36. Op og ned - En fortælling om åbenhed

Jeg synes selv i starten, der er synes, at jeg taler, at der læste om. Jeg kunne godt blive så en lille nedslød, når man læser. Der er så en lille langt med dem, vi går historie. Det tror jeg, men jeg tror, at de går historie. Det er meget ret, jeg tror, der er ligesom mange går historie som der doldhistorier. Men vi kigger kun på de doldhistorier, fordi vi er ligesom gand. Vi svarer ved et talset det går. Og deres, det jeg gerne vil gøre, er at der er også går historie. Vi kærer os, man kan det godt. Du lyder til et afstættet podcast, sær en lærds tale om psykisk sydom, hvor vi gør netop det. Tal om all det der vedrøs psykisk sydom. Vi tal om det der er svært, om det der lykkes på tross i et liv med psykisk sydom, om direkt no'ser, symptomer og behandling. Både ud fra en personlig og favlige vindl. Vi taler som hård, om at blive rask, om alle dyniangser, der er i livet melm søndhed og sydom. I det der også, det taler jeg med Casper, der er en af os som er søderer, arbejder som SSP-konsulat, og har bipolar-sensledelse. Vi skal talere om, hvordan det kan medvege et nedebrud fordomme om psykisk sydom, hvis man står frem ved sin personlig fortættning. Jeg følger os med Casper, der han en jul i afften holder oplæg på råskelde bibliotek, om man har bipolar-sensledelse. Men før det, går vi ind to i folkaparken til et på biblioteket, fortale om hans affaring med det lisse nysg storie. Vi navnede lasse. Velkommen til. - Lort, Casper. - Ja, tak for, at du vil tale med mig. - Ja, hvis jeg er frem til. - Kan du fortale kont, hvordan er du, hvordan du stange at tage? - En her i her taften, der er blivt envittet ind på råskelde bibliotek, hvor der bliver holdet et axiomankerhed og oporned med bipolar. Der er vi et par forskellige opleksholder, som skal holde opleg og fortale om vores affaringer, både fra et brorpass betyd, men også fra et professionel. - Det er jo med en bipolar-svytom. - Hvordan har du det med at stilte op? - Jeg glæder mig altid til det, når jeg skulle holde et opleg. Så følger jeg, at man altid, der har jeg, at jeg er i vervejr, altid lidt kældende mærm, kan man tage og nøvøs på den gode måde. - Men det er en rare fornemmelser, der er rigtig dejligt at komme op og fortelle ind til store og være med til. - Og måske giv et andet indblik på, hvad det vil sige at kan leve med en psykisytom, og plan måde være med til at nede både folk sforgdom. - Det er der grundelag for jeg er at store, at det er en grundelag for at jeg har kaste mig ind i arbejde som ambasodør i en av os. - Det her er med, at jeg kan vil gerne have tageburen af væk. - Og der er det min lille biter af, det er, når jeg kan komme ud og holde et opleg og få folk til at se det på anden venke. - Nu er det jo ikke forstået, at du er der grundelige om gangen, og jeg kan huske på den, det var første gang, det skulle jeg stigge. - Aller første gang jeg skulle fortelle min historie, der havde jo en forbered mig godt ved at sige så andre ting over det, og hvad det jeg vil sige og hvad det jeg er. - Det er der rigtig vigtigt, når man stiller så op og forteller en tegn historie, det er hvad man sige. - Men det er der allermist vigtigt, det er hvad det er, men ikke vil sige, fordi at, hvad er fald med den tyddom jeg har haft, der er jo også nogle mennesker under vejse, der har slået sig på mig. - Og det gør jo så, at det med også nyt til at passe på, så derfor har jeg gjort nogle mange overvejles om det. - Og det var jo netterbenen i de ting jeg faktisk, jeg var sådan lidt nervøs om første gang, kan jeg nu lige som stød imot, men det kan jeg sørre for ikke at komme til at tale over mig og komme til at passe, kan man sige, at drage nogle enig min historie, så det kan løs til at være en del min historie. - Så det var noget som jeg havde lidt su i mærven over, men så er det også græns over skrivene, at man et eller andet sted, det er der så op og krængere noget ret privat ud. - Men jeg vil sige, at det var funnit første gang, nu har jeg, fordi jeg har haft så mange gode oplev som med det, og så rigtig meget godt fedt bag, at det er en anden nervøsitet, der er det i dag. - Det er sådan den nervøsitet, man skal have, når man skal ud og præstere i gode søren. - Hvorfor er man gået i at få et god fedt bag, hvad er det, hvad er du lige som har, og for kultur, hvor er det godt? - Ja, altså mange kommer og giver kompter mange år, så får en blive mød, der er den herlighed, som vi kan mærke, at jeg kommer med. - Det giver en forståelse, en bedre forståelse, når de kan mærke, at man er at det er en åbner og herlig historie, man kommer med, og at de har haft mulighed for at stille alle de spørgsmålige væl. - Det får jeg en god fedt bag på, og så er igen det med, at folk kommer og så siger til mig, at det er deres tabu, hvad man siderer, deres forståelse. - Det er sådan en halv ting, om syge syge dom er der er blevet ud, og det skubbe lidt til det, fordi nogen til at kasse på dune linere, jo ikke en syge syge. - Hvor jeg så siger, nej, men hvordan er en syge syge ud? - Ja, en syge syge syge, så så er jeg ud, en syge syge kører sød på alle muligheder. - De tror aldrig, at de kigger bruger, så kan de kasse på han ikke syge. Nå får tænke han her en derda, okay, min fordomme er blevet rykke. - Men jeg har jo på at lige vildt så på den måde, og jeg skal mæsser, at flytte fordomme, fordi det er deres også taget i det lundbafter. - Så det er nogle fedt respons, og så synes jeg. - Og jeg har også været ud i, jeg har også ud at holde nogle opleg, hvor det er fag på fæsen eller på. - Vi har hættet de syge trin, ved nye anselse syge trin, der er blevet holdet nogle fedt ind, hvor der sidder både lærer og sygebleier, og er for en gang som alle professioner som arbejder syge trin. - Der synes også det er super fedt at komme ud af til historien, fordi det er også med til at få dem til at se et fôrdandessygn på. - På dem er det, der har syge syge dom, og så, fordi mange af os tror, at ham er en leve med en syges lilsat, og så er man bare, så kan man ikke passe et job. - Så er man bare overfølgelig sin komponent og en anden måde, eller man ikke kan særlig vel fungerende. - Og der er der rare, der kommer ud af vise, at jeg har været rigtig langt ned og rigtig langt ud, men i dag er jeg rask og jeg har et godt liv. - Og det syger godt, de får det, jeg ser også til fag på hæsene eller fordi de går måske i en verden kun inden på sygehusene og se at kun de tilfælde, hvor det ikke går så godt. - Så kommer der og hvad med til at gi noget hope til det personale også, og det syger jeg fedt. - Nå får nødligt, hvad jeg er ud og tale, ud og holdet et oplæg for en gruppe af service-personal, altså ringgøn, folker og på tør, og så måslaaks, som var i gang med nogen efter ud af den se. - Og det er sådan en faggruppe, jeg er annyder og kom ud til, fordi jeg har en person, der er farringen, for min indlægningspå, at en af de personer, der var allerede vigtigst formere i forbindet med min nød. - Jeg bindt med min recovery og kom mig igen, det var ringgøn en smand fra en kvank. - Jeg så frem til, at han kom hver dag, fordi han var en i går så en normalt input, der kom hver dag og han så mig ikke som patient, eller noget, han var bare et mændt, skal der komme ind og tale med mig om vinder, hvad er min løbe sko og det inder, der andet, så han blev utrolig vigtig. - Og det vil jeg gerne fortælle de her ringgøn, folker og service-folk, at de ring faktisk også kan få en ekstræm vigtig opgav i deres arbejde. - De er ikke i går så en bare ringgøn folkelede, de har faktisk fundt rigtig vigtig rolle i en patient sliv, og de kan blive ind i en patient, aldrig kom til at glæme. - Jeg glæmer aldrig Frank. - Nu tager du lidt om, det er vigtig. - Hvis først har du gået at gå til at beskytte det, der ikke vil være eller det, jeg vil få. - Ja. - Har du nogle af dem hvertigt oplæg, de de påver alle? - Nej, det har jeg ikke. Det har jeg ikke, der er ikke nogen af min nærmestet, der faktisk har hørt mig et oplæg. - Og det er sådan lidt et dindeligt chokting, fordi jeg er jo total åben og går ud med nærmestet, altså med hele min liv og lå åbner det op og laframme med mennesker kigge en lille. - Men jeg bliver utrolig bluffert, hvis det er min aller nærmestet, der skal se det. - Fordi, at de kender, der ikke er noget, de ikke kender til eller noget. - Men jeg har ikke lyst til at stå på skamlen, for dem og fortælle min historie. - Det er lidt som noget, der skal forego i em, ved borte, der i em, når vi høg om det. - Men det er egentlig, jeg tænkte over, hvorfor er det jeg har det sådan? - Men det er jo i landet også, fordi jeg er noktag indlanden selvom jeg er opn og erlig over erkasper. - Så tager jeg jo lige valgen, at han kan ope på, hvor jeg så. Fordi der har jeg kontrollen, og der har jeg kontroll over, hvad det er, jeg sier og hvad det er, og jeg præsenterer. - Og jeg har jo måske ikke, hvad som sige for en område helt på samme måder, hvor hvis det er min nærmestet, der sidder der. - Så der er lige på sliv følse i spil, der har jeg ikke over for dem, der sidder lyder til mig, men der har jeg over for min familie. - Så derfor så det svært. - Ja, det er godt. - Ja, jeg vil det så godt. - Det er faktisk rigtig fedt vi gårnt, men det er rigtig godt, du lige kan få det her. - Jeg føler sig tænker jeg ikke, at jeg kan sammenheden til det forople, så vil jeg tave det så virkelig. - Der står den bannere i vart folk, der er noget af dygøfter. Der er jo fuld kogsørt. - Ja, man er ikke fias stillen med det, så noget af det, jeg har tænkt det. - Gården og velkommen til vores angstjermang her på rostig kvittig. - I den næste troen, at Times har vi fået på blivler afvendtiden med den til. - Og hvis der er med derkasper? - Altså, er det mæsser. - Som sjovt og fortalt, så hedder jeg Kasper, Kasper Nilsen. - Og jeg har din ocean, blivler afvektiv sindsledelse. - I sumusumarm, der er, at jeg har nogen svingninger, der gør, at jeg har tidiget med liv, har været en unvolt som er manier. - Og jeg andre tid med liv har været ned i en dybde på sjogerne. - Og det vil jeg fortælle lidt om, hvad jeg har oplevet. - Det er også for at fortælle om, det er simpelthen, jeg fortæller med liv. - Jeg vil prøve at fortælle om, hvad er det, der har gjort, at jeg står af den Kasper, jeg er i dag. - Og jeg vil prøve at såne fortælle jeg lidt om min barn, den jeg opvokse, og hvad det så har været skit under vores. - Jeg vore det før år gammel, og i dag arbejder jeg, som SSP-konsulent i solhøjkommune, som jeg ikke lægger så langt herfra. - Og når man arbejder som SSP-konsulent, så arbejder man som primærer med kriminalitet og misbussforbøgelse. - Og der er min opgave, så hjælp dem til at komme ud af det. - Og min bavgrund, fordi det er faktisk, at jeg har en bavgrund som politimand. - Jeg har arbejdet i politi 15 år, og jeg blev faktisk også syg, men jeg var i politi og ved hælder det. - Så der har også nogen erfaringer derfra. - Så da kan jeg se, så i dag har jeg job, hvor jeg hjælper mennesker. - I politiet i 15 år havde jeg jobbet for, hvor jeg hjælper mennesker. - Og inden min tid i politiet har jeg køret dem på langsig tid i år. - Jeg kører dem på langsig for at være 18 år til at være 18 og 20 år. - Så der også har haft et liv, som hvor jeg hjælper mennesker. - Så hele midt liv, det har været sådan et liv, hvor jeg har taget mig af alle andre. - Og det har jeg altid synes jo rigtig fedt. - Men på elantidspunkt så fandt jeg ud af, at skulle jeg hjælper andre, så skulle jeg til at lave hjælp mig selv. - Det har jeg ikke været så god til. - Fordi jeg var helt lille, har jeg så en vand til at klare mig selv. - Jeg har aldrig fået hjælp, eller noget. - Jeg har så en vade sådan en manso på, at Casper har mig rigtig rigtig god. - Fordi Casper har en hanku alt selv. - Jeg har opvokset ved en enlig mor og jeg havde to store søster. - Og de bare vækste i ælderen. - Jeg var 14 år eller en, og jeg er en var 9 år eller en mig. - Så det gør jeg også, at jeg var ikke særlig gamle, der de så flyttede hjemme fra. - Så på den måde har jeg så en bød, meget alene med min mor, ind til jeg blev omkring 13 år gamle. - Så skilte jeg det, at min mor hundet forfægseren kærste, som bød at hundet kilometer væk fra, hvor vi bød. - Og hundet var blevet arbejdsløs på det tidspunkt, og så synes hun, det var jo rigtig god idé, at hun så flyttede til sin kærste. - Og vi så kunne jeg blive hjemme i vores lejlighed, alene. - Fordi, jeg var sådan god dek, så jeg passer min skole, jeg er pjekket ikke, jeg fik ok, karakterer og jeg havde også allerede der, som 13 år i fod mig, at lille bit, eller at lille fritisk job. - Og hvad hedder der? Alle synes, at Casper han var sådan god ind, der havde styr på det hele, havde god vendere, var aktiv i fritisil, og så endte deres billed fodbold og forskellige andre af fritisk aktivteter. - Så det var sådan, det synes alle, det var der ok, at min mor hund flyttede og så kunne jeg blive der alene. - Og nu i dag, der arbejder jeg hernede med unge, så der har nogle udfordringer, og der kan der gå under mig lidt, hvis jeg fias, hvis jeg i dag hører, der med 13 år, hvis mor bød langt væk og mor hund var hjemme var 14-stag. - Så tror jeg nok, jeg har valgt under ret kommunen og siger, jeg tror lige, jeg skal prøve at snakke mig den her dreng, og moren fra jeg tror, der tænkte jeg ikke fungerer så godt. - Men det var der i midt fire, så der var det ikke så moderne. - Herforladder vi Casper's oplæk på Roskillby-potik. - I stedet, at møde sig at uden eftermærme, for at tale mere om hens personlig fortælling. - Casper, tak fordi du ville møde små mig igen her i dag efter, og jeg har ikke så mange. - Når jeg har selv tak? - Ja. - Hvor er den synes du, at det ikke? - Jeg synes faktisk, det er ikke rigtig fint. Det var et lidt blande publikum, men et publikum, som havde af farring både, som hans fra brug og perspektiv, man også fra påren og perspektiv, og så var der også nogle, som ikke hvis, hvad en biblere har lige segend i var. - Men som gerne ville mide med om det. Der kommer også nogle i pausen og efter, efter oplægget, at der er stille nogle spørgsmål og taket for, at jeg tørst er det frem med, at jeg tørst er frem med min historie. - Tænker jeg så lidt noget, at jeg kan sidde her tale om din historie, og så har jeg også det nogle spørgsmål. - Ja. - I forlægnings er oplægget ud. - Ja. - Kan du beskrige, vilken Casper var det folk oplød, da du var barn? - Ja, og sådan en, der også gerne vil sørre for alle havde det godt. - Det er så noget jeg tror, det ligger stadigvækket med det, men jeg kan godt, når jeg kigger bag ud, så kan jeg se, der er alle redder. - Jeg var aktiv i skolen, sliv, kan man tage i levååder og sådan nogle ting, hvor jeg gik ind i det for at prøve skabene og ramme og være med til at gøre det godt for os alle sammen. - Jeg helt sikker besit på, som en regn som var god til klasser selv, også fordi, det var noget jeg såen, forholdsvis hurtigt kom til. - Omkring, for en før min konformation, sælger der, der kom jeg sådan, der var jeg en del af lene i det med min mor, ikke var så meget hjemme, fordi hun var meget tiden med en kaste, hun havde. - Men jeg ville gerne være lene, fordi jeg kunne godt klare mig selv og jeg sådan sat den er i at klare mig selv og sådan er i ikke at få hjælp. - Og sådan helt klar er det udtryk for at jeg godt kunne klare mig selv og det kunne hun beøge ikke at være, der jeg havde helt fullständig styr på det hele. - Og det havde jeg. - Og jeg passer min skole, al de der ting, det fortsatte bare, jeg var stadigvæk den her gode kassebere, jeg havde fritidsarbejt, jeg er passeet og så alt var jo fin på den måde, fordi jeg var den kassebere, der sånne, der var gode og rolig og havde styr på ting og overskud. - Og det fortsætter sånne op i gennem et ungdomsliv. - Jeg er jo godt en ordentine klasse, finde jeg ud af, vil den uddannelse jeg gerne vil have, fordi jeg var godt klar over allerede der, at jeg ville gerne noget med hjælpe. - Altså kunne godt lide mennesker og godt lide hjælpe og gerne gøre en masse ting for mennesker. - Og så kom jeg i praktik ved falk og fandt ud af, jeg skulle der være falkredere, fordi det var en helt oplagt måde at hjælpe mennesker på. - Og som sagt, det var jeg ikke, det gik jeg ben hård efter og blev så alle redet ansat i falk, der jeg var 18 år gammel. - Og var så i falk i 10 år. - Der var smalt til, det var videre. - Jeg er en lille bræmmel. - Jeg var kun 16 år, der var helt fast på, det var 15 år, var jeg faktisk helt fast på. - Det var jeg ville. Det var en helt mål fast over. - Og der jeg så var 17 år gammel blevet så også kæreste med min børnsmål og så der var. - Og vi blev ret hurtigt sådan sat, kan man tage jeg, og kun var jeg 24 år, der vi fik vores første, der der var 22 år, der vi køpt hus. - Så jeg er sådan ret hurtigt som et tabletter mig med, vil jeg vore vores hund, hvor mange måske første år vi træder mig. - Men der valgte jeg sådan og gør det der. - Og det var et fantastisk liv, og jeg var virkelig glad og løglig. - Vi havde et familieliv, og som jeg gammel havde det og alt min tid, så alt min fritid, jeg havde, der havde var min data så føllige hjemme. - Nu kørte jeg sådan nogle døjenvakter, hvor vi arbejde et døjen og havde to døjen fri. - Og i de to fri døjen, jeg havde, der var min data altid hjemme, jeg sentte en ikke davplej eller noget, fordi det er hundsgubbar være, ved mig. - Jeg var brug for ham i en børn omkring mig, jeg kigge. - Der var ikke andre, der skulle tage sig af min børn, det skulle jeg nok selv. - Men det var simpelthen, jeg var, simpelthen det man sådan er. - Jeg var bare en god, stabil familie fra alle stodpummer, jeg var hamter hjælp og altid af ting. - Så tænker jeg også i forhold til, at du ser, du kunne være så meget aline, der du var litt af så klar der selv. - Det er ret stor kontrakt i forhold til en tidlig kærn til mulighed. - Ja, og det måske så andre, så når man kigger bag ud og kigger bag ud, det var nok det jeg sykte. - Jeg prøv nok at skabe noget, jeg er sådan en af stinden har mange let, og så også fordi jeg har aldrig kænt min far. - Altså det er, hvad hedder det? - Så jeg har jo ikke haft en far i miljø. - Så jeg har lidt hvad manden i huset også, og spiller en måde sådan hvad de der, ved jeg de ting. - Så trodde jeg for, at den der kærnefymil jeg var så vægt i for mig. - På tøjsempel, så var jeg det for mig. - Så nu du står her, du står der gerne til at i færd på det tidspunkt? - Ja, det er efter lige præcis. - Og så sker der efter jeg har været der i knappt 10 år. - Så kan jeg godt mærke, at der har sådan lyst til noget andet sån og alle drægge tror jeg har en drøm om, at man skal være brændmand eller politi. - Og nu havde jeg det, at det er der ræder brændmand, og så så jeg så søgde ind i politiet og blev ansat, de politiet og startede der, der er 8-20 år gammel. - Og vi både i jylland på det tidspunkt, så det er ene bar, så vi mod selvhus og vi røker hele, vores lille familie op med råd, kan man tige, væk fra familie, væk fra vinder, væk fra alt det vi kender. - Her også flytte vi til sjælland, og for at jeg så kunne starte ved politiet. - Og jeg var, blev, jeg trodninglade for at være politiet, og så der kunne jeg rigtig bruge med de hjælpergæn, og det var det trøv sig at rigtig meget i superglade for at være politiet. - Vi fik vores sønd og også mændt, vi var der og det, og det gik rigtig fine, og vi havde bare en super dejlig kærm familie der. - Så skæt dig tilbage, så skæt dig det på tidspunkt, så havde min ensøster, som hun er bare, hun er niojlund, men vi var sådan en gammel ord, og blevet lidt mere tættest om efter hun som elder og blevet, så hende er bare faktisk rettet med. - Og hun blevet syge og fik cancer, og for hun var fuldstændig restig, hun lødde, der gik dig 4 måneder, og det var ret voldsomt, og i den forbindelse, så skæt dig også nogle voldsomting på i familien som gjorde, som gange nogen problemer. - Og i og med jeg er den, jeg er sådan en, hvis der er nogen her problemer, så løser jeg dem, så kaster jeg mig ind i dem, for fuldsgru og så skal jeg nok løse dem for dem. - Så det blevet også en del af, og så var det jo samtid med at bruge på sælland og sku til yland og læsepe og løse problemer, og fik ikke helt alt med min familie derover, men hvordan jeg egentlig hadet, eller noget. - Men jeg løs jo deres, fordi det skulle jeg nok klar. - Men så taks jeg skæt, at de der ting, som virkelig tak nogle tænder, samtid med at have skiftet job ind for politi, hvor jeg var blevet hundeføre, havde funget for hun, og det krav at, man skal arbejde. - Og vi havde også købt et intro annet hus, hvor jeg var i gang med renner, og jeg er bedre vand til at lave så nogle ting, så jeg havde rigtig bra lave. - Og virkelig bra lave. - Og det gik ikke ind i ok. - Men så kunne jeg så en mag på et tidspunkt, at jeg kunne lidt ned i kan langsage det, så jeg havde ikke en samme energi, og jeg kunne kæde det, og jeg kunne godt som kunne gøre lidt nogle gange ud, og jeg havde det rigtigt ordet. - Så det var svært for mig, fordi jeg bare ikke måtte mellem, men jeg tænkte, nu må jeg heller gå tilbage, fordi jeg kunne godt mærke det her, det skal jeg hernere hjælp til. - Og så talt jeg som min læge om, for talt, hvad der er, jeg havde det. - Og efter en samtale på 10 minutter og træde var oprystningsbørsmål på stykke bæbier, så sagde hun så, at kæstbar du har inddepressionen, vi udskrød nogle med sin tænder. - Og så hvordan stil du forventede dig? - Ja, det var noget, jeg forventede ikke, fik jeg her sådan, det var sådan en, det var det, forventede på den tidspunkt, ja, kan man se. - Så jeg fik jo noget med sin, og for det her, jeg fik løkepælder som det hed, og det gik lidt tids, og jeg har et gikstuktid, så kunne jeg godt, så du gønte det at få det bedre i synesjøgt og det er det hjælp. - Og jeg synes, det hjælp rigtig godt for jeg kunne sådan mærke, jeg kunne godt få indigige igen, og jeg kunne synes, jeg fik rigtig meget indigige. - Men samtid, nu sende det nu, nu når jeg kigger bare jo, samtid, jeg kan også se, at jeg blømmer i tæder. - Jeg var, jeg var tre, blevet trætter min børn, jeg blevet trætter min ekskolen, jeg blevet trætter vores hus, og jeg ville bare noget andet og jeg synes bare, at de var frøklig. - Samtid, med havde sådan en energi, men jeg havde en energi til dem, det var tvært dem, noget jeg følte, der er aftund, der to energi, en afladning af dem. - Og jeg følte de lave begrensninger på mig, for jeg har lyst til så meget mere, der var så meget mere, at jeg gerne ville, jeg begynte og, og så og se mig selv i det lyst. - Jeg synes jo, jeg var så smuk, og jeg synes, jeg var så dejlig, og jeg synes, jeg var guyskager til kvinden, og begynde opsyk kvinden, så er en rundt omkring, fordi jeg er så dejlig og så nogle ting, så det skal man følte det i luidag. - Og det gør jeg, og der falder jeg så over en i forbindelse med arbejde, kan man tage, jeg var med i sådan en t. udsens, hvor man fulg på tidsarbejde. - Og der var sådan en fotografter, som jo nok slub ind i vægger under mig, tror jeg, men tro jeg på det tidspunkt, om det er siden på den måde. - Og det gør bare, at jeg tænkte, skid var man det hele, jeg tog hjem og så sagde jeg til familien, jeg smutter i særmøk mere. - Og så var jeg væk, og så så de må faktisk ikke i tre månere. Så farve, hvad er den der far, der var der altid, og som var der hele tiden og som gjorde all, og den der gode far, så trene håndbold sammen med børn og invlåver mig i skogen og alle de der ting, og så var jeg da ikke mere. - Så var jeg væk. Og jeg synes det er også en egelig kaghusk. En ene var jeg fik, ene var jeg forlåg og giv den gas. - Og jeg gav den helt gas, og jeg kan passe med et arbejde på tids, men jeg fæste og jeg høgget. - Og så jeg havde det ikke en tjovtid. - Og du var ingen dårlig sammen, vi tædede her. - Eget det, og jeg synes jo bare, min børn var fro, jeg tager i syd med børn og satte min ekskroner for færre, fordi hun kontakte mig jo lige så meget forsøgt, jeg skulle kontakte min børn. - Det gav jeg ikke her, fordi jeg gløste, fordi de var jo en de hemmere. - Så det endte mig, at jeg afskræv mig, føler man henne henne om min børn. - Jeg overskræv sig med en papi, jeg indsente, at stagsfældning om jeg ønsker ikke her, her føler man henne om min børn. - Det blev mødkom, så jeg misstede folkhjementigheden over min børn efter adønske. - Og jeg synes det er jo fantastisk. - Jeg kunne bare så, at jeg havde luft og alt det, der nu kunne jeg bare være heller. - Så gik der nogle måneder igen, så var jeg her virkelig her meget far på, så når det kører dig ud, - at jeg brugte den del penge og sånn på ingenting. - Så jeg så, det var, at jeg kan sådan, det var med at spise ud hele tiden og altså sådan, valgte lad med penge. - Så vi soldt huset, der misste det også en masse penge, men jeg var fløjtning lige glad. - Altså det var jo fuldstænd lige glad. - Og så gik det stuktid, men så kan jeg husse om, så begyndt sådan, gassende og gå lidt af mig og jeg kunne husse om, - og jeg kunne husse om, at jeg er en ekin, begyndt og forsvind. - Jeg kunne begynde om, at mærk sådan en sagerne og at skam efter min børn. - Og begyndte at se min børn lidt igen, men det blev næsten bare være noget af so. - Så kunne jeg lige simpelthen se, hvad der var det jeg havde afskrædet mig, hvad der jeg havde beredet mig selv, hvor man ikke minnes, hvad der var det jeg ikke gjort ved dem. - Tænk at jeg havde, altså, jeg har taget deres liv fra den følge, og sådan nogle ting jeg synes, det var så få, at der og så kom til skyld og skamte det vildet som bare i normer. - Og kunne godt se her, det var fuldstænd i vildt. Altså det var fuldstænd i vildt. - Og det var lagt nogle af. Du er ikke rigtig gør, du har aldrig sagt til dig. - Nej, det var det fra. - Ja, jeg har aldrig blivet været redet, så der var nogle af sånt, som sådan noget af min jyskøfemil. - Jeg staget en lille bitesvul efter mig, men altså de fik en varbal ørte og så og så er det ikke nogle steg som det er så om. - Men jeg fandt så, jeg kom hvad som sig tilbage til min ex-kong og til børn, fordi jeg fandt lige som sådan helt ned på jorden igen og blev superkæd af det, og sådan noget medisiner og sådan noget. - Og på gündet får det godt igen, fordi lige efter jeg er lige som på gündet se min børn igen, der falder jeg ned et hull og droppe det der liv ved den der fotograf og det der ting og fandt lige som tilbage. - Men var ned et hull og fik sig igen nogle biller til at komme op af, at jeg huller der er også, og det var rigtig dejligt der, jeg sådan kom op af hull igen. - Og vi havde en god tid i muskelhalder. - Så starte det helt forføjringen. Jeg fik komærk den der i attation, rastløshed. - Hun er fornemmelsen af, at jeg havde en sådan, man ser lidt hen anden lys igen som den mest fantastiske, man smurgeste, lækkreste. - Det var mig opisk til alt, jeg kunne det hele. Jeg begynder arbejder rigtig meget og hvad hedder det, to nogle ekstra, de opstår sådan nogle ting og bliver op med at gøre brede når min ex-kong, så jeg skulle ikke lige slåbage sådan nogle ting. - Og man siger helt stor en gennesse, så lidt igen med, at jeg begynder at se nogle kvinder og flytte fra hele min familie igen, forfløjt hen til anden kvinden. - Ser derov min børn, sådan, vanden, vi igen, det lykkestov har sådan, men jeg vil sige noget, de så varhås, man vil ikke kvaltid, det er jo måske ikke vores bestigbjaldtid i havde med digs far, fordi jeg havde ikke indtil det mig. - Det var sådan de bare der bare, og jeg skal have nogle madder, så den er så, det var ikke særlig fedt. - Og du vil ikke mærke til at mønstrede og være gennesse? - Nej, og ingen særlig, noget jeg så, det er ikke at det er jo fuldt endte samleskete. - Jeg passer mit arbejde og den fik fuldsgrubbe arbejde, og der fik jeg så en amerslæt andre kændes af det her, fordi jeg var en god politimand, så fik jeg sådan lidt andre kændes af det, så jeg skulle kæftes, kan jeg så må have en travel, der er en og man kan bare noget, og klarer sådan nogle ting. - Så så på den måde var det fint. - Jeg flyttede så samme med hinne her, og der var igen super far på. - Og det kører dig ud af, og jeg arbejder og det er så, og flyttet at fem gange på, at det er på et halv år, flyttet at få hus til hus. - Det koster også en masse penge, hvad jeg gange, og det var jeg lige glad, at man skulle bare vide altid, hvis noget ikke lige var, hvis den brug ikke lige var, så skulle være jeg om, så fændte vi det andeste. - Så den var det hele tiden. - Og det kører dig, og så går der så, der går sådan 4-5 måneder med det. - Så begynder jeg at mærke det, så kan jeg mærke sådan ret hurtigt, det er faktisk, man juler nytt år, at så begynder far den og kun ned. - Jeg kunne mærke sådan en sorg, der kommer op i mig, skam og skøl, og jeg kunne ikke finde ud noget mere alble i forvirner, og jeg savner min børn, jeg savner min liv og jeg savner alt, så en alve, hvad jeg havde, det savner jeg, og ryber i et kæmpe kæmpehull. - I kæmpehull og kunne bare slet ikke se modere, jeg så ikke fordi min kværner ikke helt i nom, fordi jeg kunne mærke, jeg var en situation, jeg kunne løse, og nu skulle jeg finde løsning på det her. - Jeg overvares slet ikke, hvis jeg skulle hjælpe, det var slet ikke i min hod, der, men hvis du klarer mig selv ude af det her, og der var mange, jeg skulle hjælpe i det her, og jeg tænker og jeg tænker og jeg tænker. - Og så kommer jeg frem til, efter at den beste løsning det var, og tænker jeg det i liv, fordi at hvis jeg begynnes ikke selv måer ikke bare ham mere, så var jeg klar, og det ville være hårdt for min børn, og det tænkte jeg, det var måske en 4 til 6 måneder, vil det være hårdt. - Men det ville de komme over, fordi den så ville være kortere, end den evige sø over, de helt sænkte gå og se en far der gi end ud af slet. - Så det må jeg formår, det var jeg best og gør, det samtæk jeg for min ekskoven, at det var meget bedre for infi så hvis du var jeg var, så kunne hun forklare børn, far han ud af, han ligger begravede af. - Så var det en forklaring på det, så var det ikke altid, der varfor jeg far ikke eller varfor, så kunne jeg give min forklaring i at der med nu ro, og samtidig så kunne jeg også give mig selv nu ro, fordi jeg kunne godt mærke, jeg kan kolde til det her. - Så jeg finder lidt modig af, det er bare løsning, og jeg har virkelig følsene, at jeg har fundet den store løsning på hele livsproblemer. - Og jeg kan stadig ikke da i huske, den der er ultimitiverer, jeg følte. - Den kan godt være lidt bestærende, men nu har jeg lært at det var økne rigtig ro, altså der var ikke genojen, så man siger, det var ikke en rigtig ro, det var bare sådan det følte som det rigtig. - Men i dag ved jeg godt det ikke var det, men lige der, der var det bare som ultimitiverer, at nu vil jeg stille var skulle ske. - Så jeg har en fullständige planlagt, at man andre bliver gørt af, og vil køre på min politistation, og må min tjenstvården. - Og som sagt, det er lidt jort, kan man godt se, jeg ved ikke, det er ikke en rigtig, men det går jeg godt. - Det er der med, at jeg er som en tænker på andre mennesker, det gør jeg også i den situation, for jeg har faktisk graden sidl, hvor der står, jeg lægger her inden på spå, som jeg vil set på døren ind til vores badrum, - fordi det er jo dag, den jeg vil gøre, det fordi, der viser, at jeg vil nemme og gøre ind. - Så selv der, har jeg tanket om, at der er om der er ikke for mange, der skulle belemme os med min ting. - Men der er beslut, at man får gøre, jeg skriver et langt afsketsprøv til næksgrund, og det er det, jeg er med dem natten, og jeg sendt dem, der er med dem natten helt bevæsigt, fordi jeg viser selvvis, at det læser ikke for at man står på morgenen. - Så jeg skriver den her, og sender den til, der er vi en tre-fier tid, når man natten, og er fullständig afklarer, og køser ned på politistationen, hvor arbejde. - Og der skal til at sige den øjlen i døren ind til vogen kommer, eller det var ved vogen. - Så jeg kan ikke svæmme for klar, hvad der sker. - Men det er en andet som et løn, eller et eller andet, der bare slår mig, fullständig i hudet, hvor jeg bare tænker, stopp. - Og jeg bliver voldsomt som mange, og angst, fordi jeg kan mærke, jeg er lide udfærd. - Jeg har prøvet være af situationer, hvor jeg skal lille udfærd som på fæsken elige situationer. - Men her, der kan bare mærke det, er det farligt. - Og jeg bruger sådan helt sammen, og hvis det ikke, hvad jeg skulle gøre, og på politistationen, hvor jeg arbejde på det, den må lukke ud om natten, så der var ikke nogen, der er såmere, eller hvis jeg var der eller någonting. - Var bare godt klar, og nu skulle jeg gøre, eller andet for ellers så skilte der noget for det. - Fordi jeg var stadig væk, eller andet sted, handelig kraftig, så jeg var, vil mange for mig, lige så kunne stoppe mig selv, jeg kunne videre. - Jeg var klar, jeg er i alle voldlige udfærd, eller? - Er det udmærket, men det visste jeg, er jo farligt det her. - Og så, men jeg ser sådan nogle billeder med en børn, og lige vil tænke det, at det er helt galt, det er ikke gøk mistes far. - Og så tænker jeg, hvad vil jeg gøre, hvis jeg har været på arbejde, hvis det var en borgere af stod, eller så vil jeg ta vid kommende med på socialskadsduk. - Så jeg får mig selv, hoppe du i bilen, og køres op på socialskadsduk, og jeg husk jeg kommer ind, og jeg kan husk, at jeg siger hjælp mig, og så kan ikke rigtig husk mere de næste par døren, så jeg kan husk brutsdøkker. - Men så bliver jeg simpelthen tager rigtig, rigtig godt i måde på skadsduk, og bliver indlagt. - Så du var indlagt for dem, at du var så langt? - Nej, fordi det gik rigtig rigtig hurtigt, og det er også fordi jeg takt mig, og også fordi jeg takt mig også for at for det hus, jeg burde, hvor der er også burde en kæreste, og sådan nogle ting, at jeg var trukket mig fugt ind i væk, fordi jeg skulle jeg klare mig selv, altså, det er sådan en så. - Du bliver så indlagt? - Jeg bliver indlagt. - Jeg var så indlagt i 7 uger, og på elanvis ved næsten sige, det var de 7-beste uger med liv. Jeg havde en fantastisk indlængelse, altså, fra jeg kom der og ikke kunne noget, jeg kunne ikke spise, jeg kunne ikke sjoge, jeg kunne ingenting, jeg kunne ingenting. Så hjælp de mig simpelthen med og kom på benig, en af hvert fald blive så en klar, altså, at jeg begyndt og kunne tænke sig, igen, og kunne begyndt sådan noget overskubing til hver alt, og sådan noget forstyr på det, begyndt at følge lidt glæder og begyndt at finde tilbage i liv, jeg kunne se mig selv i. Jeg fanden lydenhård i uder i det, fordi nu jeg var en til at klare mig selv og tage ikke mod hjælp, men jeg fanden lydenhård i uder i det inden, at jeg mød til at tage mod hjælp, fordi jeg har jo fordi, at det er gået galt for mig selv, jeg ikke selv har kunne passe på mig selv. Og nu har jeg hav en understand på det, så jeg slap simpelthen toglerne. Og så når de sagde jeg gå til vinter, gik jeg til vinter, og når de sagde jeg skulle spise, gik jeg så spiste, når de sagde, kan jeg spille nu går du i bedre, så gik jeg bedre. Så jeg ligges dem byg mig op og så var det bare det, der var altid understarket med. Og jeg snakket og jeg snakket og jeg snakket og jeg snakket og jeg snakket. Og det var helt fantastisk. Og så de var mellem, jeg havde, det var jo fantastisk uge. Og det var så en jorden af dem til, jeg havde nemt det gløst til at skulle da fra, fordi jeg kunne se mig så godt lige at være her. Så det var meget positiv at blive så de gjorde, at jeg sån kom op til overfladen igen og fik det rigtig godt igen. Og hvad var så uda i det, hvad der er i den faktisk? Nej, jeg var, jeg ved, hvis man ikke er det her, så den fik jeg ved, der er det var, jeg havde takt enkelt biblere lige så hurtigt, jeg tænkte bare af de personer. Og det var også det, jeg fik ved, der er, men jeg var indlag med en sværdeprojtion og fik blevet medicinere og at kraftigt må en sværdeprojtion. Og det hjælper jo også, jeg fik det jo rigtig godt. Så den masse kilde du på, men jeg fik det jo godt igen, så den er en tykisk, fandt faktisk til sammen med min ekskronik og når man børnene. Og jeg er to medicinere og sådan nogle ting, og jeg fik det godt. Og jeg fik det godt, og jeg fik det rigtig godt. Og jeg begynder at arbejde helt vildt og to extra, det opstade tre extra, det opstade og så historien gen to, så fuldstændig og jeg begynder igen, men interesser mig fra en far andre kvinder en minkogne, fordi at hun var der, det var der, der var så trod jeg på det tid. Så fuldstændig igen og min børn var i tagerne og alt, det hele går igen og jeg finder, hvad hej, det smutter fra det hele igen, når man står over natten. Har du ikke kontakt til børn, men skrider fra all de gennede, giv det vej. Og flyttere sammen anden ind igen og det kører rigtig godt og hun synes jo, jeg er helt fantastisk for det er. Højt og opfår sådan en mand, der var ikke af det hele, der sådan en kloggen 3,5-4 om natten, der kravler rundt på hens tag og ansatagerne. Og så er det synes du nu, hvor fantastisk det er. Så en mand med så meget energi. Og det var sådan, der var jo dyp med en i stedet, men når man bliver andre kænt for, at jeg er derlig kom, så det bare benzin på bolet. Det var sådan, jeg er mere, det var helt wild. Men jeg godt pass mig der arbejde, og så fordi, hvad hedder det, det er meget godt stedet og hvad jeg politiet, hvis der er lidt gang i en lidt energi. Så der kunne jeg godt toil mig selv, men er en af enn anden mærkelig årsager, men allers sådan, jeg har bare helt ekstra en energi. Og jeg ved også nogle kollegaer sagt også, at jeg havde meget energi på politiet og så kunne skrive user og fandme så hurtig som andre gunn eller så det gik bare ud af. Og det tundes jo også da ud af til på tidspunkt, hvor jeg bare dørger full stend igen. Jeg ryger i et kæmpe hull og på gøn overvejret, tager jeg mig der ikke lige ud igen, for kan se mig ud og noget ud og ud. For dog kontakt til en behandler, til en jugulot, som jeg godt vil tale med, som jeg har taget med dig og indlagt dig, det er det nu inden nogle år efter. Og hun får jo sådan nogle samtaler med og hun får mig så til en sygeater. Og jeg får så tale med denne sygeater i et ordentligt, som så bedre sede jeg give mig i en kaspetur, helt oplagtig, hun har en bipolar lilset. Og så begyndte jeg sig en mærke an, bipolar lilset. Og så begyndte jeg nogle forklarmte og begyndte at lave tidslinde, så jeg har holdt dig kæfter. Det var helt tydeligt, jeg har haft nogle menneske. Min menneske perioder var lidt andre ud af sig, fordi det var lidt langt. Men det var helt klar, en bipolar lilset er. Og det kunne jeg godt se, at hæftegier mening også for det er, en bipolar lilset er udløs, det er en traumatisk oplevelse i forbindet med min søsterstud. Det er sådan det, der har trækket det. Det er sådan helt klassisk, jeg har hundt til mig den her. Men det gav bare så god mening for mig at få alibreslige. Nå får stod, jeg faktisk godt. Det var det var 22, og jeg har hundet på sådan enige i det anordsene. Hvordan får du følelse det, jeg måske lige, og få nogle svar? Det er følelse helt fantastisk. For det er jeg, og jeg er ikke så alt i stolter, de der er 56 år med liv, eller 5 maler. Det er jeg, hvor mange år, der er der, er små 5 år, og det er bare her kørt, og det må jeg godt se. Det kunne jeg ikke blive ved med hold til. Det kunne jeg ikke hold til, det kunne min børne ikke hold til. Jeg kunne godt se, at det er det godt, men jeg visste ikke, hvad jeg skulle godt gøre, for jeg troede bare, jeg havde det på sjojner. Så når jeg fik hjælp for at det er på sjojner, så fik jeg det godt, men så spand det af med mig, men jeg så ikke selv. Og der var ikke rigtig nogen, der sådan havde ting. Det er ved jeg ikke, det måske ikke ture sige, det er eller ting i højt. Men hver fall denne havde sygeat, der havde hundt til jeg kæsper. Det er det. Du skal have noget medicin for det her, og du skal have det her. Så blev du lagt en behandlingsplan, og jeg har fået et medicin, og det er fået i siden. Og siden jeg har fået den medicin, har jeg haft det godt. Jeg har rasg i dag. Jeg rasg i dag. Og det er, fordi jeg tar min medicin, og jeg gør det ting, skal jeg levere så nogen lunderhæld med sig, som så godt man nu kan, og passe lidt på mig selv, og har det godt i dag. Jeg har svængninger, som er landet her. Jeg har dag, hvor der bare er øve, hvor jeg kan løse til stedet sengen, ligesom man ofte har. Og så er det bare, hvor jeg springer udsengen synes, alt der fedt. Det er helt normale svængninger, indfor, at jeg er no maletfælde, altså helt. hele almindeligt. Og det er jeg så fantastisk, fordi jeg kan kende mig selv igen. Jeg kan kende en kæsper fra den, jeg starter med at beskrive min ungdomsår og op til med de 30-vander. Den kæsper kan jeg kende igen, den kæsper med lidt overskud. Men overskuden kæsper, der godt kan jeg en vulvære sig. Jeg har så læret det ikke, hvor vi har måske for mig ad, fordi det er det også en del af det, der med at passe på mig selv i min syge, der er også, jeg skal også la mig selv for noget ro. Jeg skal takme mig. Men det er dejligt, at jeg kan kende mig selv og kli se noget mig selv igen. Og det er blandand med de sigen, der gør det, men så har jeg også lidt simpelthen at nogen andre ting, jeg skal altså bl.a. blandandens cykling, betyder mig ad for mig, fordi jeg har burt for ro. Og jeg er lidt en bur, hvor det er loveligt at komme væk, eller hvad skal man tage? Og det er det på sygden, der kan jeg lidt ligesom de professionelle cykologiser, jeg gør i box. Jeg lukker mig ind i en problem, det gør jeg også. Så tager jeg 2-3-4 timer nogle gange, hvor jeg så var hele alene og det er værken med tilfond, at det er på lydeløs i bavlomene og allere, og så er der kun mig og vinde. For mig, der virker det og hver hedder det og cyklen tur, det virker for mig også og gå ind på mit hus, når jeg er et hus, som min ny grund. Der har et hus, hvor der nede det lige så meget at gå og bygge og skrue og lave ting der, og sådan så det er også en del af min velkommen i process i dag. Men lige så meget har jeg lagt også at det er okay lige at tage en dag, hvor man ikke laver noget. Og allere, der er mange ting, der virker mig også, det er der bliver meget bedre til C, eller hvad fald. Jeg øber, hvor stadigvæk er det ikke på, hvorfor jeg er på C, bedre, hvor der har det nogle gange. - For også. - Kan du også gerne mælpe? Ja, men det er stadigvæk noget øber og på, der måske, det ligger bare i mit dændag. Jeg er også være ved at være mere, men jeg er bledet lidt bedre til det, men nu har jeg også. Nu min kognet, der er med at give mig nu, der har jeg lige så en forsartende fortalt, om denne udfordring jeg har med det her, blandt andet med at få hjælp. Alle maget bliver mere, og hun bedre til at hun er god til at prækte til mig, og jeg kan få hjælp til det, og sådan noget, jeg tak for det. Og så hun gør det også af sig selv, eller hvad som siger, så jeg ikke behåbede om det, men jeg laver, og den må også jeg kan godt få hjælp. Og jeg gør også sådan, og sendt en dente til sådan, at jeg bare gør jeg, det skal ikke, det gør jeg, men det er jo højn og sådan noget, det er jo ikke så en god måde, hvor man laver for hjælp. Og det er dejligt, sådan det, der maget jeg ikke så måske får lov, vifte hinvæk, eller hvad skal man se. Så det er også noget betydig meget. Og så har jeg også den her, hvad som siger, men godt have lidt en, der jeg har været for, jeg er rask og jeg tar med sig. Men derfor er jeg selvfølgelig, hvad jeg kan altid være bekymmer for, bliver jeg syge igen. Og sådan et op, hvis jeg har perioder, hvor jeg selv vil se at begynder, så når jeg er meget enig, er ekstra meget enig, og sådan at begynder sådan, og følge det, så bliver jeg bange. Så kan jeg godt blive lidt bange for, at jeg vil blive syge igen, for jeg er meget bange for min manier. Jeg er ikke så bange for min depression, og noget af det, fordi det er et ting, der er ikke god sig galt for mig, og sådan noget, men jeg er ikke ødelagt min børn og hvad, jeg kan ødelagt så mange mennesker, sådan at føler jeg. Nu har jeg været diplomet, det er i min manier, der er god galt. Men så jeg har været særlig bange for at blive forkladet, og det to måske på over lærer bliver rigtig, og godt er to, at blive gladet, for jeg skulle liksom prøve at blive rigtig gladet for at se, at jeg ikke blemagenisker træk ikke i en loft, eller hvad skal man da se. Hvordan er de et forhold til de børn og de femelige nu efter det der? Jeg har et godt forhold til min børn i dag i 1823. Dao, kan man sige at det er svært. Dao så har jeg troet, at jeg har det forhold til dem, som jeg laver ret sikker, hvor jeg har ikke det forhold til dem, som jeg vil have haft hvis jeg ikke vil blive syge. Jeg tror, jeg tror, at jeg tror, at jeg er helt ubevisst, så ligger der noget i dem, kan man stå på far, er han der, når det er, for de er ikke deres første valg. Jeg er deres første valg, hvis der er problem, der skal løses, men så er jeg ikke første valg, og så er jeg ikke første valg. Så jeg har et sammen efter dem stadigvækter, så der er ligesom et hold, jeg har svært, jeg fyll op, som føler det ikke, men det er sådan, jeg føler det. Jeg føler, jeg er føler stadigvæk, at jeg har et masse aulade og masse gillet skyld til dem, som jeg har svært, jeg fyll op. Og det er virkelig noget, jeg skal håndtere. Og det er sådan noget i dag, jeg er nogle gange, synes jeg er svært, men syge dem som min. Det er også det, der med at man skal virkelig lege med konsekvenserne, noget i dag kan være svært og i at forholde, halv forblikraske, det er at man skal håndtere de konsekvenser, og de konsekvenser, de handlinger man har fortidet med om man måssyg. Og det er hårdt, og det er hårdt, og det er hårdt, og stadigvæk, nogle gange også, nogle som jeg har sorget under vejs, som stadigvæk, jeg får nogle slag over nærm. Og det er hårdt nogle gange, fordi jeg skal følge, jeg skal for svare noget, som jeg ikke er. Det er sådan nemt noget, det er nogle siger, jeg har bare sådan nemt med sige, du har gjort det med vilje. Det går faktisk ikke, jeg er faktisk syge. Jeg er faktisk ja, jeg er faktisk bevist om, man kan jo ikke godt huske, hvad jeg kan. Men jeg kan jo ikke være vilje, og i det måtte jeg også kunne se, sådan er jeg jo ikke. Men alivevælde så får jeg, at når en gange, og det er hårdt til tiden, sådan, at man sådan nogle gange skal håndtere den der selv mange år efter, man kan blive rask. Folk til det mere, blive rask, kan jo også du fik også børn småled. Lige fiks børn småled, tæn til angsmange, kan man blive rask. Ja, og det er jo en definition, og så jeg kan godt forstå, og kunne mærke godt forstå, hvad der er for nogle argumenter, de bruger dem, de siger, jeg vil stå tage medisien. Du har en syge om, du tage medisien, er jo godt noget i rask. Det kan jeg godt se. Men jeg kan lige se, den siger, mit ejder, og kunne mærke, jeg er ikke syge, fordi jeg tage medisien. Ja, det er rigtig, jeg har en rigtig kofor, blive syge, så stopper man medisien, det er ikke sikker. Men det er jo det sammen, lidt det samme, som man tager en vitaminbild. Jamen den tager jeg også fordi, jeg er lidt lide af vitamin mange. Det er sådan lidt det samme, og skal man se, jeg har ikke løst til at lave en fortælling, hvad man skal mærke sig, om mig selv som syge. Nu ved jeg godt, jeg sidder her, og vi sidder her, lave en podcast omkring syge, det er jo ikke syge, der om mig så nogle ting. Men jeg er ikke syge, jeg har en syge om lægne, kan man tage, der kan udbruge ud, hvis der er. Men jeg er ikke syge. Men selvfølgelig jeg sidder her, så man siger, at jeg lave den podcast, så er det ikke fordi jeg sidder i talse, der mig selv som syge. Fordi, det er min akk, man skal gøre, hvis jeg er helt en i talse, der mig selv som syge, så er det, jeg kigger på. Og hvis jeg er helt en dé, jeg har fokus på, jeg måske tror jeg, jeg kan tage mig selv syge. Så jeg er rask, jeg får bare noget med sin, der gør mig rask. Og så det holder jeg fastig, og det tror jeg, det er vigtigt også, at man skal sige, for mig tror jeg, det er vigtigt butskab, og så giv det til dem, der lyder medhøjere ud, og man kan godt blive rask. Der er håb for at blive rask, at det ikke er så, at få en diagnosemennen, syge syge, om en bipolar lille til, er ikke nu vende, hvis noget, det betyder, at så har man bare et liv med syge, om syge, om syge, om tolde, om tolde, om tolde. Nej, der er mulighed at for at blive rask, for at jeg er godt, hvis man sådan, og det tror jeg, det er vigtigt også at bevar det her håb her. Så det er også element, hvorfor du er åben. Ja, lige om det er kæmpelement og jeg er også, og det er en stor del elementet, fordi det er også en del at ta i budet, eller en sted. Altså, vi har kæntes i syge syge, det er om altid, så bare faktisk er vanket for at snakke om det. Jeg kan ikke se, hvor frukken kommer fra, jeg kan bare se den er der, og det skal vi have fjerne, det skal vi. Og det gør vi kun ved, at vi taler og vi taler og vi viser og vi, altså, og igen, og vi taler, vi laver podcast, vi laver opleg, vi laver alligevel ting. Det er supervægtig for at gi en forståelse af, at syge skal syge dem, og det er på sammen nivå som alle andre syge dem, værk med allerede eller noget. Det er noget, vi skal snakke om, fordi næensmået vi kan løse det på, kommer igennem, det er også ved at snakke om det. Du er lydt ud til dig, at snit er laverst tale om syge skal syge dem, der laver et samarbejde med en bruger i syge og trin, prøver andet og fjerne. Bag podcasten står syge info, regionen søgedanmer og syge info, regionen sælland. Hvad du her mere, kan du finde alle afstit er laverst tale om syge skal syge dem, i din fortrokene podcastapp, og husk. Hvis du har spørgsmål til syge og trin eller syge skal syge dem, kan du kontakte syge ind for srok i om. Tak for det, du lyder med. [MUSIK]