Robert og Thetanerne (1:3): Start på session

Du løber til en podcast, lavet at Thørteer for politiken. Mit navn er Tim Hennman. Vi er mit ind i en sæson. En sæson af programmer, som vi kalde for Strejen i sandet. Men mit sæson, så er det skit for at sige, at en af de historier, som vi skulle have forteldt et enkel ærdsnet, har voxet. Voxet så står, at den er bledet til tre ærdsnet. En slags mini-serien. Serien hedder Robert og titanene. Og det her er første afsnet. Hvis du ikke ved, hvad en titan er, så finder du ud af det her. Men først i afsnet 2. Her i første afsnet finder du ud af, hvad en Robert er. Du får faktisk grie muligheder for at lave ham af kæn. For det her er han en sæstorier. Den her serier er en mans danesasreiser. Se det gerne med et enkelt sæt øjner, og de øjnerne er Robert's. Som altid på døde det, har vi brugt musik og løde og atmosfære, til rekonstrerer vores hodbesonens oplevelse. Det har vi gjort for at være så tæt på, som og hod muligt. Helt over en igennem hans sæstorier. Men vi starter med fortællerene som er drøstermalsen, og drøster skal lige set sin. Første afsnet høder. Start - possession. Råduspladsen i København. Det er simpelthen 165. Det er rockhold, der mørkt. Aftenen er ved at falde på. De sidste københavn er på vej hjem fra arbejde. Du er nærfaldet til ro på Rådhustræten. Håter i bygning lægger trun og sorte op blank. Den er lige blevet færdige år, og jeg laver enige om, at den er græmpe. Om lidt ved en mørk, bygge kommer kørerne og parker at leve sidnet den ordentlige intelligenske restaurant på den anden side busslosen. Der vil være tre passager i byen. To i uniformer, en i elementlig civiltøj. Det var os hod for sådan. Han har robot. Nu kommer det. Vi parker på Håsø Andersen, spulevart. Og så marcerer vi ind og så stedet. Og den ene går foran, hvor den end går bælge. Det damer Bechtog. Og de er meget kommenterne. Og de er Bechtog, kan skætte på. Ja, fulgerne for. Og på et tidspunkt er ringer de, at vi er nu på vej til bygningen med mistængede. Og vi får dem om inden for 2 minutter. De snakker engelsk, det borgmer til engelsk. Den ene er tysk, hvordan andre er et eller andet. Jeg er ikke ved der. Jeg er støvpæld, eller hvad det er. Og det er, at jeg er røst over hvilken. Og der vil være frem, det er security for at mødt til et stagstaffam. Det står i en åbret døren for os. Og vi kan man ind i det store respektionslokale, hvor man kan se op til første sæl. Og det er, at vi kan se op til første sæl. Og der står folk op på første sæl og kigger ned. Og der står folk på trappen. Og der står folk inden i hans besøgningen også og kigger. Og der er masse af sikreinsværkter. Og der er ligesom klar over, at mine ankomst er et tilbyggeligt derfor de er der. Det får se mig, blive borgdind i forhører. Og de skal nok på måde nede. Det skal jo lidt de vinder på det derop. Nå. Hvor opel og vimt. Tænker jeg så. Og flere de folk som jeg jo gænder, gennem min mange år i forhold til organisationen, de kigger væk, når jeg prøver at se bryrning. Man spørger ikke om noget. Jeg spurgt ikke om noget som neds. Jeg skryg ned med at se det spørgsmålet. De før mig op og trappen. Der står på en afsats. Der står en vægt. Der er rigtig mange vækter. Og jeg tænker, sende de altså mange vækter. Som og de har med misting for at få en burs, det er ikke. Så hvad skal jeg skede i det? Jeg ved det som jeg ikke. Men det lyner ikke med min tanker med alle mulige rammen tanker. Fordi at gennem de toler over, der har man hørt historie under vejse. Jeg har alt alt af den tanker, vi har mange fænder. Og de kommer alle mulige lojene for at forstå med derken. Nu bør jeg op og trappen, og tænker jeg holdt dag herst. Men tænker vi, at det her jeg har hørt faktisk af sand. Hvad skal der skine med? Hvad skal der skime robot? Hvad er det, der vinter på en på den anden side, den dør? For at svare på det spørsmål, så bliver jeg nødt til at svare på et andet spørsmål. Hvad er det, der er i deres skit med robot? Hvordan er han endt for en stor tung dør, hvor der står exekl til kownsel? Jeg har jo ikke på lydet med sin. Vi skal indulengere tilbage tiden. Tollår før. Til en eftermiddag i mars 1994, kunne nogle 400 meter og fra, på vesterbrokade. Der kommer han spesierne. Opet dam, lige fyldt 20 år med langt år i en hestehælder, en grøn lavet jæk. Køb de et militæert overskudslager. Jeg det er sådan en dejlig lys forstag, hvor det godt være den lille små kølet, man har været jækker på. Men det er en de rare, der er, hvor man begynder at mærke, at nu det være vores forrød. Robot dam, der lille fløte for Odens til København, for at få følge sin helstord drøm. Jeg var trommenslag, og jeg ville gerne være professionel. Jeg har ikke haft success i skolen. Jeg gør ud, hvad ni kan klasse med. I lindt de karakterer. Fus den de lille glad, bare glad for at komme ud. Jeg havde ikke noget job, jeg var på den gange, den er bistansjepen. Jeg havde meget stærkt, og meget stærkt ambitionen, om at blive professionel musik. Jeg ville være den bedste trommenslag i Danmark. Robot dam, der aldrig har haft en helstord syksimende modsalik køn. Jeg var en endestudet, relativ endestudet, og man. Jeg havde ikke på det spunge, når den karakter. Jeg kunne haft et par enkelte karakter. Det er den robot dam, der gør nød at få os første solstroler. I københavn af 1904. Og så når han til vesterbrogade, når må 22. Pruster der et hurtigtemstæk, og smilende spørger med meget meget tydelig stemmefølgen. Må jeg stille dig i spørgspørgspørg. Hun er kortrådet. Mere kønne et par eller en jaj. Men i jakket set, et mørkoblåt, i jakket set, høj hele et sorte sko. Og sådan en lyseblå skjorte, men sådan en blønter krav. Hun ligner til vigtningstyrdece. Jeg siger, jeg synes, at du kan spørge spørgspørg, og hun spørg er om hun må imitere, om at tage lave en gradespersonighedstest. Når jeg jo, jeg synes ikke, er det jemperfake, og jeg har det tidligere. Der er skreden og prøvt om det her øjeblik. Den er skredt 20 år efter den her forstag i 1904. Og der står et låne, det hedder hende og lyseblåteste. Hun bør de ruder, håber dam, ind i HCO. Og der står også, at det ikke krever det store Øde-Sæ. Her får hun til at tage en OCE. Det betyder på almindeligt dansk af robot dam, og frivilligt med en af døren til Vesterbrok og 22. Er den setter sig ved at borgere for udleveren personighedstest. Mit 200 spørgsmål, som hun skal svare ja? Nej, eller ved ikke på. Jeg tager mig god tid til at svarre på de her 200 spørgsmål, og synes det spændende spørgsmål, det handler jo om ting i mitt liv. Er sådan en et studiet. - eller meget udvendt har jeg få, nærvendt eller mange. Perfør jeg becænskaber. Jeg har højst et lenge efter, jeg har højt et nyt, eller jeg er standt, - jeg kommer hurtig over, at det er genfinne. Betalt på timer for robotterne i gennemt i 200 spørgsmålet. Så det tager for medvaluier af en professionel. Hendeforinden er lokale, at der er en trappe, som gop, - og der er et parkontorarbejst placer der, - og i prøvnens slagshems, hvor der er to stodrullehuller, - i vækken, hvor man kan kigge ned over testcenteret. Der opside jændhændsen professionell personligheds-evaluator. Jændhændsen hende er sådan noget, der er meget. Og han er en højfyr med meget, - meget stort sæltsækkerhed og meget karismet. Og han er fulsgæk, og der er sådan en lys tot i hens fulsgæk. Han sidder med robotstest, som tager foran. En graf, der bukt og så op og ned på et støk A3 på pier. Han er slået en rød ringer med par grafen slagestepunkter. Han siger, at du deformerer. Du er løkling. Du er ene stutet. Du står til af meget dårlig sækker for at forsøgse inden, - fordi du gav det ved. Du er ikke kommunikativ. Det betyder, at hvis du er klar der som musikker, - så har du ganske dårlig sækker. Det er det kommunikation. Og så er du løkling. Har du mæst det ind? Du holder i. Har du mæst den karstet? Og det havde jeg. Men det var fem år sød, det var som femten år. Og det var en aningen karstet, som jeg ville for at spille. Som dummet mig. Det var mæst den karstet. Nej. Løger. Nej, det ser mig ikke noget. Det er det, der så der så der far er. Men jeg ved, at jeg har en ret. Er så en lige hjemme mig. Men hvad klarer jeg, er en ad for at ham på mig? Så han tænkte, men du skulle høre alle de, hvor man har i livet. Det er nogle, hvor man kommer fra dig. Det vil sige, du kan ikke beskyl omklivensen for noget som helst. Det er ikke kvinder eller piger, der gør, at du har bliv med mig. Det er ikke samfundet, at du kan nogle penge. Det er dig. Det vi kan herinde, er, at vi har en meget meget enkelt til at pige formet, der hedder Dienetik. Som man kan åbne dit ting, ligesom man åbner en doze, en doze åbner. Åbner op fra det og finder ned så rådende af de flere problemer og får løst dem i det efter et. Så han siger, at man kan få sådan en intro. Parker på tittig mås til at pille koster tollemåder-ruder. Jeg tænkte, at sådan hårde du at mange penge for den, som mig, forbi sensielt væk. Men samtidig, det var ikke for de, der var dyres, som trodde. Det kan man ikke kalde det. Okay, her er situationen. Du tjurer gamle, og du møder en smukk, kvinder interesseret i din personlighed. Og bagefter møder du en kaismatisk fyr med en tæn, så øjner en lyss-tørt i fulskæk. Der fortæller der, at du løkklig. Du får tollhundet kroner, og markant kan forbedre din chanker for opfylde din ind og stødreme. Man får få syksekoste andet køn. Man vælger du. For Robert tager det lige omkring en ugerskaft i tollhundet kroner. For ståeren der igen. For en klasstørn til Vesterbrokadet 22. Det er igen en lyss forresaften. Jeg skal møde med mården, som skal være min tæn pågt, eller ordt i toll. Han står der ned og vinder på mig. Jeg har håbert. Han har højret mig. 4 år måske, eller en måde. Han sige, vi skal ikke være et indsikterne. Vi skal overbeage ved i hudbytningen. Der gør vi fortået, og der er en gangstid nærmest. Lige, vi sidderne at sækker. Den er noget, der hedde sækkerbjografen. Sækkerbjografen var en biografer, hvor man viser prøvnerfilm. Og hvor man afholdte koncerter der heve metal typisk. Så går vi ind af den der gang der, ved sækkerbjografen. Hvor der er pæs for sætterlivet. Og der hænger plakater, men de kommer den film. Jeg ved sig hjælp, hvor skal vi hældne? Det er en lille verden, den er ene. Moskiet, du har aldrig redere ind af det ud. Den lille verden, Robert Ertrøtt, havde sig en tollige. Og jeg kigger på fæsadens, der sig en tollige gælde dem. Selvom Robert er ikke lagt mærkt, så har han aldrig tage de første skritt ind i den verden. Det første er, at det er sig en tollige. De første på skrittelen i en verden, hvor han igen, de næste 20 år, ved for enorm syksæ, og stige hele til tops. Men også en verden, som en dag, ved være meget tæt på, ødelækker. Det her er en historie om sig en tollige, de men det ikke en typisk historie om sig en tollige. Den kommer ikke til at handlæme dem som kruis, eller John Tervolter, eller kirkens grundlægger eller run hovert for den sag i skøl. Den handler ikke om kirkestætelser, så skade fordel. Den handler om, hvordan Robert damen endt mere til brænget 20 år, as i det liv i sig en tollige kirken Danmark, og den handler om et simpelst spørsmål. Hvordan virker det? Om man læser, eller hører om sig en tollige, så bliver det alt tid brugt over, som inddoctrinering og jernewask. Men hvad betyder det egentlig? Hvordan mister man sig selv til noget, der ligner en höj og sages tjeneste? Hvordan bliver en almindelig ung mand med musik og drømere heste, hej på vejnede, vester brugat overbeviset om, at han skal vise i ljud til sig en tollige. Hvordan siger den, var jeg ud i gennem hans øjne skritt for skritt, besluttenning for besluttenning. Det tager tid og svar for det spørsmål. Det spørsmål som hel den her ser, kommer til at dreje sig om. Om lidt ved Robert får sin første stor oplevelse i sig en tollige, og han vil få en føles af, at det her er lige præcis, hvad han er brug for. I sig en tollige kalder det der brænget menneske i ruinen, og så bræng ham tilbage igen. Men det ved Robert så føler ikke noget om. Vi skal op og trappen og vi går ned og fænde den der større på klim. På de andre dør er de løgget og der står der stillighed og nede vejledning. Så kommer vi ind i et siste rum, og der er en dyblende stolt, gammel meget udslit denne stolt, den skal jeg set i. Og mordens sier start på session. Så spørger han om jeg har haft et tape. Og så dårger han der kersten selvfølgelig op, fordi den her og lige har haft om at vende, der er fik min test evløvedere af Jan Hansen. Jo, der var jo, der var jo hende der kersten. Så siger han godt, godt til starten af Hansen. Ja, ja, men der er ikke et med Hansen af Hansen, så du ved, at det er jo okay, Robert. godt til starten af Hansen. Jeg skal også meget overflaske i når jeg er uden, men jeg ser hun dumt med mig til festen og så, ja, det var jo sådan, det var jo. Ja, veder han. godt. Om jeg har lige haft tal om det. Jeg har mellem det finge over, men vi skal lige bare bare dele ikke. Ja, okay, så gør jeg så det. Hvad ser du? Hvad sker det her, Robert? Hvordan er temperaturen? Hvad mærker du? Hvad siger hun? Kan du høre stemme? Hvad er det, hun siger? Prøv at høre efter? Dyrte efter hvad der besagt? Der er den her hendelse, plus de fuldstænde liven for mig. Det var til havnefest i Karte-Mellig. Hvad har man ud, hvis man var åbent? Hvad skal vi til havnefest? Hælst over. Derfor kan jeg lige bange, der spiller, og det er til, der bare er med fadsen. Det ender som en med, at jeg har rundt på det her. Jeg sidder i sæsion med mården. Men jeg går rundt med en lunken fadsbærer, som gemstigte plastikbærer. Som en smaten, jeg kan høre den fadsgårdmusik fra Robert Kestet. Det er en etel, hvor det er en triv. De kuløret er en ampere, der hænger, og de blap for os med en event. Det er hele liv og fuldstændig op. Jeg kan mærke den uro, og jeg har kommet, fordi jeg går ved med dunkmer. Jeg vil ikke have det hold, vi gører ikke, og jeg er med at mærke den, og jeg kan klare den og gæld. Jeg kan høre stemme for mig. Jeg kan mærke den klankdag i en stemme. Jeg kan ikke have den mange på lyst til mig, og den afstand er plus derer der. Og som jeg gør igennem hele en end at vi er, hvor vi skal forvælde og hun ikke giv dig at køse mig forvælde. Og så vil jeg cykle hjem, du ved store to uden og så vil jeg. Jeg sidder over for at få morten med lukket øjen og fortæld om det, jeg kan bare. - hvor den klubbehalsen er så knun af, at faktisk næsten ikke kan have det kan fremstande ordene. Jeg kan mærke for Toriøjen. Jeg har opgivet at være cool gør, og jeg har opgivet at holde den facade over form, - fordi den er lidt som brugt ned nu. I tak med dem, det er brugt ned, der bliver det hele mere levende og den er besøg kører. Jeg kan ikke se, at jeg er kender, at det var mig selv, der var et fjørgssing. Jeg kan viste, at jeg havde kvar et meget vat dum, og stadig var det fungerende ville have. Der er fortændt det, at sætterkændelse, der begynder hele den knunne følelse af nederlæge, - så og afmærkt og så videre den begündes med en alette og plumper med halvsind for sverigere for stunden. Toriøjen er dem tog af, og så på tidspunkt, der begünder jeg bare at sætter klubblet af grin. Jeg kan smækle hver mig, jeg kan smækle hver mig. Du kan ikke godt have det med dig, men daglerne der bare siger, du kan ikke være grin. Du kan ikke lave hver mig. Det kommer helt ned for mere, og jeg sidder bare, at det er klubblet af grin. Jeg kan sige, at jeg kan sige med sig åbnøjende og sætter, og så siger jeg til at møde hæfte i fjørgssing. Måden er en kigger hvert, hvor man siger slut procession. Jeg flyver jo i jem. Jeg flyver jo nærmest i jem. Det er jo i det, og det er jo markant. Jeg har en denk, har tog på mig selv. Jeg har tog på at leve i, jeg har lyst til at leve i, jeg har fulstent i solgt og helt over kører over det. Og jeg er klar over det, at jeg får det successivt. Det er på bægen. Det er ikke noget, der kommer tilbage. Jeg bliver til at lide at fortælle lidt om dem robot lige har mødt. Det er godt, hvad du ved noget af det her i forvejern, men nu tar vi den lige. In 1904, er så en tollige kyrkend Danmark 16 årgammel. Den bygger på en religionen grundlagt, der elrun hopper de er mere ikke i starten af 1930. Hopper et var egentlig science fiction for fatter, men i 1904, at Udghien bor en dien et tikk. Her beskriver han en therapyform, som han selv har opfundet, og som han postt og kakorager mennesker for alle tingelige lydelser og trauma. Om kring metoderne former hopper den religionen, Scientology. Religionen spreder sig til hele verden. Rudkvartider for den europæiske aardeligen kommer til at læge købbenhavn. In 1904, der robot sverver hjem af, hvis der bruger gade, posttår sig en tollige selv, at de har omkring tusen kyrker, og 9 millioner følger på den her planit. Det talt bliver kritiserede for at være stærkt overdrevende, som hopper selv den gang, som nu bliver kritiserede for at være en charletan, og for at kunne være ud af, der sin medlemens penge. Alt det var der også en del skriver i om i avisen den gang, men det er ikke rigtig noget robot at have bit mergi. Men ok, min venner og min familie, er de, at alle sammenlæst skrejer historie i præsen. Alle de her ting, som man også synes, er, at de var ud på at magien for penge og ind til arbejdskraft, og de ville gå meget vigt for ind, trætter man i bulering og smidringer. De her artiknikerne var alt som basider på det og brænere på det, og det var en galtning af en science fiction forfældre, der havde lavet det hele. Det er bedt ikke på mig, fordi de er i ekberedte. Jeg havde været den her fantastisk opplevelse. Der er robot sværer hjem af, hvis der bruger den af den følste ikke, som om han lige har taget det første skridt, på en rote, som er nøj planlagt for ham. Det er ikke noget henne mærker, men her fra, er der nogle, der har en plan for rasten af hens liv. Det er lånighed, hun hende der havde hevet mand for gaden. Hun havde kalmæn igen, der ville godt snakke med mig. Hun mener, at jeg har fanget i den med dientik og at jeg kunne blive ind med de full medarbejder i Science Online. Der er en enkel løsning til det hele, og du har selv prøvet den robot, og du ved den virre. Det er en der til hjælp med udbrædet på skæl, fordi vi ved kring med medicinat, så det hedder også jo. Det tjenner penge på lykkeplig, der er miljarderkring. Vi kring med prassen, de var altid skud under mig, fordi vi er en torne i rød på syge og etren på sygologiener, så ved jeg. Det er et logik robot, det må du kunne forstå. Tror du, vi går om forbi. Så følger vi det, og derfor er vi brug for dig, fordi folk, som har forstået, hvad der er ved ind i prøver, er udbrædet i hverden. De kan hjælpe os med det. Det er frivillig arbejdet, der ikke er nogen løn som så en der er lompingen, og så får du kurser, og du kan få til at pique. Og alt det koster ikke noget, fordi den del er par. Lohnen for klarer, at når robot har taget nok af de her kurser, nok de er netik til at pique, så kan han så blive det de kalder, klær. Klær. Det er overkommer til at fylde ret meget for robot, for nu er jeg. Og klær betyder, at du har fået hurtud i alt hvad der var. Nægge til begaget i den da mentale, hvor ikke sæk vi så har hæd om hæld. Og jeg havde lert, at alt hvad man har blive også en liv, det kommer inden for at se, hvis det er væk, jeg men så er banen med superminskeret. Hvis jeg kunne blive kliere, så ville der ikke være nogen som er stopklasser tilbage med liv. Så ville jeg blive på fæsene musik, jeg så får jeg blive ind, så får jeg, men jeg men, så var det hele livet været i stort til at sætte borg. Altæretivt skulle jeg blive hjem med lille humor og sætigmer en ban og øv med løbet hos hommensæt. Og måske er livet aldrig klarten, fordi jeg ikke havde de menskriere indiskaber, der skulle til forklarene. Så hvad sier du? Inden uden nemt beslutning. Nogle dage efter står Robert på fortået foran, hvis der bruger et tår 20. Men lysetblås kjorte, mørkeblåttsslips, et klipp borg de hånd og et stort smil på letten. Det er dog ikke lige så stort som lones, men det er der jo også en god forklaring på. Og jeg kunne se på hende låge der, hvordan jeg kunne se det på den. Den måde kunne blive vimmede og hendvend sig til folk. Uenset var ubehøveligt, det var for hende uden til hende været, hun sette bare ud og smil lige så meget så næste og hun menkte. Så jeg prøver at gøre låne kønsken efter, men at være lige påstøvendigt, er sier jeg også i nogle gange, så er det en dag, der kunne jeg køle sig alle fuldstændige. Hvis det er også mange, der troede, at man har da nogle så fattig kram på mig og skubben op og vinde ud, for eksempel ikke, og nogle de stod med at fikte med knødt nævre. Der var en gange, der kvandte med en øks og havde ind i et bord, og det var lige for en folk, der satte og udfølgelig testere og så bedre. Vi andre studede sig med en af røstet af skrejen, låne hun kunne hende og to fatter møks på. Hjøv den op af bordpladen. Og gæten tilbage til manden. Og så et tak skal der he. Nu må du godt gå. Og en kig på den. Og tog sin øksse. Og gik. Og folk så var kig på denne. Det er godt med at lave os til støret. Det gør det så. Er det sindssygt, der var noget vi kulerer ikke? Vi vil det altid, så er meget gange værklig. Det er ikke kun låne, der imponer Europa. Der er en ganske særlig ond, som vile over sig en tollige søbende kontorlandskaber. Vi vandre automatern og kaffemeskinen i rejnskapsautelninger på kursuscentret. Alle steder med Europa den samme hel særlig måde været på. De meget måler har taget. De bevæger sig hurtigt. De går med effektivskritt fra stedetestede. De har gået oren kontakt. De snakker tydeligt. De smiler. De lytter. De andre kender på passende tidspunktet. Vælkommer man på. Det er tørt, at det bliver bort med at vælge om. Det er tørt, at det er særlig. Jeg føler, at jeg er vigtig. Jeg er med på en mission. Klinger ikke det planethedser. Det var om målsetningen, for det er kun klider helt på nægen. En tæmple ambitiøs målsetning, hvor man siger, at gør samtlige mennesker på planeten i jorden til overbevis til særgen så lore. Vi ved bedre. Vi er indfædet. Vi kender lige store hemmeligheder. Vi får ikke mange ure fra robotbegynder til sådan her. Begynder ting sådan her. Det gør han alle reddene, det bliver sommer i københavn 1904. På vækken har robotplads i diënne tiksændet hængere en graf, siger lidt tegnet med lignieil på millimeterpapier. NPE står der øvrigt på papieret. NPE, det betyder en ny pevled ind. Det var mindstæstig. NU folk ind. Hvis du tager den hermere, kigge på robot NPE, kan du se, at den går den forkerte vej. Og den har gjort det et stykke tid. Det blev for meget for mig. Jeg begynder at tænke lidt mere på et projekt, der må blive musikker. Det endst og mere er synligt på min statistik, på min graf. Den slagsblæder lagt merekt til et plan til et plan til et særnthold. Den slagsblæder gør den noget ved i særnthold. Etik og den er over i hudbygningen. Etik afdelningen. Det er det, du bliver sendt over, hvis der er noget galt med din etik, med din instilling til arbejdet. Det er der, du bliver sendt over, fordi der er noget galt med dig. Noget, der skal retes op på. Det var ikke det, det er hænder ikke. Der stod for den. Han havde sådan lidt en automatisk opfisering. Men etik er etik, og så skal man være en automatisk opfisering. Og så ser han okay, hør her. Hvad er det, vi ikke ved om dig? Siden du ikke kan holde den angre sked og holde fokus på de der arbejde, som er der være et eller andet, som vi ikke ved om og som vi ikke ønsker, vi ved om. Og det gør, at du fjerner der for os. At du fjerner der for gum. Hvad er det? Hvad er det, du sidder på? Hvad er det en hemlige? Hvad er det, du gør et infrediet, som vi ikke må videre ned om? Du kan du assim, rige du hast. Nu får du støp på pier, og så skal du skrive et skraftemål. Og testen om, hvordan ord du fjerner det, når du igen har det godt, med at det bedre din del af leset. Og så er du folk indenforgadet, hvis det der krede, så er det du gør. Når du ikke kan gøre det med fullt arkagssjermang og begrejer string, så du fjerner det med etikort indenfor nu. Sandheden er et robot ring faktisk har en hemlighed, som han meget gerne vil holde for sig selv. Men robot statistikker bliver ved med at gå ind for kære der retning. Robot bliver ved med at skulde forhør i et tikgavdelning. Så der går i grad lang tid, før han begønner på sit skraftemål. Så gik jeg gang med at skrive. Jeg havde en for tid som småkrammel. Hvor jeg havde begået indbud på, når man bygger pladser, jeg havde begået indbud i en rumær. Det var små forhold, men det var etstomende, der forholds, som jeg ikke var stolte af. Det var ikke noget, jeg ønsker, nogle skulle vide her i midt nye. Fælde skabelig midt nye liv i signe tolde. Elven for budelse står der nøje beskrede i robot skraftemål. Så snart er den aflvæg om til tikoffiseren, så bliver der tæd af fære. Sådan ind med at bare der kunne de ikke ha en. Jeg sende forholds ind. Så jeg blev ved om, at gå ned til Københarsbultigår og melde mig selv. Det var sådan en det hælder som sidder i hajnskraft, så det er en herede bil, så jeg kan købe mig der ned. Og gik med mig ind og sætter en dag, og jeg kommer her med robot dam som har en tilståelse. Egen 2-3 står robot ned på politistationen og melder sig selv, for alt hvad han nogle sin har gjort for kæret. Når selv om det måske er mere en nok for den vagt her, og den er nedbæg i skandten, så der er altså ikke nok for sig en tøjle de sig tikavdekane. Du kan ikke udlede noget af, du nødter den fulgesanhed, alt eller inded, og hvad der andre med, jeg med så var de med. Og vem var det, navn? Så jeg kom til at angive alle mine venner, og melde til politiet hele brødt. Robot har snart været i sig en 12-lige et år, og det her er første gang, han rigtig lægger mærkt til en at tage en beslut. Første gang, det står klart for ham, han kunne at gøre den noget andet. Han får ikke ret lang tid, siden vil at have gjort noget andet. Hvad der findes dem, der melder sin gamle venner til politiet, og så findes der dem, der ikke gør. En af mine venner, hvor blevet hen tid, er politiet. Og den dag, der blevet at kage den ned, og så er der altså der der er i forvejen, og kigger open. Og han kigger open, og med at have i øjnen. Jeg fik kvalm, altså jeg var unstikker. Jeg var en forræder. Det her steg slået mig før. Han ville længe os nærkter mig. Han hælde mand til politiet manden. Ta jeg. Jeg var jo der, hvor der var blevet sin ty. Han er blevet fuldstomme sin ty. Det er jo loin. Det passer jo ikke. Det var det, der er så en 12-lige, han har kommet i. De har gørnede ved ham. Peter forenskaps af at delen holder ud for on politikor under vinter. Robert skal tilbage på vakt i tjejene tiksender. Peter rosner. Men jeg føler mig som det største svin derhuvog betogen. Jeg føler mig som en grimeste farad og den dårleste vind, men jeg har hudkoværre. Altså, men henne rosner synes det var flot. Gårskonfonteret. Og vi buker bilen og igen. Og de klampen og skulder der er. Wilde all. Wilde all over. Gårskonodig. Fakt det er virkelig frat, det er spidig. Så samtidig med at blive en forræder over for min venner til det venner. Så var jeg nu blive en sann. Så er en solot. Nu er jeg bang for. Al blive en nede til at efterlade Robert Dam. Der. En til næste gang. En til næste afsnit. Vår kostemalsen fortsatte med historien om Robert og tjejene. Der er stedet i niden over tilbage og Robert slivt i Scientology. Hansker stedet i noe stedet i tops. Og for insikkt i Scientology allerhemlister. Og livsfarlige. Omlige nivåer. Hansker stedet i noe er blive for enskel og den familie. In hejt respecter i Scientology familie. Hansker stedet i noe er blive en del er Scientology's Jetset. Og det hele skal selvfølgelig stedet i noe og gå helt gait. Og så lov vi også for at tælte er dem og vel Robert's tjejene er. Robert og tjejene er optajet skrevet over tilt af Christa Malsen. Clip og lydmækse var i mig i jeg hedder Tim Hinman. Det musik du hørte i brummet var lavet af Bernad Hörman og Antonio Sanchez. Og det er cover version af Hotel California for Hounderfesten i Gatemine. Velalet er Father and Suns. Er det seetige? At vi klarer til fest og færd, hvis det mangler et band til Søl, Robert. Denne podcast var produceret af 3. ear for politiken. Og du kan høre alle vores tidligere podcast og alle politikens andre podcast. Po-politikten.de.co.scostly. podcast. Eller med politikens podcast app. Eller selvfølgelig på iTunes eller. Hvad er for en podcast app du bor? Podcast og raktorn på politiken.de.co.scostly. Katerina Hornsdrop. Og høskende. Hvis du kan le, hva du hørte her, så sende endelig videre. [Motor]