Sådan træner du kulturen uden for banen – og får bedre præstationer på banen

Velkommen til GameChanger, hvor vi i dataausnits-gattaler om begrejt blevet kultur. For hvordan bevare og udvikler fødboldklubber deres kultur i en bransse, hvor foreningsliv og professionalismet mødes i en tider kontrastfyldt verden. Deltagerne i Danes podcast er akademie og fødbold udviklingschef med at sætte de ledesesrådgiver i profondier. Velkommen til GameChanger. Endeligningsvis med at forføje kultur et aktuellt og vigtigt emne for fødboldklubber i dag. Vi ser kultur som fundamentet for trygselen, og vi ser kultur som fundamentet for strorepræstationer. Så kulturen er det enligt med til afgører og afgørerne for dem vi kan lykke smag indfri borgere sammen visioner. I en som du sa i pæder, kan udvikler fredboldværden nogle gange og høj grad udskiften i stort af sultatpass, så kan kulturen være med til at være i densitetskabene for forfødboldklubberne. I densitetskabene kristian du bevæger der rundt i virksomhederorganisationer, måske også foreninger og handler kultur om identitet. Det kan det være et fald gør. Man kan starte med lige at sige, hvad er kultur overhåret for en størrelse. Uden vi skal færdere rundt en masse nørtid definitioner af, hvad et gør sigin eller mejken Schulse eller andre til oræt. Vil kalle det, så kan vi skære det ind til benen og sige kultur. Det handler hele kort sagt om moden vi gør tingene på Hærsos. Så det vil sige moden vi gør tingene på Hærsos, det er selvfølgelig hendle måder og det er man betraktet som hver gangser affærds, mønstre og normer i daglig dagen. Det er man sådan lidt bare, så har jeg faget det bare, som vi gør tingene. Det er kultur. Eller sagt på sådan rigtig godt jysk. Kultur og det er der sidder i vækne, det er det, der hænger ikke inderne. Det er bare det mod vi er gør på. Og hvad stysker det at den måde i gør tingene på? Det kan i bruge konstruktivt. Altså kulturen heiver i ligesom ned af vækner og gardinerne. Og så bruge det konstruktivt. Det var den. Ja, eller hvad for at bruge det på vist? Og se det som med et medel til at skabe både trøvseln for de møderbejder og spiller. Så videre vi arbejder med, men også som fundamentet for de prestationer vi skal lavere på den langen banen. Så det handler om at være bevist om, at kultur er et enormstærkt værktøj, som vi kan bruge til at fordå det vi gerne vil. Men hvordan kan det blive en konkurrence-fordel? Fordi det er mærke i, at det har du udtaget på et tidspunkt? Ja, vi tror på det kan blive en konkurrence-fordel på den langen banen for os, fordi vi kan øje trøvselen blandt vores spillere og vores stat, hvis vi arbejder godt med kulturen. Vægget havde vi med for at få håbent bedre prestationer. Vi tror på, hvis man trøv os, så har man også bedre for osøtning for at præsterere. Vi oplever også, at det skaber en større tilbytning, at vi har denne her stærke kultur, og vi har en definierede kultur, som gør et folk valier, vi bor i 5 til og grund af kultur. Ok, identifiserer som med agropor, det vil snakke om tidligere med identitet, og så inkluder man kan identifiserer som med, og derfor valier vi bor i 5 for for eksempel andre steder. Så tror jeg også, det noget, man kan bruge i dagledagen. Det noget, man kan bruge til at skabe klarhed i de bestuddinger, man har, at man har et kulturalt fundament og vile på, så når man skal lave sin prioritering af dagledagen, så har os også, der har vi det, der kader en kulturalspillestil. Altså, en måde, vi gerne vil arbejde på med vores kultur. Det gør noget, vi skal set hold til vikanden. Så gør vi det jo selvfølgelig ud for nogle sportliv prioritering, og man vil gøre det ud fra, at vi tror på nogle bestemte ting på os også, som der blev sagt tidligere. Det er vi tror på, den måde vi gør det på, så også. Det er med til at gøre, hvordan vi set og hold, hvordan vi arbejder med vores spiller, vores møderbejder og så videre. Kulturalspillestil, det kan vi måske i livet vand tilbage til at på et tidspunkt, der bliver taget om trønslede, til knyckning, klarhed. Er det vigtige par meter i et moderne samfund? Ja, og jeg er så jeg jo virkelig, den bare skulle blive mig et tøkken, hvor jeg ikke er på gøn og at tage lidt over noget, det er massensider her, fordi det er også det, jeg ser i andre open i sjoger, når jeg kommer ud. Altså, man kan se kulturen om, der er nogen, der siger en vores kultur, der arbejder, vi er rigtig med. Altså, det næsten kan lyde sig om, at det ikke er noget, de forholder sig til. Men alle har en kultur, om man bilder, der er nogle gengser handler, men du står. Så er det nogen, der arbejder aktivitmet, der er rigtig godt, at vi skal i grunden til det. Masserne er ind på nogen af dem, det er vi så skulle sådan en sig, hvad siger jeg siger lidt, hvad der er, der er et forsning på jer på, så der er sådan en overvejende to grunden til arbejdet med kultur. Det ene, det er, at man gerne vil skabe, det der er den der klar organisatoriske identitet, som masserne er inden på, hvor man lige så vil sige, vi vil diffrengere dig, så vi vil faktisk vise, hvad det der gør, at vi som fubber plub. Og hvordan er det vi som fubber plub, i BVF, er andre ledes for andre fubber plubber. Og det kan man det tydelig gøre ved exemplvis, at formodere nogle meget konkrete værdiere, sige, det er de her, hvad de er, vi tror på, er direktige at praktisere. Og hvad kunne det så være, gennem en dervål nogle gange, nogle værdiere, vi vil tage frem, som verne mere rektige end andre, uden at skulle gå ind og klure dem op fubberlverten, så kan vi jo så endnu en exempler fra den værten, selv af en del af, det vil sige, det er jo sådan en allmindelige organisationer i et privat, og open i regi. Ja, men der vil vi kunne se nogle gange ting, det ligger på ett spektrum, der så jeg har lige været i en sagsbehandlings-enhed, exemplvis. Ja, men om vi som leder og som organisation taler, hvad de er en grundighed op, eller hvad de er effektivitet op, det betyder en hel masse for sagsbehandlerne stavlige dag, så er det ene, der er noget, vi ser som verne, den rigtige måde godt tingene på. Hvis det er grundighed, så kan der det på, at man sidder og bruger langt side på at lave en dyp og farlig vel funderede sagsbehandling, og så planer man måske i to, så er jeg om dagen. Hvis det er effektivitet, så er han der omfandtetet, der skal langs stået over disk, vi sagsbehandler 5, så er jeg om dagen, eksempelvis. Ja, man kan tage den anden grund til at arbejde med organisationens kultur, det er jo tigt funderet i, hvis der er en problematiske elementer i den nuvarende kultur, hvor man tager, hvis man bruger for at finde en anden måde at gøre tingene på hære hos os. Så det kan være der her skal en dem og os kultur i vores organisation, hvor man siger, der er nogle der lidt føler sig som et bihål og nogle andre, der måske bliver betraktet som et afhåll. Og det er ikke uservagnet, det ser jeg mange steder, hvor jeg kommer rundt. Det kan være på et universitet, hvor der er noget hårkår, altid når teknisk adhemsstitupe personale, der er lidtke følser under dagen i eller som bihålede, og så er der på den anden side det mere teknik eller det mere vindskabelige personale, det vil sige, der underviser sig veder, der måske betraktet som verne nogle der er lidt mere værd. Kan der også være sådan nogle ting, som er lækkert til grund for jære så overvejelser? Jeg vil kaltet af eller bihål, men altså, at der forskellige opgæver i en forening en klub i det akademis som jære. Der er en svojende, det første du inden på, i forhold til sådan den der organisatorisk identitet, det er egentlig noget af det, som vi har valgt og bygger vores kultur på. Og så kan vi synes, at vi havde en stærke det nye ting, og synes, vi gjorde nogle ting godt, så en ræng kulturalt er den måde vi far samme på, og så den fik begge effekt fra folk, der kom ind i organisationen blandant mig selv. Oblevede er kommet ind i en sådan kultur, så det er egentlig mere ud for sådan en styrke, og taget moderinger i sige, at vi har et lidt mere bevisst. Og vi synes, at det er noget, at vi oplever, når vi har ladet nogle indsandene at lyse, der bliver fremhed i. Vi har en kultur, der er spredt, at det er lidt på formel, ud af, at man nok kan at det er hundet og brussel. Man prøver at lave os fed ud af, hvad der egentlig er, hvad det egentlig er, vi kan godt, og så lave os prøve at lave en kulturalspillistil, så vi kan komme ind på, hvordan vi skal sændesynlig gøre, at vi kan gøre det her over tid. At vi er en god strategis, så den ser ud for et teoretisk synesport. Det er det i verdfall, og jeg synes, at jeg er fedt, at jeg også kreber den på den måde. Tidt så kan det hernede og arbejde med kultur, end med at blive sådan noget der er svært forkrap om, og sådan det er sådan lidt uklart, hvad er kulturnejen i os også? Vi er godt til, at vi synes, vi har en god kultur, ja ja, men hvad er de synes, der er godt? Folk, de som er forkrap om det, så plejer jeg til en indledende fag, som jeg er ud og sådan nogle organisationer, og så er det jo startet ved med at prøve at kortle ikke den ekstern kultur og forstå, hvordan er kulturnejen i nu? Og i stedet for at overteve og retise, at det er gør det i ting, eller en akademisk øvelse, så plejer jeg til at se, at jeg har prøvet betraktet det her jeres organisation, og den kultur jeg har, som et kulturalt blomsterbede, så gik jeg folk nogle af lidt mærkeligt på om at tænke, hvad handler det nu om? Men i kulturalt blomsterbede, det handler om, at man virker den, viser mig sin egen helv, hvor man har et bedt, så er der noget, man har sovet på et tidspunkt, der er vokset op og bledet flot, der har man sin roto-dentronbusk eller sin potential, eller hvad det nu går vær. Og den vandrer man, og man plejer den for den er så flot, at vi gerne ser den vokset op og bliver indenstørre og stærker. På samme måde har vi vores organisation en kultur, eller noget affærdig, to dækring ham om afsamme, hvor vi siger, det vil virkelig være, når det har det element i vores kultur, der er helt vel godt, at vi har, og det skal vi virkelig sørg for, at når der kommer nye fodboldspiller indom åldet eller nye anstalige organisationen, så når vi onborgler dem som vi hedder med et pændor, så skal det introduceres til det måden vi godt tingene på herhors også, for det her demene, der vi faktisk er virkelig være og herfærdig. Så det de kulturelle blomster, men i et vart bedre har du også en ukult, så det kulturelle ukult, det er det vi vil, der hvor vi siger i overført betydning, hvad det formukultur vi gerne vil have luet ud i, hvor vi siger det som en uansiktsmæssigt det her. Og så skulle vi nu blive i fodboldverden, så kunne jeg være fald forstælde mig, det slik ikke at det gør så gælde det ved jeg, men vi havde alle samme hørt om nogle af de der er herakkeske fodboldmiljør, hvor. - på fodboldholdet, så kan der være senere spillerne, som kan trønge nogle af de lille døger - - eller - - eller - - hvad der skal være den der meget herakkeske kultur, hvis det vil faktisk gerne væk fra eksempelvis - - eller det gør os være den der skabe albu og kultur, fordi vi godt ved, der er altid kun elbete pladser i start-opstillningen. Så hvordan er det faktisk vi også unge går, at forskap den slags kultur på - - på fodboldholdet eller på arbejdspladsen, hvis det var det. Så tislerne, vi gerne vil ud i. Lod ud i. Det er sådan det næste del. Og den tiste del, det der plejer at kalføve - - for de kulturelle frøde. Altså, hvad er det egentlig for en kultur, at vi ikke ser super meget af, lige nu? Men hvor vi tænker, det vil sætves usmere være godt, hvis vi kunne få noget mere af den her kultur over tid. Så hvad er det for nogle sorg, vi gerne eller hvad er det frøj, vi gerne vil sørge, og se spiller over tid. Den lille 3-delen kan være superfin, at bruge for at få grev om et hvad er det for en kultur, vi gerne vil. Eller vi er eller et har, og så vil en kultur, at det vi gerne vil have. Erne de her overvejelse, som lige har taget over, der er, for eksempel, at se, er det noget i vores kultur, vi gerne vil have mere af. Og så, lige som forstærket det. Ja, klart. Altså, man kan sige, der er jo nogle ting, hvor vi sier det, så en fundamentet for os. Det er den måde vi gerne vil gøre det på. Og så er der jo et støkker vejhændt selv, at vi indfreder de ambitioner, vi har, at vi endda i løkkes - - med at få den kulturelle spilletil til, at sætterleves og 100 prosandt. Men det er jo gange, at den er med fodboldspilletil. Vi har jo også et fin dokument, der vi skriver, at man vil gerne vil spille fodbold. Og så kan man sænke, at vi kan tage, at det er lige noget, at vi gerne vil spille på. Forhåbler der nogle ting, man kan gennem. Men sådan ved det, at være i en fodboldklub ind i mellem, og sådan en ting, at jeg også er kultur. Så der er jo nogle ting, vi skal finde ud af, hvad det er, så får nogle ting, vi skal øje sig. Hvad er det, for nogle metoder, vi skal bruge for at komme derhænd, hvor vi kan imed fritid endda ambition. Vi har en vores selv kulturelle eller et fodbold med sige spilletil. Hvorfor kan vi lære det her kulturelle spilletil? Det er begrelt, som vi har fundet. Det ved jeg ikke om, det ved vi har betalt på. Men det var fald begrelt i bruger. Det var egentlig for at se, men vi ser jo den ønskede kulture, kan vi vi bruge vejen. Det ser vi som vores kulturelle spilletil. Det er de holdninger vi har hos os, som vi ønsker om, så til adfærd til handlinger i daglig dange. Og det er egentlig sammen måde, vi tilgår vores kulturelle spilletil, som vores fodboldspilletil. Vi træner vores fodboldspilletil på banen. Vi sætter nogle øvels op. Vi træner det med nogle bestemte metoder for sændtjylige gør, det kan lykkes i vikker. Det sammen gør vi med vores kulturelle spilletil. Vi øver os i det. Vi træner med nogle bestemte metoder. Vores måder være sammen på, vores måder være organisation på. I forhold til en kulture, vi ønsker og praktiserer. Og så er det jo selvfølgelig et daltale om en ambition. Og så er der også nogle syssel af en gang, den skal lide ud i. Men vi giv os vores bedre arbejder for sændringerne for og forlude ud i de tisler. Så det ikke kun er et ledelse sen svar, men det er et organisatorisk ansvar. Det synes jeg, noget af det vi forsøger, gør os også. Og egentlig træne kulturen ligesom vi træner fodbold. I en omskiftlig verden, hvor det er foreningslivet, der skal forenes med en professionelle verden, der er stekoler, som udlandskerejere, indlandskerejere, der er en bestyrelse, der er en direktion. Der er et første hold, som så spiller i sukkerliggagende professionelle, der er et akademil, som du står for, der forældrer, så ved jeg, at ikke vandvide i kompliceret og lave nogle ens retningslænger. Jo, det er enorm komplex. Og det er nok også til, at der er et enormstrok og hold for at gøre det. Det er definerer kulturen. Hvad er der egentlig ved ønsker og hvad er sammen, hvordan er det ved ønsker og drivn fodboldlue, for de er deres og stor omskiflighed, så når der er et trænsforbindet, det er der, at vi er fodboldlue, den gange mellem, så sker der nogle skift, den spiller trubb, for eksempel. Når der starter nu til sådan, så er jeg ikke at unge de spillerne fra en oranger, der sker nogle skift, der er nogle nyting. Det kalder indom er, at der er definerer en kulture, og at der bliver trænet i at udøve kulturen, når man er en bangese, hvor der er så stor omskiflighed. Så derfor synes jeg, at nætterprede det grønse, at vi skal gøre det, det er, at vi er i den bangese, vi er. Det er nætterprede, at vi skal ender arbejde meget bevisst med kulturen, for at få håbende, og kunne komme nogle af de forhændringer der, når man laver trænsforbindet, eller når man skifter for sig sådan til sådan en træner, så man ønsker at jeg på et akademik, ja, men hvis kulturen er definerer i klubben, så må du træntes sige og opbrød sige, hvor der ligger holdet. Eller tiden det tar for, at man kommer til et højre prestation, som hvor på sige, hvor der kan vi holde, den må kunne gøre skorter ved, at vi har definerer en kulture, og har øget og sig. Kulturen, og det er det, at udgangspunkt vi har, det her kulturen, det er fundamentet, og så kan vi bygge trevslå og prestationer om på det. Den har lyst til at få ljørkt, fordi jeg synes, du har faget det nede, der er helt vildt vigtigt her. For de nogle gange bliver kulturen, og noget der er personborg, der er en stifter, en virksomhed, eller der er en centralskigelse, der har betydet rigtig meget for organisationen eller fodboldklubben, som letsen deres min persoonifisering på en kulture. Men det er enormt sorgbart, hvis det er vores kultur, der er bygget op omkring. Vi har brug for, at vores kultur er ikke er personborg, men at den er organisationsbrug. Så det vil sige, at kulturen sendt sigt, koppler sig til fodboldklubben i det her tilfælde, og ikke til, at massanterfældigvis anser, at lige nu det ville være rigtig skit, hvis du skifter job om nogle år, og så er alt det kulturarbejdet, du er med til at blive op nu, det er stille og ruige faller til grunden. Så netop derfor har vi brug for at gøre det til noget der organisationsbrug, og så kan man spørge sig selv, jem, hvordan gør man sig til. Der skal vi en enere her fattige i et andet bedslaget begrepp. Nämne det her mere, at være kulturbær. Og det der er med at være kulturbær, har en et oppe betydning til, så tænker folk, at det er igen noget der handler om personer. Det er den ene forståelse. Og den skal vi også lige omkring. Den anden forståelse, det er noget der handler om nogle praksis, som man forsøger inderbejdet i organisationen. Så vi skal starte med den første, der er, hvor vi sier, der er derbær kulturbær, som person eller som gruppe. Så kan det være i siddeltet noget, man ser ben, om der virker, at der er fremfigur i en organisation. Exempelig, at de fleste danskere kan tænere til, det kunne være, der ligger jo bliv stiftet for mange år siden efterhånden. Det har jo jo den gode gamle urolegger Christiansen, der er stiftet det tilbage i 1930erne. Han er jo blevet sementeringen på nogle værdier, der hedder Kreativitet og Innovation og lej. Det sidder jo virkelig i hele ekokontøjene, nu stadig det end dag i dag, lige fremmed deres aktektur, når man ser deres bygninger ned i bilun. Så det er jo der, hvor det bliver meget personbåde. Er nogle stifter, eller nogle kreismatiske leder. Men hvis det kun er bundet op på det, så er det begunner at blive skøbligt og såbart. Vi har brug for at det bliver organisationsbåde også. Det gør det, når vi begønner at arbejde med kulturbærforståelsen som symboler og praktiser. Og hvordan gør man til det? Det kan være noget med at enderbejde det i ritualer og ceremonier og traditioner, vi har i hver organisationen for det første. Så hvis vi skal ta et meget konkret eksempel, jeg var ud på den et rigtig klammebrug forladen, den måde de sier lærer, at vi indivås, det er en af, at jeg var selv for ståelse. Det var en andet, at rundt om det borde vi skulle søde, og nu sidder vi rundt om et borde i nu, hvor der er 6, 1 stående. Det er der kunst, der har en publik, den er også en spravlede, som symboliserede at kreere tv-tagen, hvor det kan gå ind og stemme. Det er noget, der handler om, at vi kan igennem afsprage det, det er faktor, der er på hos arbejdspladsmiddel med et pænor. Det sidste, jeg har lystet ikke, er i fattig. Det er, hvordan vi forsøger, at institutionalisere eller organisation skør en kultur ved at sætte klar forventninger til, hvordan vores medarbejder, de klæt, hvordan de taler og så videre. Det handler om, hvad vi tilleder og hvad vi ikke tilleder. Vi har for eksempel når vi starter kulturbær, så arbejder vi med det, vi kaller kulturale leder. Og han har sagt alle, der er indsatt på akademiet. Det kulturale leder, hvor bære, det godt kan blise en lettunkt, man skal bære rundt på noget. Så vi sagt, vi får vende dig egentlig, man er aktiv. Det vil sige, man skal lede på den kultur, der er, og det er jo både op af, det kan være opmod mig, for de medarbejder vi har op af akademiet. Det kan være opmod mig, hvor sportchef, mass, det kan være svære nederig, det kan være mod spillerne. Det kan være, hvis man er sættræner i forhold til assistelttrænerne, og det kan også være til sidndt, så de kunne lægge, at man har, men alle har egentlig andet svaret for at lede på kulturen, så det ikke er jo under op på personer, men det er en organisatorisk beslutning vi har taget. Det skal være organisationsbrøder alle, hvor jeg kan ved de kulturale leder. Det er også det vi træner i og i og i og det er mega svært, og skal laxere for det synes, om vi har fuldstændig måde, det vi bruger for. Men det ambitionen er alle skal bulet på kultur, så ser man noget, hvor man tænker, at det er bare lige, og sige, at vi skal altid bare godt gået. Så skal man sige det højt, det har man til at have en klik til. Ligesom, at hvis der er nogen, der tror at uden for kulturen og gør noget, så er vi ikke at have så også, så skal man også sige det højt. Så det er jo det, der er meget gifor i gansvaret, så er ikke at bedre på kulturen, men aktivt lede på kultur. Du kan også opæde dig, og så lyst dig sig noget, men jeg har simpelthen lyst til, at jeg kommer til at have for det her, for du rammer hud på sødmet. Vi har taget nu om, hvordan kortliggår man en kultur, men det vil jeg gerne bevære sig lige nu. Det er også en snak der handler om, for den kan vi så udvikle kulturene og laxkapet nødneskede kultur. Nu sagde du lige, vi kan laxke kultur og bære, fordi det giver man bare på en børtene, vi kan laxke kulturleder. Det vil gæne os noget språligt her, men jeg kan laxke det, som rigtig for kultur og skaber. Det er en lille ganskap i en kultur, og der er sådan et tage, jeg er altid, og jeg synes, det er så ramle for, hvad det er det handler om. Og så måden vi skabe en kultur på, det lyder sådan her, at culture is what you practice, promote and permit. Altså kultur, det er det du praktisere, det er det du prøver at være, og det er det du til Lader, eller det er det du ser, jeg gerne fingrer med. Og der vil jeg sige. Der bliver det jo noget nimmer, når man har definere i kultur. Man har sat om for at være okay og være ikke okay for så. Hvordan vil vi gerne være sammen? Så når vi har en kender i nok fodboldtrykket i hårdthørende, der har pauset i kampen, det er ikke gået så godt i første helværelse, skal man nede at lave hårdthørende. Det er jo nu, at man har i viderne. Der vil jeg sige, den går ikke vi bor. Det gør vi ikke hos os. Vi tror ikke på, at det er der med at gå ned og skæmme frukt, og skal spille en ude og ro på it. Det skal jeg bare respektate, eller præstationer. Derfor står jeg vores tilgang, at vi må gå ned og sommer, at vi er fændt ud af, hvad er faktisk, hvordan har den her første helværelse. Hvad er det, for vi skal gøre i hårdthørende? Hvis vi kan endte afspillerne, så er det en fællesskabet, der er været til at understå, at vi skal lægge for en plan i hårdthørende i hårdthørende. Den du er ikke i vores hårdthørende, så den gør vi ikke hos os. Vi har hørt, at vi har fokus på kultur og etal om kulturarleleder, men i taler vi faktisk også om kultur og trener, giv vi en ansat en kultur og trener. Hvorfor har I valgt det opratet den rolle, som kultur og trener og hvad er det? Ja, vi tror jo ind i grundlægne på kulturen, som fundamentet for både trivslå og præstationer, så derfor vi starter med sig med, hvis vi har en stak kultur, så kan vi bedre skabe trivslå, hos vores spillere og medarbejder, og det er ikke en lavet store præstationer. Så rolden er jo på hele måde en udvikling af mentalsrejneren, i sådan en viborkonet sækst, hvor vi starter med at foro se op på det der. Mellemandsker, det der er mellem også, og ikke bare det der sker egentlig den enkelte, hvor mentalsrejneren jo i højere grad har fokus på den enkelte. Så det er sådan det kollektiv mentale kan man måske se i, er så kulturen, så hvis den engelsk skal løkkes, så tror vi på at det sker bedsket med fælleskabetet. Og så har vi jo kalt den trener, for de vi selv er lidt ligesom med fysisk trening. Det har vi jo vindet også til at fredboldværten, der noget der hedder en fysisk trener, og kunne skole over for det i øjret. Men vores fysisk trener arbejder med en fysisk trening, i at man svarberer vores kulturtræner med at trænke kulturen måle. Og det betyder ikke at man ikke også arbejder på det individniveau, men det der er essens en kultur, er så den måde vi er sammen på, og så arbejder med individet ind i den kultur vi har, og ikke starter med individet, og så derfor arbejder med kultur. Så det er sådan lidt måden, hvor hudgangspunkt der er kultur, og det er det, der har fundet med dig. Nu ser det fundament, og det har du sagt på gangen, er det også for at sikre det her, den her basis, som vi også kan gi en viss form for kontinuitet, i derhallet når spiller og ryggere op, eller skifter, klubb, eller 5 stopper, eller hele hvad vi er. Så kommer der nogle andre til, og de ved, at komme med deres egen ting, men her kommer de i dig, og har noget læns over. Og det er det som Kristian også for lidt en på i forhold til at vi har organisationsbordet. Det er det, vi gerne vil. Vi vil gerne sikre at fundamentet det borde organisationen ikke er meget som leder, eller andre leder i bordefef, mener organisationen. Derfor ser vi kultur, der gælder hele organisationen, og så har vi jo noget, og så taks meget su kultur og så i hvervårdsan, som vi også er en del af det her kulturbegrej. Men der er jo forsket på, at man er på et ekanemi på et første hold, eller en salesorganisøse, sales og auto-illeging i en fedbål organisation. Så det vil så følge udspelser på forskellige måder, men fundamentet, som vi har brugt, var gange, det er for alle klubben, og det ikke er hængig af hvem der sidder på de forskellige poster. Det er noget vi har valgt at sige, det er den måde vi gerne vil have vores rød og klubb til hvervårdsan. Det er sådan, vi gør det også også. Jeg kan få det elvære, at man kommer in i en klub, der har de her værdier, denne her kulturale basis, og man hurtig kan falde til, for man ved, hvad det handler om det her. Heel afgivet. Det kan både være afsøge, det får man falder til. Det kan bedsideen også være afsøge, det får man ikke falder til. Man taler hele den her literature, om der kan være et på engelskeder, det er personorganisøse, det er fedt. Det handler om, hvordan fedt er, hvordan matcher de, hvad de er og den kultur, som organisationen står for. Men de, hvad de er og den kultur, jeg som mennesker står for. Og da det, hvis organisationen er meget tydeligt på at kommunikere, det er de her værdier, vi synes, at det er rigtigt i den her kultur, vi vil have. Ja, men så bedre du jo, som fudboldspillet er på vej en i klubben eller medarbejder, der på vej en i organisationen. Er det her noget for mig, lej? Så kan man jo lige være bliv sfer et skuffet som medarbejder nogle gange, hvis man så tænker "Yes, det lyder fedt, den er kultur i vibræføf." Jeg gange en del af, så starter man som spiller eller medarbejder i vibræføf og finder sødere, når noget døger bare nogle skube, hvad de er. Det er noget de brøster, så er, fordi det lyder lidt godt, at de fremstår moderne og progressiver, hvis de taler om de her værdier. Men det er rigtig, hvad de er, der lever i daglig dagen. Så kan man holde beskuffet og smutte dig frej igen. Eller omvendt, det går også godt være, men ser at vi borger de kommunikere, der spiller de her meget meget tydeligt, hvor man tænker, nu tror jeg bare lige din hort, og med tilfåret her, at man tænker "det er det, det er det, det er det, det er det, der går nok som sådan et sorberhedsfælde skab, og de rannere og püler lidt op, og passer lidt om hinanden." Jeg er lidt mere hart kort, de er rigtig. Jeg skal ikke være en del, som pluk der, jeg har det fin med at vi går til stået, og vi taler hort til hinanden, så jeg finder, at der andre steder være, hvor det der måtte godt tænke lidt på. Fert sguer. Så er det ikke en af passer end ved jeg. I vil ikke være glad for vedkomnet, vedkomnet, ved at være glad for værder, så er det jo senttigt bare godt, fordi jeg har været tydeligt ved at spærdere i jeres kultur, så blev det et samarbejde allid til noget. Det er jo meget ind i, og så er det også børn, som om det her måsene, og brandet er udområdet de møderbejder, vi gerne vil have en, så de spiller vi gerne vil have en, og så siger jeg, men det måden vi gør det på, så også. Og det er der nogle, der vil synes, at mega-attraktivt, der er det ikke, og så er det nogle, der vil sænge, jeg har måske lidt til anden sælgange, og så er det helt okay. Det samler, at vi lige har over anden sælges process, og er i utøgningsprocess, så kan vi også se, at der er nogle under sender i det se-vift med uttider med deres resultater, og igen, de sidste fem år som trainer, og vi har noget der hedder, og så også prestation for, at der er resultater. Det er ikke at gå på faktisk, at kigger på det med, vi præsterer på, så ved vi, at der er et element af tilfældighed i resultater, på den kortere bane, ikke på den langere bane, men på den kortere bane. Så hvis man sender tidsider, eller udtider med en af de militider, man har opnede kun på resultater, og ikke har noget fokus på de prestationer, og der ligger bag, så er det nok ikke en, der passer super godt ind hos oss, der er det andet meinsæt. Det er en her, der er en fræstensitere, der er for det gen, at livet vel der ikke passer ind i kulturen, for det er man i en konkurrenceborg, virksomheden som jeres, har mulighed for det hele store talent. Så du gør, at sige, der er jo noget i, at vi også arbejder med ungdomspiller, så der er jo noget i, at sige, der ikke statiske, hvordan du kommer ind i klubben, det kan vi få håb, med en kultur, vi har været med til at præge en post-tyrattning. Men du har jo stadig vækket der udgældspunkt, og det udgældspunkt skal vi jo synes, det er muligt at realisere det på sential indenfor, så derfor så et støkke hendervejen, så det er jo besæld, der vi stacker ungdomspiller, og også ungsingen og spiller og også ungtraner eller leder. Så skal vi jo kigge på sentialet, så det her er en person, vi kan flytte til et tænligt niveau. Men det krav om man kan se, at man kultur alt de på et landssidspunkt kan komme til at passe ind, og så er det ok, når man er ungtratens spiller, at man har nogle skævheder, og man måske ikke passer hundet op og så er det enige den kultur vi gerne vil have på den kortet banen, man skal kunne indgå i kulturen. Det betyder jo ikke, at alle skal passe lige godt ind, man skal kunne indgå i kulturen et land omfang, og så snakker vi meget om, at så så vil vi gerne have nogle, der er god på et hold, men det er også ok at have nogle, der individuarlister, nogle der kan noget ekstra, noget der kan være mat til at skabe lidt krydderi. Vi vil bare ikke have igå iister. Det er sådan en stor forskel for os. Så er det en fed skættende, men der. Og så kan jeg tilføre, at det er også langt hinne vej, den måde vi arbejder på, er også bort af, at den vedelskabter ligger bag. Så når vi snakker om psykologisk trykket, som var forsket meget i, at det viser sig, at det skal på den beste performance på den langen banen i hvert fald, og så kan der være nogle gange psykologisk utrykket, kan jeg på den godt banen måske i godt skaffet, nogle af sultater. Men vi ved, at det er noget der med til at skabe stort prestationer over tid, vi ved, at den måde som vi andre fungerer på, om vi skal have i hi-bogampus, er myktale af de her ting. Det har en effekt på, om vi er i stand til at skabe stort prestationer, og vi ved at mændes kører et tredjus, de præsteer os bøder. Så derfor så det her, det er ikke bløttet. Det er ordentligt i høj grad, men det er også fordi vi gerne vil have stort prestationer, vi bruger FF. Vi borger en stor klub, kan man Christian godt indføre så noget her i mindre klub og mindre organisationer. Det kan man i hvert fald. Det vil være, jeg måske lidt ikke være noget problem i at gøre, og man kan se, man kan jo altid starte i det små, og hvad kan man bare gå det godstidede, og hvad er startet der? Nogle gange kan man starte med det, jeg kælder, for de underne spørgsmål. Alltså, hvor man kan sige, hvad er det egentlig? Vi skal være det for nogle spørgsmål, vi skal stille, for at prøve at blive lidt klubber på, hvordan vores kultur ser ud. Så det kunne være, som nogle spørgsmål er hedder, at hvis nogen fra kommet er der sad og observere os i vores daglig dag, hvad er fandenlig sig initialt, i mærktil, hvad kender sig en lille tænne til moden, vi gør tingene på hervs os. Der bliver folk om og er sædet for sig selv, 3 minutter skal jo nødt til det, og så bruger to over nogen og høre det, så kan vi være der for en smatru, hvordan er vores kultur? Massi har været igang med det her kulturarbejde, jeg har haft en kulturtrænere i lidt over det over nu. Hvad hedder de til god råd til en omession eller en klub på elaget, der kætter midt, der er en lidt mændende skæle en jærs? Jeg tror egentlig, at jeg er bare om det som Christianisier, så starte med definier kulturen, hvad de ønsker, hvad de ikke ønsker, hvad der er rammen her for jærsklub. Så synes jeg det er vejt, at det skal jo muligt falle udenfor kulturen. Man også får afgrænset af det, at det ikke er alt, der ikke er alldags at gøre vores kultur, men der er nogle ting, der står i på, hvor så snab dig og hårdtyrn ikke der også også, der gør vi det her. Og så kan det muligt. Det er jo det, at vi har stort syksem, at det er enligt de rutiner, vi får vejen her. Så når vi har møder, hvordan kan vi understøtte den kulturbegarn, når vi har spillere samtage, hvordan vi understøtte den kulturbegarn, hvordan kan vi det ud på trænkesprenge og så videre? Så egentlig starte med definerene, og så får det ud at leve, hvordan kan vi kigge på det i forvering, og måske er det godt lidt mere hensaksmæssigt i forhold til kulturen. Det er en i Danes podcast, det er vej over at akademie og fodbold, udvikning til at få en forhold for at vi bor i FF. Tak for at de du er med, og selvstænde de lydelse, så røg i uger og forfatter Christian Kvigg, som er fra fire med profund i at tage for at eva med bagtong. Selvfærd. [Tekstet]