er Greenpeace naturen, den var den 22 skølte, det er de uallesamme. Det er ulovist og allel samme, enge år, eller hvad man skal se. Jeg de klarer, jeg er ulovist. Jeg kan jo nolovist ikke, og jeg bruger deres træks. Precis. Henrik Winfeldt, tak for snakken. Det er 2000 tak for i det måde, jeg er tak for de går varje.

Podcast Summary

Key Points:

  1. Interviewet fokuserer på svineeksportens negative konsekvenser for miljø, natur og samfundsøkonomi.
  2. Der argumenteres for, at svineeksporten er økonomisk uholdbar, da dens nettofordel er minimal sammenlignet med omkostninger og subsidier.
  3. Lobbyorganisationen arbejder for at reducere svinebestanden i Danmark og fremme en mere bæredygtig landbrugsretning.
  4. Der kritiseres landbrugets og politikkernes manglende vilje til at adressere problemet med svineeksporten åbent.
  5. EU's landbrugsstøtte diskuteres som et problematisk system, der i høj grad understøtter ikke-bæredygtig svineproduktion.

Summary:

Interviewet handler om svineeksportens rolle i dansk landbrug og dens bredere konsekvenser. Gæsten, en lobbyist, argumenterer for, at svineeksporten er skadelig for miljøet, naturen og den danske økonomi, da den medfører store eksterne omkostninger som vandforurening og tab af biodiversitet. Økonomisk påstås det, at nettoeksporten kun udgør omkring 25 milliarder kroner, hvilket er en lille del af den samlede vareeksport, og at skatteindtægterne er minimale, når subsidier og miljøomkostninger medregnes.

Lobbyisten arbejder specifikt for at reducere antallet af svin i Danmark og fremhæver, at der ikke er nogen god grund til den nuværende store svineeksport på et lille, sårbart land som Danmark. Interviewet kritiserer også landbrugets og især visse politiske partiers modvilje mod at diskutere svineeksporten isoleret, da de foretrækker at tale om den mere profitable fødevareindustri som helhed. Endelig problematiseres EU's landbrugsstøtte, som i høj grad bruges til at støtte svineproduktionen, selvom midlerne fleksibelt kunne omdirigeres til mere bæredygtige formål som naturgenopretning eller støtte til små landbrug.

FAQs

Organisationen arbejder for at reducere svineproduktionen i Danmark gennem modlobbyisme, primært rettet mod landbrugs- og fødevareindustrien, for at beskytte naturen og undgå øget belastning af danske naturressourcer.

Svineeksporten bidrager med omkring 1% af den samlede danske vareeksport, men dens nettoøkonomiske værdi er begrænset, da den medfører høje omkostninger til støtte, infrastruktur og miljøbelastning, hvilket reducerer dens samlede positive effekt på samfundsøkonomien.

Svineeksporten fører til forringelse af økosystemer, herunder vandforurening og tab af naturlige oplevelser, på grund af den intensive produktion, der overbelaster Danmarks begrænsede landareal og sårbare vandmiljøer.

Størstedelen af den danske EU-landbrugsstøtte bruges til hektarstøtte, mens en del også kan omfordeles til udvikling af landdistrikter eller miljøtiltag, men i praksis har en betydelig del historisk støttet udvidelse af svineproduktionen.

Nogle politiske partier og landbrugsinteresser modsætter sig reduktioner på grund af økonomiske investeringer og etablerede aftaler, selvom der ifølge transkriptionen mangler stærke økonomiske eller samfundsmæssige argumenter for at opretholde eksporten på nuværende niveau.

For at opretholde svineeksporten importerer Danmark store mængder foder, især soja, hvilket skaber en afhængighed og yderligere miljøbelastning, da det medfører transport og potentiel forurening i eksportlandene.

Chat with AI

Loading...

Pro features

Go deeper with this episode

Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.