TAater og andre danske kulturinstitutioner har udviklet en ny model for kultur, hvor møjtjen deres bliver ikke bare en forstilling, men fysiske produkter, som publikum kan tage hjem og bruge. Dette skaber en stærk forbindelse mellem kulturel produktion og det personlige liv, og viser en generel kulturudvikling fra service- til oplevisøkonomi. Møjtjen deres bliver både kreativt og humoristisk, og de skaber en følelse af tilhørighed og kropssamvær, hvor publikum føler sig engageret og personlig forbundet til forstillingen. Forskning viser, at det er en kulturel skift, hvor kroppen bliver en del af det kulturelle møde, og hvor det skabes en følelse af at være en del af et fællesskab. Det er også en vigtig udvikling i fransk debat, hvor holdninger til kultur og monumenter splittes mellem højre og venstre. Møjtjen deres bliver en form for "brand", hvor kroppen og følelser bliver en del af kulturfølelsen. Kunstnere og forskere understreger, at det er en nøgleudvikling, hvor kultur bliver mere tilgængelig og personlig, og hvor det opstår en dyb forbindelse mellem publikum og kunst. Denne udvikling viser, at kultur ikke længere er noget, der sker på scenen, men en del af det daglige liv og følelserne.
♫♫♫
For os handler Møjtjen deres om at få længe til et oplægelsen
og lave forstillingerne live videre uden for scenen.
Vi visker i produkter, som publikommer lyst til at tage med hjem,
bruge og vis frem.
Som samtidig har en tydelig forbindelse til forstillingens univers.
Vi ser Møjtjen deres som en naturlide del af den samlet publikomsoblivte
og arbejder i stien i grad med, hvordan vi kan tænke en i vores produktioner.
Sådan skriver det københavnets katater republik revolper til os her på K.Live.
Og snørbortater har de seneste opfed større fokus på Møjtjen deres.
Vi oplever, at der er et stort interesse på publikom faktisk i flere eller skruver
for at kunne tage noget forstilling med hjem.
Og det står bare ikke her. Og hus-taater sælger Møjtjen deres det nogen af deres forstillinger,
det samme gør Randers-taater, Folketater, København, TAater, F.302.
Bare for at nævne et par stykker.
Og det spejler en general-udvikling for de danske kulturinstitutioner.
De simpelthen i gang mere redifinerer sig selv.
Det er en del af, at det vi kan sige, en skifte fra service-økonomie til oplevisøkonomikonomi.
Generellt ekonomiskifte.
Det betyder, at både almindelige detalgbutiker,
men altså også kulturellene institutioner og kulturinstitutioner bredtidt,
begynder at de fransere sig fra hinanden på andre fælder, end det, med kukalt deres kærene ius.
Lødde det fra Brita Tim Knusen, som er professe i mere til at forohus-investit og forskere i oplevisøkonomie- og begyundhedskultur.
I dagens program skal det handle om TAater, Møjtjen deres,
fordi det er et billede på, hvordan TAater, i dag, skal noget ud over de sko bræder.
Så skal vi også lærmer på, hvordan Nikolaus vindt ingen refnens nye film splitter, anmelt og standen, jeg får besøge at to anmelt og står i hver sin lejre.
Så skal vi også forbi et par dee skifte i oververden.
Du lyder til K.Live mit navn, der casper dyrelen.
Nu skal vi sætte lidt nærmer på, hvordan man kan bruge TAater, Møjtjen deres kreativt,
hvordan det kan få længe TAater og blivseln velkommen. Jenny får vedstået Kristiansen.
Tak skal du have i?
TAaterinstruktør, kunstregsdirektør på Nørbruttaater, en del af kunstruven,
havtuket et ork samme med MRC sted, høk.
Hvad har du lavet at TAater Møjtjen?
Jamen, jeg havde lavet en del samme med M.R. Petruska.
Petruska, som er så en barb, og så en opleens visual i havtuket et ork.
Der har vi lavet nogle, det første vi lavet, det var bedre drakter.
Og det var på engelsen måde sådan, det synes jeg, at det ramte noget direktistet.
Det var kun Møjtjen deres.
Hvordan så de ud?
Det var sådan en virkelig fået lavet. Vi var ret så nye i det.
Og så har vi lige fået lavet et lågog, for at være sådan hej.
Vi er af dem her.
Og så er vi sådan, vi skal lave noget med det, og så fanden vi på,
hvis vi skal lave de her bedre drakter som var virkelig en form for Baywatch bedre drakt.
Så sådan en råd bedre drakt?
Ja, man kunne få en råd, men du kunne også få den lille nærmest lille den, for at du gerne vil ha.
Og så, nu gjorde jeg dem frem, fordi de er ret konjunse de her bambi.
G strængen, plyskig strængen kan lave dem.
Hvad du påliger beskyttet, hvordan de ser ud?
Ja, altså første prænds, vil jeg sige, det var til vores vores tilling,
som vi hedder primiere på siste år, som vi faktisk har genopsetter her til december,
som hed og bambi er tilbage.
Hun er brutater.
Hun er brutater.
Og det, du snakker om, det er en g stræng, hvor der foran er på sat bambi pelt.
Og de håndsøde, der var kun seksamen, tror jeg, så et rettende særlig unikommøtchen digs.
Og det har ligesom, at du sier du pælds foran, altså der er sådan en lysebron, og vi pælds leaner bambis pælds.
Jeg er god, for det er ligesom, at det der er ideen.
Det er det, det er sådan, det hænger sig om.
Hvordan, hvordan når jeg laver den her forskning, hvordan kommer jeg så til at tale om mødt,
hvorfor noget mødt skal lave, hvordan forgår den kreativer på sat somkring det?
Ja, men jeg tror sådan, det er der med at lande ned i noget, hvor man tænker sådan en okhet det her.
Det føles rigtigt i forhold til den her forstillingen i forhold til det, vi gerne vil sige noget op.
Og nu var der kun seks af dem, der bliver jo alle samt søgt, men der er så fylde ikke så mange, der har mulighed for at gå rundt med dem.
Nej, det er lidt mere samlet objekt.
Det er lidt mere samlet objekt.
Men det, som vi også lavede, det var bambier tilbage, handler også som moderskab.
Og et andet sådan mødtjobjekt vi lavede, som blev søgt lidt størstig.
Det var en t-shirt, hvor der var en farve armeplæter på brøsterne.
Og jeg har altid seet det, med som sådan en form for Regina George, jeg ved ikke om du ved, hvor hun er.
Framinkøl, som han lige gør, det er været lentiloghandskaktere, gør vi hen, så får man unge bare gør det til det fudste.
Altså, man kan tage vær som helst på, der er kun tager bare ved underlivet og alle andre ting, og sådan der vil jeg også se ud.
Og vi havde sådan en tanke om, at hvis man kunne gøre det, der med armeplæterne til det nye fede og grund, så var vi løkkes.
En t-shirt med armeplæter, en plus g-string, og en Baywatch-akti-badrakt, hvad har det taget om mødt?
Du har været kvinden bag, eller medskaber bag egentlig tilfældes?
Men jeg tror, det har altså med en eller anden form for sådan en forhold og så til kroppen på en eller anden måde.
Og sådan en idé om, at når man kommer ud fra vores forskning, og skal man ikke på en eller anden måde også have acceptere, de sidder man måske før.
Hvedet lidt svært, ved at acceptere sig selv, så måske skammer sig lidt over, og så skal man gerne have lyst til at påføre sig de her ting og gode med det mændstoltet.
Måske jeg også lidt stålder, end man har gjort end man måneder se forstilling.
Det er sjovt, du siger, at det her med de alle samme forhold og så har til kroppen, der er taltet tidligere udsendelsen med brittatimknusen.
Hende der er professioner til at foroves en vigtig forskere i oplevelsyskonomie og begyndhedskultur, så sagde hun sådan her, om jeg er plysk trusser.
Matroserne, der synes, at det er et rigtig godt eksempel på, at se de her brands, de bliver meget mere intime.
De køber hele en i kroppen sintrer, når man stik bliver en del af kroppen og bliver en del af en. Så det er ikke noget du går af flasjer, der er vælganske foto, sikker til at se, at være en trusser, der er på.
Men ikke det, så mindre, så ved du, at kan mærke, det her brand, det er meget tidt på min kroppen er en meget tidt en del af mig.
- Du kring noget? - Ja, det får de, det synes jeg var her lidt.
Det ved jeg ikke, hvor mange af dem, der flasjer med, når man er nået ham på, eller man ham op, eller hvad man gør med.
Men det er rigtig, vi har sådan en arbejde, der også meget intingpolitiske slæder og sin intiviserie og min kvinde, der er. - Der er altid fæggelse i nok Esmer og i det hele taget, så handler det om sådan, hvordan vi. I det allermes en team er, om det er de seksuelle møder, eller om det er i moderskabede familien, hvordan vi. peformer og på elernvede forsyger og tager et opgør med det her performerie.
- Men det er jo så, hvad forstillingerne handler om, hvad kan det her til et og mødtjentrejs?
- Ja, men på elernvede så det, vi forsøger at ramme, det er jo den følese i et objekt. - Ja, det bliver en forlængelse.
- Ja, jeg er et forlængelse eller et tympolen vi sker også.
- Altså, at vi har brugt på et tidspunkt eller i starten udsendt, brugt jeg sådan et billede nede, at det var lidt som, når man har været på færd og tager en souvenir, noget hjem som et færd i min.
- Er det sådan du også ser på, det er lavet taget mødtj?
- Altså, ja, vi har også en casket, hvor der står bambi, og det bliver helt skatier en souvenir.
- Men jeg synes, det er, hvor det lykkes særlig godt med de andre ting, det er, når det får også en humor over sig som forstilling også har.
- Og det, på elernvede så bliver det sådan, hvis man forstår og glædes over det koncept, så har man også lyst til at eget.
- Når jeg tænker på mødtjentrejs, så kommer jeg at hurtigt tage ting på sådan noget fodboldtøjer.
- Det var jo et bedenant, den har lavet sådan en fodboldtøj med bedenantens ny logo, jeg kommer også til at tage ting på sådan nogle banen t-shirts.
Altså sådan steder, hvor man dyrger sådan en helt særlig fænkultur, og så man i dølger sig at virkelig dem, der står på scenen.
- Tror du også, at den her typen mødtjende dig, som lader til at være kommet til, lader til, måske jeg være i vækst, at de også er et udtryk for, at der kommer en anden fænkultur i forhold til data.
- Ja, det tror jeg, der måske godt det kunne være.
- Man kan sige, man kan jo i hvert fald, som scenen kun snøj, men der virkelig håber på, at det der er, så ved man jo, at man har et publikum og som interesser, så får det man laver.
- Jeg håber, at der er noget med, at det ikke, altså, at det er en del, at det er fændelskab.
- Ja, det fortæller jo noget særlig om det er en fodbordplub, som man gerne vil være en del af, og om det er en musikgruppe, man synes også, at man gerne vil være en del af den fænkultur.
- Så det fornemmer jeg, der helt sikker, at der også er i hvert fald i forhold til det mødt, som vi præsenterer.
- Jeg har lidt klippet noget mere, med at bridt af Tim Knusner, som professor i mere, til at forhold til, som forsker i oplevelsesökonomie og begivenhedsskultur.
- Hun siger nemlig også sådan her.
- Folk vil gerne skrive sig ikke.
i kunsten og kunstens skal skrive sig ind i dem, det synes jeg, det er en mod og ved en del af et større fenomen på.
Det er en mod og skrive sig ind, det er en mod og måde at lade sig brandemærke af, eller det lyder så voldsomt.
Men det lade sig mærke af i hvert fald af en bestemt form for kultur tilknødning og kulturinsusøgen.
Hun tæer også det ham, det handler om tilknødning og være en del af, du taler om til fættelskabet, hvad betyder fættelskabet i arbejdet med det her mødt.
Det betyder, at der vil meget, og det er også det, hvor vi forsøger på en landmød og ramme, det er som forcellinger, og så er fordi det man godt kan lide, hvis man godt kan lide at se vores forcellinger.
Det betyder, at der vil meget, og det er også en modelig simulsaisen her. Jeg har oplevet det her. Jeg synes, det var fedt eller så gik jeg nok ikke med de her armeplatsiche, som folk kan misforstå og alt muligt.
Så det var sådan en code, kan man sige, at der er vores navn i vores, så det var sådan på en anden mod en code.
Og der havde skildt og godt et dorg. Ja, præcis.
Godst, det var en nøve an, hvordan vi havde sådan noget, fordi han skal tale simulsaisen.
Hvad du beskriver helt enkelt, hvad er det i en fysisk genstand, som taler, møtgen deres kan, som taler og blivelsen, som jo er flygtig, ikke kan.
Men det er der helt sikker, at det er at få længe og blivelsen og have den mæsser og husten, som noget særligt dærvend.
Så selvom det er fantastisk også på nogle vores befril, så noget, der gør det særligt, så er det også en stor sover, at de forcellinger vi laver,
som vi har været virkelig glad for at have været videoen, og lidt af del med folk, at de ikke bliver ved mere eksisterer.
Så det tror jeg, det er på en eller anden måde, når man så en gang imellem ser i en, der er godst, du har det en der bedre, du har været med hele vejen fra vores, en av vores første vores sillinger.
Så er det allerede den gang, og nu har du den, og så er det, det er der en særlig sådan markør, og så et særlig sådan, det er de kation til det fællesskab, der.
Den tænker du det, hvis du lige ser ind i de her bagewartige bedre, der er i det fri. 100%, det der er det fællesskab. Gjemmer du ind i selv, også som sådan en lille familiealbum?
Ja, det gør jeg, og jeg har også en period, jeg har haft lidt format af det, og som nu er der bare lige til, hvad der skal være.
Tusen tak for at lægge vejen forbi, stutet.
Tak for det jeg måtte, tak for at tale om tater.
Det var en fornøj, så det ville vi være altid gerne. Jenny får vedstående kastansen til et af en struktør, og det er ud over kunstriske de tør på, når på et af og den ene del er.
Jeg kalder en kunstdu, er det en korrekt beskylde ind i?
Ja, det er mångere til, vi er nok mere et kunstnerstudje, fordi vi også har petrusskammelke noget, den nogle gange vokser familien.
Ja, okay, om en kunstnerstudje, som så hedder "How to kill a dog" fit.
Ja.
(Skyld)
(Skyld)
(Skyld)
(Skyld)
(Skyld)
(Skyld)
(Skyld)
(Skyld)
(Skyld)
(Skyld)
(Skyld)
- for dem er det vigtig med de her franske symboler og traditioner.
Franske, hvad de er, som de lægger ind i bygningerne.
I ser den udeste højeflog med Marin Lepanisbissen.
Hun sier jo desideret, at Macron bør gå af det gør han jo automatisk om seks måneder,
der kommer der presidentval, men også, at indenriss ministerien må gå af og prøver mere ministerien,
og hun vil nærmest fyre hele regeringen,
fordi hun mener, at deres nu skal andre folk til hensel, som kan sørge for hov og åven.
Men hvorfor er ødelættelsen af kultur og kultur af et godt sted
og tager den debat eller effektivt stedet til debat?
Det er jo, fordi det betyder meget for alle franskemen,
at de har stålte, at deres smukke, byer Paris, Jung, Marseille,
som har flotte monumenter, som har flotte bygninger og smukdesign,
og det betyder mig meget for franskemen,
så det taler virkelig ind i, ind, at folk bliver meget vredet for erud.
Og så måske finder mødstand mod denne her, jeg ved ikke, men det er for tidligere kaldt en bevægelse.
Men det protesterne breder sig både blandt studerende og nu også tidligere guleveste,
som både produsterer mod dårlig, forhold i skolen, og mange polarer og så videre,
men også mod, som du nævnte, at det er fordyrt at lave under parolen, laver jer.
Altså, at det er fordyrt og pristern af stedet af, for meget og så videre.
Så det er en effektiv måde og i mødgår protesterne på.
Du siger at Højaflojen bruger de her udlægelser til at fordømme den sidene regering.
Men viser den her politiske debat også?
Hvad hedder sådan en splittelse i franskvendningssygen på den franske nationale, og der er en Højafloj, som står på bevaring af kultur,
men der er en vensterfloj, der står for progression af kulturen, og der er de gamle staget, hvor man skal ikke lige så vigtig.
Altså, det er i hvert fald ikke det, som den udlægeste vensterfloj til og mest om.
Altså hele centrum og højere og mænden er jo enige i det, som jeg sier, at det er vigtig med de historiske monumenter,
og de fordymer på de kraftigteste, de her udlægelser og herverk.
Men i hvert fald, blandt unge på den ud og større højere, på den ud og større undskylde, på den ud og større vensterfloj,
der betyder monumenterne ikke så meget, men mere de representer, som jeg nævnte tidligere.
Og man kan godt sige tale om en splittelse, fordi der også kommer det frem nu her fra højereflojen siden,
at de mener, at i ser de unge indvandrer, efterkommere, indvandrer fra forstederne,
at de ser, at dem, der fører anden i herverg og plündungstokter og våld,
hvad de, altså, det er ender vi ikke, fordi de her sordklæte mennesker er både, kan både være venster og en sede anarchister,
som de kan komme fra forstederne, så man ved ikke, der er endte bevis for, at det speciellt kunne være unge fra forstederne,
men det kommer ind i højereflojen fortællingen om, at når jeg er, men det er også endvandrerne skylde.
Karin Mørk, tusind tak for at være med her i kodleiv.
Selv tak.
Sjønligst på, at de er sødlands redaktion.
Nikolajs vindingen refnen har inspireret filmen "Hur Private Hell" som havde dansprimerier i togstas.
Filmen har fået masse opmærksomheder fra anvældrene, men der står uge enighed om, hvor vil løkket filmen egentlig er.
Jeg har fået besøg, jeg to, anvælder som ikke er hele enige, tør jeg godt at sige.
Det er en, at der er nældesjerk opkyldig om, sådan en velkom.
Jo, mange tre.
Ved du rødt lille smulsætter på mikrofon?
Det er stemt.
Det løder rigtig godt.
Altså, det er en redaktør på filmarkersignet Ego, du har givet filmen 5-6 stjerner.
Ja, ja.
Og tehøjer, der står, jeg kan bløde, hvis en filmrætter ikke siger på kultur- og mikrofon.
Sammenvændig uturgede filmen 2-6 stjerner.
Lige for sæs.
Velkommen til dig, Jers.
Tak.
Vi starter med dig, Nils, jeg kan på køl.
Du skal jo være din anmel, så der taler om et kunstnerisk højtepunkt for vinding refnen.
Hvorfor det?
Jeg synes, at den her film, den formål, som er forlændt mange lidt ting, som han har arbejdet på de sidste.
Jeg var så rigtig, rigtig længere, så man kan sige, at efter "Drive" er det også noget.
Du er lidt indenpå, der fik han nærmest fritøjler til at leve filmen i præcis, som han har lyst til.
Og der synes, at han har arbejdet i det her tonelager med mange, de har ting i rigtig mange år.
Og jeg synes, at man skal have samlinget med hans to seneste tv-ser, som begge er rigtig spændende, rigtig fløjte,
rigtig interessante, rigtig lange.
Så synes jeg, at det hele foreens på en mere gennemføjert og overbevisende og tilfredste eller måde i den her film.
Og jeg synes, det er sådan i, som er et kunst, når jeg skal have det på en de forehold til den retning han har gået i de sidste jemme fem år.
Jeg kan bløde, hvis du er os glad for at skrive dig i din anmelse, at det ikke er serien, men primæt fordi den er koder i filmen.
Du kan vite se, at med sølge to stjerner og skrive dig din anmelse, som er et brav til væddinger af den, som snart forehændverne fæn.
Du mener, at der taler om et kunstensk lavpunkt, hvorfor det.
Jamen, vi kan blive helt enige om, at han netop fortsætter den retning, han har været den bevægelsen af været på siden drive, men jeg vil måske mere formulere sådanne.
Jeg synes, han har begyndt at køre fast i en rille, altså det er ligesom de samme istedelske træk, de samme fortælle mønstre, de samme så den stev typer i forehold til både karakterer, den er monotonet, dialog, den hypnotiske stemning.
Helt denne sætting er, at vi lureer og nomaterer design som jeg synes, vi har set rigtig meget for hans hånd efter hånd, og jeg føler, at han med denne film gør det endnu mere, med venstre hånd og uden ond, så kunstensk noget driv og noget vændighed.
Vi skal døk meget mere ned i argumenter, hvad det er. Men nu er det faktisk en svært oplevel opgøv. Det her kan jeg små ud i, lige at prøve op som mere filmen.
Så her private hell er en dystopisk cipherfiller, der forgår i en futuristisk fantasie.
Filmen den følger to spår. Et med den unge skurspiller Edel som har et komplicet forehold til sin far, og så et andet spår med en amerikansk sultat som søger hevn over sin daters forsvinden.
Og så iude os i den mystisk væsen, som bortfør og draper piger og unge kvinder, og så det helvester os en opra, hvis vi ikke vil stå på vinding-reffen selv.
Det er lidt, at det der sker i filmen. Men det kan være lidt svært at gemenskube, hvad den egentlig handler om.
I vores seneste udsendelse, der er sportet vores reporter, Jesper Dein, Nikolaus vinding-reffen, ind til handlingen på det lidt mød på, hvad han sagde.
- Et red, du er fby. - Det er det, man kronk. Det er ikke vinding-reffen.
- Hvor er det med du selv beskydde? - Det er sådan en jangefilm.
- En jangefilm. - Hvad en jangefilm?
Det er sådan en, som jeg laver.
Hvad er der farver og stemninger i den? Er det sådan en specielle, at du ser en jange?
Det kræver jo hvis det er en, der ikke kender en jange, der sidder det, hvor jeg tager den til.
Jeg ved ikke, om jange er. Hvad vil du så svært at ved komme?
I men, så kan man jo se, at det er en del af rejsen, så de må at blive i stedet for at du fortælder, hvad den handler om.
Det er jo mere interessant, så jeg shænker.
Ja, de får sig, at jeg skal endnu længe her tid, en klippet her, ret færdikøm, men det er ikke ret meget kloger på, hvad den handler om.
- Hvad siger du? - Det er ret i jange svar.
Ja, det kan man sige. Nu spørger jeg så ja, i stedet for, at jeg håber, at ikke giver et jange svar også, hvad handler private held ind i om, jeg kan blive i den første?
Ja, men er så på et årfærdshandlingsplan, så handler den jo om, om mødet med dem, de her skursfælder, der skal lave en science-fiction-film.
Og bie i øverlag af det her tuk-juske parallelt univers som fint forgår i. Og i det andet lad inden om en kris veteran, der skal ud og søge hevn efter sit tappte barn.
Men jeg tror i virkeligheden, det er finde man handler om, er jo mere Nikola Svendegrifken, der prøver frem med en af nogen stemninger prøver, at kryse nogen af, at de spår, som han selv elsker for filmhistorie af en italienisk diallo.
Den her slasjers janger, som er meget forbudelsen meget stilistisk bevistelssjanger fra Italien, noget sådan lidt kitsid, softcore b-filmstak, som Raffan jo også har en stærk forkaldighed for.
Og det er jo også det, jeg mener med hans og den kan køres op i et hjørne, hvor det mere er en infertælling mere, en noget dag inden handler om karakterer eller tege med, og så handler det om om alle billeder og mellem stemninger.
Det kan man så synes af, at fedt eller knapser fedt, hvor jeg så tilhører de sysknevne.
Nilsiak og Pyljørnesen, hvis jeg havde sport dig om det sammen, all det kan jeg jo gøre, hvad filmen handler om, vil du så svare noget andet i en hjørkeblødelsen?
Ja, det vil jeg nok, jeg synes godt, man kan komme det lidt nærmere. Jeg synes, at det gennemgående trækker jeg alle de her forskellige historier er imfærd og komplexer, og det giver de familie forhold, der er tanken om,
at jeg har et godt forhold til sin familie, i sær til sin far, så kan man selvfølgelig argumentere, hvor hældig det er, der som er bundet op i seks og død og daddy, og alle de her ting, som også er meget provokerende fra Jans syd, men jeg synes, at alle de historier, der er, de fører tilbage til det samme, der er forhold mellem fedt og dødre, så det er klart,
Og det er jeg synes, når man oplever af filmen i biografen, så er det langt højere grad, de her stemninger og billeder og all de her nere end farver og de strænge komponiert symmetriske billeder og all de her ting, som man sammen med sig.
Og lige som de her andre lag, de her andre side, det er, jeg synes, filmen præsenterer som en gode, hvor man lige så er med.
Man skal se den tre gange måger indrømme, men man skal sådan lige som være, han i det, om hvor vi på vej hen og selvfølgelig overgangene.
Det synes jeg, der er en klar forbindelse med den de tre lag, end den man nominner, det vinde de vise tar med sig lige først og omgang.
Jeg kunne udskfrage, der jeg sådan i kan, jeg havde rigtig mange diskussioner med rigtig mange forskellige mennesker om, hvad i allverden det var for en film vi havde set og hvad den ville også og hvad den skulle.
Men det synes jeg egentlig er et aktiv forfilt, men jeg synes, det er fedt at have et kunstverk, som man ved ved med at tænke over og som man ikke
bare ved første visening kan blive færdig med.
Det var en årsdag af en sammenhæng med de tre lag, der ligesom eksisterer filmen, men flot med sitt.
Men de tege med, at det er omvedet og dødret og sådan noget.
Jeg får ikke infonemme sig, at det er noget, den ikke vil også være en refnændig selv, og særlig meget opi.
Jeg føler ikke det særlig endeligt, og det føler jeg ikke, fordi de karaktererne jo er hullig skaller.
Det er stille typer, han arbejder med.
Og som det som interagerer i nogle replikker, som vi også er, kætidig måske i beviskætid.
Men i hvert fald heller ikke synes jeg, som der er særlig meget, der er ikke særlig meget sjæl, og jeg er de i værken karaktererne eller dialog.
Men jeg kan blive det sådan, du skal jo et indmeldt, så at du næsten ikke givet og har gennemlængen, fordi det virker som om at vinde i grafen.
En gang selv er interesseret i sin karakter. Jeg bor ser du det her?
Ja, men i, at karaktererne er ekstremte flade ikke, og så kvinderne her de samme typer kvinder, som der har været i en rejke hansingeste værker, som er smukke.
Kvinder i flottoje gerne lidt lidt på klat, der slænger sig lidt her i det her tilfælde i en flot hemmelsing på den her fine, suite i toppen og skydsgraberen.
Og som samtidig skal være lidt handlet kraft, de er bare deres, men det synes jeg ikke, at overskücke for, at de er flade karakterer over en kvinderforgur, som ikke rigtig har nogle bund i.
Og som synes jeg, der er med alle hans karakterer, og jeg er så i den måde fortællingen skedt og frem på, og som har en afstand i så, som også ligger i mange referens ting efterhånden, der fornemmer jeg bare, at han går mere op i,
at det skal se lækkert ud på sådan en lidt forsygelig flot måde, at han egentlig går op i, at bygge afrundet, spændende karakterer eller en fortælling, som sådan en har en afviser.
Nils, jeg kan blive, vi har stadig flade karakterer.
Ja, det er virkelig flade karakterer. Jeg synes, det er godt at vi har så i den samme film, togligvis.
Jeg tror, jeg vil gå en lidt ret demetter, når det siger, at det mening, det skal være bare deres og handlet kraft, det synes jeg egentlig ikke, det er.
Så det være gange, at de har noget afgæns, så det på vejene er andre, så det skal de optage en film for de af dem.
Så det har de jo lige som invillet i, så det er de tager til en fest, hvor et nikkert sats, vi skal gøre, da det gæne formen nejt.
Det er altså andre, der fører anden på den måde, så jeg fulger mine, det er den præcisens samme film, vi har set, og karaktererne er flade.
Det er det, men de også argetybiske, og det er noget ting, som vi har set for i hans film rigtig mange gange,
men det er også noget, at jeg mener med, at jeg synes, at det er kunstrigisk højt, hvor jeg synes, at han liksom når et udtrykket den her film, som han har sikdet efter i lang tid,
og man kan selvfølgelig diskutere hjemm, hvor godt, eller hvor skit er det, og den slags.
Og jeg tror, jeg har lagt noget ind, ved vi, så min fem stjerner er en ufra beholden anbefaling til, at alle skal tage ind og se den her film, og alle vil være rigtig rigtig glade for den.
Jeg tror, at jeg er virkelig værdsætter, at der er nogle, der går linen ud, planten ud, så er sige. Men kan du forstå, at der er nogen anmælder, der ikke kan lide den her film?
Er du sent, at jeg kan forstå, at det er selvfølgelig karakteret?
Hvorfor det?
Fordi, at det er lidt flere udtrykkels, er det nogle af de samme ting, og billeder og timetiker, som han har tager op i andre ting, og de flere karakterer jo helt sikker. Der er der også et meget, som sagt, jeg har set den 3 gange, og jeg skulle også overbevise selv efter anden gange.
Det synes jeg faktisk, fordi jeg synes, at man begynder at kigge mere efter de samme ting, og efter, jeg synes, at man finder flere lag i den, når man gør ved, man bliver mere opspå overgangene.
Så jo, jeg synes, den vinder vi igen synes. Jeg kan blive, hvis jeg kan stille dig, det mås jeg spørgsmål, kan du forstå, at der er nogle anmælder, der er elsker her private head?
Men det er jo interessant af, at vi er lidt ligesom til at gøre inden filmen til sammen, hvad de er i forhold til, det er det listeske i forhold til den måde, den lejer med filmkorene på.
Og man kan stille ligesom gå ind med sin egen filmbevæster, og sige, det er en god ting, eller det er ikke en god ting, og jeg kan jo sækken se, at man lige som kan få svar ens og egen sendt i kunstet, som renikker os vidn i grafen er, og det har jeg op og mange måde også løst til, men jeg har også mest løst til det på.
Det er en om, at vi har denne kunstene, der gør fuldstændige, det er han vel, og sender en folkfinger til et seppelige så mange af det, måde man normalskorene film sammen på, og som forløst forhold til at udøve sin totale frihed.
Men når jeg så ser, at det er værk, han kommer med synes, jeg er bare ikke, at der er specielt værken nybrønne interessant, eller grænsasøne.
Egen nybrønne interessant, eller grænsasøne, nils, Jakob Kyl Jørnsen, hvad er det, jeg kan bløde, hvis den ikke forstår ved den her fin.
Jeg synes, det er mere grænsasøne end du giver udtryk for her, det ved jeg sige, jeg synes, at der er en kompromiløse i det.
Det skal være godt at være en visionærinstruktør, og alt det her, men forfølger sin idéer og sine visioner og sine alt de her ting, og der kan man sige, at man med hele vejen, at man med på den retning som Reffen gerne vil, det er jeg skulle ikke sikker på, at der først er jeg sikker på, at det ikke er allere vil være det, for der andre siger jeg ikke sikker på, at jeg ikke nødvendt det, hvis er det hele vejen igen.
Jeg kan også i dårligt humør, at være irriteret over all de ting, som du er irriteret, og at vægte all de her sammen ting med sat, men jeg kan rigtig godt lide, at den her film existerer. Jeg kan virkelig godt lide, at der er nogle der udstikker sådan en retning som andre, så på en lande måde med forholdet sig til.
Jeg kan bløde, hvis den er du glad for den her film existerer.
Jeg vil egentlig være glad, hvis den ikke er, hvis den ikke er, at jeg har en stilstand, som ingen stort sætting andre instruktør i Danmark udover.
Jeg har ikke, altså så jeg ville bare ønske, at han gør det her i så mange år, og han har få finet det udtryk til hudløset ikke, og jeg ville hælder, at jeg ville ønske en ny kurs, og blev interessant igen.
Og han har jo tid at være bedst, når han er skuldig som moderer sig op mod noget modstand. Altså, det er det film, han har lavet som har været bedst i krayernelige for push it to Bronson to drive. Der har han fået nogle begrænsninger, og der har han spillet op mod et landet, og jeg føler selv om det er måske virker lidt kontra intuitiv, der han bliver dårligere af at spille op mod den totale frihed.
Nellis, jeg har kølet Jørgensen spørg i sin anmeldelse om det ikke er en fyr i hatten, af inden de mest egensen de filmkunstner på hverdens plan er udklækket i vores lille anden dam.
Jeg kan blive, hvis jeg spørg dig om det sammen, han er kunstner og tører, skal det ikke være ekspimenterende og kunstnerisk.
Det skal det med, der er mange moder, hvad ekspimenterende på, og man kan sige, når man laver det sammen ekspiment i to a en lang tid, hvis jeg er og 4-5 film, så synes jeg måske bare ikke, det er så interessant kunstnerisk længere.
Men det er klart, han står for noget helt andet af en stor set alle andre danske instruktør.
Jeg føler bare også, han er været at spille sig ud i en pfry, ud i en udrækant internationale set, hvor han mere mere, som han taktet hele, så er Jørgensen mere, som han gjorde dengang med drive.
Og det er, det måske også kompromilloist og sej, der kan gøre det.
Men jeg kunne sidde virkelig, man trænkte, at han skal blive irrelevant, igen, og jeg synes, det kan være så relevant, lige nu.
Nen vister han sin status, som instruktør, hvis han bliver ved med at lave film som har private head.
Er det været helt bestemt, men han gør i en univers for en konventionell internationale sammenhæng?
Han vil stadig have sin detkere fan, som virkelig dyrker ham urnsæt hvad, men han er ved at spille sig ud i en pfry. Det er det, jeg slet ikke tyder om.
Samtidig, man kan jo selvfølgelig være husket hans værker, som om en twislige, hvis det er tilbage i fin historien.
Men han har de virkeligheden om, at her private head og de her tv-serierne er at få utegang, lige de får svære sig.
Det tror jeg for et stor del publicom, de vil være og det har jeg egentlig så selv noget problem med.
Men med gentalsen og følsen er fantastisk løsad, som jeg synes præer det hele efterhånden.
Men du kalder nældrig i Jacob Kyljonsen, du kalder den her gentalset for, eller du ser det som ham, der perfectionerer sin kunstform.
Og det er for så det kunstnerisk højtepunkt, er det rigtig forstået?
Ja, det vil jeg se, jeg synes han får fin og sidoet, tror jeg, jeg synes han kommer nærmere og nærmere på det, som han gerne vil sige, og så man gerne vil vise.
Jeg synes også, at nu taler vi om, at den uge gennemtrejende jeg aldrig har tænkt at det er en gode, som skal løse, så synes du, at der er nogle senere i den her, som hører tilblendt de mest kinesiske, og så videre, som han har ledet dig i.
Jeg synes, at det er den, der er kamp som private K-haar, med de her jekusere folk, og så videre.
Der er slås kamp, kamp, kamp, kamp, kamp.
Ja, ja, for fan, der er knivere, der er øje, der bliver styrket, der er en sumerbrudet med det hele.
Ja, ja, det synes jeg er fedt, det synes jeg spiller på høj den med den, og så noget som drive.
Men jeg var også i, jeg er enig med dig i at i forhold til en hands-internationalstatuer, og så videre, at jeg tror, at jeg er helt sikker, at han dagler ned i forhold til at være den konventionelle omverden vil sige til, at man vil være filmverden sige til ham.
- as der er at bemaak-andvent in structure-pleasant for drive.
- der er i 2011, og nu spiller den her, den var igen på kand, den var udenfor konkurrence.
Det er klart, at Hans Öre i værker har også spillet på festivaler.
Men det er klar, at i forhold til at tale til et præt publikum, det er bare ikke rigtig noget, der interesserer ham længere.
Derummet er det enige med der i det kunne være rigtig, rigtig interessant at se, hvis han genfandt lysten til at gøre det.
Så tror jeg, fandme han kunne lave noget af den vej samle folk og som kunne være virkelig virkelig.
Spakreur.
Ja, det er helt enige.
Men jeg tror bare ikke, at det er det, der interesserer ham længere.
Længere kan få penge til at lave den her slags ting, fordi at filmen være den af også en kunstart, der hvor man har brug for penge.
Og forløber han kunne hente den her finansiering, men han seneste verger, at han ikke vil syksere.
Så vil han, kan han det ikke?
Vi må spille de spiller sig selv hjem.
Det må jeg se, ikke noget vendevis i biografen, men de tager to af de blive sålt af det.
Ikke noget vendevis i det spørgsmål om man skal sælge alle biograf-bilæterne, det er også en spørgsmål om man skal have France and High Places og det her.
Tuffen tak, til at væk to, vi slutter på en ene enehed, du synes jeg er brændende med at smukte tak til dig en ellers hjerkop køl Jonsen.
Ja, selv tak.
Jeg sæsterer andre redaktør på Filmarkasynet Ego, og tak til dig hjerkopløb, hvis den filmer, der tørt på samt video.
Selv tak.
Så jeg får min producer.
Deres redaktør i studiet, Anna Korolle, velkommen.
Jeg ræder lige på en mikrofon, der var to, og høj i mand enden.
Sådan, yes.
Hej Casper.
Hej.
Første nyhed handler om en helt særlig sangstemme, jeg tænker, vi skal høre.
Yes, skal jeg tætte den på?
Ja, tak.
Når man skal gå og når de du sker, tørte de for.
Tørt!
Hvor må denne?
Det er en stem, man kan tænke, man har været til at stå.
I kan man præcere de strøde.
Det er særne søren, som nu er god bord, han blev tre og hældt træsor.
Gamle var en gædet sanger, kænt under den her navn.
Sanger søren.
Hans bord i navn var søren hjerkopsen, og han var nemlig særlig kænt for at være en af de trope duer eller musikander,
og sanger mændelse, de shoppene folk var udkøb, brændte mandler eller hvad ved jeg, og op til jul på strøde.
Og det er så ikke hvertag, at en gædet musikant tør, og så kommer statsministeren simpelthen med en helsen.
Han har skrede på sin Instagram.
Han sanger nogen af min øndlingssangen, en rød trød, kvendig min, og fik os til at stoppe op bare for et øjeblik,
og lide på gaden var hoort, og i dag er strød at blive lidt mere stille.
Alltså en helsen fra statsministeren til søren.
Det synes vi, der er på jer for, men her er han da i.
Hvad spørger du, må jeg ambitionerne højt?
Ja, men du har taget en mime.
Ja, det har jeg været fald, det er en historie fra Sverige som handler om den her sanger, der hedder Dark Roman,
så meget kender du til den sanger, Kasper.
Jeg tror, at vi har beskæftet os med den her i programmet.
Den sådan lidt mere, hvad hedder sådan noget lidt hård af Romance-sjanger.
Så Romance er ides populært, og det er Dark Roman, og det er en lide rare sanger,
hvor der er noget sådan lidt heller sex, ofte noget, der er lidt tabu-belagt,
om det kan være alt for sådan en sæst til Voltex, man siger, jeg er sådan lidt mørkere sider af Romance.
Og det der skal i Sverige, er, at der er en stor debat, efter, at en bekømring srappkog rapport,
blev indsamt efter en bare 10 år i Lund, en båda hedder Håndtingen, Adeline, som altid er den her Dark Roman-sjanger.
Hvad handler det om?
Jeg ved for at se, hvad Båndt besvigt handler om.
Jeg gik ikke ind i det hele snavset detaljer, men jeg ved det, det skulle være noget, og det er lidt mørkere sex.
Barners far har efterfølgende anmeldt kommunen til parlamentariske ombudsmænd, og det vægger altså stor debat i Sverige.
Det er jo virkelig en debat, der handler om, at det er gængeligt, at den her tyrt videre, at være for børn, når den er på Bibliothekerne.
Men samtidig, hvor hårdt skal man også gå efter Bibliotheker, når de har det her på hylone, og hvis børn nu kommer til at lunde, så er en bådebatte i Sverige.
Nå, hvornår spændende. Vi må se, om der er en linde bådebater i M.V., læser også Dark Roman-sjanger, eller noget lundet ud på Bibliothekerne.
Tusind tak, Anna-Korn.
Selv tak.
En af hverdens følerne overhuset, den betyder et oprater, og den betyder et oprater, den betyder et oprater i New York, den prøver at igen.
Eller bare, den bett meget nemmere, de har for første gang nogen sin højde en kvindelig komponist til at lave en uropførsel.
Det bliver missig med solig, som med sin versionering, at den bugerpris ved en romant linken, en barter, af George Sounders, en over, der får prøver mere i dag.
Den kvindelige komponisten nu for første gang har uropr mere på demærdemænder, du bændede ikke det grænvige. En vakering af et par dimiskifte, der simmeret i opraterningen i lang tid. Velkommen i studiet.
- Tak skal du have i. - Radio-værte på Peto, hård, podcasten, oprater, gaiten. Den helt rigtig er salmer.
- Det håber vi. - Ja.
Du har 12 minutter til at bevise det mod, siger det, hvis der er par dimiskifte. Det er et stort år. Hvorfor er det dækne i det her tilfælde?
Jeg synes, det er dækne, når man tager det langt lys på. Jeg skal nok lage være med at svøbe alt i disklemere, men når det gælder oprater verden, så forgår det ting langsamt.
Så når den her oprater i aften har primier, så er det en bestilling, der blev langt tilbage 2018. Så når vi snakker par dimiskifte, så er det helt stort, den beslutning blev trofet der.
Vi synes, man solger en komponistkologik af fik den her bestilling fra metropolitornorbran, og så er det så sker sig. Så tager det ting tid.
- Men når den i aften har primier, så er det ikke i aften, hvor altid jeg sker. - Der er et begyndning at tage.
- Det er simpelthen, der har været spilet, med at oprater af kvindelige komponister, op til det. Men det er ligesom, man kan sige, at det er et flag i laukagen, når de lukker derner og vi aften.
- Hvor vigtigt er det for opraterne, at den kvinden nu første gang kan lave en original opsetning til dem et?
- Jeg tror, det er altid vigtigt, når en ny oprater bliver præsenterede for et publikum. Det ved jeg sige, at i aften er med sig massolie, og at de og også i grieper fattig, at hun er den første, der har fået den her bestilling, så skal vi være præcise på, hvad det er, der er skat.
- Det er fedt, fordi der er værdmasser og økernale værger af kvindelige komponister på den her sene. Men det er stort overhus, går ud og sier til dig. Du er en komponist, du skal have den her bestilling, så er det unit om til tro og enorm.
- Ökonomisk beslutning, som de måde kan analysere ned i hendes kunst, og det er en kvindelige kunstner, som står med det, er jo selvfølgelig vigtigt, og så fordi det er jo oplagtig.
- Ja, men og det er jo ud, når jeg mærk til at skrive på deres hjemmesid, at det er den første, der har lavet et kvindeligt værkt til os, der er et stortens vium af hende i en jøk Times for par dage siden.
- Vem er hun egentlig hen her med sig massolie?
- Men hun er et af de allers største komponisten af undre fra USA i de her år.
- Hun er sæksefør og færdsæksefør og fyrs. - Ja, for fyrs. Så hun er jo. Hun er. Altså, det er om for en måde.
- I åbrevverden. - I åbrevverden. Men hun har kæmpe sus. Du har måske også læst, at hun er en måned siden, der hedde præmmer på en anden ny åbre i Skottland.
Hun har syv, åbrev mener jeg, under sitt bælde det mange, og så er det måske en til 15 år i perioden, hun har skredt dem i. Så hun er et enormt, dyrtigt menneske, som så også bare findes i den rigtige tid, hvor det også er nemmer som en kvindelig komponist og får sin verger ud i verden.
- Hvad kan vi egentlig få vindt af den her åbre, der så har prijert jæften?
- Altså, jeg har ikke læst på un linkeren endte barter, men det er, som jeg har forståttet en ny klassiker, noget med Abraham Lincoln, og han har en døde barn.
Uden her ser den, så tror jeg, vi kan forvendte en åbre, som lyder moderne, men som også lyder godt. Altså, sådan, det er det, der kende tegner.
Hvis jeg måske måder komponerer på, man er ikke et tyvl om, at hun er fra vores tid, man hun er også selv fortalt, at hun blev interesseret i åbret ved at se MTV, altså hun skriver, som en et menneske, som sier nyheder og høre alt mulig musik, og så han tager til Bjørnsækonserter, og altså hun skriver åbent og let til gangligt samtidigt med, at det er enormt godt, det virkelig højt kvalitetsmusik, hun skriver.
Og kommer så vidt, at jeg forstår hele agfrancert i musikensk familie? Nej, det tror jeg ikke. Hun er, jeg tror, at han har sikret spillet klivere, som er landet og gør.
Nu er det lidt træt dig, at du sagde, at det er god lyd, fordi jeg har det eneste jeg har kunne finde, for den her forstællinger eller åbre. Det er en lidt tagerlig lydoptal til fret præssemede, hvor åbre er en blev præsenterede.
Jeg har lige velsat det med, så vi bare kan høre lidt af lydden.
Det er virkelig. Vi har lagt det selvårde med.
Hvad er det, der er?
Hvad har du nu?
Hvor er det, vi kan også prøve?
Nu er vi ikke på bettog, som taler i hende over musikken.
Det kan vi jo sådan gerne.
Okay, vanskelig.
Hvor vindet er den her opera inden i opera-miljøet?
Jeg tror, den er mega vindet.
Ikke mændes, fordi de har haft været 8 år og glæde sig i.
Men også fordi de ting, hun har lavet sidenhund fik den her bestillingen
og er blevet virkelig fint modtaget.
Hun havde den her primære i Skottland.
Hun har lavet en opera over Lars-Fantreers film "Breaking the Waves",
som kom ud i 19. Trojere.
Så en lille danske.
En lille danske hælsen, han dansker Winkland.
Ja.
Og så, fordi hun, som sagt, er et kæmpe komponistenavn,
og der er så understrej ikke sådan en kvindelig komponistenavn.
Hun er bare en af de helt store komponister i de her år.
Og der er ligesom en, hvert fald, de ting jeg hører en ene hed om,
at hvis operaverden skal inviterere nye publikommer ind og deskatten,
så hun er helt rigtigt navn til at sætte på programmer.
Nu hørte vi en lille smule her fra det her præsmede en lille dårlig lydoptael.
Se, men hvad kænget er en af egentlig masolisk en ræk musikalisk?
For mine øre synes jeg, hun har det her en blanding af, at noget er melodisk.
Det er jo noget, ikke hvordan det lydet for de nøger, men den er ikke sådan en lille tager synge med på,
men den er heller ikke humulig at synge med på.
Nej, det er nemmere til gængelige en noget andet opræsis. Der skal jeg lære, at vi genkender, at hun oprærer indenfor, hvor der er noget, som er smukt, måske i særre andre trækker.
Og så noget, som er vildt og underligt og hun er ikke bange for at bruge instrumenter.
Vi er ikke noget vigtigt, hvis jeg er en okestergaver. Jeg tror, der kan suge med det.
Det her er en lille flot hun kan suge en lille blæse instrument.
Man kan gøre på 300 hunder i landet. Nu kan vi lige tage spille på, at jeg tror, at bølge tager en overren.
Hun er skridt for at elge tager, for hun har et bredt sikte, og så samtidig har jeg det her sådan ret fine, lidt transparandte glasak.
Det er en nogle gange, at helt vildt ballstyrøske andre gange kræver meget af de sangre, der synger det, som jeg forstår det.
Men er også også igen opent og mærkligt, og ikke for mærkligt?
Hvorfor ihelt verden skulle der gå så mange år før den mæt, hvor en urbørsel af en kvindelig komponist værk?
Det er fandme et godt spørgsmål. Og så kan jeg pende en pæt.
De banner meget på B2. Det kan være, du pæt.
Deres historie er ikke imponerende. Det første værk af en kvindelig komponist, det er på en måde imponerning.
Det skal i de 1903 komponisen afforsmeif, og så gik derhå 130 år til 2016, så kom den fint skal komponist.
Det kan jeg se, at jeg har med en obra. Så den tidshøj sånt siger noget om, hvor langsamt man bevæger sig i den verden nogle gange.
Jeg vil så sige, at de sidste, altså, 10-12-15 år måske, der har man skridt op for timboten.
Nu synes jeg, der sker mange tinger, man har også en forstål, så at hvis man vil have folk ind i obran, som man også nødt til at reflektere de folk, man vil have ind.
Og det betyder selvfølgelig også at få bestællinger, lække bestællinger og højstige kvindelig komponister.
Læser du det ind i som et politisk korrekt valg fra?
Nej, jeg læser det som et åbenlyst kunstnerisk valg, at selvfølgelig skal så mange dygtige komponister på banen.
Men hvorfor har de så ikke taget det valg tidninger?
Ja, det er godt spørgsmål.
Ja, vi vil ønske at kunne spørre det, men nu blevet det bedste jeg har.
Da er en historie med komponister, der har været med forfærdere generelt, så har det været en sændans til at oversee et glæmmør, endnu ræret de kvindelige komponister, og det gælder selvfølgelig også inden for den klassiske musik.
Den har, fordi det er en stor mekanisme i et overhus af nogen af de største kunstnerisk skromler vi har.
Det er en gigantisk sumphænge, man skal bruge på hver ny opsetning.
Så der er sikker at være en dyb indenring og sige, nu skal vi bestætte et nyt værk, og det skal være af den her komponister, og det er fint, at den kvind.
Ok, så du ser det ikke som om det har været med i oversing, eller har været sådan en medvirkende oversage, at hun kan.
Jeg tror bare de har været den rigtige komponister til det.
Er oprend generelt en reaktionær changer? Du sier det her med, det er dyrt og set op, og det kan jo nogen gange betyde, at man er lidt mindre, at vi lige tager satte.
Der er to svar, og det er en svar, at jeg er mega reaktionær, der du tørstede, altså største delen af de værker, der bliver spillinget af os kred for over nogen år siden.
Det er meget reaktionær, det er traditionelt publikum er gerne overtræss.
Det er jo ikke så en mest fremad skubbende konstinstitutioner, der opererer på den måde.
Men det andet svar er, der er jo hodt ikke, den mega liven i kunstart, som opnede dørende, vel her ny kunstner og ny publikumer ind, og de tænkte, der bliver skrevet, operer om, er samtid.
Det er også det, som er godt, vi er lidt nye bestilinger. Nu er det her en romanning, men der var også lige haft premier på en operer, der handler om, at så har fint så nøjlkrisen, og der er danske opererom aktivt dødsjælp og insist.
Ja, det er en kvindig, kom liste aleneus, luise aleneus, lige præcis.
Og der er nu spillingene på det gongeligt, at der kan jeg sager hos operer inden som et rullskyderi, så det er også det, man får, når man inviterer de nye komponister ind, man får værker som spejler samtidig en uansid om de er ben eller der andet eller det tredje eller det fire eller det fint det gørn.
Benet de kan vi. Tusen tak for, det var en forbi. Tak for, det er så sjovt. Du var den helt rigtig kildt.
Radiovert på på podcasten, oppe og gaiten. Og jeg tænkte, der er jo kun en rigtig måde slut på, og det er jo med lidt musik af missig massolie her, for hens opera Pro-Ving op.
Om for med vignation, kom for med vignation.
Hvordan sætter er der en ruff, don't be a lot.
Det her, det var all for Danes K. Life sætter af Anna Koroll, med mig ved rådet i Hedet Casper-Dyrhånden.
Lad os høre, at han lidt mere rommer frem mod radiovisen. Klokken. Ja. 16 om 5 skulder.
Podcast Summary
Key Points:
TAater producerer og sælger møjtjen deres som fysiske produkter, som publikum kan tage hjem og bruge, for at skabe en stærk forbindelse mellem kulturarbejdet og det personlige liv.
Der er en lang række kulturinstitutioner i Danmark, som sælger møjtjen deres, og det viser en bred udvikling fra service- til oplevisøkonomi, hvor kulturarbejdet bliver en del af det daglige liv.
Forskningen viser, at møjtjen deres skaber en følelse af tilhørighed og kropssamvær, hvor publikum får en personlig forbindelse til forstillingen og en følelse af at være en del af et fællesskab.
Møjtjen deres bliver både kreativt og humoristisk, og de skaber et fænomen, hvor publikum føler sig engageret og medvirker i en fænomenologi, der er mere end bare at se en film eller forstilling.
Filmene, som inspirerer til møjtjen deres, og kunstnernes arbejde, viser en dyb forbindelse mellem kultur, krop og følelse, og illustrerer, hvordan kunst kan blive en del af det daglige liv.
Der er en splittelse i fransk kulturdebattens holdninger, hvor højere og venstreside har forskellige syn på kultur og monumenter, og hvor det viser en stor kulturindflydning på sociale og politiske debatter.
En af de vigtigste aspekter er, at møjtjen deres bliver en form for kulturel "brand", hvor kroppen bliver en del af det kulturelle møde, og hvor det skaber en virkelig følelse af tilhørighed og selvkendelse.
Kunstnerne og forskere understreger, at det er en vigtig udvikling i kulturarbejdet at skabe mere interaktion og personlig engagement mellem publikum og kultur.
Summary:
TAater og andre danske kulturinstitutioner har udviklet en ny model for kultur, hvor møjtjen deres bliver ikke bare en forstilling, men fysiske produkter, som publikum kan tage hjem og bruge. Dette skaber en stærk forbindelse mellem kulturel produktion og det personlige liv, og viser en generel kulturudvikling fra service- til oplevisøkonomi. Møjtjen deres bliver både kreativt og humoristisk, og de skaber en følelse af tilhørighed og kropssamvær, hvor publikum føler sig engageret og personlig forbundet til forstillingen.
Forskning viser, at det er en kulturel skift, hvor kroppen bliver en del af det kulturelle møde, og hvor det skabes en følelse af at være en del af et fællesskab. Det er også en vigtig udvikling i fransk debat, hvor holdninger til kultur og monumenter splittes mellem højre og venstre. Møjtjen deres bliver en form for "brand", hvor kroppen og følelser bliver en del af kulturfølelsen.
Kunstnere og forskere understreger, at det er en nøgleudvikling, hvor kultur bliver mere tilgængelig og personlig, og hvor det opstår en dyb forbindelse mellem publikum og kunst. Denne udvikling viser, at kultur ikke længere er noget, der sker på scenen, men en del af det daglige liv og følelserne.
FAQs
Møjtjen deres er kreative produkter, som publikum kan tage med hjem og bruge, og de har en tydelig forbindelse til forstillingens univers. De er en naturlig del af det samlede publikomsøv, og arbejder med at skabe en forbindelse mellem publikum og forstillingen.
Kulturinstitutioner som TAater, Randers-taater, Folketater og København sælger Møjtjen deres, hvilket viser en generel udvikling fra service-økonomi til oplevisøkonomi, hvor publikum ønsker at blive en del af og opleve kulturelle eksperimenter.
Eksempler inkluderer bedre drakter inspireret af Baywatch, t-shirts med armeplæter og g-stringer. De er designet til at være både funktionsdygtige og symboliske, og er ofte designet med en særlig forbindelse til kroppen og følelseslivet.
Møjtjen deres skaber en følelse af at være en del af forstillingen, og at kroppen bliver en del af det, som skaber en personlig og følelsesfuld forbindelse mellem publikum og kultur.
Professor Tim Knusen mener, at Møjtjen deres er et eksempel på, hvordan folk bliver mere intime med kultur, og at det skaber en følelse af at være en del af et fællesskab, hvor kroppen og oplevelsen bliver en del af det.
Mange publikum er opmuntret og glade for at tage Møjtjen deres med hjem, især når de føler, at de har en personlig og følelsesfuld forbindelse til produkterne og forstillingen.
Chat with AI
Loading...
Pro features
Go deeper with this episode
Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.