Special - Kina Som Stormagt - Med Camilla Tenna Nørup Sørensen
65m 21s
Camille Neurop Sørensen, forsker på Forsvarsakademiet, fortæller om sin vej til at blive kinesisk sikkerhedspolitisk ekspert. Hendes interesse startede tilfældigt under en rejse i Østasien, hvor hun blev fascineret af, hvordan økonomisk vækst påvirkede politiske systemer i regionen. Senere førte et postdoc-projekt i Kina hende ind på Arktis, da kinesiske forskere undrede sig over Danmarks holdning til Grønland. Camille understreger, at Kina er en stadig vigtigere global aktør, både økonomisk, teknologisk, diplomatisk og militært. Kinas militær moderniseres hurtigt, og landet har nu verdens største flåde målt på antal skibe. Arktis spiller en central rolle i stormagtsforhold, især på grund af den korteste afstand mellem USA, Rusland og Kina. Klimaforandringer åbner området for nye sejlruter og ressourcer, som Kina er interesseret i. Samtidig ser Kina Arktis som et testområde for avanceret teknologi under ekstreme forhold, hvilket også bidrager til landets teknologiske udvikling. Camille forsker nu i Kinas rolle i Arktis, herunder forholdet til Rusland, og ser området som afgørende for fremtidens sikkerhedspolitik.
[MUSIK] Rigtig hjertelig velkommen tilbage til en kinerne under special. Jeg ved godt, vi sier, at den har været et tidligt hættes til. Men den har vi et så deltidig glædet også til. I dag har vi besøg af Camille Neurop Sørensen. En af de yveste ved at tillade mig sig i kinaxperter vi har i Danmark i særland og gælder kinesisk. Det kan høs politik og inden som store mark. Camille, velkommen til programme. - Tak, så her. - Du sidder på Rosvarser, kan du møde? Hvad er det, at du laver på Rosvarser, kan du møde? Hvad er din sattilling? Jeg er jo lagt her, og det betyder jeg på forskere og underviser og selvfølgelig med der. Myt hovedområde er jo internationale politik, østagiet i de sikker og spultik og spesifik kinesisk-sikker og spultik kinesisk militær. Og så, som jeg ikke sikker på, at vi kommer til at tale om, er det også det her, som du lægger op til. Så kina bredder som store mark. Så det er jo meget, det vi laver på forskere, så jeg kan møde, er jo altom noget, der er relevant for dans for svar. Jeg kan møde, at man sidder langt fra Danmark ud til hvad der foregår i Östation, og kina er jo for allvån, nu slår ikke hjemme, som miltageraktør. Så det er også mere at se på, hvordan kan alt det der sker ud i Östation, og så følgelig også det, at vi pågøner at se kina og så være aktivt. Og så sikker os politisk og miltager, at ud fejlen er området, hvordan en fløjer er i Europa og så følgelig NATO og i sidsten Danmark og Danmark og Danes for svar. Så efterhånden er det sådan lidt bredere forskning sområdet ikke, men jeg er mit udgangspunkt, der er, at jeg ser lige at interessere i sikker os politik og miltager udviklinger i Östation. Man efterhånden siger det sådan lidt kiner i verden, meget løber jeg laver. Jamil din vej, en i forskning generelt, dann hvis du efter studiet på stadskab, hvad det skulle være, du skulle forse et byder, laver en akademisk karriere, hvis man kan sige det i den forstand. Ja, det er en lang historie, og der er en lidt længere version, der kommer i kina, bladet her, lige om lidt, som jeg kan opforskere det, men det skal jeg gerne have, så er det faktisk meget tilfælde. Der er ikke været sådan en større plan, og jeg er ikke sådan arbejdet efter et mål, at der er en dagskurset, som forsker på kina. Det har virkelig været, og det er det i høj grad stedet i nysgagighed. Det her med afsyskina er en om, og kina bredere afsjern er en om, fascinerende og komplex, og prøver at blive klover og på forstå, hvad det er, der foregår den her samme blanding af økonomie og politik og kultur og et logik historie. Og så følger det udspillere, så på det sikker også politisk om, at medelterer området, det er det, jeg synes, der er fascinerende og følger, og det kommer faktisk, hvis jeg må starte lidt før. Så kommer det sig af, at jeg er efter gymnasiet og rejstrund med en røksek i A-I-Ci, og det er som, at det er det bilisteste, der kom hen på det tidspunkt, der er der i startet med halv 5-erne. Og så allerede der var der var de her tier, og det gik det virkelig stærkt ekonomisk mange, så er de syvøster, siklanden. Og det var bare, uf, hyrer fascinerende og sige, det, der med mange af dem udvikler, så ekonomisk, men det influerer helt forskelligt politisk. Det var jo mange af den begønne, som var demokratiseringer i gang, og nogle steder var den ekonomisk udvikling med til at skolebe ødelige på på demokratiseringen og andre steder og hømbejrket dem ud, så er det ikke så. Forstå den der udvikling, der var i gang, og så var det virkelig udfordrert, som var traditionelle statskunskapes teori og hvordan ekonomisk udvikling gange førte udvikling af en midklasse, som så blev præset på på politisk inflydelser, der med en demokratisk udvikling. Det var jo ikke rigtig, det var jo så. Så prøv os hern og forstå det. Man så skete den store kris i Tyveldstret i midten af halvfømst, så det var lige der, så startet på statskunskapet i johus, hvor jeg har læst kandidaten. Der er rent i en masse dygtige Asian forsker, og så er det for at følge alle deres kurser, der var både kurser om specifik Tyvelde, men også kiner USA-forhold og så noget. Så blev det Tyvelde der på mange måder fanget, med der i de her år, og det der så brækte mig ind på det mere sikkertspolitiske. Men der med en, som jeg stadig indsisterer på i dag, er helt klart, hvad kan man sige indsisterer, på at man også er nødt til at forstå kinesisk inden højspolitik for stå kinesisk udnøjs og sikkertspolitik. Det er jo det, der så den har gjort, at der er helt tiden enligt både beskæft til at være med, hvad kan man sige kinesisk inden højspolitik, men hele tiden, man henblik på, hvordan en fløjer det på deres udnøjs og sikkertspolitik og sikkertsinstatende højspolitik er også på udvikling af deres miltager af, hvad der er for nogle situationen, hvor jeg kan forstå, stil os kina, når broderes efterhånden, stærker, stærker, melterne muskel. Udover kina, så du har stadig væk et stort vokus på aktis. Hvordan kom din interesse for, fordi området ligesom ind i den foresland? Ja, men det er også lidt en sorghistorie, som igen understrejer det her med tilfældighed, og det er kommet sig af, at jeg er både i kina fra 2010-2014, og i den samhand blandt andet, lave et postokprojekt, der er finansieret af det danske forskningsrød, og med, hvad for en typisk stor mark, vil kina være. Og det giver ud på, og tager ud af intervju fra skælige kinesiske forsker inden sådan en sikkertspolitik rundt omkring i kina. Og det giver jeg så på det her tidspunkt, det kan vi måske være en tilbage til at tage dem, og på det her tidspunkt var der en hel anmullighed, for det er man kunne bare rejse rundt og gå ind på campus. De forskellige steder laver aftagler, men de har kinesiske professorer. Det var en fantastisk tid, virkelig spændende, og jeg fik også l overstået med i forskellige seminarer, og så noget, de holde jeg havde en base på bag der, eller pekking universitiet, skuleve internationalsstortis. De har lige som taget mig ind, som gæste forsker i de her år. Og så noget, de så hørte jeg over for Danmark, og det her var jo, det er der er 2010 til 2014, hvor der var sådan en virkelig en stine intervase for aktis i de kinesiske sikkert eller internationale politikris. Og de så hørte jeg over for Danmark, så spurgte de ind til det her. Og det der virkelig undredde dem, og det har sædret i ret fast i dag, for de spørgsmålige at tige fik det var en forskellige variationer af det her spørgsmål som var, kan det virkelig passe, at Danmark ville lave Grønland besældstændig, hvis det er det i valg. Det her er enorme stort taget, to i det område af stine, ge jo ekonomiske, just strategisk vigtighed. Det kan ikke passe, at man vil slætte på det. Og jeg vil ikke, så er det ikke svært, hvis jeg føler, hvis jeg er noget, men det var jo ligesom, når man så er ude i en interview sammenhængelsor, og jeg føler, at man gør en anden vej, og jeg kunne læse mere ind på aktis og selvfølgelig også risfelskabet og hele konstellationen og over den det hovedvikles, og hvad der egentlig var, openet på Grønland-kunter og kunner. Og det føler jeg, at man så lige så stilte, at jeg begynder at have mere kontakt til kinesiske forskningsmølgeligøren for faktis og så holde det på opleg, og man tager var derude. Og der er så kommet med 14, men så var der en stor interesse for aktis og kina i Danmark og i Gratemang der had set på det, så det var naturligt noget, der så blev også en del af min mit forskningsområde. Og så særder jeg så flyttet fra Kømhavn Sundevestit, stedet kunskap til Forsvarsakendemæ i 2017, så er det ligesom det, jeg bliver sat til at lave, fordi på det tidspunkt i Forsvaret og på Forsvarsakendemæd, var kina ikke så selv, så nødviregde fokuseret på. Men på det tidspunkt var aktis noget, vi rigtig skulle tage fokuseret på, lige som lyfter op til at være noget, der skulle undervises mere i jæp og vores, vi har en master, miltager studier, som bare der skulle lyfter så på. Når vi er på det bliver sig sat til samme med en kollega, der stod for nogle år, og det var så det, der virkelig prækmer en på aktis området. Så det selvfølgelig nu særligt, også kina er Ruslands forholdet i aktis, så jeg ser meget på med en rigtig god kollega, som er Ruslands eksperter, elektronisk navn. Det er noget, der er stor interesse for, hvor man siger at se det enormt spændende forskningsfæld. Nu skal vi udsnakke om, at miser kina er aktis i dag, men du er nok også en af de, vi sikker den i Danmark, der ved mest om, at så tager du andre og kina, så det var også anbefaldt folk, der nysker det til at rejkuge efter, der det ved jeg også godt med, der gør sig til vores dyrt og så måske ikke. Hender der indgående, at der har du også en masse bændende forskning, man kan døkne det i at siden på forsvarsaktemet hjemmeside ind på din profil der, som vi nok skal linke til i opslade. Det her bliver lidt lydende spørgsmål, men hvorfor er det vigtigt, at vi forstår kina og landes agering i? Så en geve politisk sikkerhedspolitisk sammenhæng? Ja, men det er vigtigt, fordi kina er nu for alvor og træder frem, som står marked og altid både på det ekonomiske teknologiske, hvad kan man sige, som er politisk diplomatisk området med alle de her nye initiativer, der kommer de globale initiativer, og vi er kliere også tager en førende rålle i internationale organisationer. Vi ser det i FN, hvor så følger vi også om, at den amerikanske tilbagetrekning under Trump har efterlægdet inden du større spillerum til kineserne. Men vi ser det også i breks og i Shanghai samarbejt-sumstationen og kina i stinergrat, til at lide og skaber præsentere sig som den her lide og at det ikke visten, eller det globales syd. Og det er jo bare, om vi ville der er laj, så med den her verden så håndt vi står i, så er det jo bare noget, der får mere større større betydning. Hvad er ræsten af verden uden?
- for hvis den vil og der er kinerne to nænke i vene. Og så på det militäre område, hjemt der ser vi også noget, - - det kinesiske militäre, efterhånden har fået en sterrelsehånd. Og sådan en prøndtus, som gør, at det er også noget, som vi nødt er. Og her fokus på, man kan sige, det kinesiske militäre er jo stadig ikke et militäre. Der er sådan på globalt skaler, kan matche det amerikanske det er. - Ja, ommissionen, de kan komme da til, de har jo det her 2009 og 4. måde. - Det er jo ikke 100 års måde, som jo har været ind på mange gange, - - at sikker på, at jeg er podcast, men det er et det gætte spiller også en problemilitäre område. Der har de en ambition, om at de skal have det de kalder et militær i verdensklasse. Som i bund og grun kan overset et militær, der kan hamla op med amerikanske. Så ikke er nogen underliner, der magik kan blive afprasset af andre problemilitäre område. Og der er de selvfølgelig ikke nye, men de begynder nogen og have et militær, - - som med Kina Snäermråde kan forælde hvor, kan begynder udfordre der om amerikanske. Som jo elers har et været det deminerende militær i station, - - sådan afslutningen af verdenskri og har jo en stor militær til stedet, - - verdsøgt at de øjstationes fylde i særmen af de store baser i jækpand og sydkoreær - - og en stor militæropbygning i Filipinerne, - - at amerikanske står øvelser sagtivitet. Det har kineserne jo aldrig været begynder i stået for at have også stået oft. Og brugge sig over i særne og det ført til amerikanske flodegæmmesallinger, - - det er tagervandstrædet eller i dessudkinesiske havde det jo alt. Det er de lenge, men nu begynder at de er kunne gøre noget vigtigt. Nu begynder de simpelthen at have særligt en kinesis flode, - - som begynder at kække noget. Kina har jo i dag verdens største flode, - - målige antalede skibet ikke i Tunasie, - - og tunten er, for de er amerikanerne har mange flere. Storarskibet ikke er hankereskibene, men kineserne gønner også der og følger med. Jeg har jo da nu deres tredje hankereskibet og sejle. Men i antalede skibet er de nu verdens største ikke, - - og det har været klart fokus for dem faktisk syden. Den krise i tagervandstræ i midten halvfømsterne, - - som også fik mig på spurget af, og virkelig beskæftet med tagervand, - - fordi det var jo der, hvor vi så, - - at kineserne lade nogle militererøvelse, - - fordi de var utifresse med, at den dervandte tagervand skal ledere af, - - til USA, og sagde noget, som kineserne ikke desiderer, - - at akumenteret for tagervandelskestelt. Denne hverfra en eller anden kineserne var lidt utifresse med, - - at de tjungrede. Og så, vil de jo lige som demonstrerer, - - og de også gør nu, hvad er holden nogle militererøvelse, - - og viser, at deres har en prise og deres grænser. Så den her afskrejkelse bruger de militererøvelse til. På det tidspunkt var det selvfølgelig en meget mindre militererøvelse, - - det viser nu. Der kunne kineserne, al amerikanerne, - - så lige sende den to ståer skips, - - og så fløde den her to, og hange af skipsen, - - og opigemte tagervandstræet, - - for demonstrerer og for kineserne, at det også der har overtet her, - - og nogle hjælser hele holden. Det havde kineserne noget modtrag til. Det samme med den første golfkri i sombejt på år, - - var det, der fik kineserne for elvå til at se, - - at nu vil jeg komme i gang med, at moderniserere kinesisk militerer. Det havde man i allers ikke gjort. Den kjapengen havde ikke det som et fokus område, - - der han startede de ekonomisk reformer, - - der forslutningen af Helferserne og frem. Der blev man kinesisk militerer, - - men derfor med halv 5, - - så deres, at man er al for elvås fokus på det. Det så det, der begynder at visere resultater nu. Sige, de ping har i ser, - - men nogle militerer, der kommer med i 2015 - - for cykter, virkelig gør det til professionelt - - og så en mere top tunet militerer. Det er, at der er stadig nogle udfordringer med, kan man se, - - at det er nok at se, at den kontakt er blandt andet - - og vi skal læse de her udrænsninger, som forbård. Det er en del, hvor vi kommer ind på scenere. Men laver starten med kineser, - - hvorfor er det akte, - - at de er politis og sikkes politis, - - hvorfor er akte, vigtigt? Ja, det er det jo af flere grunden, kan man se, - - sådan hele overordnet, så har aktis - - altid spille en vigtig råle for store markterne. Fordi det simpelthen er den korteste afstand, - - mellem store markterne, - - at det er en over nordopolen, - - så i det aktis område, det er det jo - - mellem USA og Rusland og USA og Kina. Så hvis, for eksempel, var det jo, - - det viser under den koldig krig, - - at gøre, at USA også - - har tidligere toløbase, - - no, pedophikbassen i Grønland, - - som jo er en del integreret del, - - at der er amerikanske missilforstvarssystem. Det er jo, at hvis den koldig krig, - - som skulle blænge varmkrig, - - og der skulle pågønne at flyve, - - ja, bombeflyvig eller - - eller en langkrakne missiler, - - ja, så vil det - - højst såntynligt være hen over aktis, - - man får de den korteste afstand. Og den, hvad de er, - - eller den betyderninger, - - er, at der er jo stadig væk. Vi har bare lidt glæmmet, - - kan man sige, fordi der ikke har været det her. Der har været et ikke, - - så endspendt forhold med USA og - - Rusland og USA og Kina. Man nu var spændingen i de forhold, - - altså i store magsforhold, - - de som tager til, - - så begynder det jo igen og bliver væk, - - der er så følge også nogen - - en ene inflydes, - - eller betydning af krig, - - i U-Krayiner, - - det gælder så følge sig - - USA-usland, - - eller Rusland NATO-forhold, - - ikke som også spiller op i aktis. Men det bare for understryger, - - det er ikke en nyt, at aktis er vigtigt - - en milter strategisk os sammenhæng - - for forhold med store magterne. Men der er hvor det så virkelig indtryk sig, - - i de her over, hvor det er lige valgt - - et nyt aktis, - - det er jo på grund af afsmeldningene, - - jeg kan altså klimere foranpringene, - - der går så meget hurtigere ved polerne - - i en andre steder. Det gør jo, at det opener ligesom op på en anden måde - - regionen for aktivitet. Det er jo så aktivitet, at både seviler, - - milter, art. Det bliver simpelthen relevant, - - at man kan sejle i området. Der er jo en region, - - og der er en region, der er i på ressourcer. Der er nogle vigtig sejlruder, - - så hvis man lige som skal prøve at liste op, - - hvad kineserne er interesseret i. Så er det jo sejlruderne, - - blandt andre, så de sejlruderne, - - der nu opener op, som kan forbinde - - i Östation med Europas, - - og den nordamerikanske kontinent. De sejlruder er både kortere, - - og seet forkiner, - - og selvpå den kjell, - - minder strategisk såber, - - i hvert fald ruten den ordningsøbe rute - - langst en russiske køst, - - fordi der kan amerikanerne, - - når amerikanske flere ikke på sammen måde, - - det er ikke særvagen, hvis nu i forstældes - - at de skal få en interesse idé i - - tilfælde af, - - sådan en krisik konflikssituation, - - med en kina USA. Så vil de kunne gøre det banskeligt forkiner, - - og bruge malakastrød eller Suez-Kanalen. Derfor er det godt at have alternativ, - - som det her bevæger. Generellet er det bare interessant for kineserne, - - og sige forhold til den anden, - - på enige, som så reresurserne i aktie. Det er jo reurser, - - med alt fra kritisk mineraler, - - og gas og uglier til fisk. Det er opnede også meget op, - - der er som en kineserne interesseriet. Det skal også transporteres, og der bliver de her ruder, - - og også interessant. Det hænger egentlig lidt samme, - - det er maler, reurser og reurser. Så vil jeg være i mål, - - sådan en anden ting er jo, som jeg synes, - - er lidt overset. Det er et vigtigt område i forhold til - - det her par meter, teknologi par meter, - - i storemagskonkurrensen. Altså kineserne ser jo på aktis og andre aktis, - - altså de polarer områder på sammen måde, - - som de ser på det dyberhav og rummet. Som de her nysstrategiske domene, - - eller nysstrategiske grænser områder. Det er det, der er områder, hvor der selvfølgelig både er noget af hende. Og det er de her kritiske mineral. Men der er også noget i det, man skal agere i de her områder. Fordi det er så udfordrende områder, - - og agere i, fordi der er meget baske. Hver forhold, vinden forhold, det er meget koldt. Så hvis de polarer områder, eller hvis de dyber har en meget hovedtryk, - - der er meget vanskelig, der er været i det her området selvfølgelig rummet. Men derfor, at de folk, man sætter hverdag, - - om det er kinesiske forskere inden for klimaforndringer - - eller det kinesiske pensionøer, og hvad det nu er, - - de er under sådan et maximale press, - - hele tiden for at udvikle deres forbeder, deres teknologi. Så det er sådan en lille sted, hvor du kan udvikle og teste. Eller testere udvikler noknungsretterangefølgelig din teknologi, - - fordi du ikke finder områder på kloden, - - hvor du perverer under de her forhold eller så for afprøder. Men det kan virke her, så kan det virke rigtig mange steder. Så det synes jeg lidt, jeg overser, når vi oftest omtaler, - - at det kinesiske interesserede i at forskning i aktivstæret. Det selvfølgelig også er de har deres forskningsexpektioner. Det er uden tvivl også, vigtigt for mig, - - at beklåere på, hvordan klimafarandringerne udspæller - - i aktie, så hvad det har implikationer for stine. Hav oversmømme tilbagekina og generalt klimafarandringerne. Kina er også meget ramt af klimafarandringen. Men i processen får de også afprøvet og udviklede deres teknologi. Det tror jeg er vigtigt. Vi ser i hvert fald, at de afrepoeteringer - - kommer for kinesiske siden på deres forskningsexpektioner igennie de senere år. De fortæller, hvordan de er afprøver under vandstroner og så videre.
- og måle udstyrer forskellige art. Og så er der selvfølgelig også den måde, som aktiser vigtigt i de forehold til råmøder - - og sammenhængen på de polarer områder og råmøder, fordi det er - - at det er mest hensæksmæssige og hente det data noget, fordi de satte lider. Og det selvfølgelig også noget kan jeg sånne interessere i. Så der er flere ting, der gør mennesker jeg i Kina. Jeg var også sige, jeg skal nok godt færdeligt. Jeg var også sige, at det er også bare det her med at det et område, der opnår op - - hvor både Rusland og USA er til sted i området i aktiske stater. Så der er også en forventning om fra Kinaiserne, at det er kommaterisk i aktisk - - kan også den, at de regler, der er ligesom den måde man sidder fra handler. Og hvordan skal man hente det her nye område, der opnår op den aktivitet, der er i det her område? Bødan man ender med at hente det, hvad der er for nogle regler og aftaler, der kommer ud af det. De vil også få betydning uden fra aktis, fordi det er at de har stor makt. Der vil Kina ganset med beboet. Så det er også vigtigt for at man sidder med beboet. Og til det, kan vi da vil jeg ganset børre. Kina bete sig selv som en næraktisk stater, der er slutte udbesømmer, der er med at USA er tæt på - - at aktisere Ruslanders valgter der egentlig bete den her næraktisk stat beteigelse. Hvorfor er det vigtigt for Kina ligesom at slå på det? Ja, men det kommer sig af, at de faktisk holder op med at bruge den. Det var jo en betejens, at der kom med at de udgave 2018 på aktis. Det er stadig det eneste, hvor de har udgivet på aktis. Men det fik meget opmærksomhed, fordi det ligesom var første gang kinaiserne meld ud i forhold til - - at danseere de på aktis, hvad har de prioriteret og - - hvordan ser de sig selvspillende i aktis. Der er en afnævn af de dæmme med næraktisk stater. Det fik jo hver en meget hård med far. Det er ikke særlig fra den dæværne amerikansk administration, som er vandet første. Trump er administrationen og den især den dæværne amerikanske udnøjsmynister Mike Pompeo, - - som på et aktis rådsmød i 2019. I Finland gjorde det sig i den her meget, som nu efterhånden har blivendt enn med, - - at der findes aktiske stater, at det ikke er aktiske stater, - - næraktisk stater, ikke det findes ikke. Jeg tror, at det er plus, at de er andre mindre aktiske stater også regeret på det. Det, der har været medvirkende til at kine i sånne, har troket sig lidt i forhold til at bruge de her beteigende. Men det der ligger i det, er, at de gerne vil prøve at tale op i mod den her ellers gældende opfalds af, - - at vym er de ligget time aktiske aktøer. Det kan være med til en etter på sidder om kring boreret, sidder forhandløger og sådan noget. Det er, at den er en det, der har tagt to af en foranaktiske cirkel. Det har kina, og så følte jeg ikke. Det er, at det har et stater, men nogle gange kan lave de aktiske året. Det er ikke altså de nordiske stater, kan der der er og USA og Rusland. Det er, at det har noget, at sagt, de er aktiske rød, - - for eksempel som er den primærds og multilaterale organisationen i aktiske kina, - - blev samme med andre lande og så flere, Østasie, - - de skulle syge koreager i jæklande andet. Medlempe, som opsever tør er aktisrådet i 2013, - - men de har jo ikke på den måde noget, altså nogle stemme. Det kan man også sagtens læser, at det er White Paper, der kom på aktis i 2018. Det er de ikke helt tilfresh. De prøver i tale, så det kiner som en ligtig team-aktik stakeholders, - - som de skriver, der har ligtig teamet. Radighed og udfordskere udnødt af aktis, som det opnå op. De ser general på aktis, som det de kalder global comments. Det er ikke kun noget, det der sker i aktis, - - bliver ikke i aktis, det er i særre klimafarandringer, - - har i store implikationer, og så udenfaktisk, - - derfor skal det kun være de aktiske stater, - - der sidder og finutter, at vi kan håndtere det. De prøver også, se, vilka det er, synes jeg, - - er realt nok, at de har sådan noget bidrav med den viden - - og kompetencer, og så noget om klimafarandringen, kontik, - - alt det her. Det kan de også, som man andre, ikke at aktiske stater, - - og bidrav noget, så det er, som kineserne ser, - - det uansækse med sigt, og heller ikke helt ligtig. Der vil det de organiserer for, og ligesom at afkranse til, - - det kun er de aktiske stater, der skal sidde om kring borden. Men altid, jeg vil sige, de er ikke sådan gået meget offentivlet - - og præset for det er særligt ikke sidde, der er 2019 stykker - - var amerikanerne virkelig præset tilbage på det her mener aktiske stater. Men det ligger alive al sådan en hel tid, - - at når man lese, hvad kinesiske aktiske forskere skriver, - - så er det meget at det her med, at den måde, man prøver at medaktisrede - - og de forskellige aftaler, der er levede om det er fiskere i, - - eller sig la, så noget i aktis, at det skal i stine - - og prætgørst et noget, hvor ikke er aktiske stater, - - og har mere sku her sagt. Altså, aktiske er også stor rød, som du sier, - - stod meget skrivlig sægen med dem Kine og USA. Samme Grønland er kine jo virkelig blevet præset ud. Der har også været, at markanter med Kats præset på den dansk regering - - og også, som støder for at kineserne ikke fik lov til at bygge lufthavn - - at kineserne i verfen med Grønland har set skaffnet på vækning. Der er selvfølgelig også nogle andre års her til at desemlende - - er at få bølget og leve min dræfter over, - - selvom de er sikkelt gerne vil i gang med eksperimentere med det. Nu har vi set her i starten af det her år, at USA er gået rett - - markanter ud omkring den visslige halkul, - - altså god ud og sier med vignusuelle, - - måske også returigen over for Grønland, at sige, at det her er vores halkul. Det var stætdepartet med det ud og twide. Der er ikke no. 20 løm nok, hvem det særligt er helt vensert til. Så du har overrasket kineserne, tror du de kommer til at - - justere på deres aktisk strategi nu, - - hvor det nu var en af amerikansk administration, - - med deres trod ud omkring deres interesse svære. - Nå, altså i aktisk specifikt har de, som du også ind på - - læst skriften på væg, - - ikke faktisk allerrede tilbage til den første Trump-institution. Der bejderne af en station til, selvfølgelig om det på en anden måde - - og fik sin aljerede i aktisk mere medermåret, - - og såne eller mere medermåret. Men altså jeg har argumentat jo for, i det jeg har skredet om - - kinas-udvikling i kinas-aktisk politik og specifikt, - - og sige forhold til Grønland, at de har fortaget det, - - er kalla en tak tilbage-trikning, sedan 2000 og 18-19 stykker. De forsøgte en offensive, men nogle, de tænkte du nævne - - ikke at løftavnsbygge rejkommende i forhold til mine - - i Grønland, prøver med forskningsstationer, - - så er det lidt ned til erstationer, så nogen ting. Men der var jo ikke rigtig noget, at der løgget sig selv, - - ligger efter amerikanderne forhold, hvor fik Grøn op - - for at aktise, er vigtigt, og det er vigtigt at holde kineserne ud. Og der er som en kinesisk aktisk forsker, - - og sagde til mig for en del over siden, ikke altså "why bother?" Læg jeg en lille det, det fører jo ikke til noget. Vi bruger en masse ressourcer på det, og det er sådan lidt formålsløst. Og man kan sige også med de ting, jeg nevnte før om - - altså søgerruder, ressourcer, og sær det her mad, som jeg mener, er virkelig en undervuddejert - - fokus for dem det her mad og bruge det, som en sted, hvor de kan tæste udvikle teknologi. Mere, det kan de jo gøre i et russisk aktis. Altså fordi Rusland udgør jo, eller det russisk aktiske udgør, - - og sier ikke halvdelen, at det er en forn aktiske cirkel. Og det er det enorme området, ikke? Det kan man argumentere for at de særligt efter - - at Rusland er blevet så præset, som de er, som krene ugerine ikke går. Og vi andre siger helt efter, hvad de havde tænkt. Helt efter hensikken, og de præset der, jeg mennesker, - - har de jo bl.a. hæng i Akina, både ekonomisk diplomatisk - - og teknologisk. Kan vi se, at kinesom kommer mere ind i russisk aktis på den ene måde? Og det opfyller egentlig mange af de, som, hvad kan man se, - - fokus områder, eller de kan gøre meget af det, de gerne vil i Akina, - - i et russisk aktis. Så har sådan noget lidt set skriften på ekken, - - i forhold til på vanskeligt der kom in, og særligt i forhold til Grønland og Iceland, - - som ellers var de steder, de meget havde satset inden. Så. Jeg har heller ikke sigt her, at de bruger den krise, der kører på forsigt, - - de vi sækker til prøver, og de får udtager, vi har sigt for kinesisk sidd, - - blandt andet for udnadsminister Rangi, har været ud og sige noget om, - - men at USA opførs lidt som en bulet, ikke at se, hvordan I har præset - - stærkestalideret, og taler ind i det her med, og det ligger til mere, - - kritiserer USA. Men det er, at de er ligbevalg os meget, - - de bruger det ikke og ret meget af dem, og balancerer det, - - og det tror jeg så hænger sammen med det kommende. Top-mødet ikke, hvor Trump kommer på sø, at de ikke har nogen interesse i at virkeligere - - og udlægger, kan man sige den forholdsvis god stemning, der er i USA-kinderforholdet. Trump hann nye utro store til de kiner, understætter de uniontale, - - og så de er også nænget i at se, at jeg er ikke så begyndt. Det er ikke siden, at de arbejder frem mod det her top-mødet, - - og får det tager være en syksæ. Man må bare sige, at der er definitioner syksæ. Han er der en sammen fall, der må jo se. Men altså, i forhold til teaktis, så tror jeg, det vi skal holde øje, - - men nu er udviklingen i -
i samarbejde med en Kina Rusland, fordi det er også vigtigt for os på rigtig mange områder. Nu synes du, at vi skal holde øje med det. Og som en del af en Kina-meljud i Danmark har i en del over efter håndens sagt, at vi kunne godt se, hvor den er stort magt-tribles sæggen, vel nu sagde Kina Bahen af sagt, på et eller anden tidspunkt kommer Europa til at blive fange, som en lus med dem to næil. Og det er jo se, den nu i år er også sidst år med Grønland, at der kommer at markante rasfer amerikanerne nu også med Donald Trump. Det næensinde præser os på nogle andre måder, og også nu med Rusland, hvordan forholde vi os til strategien i aktis også for Gina Rusland? Stede, hvad skal vi gøre fra Danstede og Europæsede? Ja, men jeg tar i Europa, og særligt også i forhold til Grønland, står jeg jo en meget meget svar situation, og en situation, men jeg kan ikke kunne forstille os inden Trump, og komme tilbage, og så med, at vi både har et meget udfordrende forhold til USA, og så synes jeg betragte Europas som igen modstander, men i hvert fald heller ikke på sammen moden en partner, eller en medspil og deres søge tvivler om NATO. Altså, og det har jo lært os være den faste sånste sojle i mange EU-pæske landes sikkerhedspolitiker og forswart, og i hvert fald i Danst, sikkerhedspolitiker og forswart, og så det står vi over for samtidigt med, at vi står med en krig i Ukraine, og i Dursland, som synes jeg følgelig er meget bekømere for, og hvad kommer der til at ske i Ukraine, og efter Ukraine, hvad er det for at Dursland, vi kommer til at overforme, og på mange måder, ser det jo alle tyder på, vi kommer til at overforme det selv i Europa, fordi USA har gjort klart hvert fald under Trump, hvad det svært er, at der skulle komme en præsident efter, som igen vil angasjere siger for alle, hvor EU-pæske sikkerhed. Så det står vi over for, og så står vi over for et kina, som jeg har ind på før nu for alle vore, og treter frem, som stormakter og arbejder efter, og sikker kinesiske interesser, som så på nogen måde, og så er udenforholdende for os, jeg kan ikke, at man kan sikke, kina er ikke en direkte militäer, udenforholdende for os, og det er jo også, vi pophager i den rapport jeg udgag i slutningen af, midten, var der ville sige stor, ikke med min kollega, at om pushart med kina som global militäer, stormak, den kan finde, at forstås, at jeg kan med hjemmeside. Vi skal nok være deltet med det. Ja, men er vi ud i det, vi kalder sådan 4 møder, og det skal ikke forstå, som en bugsdag, man som 4, hvor er det hen, vi kan møde kina smilitäer, som det udvikler sig. Og der taler vi om en bilertral møde, og så der var dansfor os, var, skal forholdende til det, er jo selvfølgelig i aktis. Man som vi har været lidt ind på, så det ikke nevendigvis, et møde, som behov, som er al konflikfølds, men vi skal vide, hvad der er, kina i sådan en laver, hvorfor, og i ser, fordi jeg er meget, det de laver i aktis, jo, er en planning af civil, der militerer dig, og helt den her udfordring, der er ved, at meget, det er der, er der, der er der, som man svært er, skælende melm, civilaktør, militeraktør, civilaktivitet, og militeraktivitet, og sådan noget, det giver os. Så det skal vi, og så taler vi om et multilateralt møde, som jo er, at kina i sådan en komaterer, var mere og mere til sted, altså kinaisisk militerer, i frædes og stabiliterings- og stabiliseringsoprasjoner, i salite affrikamensen, og så mere generals, i de steder, der bruger for det. Og det kan så være effe endra sige, eller i sammen med den affrikane skovenjon, eller det kan være helt kun kinaisiske opersoner. Og der, der har vi jo oftens fællesinteresse, enkelt så, der er det jo oftens fælles mål om, at vi også gerne vil fredere stabiliterer. I ser i Europa, fordi hvis der er nogle, der kommer til at blive ramt, af flykningestrym, og andet i om, så er det Europa. Så der har vi jo også en interess i at håndtere det her. Det er jo ikke noget, der har amerikane, og en sforgurslinger. Og så kan man tale om sådan et, og det er nok det mest konflikfylde, der har været tingene nu begyndet at være lidt svære og rigtig, og anlisere på. Men da vi skriver oporten, kan vi det for sådan et koalition, så er aligangse, mødet enkelt, hvor det er, at i og med, at der er en maggaer NATO og tætter aligangse med USA, hvis det kom til en konfrontation med en China og USA i Tyvansstrædet, som det mest oplagt, eller i syg kinesisk hav, som støttes til Filipina. Hvad nu er? Ja, så er det ikke udsantynligt, at det på en land måde, og så vil det komme med nogle ny amerikanske kravforvændninger til Danmark eller TV-payskaliere. I det hele, så i hvert fald, vil det influere på amerikanernes resurser, og energi, de lille de ikke i Europa, også udordet, de på vejvik livel. Og den synes jeg er svære nu, og jeg har selv været i Washington. Sisterer for at prøve at blive klover på hver amerikaner under Trump-amissionen hver amerikanernes kravforvændninger til deres EU-payskaliere i forhold til A-Ci-Næk eller Indu-Pacific bredere. Og det er utrolig svært og blive klover på enkelt, fordi der ikke ville underbejde en administration, hvor der er en stor fokus på at prøve at mobiliserere i Europa. Bay USA, samme med USA-Asia, skal Aliae i konfrontation med Kina, så stod så stærk som muligt, hvis så et stine samarbejde med NATO. Og de amerikanske aliae i Asian, Aliae i Pantyde, Korea, Australien og New Zealand, de afopartner, NATO-partner, der var virkelig styrkede samarbejde. Der var meget snak om det her, Taiwan, all over the Ukraine, - "Taiwan tomorrow" og ikke, at man i stine og grad skulle tænke EU-pays, - sikkerhed og sikkerhed i Indu-Pacific sammen. USA er så i hård i grad eller prøvet at præsentere under Biden-amissionen, Kina og Rusland, - som en mere, som fels udfordringer nogle gange smid, - man er også nordkoreager i Iran i den akke, som den her fels udfordring man stod over for. Og det ser vi jo ikke under Trump-amestrationen. Et tværdig mod ser vi nogle udtags, og der er pager mere på koncentreret, - og nogle barmer op af EU-pays og akke om Rusland, og så vi kan blive koncentreret, - som om Kina og Asian. Så det har jo indret lidt den der med, at vi har mere højere helt en snak, - som vi måske høre det for et pårsiden om, skal vi som danske forsware EU-payske. Det er helt altid, at vi tager kigget mere på, og skal være til stedet ud i Indu-Pacific. Det er der ikke det samme og det der er, så det er i hvert fald, at det er for EU-payskyld. Det er ikke noget, med at det skal være noget, der plejer alle jægner til USA. Og så den sidste, som jeg synes stadigvækker meget gældene af de her firmeåder, - det er så i kraft af, at USA tross alt stadigvæk er, - vores vigtig stald i er, at den vigtig større tør i Indu, - så den måde, der amerikanske milterer udvikler sig på, det er bare vigtigt for os. Og den måde, der amerikanske milterer udvikler sig på i de her år, - det er jo udfra hvad de ser anøvendigt for at konfrontere Kina. Den fremtidig krig, som amerikanerne forbredt sig på, - det er jo indisk at kæmpe med Kina i Asian. Derfor er den måde, de udvikler, hvor man kan se operativ, konsept og kapacitet. Og så ved jeg, det er jo med henglek på, at stå så stærkt som muligt over for Kina. Og det vil jo en gode lit og også påvirke ned i NATO, - og den måde vi tænker forskellige måder af flere krig på. Så der mener jeg bare, at vi kan gå stærkest muligt til det, - og så havde vi også aldrig tag på det og så en indspill til det. Så vi har nødt til at forstå hvad derfor er en mudstand, hv. s.a. forbredt og kæmpe mud. Derfor havde vi også en forståelse og så en kompetan, - og i forhold til at kunne ha en til at se det her, som Kina udvikler, - som militær på demilitar område. Det er egentlig der, jeg ser, det er ikke fordi, at Kina kommer til at have den her store, - at der kommer ikke til at have kinesisk militærste sted, - - i omkring Europa, som en fornære fremtid, som jeg ser det. Men det er bare, at den måde, som det internationalssystem udvikler sig på, - - og nu ikke minnes om USA-udvikler sig på, og så selvfølgelig, - - at Kina nu for alle, hvor begønere, at træld frem også på demilitar område, - - som store markt, ja det er bare, så er det bare, hvor han går i den. Så skal vi forholdere sig. Til det og ved den bedste måde, vi kan forholdere sig til det, der er jo mere vide, som har så muligt. Det måske en meget god segue over til at snakke om, - - at Kina, som en militær, store markt, og vi kigger lidt mere på, - - det kinesiske militær og Taiwan. Nu nevnte du her tidligere udrænsningerne i PLA. Ikker også de nye udrænsninger, vi har både set op til plenarmød system, - - at der var udrænsninger, og vi bruger det her udrænsninger, - - for det er jo en form for tandank til en engelske over at purge. Eller så er der lidt omkring over, hvad kan man bruge arstyrede, - - eller om de har bledet sat under efterforstning, - - for de disciplinerer siger, koptioner eller sted, - - der typisk er tilfælde, kan man sige, hvad forl er officiell. Hvordan skal vi læse de her, sagde, og hvad gør det egentlig for PLA-s kampbæredeske? Ja, og så har jeg prøvet at. og skrive lidt om planerne i en artikel-vikandavisen for at påverse den ikke. Det der var med et hovedbudskabler, det var, at vi skulle spå med at konkludere noget som helst. Det var lidt en sikre svare, men vi ved det overrægelt ikke. Vi har en sikre dansk i marktyn og mikre, markkonstellationer i den ørste kinesiske ledelse, vi og civilmiltererrelationer på denne vore. Så jeg er generellet på passligt med at prøve at komme med klare argumenter, eller klare konklusioner på denne visst. Men jeg vil da jo gerne advarer mod, at man konkluderer, at det betyder, at de renter ud, og så følte det fjerner nogle holdstående generaler, som har nogle vigtige positioner i de kinesiske milterer. Men at man derfra konkluderer, så er det kinesiske milterer ikke para-deller, kompetent, eller at man kan godt slap med at de har realier til de har aldrig deres redding. Fordi de fortsætter jo uförtrydend både med øvelser, som vi har set, vi så i en meget stor øvelse i Tyvendstræde i slutning og ord, og også hvad de udvikler i forhold til milterkapacitet. Så man har stave en tvivler om, at der ikke er helt en penge, hvad er det? Og om det er, at der ikke er helt blivere på de mål, han har set op for at få pærelag, og så får de kinesiske milterer. Eller at der er noget modstand, og han møder nogle modstand på de mål, det bliver meget spekulativt. Og jeg tror bare, at det er jo ikke konkludert, at de ikke er kompetent. Og der har det også en antal formodning om, at der er et eller andet modsetningsvård medlemme, at være loggie eller kompetent. - Må jeg blare expert? - Ja, der er jo ikke, fordi jeg tænkte på, at de her officerer, der nu kommer op i de kinesiske milterer. Så sidste penge har været der i år 10 år, han kan de jo komme med op i et system, hvor der var sidste penge system. Så koopioner, og det her med, at man skal betale for fremelser, så noget ikke, at det ikke stadig væk kan finde sted. Men det er jo, hvert fald noget, der har været fokus på, og i alt den tid de kommer op i gennem systemet. - Hvad spørger vi, holdt os et fordrag her for i på USA tid siden? - Så snakket vi også ned, at det her med lokalitet over for skide, ikke rigtig mening og snakket om længere, altså lige så var de sidste 10 år af mavtiden. - Ja. - Og så ville man sige, det er mavsmann eller ej, det vil alle jo være på det, så det. - Og sådan er det også lidt nu. - Og derfor må vi også få mod, at dem der kommer fremelsystemet i høj grad er kompetente. - Ja. - Altså, fordi han har jo en ambition om, og hvad er et milterer i kværdens klasse. - Ja. - Og nu er han har, altså, nogen doner i hvert fald, hvis man kigger et laj eller to ned. Någen folk der har vokset oppe i det system, han har de som har stor infødelse på. Enx om man også får mod, at de var fald, altså nogen doner i hvertvendt opkondsting. - Ja. - Er indenfor det, han vil, altså, er indenfor skive, han ikke i forhold til, hvor der ham lappere laj. - Men det er jo, altså, der er selvfølgelig nogen udfordringer, kan man sige, det har vi også har en studerne, der sidder og kigget har et projekt omkring, altså, civilt miltererrelationer i Kina, det er jo klart, at det er jo, altså, det er jo partidsmilterer. Og det giver selvfølgelig nogen særlig, hvad, altså, det går jo igen det, der er så fascinerende, ikke, fordi vi kan komme med alle vores teori og der er jo også masser teori om civilt miltererrelationer, og så noget ikke, og hvad den de udvikler sig under forskellige forhold. Men der ligger jo oftest noget med, at det er tilfør for landet, og det er en nationalsikkerhed. Men her er det jo partidssikkerhed i bund og grund, og det står der jo ganske klart og kan sige også, ofte klart, at det er jo i første og fremens, der er partid, som per lajsker sikker og ikke der skrebe om markten. Og det kan man jo ikke afvise, at der var, har været nogen år under, i sær under den chaping, man også faktisk fører bidret ind både under, og djergse mænderhudgentarv, og der var det her opop på en landmåder, og gør det til et mere professionelt og milterer, som i højere og grad, altså, skulle ligne nogle andre landes milterer i forhold til de skorate fokus ud mere ud af. Og så har man selvfølgelig pipeltam polis, og de her styrker, som så skal fokusere på internt sikkerhed. Så der har været forsøg i perioder på at lave en større skæld, enkel og på en landmåde for et. Mån gøre en kaller dit professionelt milterer, men i måske står det der mere, ikke som er bundet som meget op på partid og på det partid, stavsorten. Men det er jo i hvert fald som som meget afnede, vindt under sidlimping og mere tilbage, kan man sige, at det er partid i sin turmak, og det er der bliver strammet op på også partidisk kontroll over mig tager. Det tror jeg også af en del af, at det kunne vi også se på den måde, det er i hvert fald med den seneste her med Djank Jochar, altså, generalen, der senes, at der er det jo også, at det skal også gøre klar, det er ikke at han har gjort det, der er noget som har sultvivl om, hvad det står for mannes autoriteter eller for mannes kommandusystem. Men ikke at det er jo sige genpink, der sidder ved brønnen, som leder den centrale miltagerkommission. Så det tider på, at der er et eller andet, der også, altså, er jeg sige, at det er partid, der skal sidde ved. Det var også masse om en egen meget nemmere bil i konklusion. Det var, at han har gjort et eller andet som fordagsit til at misstil den til ham. Og mere kan vi ikke sige med sækket. Så kan vi sætte gæsten af at opveje hvad er mere korrekt eller ej, men det er jo den nemmen, men det vil sige, der sætter lige en. Nu nemt du også, at Armpisod er jo at have moderne milterer, der i særk er at blive sker med USA, men det var jo måske afskrejig ugesag i indu stillehede Filipinerne, der tager jo ansdredet. Men ser vi også i stine grad, altså også effen missioner, friske bevarne styrker, vi vil se militerer, baser, jer affrika, jer tror jeg ikke, som du ser, de vil piste USA for meget i Latina med at køre baglærdene. Men tror du, altså hvad er det for lidt afdryg, sidde en penge, måske også, hvis jeg tæt på verdens, men han ser ambitioner i for nye verdensorten også med militager. Ja, men han ser ambitioner, der er jo, at de skal have det her, de kalder et milterer i verdensklasse. Og det er, som jeg er jo inden på tidligere, bliver jo også sat i dag, og sådan at de selvsønds kan prøve at forklara, at være det mere praksis betyder, altså et milterer, der kan hamla op med deromre kænske. Og du har ret de første omgang, så er fokus jo på kina, så er jeg nemme rød. Men det kan man også angene til at fordere, at det ville være for en værstromakt. For de for elanden i bund og grunden kan man sige, så er det en forsætning for at man kan gå ud og ud af makt, en galt og inklusive militærmakt, udenforanen nævrvområdet, at man har styr på al nævrvområdet. Altså det er ligesom, at der skal være styr på al en bavhav, ikke, fordi hvis man, hvis man ligesom er bundet, der er udfordret, der, er jeg så wild det værrer. Og det kan man sige, det er også lidt det, jeg kan diskutere mig meget med alt det her, vestlig halg kule. Men det er jo lidt af, at det er Trump's fokus, der skal være flækker være andre stormaktere, politiellt fiendtlig i stormaktere i vores nævrvområdet, som på en land måde kan lave noget, der kan udfordre eller tro os. Og det er jo meget det, som stormaktere vil jeg giver ud fra. Og som sagt, det har kina altret rigtig kunne, altså, de har selvfølgelig længere, ved haft den her ambitionen og længere, hvad dypfustrerer utifressen og amerikanerne demonstrerer, de kunermiskører som de vil, ikke, i kina os nævrvområdet. Og det er det, der selvfølgelig er primære i førstår om gang og forskebet amerikanerne længere væk fra de kinesiske nævrvområdet, desaldens kinesisk køst med det her første øgekæede og nøkæede ting. Og der får de en del hjælp fra Trump, hamstoryser eller fra Trumpsel. Nu har jeg ikke mener, prøver at søtte tvivl om de amerikanskaldige andre i Asian. Men det vi bare ser og prælælt med at det her fokus, det er at de også begynder at udvikle særlig kapaciter, men også all det, der selvfølgelig er med i forhold til, hvordan skal man bruge de her kapaciter, altså nogle dogter med at doktrien og tanker om, hvad er det vi skal gøre og udenfor, som reger uden for nævrvområdet. Jeg tænker, jeg vil sær på den måde, de udvikler deres flået på, altså meget af det handgarskibs kapaciteten ikke. Det er selvfølgelig også en stormak skal handgarskibing, fordi det er sådan en stort flot skib. Man kan vise frem, men det er jo også en flødeende lufthavn i bund og grund. Nækker det er jo noget, hvis man skal ud og agere længere væk for nævrvområdet. Ja, men så kan man sende tanker af skibet af steder, så er det ligesom en base, kan man sige ikke, og som du også, lidt indkæser, har kiner jo ikke på nuvansitspunkt base og rundt omkring samarikander. Og det insisterer de jo, at vi ikke på et dæk, det er lidt med en logistisk facilitik, altså de der vil sige i tibut, ikke, jo, så derfor kan man det jo lidt der, så er der hvis noget på regeringen til omkring den kanerne, hvad er folk for i forskellige sødøs, der er sjovt i sklænden, kampot, jer og måske myre en meget sådan noget, men det er jo ikke noget, derfor elvårsen gør, at man viser dem, så udvikle kapaciteter, som gør de stand til i stine græder også, og her til stedet, vil være altså uden for kiner snærmere området.
- og også begynder øv det. Vi har både set stor fløde og luft. Deres kampfly øvelsen, ned om kring Australien. Det er stadig, jeg ikke vil have med på mig. Det er langt ved ikke kæk, og vi glæber nogle gange, hvor langt dig er. For kina til Australien er det rigtig langt. Der er faktisk længere, der er fra kina til Danmark. Og så er selvfølgelig lavet ud, og syd affrikker. Og da er det lavet fællessøvelse. Vi har også set de her øvelse, de har lavet og begynder med russerne og biaktis. Det er så i sær på fly området, der er deres pumpbefly. Vi begynder at se, at lave nogle øvelser udenfor. Det kommer sig på mange måder. Helt automatisk er to ting synes jeg. Flere, man tog så en særlig to ting. Det er for det første, de har stærket store økonomisk interesse rundt omkring i verden. De har mange kineser, der bor rundt omkring i verden. Der er taget med de her projekter. Det gør bare, at man har en interesse i at have en kapacitet til både at beskytte. I tilfælde er der kommer krise og konflikt i steder, hvor de også skal se, hvad kuer. Så det gør jo, at det er bare svært at forstilse, at man kan være en stor makt. Der har økonomisk tilsted, efterhånden, som gør sin politiske inflyde, segelene rundt omkring, hvis man ikke kan bakke det op med militære tilstedet. Det er ligesom, og det er ikke kun skit, det kan jo netop også være. Det er sådan anden ting, som jeg vil fremhave. Det kan også være noget, der kan bidrave det pågældene sted. Det er jo så, der hvor kineserne kan komme ind og være med i forhold til at skabe stabilitet, i forskellige områder. Der er det jo noget, der skal stytte op omkring, der er bestrable på at fremstå, som en konstruktiv og en svarelig stormak, de kommer med de her nye globalintetiver om global udvikling og global sikkerhed. Det skal jo på en lande måde følges open og konkrete. Der er det jo, at man vervellessere er de støtter mere op i f.f. regi i europasjoner, men også i affrikane, skavnionen og kiner- og organisationer. Det fordryger også, at du har en egen til at være militeret udenforallende område. Der er både ene interesser i det her med, at man har økonomisk interesse, og til stedværelse kinesisk drævede af nogle meget snøer, og så en egen af hencyn om det er til at få et gang til ressourcer, eller for kinesisk teknologi udbørt hvad det nu er. Så har man et behov for at se, at man kan op med en militer til stedværelse i tilfælless, og så er det, at man skal tage kiner-snakker om, at de ville være en svarelig og konstruktiv, eller hvorfor de har et militeret. Man så er det, som du lige ved det indikteret, for de er virkelig til at bruge det. Fordi, at der er jo så, kan man sige, at der har været et par gangen her i særvintoeler, som jo er en sted, hvor de har haft et stærkt samarbejde, har en til stedværelse, som så simpelthen får gøre, at de kunne gøre noget. Det er så gørt i det, jo, i hvert fald ikke, i forhold til at støtte mandur og regime, eller nokforkære sig og regime, for det sidder bare jo stadig væk ikke, man i hvert fald støtte mandur og det gør de jo, at forlægge. Så de jo stadig væk meget lidt risikovilig, og det er stadig væk meget med fokus på kiner og sin tager. Heltiden den her aavvening af Fordi, ulembere og risisi, politielgevindstøk og der tror jeg, de stadig er meget tilbageholdende, og i forhold til det mere bruge militerermark. Der ligger der noget andet foran i Værktøjskasen, ikke i forhold til ekonomisk bruge, ekonomisk indflydels og så følge de politisk diplomatisk. Så vi har stadig til god og sådan set dem for allvå bruge deres militermark uden for ad, sådan nærmrådet til andet end de som prøver sende nogle sinæler, de monstræer. Det er also også den måde, jeg ser, de har lavet øvels, for eksempel i aktis på, men jeg kan ikke være i høj grad for sinæler, demonstrer over, hvor jeg sagde, at det kunne jeg også så få en siffel noget øvels og noget trening i det andet. Kasper, jeg bliver ofte sport og det tænker jeg, du også må blive omkring Taiwan, om mulighed risikoden for, at der skulle ske en inversion i Taiwan Stredet. Og du er en egen dyrtidligere med de her udrænsninger i militæret, at man skal virkelig passe på, at der er afkonglutioner omkring PLA-beredskaber kamp kraft på bagun af de her udrænsninger. Hvor dan skal vi så se på, hvad kan man se, at lave forhold til risikoden for en kris i Taiwan Stredet og lige en siste køle på det af, at der bliver skredet en del specielt over de siste 2-3 år omkring det her, 2-3-2 vindu, æggers. Og der er nogle, der går så vitsom og siger en planen, at Taiwan skal invade os i 2-3-2. Der, Kasper, jeg er snakket lidt om, hælp og at gære sig over, men jeg kunne rigtig godt tænke mig spørgere dig, hvordan skal man, hvordan skal vi tænke på risikoden for en inversion af Taiwan? Ja, altså det er jo nogle super råspørgsmål, som vi kunne snakke om mig. - Rassner dig med? - I mener sig, at jeg kan mælke dig. Men jeg til at se, at jeg vil sige, generellet tror jeg, man skal kigge meget mere på det politisk ennem elter, når man taler om risikoden for at der skulle ske noget, altså at tidsenping skulle tage en beslutning om at bruge miltermarkt i Taiwan Stredet. Fordi, at der er læsning mere af, hvad sker der i Kina USA forholdet, hvad sker der intern på Taiwan, hvad er lige så megge, og så er, tror jeg, hvis tager man alvorligt, når de siger de egentlig fortrækker en fredelig løsning og fredelig af, altså alt hvor når tærsken får egentlig bruge sådan en, hvad det er, at jeg ikke kan også være, som, altså, både påverkningskampagne og det her med store miltervel, som egentlig skal både afskrejke og demonstrerer, og jeg ikke overforstår lidt tagervægnerne, når somere i kænene. Altså, jeg tror, at Kineserne, det var så en lese, og nu læser jeg jo primært kinesiske forskers lyser. Det er jo igen, hvor meget afspaler, det var der foregår, enke i hos iomkring sidt i den pingshået. Men der er det, hvad faller Stine Grete her magtiden af på Kines side? Jeg ikke er jo ikke mindst efter Trump, og kommer tilbage til vedhus og har virkelig for alle vores sød tvivler om, hvad der er USA egentlig vel, hvad vi lige til i forhold til Taiwan. Så jeg ser ikke, at han ikke altre i set, det her er 27, 27, som det ville være meget, det ville jeg jo nogle af det, hvor det var meget lidt kinesiske stillt deadlines op, og binden så fast på deadlines, og man kan sige, det er så også synes selv, hvis man siger, de har gjort det. Så det er vi lidt mese der. Det er jo, hvad mærte der skal definere om de har opfyldt demol eller den deadline. Det er ikke godt, at de har kun selv. Så hvad vil de sige at genne for inden til at være med Taiwan? Men det er bare sige, det ikke er selvstændigt, eller vil de sige, de har fullstændigt kontroll. Det vil sæmmere de i og for siger selv, fordi de er jo selv, der skal afgøre og partiet, og sige, de har en penge, har jo ikke fejle, så de skulle nok finde en måde på en land. Vi sækker, at man mindner, at du selvfølgelig havde en selvstændigt helds er klaring fra Taiwan, og så tror jeg, at vi vil have en miltager konflik, den kan jo også op. Men så skulle de jo nok finde en land måde, og vi som sige, hvis de havde sig, at det er klaringet klart mål op, at det er klaring, at så var det indfrede. Men der er selvfølgelig 100 års mål, det er ikke altså 2009, og før er det jo, at det skal være indenlig genreisning, at det er hans kinesisk generation og den her fuzing. Og der er det. Den her hård min søve, hvad der fuzing præcis. Og der ligger jo i, at moderlandet skal være samlet. Så der kan man sige, hvis der er noget, man skulle tale om, som en landen får for det der en, så er det jo 29 og før, og der er jo selvfølgelig større lang tid til. Og jeg ser altså ikke, som jeg også har skretet i forskellige sammenhæser, ikke i en sige djemping, der er været mest til modheden, eller. Eller vil være biligt til at ta den risisie, fordi man skal også have med, hvis de har lært noget for krig i ukreine, så er det jo, når du først starter, og endnu mere i tilfældet teivanden, som man øgetgår, om alt hvad det indebærer, så en tager udfordringer på det område, og den endnu mere kan man sige med både J-Pan og USA, ikke? Altså, når du først starter så noget, så er det virkelig. Ja, så kan det være uforsilig, ikke? Hvordan det udvikler sig? Det kan være svært kontrollerer. Hvis der er noget sige, det er en penge, der er en vil, så er det jo kontrollerer. Så det vil være meget stadigvæk, risikabel, og jeg ser, om jeg lige vil at læge, altså, hvad vil det til igen og også, fordi som er jo inden på, til at starte med at de er jo de sevetid, som er nogle på deres sige, og ikke mennes du nu, hvor Trump er tilbage, og Tyvejens gældens politik går som det går. Enkelt.
med et KMT, der er en ny leder i spesen i U.T. om, at man skal tale med Kina og man skal være mere realistisk i forhold til at USA komme og skrive et ekte tjernesetning og alt det grudet, der er med og i det tæivenske parlament med at få et nyt forsvarsbesjert igennem og blandt andet, og sammen med mange andre ting, og ikke så lige nu er der bare en masse både tæivenske indrøspolitik og i USA, tæivenenrelationen og så følger os op til med Trump og C.J.P. her i sklutningen af March, starte april, som egentlig gør, at der er rigt meget, der skubber deres vej. Hvad nu, hvis KMT kommer til magten, der er valg på tæiven, det kan de jo godt arbejde en masse med, ikke så, jeg ser ikke, men vi skal selvfølgelig ikke, hvis det var så også noget kring i U.T. og der lærder sig, der var der også mange, der var ud og siger, det kommer aldrig til at ske, og det vil ikke være rationale, der er en af den anden grund og så noget, og det skal ikke til. Så følgelig skal vi hele tiden holder, jeg jo, som jeg også siger, at Kineserne vil bruge militærmarkt for at forhælde og tager vandselstændighed, man ikke får gennemtving af genfraining. Hvis det gør mig gennemtvingen, så er de to nødigheder tid, men hvis det får for hældre og tæivenselstændighed, så vil de bruge det i morgen, hvis det var en, fordi tæivenselstændighed er et nogo. Ja, til siste i programmet, kan vi lavere hath noen afstudende bemerkninger, og vi kunne også godt tænke, det tår også, hvor lytter kunne tænke, så høre, at der er nogen bøger eller podcast, eller andet, som du er optaget i for tiden, som er gået bliv klarer ind, når det gælder giner og giver politik, sikker og spuletik. Øh, er så der mange gode bøger, så nu er jeg jo talt om, på stykker jeg, men jeg vil jo anbefale, hvor os er en rapport, der er for siste år, ikke kiner som global milterer. Stormark, den kan finde, på forsvarst, der kan mædes hjemmeside. Det er i hvert fald, hvad jeg ved af, det første forsyg på, for når prøver framst eller præsentere kiner, og så som på demilterer området, som hvad vi ser udvikling og at dandet på virke og også, så den kan jeg i hvert fald stærkt anbefale, hvis man er meget interesseret i det aktiv, så er der lige kommet en ny bord, som jeg lige selv har anmelt til Asia-polisie, af mere banat og klav stopps, der hedder "The Struggle for Arctic", som er Arctic Onflotion, "The Struggle for Arctic", så er den her fuldstiddel, jeg måske længde til den. Men den er rigtig god, det så følgelig ikke kiner specifikte, men det er det her mad, hvad dandet som vi har været i en på. Det er lige så meget det her perfekt stormaktie, med stormakt-revaldsering, der virkelig spiller sig tiltagende i det aktivt, og måde samtid med, at isens melder, det bliver mere tilgængligt. Samtid med, at man har noget uru i mange af de aktivt stater i forhold til oprændelige folk og forskellige grupperinger eller hvad hedder det. Ja, det er ligesom Grønland-Ferioen ægder og gerne selv, vi har mere, at skulle have sagt, så der er også noget uru i staterne, og svegelsen er de internationale institutioner eller internationaler aftaler. Det er en virkelig god på. De trækker enormer på feldarbejde, der har lavet enormt mange interviewer og rejstrund i aktis. Det er også en anden ting, jeg var understregning, hvor vigtig det er, og det kunne vi også snakke længere om, altså det her med virkeligere, og rejste kiner, tale med kineserne for stå, hvor den de ser, hvad er den ikke, og når vi skal til, eller ikke, fordi vi skal være enig med dem, men fordi det er et augerende for at kunne analysere og forklare en damerskrippe prøver forholds, og så sige, hvor er det kineserne bevæger sig hende, både generelt og specifikke områder. Så det er en rigtig gode borg, som jeg lige er færlig med at have en anden melse på vej af. Podcast, ja, man der er jo et vel af podcast, der er selvfølgelig også også en såvfølgelig skandbefale, og så synes jeg, at T.S.I.S. podcast hed den China Power, tror jeg, er rigtig god. De også lige laver en om kring PLA faktisk, hvor slige her er. Ja. Det er her med at givet videre til vores lytter, eller så vil vi bare sige, kan vi lave tusind tak for de, du gæder være med podcasten. Du er lægser, hvad forstårsakten ved, ved institutfor strategier, Kristudjer, med ikke det specifikt tusind tak kan vi lave, fordi du gør bruge tid med os. Mange tak kan vi lave en fornøjelse. Og jeg kan lytte med sig, at vi er snart tilbage med et normalkinder, når der afsnit og inden flere specifiktos. En til dig, tusind tak, fordi i lytter med.
Podcast Summary
Key Points:
- Camille Neurop Sørensen er forsker og underviser på Forsvarsakademiet med fokus på kinesisk sikkerhedspolitik og militær.
- Hendes interesse for Kina begyndte tilfældigt under en rejse i Østasien, hvor hun blev fascineret af sammenhængen mellem økonomisk udvikling og politik.
- Arktis blev en del af hendes forskning efter interviews i Kina, hvor kinesiske forskere spurgte om Danmarks holdning til Grønland.
- Kina er vigtigt at forstå, fordi landet vokser som global aktør økonomisk, teknologisk, diplomatisk og militært.
- Kinas militær moderniseres hurtigt, og landet har verdens største flåde målt på antal skibe.
- Arktis er strategisk vigtigt på grund af den korte afstand mellem stormagter og som testområde for teknologi.
- Kina interesserer sig for Arktis på grund af nye sejlruter, ressourcer og muligheden for at udvikle teknologi under ekstreme forhold.
Summary:
Camille Neurop Sørensen, forsker på Forsvarsakademiet, fortæller om sin vej til at blive kinesisk sikkerhedspolitisk ekspert. Hendes interesse startede tilfældigt under en rejse i Østasien, hvor hun blev fascineret af, hvordan økonomisk vækst påvirkede politiske systemer i regionen. Senere førte et postdoc-projekt i Kina hende ind på Arktis, da kinesiske forskere undrede sig over Danmarks holdning til Grønland.
Camille understreger, at Kina er en stadig vigtigere global aktør, både økonomisk, teknologisk, diplomatisk og militært. Kinas militær moderniseres hurtigt, og landet har nu verdens største flåde målt på antal skibe. Arktis spiller en central rolle i stormagtsforhold, især på grund af den korteste afstand mellem USA, Rusland og Kina.
Klimaforandringer åbner området for nye sejlruter og ressourcer, som Kina er interesseret i. Samtidig ser Kina Arktis som et testområde for avanceret teknologi under ekstreme forhold, hvilket også bidrager til landets teknologiske udvikling. Camille forsker nu i Kinas rolle i Arktis, herunder forholdet til Rusland, og ser området som afgørende for fremtidens sikkerhedspolitik.
FAQs
Camille Neurop Sørensen er forsker og underviser på Forsvarsakademiet med fokus på international politik, østasiatisk sikkerhedspolitik og specifikt kinesisk sikkerhedspolitik og militær.
Interessen startede efter gymnasiet, da hun rejste i Asien under den økonomiske vækst i 1990'erne. Hun blev fascineret af, hvordan økonomisk udvikling påvirkede politik forskelligt i landene.
Kina træder frem som stormagt økonomisk, teknologisk og militært, og deres handlinger påvirker globale organisationer og magtbalancen, især i forhold til USA.
Kina ønsker et militær i verdensklasse, der kan hamle op med USA, og de har verdens største flåde målt i antal skibe, samt fokus på at modernisere deres militær.
Arktis er den korteste afstand mellem stormagterne, og med afsmeltning åbnes nye sejlruter og ressourcer som mineraler og gas, hvilket er strategisk vigtigt.
Kina ser Arktis som et sted at teste og udvikle teknologi under ekstreme forhold, hvilket kan anvendes i andre domæner som dybhavet og rummet.
Chat with AI
Loading...
Pro features
Go deeper with this episode
Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.