Neurodiversitet – en ny måde at forstå autisme og ADHD på? Med psykolog Oliver Tonning

Hej og velkommen til Cykologens hjørne. En protekast, der undersøger cykologisk emnere og problemstiliger, hvor vi belyser sin et spændig fin ulyder. Mit navn er Janssen og Jansen, Jære Cykolog og hvert for denne protekast. Derin se besoede handler om nævrigtiversitet. Det er de seneste ordet blødt, at der er de mest omtalt det begreper i det vattenom artismere, at det hurtede og cykys trøs. Men hvad betyder nævrigtiversitet, og hvordan adskiller det sig fra direknozer? Vi kan muligheder og udfordringer forlemmet nævrigtiversitetes perspektive. Og hvordan kan vi skabe plads til forskellighed, udnormiste blik i for dem, der har brug for behandling og størte? Det skal vi snakke med dag. Og der skal jeg skabe, at cykologen forfærder og eksternlektor, oliver tonning. Velkommen til dig, Oliver. Jo, mange tak. Dejlig, du vil komme fra vores cykologens hjørne her på vesterbro. I solskens værdet. I søntkin var i det dejlig. Ja, du er faktisk profæt. Ja, det er vi begge to. Det er det løkkelige færdkastet her. Det er det godt, man kan hygse med de ting, man sinds spændende. Ja, men hvordan var din vej ind i det her fald, fordi du har diskuteret det rigtig meget, og har faktisk en bo på vej. Den kommer vi lidt ind på eløp derdan. Ja, men min vejne, det her begyndt som så mange anden der god ting her, er lide med et meget inden i og fiskbuk opslag. At jeg sad, det var jo somme 23. Og kan bedre selv med nogle personlige ting, jeg har selv nogle diagnoser, både en autisme diagnosen. Er det hovede i diagnoser, hvor blandt hed, og så kæmper den noget angst under depression. Men de her andre diagnoser fik jeg forbørnens ygaterin. Og der sadde jeg en somme. Ja, jeg gjorde det var en somme, og var rigtig kæder nogle ting. Og så endte jeg mere skrive et fiskbuk opslag en lisen både omkring nogle tinger for stræder over, men også nogle ting, som kigger på rent farligt. Og så var der en masse til, hvor det var, at skrive godt opslag til det, hvor det var på politisenten til dagsprazen, og så sendt jeg det til berlenske, som det så endte mere tryk det som en kunik, og den kunik endt som er gode viralt. Og der var jo, at jeg var påstaget i den, som godt. Ja, kort. Det var ingen i liten personlefortælling, for med et adliv, hvor der er egentlig har følt mig forkert næsten hele lide, og stadig føler, at der er et meget sådan sygelig gørne fokus på diagnoser. Og at den gang jeg var i cykketrinsen, som barn følger, at de er diagnoser egentlig, gør hvad de ville, som var en hjelpsende ord, og den er sætte møkenskin nokken hjelpe for min mor. Vi herungere for nogle pængers, noget, men det var ingen hjelpe for mig personlige, for jeg følte, hvordan det var med til at forkert gøre mig mere inding, og med til at hjelpe mig. Og jeg følte jo høj grad, at mange lide perspektiv, hvor man fokuserede på de positivispekter, og på et lidt breder perspektiv, end det her meget sygætssygt om perspektiv. Ja, og det kan jeg også lide ind i alternative to det, så opetider nærodiversitet som helgt grundlæggende. Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Og jeg sånne, men du har også skret en lille tekst om det her forløden, og der synes jeg, du nævner noget, der er ret vigtigt i den tekst, som jeg ser mange år sige, og der er ret stor forskel på det at være nøgret divergent og nøgret diversitet. Hvis man lige som skal tage med en af gangene, nøg diversitet er ligesom et populæsionsbegræbe. Det er meget ordentligt begrepp, der skriver den diversitet, der er imenske lige jernere, og sendt på tværs egentlig alle mennesker på hele jorgklodende eller i Danmark eller hvor man nu løbet, vil ikke snitede. Og det egentlig et begrepp, der ligger meget på bildeversitet, vil jeg sige, at alt liv er forskelligt, ligesom alle mennesker er forskellige. Vi forskellige er den måde vi sandser på, og den måde vi emotiontregulier på, og den måde vi tænker på. Nogle tænker er et bedre og nogle høres stemmer og nogle tænker meget sådan logisk, nogle de sandsensitiv andre ikke. Det egentlig bare begreppler siger, at vi meget forskellige, og den forskellige hedder ikke at komme både fra miljøfaktor, altså noget ved indlære, løbet lige, og det kan komme fra arbejdet, til at man noget ved aforganitet. Det er at være nøget i vejgent, handler i høj grad om, at man har en måde at opleve på, som et skiller så med kand fra normen. Altså, at der er noget, der hedder nøget typisk, som er det almene, det er dem der flestær, og så er der nogle, der er noget, de ved gænte. Og hvis du er nøget i vejgent, tænker grad, hvor der er ligesom, hvor det skaber konflikt med normerne. Det er også vigtigt at have med det her perspektiv, fordi du egentlig godt være relativt nøget ved gænte. Men det er ikke noget problem, fordi jeg egentlig er en eller anden anden årsager, men så kan du være forlåt til adskille, når man måde, men det skaber ikke problemer. Men hvis du for eksempel er nøget i vejgent på en måde, så det gør dig opstår konflikter med skole med familien med samfundet som helhed. Så er det fallet at have den her nøget i vejgent, eller den er kategori som nøget i vejgent. Ja det er mange begreber, som kan jo gøre nogle mennesker lidt forvir, at jeg støt os på et nyt et nick Walker, at det er ikke nyt. Men nick Walker er meget glad for ham bruger ham primære debogen faktisk. Her er Norft, som jo er artistel, kruir, som man også omtældes som og er professeur i psykologi, men han bruger det der begreben mereuriteter. Ja, det prøver jeg også meget i boven. Ja. Det handler en i for mig om, at den primære tanke i, hvis vi lige kan møde, okay, vi snakker på greber nu i godt, så når vi snakker nøget i universitet, og vi snakker, der var nøget i vejgent. Nu kommer vi det over, at det hedder nøget i universitet bevelsen, eller nøget i universiteten, og vi kan faktisk nu hvordan det er under du selv, nick Walker, så laver jeg et tudgangspunkt i ham. Han laver dem lidt af definition i med nøget universiteten og patologi-partiemet. Og opstæder det, man kan sige, fundamentet eller i sensen, at hvad nøget universiteten bevelsen er, en tankegang er. Ja, patologi-peg, den medicinske modellet kan se, hvor man kan sige, patologi-partiemet, patologi-betød sydom og patologi-partiemet, går egentlig grundlegge noget på, og man ser den her forskellighed som sydom. Det egentlig, det er dig i sensen af den. Og hvis man skal kode nøget universitetet i nødskelt, så i sensen er man ikke særlig som sydom. Man ser den, der de her forskellige modere, var i hverden på, som er mindelig menneskelige modere, var i hverden på. Og det er ligesom, skal frikere os for hele den her sydomstækning, den her patologi-tækning, som i høj grad til højre syge-attren. Ikke kun syge-attrenen psykologien er også har også været ardorligt til, og måske tænke diversitet i stedet for sydom. Men i særmorske syge-attrenen, som i høj grad bygger på, er helt fundamentet for syge-attrenen, der er jo et diagnosisystem, der beskriver psykisk sydom. Og det er for perd definition, man ofte, er du psykisk syg, hvis du har en diagnos. Og det er ligesom det som opgør med. Ja, og på sig lidt med dem, hvor den her kommer til at se nero-diversitet bevelsen, hvem starter den? Du desinger af ofte, som også var en sosolofravstrag. Søsolof, ja. Autist, som ofte bliver den derfor, den der grundlæb i greppe. Men. Ja, vi har slatet en end for nero-diversitetsbevelsen. Ja, der er nemlig en del i nogle, er der er et ret nyt bekrebs, kan du sige, så noget er meget nyt, så noget helt siden bevelse, og vi er blive udfordret. Hvem kommer med det i halvfemt, så nej? Hvem kommer med det i sluthalfemt, så nej i 2008-2006, i 2005, skriver hun en lille smsitspejale om nero-diversitet og derespejale. Nogetespejale på udgået udgiddede i en bog i 1999-alvfemt, for de simpelere er bræt allemigt. Hun af den første, der bruger begrapede akademisk, men akademisk eller med selvfølgelig begrapede har eksisteret sig med den halvfemt, hvor det bliver brugt online af mennesker, som finder sammen på internetfårer, og det har været her i en sådan et spandom. Og der er rigtig mange måske, så nej, det vil gerne, det har haft det svært social, ikke at komme ud og de er tæt internetet ret tidligt tæser, og de er så tidligt kuffindende i anden på de her online internetfårer, hvor begrabede der fra vokset. Og så har hun, jeg ved ikke, precis, hvad der er noget fund fremtid begrapede, men ved hvad, fordi det er lidt små blevet brugt af en masse inden dag. Ja, og man kan se meget, den her tank i gang, er det blevet faktisk udvikligt i det her netfårer. Ja, lige præcis, lige præcis. Løbet godt eksempel, hvor at skærm kan være godt, når det er alt, og man har meget et et årligere vælge. Ja, der har også været nogle kage kuskevættere institut for Nürredor Regions eller sådan noget, som det var ikke lige at trøkke lige det, den hedder. Men det er også en hjemmesid, der eksisterer helt tilbage i midten halvfem, hvor man lige præcis diskuterer nøge diversitet, og hvor man faktisk også diskuterer om det, de nye typiskiller de nye, det begyndte dig i virkeligheden af, at det er med, som at det lidt skører. Ja, det er præcis. Ja, så det kommer jo som en mange sætter, som en forlange, så andet som borer af de heds beveelser. Ja, og det der, jeg synes, er begrepedet blevet rigtig, rigtig interessant. Og det er noget, de singer aller rædet af med til at definere faktisk aller restarten, og hun lige som trækker på sådan meget den kulturkritiske tænkning, hun trækker meget på overrædet beveelsen, feminismen og queerbeveelsen, og sådan nogle tænker som som forko, for example. Og det er lidt som siger, at det hun sier skriver, at den bor er hun mener og nøge diversitet beveelsen af den fjere store minoritetsbevelser, der kommer ud af den 1900. Er hun lige det, der er jo lige at komme med på grænsen den nøgger jeg lige i år 2000, men det her i virkeligheden er den store nøge minoritetsbeveelse, vi kommer til at snakke om de næste mange mange år. Og det er også lidt den beveelse, vi er allerede lige nu ser af ved at skige internationale. - og vi vil et smalte bag ud her i Danmark. Men alle redder. fra formenske små ti år siden begønnd man at snakke nøvetiversitet for Alvor i udlandet. Det er med en bog af en dag fra en journalistede slipper man til efter navn, som han øjder i 2015 som de samler en internationell bedstæller, som for Alvor populøser af det her nøvetiversitetsbegreb. Ja, og jeg synes jo, det er en omt spændende og vigtig. Og du ser, at vi står måske med et eten nu, hvor langt er vi? Og grund til at spørre det jo, fordi med mange af de her forskellige bevælser du tal om, så tager de ligtid for, at man får det sådan helt ind under hudet, det mange misforståelse. Ofte er det nogle, der kritiseret af en for at gå meget og besporbrug, men det er jo ret vigtig. Og der tror jeg stadigvæk vi kæmper lidt med det. Så lært snakligt om, hvor stor betydning har det sprog. Ja, om der var flere spørgsmål, det er jo lige startet med det andet. Du havde været ved, hvis jeg havde vigtig sprog, fordi det synes jeg er extrem interessant os. Men du starter med at spørre hvor langt er vi, og der tror jeg vi ret kort. Og være herlig, jeg tror vi er lige startet. Næsten ved affyrringsrampen, at vi er stadig der hvor lige nu der bliver begravet meget brugt til begrabe, som et ikke politisk begrabe. Og jeg tror det er faktisk også noget, det er på min bote, der prøver virkelig at forstå nøge diversitet som en nye titsbevelse. Og så en nye politisk og sociale klasse simpelthen. Ligt lige, så vi har så her rum og seksualt eller kyrpersoner som en nye titsgruppe. Og hvis vi kigger på andre med nye titsbevelse, så kan vi se hvor langtid det tager. Så vi kigger på feministmen, men den er stadig gang, kan man se, men det er så vartel 100 år for at være nogle lille rettigheder ikke. Hvis vi ser på LGBT-bevelsen, det er jo også for nogen begøn, den månere starter den, der er jo en gang efter anden verdenskrif, for den faller vårt og fart. Og det først nu vil vi være, at være der værfli den mag, så små 100 år for en bevelse. Det er måske, hvad man kan forstålsen tager. Og hvis vi lige nu er i værvfyringsrampen i den nye titsbevelsen, så er der jo stadig lang vej igen. Så jeg tror ikke, det kommer til at tage lige så lang tid med denne bevelse, men vi skal have nok. Bro, jeg tror, jeg tror, at måske der var gået 5-10 år før vi får alle vore. Det er før det er begønner at skrive om. Der før vi får alle vore, der ved at have det ud i den breddest kurs og så godt, der måske i verifelten. Den 30 år, efter det før, at vi begønner for alle vore, er kommet derheden. Og jeg tænker, det er meningsfuld, vi kommer igen. Jeg synes jo, den campus ben kommer sig i par lalt til recovery bevelsen, fordi det er midfelt med Sykety og psykologi. Og nu er det vigtigste, det er jo at have en alternative modell til den klassisk medicinske modell. Og det er jo her, hvor språger kommer in, og den er det vi omtaler. Mens kommer af autisme, eller autister. Og hænger, jeg var mig sig, og alle rødder kan vi jo starte. Det er virkelig, vi tager spørgsmål, og vi språede fra dig. Men nu synes du, at du omtaler med autister, er det vigtigste, definier vimt en ny af de vejgente. For de er rigtig, at ny af de vejgente beteindelsen starter ingenting med at være synunimavtister. Den starter der, fordi den starter, som en del autismevælsen. Men den er bevedet sig meget ved at sådan der. Og sådan en som næggvårger som måske er den større start og til et etet påfældet. Han definier simpelthen en ny universitet, eller det var ny af de vejgente, som er her nyukognitiv funktioner. Der er jo virkelig at få normen, som meget, at det skaber problemer eller konfrikt eller frikkjorn. Og så kan vi jo tænke, hvad betyder det? Og det kan betyde rigtig meget faktisk. Det gør, at det ikke kunne en autister, eller mennesker, man har det her, og der er der nøvdvejgente i virkeligheden. Så er det alle mennesker, med alle mulige, hvis ikke det er ikke nogen, som er nøvdvejgente. Og i virkeligheden, så det er også mennesker, om man måske ikke normalt tænker over. For eksempel, den personen i hjærerne rødsselte, som på en gang møder, nu har nogle nøvkonentiv funktioner, ikke passet i en normalen, der gør det skaber-fikjorn, og nøvdvejgente. En sænputdist, at det måske virkelig hende også, det er et eksempel, den ikke voreg og selvbruger, at der er nogle mennesker her, hvor det kommer til at skaber-fikjorn. Og så må jeg bare lige stå skidt ind, at de begreppene har en også brugte, som en framtid vision og et ønske, var jo at begreppene kalte som nereokrustmopolitiske. Ja, vi skal tænke meget med nøvkrustmopolitiske. Ja, man skal tænke at se mennesker, som varierne i folket, ikke tænke i ræssesksualitet, men lige at se, at hele variation er mange folke. Og kilde til. Ja, men til er et mange folket, at vi skal vende til basisbrød, nu skal vi nok komme da her, at nøve det vælsket et bevelsen af en del af hele inklusions- og diversitet bevelsen, som vi også ser, at den for de andre inklusions- og diversitet bevelsen, kan vi få roll til queer-femmensmøresnødet. Og der ved vi, hvor vigtig sprog er. Det var noget, at det er de her kæmpet, der er mest for at de her bevelse, det er simpelthen, at sprogskaber virkelighed. Sprogskaber, den måde vi tænker virkeligheden på i hvert fald. Ja, og det er der ligget i sprog, og sådan i den medicinske modell er jo, det er nogen, der skal fikse. Man skal tænke, at man skal ikke så lave om på dem, der hedder autism. Man kommer til at tænke, at nogen er unilagende i andre, det er normalt, og det er normalt. Og det har jo selv, jeg har jo tilbåglet til at se, at mennesker med autismer, rigtig mange er møder, kan bedre lige at se autisticer. Og det min er også, at det min er første skridt, og helt en person med homoseksionale tænke. Nej, det er nemlig dillende. Eller en person med svarthed. Eller en person med kvinnlighed. Nej, og indforskigertene recovery bevelsen, så har man jo også sådan, snakket så meget om, at man har en cyklydelse. Man er ikke skidsofrænd. Så det ligger meget til mig, så følgelig at have, og tænke den retning. Jeg plever spørg, det er mere set, hvor de får trækker. Der er det jo meget forskellige. Nogle kan jo godt lide at se med autismer. Jeg har autismet, og det er hold for at se, at de er etist i literatureen, så snakker man identitet i første eller personer. Ja, det skriver jeg som en bogen. Ja, det er det, og det er jo faktisk en revues på det her ting. Og det får det hele en severat ligt. Næsten halv 30 % kan lide det ender. Men nu, at du kan jo mørn, hvor der står, hvor der flest godt kunne de at blive en tældst, som er et tist første. Ja, det er faktisk et tids første. Det var en lille overvagtig. Og det var sikert forskellige revues på det her. Men bare for at sige, det er jo også lidt, det kommer til at få nogen, kan man tænke det lidt nødt og re. Men jeg tror det er vigtigt. Og nogen der er et forkere, og det holder jo meget fast, at sige med autismer. Ja. Kan man se, det var luerne, at jeg stikker med autismer. Det ville jeg minne. Jeg sker til det frivalt for folk. Det månne de må kaldes, hvad de vil. Men jeg ved mine, er man helt snart, helt klartskede snartke identitetsføresbrug. Se, men for de, at om man ved det eller ej, så er det en del af en. Og man gik, man kan gøre igen, her, lave en pangdank til de humisikstøle bevægelsen. Det vil også blive jo også, at sige, som sygtom i rigtig mange år, både af den store mig til et udverden. Men også i de humisikstøle selv, hvis vi går spæt til træsorne. Så vi går tilbage til, hvor det virkelig var stikmet til sidder. Og det var også mange, der hade lyst til at skabe afstand i med dem selv. Og den her, det her, der var en liten, der gjorde, ikke paset i brede samfund. Det var jo for stålende, hvordan jeg prøver at prøve at lyst til at sige, jeg ikke det her, jeg ikke det her, der skaber problem og hele tiden. Men der var jo så sige, at man stedet for, at det blev personens ansvar, at skulle et skabe afstand til noget selv, så det var i spæder og til den identiteten, den her identiteten, pusser, en empowerment, skabe stolteret omkring den måde man er anlødetes på. Og det tror jeg, det er for mig kærne i nye universitetsbevægelsen. Og det er også det, at for identiteten er så vigtigt, at jeg er det her. Men de ikke har dem så prøvet at prøve at fraskille en del, der selv, du prøver ikke på, at unertryk noget sig, uger, hvad jeg har lyst til at være det her. Men så tager det pusser sig at stolte af, hvad jeg være det her. Og det har også noget at gøre med, at den her sygtomststingen, som er, og stadigvæk er fullstændig dominerende, har det med at lave lidt den i mitt hovedfahlslutningen og sige, det er den måde i andre andre lødes på der problemet og som gør rundt. Det er virkelig meget, det handler om lydelse, men det hedder jo sygisk lydelse. Og så vil vi gerne ved, hvor kommer lydelse fra, altså varting, der gør der rundt. Og den i min optikfahlslutning, der er, og har været, vi syggettrenet altid, det er man siger okay, men den artistiske jern, i så selv der gør rundt. Det er, at det hå er det hjernen i sig selv der gørendt, eller det er det, at det hører stemmer i sig selv der gørendt. Og der var jeg med en dag, det er ikke. Og det er også rigtig meget forskning, der viser, at du kan sagtens have den her, de her typen andet ladejern, eller ting på en anden måde, og faktisk have et fullstændig fred, fin liv. Det er ikke det der gørendt. Altså hvis det rammer nær til det, og det her det kommer ind, det er vigtig, og det er bare, det er sige, det er virkelig noget rammerne, det er det præster, der er lagt på dig, som skaber dydelsen. Og så er det høj grad skammen over, at ikke kunne fulge med. Der skaber dydelsen. Så der er ligesom to faktorer, der er en stressfaktorer, over, der er et samfund, der siger man præser dig ud over din grænser. Og så er der en skamfaktorer, der kom ordnet i det, der siger okay, jeg kan ikke fulge med og jeg er andre lød, så er der noget galt med mig, og så starter det dissen selvfølgelig en negatives beralt, hvor der sig ikke tror på dig selv, og så bliver du hjælpeløs, og inden det er det, der hedder inden der er hjælpeløset, hvor du ender mere lærer, du kan ud og så får du bliver. Når man er skamful, så bliver du endnu mere sensitiverer fra afvisning og præser stress, og så kører det bare inspireret ned og ned og ned. Og det kan man jo også et tale sæt, som, kan man se, den medicinen skal være så den sociale handikabtige. Lippet sæt. Sillgang på sillemæt om det. Ja, lipper sige. fordi du det du snakker om der der findes. - men to forskellige modeller for handicapet. Det var også noget jeg tror, det er. Shetekepillet med bo, hvor undersøger de, - og to forskellige modeller for handicap, - men end der er den specialie modeller for handicapet, - og end der hedder den medicinske modeller for handicapet. Bården medicinske modeller for handicap, dypse et af meget essentialistisk, - og lige simpelthen siger, okay, men det er et medicins problem, - der er noget galt med din biologi, - det er fordi der er en faldkudning i den biologi, - at lydelsen og handicapet opstår. - Men i mod i den specialie modeller for handicap, - så vil man, at man er det brudet siger, - det er mere konstruktivistisk, hvor man siger, okay, - men det er virkeligheden den mod samfundet indretet på, - der gør, at den er lydelsen opstår, den er modstandefriktion opstår. - Og det er i samfundet, der gør der handicapet. - Og det er også lidt et vigtigt arbejde, - at et muskint medicinske modeller, der siger meget, - du er handicapet, hvor den sociale modeller også lægger væk på, - som det handicapet også noget, der gørs ved, - at du bliver gjort handicapet. - Jeg kan rigtig godt lide på engelsk, - de er bekrever stammer, så følger du for, for international forstning, - og der hedder det jo desabilitien. - Ja, synes, det engelske språ ligger det her meget godt, - at når man snakker om desabilitien, en abilitien af en e-unie, - og hvis man kan den blive ebel eller des-ebel, - men det er noget samfundet gør, ved der, - altså du kan blive ebel gjort eller des-ebel gjort. - For eksempel så en rolig stultsbrug, - hvis de skal op af en ram, eller hvis de skal en dør, - hvor der er højt op, - jeg måske blive de des-ebelt af, - at der er ikke en rampe. - hvor i måde de bliver in-ebelt af, at der er en rampe. - Om man kan snakke om det samme i skolen, - okay, men det er der er en meget meget larmende klasse, - træd ved lever, lå det tydelig, og der er fem og tydelig, og meget ved nu her. - Men lærer der måske ikke at holde styr på klassen, og langs skole dage, - okay, men så er der faktisk en skolestruktur, der er mere, - i skolestruktur her, der medtier des-ebele, - nogle nøge, det vil gerne det børn. - Oj, men hvis man havde meget mindre klasser og kortere timer, - måske mere år, ja, men så kan skolene være med til en ebel, - i her børn, og så er de dipslik blevet handicapgjord længere. - Nej, lige præcis. - I den forbildelse, så har man jo også det engelske begrepp af ebelismet, - som jo pej på at sprog igen her, og så er med på at diskriminere, - og det var lovære, men skal med handikab. - Og det er jo ikke noget vand, hvis nogen, man kører med vilie. - Men der vil jo lidt i bag til at de har tid og vencer til at omtale, - de har udfordringer på rette måde. - Det gør det. - Og vi skal blive lidt i det, og så er det faktisk det første tidligere med borg, - før at bønge godt gange på gøn og jeg snakker med taler sammen på. - Ja, synes det er så vigtigt den er med, at vi, at det er besprog, vi bruger. - Ja, så prøver vi se lidt flere exempler på, det er man ofte omtaler, - som ebelist sprog. - Ja, det er en lille, en lille, en lille, en lille, en lille, en lille, en lille, en lille, en lille, en lille. - Men jeg faktisk er beund, der starter at lægge ud med en britisk Australiske philosophet, - og så er akmet, som er meget glade for, som ligesom har hun har en teori om klystrende følser, - der handler om, at alle over, alle begreber, eller alle symboler i virkeligheden, - de har en primært betydning, der ofte de vi kan slå op i i overbeund. - Men så har de også en masse sekundær betydninger som klystger til overed, - og ofte er de også følser, der klystger til overed. - Og det der egentlig sker, at man rigtig er mange af de psykætiske begreber, - der er det egentlig fremstårne i otrale, men fordi der er så meget stik med, - og man kan analysering af skam, så klystrer der rigtig mange følser til de her over. - Der gør, at når jeg lige som skal bruge en masse psykætiske begreber om mig selv, - og helt en så skal tænke mig selv uden for, ud fra psykætiske begreber, - som kommer mobilitet, og er det hovede det, som jeg også en vedere nu psykætisk kategoriet, - og en masse andre. - Jeg får koperbilitet, det par jo også på sammen sygelig lille prosidigt, - som vi lige tilbage til siddomsmoder. - Det er fransagel, det er diagnostistik, altså alle de her rå, - det gør egentlig, at jeg hele tiden bliver ved ind i et universe af følser, - som er negativ, og så får man ejerblætte nogle, det minder mig om min banddom, - jeg kommer at jeg bliver sent tilbage til børnets psykætriske, der er var 10 år gammel, - og gik på de her gangen med de her mænske, jeg kytler, jeg er var bangere af en evøs, - og det minder jeg kommer til at minne mig om en hel banddom med er ved uden for, - man skal bruge all de her meget kliniske begraper, og det er en her faktisk med indlej, - altså en nuluvisk immunjern. - Det er det vildt forstning og fornudet af, at det er sprogkermiose afspældet, - hvor os hjernet, og hvis jeg bliver med at tænke mig selv ud fra en bestemt, - der gør jeg for at range sig ram, en bestemt sygelig gørn af varfor ram, - så får man det faktisk med identitetetisist og det får man så en helt grundlæggende måned, den måde er på. - Det gik jeg så meget af mæning, og eksempler kunne jo være, - at lave fungerende af det. - Hvorfor er det negativt? - Fy det og gennemtet bliver meget her kiskabende, det bliver gennemtet sig, - at der er noget, du fungerer ikke, eller du fungerer godt. - Men igen, selvvis man har højt fungerende, så er man stadig væk, okay, du er en af dem, - der fungerer med, du stadig ud fra normalen. - Og det er jo virkelig en hel del sprog, som man skal gøre op med med er med hende. - Det er både stigende, at det er også meget oppresist. - Ja, også det. - Fordi det er jo rigtig, lidt tilbage til det, hvis der er om til den sociale tilgang, det er her, - det er afhængig at fungere mig godt, så kan det være, fordi at præmisen er jorden, - og man har de støtte i muligheder, man kan. - Lige præcis. - Eller vi bare ikke havde dans, altså nu gennem, man kommer også, hvis man ikke har du støtte i muligheder, - men igen kommer vi til at klimme, hvor ikke stedet rim for andre, - hvor samfund er blevet bare i lyber de sidste altres år, fem alt fjære år. - Og det er også bare en stor del af ansvaret stigningen i diagnoser, - fordi at rammerne er blevet sig extrem indsnivere. - Man kan sige det på den måde, at de nøgge de vejgende jerner begønere at vise sig, - nu Fordi at de simpelthen er understået press, og fordi der er så stået et nummerlitetspress, - at de her jerner altså at det er en længere diskussioner, kan vi ikke tage her, - man kan både snakke om, og måske nu er jernet bliv at skapse, - men Fordi at der sker en no-ulvis koden i meget tidlig lide, for eksempel at skærme kan være med til den. - Men også at de her andre letes jerner, der som er mind at plas til dem, - altså nu har jeg en tvartersel er, hende og oplem, og min oplevelse er, når jeg snakker med ham og folk, - for hans generation, der havde det svært den gang. - Det var det letter på ingenen, hvor det kommer igennem systeende, - det var det letter, hvor det kommer igennem skolen, det var det letter, hvor det kommer igennem udner knikke. - Det var så meget for ham og at kæmse mig en exigurisk skolen, men så kunne han jo udfrikvateret, - og så kunne han få den følser stolthed, eller at han var noget værd, det er udet og det små okemsere. - Er han ikke lige var så godisk skolen, så blev han gardene i steden, for musiker fra Ishøst, - og så gardene og senere hende. - Og det var smomt, det var vitulod det mere, og man var ikke lige så forkert. - Altså stadig dengang var det også, at det var der, men der var ikke en samme form forstik, - men var i det dag det virker, som om der ikke er sådan nogle steder, og går hende. - Altså hvis du indenfølgelig er du med, eller så du syg. - Der er ligesom de to muligheder, og der er ikke ligesom de her lømer, nu har jeg selv været en del ungdomshuset, der er var yngre. - Og jeg fandt lige på sysingen, de her lømer, der gjorde jeg faktisk, at klarem er gennem en stor del af lide uden, og kom syggettrenig, - jeg var det som barn, og så var jeg egentlig så, og så var jeg egentlig en del ungdomshuset, der er slet rigtig meget kunst, - der snakker vi om lige en jævrede film og struktør, for jeg blev sygolog. - I ti år ikke? - I ti år, ja. - Jeg har kunne finde nogle lømer, hvor jeg egentlig kunne være i selvom jeg havde det rigtig svært og selvom jeg var andet lødes, men hvor det var okay. - Og jeg faktisk kunne finde mig kompetent, og jeg kunne finde mig en powered, vi har kun noget de her steder, men mine opfalds af de her lømer for spinder, - hvor dem, der måske ikke lige passer ind i normalen, kan gå hen og faktisk have det godt, og de er ender sådan nu i hjemme for en computeren rigtig mange hjemme af siger-pussfalderne og har det rigtig dårligt. - Ja, super, vigtig, perspektiv, og vi har også haft nogle episodeer om, eller dem, er kan det sådan mistryselskrisen og forstålser, og vi har diskuterat nogle, der er det, der ting, hvor den er det samfund og endet sig og gør det svært og fullmede og fin til en plads, så du siger. - Du lyder til psykologens hjørne med psykolog i jernes egne hjernensen? I dagens episode kigger vi på begrebe nævvviversitet med psykologen, ullever tonning. - Nick Walker, som vi har nævvittet nogle gange, er sådan noget, der er vært en del bejersle skiveheder i forskning, som man på en dange til, kan man se, til det sexistisk og resistisk antal, så som en lajser lidt i forskningen også. - Hvor kan man se folk til at tristmele, at det er hårdt i området, og så en ting? - Jeg synes, det er det, der synes, der er mange, det er så en ikke voreg, at komme og selv med en godt eksempel. Han er jo selv homoseksual, og han siger jo af hele. - Det er helt betejendelsen nød i vigtgend og nød typisk anlige, pangdank til homoseksual og heteroseksual. Det handler sig med om, at gamle dage ikke også, da hedder man de normale og de syge. - Hvis vi havde, som en kunde de to katagogier, og ting i, og det er virkelig en det, var spiktingning, som man begrejt siger, de begrejte, hvor vi har lige nu. - Hvor imod er det, var homod eller det, var homoseksual heteroseksual, det egentlig bare, igen, der var det, der var man egentlig også bare, det var gennemt, homoseksual, der har man det, men man er med sexualitet. - Det var nød, det var gennemt, og det var typisk i virkelig en af den samme pangdank. Her har vi to begrej, hvad der egentlig bare siger. - Det handler ikke om, at man må måtte lukke nogen eller syge, det handler om at være en del om eller en del om, og jeg simpelthen klippte til børsmodel. - Nej, det var, var man kan se, at forskningen og psykologien syge og trene, som viser, at vinskablen bliver skævvreden progrunner, det er, kan man se antal, som man har. - Det er jo for eksempel, fordi at næsten alt forskning eller alt forskning syge er et trijø, så udgangspunkt i DSM, er så der markant kan skade diagnosesdien primært og leder os i det et EU-pengisk eller det internationale. - Og der er jo kategori over sydom, det er jo helt existensperadelsen, fordi det er diagnosesdämmer. - Og det er jo øjeblik, du liksom t forsker i det, som sydom, det var det, det er jo en på tidligere. Ja, men så bliver helt grundantalsen og helt språd og helt forskningen i sin ved ind. - at det er sygt om. Den pandanen er med med hummusikensualitet, som har forsøgt at lave omprøm - - genom terpige til det. - Ja, lige prøv at se, at du tenke lige dag. - Ja, det kan se det over sinne for at adfærdes til at pige, hvor man prøver normalgør. - Vi hedder det autistor. - Lige præcis, det var lidt denne, jeg tænkte på, at jeg plejer at behæve det. - Lige præcis, som man. - Som stadig blev underbeviset i programmer og så nøjse til. - Ja, vil gøre for færdlig synes jeg, men det har jeg også skadet om. - Ja, på sig lidt om det. Hvad er det, man forsegør det, og det er jo. - Det er faktisk en form for adespis til første tapi, som udspringer - - er det samme sted fra jeg tror, nu må du tage mig bruge. - Man så vil du huske, at det er den samme mand, som var med til at opfinne både den adespis til at pige mig bruge til at - - skulle i rettæsse det hummusikstøl, og ligge med dem af al et adfærd. - Og så er den her, at jeg plejer at behæve det annalder sig, som man bruge til at - - normalgør altister. - Det skal se lige sidste meget, at det understrage, at der er både en gamle version af det, - - som hvor man simpelthen næsten slår morfinger, hvis de gør noget for kært eller skælpen ud. - Er så var det handlød om god gamle dag, sted ved. - Ja, den er lige en lagtid af sin marmunt i Danmark. - Hvad er det i Danmark bruger, men ikke så meget med en D.K., i så andre landen, der kan du stadig finde den. - Og du kan stadig finde spørg efter, at den var det handlød om og normalgør. - Simpelthen i de nyrvision, så er det jo meget mere, noget mere belynden. - Go op først, lægge, så er det jo lidt stor god, så er det en med klappe og kram og sådan noget. - Men hvis man for eksempel kigger på pensum, så bliver det ikke de fransierede. - Sønnelig de mere gamle modeller, og den nye modeller, og man ved den gamle modeller er, - - altså den, hvor man, altså, det kan næsten sig selv ikke også, hvis man strafer børn for op først, - - sådan som de nu gange er, så kan du endnu, at man bliver svært traumatiserede. - Og det er der også en masse forskning på, at der er mange soudtistet og udsæt for den her form, - - for at få ad først derpige, som at begynde send morf. - Har det rigtig toligt? - Hvad er stapt? - Og så er det jo lidt forskellige syn på, så for de har ting inden for neurodiversitet beveelsen. - Hvor du siger lidt om det? - Ja, hvad tænker du? - Nej, jeg tænker det, at laver sådan noget tag for eksempel, det er med diagnosen. - Har man stadig ikke brug for diagnosen, så kan man her, og til smækkenen forstyrle sig, er jo den kliniske diagnosen. - Og her er det med enige, at her er par lalt til neurodiversitet. - Tank i gangen? - Jeg tror der er to problemer i det her. - Og det er en de fejs, der starter med behandling i bogen, for jeg synes der er så stort. - Problemet lige nu er, at vi funder med en tale mangler, et brug, til at beskrive de hernede ledsjerner. - Vi har simpelthen i kronen. - Så på den måde sig for mig ikke, at ikke en mening og kaste de diagnosstiske begraper ud. - Simmen, fordi vi har simpelthen ikke språ til et tale samlinger i. - Og det går ikke. - Så kan vi jo ikke have en samtale om tingene. - Så på den måde synes jeg, at det der skal ske, der er vi måske skal udfase de her begraper, - som artisme eller ADHD, bordaline, bipolar, alligeer ting, over en overreage. - Det gør vi om mange år, 23 år, 4 år. - Og vi skal måske samtidig også om definere, hvad de har begraper enkelt betyder. - Lige som det skete med artisme. - Det er jo det jo tidligere gør os, at en artisme af det HD, det er sådan allerede nu sådan en offentlig samtale, - som man har bordaline eller skal tilfredning, for eksempel. - Det vil sige, at der er allerede nu, at det ikke er det, det ikke er det, jeg sige. - Blar jeg på foran i samtale, ja? - Allerede nu er det været sket i sådan omkaldt fattring af, hvad de har begraper enkelt betyder. - Og det tror jeg også, skal ske med artisme og andre diagnosstå, og så skal de ske højere grad med begraper og sortisme. - Ja, det er jo også noget traumatiske, der er nu sidde jeg om selv, og laver udredning. - Og jeg tænker at som traumatis, det er jo det, der gør, at man får den hjælp, man er på hoved for økonomisk og andet størte målhed. - Det er deneste store problem. - I er om mange oplever, at de bliver loket i et fællesskab, som de ikke til, at jeg har været et del, - hvor en ordentlig udredning selvføggelig kigger på nogle af de ting som enlig fyller mest for mange, - som jeg er jo enkelighed, tristhed, - når der er en identitet, og så dem, hvorfor en grund i overskikte, hvad er det egentlig, der fyller, - hvor er det udfordringene er, hvor mange af oplever, - så du var ind i partilie, det er jo ikke selvfølgelig autisme en iser selv, som behøvet, og hvor er problematisk. - Der er jo til legse udfordringene. - Ja, hvis, hvis, faktisk, man måtte tage, at det er hovedigt, og synes, at det er en lutudligere, at det er jo af, - at det er jo relativt neutral af et færdsbeskrivelse, så det gør ikke undervulger op mærksom. - Der gør undervulger op mærksom på noget, som andre minutter skal være mærksom på. - Det gør ikke undre ikke at kunne sidde stille. - Der gør undre at blive tvungert til at sidde stille, når du ikke skal sidde stille. - Og det synes jeg er ret vigtigere syssen, er det jo med mange, at de her er i ser af det hovedigt autisme, - at selv de er affærds med kører, som man de ikke nostæser ud fra, er jo så selv ikke nødvendigvis mærdefulgt. - Det er ikke smertefulgt og ikke her en ser alle god social ræder. - Det smertefulter lev i et hyppersocial samfund, som vi har i dag. - Det havde vi ikke i Stenjælland. - Det er stadig som var chernere i en bygget til at være et stilende samfund. - Vil jeg også noget undersøge rigtig meget på, hvor man bruger det kontrast og sier. - Og hvem var chernere i en bygget til? - Både sammen med bygget til at leve til Stenjælland, hvor vi leder små klænder og træde før mennesker. - Så siger jeg ikke genst en etligt. - Og det var de sammen mennesker, du leder med hele ledet. - Og der har du set ikke brug for at have sig skabe socialt i under til hele tiden aflæs og forstå og nys sociale koder. - Det er lidt mere, ligesom gråd din kærne familie hele ledet, fordi du er så tunnet ind på andre, - så man er helt ned på nævsystems nivå. - Så det er inden for at se, at det er den tjusielle indrætning vi har ledet af de moderne samfund, - som i virkeligheden er det, der gør at de har forskellige nye kognitive funktioner, bliver et problem. - Og kommer til at skabe ledet til figtig stresser os, og så skabe det skærm. - Så stresser jeg heller med jer, og så skabe det skærm, og så ligger vi der. - Ja, og så skabe det enx ledet. - Nu var det selv inden på enx ledet før. - Rigtig mange, der kæmper med angst, der har jeg også selv gjort haft generalitet af angst, helheder og panikangst. - Men hvor jeg også får noget af, er for mig handler der om, at det kommer for trauma. - Kæmer sig med fra, er jeg følge mig for kært. - Jeg fagere hele ledet. Skolen var et helved for mig. - Kæmpehælder. - Og der hjemmer det også rigtig svært, fordi jeg ville forældre. - Det er rigtig svært ved at passe på mig, til at se ammer, fordi de ikke viste jo endtisk udrævden rette omsov for mig, - fordi jeg ikke passer den. - Skablige snygspiral, hvor jeg blive mere mere enx ledet. - Men hvor man siger, at enx ledet bliver produkt, er mine andet ledet. - Ja, og så vi var inne på, at det er en bevægelse, det er tattid, præler måde enlej, samtlige samfunnet. - Og så har det også været en del kritik fra nogle som er bekymnet, fra næro diversitet, partima, kan man se ikke. - Og det typisk er, at nogle siger, at man er det far for, at man rommer til sig af det lidt, at en kritik er, at man har man alle med. - Excluderer man dem, der har det rigtig svært, at dem der klarer sig godt, som er fortaler for den har bevægelse. - Excluderer det med store større, der behåver for eksempel. - Nån er bekymnet for, at man er den nogle biologisk eller klinisk aspekt, der som vil blive nede tunne. - Det er nede tunne af det her. - Den kan du omaltte. - Jeg tænker det rigtig vigtigt, og jeg tænker det selvsnød, jeg har selv blevet meget klover på, at det sidste påver, at der har deltidet det batten. - At der er nogle del mere, som ikke kan overvindes, mens man må navigere i. - Semmer for de er det rigtigt, at grundtanken i nøge diversitet er en parament. - Det er stolthedsgørelse, det er, og lige så måsige, jeg er stolter, hvad jeg har, og kigge på de positiv side. - Det er jo klart, når man gør det, kan man enden mere romantiserer. - De to tingelige kan tætter, hvor en anden, og jeg tror, det er svært ikke nogle gange end der. - Og det er, for tror jeg, også det er meget vigtigt, at jeg også er en sidsteer på, at det er faktisk også nøgret realisme, der er begraget for det, at de mange mennesker har realistøget i behov, og har, hvad elleproblemer. - Og det ikke må blive overset. - Og de to ting bliver nødt, men de bliver nødt til sammenkysstæt i de to ting. - Og eksempel på romantiseringen vil jo så, at man taler meget om de styrke, for eksempel, man taler meget om, er det god, det er som en superkraften, man er typofokus, som virkelig gør, at man kan udratte rigtig mange ting og have et autism, og har man en særlig egen næste år for de, og så er det en anden. - Ja, er det en så ræssende, man kan hyppere fokus af på. - Ja, og det er jo nogle rigtig betætter. - Men samtidigt, så er det jo her, alle er spektet af med, og det er også udfordringer for bund med dem. - Og det er simpelthen bare vigtig, at den er vigtig af de to ting samtidede, udner endeligt enel og en annen grøft. - Og nogle gange sig ender man bare i en annen grøft, sådan er det bare, men så må man bare husse selv på lige og grav sig selv op og komme over den annen gang i mældem. - Og det tror jeg, at vi er kån. - Ja, så tror jeg, at det tror ikke, det noget, man kan overkomne, det er simpelthen, at vi er kån. - Ja. - Så sagde du også det her med, at man kom til at. - Det kan blikse, kunne derer, at dem, der har det dårligst, og det er egentlig både rigtig og forkert. - Og det er det, vi har jo sig i. - Fy det er rigtigt, at dem, der har det dårligst måske ikke nede, vi skal spejle sig selv i den her, at folk, der måske ikke har noget sprog eller er mentellere til det. - Altså, vi snakker at mennesker, der er brug, hvor man skal støtte det på hov, fyrtidtimer i døgnet eller hvad er det rigtig meget støtte det på hov. - Og som, som er fornødt at gå under alle forskellige forhåmmere for samfundprængler med, vil det have det rigtig svært. - Og der kan man sige, det er vigtig faktisk af fruhus, på det sådan noget jeg selv er blevet klover på. - Og jeg har selv lidt blind på det, der er startet med nu jeg selv, sådan relativt ville fungerende værefølgelig. - Altså, jeg har haft det rigtig dårlig medt liv, men nu er uddannet psykolog og ekstern legter at forfærdre. - Så på den måde så har jeg fungeret nogle lunden. - Det har jeg også i. - Men det er rigtig, der er nogle som simpelthen i sammen. - og mange med meget svært at tidsme, som aldrig kommer til at møde - - og så kommer til at lege beskyttet liv hele lide. Man kan sige på den ene måde, at hvis de ender mere - - og hvis vi ender mere udvandler begrever så meget - - af de miste deres rætter og så det et problem. Det ser vi også lige nu, men det er mine af høj grad ikke - - og nødvendt universitetsbevelsen, der står for det. Jeg mener, vi nu har et et samfund, som sker nede af en regering - - som sker nede på støttebehov, som de skal mere mere nede på specielt området - - og begønere at fretaje mennesker med det ikke, når så deres hjælp. Fordi at den begønere snak om, at det bare - - almindeligt mennesker lige vil komme nu. Det synes jeg, at jeg føler, at jeg er en politisering af - - nødvendt universitetsbevelsen. Hvorfor hende er det en bruger den, som unskøldinger til at gå ind - - og fretaje en nogle bruger det hedder - - for mennesker, nødvendt universitetsbevelsen virkelig - - det måsette der er understøttet i de her mennesker, bruger det hedesbevelse - - eller demokratisk rettidig. - Gæser mig af mening. - Og nu, når du siger, at jeg må missbruge det begreppe, så kan vi - - til at man endtingsmæss, synes jeg, at det er - - en del at snakke om at folkbynne er proprere - - og proprere det i tids begreppe. Og det bliver sådan børsword. - At så bruger man det. Og så leger det til mig, at man et muligt ting, som man ikke er - - brat i et tid. Og da synes jeg også, igen, den går pandand til recovery begreppe. Så mås jeg have samme diskussion. Er det, at jeg selvom man siger, når laver vi recovery orientert præcis - - og så er det englige en sparr øvelse? - Ja, jeg fik set et eksempel ikke. - Ja. - Hvad tænker du dem? - Jeg tænker det rigtig, at der kan ske en app-motion af begrebet - - hvor det begønede, at vi bruger på modet, det englige ikke var tænkt. Og begrebet har været forstart, når jeg var tænkt af Juli Singer, - - andik Walker og er også en det her Robert Chapman, der skrædet - - i den bofondungere siden, som er lige simpelod nogle af de primære stemmer her - - i faldet og i Lisebett Redolskie, som er en austrat forsker - - som anvender meget, hun bruger faktisk også særkmet - - og bruger lige så meget anlyseret, at det er ud fra sådan en kulturkritispeaspektiv. Og det er, at syke et srigen på mange måder, at vi er at prepogere det her begrebet. Og det ser at både nogle god ting i og nogle lidt problematisk eller - - på den selv problematisk ting i. Vi darne grundlægne godt i at vi begynder at italsit det - - som all mine menneskel for skælighed og ikke sygt om. Det er en af kærnefodsetning af Nødvester, det er en af grundstændende - - og jeg ser flere og flere syggerater og psykologer også, som lige simpelthen - - er det her sprog til sig. Og det er rigtig godt. Men der kan også ske en sådan en udvandning af begreberne, hvor de bliver ufærdige - - og det bliver meget sådan, at jeg skrev en at tigele til information - - her for nogle uge siden, hvor jeg kalde til pushinuse begreber. Det bliver sådan nogle, og du lidt andre lede, så der skal der også være plads til dig. Bildgid ikke er forkert i sig selv, og det har også væk de her af fokus på noget, kan godt være rigtigt. Men stadig ikke måske ikke være, er helt billede med. At hvis vi lige så bliver det bliver for meget sådan pushinuse begreberning, - - og det er bare handler om at rumme dem der er lidt andet ledes, - - så fjerne er vi blægget for nogle de større samfundsmässige kritiker. Så fjerne er vi blægget fra for eksempel noget af det, og undersøger rigtig meget på - - under noget der hedder kognetiv kapitalisme. Som en i grundlægne handler om at sige, okay, men hvorfor er det, - - de her forskellige jernor bliver gjort forkærte, og lige præser en bare arbejdsmarked længere. Og der er, hvis man kigger på, hvordan arbejdsmarket er udviklet siger de sidste 100 år, for eksempel. Så er vi gået meget fra sådan en klassisk kapitalisme. Det skal lige sige, at jeg kan kapitalisme snakke af ægisen, som en politisk ideologi. Hvor man sagt kommunismersnød, vi snakker der om det, som sådan en år, - - den er forståelse af mennesker, som et menneskysyn. Og så må vi det indrette, vi lever et kapitaliske samfund og sådan, at det er bare. Men for 100 år siden, så var kroppen den primæ arbejdskraft. Når det væder, er det været faktisk næsten helt mennesker, den ser historikere, - - så vi har været i marken, vi har været ud af laveting. Og vi skulle have stærke muskler og affølgelig vær. Og kunne være ting og altid noget, og det er ligesom, at den primæ arbejdsbegraft. Det der sker i serføfter, efter anden verden skriver op, - - i serføget med halvjærserne og fjærserne. Det er, at vi egentlig hulstindig omkaldt færdre, hvor samfund og hvor arbejdsmarket. Der gør et lipseligt plæk konnaetio-resurser den primæ arbejdskraft. Vi skal ikke længere med arbejde, vi skal arbejde syvigsektorn, for eksempel. Der er et godt eksempel med styr i deser, for eksempel. Det er deser, de er uge i følsesarbejde rigtig meget til det lever. Så føler de også meget vigtig arbejde bagvsenen. Men meget til det lever det også stå smil til publikum - - og faktisk endet reguleredes alt nævsystem, hvis der er to bulæns, for eksempel. Sådan om de i bange en vigtig del af der arbejde, det er vist ikke af bange - - og alt er, som det skal være. Her vil jeg sige, det er følsesarbejde. Der er sammen for en computer, når du skal sige, at jeg styrer på storming det data - - så det konnaetio-darbejde på nævmåeden. Og hvis du er pædagog eller hvis du er, vil jeg vil støtte. For eksempel, så det er rigtig meget specialt arbejde. Og det er egentlig det her, det bliver de primære arbejdsformer, vi har. Det vil jeg også sige, hvis du et passer ind i det sin moderne - - og det sin moderne arbejdsmarket som er styrer den konnaetio-kapitalisme - - så fallder du meget hurtig uden for, så bliver du meget hurtig ty. Og der kan vi også se på i gamle data, for hundre år siden, der snakker vi jo - - i meget psykisykter, men rigtig meget fysisk syd om. Og det var kropende der gik i støkker, når kropen gik i støkker, skulle du arbejde - - når du kan arbejde koldtjenpengen. Koldtjenpengen så godt det gældt. I dag vil vi få skubbed hele det her over til syge og trin. Men det er egentlig det, der er gået i støkker. Det er noget konnaetio-gerøstøkker. Så kan du arbejde og når du kan arbejde, så ender vi inspireret - - kan du fungere i det moderne samfund. Og i virkelige kigget på de præb misser. Samfundsmässige præmiser, der siger, okay, men er det færre, at vi har skabt - - altså man kan samle lige med fysisk arbejde. Der har vi rigtig mange regler for at du må kunne bare se, og så meget. Du må kunne, hvis man sagde til at arbejde, at du skal bare - - halv træskilotong, sten hele dagen. Hvor der nogle der ville kunne gøre det, er der der måske nogle få der ville kunne gøre det. Men der er rigtig mange, der simpelthen ikke vil have de fysisk kompetencer til det. Det er en i at skede under den kognitiv kapitalism, der er der blevet røget over - - til mentale kompetencer, intellektual, emotional, social - - hvor vi bliver folkom og ku, og simpelthen er hej. Vi krever folk, at de har extremhøj af de her kognitiv kompetencer. Udennede vi rigtig har stort opere af folktider over sig. Det her er ikke noget, alle mennesker har. Det er rigtig svært at være rigtig socialt anept, eller hvad det hedder. Det er dyrtig. Det er noget man kan lære, ja. Det samme emissionsregulering og styring, jeg har selv ødeligt meget, de seneste borbelig stramer, bedre, kognitivt eller socialt. Emotionellemingen til det rigtig meget, men det er rigtig hårdt og derhænd. Der er mange, som ikke har de kompetencer. Det har vi glæmmet at stoppe op og ting over som samfund. Det er faktisk ham Robert Chapman, som jeg snakker om, han har skrædet en bog. Det er det, det er det primære, at han lager sig. Det er derfor folk, at det bliver gjort nøg, det vil gænte. Det simpelthen, fordi at vi skaber krav og forventninger og fordelt, nemindlig borger, der er, altså til deres kognitivt kompetencer, der er så ekstrem af flere og flere bliver gjort nøg, det vil gænte i den forstand, at de ikke længere passer som det han egentlig samfundet. Gældig mening? Ja, det gælde så meget mening. Og derfor er det rigtig godt, at man tenker lidt andet ledes om kring det, og i dag så har man nogle rigtig mange firmer, som man indiserer, og tilpasses arbejdsplads i forhold til nævrigtigere vejgænte, så det kan være der. Så du siger, men samtidig det, så er det nogle, der er taler, er det nogle, der gør, der kønne for profiten skøl, er det, man bygger når taler om at nogle steder, så bliver nævrigtigere vejgænte udnødt, for eksempeligt teg industret, fordi de faktisk har en kæmp afudn af og ressouriske kapacitet til at udvikle software og all muligtig ting, som vi ikke lærer i høj kurs. Så der skal være ved løs, der skal vi jo også op, så det er ikke. Ja, vi skal have mærke, som på det. Jeg oplever det ikke, som et stor problem. Jeg oplever rigtig mange rigtig glæde, for de jobs så nødt op. Og jeg oplever ikke, at det bliver udnødt af de blødnød. Nej, nej. Ja, det er lidt bare om. Og jeg tænker det ikke, det er et andet mærk, hvis jeg ikke er. Men det er nogle, der er det ting, som igen, det er med at probleere et bekrepp, og ikke er at dybten med sig i det. Men problemet gænte handler om normaliteten. Det er der problemet, fordi vi tror, at det bliver normalt. Er det skulle være på en arbejdsplads, og skulle han tere. Er det bare det, jeg gå ind? Inget ting, jeg synes, at sørgerstige forhold i skolen, det fandt jeg ud af, at det var simpelthen socialt. Det var frikvaterende. Jeg troede, at det var dumme, og jeg så så roblende, der er rigtig mange roblende, der troede det var. Det troede jeg langsig, at jeg begynte at behovede flere gange, for jeg trodde ud, som jeg havde, fordi jeg fik det så dårligt. Og så begynte jeg, at jeg begynte at have den online-hoef, hvor jeg sat der hjemmer to fagne. Hvis jeg kunne sætte den halvvittid, og jeg kunne som en lave, de har opgave op den halvvittid, hvad der stod, det skulle tage. Og der giver det op for mig, okay, det var faktisk ikke. En selectet, der var problemet, det har jo ikke ret, at det var hendet for mig, og med motion-strækulering, og det er kunne være social sammen med andre inklasse. Og det var der mit problem, lov. Men vi har gjort det her normalt. Og det er der store problem, det er, at vi har gjort det så normalt, at du skal sidde inklasse med 25-30 mennesker. Vi har gjort det så normalt, at du skal kunne lyse rigtig mange lækscher bare en hånd. Vi har gjort det normalt, at kunne være et tanset på på det mange, og kunne havet en hel masse på immasnelen for mission og socialen for mission, som hvis du bare kigger i at gå 100 år tilbage i tiden. Det var en helt andet mod indretter samfundet på. Det virkelere en det, jeg oplever, som det største problem, det er det her normalitetsbegreb. At det, men er, vi har så ikke nok kritisk fokus på det. At vi har simpelthen forgået ting nummel, som ikke er nummel. Det er ikke gennemstsnittelig, vi kalder det her ting. Det ville være normal, at du kan slå tungsten af 25 kilo hele dagen. Det er ikke normalt. Man kan ikke have det, fordi det er ikke nogen i kante. Men der er rigtig mange, der ikke triv sin. Selv mange af dem, som ikke måske har en diagnose, og betejerne sig selv som nøg, det vil gerne. Det har det også rigtig. Det er svært under de buverne rammer. Det er de første børn, som har det super fedt i en skole med 22-liggård, og larme hele dagen og langs skole dagen. Så det er virkelig en handel om, der sker politiske beslutninger, og skru tænbåde op og sparflærdstede og skru tænbåde op og sparflærdstede. Så igen måske pejde til kapitalistiske præntiver, der handler om, højere, vækst mere, mere, mere, mere. Jeg overmer sig, og så er det stuet, der er det, der fungerer i en klasse for altister, der fungerer også for, der det kan være. Det er en måde, og man takker, at det er også kærnet, at de her ting er på et spæktrum. Lippesys. Men så er det det du beskreuer, der er i folket, det er nejens historier, hvor det fungerer fra dig, og du gik til at pludselig få toldtaler, når omstandet, når man rigtig, det ser jo lidt om, hvor virke de sushumene omkring en næro, og de fallstætter det er. Hvor store kan man se, hvad er den, den nu, hvor er den stadig, du får næro, de vores desbivelsen, for står vi her, hvor, hvorfor en vej skal vi gå? Nu er jeg velet sammenstæt, som vi starter, at vi står i ulyver afføgningsrampen, og måske først lige kommer det gange. Jeg synes, det er faktisk noget, der som jeg har opslutt om en bog med, det er jeg, at kigger frem og siger, hvor hvad skal vi gøre her fra? Og der er vi jo så heldige, at vi har rigtig mange andre minoritetsbevældser, at kigge på. Så i virkelighej, så skal vi jo til at lære dem. Det vi skal gøre, er vi måske, som det første skal være gange mere og ender språet. Grundlæggende siger vi, at vi kommer væk for det, at du vil ge serende språ, altså vi kommer væk for det sygelige ordende språ, så handler det om, at vi skal insistere på, at der skal mange flere nøvete, altså for alle først skal vi høde gøre det til en tentativ, vi stolter det af. Problemet er lige nu, at vi en gang er der, altså det måske det første, der vi jo hødes af folk og hødes af, her begraperne og forståelses ramme til at tænke sig selv, som en minoritet, der bliver underdrøgt, lige nu er nogle normalitet til de ale, som vi ikke har nok fokus på. Fulstet en lille mkvinder og hhummesikstøjlet og så, at der har gjort det gen tid. Altså jeg måske ser i forhold til kvinder og hhummesikstøjlet, da der de jo hele ikke, altså, slager og sår det, altså en et nisk myndetet, da der var der der var et tydelig underdrøkkel, så man i ser med kvinder og hhummesikstøjlet og måske ser med kvinder, da der er spavnet no-malt, at i hvors nogen der, og det var at det menede, ben jo også helt tilbage i 1800-taler, det var jo, der var jo bluelovisk i forskilleden i melden, og så kvinder var jo det svære køn, og det var bluelovisk bevist og sådan noget. Der var jo stadigvækten her i virkeligen patologisering, eller varvækten en biologisk argumentation for, hvorfor kvinder var svære og hvorfor de ikke passer den. Det var ikke måned frejensnægget om hystere i. Precis, jeg men jeg, det, og skal jo også rigtig meget med bogen, før det hedder man også drab tomeni, som man diagnoser for slager der på forsøgte og flygte. Det var en psykiatisk diagnosen på det, på slager der forsøgte og flygte, fordi det var jo fulstændig i mod slagens natur og flygte og flygte for sin her. På den måde så har man en lille en brug psykiatrien og diagnoser historisk set, igennem gennem mange, mange år til at sygelig gøre den form for adfærd, som en mændte var for kjert og siger du selv hystere i. Ja, men det var den diagnosen på det på kvinder, som fik det rigtigt dårlig i at leve under sådan en del i Victoria-ske England. Men de fik jo en okdårlig, fordi at de forvendninger der var til en vejk stræmt høj, og de lide et brug stresset op og samtidig extrem kedelige liv mange af dem. Og det er en lidt det samme semirakommentere for at snungere diagnoser, som i ser Autism og ATH-de, de vi bliver som en forsvinden for at diagnosystemerne, en lidt ligesom af homoseksualitet og transkønlighed, blev fjernet her for hende og altid i svært et 10 år siden og 13 år siden, og siger, okay, men de også stager os betagen, så for nogle der afvede for samfundet, som man har gjort til, når syglet igennem diagnosystemerne, og så man får det fjernetfide, der har været en minutetsbevelse, der simpelthen er en systemet på brug her, det her er ikke sygt om, det måder, hvad andre har lødes på. Og den måder, den er minutetsbevelse, blev stykke på, det er været for flere stemmer derude, hvis det mener sig, okay, vi skal mere lidt at tourneute og begyndte. Vi skal omtale dem som mannietitskategorie, vi skal simpelthen her, det er til at skrive om det, som mannietitskategorie, ligesom vi omtaler og homoseksualt, så mannietitskategorie, vi skal have priser, der bliver udgiddet til nøgtebegyndet, at ligesom vi har, at vi skal organisationer og foræninger, ligesom vi har med feministisk og feministisk foræninger, der hjælper kvinder på forskellige måder. Så det er virkelig en det, der er fremtiden i min optik, der vi skal tage ved lærer, de andre bevelse siger, kan man nænke, vi omset det til den nøgtebegyndte minoritidsgruppe. Ja, det er så, det er mange afspektere af det her ting, og nu arbejder jeg også som cykler til at pøtte, og lave udrændning og den typen ting, med at man er meget intenseret, jeg har mødt at finde stærforskning i, for de har bevelsene også. Og nu så er lige det bare en båt, der kommer fornårsind neurodiversity-statis handbook, så det er jo en handbook, og det kommer jo, og det er jo så typisk, når der har været nogen forsning i gang, det er hundbører, kommer et ud. Så det er jo interessant at se, hvor forsningen står i forhold til TAP, og så du nantilier jeg skrev en tekstalt, og jeg opstår med, at nogen af de her ting var et tykstis inden med, man har et end tilgang til den neurodiversity-affirmative praxis. Så må jeg bare i. Og det er jo lidt et nyt, men, hvor man har en tagepøtisk tilgang, hvor man er mere optager trusseligt, den får normalisering, hvor man arbejder med reduceren, maskeling, den typen ting. Hvor kan man alle se omkring forsning i forhold til psykologi, og tagepøtisk tilgang og sånt? Jeg synes det er vigtigt, det er med at TAPI norsblærer neurodiversity, fordi og det måske også, det synes jeg er en uvane, at psykologiene er også med til at overtage psykologiske et trend, smart, sygelig ønsprå, og nu har jeg også en måder af psykolog, der snakker tit med hende og hendes kollegaer, hvad man kring, hvordan det var, der de lige som blevet uddannet, og det er jo rett vildt at se, de skifter har været inden for psykologiene en TAPI. Og man slet ikke snakker om sygtom på samme måde, for en generation siden, og det gør man i dag. Og virkeheden, om man snakker nøgereaffirmative, så kommer man mere tilbage, til det man gør en gang, hvor man siger, det er nu forkoset på trivsliv, vi forkuserer på, der er i virkeheden, men der er en du har det også prøvet på, og beskrivede din problemer, ud for din egen begremer, og ikke ud for nogle psykologiske kategorier. Men det betyder ikke, at man ikke kan bruge det i samme af tilganget og arbejde med depositionen og angst. Der er ikke en af særkens. Men hvad er det på kronentivt TAPI? Ja, lige becis, men min optik, så har det betydning, at man forstår alle de andre ting, vi også har snakker om her. Ja, det gør det. Ja, vi skal tige at råne af snakken. Ja, det synes jeg, det er en god snak. Ja, det er mange ting, vi kan snakke om. Men hvis vi skulle råne af på nogle ting, så var det femtidende, kan det her have for prøvrønne. Du har selvskrevet den en meget fin textpartispunkt, om så og om skam, og du nævnte det til, som prøvrønne eller fall, og det er et barn med. Ja, for eksempel, det er syld føler som nye universitetspartie, der kan gøre. Det er jo den her sygtomstanket. Det var også noget de prøvrønne til en. Der er rigtig mange, når de får barn, som prængede at en måde, har det rigtig svært af en mistriveslød. Så får det det sygtomst med kælpev, så bliver det en af de fejste stort sorg. På de, de tænker, at de nu har et barn, der sygt. Det barn, der er meget sygt. Måske nogen kan ikke lave, kan ikke adeskille, en dygt, er så en syggeligst eknotisk, og så tænker de jo, det er lige så meget i barn, der har, hvis jeg siger kraft, det måske lidt voldsom, men det er beteslæs, jeg sige, det er ikke også. Og der kan man tige, det er jo oplødet, det er, at den her sorg faktisk kan lækse, som en henne i med en barn, og et falderne, på de, at barnet kommer til at blive et objekt, der simpelthen vækker sorg i falderne. Og det oplærer barnene. Altså, barn er pissentelig ind, det var jo fordi nemlig imensjonelt og socialt, de ser de her ting, de mærker de her ting. Og altså noget selv oplædet også, noget jeg snakker med med nej en mor om. Det er jo, at for de, at der blev skreps nogle cirkler, er sorg, hvor jeg har det, så jeg havde det svært som barnet i går, så ville du ikke gjorde at klungede mig til min mor, men du vil jo også meget for henne, altså hun har også et menneske for færdning, og så det er falderne og mennesker. Så hun er meget meget svært, og jeg er rum, og jeg havde rigtig meget svært. Jeg havde det rigtig svært, vil du gjorde og univitelige trakser, men samtidigt, fyllt, hun havde også rigtig meget skammer og untrakser. Så hun trakser ikke, men jeg kunne mærke nogle så vart, og så var hun fraværende mental, fordi det var jo sådan en måde, hun trakser på, det var medtægler trakser ikke, være til stedet, det var jo nu, og så gik stadig smilig, og virksomhinter var nærværende, men ikke være det medtæglet. Og det op, det er børn, og så begyndes mig at følge det så rigtig ind som, altså hvis man ikke oplever de voksne, der er som barn, der er omkring en spejler ind og er faktisk nærværende, så kan man endnu mærke direkt ind som, og begynder følge sig rigtig forkert. Og der synes jeg, at nøgde vestitspartie med, hvis vi begynder et tale set, de er tænkt meget bedre, og et tale set, de svære følser, der kan være i et brandermistrius, så kan vi jo opnå op for, at de her meget meget giftige følser, ikke setter sig i relationen i mellem barnerfølger. Så jeg synes jeg er gode pointe, og jeg tænker, at det er et sted, hvor man kan hente op inspirationen for ståelse som borgerne også. - Måde. - Håbiser. Det tror jeg, det er centrale håb. Det er det jeg ikke er tænkt. Ok, nu er det tyt om stempelder, nu forlides, kan du kæmpe med det her. Til man siger, "Oke, det er i virkelændt, at samfund vi kan kæmpe i mod." Vi kan godt være en blikket ud af i stedet for en af, i stedet for individualisertet, så kan vi kigge på et opassamfundsplan, og sige, hvordan kan vi indret bedre rammer, der gør, at du kan se man kan tryve spæder i samfund. Jeg har plat titteret og afslutte de her episode med nogle gode råd. Hvad har du nogle god råd til, hvis man selv lærer nævv, de vil gerne til alle prøvretne? Hvad kommer der, Mæsa? Selvom det svært, så prøvt tænkte som en identitet, og prøvt tænkte som en unitit, kan det gå i. Prøvt tænker sig, ok, altså, det er det skete for mig. Det var faktisk, jeg gik dig hjemme en dag, at støve sude der rejnerne, og så hørte jeg den ikke vokers på lydbåning. Og han et tale satte nødvigende, som det visste en mindelige verden. Og så men jeg har selvsindt at kunne det meget befiniske mere, at være begadderne af det, og demonstrerere sig. Jeg har forstået det, men jeg findes social identitetet. Det er en etale, at min måde være, at den er ved heteroxokul, etro-nummer-tv. Der er ikke rigtig, at det er mindre tidsgruppe for mig, men det er jo ikke, at jeg kan forstå, at jeg er jo, okay, jeg tilhører den her sociale kategori, den her nore kultur, den her nore identitet. Og der er faktisk noget kæmpe for, der er nogle, der kæmper for mig. Og det er ikke mig, der er sygt, det er samfundet, der er sygt. Og det øjeblik, at den tankes slummer. Nogle gangede, så kan man vide noget intellektøll, og så kan noget ramme ind, følges med sig med. Jeg begunner ikke, at det er bare to, og det er stort to, det er vælde ud af mig. Og det var nok den, altså, det var den oplevelse, der vent hilsguden for mig. Der gør det lipselig begønere, at kunne se mig selv andet. Jeg kunne gøre noget simmer selv med stolthed, jeg kunne gøre noget træde fra med hverden. Jeg kunne gøre noget, og læg skamme fra mig. Så hvis der er et godt rød, så det er svært det her, fordi det er jo ikke noget, man bare lige gør. Det er noget med arbejdsnætget, det er det, du som psykologer, der ved jo begge to, når vi arbejder til at pølge. Det er det med hand emotional-insigt. Det er svært at komme derhænd, man gør det offentligt med hele tiden, og gå lidt frem til en tanker, og så går vigt frem til en tanker, og prøv vinden til en vigt frem til en tanker. Og det sidst kan det være, at den siger at klik og gæne mærkere af det. Nogle de ikke bare noget tingene mærkere af det i brøstene, mærkere af mæron. Og lave det emotional arbejde med sig selv. Det er nok mit bestråder. Og så køb min bog. Det er jo her, jeg skal lige tage og sige det. Hvor kommer den til at helle og hva når kommer den ud? Den hedder 'nøvrediversitet et andet syn på mennesker, og den udkommer på hans rejstles forlag, den farbbo, både hendvend til farbpersoner, men også til påverand og til nøvredyvigende'. Og så udkommer den ender 27. Den ved jeg glæder mig til at læse. Ja, jeg glæder mig den kommer ud. Og det var tusen tak, fordi du ville komme forbi psykologens hjørne. Tak for imitationen hjæns. Makrafinden er link til Oliver Tonning's publikationer i e-shownouts. Der vil også være link til andre relevante artikler, og nogen af den forskning og teori, vi har taget dem i episodeen. Delt og en befald gerne, hvis du kan lige det du hører, og skrive endelig, hvis du har spørgsmål kommentarer eller ønsker til termeret. Og så er det bare tilbage, og se tak til, at det har lytdet. Det ser det at præsborg. Hvis det har faget i ascentraser, kan jeg finde link til med information om det, det er emelang på min hjemmeside og i podcastbeskrivelsen. Højsk, du kan alt det finder mig på den fortrukende podcastplattform. Jeg vil løbe en et nyt ned i forskellige psykologiske emener, der der er taget ugerens punkt i aktuelle samfundsmejsige problemstillinger, og til mig jeg møder emekliniske verde. [MUSIK]