Rwanda - verdens hurtigste folkemord

Du lyder CPE1. Vi gør, at Anna de kommer til at skrive sig. For at sætte oss og remember, at vi løber. Vi samlet for er det offer, som de overlevende fortsatt må ude og for at mennes alle dem, vi misstede. Sønlede det for nydelig, der er Rohanderes præsident Paul Kagame, taltet ved en minne højtidlighed i hudstaden kegali i anledninger årstaden for starten på folkemåret i 1994. Traget ind i Rohander har en kedelig værdens rekord. Det er det hårdeste folkemåer i historien. I løbet af 100 dage blev et sted mellem 821 million mennesker overvejende medlemmer af landets minoritet. Tutsierne stod i hjælp af militier fra flertalsbefolkningen. Hvordan blev det af frikanske holokorst indelig organiserede? Vilken rolle spiller tidligere øvpæske kolonimarkter som Frankrie og Belgien, og hvordan bliver den blodet i fortid ved arbejdet historisk og politisk? Det er nogle af spørgsmålende i dagens udgave af denne kampen om historien, men navn af et omhold, velkommen. Velkommen til gæsten i studiet Jørn Stjernkler. Jørn er fotograf dokumentarist og journalist og har til daglig base i Cape Town her fra leveret han samme med sin konet og samarbejdspartner heller mig. Hybit fotografier og repetager til både danske og international media om forhold i Afrika. Jørn har dækket folkemåret i Rohander, som han både har skildret i en dokumentarfilmer og nu også i år. Den aktuell båt er lækkert ved sidde nærmere, der hedder hjertet glæmer ikke, hvad øjdet har set fortællinger fra fjære års rejse i Afrika. Jørn har dessud en medvirket, som nogen lytter nokfor videt her på grændet tidligere del, der vi lavede i en udsend som Belgisk kolonuniversisme i Kongo. Og dels om desmond Tutu og den syd af af frikanske bærbejkning af apartheid. Jørn inden vi går ind og taler om folkemåret organisering des forskellige faser, så kan godt til mig spørre, hvor er Rohander i dag? I forhold til mined om den blodde i forsted, der nu lægger 29 år tilbage. Altså det er jo stadig en stor begynhed værdår, men den faser lidt mere ud efter ordnet som ordene går. I starten de første år så gik hele andet jo fuldstændig i sort, i landesord og det står på i meget, meget lang tid. Men i dag, i siger med den ny generation, der var så bliver det lagt lidt i baggrund, men selv i dag end den eller den 17. april, er det jo stadig ikke de mest alvorlig heller i dag. I dag er jo andas ny historie. Nu fik jeg lige nævligt, at du bor i Sydårdfra, og du havde medvirket her i programmet, der vi talte om, det er små 22 år hele den syd af af fakenske bærbejkning af apartheid for tiden. Ser du nogen ligehed og mellem Rohander og Sydårdfra kan jeg udstå, at du var her, der er introduceret du begreppet u-bundtu, som er sådan en form, for at sætte det til en form, for forsoningsideal. Ja, men det har jeg jo været nødt til. Det er jo langest år. Men de står jo med 100.000 vise mennesker, lige pludselig som havde deltaget aktiv i mørterierne. Og hvad gør man? Så jeg starten fængseler, men så skulle de jo ud på et tidspunkt, fordi du kunne ikke have de her mange 100.000 siden af fængseler, og der starte man så en process mere alvorligt med lige præcis den der forsonning. De havde jo kiget ned søde på til Sandes kommission i Sydårdfra, og så ladde de deres egen modelt, som er sætter på noget historisk material, kan man sige den mod, man opført sig før, hvor man holdt nogle stormøder i de mindre landsby, og sammenhæng, hvis der havde været lagere og et rædelser eller for. Det tager man op i en ny form, som man kan tjage, som en slags nede på jorden domstål, hvor man så tog i en år, og fik det helt forklærede, hvor de skulle stå og sogne deres gerninger, og folk skulle se, om det er så i orden. Det har været en vejt bræk i hele forsonningen, men der er mange andre værkt, så er man at brugt. Vi kommer, vil jeg gett på, hvis samtalen udvikler, så skal vi afslutningsvis til lidt mere, om pærbejkningen er fortiden, eller retter sagt ret processen, og tilgivelsen, som er en væsende del af den mod, de kommer videre på i Ravander og få den distankse, som du til del til om, men jeg kunne godt lige tænke mig at spørge den. Altså, historiebøger, museer, monumenter. Altså, jeg kan se, når jeg laver research, at der er. Altså, det bliver skildtred i Ravander, det der skite. Altså, du kan ikke bevægte rundt, og flere hundet værder det. Mennes merker ståere, eller mindre, at nogle af med tusen viser, og fra nogle af bare, for eksempeligt, at du går på gode gaden i kiggarlis, så kommer der forbi en bank, og så lige pludselig, så alle de ansatte snarvnede, der blev slået i den bank, så på en sten med. neverforgættere og never gennere af all det her. Det er alle vejen, du kan ikke unge og støde på folket-drabbelig, hvor du beværer hen, jo, andre, fordi det skæt over hele lænde. Altså, det er også en del af populerkulturen. Ja, der er ikke så meget med. Altså, det synes jeg ikke, det er igen, som jeg siger, den generation, der er født efter 4-5, og har jo sådan, at det ved jeg selv, da min film kommer ud og sagde, at holde op nu, nu gider vi kører med. Og det var så i 2009, eller at ræde, hvor de joen var nu, hvor vi meget gerne kom videre. Så er den også jo holdningen meget i dag, jo, end da et. Ja, som du kan se højere her, politker, gamle højtaler, selvfølgelig til folket. Men så. Altså, så skal vi også videre. Jeg kan lige sprake ind til lytterne, så øjnsering, hvis I ikke kender. Jørnsjern klares film, så hedder den ind danskere i helvede. Den er for 2009, og. Ja, den kræver, den er ikke for de sartet. Det er silt på dem, og det er jo selvfølgelig, fordi det var så voldsomt et af forgik i Ravanders som ljørn og enkelt og andre, vestlig, journalist og fotografer, registreriet eller dokumenteriet. Jørn, nu er den jo på Kagameheder. Han Ravanders president, hans du i spesen for Militzen RPF, Ravanders patriotiske front. Om man plejer at sige med en velkendt klige, at det siger her, der skriver historien. Kagamehands tilhør to til mindre taltet. Han levede i landfløgtighed og kæmpede sig vej til bas, og siger, hvis der siger her, der skriver historien og sørger for, at mennesmergerne måske nøj udvalt. Hvordan lyder hans udlægning? Er det en meget indsid i udlægning af den blodige fortsid? Nej, det synes jeg ikke, det er jo rigtig simpelthen folketravet. Det er en måde, at det blev planlagt til rendet til min steditalie. I starten fik vi det til at løse om, det var en spontane stame krig. Men siden folketravet er alt planlagt af en del i klige i landet. Og vel forberede i forhold til, at man fik 400.000 unge men en rulleret i interdammel den største folketravsmilits. Så er det historien ret simpelthen. Altså de skal jo udrødes tutsierende. Det er folk forstår det ikke. Men den filet så fit at lægge op af folketrav, kan du uden og blænke samlin mennesisme? Eller fæssisme, men mennesisme, hvor man taget ydernes udrølser eller siggørener som et mål i sig selv. Det har man også i det, der hedder Hutu Power, som er en filosofi som stammer helt tilbage fra den 100 alt træserne. Og den er meget enkelt. Det er exterminat, det er vold, exterminat, det tjerelt. Altså de skal simpelthen udrødes. Og jeg ved det forstrerende, fordi det her er dyptre elevant. Vi giver det lige til, jeg har en anden rundte, fordi der skal vi tale om lidt op organiseringen og folkemordes praksis og des udførelse. Så det kommer vi ved stem til. Jeg vil bare lige opholde mig et øjeblik i nu ved mene kulturen den måde folketrav, ved at blive historiserede. Altså bliver der taget hensyn til fra sig af herens siden fra Polkargame. Til ikke og kravkløfterne dyber mellem tutsier og huturer, altså også på ingen måde sørger for, at huturerne ikke skubbes ud i mørkede og en blok betraktisk altså om som gærendingsmeld. Det bliver de ikke, altså det er jo, for det første var det jo langtig fæste hutur bløv hjemmen den gang, at man flygtede eller andet på grund af er pf. være over til. Bløv langtig fæste, det glimmer man til et mænd omkring 5 millioner hutur bløvreind faktisk over andre. Det var lige under 2 millioner, der flygtede ud af landet på det tidspunkt. De bløv hjemmen, fordi de ikke havde deltaget eller min sørger, altså ikke havde svænget nogle masjætter eller ygser. Så allerede har du et stort flertal af huturne, som ikke har deltaget og det er klart, det bliver der ikke nogen, der bebreider mig for i dag. Her er pf. politik for starten af, der er underkring, der de prøver at stoppe kring overfølgelig, der er ved vej jo. De her folk skal blive landet, vi skal alle sammen være, der er plads til os alle sammen. Og det er også den politik, der bliver ført i dag. Der er ikke nogen, der hedder hutur tutsimerer i, og det er langt gørn, det var der aller første man kan overføre. For sig er han siddet, det var afskraft, de forhælde i det i kod, som til grund for at man kunne page tutsjeren ud af slåmel. Det var der aller første til til. Så nu er det alle samme råandere. Alle samme. Du mås like snakomstamer i dag. Det er for but, nærmest. Jørn, der er den spesifemtighed, kan man sige, at jeg er med som gæst i dag, at du ikke bare er analyssig og betrakter for fatter. Du er først også et øjenviden, en første hans kilde til historien. Du var i råandere i april. 4,5, du har siddt. Folkemået, du har dokumenteredet forrullende kameraer. Et par år er, at man kan jo læse, for eksempel din bok. Jeg er et glæmer, jeg ikke har siddet, man kan også siddet før omtælde dokumentare. Men når man nu lige har der her i mikrofonen, hvad står tilbage, når du så den tænker på den tid? Jamen først det brøer også for klar folk, så var det en folkefest. Det var en blodruus, men det var også en fest i særk egaliet der i starten. Det er i prik måned. Var de unge mænd, som var ud af svængen og arbejds, som de kalte. De var jo fulde og skæv og klættet ud. Nogle af dem prøgger, nogle af dem medamikjol. Mad Max i en landeform på spid i Afrika eller noget. Der var jo høj musik til arbejde fra den, der hedder Arte, som jeg også kan snakke om. Det var en fest, og det kan jo svært og forstå. Det gør mig mest berøj, at man kan fæste en fuldstænd i hemmingsløst. Samtidig med manslåk kvinder, børn og gamle hjæl og hakker med småstøk og politimese brutal. Og så draps mit toerne i urande, der er ikke noget overlatt til fændsagen, alt det prøvede. Og når du skildtret det, og så andre har været det selvfølgelig, så sidder man som leder, som ser, måske som lytter tilbage og tænkte, at man er det her så unskabem i sin allere regneste form, fordi der er ikke noget i den skildring du har i boen, for eksempel, som virker formildende. Altså, at du siger en der, det er en fest. Det mener jeg jo, det er, jeg har en pushe oplevelse, som folk altid studer, og jeg har set fanden selv under folket dravet i kiggarlige. Jeg tror at være en på god eller fanden, men lige præcis den dag. Så jeg har mig det jo, det nok det mest du hyggelig er egentlig så, altså som enkelstående. Oplevelse, det var, at var han kom kørende en lille videre, så så giver en grøn uniformen og en løs, ligesom man ser en dårlig stiven keng, filmatisering, alle leser, rødt, leser løs, som ramte, typ det end i min siel. Og så kan folk tænke, jeg har måske her mestet fattning eller i landet, men nogle måneder efterspist og fokus med ind, der også var med under folket dravet. En canationlist, jeg ikke i Nordom, og hun ville væk fra Afrika, så hun skulle det være en afskidsfråk. Og så spurgte jeg hende, hvad var det værste du så, og så nævnt hun samme episode, og det var ligesom det, at fik bekreftet. Og så kan det jo ikke noget, altså skidt inge vandsting, anden kom kørende en bil. Altså det var den ultimationen skab repräsenterede i en mand, som en ingenting kjore altså, værken mejler hende. Hvad er så mange år efter, du har jo også besøgt Ruanda, flere gange tiden, kom tilbage i ungebart efter. Folk mod 95 og 65, hvad var det egentlig for en forfattning, du der fandt landet i? En masse, det mest fantastiske var jo, at der var helt verden, så de flygte de her drabsmænder kvinder ud af landet, så to al verdens enge året ned for at sørge for at de kunne. Få en masse, de kunne få set folk i drabet, så var der nogen af os andre, som en dansk kollega og en kviver. Vi tog så en i landet, som så var jo, det var ikke menneske tom, men det var jo totalsmærdet. Det er på det her tidspunkt i følge IMF af det, det er verdens fattigste land, lige ungebart efter folk i drabet. Men det der sker, der er jo de her folk, der har set i landfløgtigheden i siden af nogen af dem beslut, alt træserne og træserne. De kommer tilbage til et land, de ikke gænder, men som de føler, der er fæderland. Og så begynder de simpelthen og genreisenationen, men utrolig energiere, og jeg har ikke set noget sidstøk til det i Afrika. Alle arbejder for at få det her land, op og stå for Dave Onn, at det er helt fantastisk at se. Så var det land som i geografiske, forstand er halvdingen af Danmark namens på centimeteren og så i hvert fald før folkemordet var befolkning optal til om af en, at det doppelt er den danske, som kring 10 miljoner. Det færdeste land i 4,5-5,5 på kloden er en givlig følge IMF. Hvor er det i dag? Ja, middag er de jo ikke på den læste oppe blandt, de ristede af Afrika, men i forhold til deres umelbarne på for eksempelskøvere, om af de jo vejerheter. Folk har det meget bedre i Wander. De er jo til at lave en masse, det er jo også det, der er så forbandet i Afrika, at ledereskabet generellet af Afrika-avisionsløser, så får du folk til markten i Wander, som kommer med en masse visioner, og hvordan man faktisk godt kan leve af Afrika. Det er transformeret et samfund til nogle af det, hvad de er, vi også har, som for eksempel synesikring, skolegang til alle, nu om dag er internaiet i alle skole. At afværgeslivet skal have det, forholdsvis let, ved at starte noget op, og at de har lavet en masse nemme ting, som ikke er nemme i Afrika, men som er en løsning godt for befolkning. Og det er ja, og det må jeg tilstå virkelig imponeret over det. Så Romanda har fløtet så bevedet, og få en viss afstand til folket måde, inden vi går videre, og så taler om, at det er, jeg kalder rundte to om organiseringer praktikens, og der er også lige for dig på pladsjørn, for du bevidnede det, hvor er du selv? Altså hvordan sidder folket måde i dag? I måde, når jeg har jo lovet mig selv, at jeg skal fortælle om det resten af et liv, fordi, når man har haft, jeg vil kalde et privilæg på en landmåde. Og ved at være jo en vednedsæt, se historien, så er de sted folket, så har du også en pligt synes jeg i Moralske og fortælle om. Og til min, der var en minst og altid i København, den 13. april, i UNC, som blev afholdt af Wendels skandinavisk kamp, der var jeg også ud af fortælle overleverer, minister, venter eller sværtere om mine oplevelse. Og det vil jeg også gøre, jeg har også været udholdt på et gømene til nu her. Det bliver noget til. Avumver radio-relægigen er til at møske, kruva gata-natur, i tagekane, i zupres, i kvagata-natur. I døm, hvis jeg må gerne kælere mig, vil jeg sige, at jeg kan møske, så vil jeg forlisa af mage, nu vil jeg sige, hvor tage, så det er særk. Det vi her hører, og som er det svært, kan prøve at tage mig overset, det får jeg ikke nogen probate oversetelse, men det er en snas fra den berøgde radiostation RTLM, vi hører også Jørnsdjernklare omtelt den før den også kendt som haddes radio. Den begønte at sænne i Sommeren 1935 finansierede multimillioneringen Phyllis Jørgen Carbugga, som oprindeligt, hvis nok var uddannet. Historiker, men det har ikke meget gør i den her sammenhæng. For radioen opfordret til at gøre det forbi med karakterlagerne og slangerne, vilket var. En anbetrænser for to tagerne Jørn. Nu starter vi lige med afsetet her, fordi haddes radio har en central rolle i fortællingen om folkemrådet. Hvad var det for en konflikt radio postet til, fordi den motel ind i noget, som allerede var, er kendt af mange mennesker? Ja, men den taler ind i den konflikt, som starter med den vedmandsankom til et centralafregat af roende og bundet i det første af det tyskerne. Og så tager vi de de forten, som kunderne i landet, som kunderne i dem. Så tager vi den efter første vernskrig, og så kommer bilkender til. Og det er der, at det starter kan man sige folket drætte, fordi man ved ikke andre kendene, at de er tutsie og hudtuv er ikke stammer. Det ser man sociale grupper. Du har hudtuvene som er kvægfolk og bøn, eller hvad er det bønder, og så har du tutsierne som er kvægfolk. Og edel, det er et meget fundt dels samfund, den vedmand, filmer med en konk der sidder på top med det hele. Med edelsmænd og skatte systemer, og alt muliger sig en rigtig nationalstates. Og det kan vi ikke forstå, altså på det et tidspunkt er rasigt teori, og det er jo, at den vedmand er den overlægende ras i på hele planeten. Så er der al mulige andre, og de så er det de rengserer, og så sammen med ind i andre ned og stedet landsted. Så møder det lige, at de har meget stålte mennesker, som er afdel og kongehud. Så er det muligt, men det kan de jo ikke, det kan de ikke kapere til, det er stadig roandesproblem. Så at vi har meget svært, ved at akceptere, at der er nogle mennesker ned affikker, som er lige så klosem også allerede på det her tidspunkt, som kigger der lige ordene, og som siger ved de mener. Og så siger man, om de må være noget særligt, man udvikler sig i en al mulig ras teori, at de overlægene fra et landstis eller et land. Men den der bedre så bedst fast, det er de kommer op fra et jubiner, de her midtisk folkefære, og så har man ligesom sat dem i en bos, som nu kan vi forstå, at de er noget særligt. Den kommer til at spille en stor roll den myde i folketrabet. Altså, at Tutsierne skulle være fra et jubiner. Og han giver lidt det, der må du retmer os forljørn, men jeg har læst mig til, at det er en meget, altså det er en tønfærendes af en forklaring. Og det er også openbart udviklet at bælgerne, det skulle være, at Tutsierne kan man kende ved, at de er en smule mere lyshudet og måske har en lidt anden kopsbygning. Altså, der er jo helt klar at være en indvarndring et landstid fra, men det er på det her tidspunkt, der den ved man kommer, der har det her land existet med mind 400 år. Og der har man jo haft, altså, folk er jo giftet, så på tværse de her sociale laser, en hudtug kunne sagtens blive tutsi, end den ved at blive rige og få kører sig noget kvæg, eller han hun kunne gift sig ind i det system, som det var den sociale klasse. Og bare lige får altså set det helt fast på vægningen, som man ikke misforstår det, altså den hadtale, der kommer fra RTML, den her radio, som hodt saltet. Det ved du for min helt, og men jeg gør spiller popmusik, rockmusik, og så kommer altså alle de her havde ful udsavn. Den taler altså til en forskel, som er blevet grundlagt, siger du dybeset af de europeaske kunderne herer først og fremspiljerne? Ja, det, det man gør i Belgien er omkring i tøverne gange, så laver man nationale i D.C. i Belgien, og så synes man også, det skal de også have i D.S. kunderne. Så i 1932 begynder man og udstede i D.C. i Randa, og der skriver man for første gange, at folk er inden tutsi eller hudtug altså giver min stame. Og det man så også gør, det gør tyskerne, og så farvser man sig til tutsierne. Så man mindre talsbefolkning? Ja, og så man dem der har pengene altså det er jo en inform for overklasse. Og de bliver så sat til at være skerforjermestrationen, og så tasser det beskite arbejde. Nydmandsgør ikke stort, pisken så, det sætter man så enden så, til at det bliver sig også tutsierens opgaver og afstrafe, for eksempel hudtug, der har begået. Og der med for, det er en rål af allerede der, som er senere hen jo ikke altså heldig for de, så kan man sige, om det er også dem, der er altid at være på de andre side og hvor jeg er med til at straff os. Og prøscent forholdet, som jeg læser det din borg, er cirka 4%, er registreret ved de her identitätskort som hudtugere? Ja, det er lidt mere på det tidspunktet i dag, vil man sige det var sådan, men de omkring 4%, hudtugere og 14%, 15%, og så er der en lille prøscent pyg mere. Ja, det vil jeg sige. Så det er første fremst en socialkamp, for de har samme språk, de har samme religion, typisk et samme etnicitet. Så det er ikke, som det vi stod i, for eksempel, det tidligere jukoslavien, hvor der var på trods af mange år, under samme fødration, forskellige språ, forskellige kultur og ind af forskellige religion. Ja, det er det ikke, at de gør den samme kirke, for den katholskikierige vuptingen størstbesatter, så falder også populister, og noget af ene, men det er det, som en afhænger, hvad du lige tror på, men ellers, men det der så sker er jo, at bælgern er favorisertutsjern, og det er med at få de også bedre af et gang til alt muligt både i forhold til uddands, men også i forhold til job, og det skaber, og det er klar, det skaber i det, havde i gamle tirs. Det bliver så bælgernet satser på trodsjernet og helt op til overhængingen, og så skifter de hest lige året før, og senere må vi hele sats på flere tagerlige steden for, og det sidder de første, med sager for alle, hvor starter i sluthalsræserne, en altså de bliver først selvstændig i to år træs, men de der år, der begynder, om man faktisk er ugeredet trodsjern i små af etniske udrandsninger. Hølevandet på afkologiseringen og magskiftet, hvor huturene så, som du siger, bliver installeret også for en huturprisident, der er så to tirs, når der kommer i klem, og da er en form for opgør en hevngærighed, som fører til, i øjrigt har læst mig til at polk agarmis familie, blandt mange andre totsige familier, hvor flygtet han er to året. Han er to året, og en via, hvis kun en masjerte, fordi han er kledt ud som pige. Men jo, det er jo så vigtig at have med i sin forståelse af, hvad han er, der førrer til det her ausende de folket op i 4,5. Vi har tidligere i programmet her beskiftet også med, selvfølgelig holokorst, den tysk end løsong. Vi taler om filmen Vansæ, der er netop handler om Vansækonfransen i to år før, hvor de end løsong, altså planlækning af modet på de jo pæske hører, bliver beslutet. Der er en til svarende politisk plan, bag folkemåede i Havander, altså jeg tænker på, at det er vilke administrativ forberedt, så gik forvul, fordi det skal være det sidste i begrende med, når jeg læser din bog, for eksempel. Så står det jo lysendeklart, at det er jo ikke bare en samling for durgende portråder, der har føret fat på våben, der ligger en ordentlig organisering bag. Der ligger en kemorganisering bag, altså Filsjenen kan burge sådan, du nævnere her er jo pengemanden, han er urandesristemand på det her tidspunkt. Det har ham der invester i alle de her massiter og prænker, som vi kalder mere straffikker, altså flere under tusen, som man bevægner den her milit med intervammel med. Selve i det ind til, hvordan det skal udføres, bliver udføret, eller bliver skabt i en lille grupte, der er med noget, der hedder Akraso, det lille hus, som er præsidentens kone. Der er ligesom styret sig med sin træbrøder, hun er blot blod, hvis man kan sige det sådan en hutu blot blod. Hun kommer for at lille fyrste døm, der lå inden for at forkornet i den gang og er en set for noget særligt blandt huturnet. Og det er så hinder og hendes brøder, og man krænker trevlig støkker, og plus 35 alt måske, der har formuleredet, hvordan det skal gøre sig, altså få trænet med litter, der er ud, de bliver øgett trænet nogen af med franske officier. Og så har de så unge træte af hens mand, fordi han er gået med til, der skal være fredag, der skal være demokratier, al mulig efter morens fald, så det bliver præsident for Frankris, om er dem der ellers håller liv i dem. Nu skal I fanden fløjt mig også demokratier, og det vil hun ikke, hun vil have udrede de der er tutsier, og derfor så planlægger det her. Det er en planlæng, der står på i måske fra i 1945 fra Alvor, begønere de, hvor præsident bliver stort på regering af andre gønere sindem det gider, hvis man ikke der er. Så hun skaber den her grobe, de skaber også et netværk, det bliver kaldt nogen netværket på dansk. Så man måde at kommunikere med de for at involverne nogle folk i hærende befællingsmænd og officier. Så det hele sat på plads, det er i match måned, der bliver en liste på 16.9. Som kan være de første, der skal nærkes offentligt gjorde de et Hutu-Markassin, som er en del af Hutu-propaganden. Og de første, man nærker det altså Hutu. - Så får du rette Hutu. - Folk, man ser som overløber, som vi vil være med til denne fredsforhæninger, prøver sin om vi skal også kuleve samme og så. Og det er jo klart nok, det gør man, man går efter dem all og først. Og så går man efter første dag og tager livet et ti-bilgiske soldater. Og det er planlagt, det er simpelthen for at lave den, der er afskrikkelse og fortælle bilgerne. Hvis i kommer og planer er mere her, så det sånnne her, det går de de skærme jo småst, det kunne skære pekne af og steg af munden på dem, de er bilgiske soldater. En af dem, der med til, det er ind og senere op i Danmark heaven. El den her ideologi, det tror du kalde, Hutu-parvere, som ligger til grund for Folk imod og som præsidentens. Det er jo så den præsident, der bliver dribt i flystjørde, sier det april eller fly af den tage, som en varsler. Man sager grønne som begønere den 7e. El den her Hutu-parvere, jeg tror selv, du sagde, den på en måde toler samlinningen med en assisme eller fascisme. Det er bare et par år om, hvad er kanet i den? Er det en, nej, det må du heller sige, jeg begynder at gælde. Det er bare ud. Det er jo ikke andet, det er den første præsident, der er han formulert. Det kan ikke huske helt præcis for den der, men udrød den gamle udrød barnet. Det her er sinds, når Hutu-parvere, så har de all muligheder, de giver det, det er det, det er magasine, som også kommer op til Folk i dravesen, glitte magasine, som man også finansier kan boke. Der bliver Hutu-parvere tilbudskrønnet med du må ikke gifte, eller men togtier, og togtier måge ikke gå i skåler. Det er all de her ting, der bliver sat på trøk. Jeg kan udvisere med lidenhed, har jeg sige, at jeg er punktet en lille. Ja, det er sådan, det er, og den lever i bedste velgården, jeg skal helt så sige på internettet, Hutu-parvere lever, og har det fin, der ud. Jørn, hvorfor, altså jeg er med på, fra 19.5, det kan være, der sætter sig for, at bare risørt sig lidt på, det der går for ud for Folk i måde. Det kan jo finde ud af, at der var en borgkrig på kagame, og Ravandas patriotiske front er trænkt ind i Ravandas, der er kampen, men de er ikke sådan sprelser til hele landet. Så der er politiske spæninger, der er borgkrig, eller hvad er fald kraft i ansatser til det. Men ikke de store mindre, hvorfor udrødelses politi, hvorfor ikke, altså for driv to tirsende eller prøv at finde kompromive, hvorfor skal en vær udrødes fra barren til gamle? Ja, men jeg tror det indrasser, der kan gamle RRPF invadera i halv femst, de kommer til at sidde lajere af Uganda. De en store del af Uganda ser Uganda's præst indmester, og næsten alle sin soldater bevalgingsmænd der. Og så har man se, at de udgør et problem. De store livn får kiggarlig allerede efter per dag og franskemænden og Belgierne må komme præsidenten til hjælp på det tidspunkt. Og der tror jeg, det går op, hvorfor den der i halv femst er dem der sidder i arkarisodere, som bliver der andre omkring det er. Så må vi lave den her i vand, se den endelige løsning. Jeg skal sige, at den endelige løsning er det, at det er kampen med historien, som i dag handler om folkimåret i Rwanda i 19.5.5. Som kostede i ommeren, der er en million menneskerlivet i løbet af 100 dage. Vores gæst er Fossessionenlist og affrikkenner Jørns tjerniklar, som oplevede folkimåret på, eller nærmeste hold. Han er aktuell nu med bogen, hjertet glæmer ikke, hvad øjede har set, som i flere kapitler behandler de blodet begyndigheder i Rwanda. Jørn, der er så enormt meget i det her, etter etologi. Så var det det, som du nærmest nævnte, så den i forbi for den, at franske og fiserere trænede intervimelitsen, som jo altid er den her tutsimelits. Hvordan skulle du hudstå med lits, som mørter løs i løbet af 100 dage? Viltet af, at franske og fiserere, de må udsændte, er det officielle frankrig, et frankrig, som på dit sætpunkt havde en socialistisk præsident ved navn, Frans Uramiterer, vilke interesser havde frankrig, og måske også bælgen i Rwanda. En første framte af det franker, de har jo det der komplex franskemænd, men de vil holde fast i det franko forne af Afrika. Det bruger, derfor har de støttet utrolig mange dictater på kontinente, bare det til franske. Det er også tilfældig Rwanda. Det, som jeg har marnet som er præsident nu, er personlig venner med Frans War mit ranger og hans kone. Det kan jeg se, der er kommet ind i hans palas, der er det faller. Der er håndsklemene julikot for Frans War mit ranger og et gart hans kone. Der er et meget, meget næere bond, mit ranger søn arbejder på. Det franske Afrika-kontor, det er hans chef for, som man lige som dem, der sidder del og penge ud til de her dictater rundt om på kontinente, hvis de nu opfører så ordentligt. Den går ind og træner Rwanda her. Præsidentens flyt og bliver skutt ned af en gav for den franskrigering med personale, der er tre franskmen om bordet, der bliver skutt ned. Man er meget, meget aktiv i Rwanda, fordi man ser det som et land, man ikke må miste overhovedet. De ved jo godt, at tultierne opfra Ugande, de alle samtaler ind, skal det blive det bliver sådan en underlieve pesk, og også udkonflik, godt nok, man stadig væk en del af det. Franske mennesen er også der med officeringet for et træne, ind til at rampe. Det er ikke noget, de glade for, men det er dogmen til at bøve af franske journalister og andre udnadske journalister, men de har brød at lave lov på. Det er også først nu, de har fået nogen låne, når man kronger, at de har fået et nogen låne forhold til, og derfor er de jo været virkelig tæns og spændt. - Du nævner jo flere steder af lov. - Det er en ting, meget vigtig. Det er aller første flyter i Vakouille af Folk, fra Kiggarle, der er Folk i Draves startet. Der sidder kvinden, der er planlagt, Folk i Draves samme med andre højt stående medlemmer i Arkars, og det er de aller første franske mennes i Vakou, er det ikke franske mennes. Det er dem der, der står bag Folk i Draves, de bliver fløt til pris. Det er en vigtig oplysning, du nævner på gangen, hvor I passer og vejspæringer med blod på rostemordere, hvis i rullet vindet ned at se, vi vil have frans, så vinker de er videre, eller får I vil have vælg så hoven behandling. Der er så mange indiciere, og det er der, som pager på Frankres Råle, har Frankrigne, der i bekendt haft et opgør, nogen sen sagt undskyld. Ja, de har haft det her, det sidste er så et lisen her en komm til marken, men ellers, det er der os meget forsigtigt, jo, de har faktisk været udenskyld, de har. Jeg kender, de har deltaget in nogen ting, som ikke er i årten. I historien synes de har jo også fået en ude af vem, der skulle fløde ned, det har jo været en gode, der har det ikke været, fordi franske efter Alstenskvæsnet har hele tiden væstvem, der skulle præsidenten fløde ned. Der er stadig ikke sølge, at det var nok, måske er pære for Polk at gøre med, men der har det franske efter Alstenskvæsnet jo for længst lagt den teori ned. Det var simpelthen præsidentens egne, kan man sige, og hvor vimt er så har trænet de der to folk, der havde de her skuleborene missiler. Det er der sig ikke nogen, der kan fortælle. Men ned der præsidentens, voldsomdød, sjætter er præl blev virkelig start skudet, og her skal vi så høre, den er pæl fra den nok, så berømte prætiske skurspiller Michael Pallin. Mange vil kende ham fra hans anden del i Montipitiden, og han var en af mange, som var stærkforfærdede efter et par ure. Den her er pæl, han kommer på BBC af fra begønelsen af Juni, 4,5 vores folkemåde i den grad, begøn at føle i bedste sendentid rundt om kræng. I blandet dvp skimiter. "During past few weeks, we have all looked on in horror and despair, as violence on the massive scale has erupted in the African state of Rwanda. 200,000 people have believed to have died, and up to 2 million have fled their homes." Ja, det er bare et par ure i dromsorganet, at Pallin kommer, at den her er pæl. En BBC journalist har regnet sig frem til, at cirka 6 personer blev drapt hvert minut 24 timer i døgnet i 100 dage. Dromsv åbne eller metodene var massieter, spyd, økser, hammer og harker, skru trækker i mindre grad, skydvåben. Altså så ret som, som det er hodet kan blive, du har bevidende hjørn, er altså da mange ting, hvorfor de ser det redskaber." "Emen det er jo en del af at få helt folket til at være med, det er jo, altså når du skal, det er jo vistigt, de taftier så, altså, men så har du hele den store enormt, store grub af mænsker, som faktisk har været deltaget i det. Det er ikke så, man kan sige, når vi sendte dem til nogle lejer, der var nogle for, der stod til en forgasen og slukket igen. Her har du nede til at børn på en titsol over, der deltar aktiv i drabne. Du har kvinderne, som også deltar nogle steder, men også er medoget i marken, og så får et mændende forn og mad og spise, så de kan få her kræfter til at slå hjæl. Man sørger simpelthen for at involvere så mange som muligt, og hvis de så havde vundet hudturnet, så havde de jo også haft en kæmpestore nationale følse, kan man sige bæfter. Jeg tror, det er en del af planlæggning, simpelthen at få så mange som muligt til at være messen, så der ikke er nogen der kommer at præve fingre bæfter, fordi de kan gå en præve fingre, så selv. Og der er ingen, der ville kun sige, jeg havde ikke et skydvogen, alle vogen, kan se sådan derne bruger os. Den er pelvis og hørt fra Palin, og der var linene og meget bekendt her hjemme rundt om kræng i Europa. Den havde til synes, at den ikke er stor effekt, fordi folk i måde fortsætter jo, hvordan oplevedet du selv, den sidde sagen, var der mindst du, var der til stræklig og mærksomhed fikte værdens overvågunghed? Nej, jeg var dypfustreret over det liv for starten af, at der ikke var nogen der gad, rigtig at høre om det. Det fortsætter jo, det var jo også for de, man fra officiellemhold, fra EFN, ikke vil kalt et folketrap. Man diskuterer det jo lige til det var overstået, og så sat man EFN sikkeres og snakker og snakker og snakker. Der var ikke nogen, der tur sætte de der over på, fordi det visste de også godt, så skulle vi til at gribe ind. Man måde sætte, at man træk faktisk de fleste EFN tropper ud, der folketrap startede. Sådan takker kun var den på 100 eller 3, 300 soldater tilbage til imod ind i en her. For eksempel, vi roinder her på det her tidspunkt, der er på omkring 35.000 mand. Og så har du så ind til at der er med med listens, som måske er 200.000. Så det er jo fullstände ligegylt lidt med EFNs. Nu er du nævnere EFN-jørn, så la jeg slik hører i det klip med EFNs dagværne generalsekraterer i gyptorn, butrosbutroskarlige. Det er fra 9.5.000 mand. Ja, jeg hører ved du fra generalsekrateren tager en måned. Og der har det været i gangen, de her hører de hedder i godt og vel inden månedes. Så der er en, der siger det, så det ikke er til at miste forstå. Og så er det alivæld. Er det et sikkert trød, som jeg kan blive ind i? Ja, men det bliver også måderbarter, fordi man kan sige, der er os manden på stedet, sen øroskomterne fra EFNs dyre, der lærer en kanatisk general. Jeg har jo førte startet prøvet at sige det her, kommer til at ske og bevis. Det er en form af indenfor systemet, som fortæller dem, hvor jeg giver dem her, der er elvane. Og han får jo nej fra EFNs generalsekrateret. Det er jo kofjernand, faktisk, der sidder og siger nej taget eller taget. Vi ved kører om det og hånden ud i din kæfte, ikke at passe det selv. Han får jo utrykke, hvad han er skremmet, både han går i hundene bag efter. Det er netop, fordi hver den ikke vil høre den bliver at få ned på en park, men flasker vi i hården eller i landen på et tidspunkt? Fordi han går helt ned, jeg har snakket med ham. Han gik fuldstænde i ned efter, fordi han ville så gerne gøre noget, men han måtte ikke gøre noget. Og han havde seet hele opbygningen, den historie er trotselhældigvis ud. Men jo, hvad er det, der gør, at det internationell samfund? Altså, Frankrig, nu kan det gå være, at jeg skal have min børnpeng tilbage. Vi taler om et historisk demokrati, som meget gerne vil gøre det ret i, at jeg har med på, at de har en grønkologi historie. Men på det tidspunkt, der folk i måde bliver dokumenterede. Du er en abemsevælde for rullende kameraer. Hvorfor er der ikke nogen i Paris, som der reager sig at det går ikke? Nu må vi simpelthen fortælle hos husuvænder, at den skal stoppe her. Det gør man jo ikke, fordi de har en utrolig hvert fald op til fornøjling en meget patroniserende holdning til de afrækanske præsdender. De har den der gamle videmandsholdning med, at de er lidt som småbørn, de afrækander. Den skender igen med Frankrig, eller efterkunden i politik i mange, mange år. Det er først de, at de langtede efter den koldkrigsluder, man er begyndt at sige, om man måske, vi skal prøve at se på dem som liv er. Men jeg er også mindre stærkelig at dyp din franskultur og se, hvor afrækassene er noget, der egentlig er deres. Den her brutale blod i folket fest for huturnet, samlede som de er om at tage livet af så mange tutsier som muligt og moderate hutur. Den er godt i gang, den var 100 dage og deres, som du har sagt til på gangen, der er den undeste fantasi, kan jeg dol nok komme op med, hvad der er. Så det er så grøm, som det og hud kan blive. Men hvorfor stopper folk i måde, som minst det er i gang på bedste beskub? Ja, men det stopper jo først, der tutsierne indtar det sidste område, hvor huturnalse gisænjer det helt vestlig by i vand af grænser byen til det derværende siger. Hvor de står ned ved grænsen, der de kommer, de sidste rpf soldater, det er også brængere ud af deres minibus, og så kan de godt sende, om nu har vi taget landet. Det er én til, så jeg kan tage, det er så fransk mener, der er blandet, så kan de så gå ind og få et effekt sikkerhetsråde, og hvis der om, at de skal lave en sikkerhetssonen, tyrkise-sone, hvor de så sender en givelig multinationalstyregen, jeg tror kun det er fransk mener, sende ikke læser, for at få rædet en giveligt tutsier. Men det gør de ikke, altså de husere så folkemorderne, der forlogger at være i fred i den franske zone, og RTML kan fortsætte sende, se det havde propagandet ud, og jeg øver, at det er virkelig græn. Det er virkelig græn. Det er det, der er frankere i store af os den her tyrkise-sone, som også igen er fransforer af mitt rængstøns opvendelse. Der er skrev meget om det, men jeg har været ude der en gang til sådan en minere tidligere kvibuka, der hvor kan gammel være der også ud på den tekniske skole-mulampigheder. Der havde fransk menen anlagt en vollebålbæn ordent på en masse grave. Det var en masse grave, og det er denne respektløshed, der varfra de franske. Der var bollebål ikke i unær alt min isolater, der gammel var jo uttrolig. De blev jo også opfordret i RTML-radion, der til, at Youtube pigerne nu skal i tager et pen-tori på og sminger selv, fordi nu kommer de franske befriger, og alle tutsierne er døds og nu kan i gøre til det her. Det var sådan, det var et tæt venskab til den afdødepræstet, man ikke minst tanskone, som så på det tidspunkt siden er trødt i Paris. Der det er, blevet et faktum, at huturene er det troniseret, de bliver beskøtet for ledernes vedkomne i den turkisestorne, andre må flygte i virkeligheden af den vej, som tutsierne er kommet, så jeg forstår det. Hvad sker der, så er der en hevnkær i hiddepolk-kagame og revenders patriotiske front, kommer jo til, og er selvsagt forfærdet, de har, de ved, hvad der er foregået, men kommer der først en hevnbølige, vi har hørt mange gange på kagame afvistet med, jeg tænker, du er ikke indleret på nogen sider, så kan du sige, at det er det, der sker. Det gør der, altså de er unge dræng som RPFs soldater, det er mange av en tinet, og de har sæt, der er familieblig slået i nivående. Så der er der nogle form af saker, helt sætter en enkelt stort, hvor der dører omkring, jeg kan ikke huske tale, men måske i oppe til 45.000 mennesker, men det bliver et stort ved at kage gange, altså han er ikke hender ingen interesse i det mennesker, og det er jo det, der er et det storsbørsmål i dag. Det er helt det, det er med, at hudsuparer er en af deres takt sikker her fra folketræ. Slutet ved, at jeg får folke til at sige, der er et doppel folketræv i gang, der er ingen gange på jord, men det er den mye, og det er den, jeg har mest helt, men nu faktisk med at få folke til at lære langsom, men sikker et køb, at det skæte, det er det, og hudet ikke beviset dem de beviser, man sier der er der ikke, der blev slået hudsuparjæl efterfølgende ind i sager i 6.5 senere hend, der man da er jo andre inviterer siger for at få fløkning hjem. Der dører med sket, at på 110.000-1.000 hudtur endt med krisanlinger eller vigtigste deres sager, eller de solder i eller dorken. Det er helt klar, der dører en masse mennesker på det tidspunkt, men man skal være virklig frisk, hvis man kaller det folketræv, fordi de kunne bare gå hjem, altså en halv millionke hjem, og så var der 130.000, der gik den anden var. Jeg har altid haft det sådan, at de 130.000-1.000 var ikke en halv samme, fordi de blev også tvungen af familie og medlemmer, så ved jeg den var en i skogen. Men de kunne jeg gå den anden var. Jeg var til stedet af de gennem, det kunne bare gå hjem. Og det gennem, de så kunne være gået til. Det var det salde du indenet, hvis det var så verdens eller varfor lidt af verdens fatteste landene og nede brugt på alle mulige måder. Så kommer det jo trosselt. Det skilter du også inden, et forsøg på at få en normalisering, prøver at genrejse samfundet, og i den proces der er hele ret opgørnet jo ret vigtigt. Der er jo ikke, som man måske kunne have forstælde, så masse henretelser og store udrænsninger, men en hel anderledes. Det har jo ikke været for de fængstede, men selv ud fra alle nede mere mennligere, i hvert fald juridisk, vel og prøvet process. Kan du se den over på jorden, hvad er det, der sker? Hvorfor går de sådan til hverks? Ja, men det gør det jo, fordi det er nye styrer, som jeg etterblærer, så i startene, fem og fem, så jeg får lavet en organisere her. Så kommer man ud og prøver at indholde alle de her mennesker, og så indholder man al for mange, kan jeg ikke. Man skal bare pej på en land, så blev vi kommet anhold. Og så har de nogle overfølgelig fængseler for at sige det pain. Jeg ser besøger i dag, men det er i startene, fem og fem, der er at bygge til 730 mennesker, der sidder 8000. Jeg møder ikke at have mange bilder på for at forstælde så der er rigtig mange mennesker. Det vokser så det problem, og det er udholdbart, og her de her fængseler, men så mange mennesker, hvor er langt de fleste, jo ikke har deltaget folk i drab. Prøver man sig at finde en landløsning, hvor jeg siger, at man kigger sidde på sannhedskommissionen i Sødavkær, hvor man siger. Dernede har fået elmule for et parter et større, elmule andre til at stille så opn. Jeg giv også sådan her, jeg var med til et drab, ham eller hinnen. Det gør man sig også i uge andet, hvor man gravede det her gamle systemer, hvor kælder det? Det prøver man sig af i 8,5000 på forsøges basis, og så ruller det sig i 2007 ham 12000. Altså nogle katertjerkorts fordel over hele landet, og så lige pludselig kan man få alle de her potentielle, eller måske skyldt eller uskyldt i folk i gem. Det ikke er helt regnet, det er absolut ikke helt perfekt, men man skal tænke på efter folk i drabet, der var ingen dårmer, der var ingen af vokalt. Der var ingen tænke tilbage inden hvor folk dræbt, eller så var de flygtet, som man skulle faktisk start fra helt fra starten af og bygge noget op. Det er, at man vil godt have dem, der er flygtet, der ser jo rigtig mange folk måde at løke, så er flygtet på til. Andre af Afrikaens gælde, men så sende jeg også til Europa og til Danmark, vi har en ret grøn del til den her. Men den vil man jo gerne have udele været. Så i lige starten har man dødstræff for at deltidig for, hvis du er inne i grøn. Men det afskar for man jo også. Så det er også en del af for soningsprocedet, kan man se, men det er også fordi, man gerne vil have, at Danmark, for eksempel, vi har udele været træk. Men nu kan gøre det med gode som vigtigt, og se, når man vil de risikere højst og få en livstidsdom. - Hvad tigger vi sådan, der er afson i Danmark? - Jeg har ham den sidste, som hvis der ikke er afgjort i Danmark. Det var jo en af betingelsen for ugele værm, fordi han dansdagt borgere, at han skal afsone, når han, hvis han bliver kænskyldig og få en straff, så skal han afsone i Danmark. Men på enkelt med det her, at der er faktisk en ret process, som med tiden er blevet juridisk mere og hvad skal vi lige kvalvisere. Vi har en en ting af den juridisk process, som har sin knæster, men som de arbejder på forstår i det revandelske ret system på forbeder, og som også er blevet udbetet med andet. Så når det virkeligst prænger jo inden, det er hele forsoningsprocessen, som jo løber par læld med rett opgørne. Her skal vi lige høre et klipp, som jeg skal nok prøve at overset en kvine, som har mestet sin to børn. Hun fortæller til et franske kamerahold, at hun faktisk er blevet ven, med den mand, som slår hendes børn i hjælp. Det kan bare i kort høre, hvor hun fortæller om den dag børn nu blevet dribt. Det er en kund, der er en kund, der er en kund. Det er, at ham, som nu er min ven, er samme med andre fra min litsen en dag, og to min børn holder dem op og skal hældes når på dem. Og så smid han dem, og hun blev selv hjørt slået og skåret, men overlevede. Og mange år efter, og de bor i sammen, lille by i stedet, uden for kiggererlig. Møder de hinand, der ungoede hinand, hun har været meget angst for ham, og hun har kun se, at han er sin alerede, han var meget, meget pinlig børørt, han har skule sit ansigt. De kommer så i samtale, der bliver prakt i samtale, og nu har hun tilgivet ham. Det er et enorm rørende klipp, og der findes hjørt en trolig mange af dem, hvis man går ind på YouTube. Jørn, kan du forklare, hvad er det, jeg var lige ved at sige noget opstræk som i den røren, de skal folke sælge, hvis det der skal synes. Hvor skal de tilketsen synes? Jeg tror jeg godt, man kan gøre i det om en kultur, som jeg siger ikke så stedet mange år, og man har en unge helt særlig træk i år andet, som jeg siger tilfør. Det var jo også kunstisk gavte skæl igennem, og hun har jo levet sammen. Det var det, der er så svært, at jeg spørgte to til at hudtere, at jeg havde levet sidder om sidder, der der var det også, fordi jeg kunne gå ind og slå nævvåen i el, fordi vi havde gavne mig to til. Det ligger lige som på en landemålet, der er kulturtier, og meget ved hvad det er, og det er autotet. Det var de unge og kongen, det var de unge og de der to hudtuprystenter, der er de unge og polkegarm. Det skal ikke unge over det, at hvis chefen gongen i præstenten siger, nu skal de undre fløgt mig opføre ordentligt, så lytter man til det, og det tror jeg er en faktor, at det kommer ordentfra, og man har et ønske fra toppen af, at vi skal af den erforsyn for soningen, for de landet kan ikke køre, hvis vi går og gigaskev til en anden og helt sin skal bare fingre. Det er klart, at det ligger der, men man har gjort allmålet ting, at vi har været betøget et koperativ, som dyrker kaffe, rigtig god kaffe i dag, som består af folk, der har slået hjælp og folk, der har mistet. Hvor man har lavet det om en gjort flere stedet ved på landet, laves en unge koperativer, hvor folk arbejder sammen, så de lærer hinanden og kender i kvaget, de skaber noget, som vi alle sammen og glæder. Men det er ikke helt nemteheder, jeg har også mødt folk, der ikke har det nemte i dag. Okay, og med det, var jeg lige ved at sige, at jeg er forstålig og godt, du kommer den nye anseringen, fordi når man ser det her klipp, så fremgår det, at det har tilfølgelig ikke været nemt for hinanden. Løgkeligvis er der et par hens børn, som er overlivet, selv om de blev tilføjet nogle meget dybe huk, men de var udenbart bevisløg, så blev ansigt for død, og de historie finder jo også i stort stil. Men kvinden, vi her hører, fortæller hun en imellem, laver mad, sammen med manden her og de har ikke noget, hvad skal vi sige, amereøst forhold, men hun betragt ham, som en vend, og det er blandt andet i ø. Nu nævner du en politisk dimension, men de fremhever kirken, de kommer i den samme kirke og har den samme præst, og de spil også de er igennem, at de har arbejdet med forsonning og tilgivelse. Jeg har ikke været i et land i Afrika, hvor religion spiller sig stående rolletrøs, som er en del langt til fleste og kresne til, at der er mikroskopisk til alle muslimer. Så der har man en fald fundament, kan man sige, at de virkelig tråne, altså dybtrående, altså, jeg kender ikke nogle, der er ind og ind og buddist, og jeg kender rigtig mange, hvor der er resten af jo kresne, og går i kirkeværelse. Og sidder, og sidder, og sidder, og sidder med og træf, men jeg vil sige, og det ved jeg, fordi jeg kender også rigtig mange, der er overlevet, som ikke har det godt, altså, fordi. Ja, de også blod en isoleret, på hvordan tidspunkt sker der også et skrevet, altså, man dem der overleves, bliver de livet kigger lidt skævt på, at det er sådan en underlig mekanisme. Så det bliver sådan isoleret i nogle små grupper, som nogen af dem er bedre til at tage en andre, men der er altid også folk, der går i hunde ved at sige det, og der er selv oplevet os. Ja, så blandt overlevet. Ja, jeg har også et par stykker, der jeg kender, som nu sidder nede og drækker sig i haj, når hvis det har rådet til det, fordi de bliver lidt skævt set på alle dem, der er kommet tilbage, hvorfor fan lever du, når min far ikke lever, og samtidig, så har de ikke fået den for noget. Altså, unskydning eller aner fra dem, der er så stubat drækende, så det ikke er helt så, der vil slet ikke overvede ikke. Nej, og det skal jeg huske på, at de er kræft mange, fordi de slører de fleste tutser i hjælp. Ja, det er jo så den sørgelig sandhed, men altså bare for her, og for sat nogle over på afslutningsvis også, altså, vi taler om et land, det sagde du en lidsvis, som på mange måder er kommet videre, og som i kraft er den generation der født efter 4,5 har fået ind. Naturligtvis danser det, at vi ser et mange steder, altså, samme historie i efter kristins vestyskland, samme historie i efter depokes og jætiske russland. Og så videre det, det er klar, det er en generation, som ikke har lødet af en del på samme måde, så der er nogle distanse, og så er der en berbejdning, den vi taler om med tilgivelse og forsoning og du taler om historieffiseringen, monumenter, mennesplader, mennesplader, og så er der selvfølgelig stadig ikke trauma. Det må der være. Det er der også, men det, der sker, er jo også folk bliver elterer, og så bliver man jo også, at man ikke sidder og være surresten af sin liv. Så hvis man ikke drækker sig hejnes, så lever man jo med det. Og jeg oplever ikke over andar i dag, som hemmet med at forlige drarbevet kan gamle bliver hele tiden beskyld for at heures forlige drarbevet, og bare på sådan forgivelse dårlig sammenvideheder i visten. Det synes jeg kan gøre, at man gør det eneste rigtig, at man mener folk om det være, og det er altså ikke så lenge siden, at vi prøver udrøde alle de andre. Det synes jeg, at det er vigtigt for et samfund at stå ved for at komme videre. Jeg synes, jeg kan ikke forstå, at man har den holdning, at det bliver brugt som et verktog for at give visten dårlig sammenvideheder. Altså, man skal forstå og andre, man skal virkest om de har man ligget, altså de kan selv, det har de jo bevis, de har ved visten stå ved ikke forlige drarbe. Det er gør de selv. Nu er jo hejementalt enormt meget med rowandet i forhold til dansk ratspraxis. Jeg er på kagame i en præsident som vi kan fæsne lyd til den forstand, at det bliver ikke under ham, at der kommer en form for revankistisk forsøg på og taltive ud og så mange hudtur og som mulig. Det kommer ikke til at se tultierne, dem der var med til at stå at folk drarbe langt det fleste, kan gøre med selv. Der er en fløkning, der vil en hjem, og de vil ikke se andre skal fløk. Det var også der, fordi de var så opset på at få hudturne hjem for lejene. Det er ikke deres gebiet, kan man sige, de sier de alle sammen, dem der vokser op i fløkninglejene af tultierne, der er meget tager. Det kan man ikke bøde nogen mennesker. Jeg tror godt, man kan stå et påpål, kan gøre med ham en hårmand. Absolut. Han har visioner. Han er ikke et den værdes af frikanske despot. Han vil noget med sit land og med sit folk. Så kan man tage den der fra, men han kommer ikke til at kaste sig ud i noget. Han prøver nu at stå op og det gør han et et tiltvarende folketrav på tultierne i gonger og derer gonger, som får går lige nu. Og det er op at bakre og han bliver beskyldt for at støtte en milit som er meget brutaler. Det tror jeg faktisk kan gøre, uden at ved det, men det er jo fået igen og stå op et folketrav som selv, FN nu sier nu. Skal vi et sæt på deres historien igen, så er det den altrig gang med. Og jørn helt afslunningsvis. Men nu får vi vester tilbage for dig, som den blivende lærer af folket mod i Rhoander. Ja, men jeg tror ikke, at det er altrig igen. Det er noget for blom, men også, vi skal sige, at mine lærer af, at vi alle sammen kan begoive folketrav. Hvis de rette betingelse af et sted, så kan vi alle sammen slå vores nævre. Det er enst, jeg har lert i Rhoander, men det er sendt i os noget. Det bliver så lesist over. Tusen tak for Advar Sen og Pommilelsen til vores gist. Jørn Sternklar, photosjurelist og forfærder til boen. Jertet glæmer ikke, hvad I har sett, fortællinger fra førre års rejser i Afrika, som netop er udgåmet. Håndet bag i Danes program, udgør som altid redaktør, Thomas Winter Larsen og Emilie Gulbård. Vi er retuer og menude, samtidig sted. Det er alt, tak jeg fra. God på opdelser i LDRs podcast og radioprogrammer. I Apple, det er lyd.