Robert og Thetanerne (3:3) Disconnect

Du løde til en podcast, lavede af Theradier for politiken. Den podcast du løde til lige nu hedder Robert Årbtetanene. Det her er det 30 år siste afsnit af den historie. Det vil sige, at hvis du ikke har hørt æderen og toeren, så skal du bare stoppe nu og gøre det først. [Motor] I sluttning er sista afsnit efterlodet ved Robert Dam, i selskab med to, tauser ofiserer fra Security Force. De vil provide ind til Scientology's europeus Kulkvartier i Jernvængel i København. Robert er noget de langt i sin onelige øjser. Han er nu oporiner til tagen på nivot fem, eller otifem, som det hedder, i Scientology Kyrken. Han eger sidaier trøkkeri, og han har Scientology Kyrken som står køne. Robert og Kogentiner har fået stort hus og store bil. De vil, at det er et kommit par, indtil at Scientology sætter absolut. Men all det er lige ved at endre sig. Trødder jeg afsnithed, at det er kønnet. Det er fortalt at krester Molzen, og det starter når Robert, når op til øverste etaget, hvor han er vendet. Robert dam står foran en dør, og på den dør står eksektivt kænsor i højpolleder-missing. Der Robert træder igennem dørn, så er han med det samme af det her. Her er det voreligt. Der sidder der, syv hurt, at de øverste tilfør er iropag. Og kigger meget af voreligt på mig, der er kommit der. Det har der sådan en vormprud. Og nogen af dem har jeg kan skæt på, og bærer der skal skæt. Så det er lige en om militærefolk, faktisk militære og fysiskere. Og jeg ved også godt, at det har vendet på mig, det er et timelvis. Og de folk, der ikke vandt til at vente, er der sådan over noget, de gør som har besagt omkognet. Så de sidder vendet og to. halv til dem, det vil de fortålge som total faktisk. Der kunne en ledes stål, hvis den af en høj tømte før. Han er den europæisk topchef. Tysker. Og han er sådan en som alle vangen for. Walter Cutridge hedder han. Det var ham, jeg skulle sætvesætende af, der var en ledes stål, hvis den er ham. Kænt for sin benhårleder stil og for sin leder i ærke. Det var en langledeak, de ikke heller til anglerne, sort. Og den kunne finde på at sløge ud på sin uniform, udnæst ikke armen i ærmerne, så de hange har lyst at dængelighed. Og så havde den her meget meget bruske udsænde. Indtunknøjen og store sorte, rannere og undøjende. Og han dine i alltså en eller anden kæsterer på offensere. Der er en dam på midten af førende, som har rojt hård. Når det er spinskere. Nu starte jeg med sige bængelskæt, at jeg var kallind her, fordi der var nogle ting, jeg skulle have klarer på. Og hun håber på midten af hver dag. Så er der en mand med lidt skaldet en dansk højt, som var i finansavdelningen. Han sat med min rejnskaber forhjensere. Robert havde det allerede på fornemnelsen. Det her handler om han ser enskaber. Det her handler om de medlemsbladet, som han har trykker i trykker og sender til hele Europa fra særm 12. Lidelsen har tidligere bædt Robert, om at se hans rejnskaber. Og Robert har så en god særm til lov aflevedet med en på hjernbænninggade. Jeg var jo overviset om, at de ville se, at der var ikke noget at komme efter. Der var ikke noget at komme efter. Det er de rejnskaber, som fyrer en forrejnskapsavdelningen sidder med foranser. Han er markerede, den er billigere som arbejder. Han er en af forkladet, jeg kunne bladet lidt af vise, det er hende før til en faktur, eller en kandidotør. Og så havde han den næste lille postet, han lide sig ind. I men nogle billigere, han har hållet kunne bladet frem og sige, hvad som er det og hvad som er det. Han lødte hovedetør fra skøtt, for det var ikke rigtig noget at komme efter. Det kunne han jo godt se. På tidspunkt, der ham her er finans. Goden, lå tjere forskøttet, der kigger han sådan lidt over på Wolderhøstik, for sige, hvad skal du nu gøre hvad hvad, hvad han havde ikke mere kommet med hvad vi gør nu. Og der kigger jeg også på Wolderhøstik, som så er det ligesyn af mig og kunne se, at han var kone, der er altså i. Og han er sådan ene, næve knyttet, så stramte han, fik ikke en vide knord. Og så tog han bare lige på sig, at ham var den her nævl ned i bordet. Og så rejstanser for stolen og lænnes en ormer og ropte ned i hovedet på mig. U-little useless piece of shit. Og mærke for stå, at de udmærket viste af jørgensfinger. Jeg var kriminell, havde snytten for miljoner, og jeg skulle bare til stå. Det første her, det går op for robot, hvad det er, han er under endklæfer. Det er sig en tollige ståblædelse, hvad ham til at tilstå er, at han har taget miljoner ekroner fra sig en tollige for at lave medlemsblædet, som han aldrig har trøkt og aldrig har sendt ud. Bedræret, jørg, for selvviste sig en tollige kig. Og så sidder lidt med den, og tænkte, okay, vi sikker til stå nu, så slår ham mig med den en knyttene ud der. Så tæver ham mig og dem og gørens og da ikke nok er ved det. Det må jeg bare tage med. Det gører sig ikke. Og så var egentlig andre et tår, at jeg kunne vælge, at bekennen opfattelt det hele, eller jeg kunne gøle svært for mig selv og lave her. De viste godt, hvad jeg had lavet, så det kunne spørge sig om tid. Og de ville holde mig i organisationen, lige så lenge det to, om det var dag eller vund, fullstændig livet. Jeg ville ikke komme hjem, og jeg blev afhøjt i tid og udtidig, og det ville vi entage til stå. Så det er helt spørgsmål, at jeg vil gøre det svært for mig selv, eller nemt for mig selv. Det var myt vand. Og hvor er et ved bedre nogle af den, hvad der er på spil her. Og hvis jeg ikke er meget ret, så ville jeg blive det at SP. Det er sådan en fjende etikett man får på sig. Folk, der er de rigtig fjender og bekæmpere, så den sålige, de er SP, en supersive person. Og det ser selv, at den supersive person kan man ikke være venner med, kunne legate eller gift med for den sig i skyld, hvis du i sig en tollige. Det er den værste, start du kunne få overhovedet. Men hvis jeg er tilstud, er der bedreved min egen organisation, og med alberdsket for miljømer ville jeg også blive af SP. Det er jo hundens sikker, jeg stod til at tage brugning, og så er det været. Det er der, sat over for et umoeligt valg, der træfer Robert sin beslutning. En beslutning, som man aldrig har troet for. Robert vælger gør det svært for sig selv. Han vælger for første gang, nogen sin den var i som chef, og den sig en tollige, på det kraftigste har opvordet om til I could go. Så jeg valgte at gå sendt i den svære, og sige mig, jeg har ikke noget til stod. Hvis jeg er tilstudet, kunne det jo mellem godt til politiere, jeg ville jo have spældet. Det var helt græm. Det var helt forkert til det. Det var så et miljjon bedreved. Jeg skulle ha. Det var helt vandvittigt, så selvfølgelig kunne jeg ikke tilstå. Og så måtte de så gå den vej. Og det var så den besværlige vej. Her i korte træk, at den besværlige vej består i. De video hammer, jeg skulle blive i sijoggen spytnæger. Jeg fik da vildt til, at ta hjem og sove om natten. Hvad måsene skal robot møde på hjernbanne, gæder jeg medlelser i receptionen? Og så ville der komme en sikredesværkt. Og følger rundt ind på vindermåde. Jeg må ikke sidde sammen med de betalende nedlemmer i det vendt de flille flotte vindermåder. Jeg skulle siden være i et vindt. Nede i et tikkert inden. Jeg må ikke se, der er en. Nogle vanke kvæger sidde i den, og vindt det hele dagen. Og måske først klamming 11 vaffnen kom i forhør. Og der står en vagt uden for døren og vinder. Og så bliver jeg så afhørt af en ordese. Og det kunne også være en leder. Det er meget, meget, meget hårdhændet forhør. Men sruber der til forhør ind i orken hele dagen er der rimulighed for kom til et tal for troligt med hans kognet tinder. Der er laver en hjem med deres lille dag der i valgby. Så der er det vær hjem med kogn i ful uniform. Og så på en meget tilidsvikning og meget for troligt for sol, sagt at der er nogle ting, de vil nødt til at snabme hinanden. Og der er ikke flille de er glad for det, men de er selv af, at det er plikt at fortælle hinanden. - at under en afhæringer havde jeg tilstået af, at have været sammen med påstidiet på en af mine forrætningsrejser i sin kapot. Og de synes bare, at 100 krav på er ved den. Det er sin par afften, der robot kommer hjem til rejkehus i valgby. Og Tina er stadig op. Det er jo en oprævet over, at hvorfor kommer der to sier og går for siger og står for til dig, så måske. Og nu måske ikke, når man skal nok være højene ud ved. Det er ikke den tanken og højene, hvorfor står de i det sådan noget? Når hvad er der sker? Du skal sige på, at vi har jo fullst en etelde tinderneorganisationen. Vi har fortalt den alle vores dyrebarster hemligheder, de ved alt rammer. Det er en skraftomål, der er det andet i gennem siste 12 år. Og nu står de politisisierne, som hun er helt op og så vil lang. Hvordan kan det stå at lide i den grad? Bare hvad skal man mellem? Det er fucensorganisationen. Så vi har dyp påstid og vi går i fallet i søren med den. Og vi måtte vende, der er det her på alle muligheder for at forse, at få fin en anden plav sible for glem. Det er jo den dag, vi får høre på alle tiden at døge ned i en hjernbanninggade. Og med security for, så at vi ser, der holder vagt for en familien-damshus. Og med flere kameratlige samtaler med tinder. Men afhøringene går ikke som chef, og den gerne vil. Jeg giver ikke efter. Så siger du 14 dage, så opgår de. Jeg får en tilsøm, så uddager jeg mig. Og siger, at jeg skal til ude sag. Det er været et symbol i klervårder i mere en 4 år, og hjem for flags og valgjøse fristet i over 30 år. I dag står det klar til, at betjende sig en tolokis nu mæk her i det næste år 100 og længere i nu. Håd sadt for hele sig en tollige lækker i flore i derheder flak. Det er en enorm bygning, der ligner en blanding med time share-boelig komplikte i sydsbanien, og slot for Disney World meturn og balkonger. Det er maled på steltbage, som en stor spring man har velholdt det pættema foren. Det samme, om spående sted for alle sagens tollog, det er der, hvor der på vej hen. Jeg bliver beåretet til flak, for der skal jeg møde med Martin Rasburn, her den næste år, at det er hældig at gide lige under det, hvis man sker vigtigt. Og han vil tage sig på sundet af min sag, indtil den er løst. Det er han tilbudt, og jeg tænker fantastisk. Her er løsningen. Og så afspiret et i perfekt service-lignor, for det øjeblik man ankommer og hele vejen gæmen ind og holdt. En næste hoist er i helse af en tollige Martin Rasburn, en fornuft i mandt hænger Robert. Han skal bare forklaar ham, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Et det hele bare er en stor misforståelse. Sådan tænker Robert i flumelskinen på vej til Amerika. Og han har allerede brugt daybys på at formulere hele sagen ind og rapport, som han har sent til Martin Rasburn i forvejen. Den 3. januar 1907 ankommer Robert selv til Flag Land Base, på en absolut største bygning med de klerevårder. Og alt sammen er et religiøst fristede og flags international mednemmer, og det næste skridt måde færdig gøre osen, at den nye meger kan forsejentologi. Der er været de gang i den, det er tydeligt, at det er værdens måde-organisation. Flagt med arbejder de her vide uniformer, og så vi skal jo her videpukser. Og der kommer jeg en ikke af hovedengangene som maler de andre, men er en inkvøslet til biler. Og der står han inden, Martin Rasburn med en hele masse underordnede, der vimst omkring ham. Og det er meget tydelig, at ham her handler altså ind og fyserer af højesterranden. Og jeg spørger ham som inden først ting om han er læsment og port. Og så anser jeg ja, og det er den værdsigegang slæder jeg nogen i midt livet og læst. Og der er fudstendige rundt forvirret, og så jeg er virkelig som er vores kølet slaghoved. Jeg tænker, hold der kæft. Han kører videre i sammenbane som de andre. Der skal jeg køre. Og så jeg er færdig. Det er med dyr, som jeg kender det slutter her, for de, hvis jeg ikke til står, så behåller det med var. Og hvis jeg til står, så bliver jeg spærket for vunden til. Og hvis jeg er med en kron, vil jeg stå en situation, hvor jeg skal, hvis du får en høj med skilis, for mig, eller om hun vil også, hvis jeg bare er høj. Jeg skal ikke have mest med kroner med barn, alle med venner. Det er liv som jeg kender, og det er en tydelig tilværelsen. Men indtægt, at fra å henge med centralitet i nældvær. Jeg har et så dårlig erfældigst, at jeg kan stå på hele tiden. Så starter for højene. Bød med Martyr Asperin. Og han har så en, to, tre, fyr afhører. Og han bliver sur. Og så ser jeg så med, at for min egen etternity, for min egen uendelighed, som ondt ved sig, røder han med til at ret ind. Kom straight. Og han har en assistent, der sidder nemt faktisk, og der står det ene i deres et ene i deres. Man sidder altså med doze, for det er ene i deres ene slags. Den der borgsøndestagslojen det takter. Og det var altså ved i alt en og tjue dag. Og på et tidspunkt, der bliver det gart for mig, at jeg har nødt til at give midtlandet. De har kørt det her så langt. De vil aldrig nogen simpelthen kunne indom at have taget fejl. Og jeg siger vendt i lidt. Der var etlandet. Der etlande, jeg vil ikke lige vil have, men der etlander ringer en klocket. Og han gør store ene og de kigger på meteret. Jeg laver den her med det som jeg skulle underlæbende, og så den kigger opeloffede og så tænker du ved. Og så ser der var noget. Der var noget med kvaliteten, der svegtet på et oplag. Hvad for noget? Det blev sådan ud, men der var noget med kvaliteten, der ikke var i år. Og til det med før, der er så en krigeligt nogen, der er altså en kompetitation. Og det betyder, du ser de ikke hul over til penge, og det er indsom det, at jeg skulle betage det 144.000 kr. tilbage til organisationen. Og jeg måtte vedkænde mig, at jeg har sønhed og havde svigtet midt ansvar over for organisationen. Så sagde han til mig, at jeg skulle jo forstå, at alt hvad der var skilp med mig var med en skil. Og det er jo enige, ved ham, at det var mig, der har forettsat af det, ved at være en betarer, og en betarer bliver afslød af før, og sidderen fra sin sannede tur. Og ved jeg ikke har haft en betarer, sannede tur, vil det være det her alle skilvere. Der kunne jeg kunne pluses det i sætet hele fra den anden side og kunne se, at det var ikke just i små. Og det var ret og herinigt, og det var fordi jeg var en betarer, at det her var skilt. Og hvis det ikke var skilt, var det alle ved opdade, at jeg var en betarer. Jeg har aldrig set opdade, at jeg er ind og sådan en betarer. Og det er jo aldrig kunne blive heret, som mennesker. Og der er lige så købt det en sætet tur, men det var 5,5 år, men sætet tur med sin elitruet herhånd. Og for ham det er meget til rasper med til stålshadeblik. Og først er det skilet, så slapen gav det. Og så sidder han kiglet på mig og så sagde han, at jeg ville få en chanxomere. Og tænkte det ting, så at de gældes sådan en så meget en chanxomere. Tænkte jeg at har bare lavet en organisation, og at det er en tåleledelse, har så meget stort sin, at de vil gi en person som mig en chanxomere. Så jeg har bare taget nemlig, der giver det for. Jeg har tænkt en del over, hvorfor Robert går matet det her. Og hvordan et menneske på den måde kan gi slip på sig selv. Præald, hvad der er retterimligt. Robert har ikke bedrevet sig en tøjlige familie og det ved han. Han har heller ikke bedrevet dem for 104.000 kr. Det er bare noget, han giver dem for sluk deres blodtøst. Men alivæld går han matet helt ind i sig selv af indrøm. Hvordan er en bedrevet? Den må finde en robert fornemmelsen af, at være en bedrevet. I overvis har han lavet sin venner og familie i sig en tøjlige trå. Han kan flytter projekt og metanknungskraft. Han kan få lavet i sin kropp og skænne viler kvarteret af eftertabte nøjler. At han er et ondtligt supermændske. Og dybest ind ved robot godt selv, at det er hans lidt ikke. Og mit gæt er, at det ved nummer 2 i hele sig en tollige Marti Rasburn også godt. Så jeg tror ikke det tilfældigt, at det med ordet bedreder, at det lykkes for ham endelig at knække robot dam. Der robot lander i Kastrup-lufftavn i slutning af Januar 1907-1905, efter tre ures forhør. Det tæt helt landet liv, men det er en av vand til. Som höjstatussenselod er mit liv forbi. Jeg er ikke længere en man ser op til. Robot trykker ikke at hurtig nede når man hjem. Han står kunne sig en tollige, hvis det ikke bruger mere. Han skyller mors 104.000 kr. nu, som han ikke har. Vi har økonomieret vældet, vi har flyttet væk fra rejkhus i den store rejkhus i Valdby. Og flyttet til et lille kulinihavhus i hellehusene på nier altar skrært med dig. Der både i hele år, vi væk rådtagene. Vi måtte dig af. Om vinteren er som mørkelig ikke om vinteren. Som han ikke kunne se, vi både derfor, der måtte man ikke om vinteren. Det var ikke helt også på bote. Og så vil vi spørge dig, så vil vi blive smitt ud. Og hvor skulle vi så være herinde? Det er jo det, jeg har jo bare kunne labside. Jeg blev sygt lugnbetendelse og punkitis. Alle måtte være fæk fra en pinselink urtenen, efter anden. Jeg blev bare fæmmeligt sygt årlig. Robert finder, at arbejde i Danetrygeri, så han igen kan betale af på de store låne han har i banken. Det lykker som også for betalt de 104.000, han skyller sig en tollige. Og efter endnu flere etik forløb i københavn, og Robert ikke længere i badstandning og sig en tollige. Men han er nu heller ikke lige frem i varmen. Jeg var én, men helt tilpendt i på den, når jeg nu kom i organisationen, som flere møder aktiv i organisationen. Så jeg kom nogle af den forhændte hende, der får bank hende, eller. Og vi såg som gamle med nogle over, og så en så rov venner. Men jeg er ikke længere en højstætter, så jeg var i år der er udpært for en. Det her er en tilstand som Robert befinner sig i omkring 6 år. For en 100 syv al 5 til 2003 befinner Robert sig i pagerien, er sig en tollige, de på 90.000, der er i hegede husene. Tina ham får en data mere. Og at have 4 mennesker, der er både på 90.000, den er lidt så udgivende. En trammesangens stod udkøkende. Den er lille godt nu i sig en tollige vores stud, og børne her jo lille kide, som ikke er valgby. Og den store gør i kilde skolen, sig en tollige skolen som også ikke er valgby. En knækket mand i et mørklag kulde nye her hus. Egenten som sig en tollige umilbart, både være bankforsk, hvor man tror. Man så en dag i forråden 2003 for Robert en imale. Jeg får en mail fra min tår. Han var sig en slow 37. Oorskaffnet er netoptrælt, jeg kan ikke huske redden af, men han skal et tekst, han har nækter, at afsker fra benjen, er så diskonakte for to sin kollega. Og diskonakte, det nede med gøy sig en tollige viss nogen, for simpelthen bliver jeg klæder SP, og bliver smid udlægde landet, så skal man diskonakte, så skal man afbudbejnesen. Kan der gore isk? Og her skal vi være, at det nækter, der gør, at jeg kan være fornød. Og så ranker han nækte, at diskonakte, det er ikke noget hedder, det får det gør man. Så der er noget med lydigheden over for ledsen, det er det hænger i sammen, der noget gælder han siger sådan. Min første tank er, at han er uden og råd, han er i tikupplinger, så det er med første tank. Instintivt kom den. Men robot rejk giver ikke instinctivt. Måske er det på grund af den oplevelsen selv at haft med sig en tollige slidelse? Måske er der stadig en lille obrøs, il der brænder ind i robot? I hvert fald gør han ikke, som han skal efterhavlæs, svårends imale. Jeg vil jeg ikke arbejde til ham. Det borde jeg godt. Men jeg tænker nej, der er ellende det her. Jeg bliver nysgerig, jeg skal vide, hvad fanden det er, så jeg vil jeg tage det lov med, og spørre ind til det. Og så kommer der en imale mere. Den gange med et link til en hjemmeside. Det må lave et tydelig og toplighedere, som nu er hårdt ved af. Vi har i forhold 2.03, internettet har været almindeligt udbræt i de Danmark i Dortik. Robot har brugt det davelige de mange år. Men det her første gange er på en hjemmeside, der er kritisk over for sig en tollige. Man må ganske simpelthen ikke beskæftes i sig med den slags historie. Man må ikke læste det. Så det ved man godt, at hvis man byner at læse den så sting, så her man de er i det etik. Robot undersøles på nette forgår i allhemlighed. Ingen må vide noget om, hvad der er en side, der laver. En gange tinder. Jeg sidder ind i har ikke en kontor, så jeg sidder inden for spids på os, om min computer op. Min bær bare computer op og sidder og googler os ved hæng. Men det er klart, at hun må ikke se jer godler. Det er helt galt i herring. Hvis det så bare på andre ring, men det var det ikke. Så jeg klikker bare væk når hun kommer in, så klikker over på noget andet. Og sidder med hjertet op i hans enek, hvad så hun nu? Jeg ser kun at jeg kommer også staget i sin kvide med, og sidder uden her. Tinder er stadig overbevisst sig en tollog. Hun går på kurser i åren og hænger med sin veninder fra sig en tollige din og hun er frik. Og sig en tollige er ikke et sted, hvor man holder på hæmligheder. Hvis hun er regeret korrekt over for mig, så hun går de i kød for mig. Hvis hun er at være at gange i, hvad fænse er at laver sig, så er det jo så der om sig en tollige på en nette. Det er det, vi har jo også jo ikke skal. Hun vil jyde sig til, fordi hun har påtager mig til et tiktig, fordi det er jo måske. Og jeg er allerede stød konsekvens. Vi er ind med, at jeg bliver SP-klæder og hun vil sgu deres skil for mig og kæmpe for at få for et rettiden over pyrne. Så nu står jeg igen den situation her, hvor jeg kan riske her og meste. Det er med at jeg skal meste i mitt liv. Men det er lige så mångere, der går hul på et eller andet. Hvorfor er det ikke stopp igen? Selv om han så gerne vil. Der er ikke noget, der gør, at han må fortsætte det. Men jeg læser læser læser, så deres støder jeg på det her på en etetiden. Og skal en imals- og batmen, og vi kan få en dialog, der var meget gløde. Så kan vi bare vone op igen. Det er der som en lille små, hvor det ikke er, det kan vi ikke få samlet igen. Det er der brud på gønter hele. Det er ikke noget, der sker for den ene dag til den anden. Men langsamt der på internettet beginner, der går op for rubret. Det måske ikke er ham, men så er en tollige, der er noget i vejen med. Der er andet så meget, meget tidigt billed af den organisation, som er en meget fiosulinen i monster. Der er brugte afpræsninger, som brugte. Vi fandt ud, der var for at få gået mor, som all det var opklart på avhoppe og kritikere. Det er pludstig, vi vil se, at det var ting, som der er skreder med vise, om det var mange år sedan. Det blev bare ved. Det er det seneste ting. Folk der er død på den ene og denne måde, og selvmåere og alt muligt. Har været så en sønt, at det blev gået selvmåere. Men en støsøs langen, en igen med vendt ud i bilen, to ved en. Robert ved godt, det kunne er et spørgsmål om tid. Før en blønner til at fortælle tinder, hvad der er, han sidder laver om natten i kuliniehagen. Jeg har forbered mig på den måde, at jeg har jo har en hel masse viden nu. Det blev sommer i 2003 i kuliniehavhuset i Hedehus, den før Robert endelig finder måde til at taas snakken med tinder. Nu står i de lille køkken, og ved jeg sat til at læreke på plads, der Robert er åbnet snakken. Hun er ikke en sæt i at høre, alt det er formusiv hurtigt for mig, at jeg må høre, hvor du læste henne. Hvad er din kille? Er det prassen, som noterisk altid er imod sigente, og vi ved, hvorfor? Alt dem du kuserer, at velger stål på? Hun er at skælvenens stemme, hvor meget sted er over det her. Hun er også nogle dyrder over den. Du har nu vælt at stål på vores finne prassen, hvorfor har du det? Hvad har du gammel? Så ser hun det, jeg ikke vil snakke. Jeg er glad for den, og fornigeen, jeg er glad for det, de gør noget for mig og for mænskeheden. Og at du har vælt at lytte på præssens, den fordavet præset. Det er jeg kæd af. Det er de et valg, og du er altid uvagt med til at få den i sag. Det er du altid kunden, så jeg ikke vil ikke høre med på det her. Jeg skal blive munnel om det. Vi skal se, at jeg vil bare skubbe det inden om det ikke er væk. Hvad er det, jeg vil bare skubbe den fra mig? Så jeg kunne ikke resekere. Jeg tror ikke, at jeg reseker. Jeg skubbe den så meget væk, at hun ville rapportere mig til at tige. Det er sentynligt, at de vil forsøge at prøve at ret mig til at lægge. Men hvis det ikke lykkes, så vil de forsøge at få den til at vente til at måde mig, de er godt tidligere. Jeg er i øjest og konsumtionsblikskildt og får forældre med en overberende. Det ville jeg blive med, så følge jeg en. Det ved jeg godt. Det var ikke utsigt vandligt. Hun tror ind i organisationen, der er i god prog. Det er mest sentynigt, at hun ville bruge gange sammen eller øjne anden vil sammen. Hvad er galt her? Så snarker vi, at hun kommer lige ned med et tig, der siger, at vi derfor med. - og er tikker for siger der og er simpelthen været af det, og så vil det komme fra. Derfor så gik jeg hele tiden hver dag, gik jeg med den føles, når hun kommer hjem. Okay, hvad er skilt nu? Har hun? Så ved hvor er vi hende? Jeg er enig godt vejen. Der var den her knuene tager sig ind. Der går et par uger med knuene tager sig i kologiniehaven. Sådan morgen der børn, der er blevet afløbet, sier tine, og hun klar til at tage snakket. Og jeg ble' em fra arbejde. Og vi sidder på tagersen og bare snakker i timvis. Og så vi snakker bare ind til at skæne børn, tror jeg faktisk. Og jeg prøver ikke at skydde det ikke med, det jeg har læst og jeg har sammenlede ved den, men bare at snakke med og forre imod og oplevelse og så ved side. Og den snak gør altså at. - er vi så sammen igen om det her? - Altså, hun kan være med til at finde ud af det her sammen. Det betyder at det betyder hele forskning, for mig. Jeg kan slå bag igen den her knuene, for nemligere sting der ligger med om på mig mange uger den der bare væk. For det er noget ved jeg, at vi finder det her sammen. Der vender en konfrontation med organisationen, lige om i øjne det ved jeg jo. Og vi fortæller ikke noget til nogen. Robert og Svårren fortsætter deres undersøgelse. Projekte et vokser i all hemlighed kommer der flere om bor. Vi har været en 5-6 støvrænsen i den vores del i sæle. Hvis det er fedes kæmper sællet. Vi er en af osmet til Tyskland, som og til Holland. Fordi vi ud af finden tidligere leder og højstunnsændslår og højt af det store, hvad er enskete. Det er hele projektet, det tager et halv over, hvor vi faktisk gør i dyppen med det. Mange af de afhåbede topsejensulåer som Robert og hans frihedskæmper selv møder på netter og på deres himmelige rejser. Her er historier fortælde der er menst lige så vold som er græns over skredene som Robert Sein. På tidspunkt var vi meget klar i hården ved at vi nu så kunne det her. Og vi vil gerne have så mange af vores vende afvægene afvægene med ud. Nu vil vi poste på en ny mission. Tidig at skulle vi klere den ikke. Hvis skulle vi have hver svejen ud, så er det jo jo det. Og vi tænker, okay, hvordan gør vi det her? En plan begønere til form. Vi laver som en sådan en flere trins og kæt, hvor jeg skriver min afhandling omkring hele det her resørt projekt. Og jeg laver den op på en hjemmeside, som jeg gør klar til at blive populisere i januar 2004. Og jeg skriver også nr. Port på tre søge sider, som jeg præntede ud og en band med sådan en spyral i højken. Det er den nr. Port, som jeg læst op af i løbet af den her historie. Port er en rapport på 23 sider og med et liv i sigentolligiet. Den rapport, der starter med at Robert bliver børn i ruttet ind i diende tiksender på vesterbrogade, uden det står æt se. En rapport skade på sigentolligisbrug, for for så mange med sigentollor som muligt til at ha bag. Det i startene i januar 2004, og Robert har præntet omkring 200 exemplar af den rapport. De ligger i store stærke på en skrivbord med en spyral rykke. Der var sådan langliste af dræser på sigentollor i hele landet. Robert ved, at sådan er han sender de rapporter, så verden bliver fjenne af sigentolligiet. Med de rapporter, hvor Robert endelig gøldt et blive afhåber. Så skal svoeren sende sig nu. Og en mere ved at få den. Skriv også en afhåndning. Og den sender sig ud uven efter again. Træv året tre skulle vi bør modederne med de her. For tre forskellige, som jeg var uf. 5, min svarer var uf. 7, og han var 13, der også skrev var uf. 7, og højt 30, og det tør jeg jo lidt. Jeg var bange, der laver min jermis i live. Jeg var bange, der pakket alle de her. 13, og fjerts fjerts størg, buglæssene i fysisk kunne være der, klistere i dræserlevel og frimærke ud på. Jeg var sen i bange. Gavest hvad de vil gøre for mig til at holde kæft? Gavest ved, hvor langt de vil gå, for får man til at stoppe? De kunne finde på vores mæst. Men hænger det? Robert Prostar-apporterne lægger hjemmesiden live. Hvis det vinder han på en reaktion med hjertet i halzen. Og den kommer også. Der kommer ret hurtigt et havdebrøv med en som sier, at hendes bor og også for godesang, så er det betydspåret. Den er for død forår efter. For det er det, når man bliver osændes med at laver, så er man valgt død. Men jeg har hundet undret, så får man med afskryg og får det allød herfra mig igen. Jeg har ikke kontakt hende, eller noget, han er så muligt med det, når jeg også ved det. Og den bliver gønnet på sig fungereret i både imellis og bagvet. Det næste, der sker også ganske som Robert og Tina har forventet det. Udefrysning. Det er sig en tål, de hedder det "desk connect". Det sker for den ene sådan an, det sier bare slamm. Hvis det sker om, hvis det er smæket for ham. Tina skal have med til en polterappen, hun er til langtidet. Og der bliver en bed om ikke at døg op. Altså de afskaffe bændelsen kan aggroisk. Enten i et bag eller i en e-mail eller en SMS. Den er andet Tina's to, bestøven i den her. Tre, børn var vi god forældre til. Og det fik vi så vide, det ville vi omstøle, fordi vi kunne længe hernede med det, hvor gør jeg. De andre falder kan jo børnene beskrivet på den uge, det ikke snakker vores børn. De maglerne vores børn, de magk kommer hjem til os længere. Vi er nogle farede i mennesker. Næste gik i fjerglas. Og kan mere måsere, patrik har sagt, det er vi ikke kvægder med mere. Og så stæller hun, han har sagt, at han har en forældre haft tal, der vi har gør noget folkhjelmudsejentøllige. Så nu må den ikke længere. Jeg er vinde med hende. Funger vores børn. Udfrysning. Det er skonekt gamle vinder, der aldrig vil se dem igen. All det er præcis som rob, og der tinder, at jeg har forventet det. Men der skal også noget af noget. Nået han næsten ikke har tur håb på. Og så er der dem, som jeg læser min hjemmensider, læser min skrivelse og tænkte, holde det op. Det er det, hvor virkelig vil underbygget. Og det giver minil. Og de meldsvondafalerne. Og så er jeg godt opt tiger. Og der du gud, at så så lov op, som jeg kan se mig længere. Som vi så må bare forstående, at det er jo ikke her for en. Og hvad skal jeg dainde med i? Og de pluses det, så hen med han siger. Så jeg gud det, skulle du ikke hende. Nej, jeg er jo det op, pæter og du ved ikke. Og så siger jeg takfor, at du selv bare er i et plads. Nu giver det helt fuldstændige mening, du ved ikke. Men det løgte dig det ind, så også med, at der kommer en hel av viner udmængere. I kølevandet på den skrivelse, vi ser ud op på min hjemmensider. Den skapte virkelig i den grad fra fald. For samtale ligge. Og til sys, der er der kunten aller sværeste øvelse tilbagefor Robert. Der handler om, at man gik slip på alt, hvad han har levet for, og troede på de sidste 20 år. På det tidspunkt der snakker vi 2004, der er jeg fører. Det er helt enligt voksne liv, og jeg har forvåret ud fra sæntoldtidsparmiss. Det er været sæt og oplevedet med sæntoldtid på. Helt enligt voksne liv. Nu skal jeg pludstigt tage de bryrler af. Og også med en tro og med hver et undid vesen og demånere og dem. Så er jeg alt det der. Ud med det hele, væk med alt. Det var sådan en udrends tings kuer. Ud over alle grænser. Det var sådan en mental udrendsning. Altså bare smidte hele fremmer. Der var det, jeg skulle måske i vigtigheden. Jeg findede, at jeg væklede en var. Selv. Udene var et så på min skulde, og jeg var om på noget. Og selvfølgelig, pager jeg egentlig. Hvem er jeg? Så hvem er han så? Han er Robert Damter. Der han haft 10 år til at tænke på, siden han forlået sig en tollige. I dag han stadig samme med tinder han har åbne en ny kraf, fik er virksomhed, og de fløttede for kuliniehævn i hegehusene til noget større. Robert har stadig sin kritisk sig en tollige hjemme sider, han har skadet en bo om sin tid sig en tollige. Den er afhåberen. Han også flere gang var i medierne at kritisere sig en tollige kjerken. Han sig en tollige kjerken har skridtiset Robert Dam. Der er flere sig en toll over, der har lavet hjemme sider, hvor de beskylde ham for at være full af lojen. Men ellers har sig en tollige ledelsen ikke foretidet så noget. Vi starter med at sige, at det her var en mand sige stort om sig en tollige. Var en dybt, en i sig en tollige, og ud igen, se, de gæmmer ikke set af øjne. Robert. Hvis man slutter ved med spørgsmålet, vil man fik han så ud af det. Hvad to råb, at den mæser hjem for at sige en lang regisse. Jeg bliver på vores måsikker, jeg bliver en syksæfuld foratning, smander til at mælgende og bliver et ondelingytupumenske. Det er faktisk de tre nærmkehjvende målsætninger. Jeg har haft med at være mærkehjvendig og være isærntøllig. Alle tre er kixet. Ude fra de mål, der er det, at der er en regndygge fiasco. Det er det, man har så sige en regndygge fiasco, jeg har ikke noget af det. Men hvis der var et eller andet underlagene mål, som man ikke havde sat over på, nemlig at blive klover på live, så bliver jeg bedre til at forstå sig en medmænskøb, og så bliver jeg bedre til at forstå sig selv til at forstå den menneske syge. Så har det været en kæmpig syksæfuld. For jeg føler mig faktisk i dag, meget klover. Når nogle går ind i en regndygge fiasco, og forfølger den med fanatisk iver og begrejstring, jeg må så ved jeg, hvad der skal ind i dem. Jeg ved, hvad der er, jeg har på det til. Så jeg synes jeg har lært så meget, at den opløsene, at måske har jeg vittet noget et mål anslags. Og så får du ikke mere for den femtiverøv. Det er en anden forfølgelig forfølgelig. Det er en anden forfølgelig forfølgelig forfølgelig forfølgelig. Vi stopper med denne sezon og fortsætter vores podcast efter summer. Inden til det, kan du høre alle vores tidligere podcast, stedet i væk på iTunes.dk og hvis du hende politikens podcast, er det faktisk for nogle bonus podcastes. Podcast chats, her vi kælte dem. Hvor jeg har haft fornøjelse er snak med nogle af hverden spester podcaster om deres arbejde. Men som sagt, du kan kun høre dem hvis du hende appen, og den kan hendes i app-storn. Albert Othetenen er optære skrevet overtelt Ør Christa Munsel. Meklipp og mix fra mig er jeg heller Tim Hinden. Musiken i programmet var lavet Bernhard Hörmann og Antonio Sanchez. Podcast reaktoren på politiken hedder Katrina Horns trok ud og husk nu, hvis du kan levere det og høre det her, så sende det endelig videre. Jeg ved det, at jeg kan ikke få det. Så er det sikker jeg. Musiken i programmet.