Økonomi og klimakrise: Ulrik Beck (Vores samfund - Kapitel 4)

Velkommen til et podcasten Samfundstamer, som man podcast bliver ledet til boen Vores samfund. Min honmeri bagvkassen og jeg har skrædet boen Vores samfundsamt med Peter Brondum. I dag sidder jeg sammen med cheap ekonomik-harka Ulrich Beak, og vi skal tale lidt om et af boens. Temer er nemlig ekonomik og klimakrise. Men end vi går i gang med det, så tænker det i Ulrich om ikke du ved præsentat og selv. Men er du og hvad? Jeg har taget som sagt Ulrich Beak. Jeg er cheap ekonomik i tænketakken krækker. Og krækker er en samfundsøkonomisk tænketak. Ulrich, vi skal starte sådan en hele basale. Så kender vi, hvad det er med, vi har en konsu, hvor vi har nogle pengene stående på, og vi bruger de pengene. Men kan du ikke præføre tænker os lidt om, hvad forskalene er på bords? Prævære økonomie og så på det, vi kender samfundsøkonomie. Jo, og det var helt ret, man kan se ud fra sin privatøkonomie. Der kender man det her med, at der kan nogle pengene på konsoren, der kan nogle pengene ud af konsoren. Måske er man en overskud, og måske er man en underskud ved at måned, så kan der være en spartønpengene op. Det kan være, man skal ud og lovn nogle pengene. Man bruger sin pengene på nogle ting, der ger værdig på forskellige måder, man kan spise, og man ikke sulter. Det kan være, at man har brug for en baskemaskin, så er det også et tør, eller hvad det nu kan være. Samfundsøkonomien har nogle lide, men der er også nogle afgørende forskel. En helt afgørende forskel er, at der ikke kun er en person, eller en af gæt, som vi kælde i samfundsøkonomien. Der er rigtig mange, det er alle dem, der er i vores samfund, og det er kun husholdning, og længere, vi kigger også på virksomhederne og psykonomie, og vi kigger også på statensøkonomie. Hvis man tar staten, som har også en husholdningsposjett, almindelig husholdning, der kan nogle pengene, det er så skatter afgiftert typisk, der kan også nogle pengene ud, som man bruger på vilfærd overførsløg, pension, ISO og såvæder. Det hænger jo faktisk sammen i det, vi kalder det økonomisk krisløb. Kan du prøve at ta en lille smule om det her? Hvad går det ud på, når vi taler om de økonomiske krisløb? Ja, det økonomisk krisløb handler jo virkelig om de strømme af pengene, som flyder rundt med dem forskellige agenda i økonomien, altså det kan være med en husholdning, og det kan være med de her forskellige krober og taler om først og staten virksomhederne. Og typisk, ikke altid, man i rigtig mange selvfælde, der er en modstvarne strøb af nogle varer eller tjenester. Altså, hvis vi så må rigge, vi, du køber noget af mig, du køber en brugt bil, så får du en brugt bil og jeg får nogle pengene, så der er altså en strøn af pengene i en varje og en varje. Det ved der også var jo, som man køber noget af en virksomheder. Nogle gang har vi også bare nogle strømme af pengene, det kunne for eksempel være de pengene vi betaler i skat. Derfor man ikke er de rigtig noget med en vej, men man kan så sige, de pengene bliver brugt på skat, de bliver så brugt på at finansier en masse andre bar tjenester i vores ekonomie, som vi snakket op før, ikke så det er jo alt fra rejnepengestrændende tilbage til forbrugene, pensioner, EU, svødere og daupengen. Men det er også vores hospitaler, for eksempel, man kan gå ind og være syg på dårspital, så får man den service, at man kan komme ud raske igen. Man er sådan økonomisk, som der er som sted at holde øj med, hvordan ekonomien er harte. Hvad er det, der er der vegtigste, man kigger af dem? Man kan sige helt over andre sæt, så det vigtigste er jo i virkeligheden ikke, at jeg er somst det godt godt, men at befolkningen er somst det godt godt ikke. I sidste an er økonomien til for at følge de behov, som befolkningen har. Men det er ikke noget vandet viser sig selv. Man har rigtig mange muligheder fra selv og tjeneren penge selv og opfylde en masse af de behov, man har det, hvis man har mørret, hvis man har brug for en bil eller en vaskmaskin. Men der er også nogle til, hvor det sværer, som enkelt person, og får opfylde de behov. Ej, eksempel kunne være sådan noget, som infrastruktur, for eksempel. Det er ret ret, og han har nogle vej, man kan køre rundt på, eller så det kommer man ikke så lagt med den der bil. Jeg soldt er lige for. Men det kan man ikke selv stå for, så der er man brug for, at der er en stalt eller en offentlig myndighed, der gør en og tager et ansvar til, her skal være en vej. Vi bygger vejen, vi sørger for, og vi lige holder den, og vi lever også nogle valger for, hvordan man kører på den. Så det er det, og det er der en helt reggærelse nogle funktioner, og hvis betaler også gør det sig om, at det er ret dyre, hvis man skal bygse den selv. Og derfor er der et behov for snyger med overordnede prøv at tager en og ikke jeg gærelse hånden. Hvad skal man bruge penge på? For det er klart, hvis man spørg mig, eller de fleste andre siger. Vi vil gerne have de beste vej, hvad er den, så man siger. Man gerne har de beste vores betaler, hvad er den, som man også siger. Man gerne har supergår pensioner til de elder, som man også siger. Der er aldrig her ting, efterstravet så svært. Det er det, det er ting vi gerne vil have. Men i sidste end er der også en real økonomik nødner, for at stå på den måde, at der er nogle mindre skal producere aldrig her ting. Og det skaber nogle begrænsninger på, hvor mange ting man kan få samtidig. Hvad for sætningerne får, vi kan få, som er meget som er rød mulig, at de her ting vi gerne vil have. De økonomiska for sætninger. Når vi taler og nu taler, vi vil stadig kun om rent økonomiske ting. Der er også mange andre ting, vi gerne vil have, vi vil også gerne holde fri med vores børn og vi vil også gerne ikke være stresset og vi kunne kunne bedre noget rent vand. Men det kan vi måske lige gæmmet og i blik. Men hvis vi taler om de her sådan en real økonomisk ting, ja, men så er det det handler om, det er at have økonomisk vækst. For det er et muligt gør, at man kan få flere var og tjenester sammen. Ökonomisk vækst kommer her som oftest af det vi kalder produktivtidsforbedringer, så er vi blært til at producere ting, holde det og holde det her. Den gang jeg var bare, der var fjernsynet, de var sådan en siergange en halv mere tydel. Og de kostede mindste sammen som de gør i dag. Nu kan vi lave fjernsyn, der er i nogen tyden, de koster nogle sammen. Det gør det ikke sammen på økonomisk vækst. Vi har fået noget, der er bedre under det bedre mere besværligt og laver, som man kan på grund af teknologisk udvikling. Hvad kan politikere det gør for stimuler og væksten, for at sørge for, at vi får flere penge økonomien til alle de her ting vi gerne vil? Man kan se en helt augerende ting her, det er sørge for, i virkeligheden at de virksomheder vi snakker før, som virker til, så meget om at de har det godt. De har mulighed for at trius og voxe og skabe et overskud og de virksomheder har der klar så godt, at de har mulighed for at ansætte flere, så de kan blive indenstørre en central begrabe her når vi tæller økonomie. Det er, at det vi kalder arbejdsutbud. Man kan blive udmåske kolde arbejdskraftsutbud, fordi det handler om at meget arbejdskraft, der er til gennem for virksomhederne. Jo mere arbejdskraft er til gennemlig, jo flere kan virksomhederne ansætte og større kan økonomien blive indenstørre. Men kan virksomhederne bare til slut, så får vi nu, hvad vi gerne ansæt i en masse mennesker, så kan vi sælge en masse bare. Det som det fungerer starter det der, eller hvor starter det her med, at virksomhederne er jo få råd til at ansætte flere mennesker. Typisk bedt at starte det at en virksomheder producerer, at se 100 demser, finder ud af, der er fejs til den prise, hvis selv, der kan vi faktisk sælge mere 100 dem. Det kunne fejs være soldt 100-10. Og så vil virksomhederne være interesseret i en masse, at nogle nækster, så det er en faktisk at producere de 110 demser. Så er der så det, at hvis alle virksomhederne måde oplever det, så er der, så hvad der være, en over efter spørgsmørsel, efter den her arbejdskraft. Og det ved præs lønnen op. Og så bliver det lige pludselig dyre og vejksomhederne at producere. Så skal de gå til deres kunder og se, okay, vi kan godt selle 100-10, man nu koster det altså lige lidt mere end det ikke er før. Og så er efter spørgsmørselen måske ikke, at de har 100-10 mere. Så der er sådan en livæk, der kan man se, som sikker. Men der er stillet, at hvis man skal gøre noget for øje arbejdskrafts udbudet, så kan man måske godt få den stigningen produktionen udner priserne styrer som meget for de løning af. Så det her med, at der er øje arbejds udbudet og man kan ansætte folk og det går godt, der der gange økonomien og der er mange, der kan vi købe de her dimmesåer som virksomhederne producerer. Det er ligesom en ting, men hvad gør man i det tilfanden, hvor er det, der ikke er særlig meget efter spørgsmørsel på de her dimmesåer. Så der ikke er særlig mange, der vi køb dem. Det ved jeg snakket om nu, at hvad jeg vil kaldes, hvad kan man gøre strukturert, hvad kan man gøre på langsigt? Fordi det er rigtig nok, at politkorter og sikte så ryger vi ind i de her konjunkturcykler, hvor nogle gange af efter spørgsmørselen står. Nogle gange af efter spørgsmørselen er det, der er der drivet af, hvad der skal ud der, hvor meget kan de købe i tyskland, så udrer det vi producerer her. Så på langsigt strukturert, der er det arbejds udbudet, der er det viktig, det er det, der er at gøre, hvor meget vi kan producere. Så kan man godt have en institution, hvor der er arbejds udsudder. Så hvor det ikke er muligt for alle at finde job, der er ikke virksomheden nok, der er lidt som ved, kan set folk til de lønninger der er. Der har staden og så en rollet i at sikre for det første, de her mindensker har noget at levere i ind til konjunkturen af vinder igen, så det er vandet derfor vi har et dagpengen-system, kontentiell, hvis man ender der, og en masse muligheder for uddannelse og så bedre. Men det andet som staden, så skal gøre det, den kan gå ind og øje eftersbørsen i virkelsen, så den kan set gange i nogle projekter. Den kan jo bygge en storbilspro, eller hvad det nu skal være. Det krever noget arbejdskraft, og gør det, opdannelse den gange i økonomien. Det kan være ret svært at gøre helt præcis, fordi vi kender som regel kun til, hvor denne går økonomien mannede for sinkt. Danmark statistik, der laver taltner for, hvordan det går i danske ekonomie, er det forsikket i forhold til, som det er forhold til real tid. Kan man sige, fordi det tager noget tid og samme indfører ind fra virkelsen, hvor mange af de andes er, hvor mange af de fyre var stor af deres produktioner. - og så derfor er det kære. at svært også for den den dag på lædikernet, så der gange er byggen ståpels på, der går også noget tid for, der står nogle arbejder og krav og nogle brug på den ud i vandet. Ja, så er det der, man kan risikere, at så går det egentlig faktisk godt igennem i ekonomin og så er det, når man nu i muskete overophedningene, i fudselig. Præcis. Når vi er først dyre på sådan, hvordan ekonomin fungerer i grået, ikke vi har nogle virksomheder, vi har nogle husholdninger, vi har staten, som sådan nogle helt store aktøer, så er der for skælgige pengestrømmer og var og tædes der strømme, der flyer rundt de melden de her sektorer i ekonomin. Men vi har også samtidig nogle udfordringer af samfund og hvor ekonominens spillere en centrat rådle i forhold til og løse dem. Og her ting er jeg selvfølgelig på blandet noget på klimakrisen. Kan du ikke prøve at snakke en lille smule at fortælle dig sådan en lille smule om, hvordan samfundsökonomien hænger samt med klimakrisen? Hvorfor er der relevant og snakket med slens, om dig, hvis vi gerne vil løse klimakrisen? Hvordan? Du er primateligst ekonomier og beskæftet der med penge. Hvad hænger dem, hvordan er det sammen med klimad? Man kan jo sige, til en start, så kommer sevetorledningerne, som er skøl i den globaler opvarmning. De kommer fra forskellige typer af ekonomisk aktivitiet. Så hvad mener jeg med det? Jeg mener, at sevetukte, der kommer op fra breakern af Skorstein, der kommer ud af bilerne i sødstudningsvarer, og der kommer fra landbrudet, når man bruger gødning på markerne, eller når kørerne står og prutter og bevuser i der stalle. Det er jo alle sammen. All de ting er nogle ting, viser man økonomier, er relativt god til at beskrive, hvordan forgår produktionen kan være fra break, hvordan forgår vær er bil, og hvordan man vil køre i en bil, hvordan forgår produktion er landbrud svarr ud af slandmændene. Så det er den ene del. Og så kan man sige, den ande del, det er, at når man skal løse klimadfraginge, og når man skal reduceres utodledningerne, så krever det også nogle økonomisk prioritering, fordi det koster nogle penge at gøre. Og der kan økonomier hjælpe med at sige, hvor meget koster det, og hvad skal man gøre, hvis man vil gøre det biligt? Man kan sige det, som at blive så med økonomier, at præsentere politikerne for en miny, af forskellige muligheder, og så kan de så vælge i vart enormt rett af de hældsforsbis. Når vi snakker om klimakrisen, så bliver man hørsend begrepp externaliteter. Kan du prøve at klare, at hvad det går ud på inden, hvis du gør ned i hvert min nøj, så jeg er for politikerne og vel hjemmelen? Jo, man kan sige, hvis man er en virksomhed, så har man en tæm primert, som man går op i, og det er at skabe et overskud. Det er lidt, det man har sat i hverden for. Men man kan komme i dendelseriskjord, man som virksomhed også har nogle andre på virksomheder, som ikke er en går i virksomhedsbestudninger, og hvordan laver sig til større større overskud. Så det kunne være sådan noget som sevetåldænding af for eksempel. Man kan sige, en virksomhed, der skal producere nogle varn, skal prøve noget, der sidder skal fjøre noget uglie, og når den bestemmer nogle varn, skal producere, så særden på prisen på uglie og så, okay, det køser så så meget, så vil jeg gerne købe så så meget af det, og så fyrrer det af, og så producerer nogle varn, og dem kan jeg selvle og det giver mig at overskud. Det virksomhed ikke må være en vettelig vise rejner med, men men når man drækker den til det, det kan vi komme tilbage til, men det som virksomhed ikke noget vettelig vise rejner med, det er de sevetåldænding af, som følger med. Det er det vi kan lave en eksempel, altså, at man poppivirker, det her tilfølge klimade, uden at det ligesom er indrejner i virksomhøn, skal køle for, hvad der giver det største overskud. Det betyder i den her særlandhæng, det er, at virksomhed har et overskud, som den er glad for, men så har den også lavet en nikertiv eksempel, det her tilfølge, det vil siden af poppivirket, der er jo drasten af hverden, nikertiv og sevetåldændingerne, så der er en ønskel, som man virksomhøn så overskud, og så er det samfundsøkonomisk overskud, som det så mærrer virksomhøn så overskud, plus externaliteten, som så i det er tilfølge tak og fra, så det samfundsøkonomisk overskud er mindre inden virksomhøn. Og det ved det være, fordi det bliver dyrt for samfundet og skurret op på det sevetåldænding, som virksomhøn har lavet. Lige for sig. Men det er ikke noget virksomhøn, selvom et abital for, den høster bare overskudet, at det er den her producere. Lige nøj, ikke det. Så hvis vi så skal prøve at se lidt på netop denne her min ny som politikerne kan værge fra, når det er de gerne prøv at komme, det her problem til livs med de her externaliteter. Da, så snakker man om at da sådan marketsløsninger, og da de kan have gott væksløsningen, og så den her mere vækstkritiskløsning. Kan du prøve at forklare det om, hvad, hvad kommer man ind, for hvis man går ind for marketsløsning? Jo, man kan sige sådan en marketsløsning på en udfordring med en externaliteter. Det er at sætte en pris på externaliteter, så det er lidt som at sørge for, at virksomhøn har en ren faktisk indrejner. Konsikøncerne er den for rening, som de produktionen giver andet min sæld. Så det kunne være, for eksempel at have en pris på CO2. En CO2-avgift. Så ved virksomhøn, okay, nu skal jeg ikke kunne købe den her ulyere. Nu skal jeg faktisk også betale den her afgift, hvad er gange jeg brønner med ulyere af. Og så vil den, altså selv justerer, hvor meget ulyer ved den brug, så var den brug mindre, fordi det blev dyre og bruset. Så kan det være den, vi går over til nogle grønner og løsninger. Det kan være den ved den. Så er det filter på sin skorstiden, eller det kan være den ved brug nogle andre prænsler, eller når man skal bruge strød, som er produceret på en grønner og måde. Det er altså nogle ting, som virksomhøn så selv kan gøre, men fordi, at man ikke rigtig griber ind i, hvad virksomhøn har nogle producerer her. Så er det, ved jeg også min stadig en marketsbaseret løsning. Og den er marketsbaseret for de. Den er marketsbaseret, fordi at man lige så måsere, nu sætter vi fra centralhøp den her afgift, og så laver vi sådan en se, at market klar rastende er fra. Vi fortæller ikke virksomhøn, du må ikke bruge ulyer, eller du skal gøre sådan og sådan. Vi sier bare, hvis du gerne vil bruge ulyer, så skal du betalt den her afgiftene. Det er som det faktisk kostet for samfundet, at du bruger den her ulye. Ja. Og hvad er så med grønner ved sløsningen? Ja, man kan sige, så kan man, man kan starte den af en afgift, øye, staden, sin valvering, det er fra. Det kan for eksempel være så noget, som laver nogle andre tiltag, der ikke er afgiftbaseret. Det kan være man giver nogle støtte, til nogle specifiketechnologier, som man gerne vil have. Det kan også være, hvad er andre politiske tiltag? Og hvad som med, men en anden løsning, grønner ved sløsningen? Ja, man kan sige, hvis man starter der med afgifter, og set en prids på CO2, så kan staden også vælge og tage en mere aktiverele. Det kan være sådan noget, som støtte til forskninger og udvikling i grønne teknologier. Det kan være der nogle teknologier, der er lavet finne, som en særlig gerne vil have, bliver implementeret. Det kan være det giver nogle andre fordel. Det kan for eksempel være sådan noget, som og rejser noget mere skog på tidligere landbrusjører, så kan der være man giver til skog til det. Det giver både noget skog, som giver nogle, det vi kalder rigtig, hvad de er, fordi det betyder grundlægner, man kan gå en to og en skog, og det er dejlet. Det er også en del af sammenhedsökonomien. Og det er fjerne også noget CO2, fordi der er ikke landbrusaktivitet mere, og de har tre år til også noget CO2. Så det kan være en måde. Så kan man også inden, at man skal gå af nogle ting, som går politikerne, ekstra opmærksom på den miljömässige omkorsning, der vil forskelige politik til til. Hvad har man gjort der? Ja, man kan jo være for forsøg, at mål og gøre det klare, når man laver forskellige, så laks politikere, så har det også miljø og klimemasikonsequencer. Er det, per eksempel på det, hvor jeg er den her rejnermodel, der hører grund af form, som handler om i virkeligheden, at alle politiske tiltag, der skal man korejne igennem, hvad er konsekvenserne for miljø og klima, når man laver os nogle tiltag. Man kender allerede økonomisk modeller, at den er slags på alle mulige andre ting, hvis man laver en skatte-nedseltelse, for eksempel. Så kan vi se ved forpingene, ved at der forgavne en skatte-nedseltet, men nu har vi også værdt også et værktør, som gør det standt at sige, hvis man laver en skatte-nedseltelse, valgtøret, og så for klima. Helt eller hvis man laver en grave i landbrud, hvad betyder det, så for klima og for landbrud. Så kan man se, fordi så gør det muligt, og også også se, for konsekvenserne er. I denne eksempel kunne være det, vi kælder Grønpnp, hvor man siger, at vi har et normalt BNP, som kun har det nyt kunno, at de har et kore i kunno, skal aktivitæte dig ind. Men det Grønpnp, der tager vi altså også, konsekvenserne for miljø, natur og klima, og rejner med et såsie. Ja, det er smart, fordi så er det politikere, og også klar over, hvad det er for nogle konsekvenser, klima med konsekvenser deres beslutninger for. Ja, det er jo en måde, det er jo lidt sådan den menu, vi snakker dem for, kan man sige, at gøre den meget tid. Og den sidste, som gruppen er dextkrediske løsninger, hvad er godt den ud på? Ja, men da vi jo ville hende tilbage, så det har startet med at sige, med at sige, at sige, at teudledninger, det kommer fra økonomersk aktivitet, så hvis man gerne vil begrænse sige, at sige, at se, at teudledningerne er en, men kan man også vælge op i krænsten, konomersk aktivitet, så hvis vi sige, nu skal vi ikke mere vækst, så vil jeg også forventle, at det vil have en radsdår effekt på udledningerne. Altså, sink dem kænske give vælge. Og det har du blandet andet forholdt, da kritisk til den løsning, og det kan vi måske lige være en tilbage til om lidt. Men inden, da jeg så gør jeg sig meget høresen, hvorfor er det så svært, og finde løsninger på denne her klimakriser? Det er der for minne flere grundende, se, ligge, altså, en ting er nu, hvis jeg nej, om extanaliteter, at det ikke er den enkelt, det virksomhører, der er oplever konsekvenserne, der er sjo to udledning, men klimaersbeschæp for de den plubale extanaliteter, altså de udledninger, vi har i Danmark, på at videre, at kunne det danske klima minimalt. Men det gælde på at være i det hele verden, og de klimakonsikønser vi oplever i Danmark, det kommer fra hele verden udledninger. Så det er faktisk en gang nok, at vi bare bliver ind i Danmark om, at der skal ske, og bliver nogen så blive ind i på global plan om, hvad der skal ske. Det tror jeg, det er en af det. Nå andet er, at når man lever sådan noget politik her, for at redussere udledninger, ja, men så var der altid, der er venere, og så, - men man laver en afgift, så er der mest taber. Det er det, den skal betage afgiften, de er gode grunden exerlig til frem mod. Det giver selvfølgelig også et afgift, prøver man nu, at man får nogle penge ind. Man får laver en afgift, som man kan bruge på så skabene om vinder. Måne man mindre taber kan man sige ekonomisk sælge. - Og hvis vi så leverner tilbage til de her 3 menyr, vil det ikke være en synes du? - Man skal vil i. - Ja men vi lægger en opgiv i kragasnet sted med dem, det du kallet en markelspasset løsning og en grøn veks løsning. Vi ser afgifter og en prispossiotor som en rigtig stadt rødeskab til at reducere udløsningerne. Og også fordi det er relativt nemt at gøre, man behøver ikke videre som meget som sted. Og hvor er det egentlig de billigste løsninger er? Det klarer man har været set. Men vi andre kan også, det nætter som vi snakker om, det kan skabe nogle vinder og taber, det kan der være på hoved for at tage højner. Og så er vi meget stor af fain af, at man har den her menu, så det ringt faktisk er to løsninger til gennæt op. Og man kan holde politikerne op på, hvis vi gør eks, så skal vi bare ved det, altså lige en miljard dyr, vi skal jo jo et yt. Det er en miljard som skal det borde en hark til alle mulige andre ting. Man kan sige, det her, om man laver og vækst, der på en eller anden måde ender man mener vi en situation, hvor man er lidt smøder bare andet med bedre vand, for stod på den måde at vækst, det var også, at vi starter det. Det er det, der giver også rigtig mange af de ting, som vi sætter prise på for andre andre områder. Og vækst, de så selv er godt klimaporvirkninger af et så selvskilt. Men der ikke nogle grund til at deside, ikke at have vækst, hvis bare man har styr på sjo to lødningerne. Så det er nok der, vi ligger og er med at vi skal sørge for at have styr på sjo to lødningerne. Og hvis vi søker at have vækst, giver der styr på sjo to lødningerne, så er det sådan set uko. Så i mener, at den her outkoppling hvor sjo to lødningerne ikke nu vækst, vi føler med væksten, hvor de ikke øser, når væksten øser. Ja, det mener vi, man kan, og det gør vi faktisk også, eller redder det Danmark. Så i Danmark, der har vækst og sjo to lødningerne falder og er falderet givet med en længere overræk. Ja, og spørgsmål er også bare om de falder nok. Ja, om de falder nok og de falder hurtigt nok. Og de løsninger vi har i Danmark er mulig at implementere på klubbælpling. Tusind tak, Ulrik. Det var alt for denne podcast omkring, ekonomi og klimakrise, med cheap-egonomikraker, Ulrik Beak. Du har lydet til et podcasten samfundstamer, som er ledet til bogenvår samfund, mener nogle repavkarsene og jeg har skrædet bogenvår samfundsamt med Peter Brondum. Denne podcast er ledet i samarbejdet med kravlige du og forlede kulumbus.