Metoder og tilgange: Neuropædagogik

Du lyder til socialt pætagogernes podcast. I denne episode dyker vi ned i den nøge pætagogiske tilgang, der forbinder pætagogik, med viden om, hvordan skader på hjernen har inflødelse på kognisjon, følser et færm. Og hvordan man som farver person kan bruge den viden til at understøtte mennesker. Fordi så kan vi på denne noget arbejde med, hvad har borgerne af udfordringer, som personale bromen kan gøre noget ved. Og hvad er det, denne vendigt er kompensere for, fordi at den et enkelt mennesker simpelthen ikke har de kognitiveresurser til, at der kan arbejdes med det. Du kan blive klogere på hjernens opbygning, skader og funktionstap. Den neuropætagogiske analyset og hvordan man bruger viden om borgerne til at arbejde udviklerne, eller kompenserende. Du kan også med socialpætagog bruge en lambor, der med neuropætagogiken har fået nye redskaber til at få insigt i borgerne sliv. Som en livlig opnede dørenfuldtændig god, der skal i dæ og dæ, og der skal i dæ, under følelsen. Så forstår jeg hjernens skade, hvad kan vi så gå i noget arbejde med. Velkommen til socialpætagogernes podcast, rigtig god fornøjelse. Det her også hos os i hjernens skade selv, når vi definerer neuropætagogik, som praktisk anvendelse af neurologien og neurologien. Altså, når vi skal arbejde med det enkelt af menneske, så skal vi viden noget om, hvad er det der skat i det her menneske sjerne, og hvad betyder det i praksis? Så skal vi viden noget om, hvad det her menneske har med i sin livens røksek, personlighedsmæssigt og erfaringsmæssigt i det hele taget. Ben de jule er neuropætagogisk konsolenter, underviser vi subspecialist under socialstyrelsen, og har i mere en 20 år arbejdet for hjernens skade sendtede i Odense. Nøjepætagogik, en beskæft, jeg har jo som udgangspunkt med en raske hjerne, er vi skal viden noget om, hvordan fungerer den her raske hjerne og hvad er det for nogle funktioner, der ligger i det enkelte dele af hjernen. Det er udgangspunktet, så indhænder vi oplysninger på borgerne og meget gerne skandingsvarer og hvad der ellers er af særligespecialist-undersørelse. Og med afset i det går vi ind og afdækker, hvordan som hypothetisk ser borgerne ud i sin hjerne, hvad er der leder og hvad fungerer for sat. Er der stor forskel på, om der er tale om en med føgt eller en af hvervet hjernenskade? Det er blandt andet afgørende for, om et menneske er føgt uden en bestemt færdighed, eller de har mistet den undervejs. Det to ved et forskelige ting. Når det handler om en borgerne med hvervet hjernenskade og det kan jo foregå på alle allerede i livet, så har man en lede til en normalit liv op til at skade en skær. Og har deres med rigtig meget ballastmester, kan man se, fordi at hvis man blev skade i voksenalorn, så er der altså nogle funktioner, som kroppen kan huske. Den kan huske, hvordan man skifte ulle på en bil og hvordan man klipper hæk og altid af ting. Det er jo forskel på en med føgt og en af hvervet hjernenskade, at nogle gang behøver, om man ikke og tænker over, hvad man gør, for det er lagt ind i hjernen, som et spår og som en automatisering. Uanset, om man arbejder med borger med med føde eller af hvervet hjernenskader, handler det om, at indhænte så meget viden som muligt. Men ved med føde hjernenskader, kan det være en udfordring for til at bente jul? Ved de borger med hvervet hjernenskade, der har vi næsten altid rigtig mange led for aflige opløsninger, nøveloviske undersølser, nøveliske undersølser og skandingsvarer hinder vi ind. Og derfor kan vi jo være meget, meget mere præcis i forhold til, hvor er det den her skade, hvis det er en blooprop eller en hjerneplyning i hvert fald. Og vi har med de medføde at gøre, så ligger der øg og stillen skandingsvarer, der ligger helt og ikke ret til nogle nøveliske undersølser, eller noget andet. Der bliver vi nødt til at indhænte alle de satsoplysninger vi kan og hende i en pari for de porgerne. Og så prøv den viden, vi ved, der ligger renvindskabeligt i forhold til, hvor den hjernen er opbygget og hvad det er, der ikke bliver færdet udviklet. For social-pädagog Brian Lavinbo, har det tidligere været en udfordring, at fornåg indsigt i funktionsnedsættelserne, hos de borger han arbejder med i det daglige. Jeg savnede bavgrundsmiden, fordi at man framler lidt nogle gange, så står nogle gange står der i grad meget, og hvis man har en medfølgelig hjernskade, så er det ofte ikke så meget at gå ned i. Jeg er social- og Social-pädagog, og jeg hedder Brian Lavinbo, og jeg arbejder på unserværkstedene, som er et beskæstilset tilbud i unsercentrummetbyen. Som primært tager er mennesker med, så følger jeg med medfølgelig også, men også er været i hjernskade, og som ikke er i stand til at pesteriet alt min job. Han oplever, at han med introduktionen til nøg opädagogiken har fået helt nye færdigheder i sit pädagogiske arbejde. Jeg tænker det med, at man som går bag om adfærd, hvad har borgerne med i røkseken, hvad har borgerne med i historie samtidigt, men man også lige kigger lidt på, hvad skade der mennesker, hvad sidder skaden i hjernen, og hvad kan vi arbejde med i den retning? Så i forstager man foran bedre forståelse af, hvorfor mennesket er gære, som det går, så som pädagog synes jeg det er, at det er en langt næmer at rybe anden og arbejde udviklerne eksempeligt og kompenserende. Vi vender tilbage til, hvordan bryrer en lambor har brugt nøg opädagogiken til at arbejde med en både udviklerne og kompenserende tilgang til borger med medfølgelig hjernskade. Men først forklar binde jul, om nogen af de dele af hjernen, som nøg opädagogiken arbejder med. Vi tager ofte afset i Lurias Modell, pluk 1, 2 og 3, fordi at den er sådan relativet, at lidt kan man sige, at lille og forholdet sig til. Alexander Lurias var en russisk neurosykolog, der i sit arbejde introduceret teorien om hjernens 3 blokke og tilhørende funktioner. Blok 1 - innehåller vores basalebehov. Blok 2 - er vores sensor og måde at opleve verden på. Og blok 3 - er de beviste processer, der er blandt andet styrer vores kognitiv-ævner, som planlækning og reflektion. Vær blok har inflødelse på vores tanker og handlinger. Og hvordan viser mennesker opfatter verden? Så vi snakker om, hvad ligger der nede i blok 1, altså nede på hjernens derme nivå, hvor det er, vi har alle de basalebehov ligge. Og det er med bare trække været og spise og drække og desexuale og kule og varme. Det er sådan alle de basale ting, at der ligger der nede. Vi snakker om, hvad ligger der i blok 2, som jo er, hvad skal vi sige hele sensor området? Det er mit togisk området, hele sensor området. Og så er det området, hvor man hører, hvor man føler og alle de her sensor. Og det er nemlig rigtigt vigtigt, vi får holde os også til sensorne og sensorbejrbejrningen, som ligger i blok 2. Fordi, at forstyrelse i sensor området faktisk kan gi en udfordrende alfære hos borgeren. Fordi, at sensorne ikke bliver sammensat rigtig, og man får stå og ikke situationen rigtig. Så derfor så er det en væsne ting og tænke ind, hvor den er deres sensorbejrbejrningen. Det er der ligger i blok 2. Skader på sensorbejretet er vigtig at have fokus på, der det kan blive opfattet som negativ alfære hos borgeren. Hvis et mændeske værer sig ved at komme i bad for eksempel og hovedet ikke ønsker det, er det så, fordi de ikke ønsker og gå i bad. Eller er det, fordi de har sensorforstyrelse i forhold til, at det er simpelthen ubehageligt. Jeg plejer at sige, at har man de her sensorforstyrelse, så kan det, og komme ud under bruseren virkelig, som om det er nolde, der rammer en skrop, og det kan være rigtig, rigtig smertefuld. Det er det samme, det bebejringer og være andet, og det er det, der skal afdækkes, så man også ved, hvad skal man så gøre ved det. Så det er nogen af tingene, der kan også være det, med lys overfølgelse omheden, og ikke sælgen det med lys overfølgelse omheden. Et ting, vi andre måske næsten ikke kan høre, blive op meget skærbethus, det her menneske, som har de her sensorforstyrelse. Der kan være noget med lug, der kan være noget med smag, så det er det, der med at få ting indivituell for igen, best mulig, at komme ud. Lurejers block 3 handler om udvikning af penne laberne, jernens direktør, som bente jul kaller den. Jeg har også det, der er med ikke at overblive, altså ikke kastrotorager, og ikke at planlige sin næste. Det kræver, at der er personale, der er hjælper i en. Og så er det det, der er med ikke og kan konsekvensberejne - - altså måske bruge alle sin penge den første uge - - for det er ikke muligt at konsekvensberejne, at der skal faktisk være til en hel måge. I dag ved man, at panelarberne først er fullt udviklede i 25-30 års allerede - - og det betyder også, at hos mennesker men medføgt skade på panelarberne - - bliver konventionen altrig først i udviklede. Og borgere, der ikke har velutviklede panelarber, kan ikke vente det impulsivt - - altså, hvis man får en tank, så er det lige her nu den der vente position - - den er faktisk lidt derer. Man kan ikke udsætte sine behov - - så der er mig impulsivt, der bliver sent signaler fra hjernestarmende nivå - - eller fra det øde, område og frem - - og så er det vanske, at det udhører vansligt, at hemme sine impulser. Og det synes jeg, at man skal kigge på sådan, at man ikke kommer til at få derer - - at her, da er der en borgere, der hele tiden ved være på - - eller hele tiden ved her, mærksomhed eller splitter - - eller sexuell fixeret. Det handler om, at vi skal kigge på det her samspillig hjernen - - og prøve at forstå. Og det har sine betydingen for borgens funktion - - og også, der borgens har behov for - - altså ude fra kommende strukturer og insatser. Ben de jo præger på, at man med viden om hjernens udvikling - - bedre kan skredere syge en social pedagogisk insats - - for nogle skader medfører tilbage en funktion - - der aldrig vil kunne tillære os. Og man kan jo nemt få lede sig til, hvis man ikke får holde sig til det her tænke. Ej, vi skal også have lært ham, at det bliver bedre til strukturer og - - at han har ikke noget overblik, og det skal vi have lært ham. Og det bliver nødt til at forholde os til det her, - - at når panelarberne ikke er færdudviklet, - - så er man ramt på mange par meter, men i hvert fald - - i planlækning, overblik, struktur, konsekvensberening - - og også den sociale dimension. Og det synes jeg er rigtig, rigtig vigtigt, - - fordi at det skal have medarbejderne, medarbejderne skal forstå. Ja, men okay, det kan vi ikke træne på, - - men vi kan lave nogle kompetitionsstrategie i forhold til - - whiteboard-tavelø og i forhold til fæste strukturer og fæste rutiner. Altså det er det ud fra kommende perspektiv, - - der i stedet for skarbejdes med. Men det forner, at man har evner og kigget på borgens inde fra perspektiv - - og så tar ud fra perspektiv i forhold til det man ved borgene ikke selv kan. Og det er også vigtigt for syned på borgens adfærd, - - og at det ikke er med vilje det borgene gør, - - fordi borgene sier, for eksempel, holdt op, hvor du tyk. Og det er jo for de bliver nødt til at forstå, at der er ikke noget fil, - - der på man siger det, man siger eller det, man tænker. Så derfor arbejder vi jo rigtig meget med, - - hvor den, at personale skal takle den, - - fordi det kan ikke hjælpe, - - at man arbejder med konsekvens-pologik, - - fordi borgene lærer ikke af det, - - så det er noget med, at tage det ind og aflede og tale om noget andet. Fordi det er jo det, når man har panelausføstyrsor, - - så får man udsagen rottfursøgen. Jeg tror, at jeg har måske meget af mennesker, - - som gerne vil opnående resultater. Og jeg ved, vi har med jernskade mennesker gør, - - men nogle gange tre har man meget vande, - - har jeg oplevet, og man kommer jo ikke rigtig, - - nogen vejner, vi snakker babiskryt her. Det er ligesom sådan en bare mening med det her. Så er det netop godt at have en kalese, - - og få adgang til de her lede farvelige volderinger - - i kultest, psykolog-notater, egen les, - - for at få en bavgrund på, - - hvad der er en faktisk ligtig til grund for, - - og hvor skaden kan ligge jernens videre. Så vi netop kan tage rette ligget et forløb, - - og få en så god daglig dag, - - for vi kommer som muligt. De her skema har givet mig sådan en lidt værktøj, - - at holde og fastholde mig til, - - og samme borgerne, hvad skal vi? Hvor vil vi rejhe? Skemaerne, som brir en lambor fortæller om, - - tager udgangspunkt i all den ensamlede videen, - - og den har fundamentet for en nøge pedagogisk analyser. Der er en problemstilling kort og præcis, - - in udfordring i forhold til borgerne. Så arbejder vi meget med og kigge på, - - ja, men hvad er så den personlighedsmæssige eller favelige årsage, - - når jeg det kan jo være, og at han er impulsiv, - - fordi han ikke kan hemmet impulsere, for eksempel. Hvad har borgerne så og behov, - - og hvorfor en fælles favelige strategis, - - kan vi så anlæge her i personale gruppen? Og så arbejder vi med, at så skal vi prøve at implementere - - denne nye strategie og arbejde med den, - - og registrerende vejs i et ansel ure, - - og så vil jo eger justere, at det er den rigtige måde at gå på, - - hvis ikke så skrue vi lidt på skruerne, - - eller så laver vi nyt tiltaget. Sådan er vi går samme vej, men anlyserer på den enkelte udfordring. Samme med borgerne eller de porgerne, - - bruger man den nøge pedagogiske annelyset, - - til at opstille mål og del mål, - - for den enkelte fortæller bente jul. Der laver vi en plan for hver enkelte del mål, - - og bruger de de dagtiske overvejelse først, - - ham har borgerne læringsforsättninger for det her, - - hvor lang tid skal den her indsats forgå, - - hvor skal det forgå, og så videre, og så videre. Og så laver vi en plan der, og den følger personale, - - så typisk en fem uge sted, og så kommer vi igen, - - og så vil vi jo jo justere til, hvordan er det gået? Hvorfor er det gået? Hvorfor det er ikke gået? Det er en i meget, meget enkle. Men det er så enkelt, at vi kommer, - - som vi kan også kunne gå efter den plan, - - fordi det er jo ene det, det handler om, - - at det må ikke være mere avanceret, - - en alle kan følge den her indsats og registrer undervejs, - - så når vi kan se, at det er brugbart, - - og at det er hensigst medtier for borgerne. Der har man en noget, der er en frendring sikl, - - det er det her skema, som man kører sådan fem ures forløb på. Der kan være noget med over den mål, - - der kan være borgerne for sætninger, - - vilke processer kan borgerne indgå i og hammefaktorer, - - og det har virkelig givet noget, - - også i forhold til, hvor kan man justere skrue på, - - og hvor rammer man helt ved, hvordan jeg skulle overmålet eller hvor - - hvor man inden forsonens nærmst udvikling. Og hvad har borgerne på, for eksempelvis for, - - har jeg også fået et anden nøvet på det gode skabersplan, - - som er en sådan mere simplen, - - som man kan bruge på hvad borgerne, - - eksempelvis, hvis man har fem borger i sin gruppe. Så kan man set sådan en her op sammen med borgerne - - sammen, hvor vil du gerne hende? Hvad mangler du, hvor du udfordrer? Og nogle har ikke den sammenstyrt om sin sikte, - - hvad skal vi se, som andre har? Så det er sådan et samme spil, hvad man kan gå her. Er der netop at tale om et samme spil med borgerne, - - er det andet byn i nøvet pedagogiken? Først og fremens, skal man som social pedagog, - - afdækkel, ressurser og interesser hos borgerne. Det kan være, at parken godt kan lige være penetøret, - - og parken kan godt lige at hår den nye klipet. Altså det er jo virkelig brett, når vi kigger ressurser. Men det er det, fordi at så kan vi møde borgerne - - der i mange de tinger ved at mærke som på det. Så det er ikke sådan en meget fyrkant, - - men det er en brainstorm i forhold til, at han kan godt lige, - - at der er pæl ind i lajligheden, - - eller at håndvæsken bliver skubet ved og fra et af. Men skal lige have noget hjælp til det, - - men ellers kan han godt selv. Altså der er mange ting, og så hele det der registrer - - af interesser, de jo har. Målet er, at finde fremtil, hvad der er vigtigt for den enkelte. Og så rettelt ikke den pedagogiske insats efter det. Og med ugegangspunkt i hin pin her, - - og som jeg naturlig også er ikke noget navn på her, - - så har hun faktisk på tre måneder udvikles sig så meget, - - så vi har lige taget om det til morgenmede i dag. Hvis hun ved udvikles over den til et valt tænker, - - men for de, vi netop har hænskab til, hvad er der skit, - - hvor han ligger hænsjernskabet, hvor langt, hvor laver - - er hæns i ku, ding, ding, ding, og denne. Og har haft din med en unge forløg på at samme hænden - - har taget om, hvad er hæns interesse. Jamen så har hun eksempelvis nuvis den større, - - hvis ikke forståelse af, hvad vil jeg? Og det har vi egentlig hendes udfordringer. Hvis hun er passiv i, hvis du ser, vil du lægge mærk til hun, - - vil bare stå og være en del af rummet ofte, vil hun dengang. Hun vil være taget meget efter munden, hun vil ikke, - - så en del ud af andre mening, og hvis du taget om et eller andet, - - så vil hun også have lidt her samme mening, nogle gange. Så det var deres når man først du så over og så. Så kan man gå ind og se årsagen, - - eksempelvis for en følge af det her skamer, - - som hedder Növepädagogisk arbejdsplan. Hvad er årsagen? Det kunne så være, det er så her i medføg, - - de andre skade, der er noget frontalt. Laptor, et eller andet, der hun laver i ku, - - men hvordan støler vi hensere? Og hvad har hun at bare hov? Og så sen, som i går, det lyder næste for godt til, - - hændvene hun, så en smak og resten, - - men der er sende hun at gå hjem og sier, - - jeg har været godt lige hør, hvor når, - - at det er muligt, vi kan få lavet kaffemed, - - og smød. Ja, men det kan vi på fredag, - - hvad sig til fredag for mig, det er jo perfekt, og så gik hun. Og det har jeg ikke lige set i en gør for, hvad jeg ser. I det hele taget har brit en lambor, - - oplevede sit Növepädagogisk arbejde med den unge kvinde, - - som lidt af en solstrålige historie, - - hvor de har kunne arbejde. - ved udvikling og ny færdigheder. På en udflok er vi, hver manter. Bordende snakker lidt om, hvor de godt kunne tænke sig og komme hen. Og så er de valgt, de vil ind til byen og sjoble lidt. Og jeg er med. Og jeg er sådan lidt bevist ved siden af pine her. Og der er også andre med. Men jeg er så meget opsåværende på, hvordan, for jeg har ikke sæt indtager i bivere af hende som arbejds. Og så finder hun nogle øvringer, som hun er meget begrejset for, som hun kan gik til en ven ind i noget ven ind i kaget. Og så siger jeg bare sådan til, hende og tænker jeg ikke over det. Men hvis du skønner op og betaler det nu, så passer det faktisk med, så kan vi mødes med den restærende grupp. Det kan jeg ikke. Og så har hun aldrig prøvet at tage et dandkort, eller hævkort. Hun aldrig prøvet at tage det hævkort igen, og så magt eller noget smalt. Så der hjælper jeg hente sig igen, og jeg fortæller hen i barehold. Og så tæller jeg mig at paske et bagved og kunne køre det fint. Nogle ure efter er hun, så er stedet sammen med en studærende. Og den studærende kommer med at se, at hun egentlig bare gælder hen og går selv op og gør det. Og det er ikke godt en solstrål historie, men det fortæller, at hun kan. Det er det, der magt er ture og mærke og stod på sig selv. Hvis vi sidder lidt mere på rejene ben, og det er jo glimmerne, eksempel på at hun måske vand til morgen handler. Jeg kan huske, at vi havde en snak omte i et møde, som de der trygsels møder og kaffe møder. Og der gav hun jo også udtryk for at selv, at hun var mega glad for, at kunne selv kunne gå op til en kasse, og for mig er det jo en selvfølgelighed. Men for hinden var det i meget, meget stor ting. Som tidligere nævnt er der store forskel på, om et mændenske er født uden vise færdigheder, eller de har mistet dem senere i livet. Derfor skælner man i den nøve pedagogiske tilgang, og så meldt med arbejde udviklerne og kompenserende forklare ben de jul. Når vi nu har analyseret på den her hjærende, og ved, hvad er det ren kognitiv, der ikke fungerer. Altså det kan være, fordi et panelabern ikke er færdivvækligt, for eksempel. Det kunne også være en bløning, der har, hvor blodet har ødelagt ved, så er der noget, vi ved, der ikke fungerer. Og så skal vi selvfølgelig ikke gå ind og trene på noget, der er dødt hvad, hvor der er dødt hvad, eller noget der ikke er udviklet. Det er der, hvor vi skal kompensere og ved, så kompensere vi for det. Men der, hvor der er udviklingsmåligheder, der skal vi naturligvis arbejde med det, og vi tænker også altid som en fornærmeste udvikling. Altså nu så modellen ind, det gør vi da, men vi blører jo nødt til og tænker sådan fornærmeste udvikling, der, hvor der er udviklingspotentiale. Derfor handler det i nogle sillefælde, om at understøtte borden, så godt som muligt i hverdagen, og hjælpe med, at kompensere for manglerne færdigheder. Altså hvis nu man arbejder med borden, der har en medfølgelig skade, og vi ved, at panelabrene altid bliver færdivvækligt, så synes jeg det er så vigtigt, at man tænker, at vi skal have hjulvet, den her borden med, at have en kalender, lagt ind i sin telefon eller en mejland kalender, en whiteboard-tavle, hvor strukturen er. Fordi vi ved, det er at de borden, der ikke har den inden for strukturer, er så afhængelig af den yderstrukture. Hvis de ikke får den og de kan informationse i forhold til, hvad jeg skal, så vil de jo være dem, der bliver ved med at spørge personel, hvad skal han nu, hvad skal han, hvor når skal jeg, hvor når skal jeg. Og det er der mange, der synes er pladsomme, så hjælpe jeg selv ved at hjælpe dem med, at kompensere, fordi de ikke kan så strukturer, overblik og rutiner. De har behov for, at ting er, som de plejer at være. Den tilgang har Brian Laomborg arbejdet ned hos en yngre kvinne, der ved føslen på droser alvorlige skader på hjernen. Hun har jo den samme dag, hver dag, og det lyder for dig, måske helt absurd, men det har hun behov for, og hun har behov for, at hun har den samme pauset når hun møder ind, hun har den samme pauset eftermiddag, hun har den samme kopkaffe og samme frukt, fordi hun er så behovstyret og frontalskadet blandt andet, at hvis jeg ikke kører igen hjælper, så slider hun sin medborg op i gruppen, og ved her kramt 4-20 gange og samme mand, eller slider mig op og slider sig selv om, hvis hun så raver sig udklarmer den her gruppe her. I'me som bliver det ind og svært for at hænde at være i denne hverdag, hvor hun er der 4-20 gange, og hun har den samme hverdag og hun er glad. Det meste er tiden, og jeg kan huske, at det var noget, at sådan etisk slow mig meget hårdt i starten, det var der en måde, man så satte de her faste rammer fra hinanden kvinnen her. Det var meget, det var grænsvores kødende for mig, men man er med, jeg har været i gruppen i det som jeg siger, og i det års tid, så giver det bare med fuldstændige ind, at hun har en social story, hun prikfogrammer, hun kører efter, og hun viser en hjælper, og hun passer på hinanden, og forhinden undgange, fordi hun ikke selv kan køge her, hendes af Rausel. Og selvom det er noget helt andet, en at hjælpe en borger med på sigt, at kunne gå på shopping med sin veniner, er der store udvikling og hvad de i det. Man ser nogle små sajer i livet, og hendes sajer er, og blæde ved at komme på arbejde, er hun, vi hjælper hinanden med, at kunne være i det her fællesskab. Men jeg kunne ikke lade hinanden køre ind på en hånd, i hånd som Raus, så når man ser på kvinden her, hvad hun er udfordret med kontratten unge kvinden, så er en social story for hinanden, at kunne være i en arbejdsdag i unnen konflikt, eller en hel ud unnen konflikt, det er et kæmpe sajer. Og for mig og for hinanden, fordi hun kunne godt reflektere senere og blive kædet af det igen. Så det er en anden form for syksære blivet? Ja, det er denne, hun har svært vidende til at hønde at være i det her gamle i mange år. Jeg kvinden her er ved, og ved at være på flere andre brugfætteskab, hvor folk blev træt af hinanden, eller ikke kunne være i samme rum nogle gange. Så man har kommet sted hen nu, kan du se, hvor man faktisk kan være sammen med hinanden og hun stadigvækker, hun har stadig klimt i øjnen og hun udtryk og glæde, og hun kører sengspaket. Hvordan hun er meget emotionalt, så sker der et landet, så tager hun den føles til sig. Så der er der til at hjælpe hinanden, og jeg skal samtidig også gå anerkendt og sige, du skal ikke bare skrune ned i det, du skal ikke slukke for de føles, og jeg kan også. Jeg er anerkendt af det, men så får jeg det også derhede væk, fordi hvis jeg bare bliver ved med anerkendt, det var også det, der var svært for mig i starten, så fortsætter hun. Men jeg kan godt se, vi er anerkendt, og så prøver vi at skrule lidt ned for dig, så aflæder vi lidt, og så kan det være, vi kan tage den her hendes op, hvad der nu skal et om tre dage, så er den ikke så varm. Så der er været også ved at lave en formere netoprojektiv, hvordan forbliver hun i den vestningshavn, hun har nu, vi prøver ikke at røkken, fordi hvor hun er lige nu koncentrer, hvor hun har været, det er i satsælende syksæt. Det nye opheder godkiken, for man i følgelig bende i jul, både en indsigt i den rasket og den skade hjernet, og en mulighed for at kige på det enkelte menneskeslivet liv. Jeg synes, det her samme spil melm naturvindenskab, og hur man i over er utrolig vigtig, vi altså forstår, hvad har menneske med sig og alt sænge hængere sammen, og en stor del altså også er genetisk diskussioner. Så tænker jeg, at så er menneske synes også at vi bliver nysgaget meget nysgaget på, hvad det her menneske yderligere rapsumterer. Det handler om, at tager afset i, hvad der giver mening for det enkelte menneske, hvad er menneskes identitet? Altså, hvad er meget skab på, at det er altså ikke en blubhåb i højere med sverere, men det er hele det spætter, der rapsumterer det her menneskes identitet, og så har det fået en hjernet skade. For man er ikke sin diagnose, man er et menneske med alle mulige resurser. Derfor tager hun også udgangspunkt i borgens faktiske lever eller uanset vilke funktionsnedsettelser den enkelte må det her. Det er så væsen, at hvis det er et voksen menneske, så den pedagogiske tilgang, og det er en måde, man taler til menneske på, synes jeg skal være for voksen til voksen. Det er at vi tager afsett i leve eller afnætter, fordi at mennesket har så meget af fagene, altså livsaffagene med sig, og det er det, at vi bygger videre på. Så derfor så tænker vi alle sidder af menneske 36 år, så tager vi afsett der alle mennesker af eksperter på nogen områder, som vi som fagbesummer ikke er, og det skal vi understøtte. Jeg kan jo sidde en dag i 4 timer sammen med en man som ved alt om musik, og ved at gange det kommer nyt musikstykker i radioen, så kan han fortælle, hvad det er for en sangeren solist og så den, og det arbejder jeg med spørger ind til det, og så er jeg i den uvedende og han er eksperten. Så jeg tænker, ej hvor er det vigtigt at have en borg med, som er hovedmulig og lytte til borgens stemme, og det er altså lige meget om man har medfølgelig. Eller er været jernskede, så lytte borgens stemme, se det enkele menneske i øjenhøjte, og være meget respektfull i tilgangene. Jeg har ikke været det her i mange år, så jeg har lige hoppenet i vandet, som jeg siger og begynder døk. Der er der langt til bunden i nu for at ved alt om det her, men jeg synes det er så så godt et værktøj i daglig dagen, altså er man har udfordringer, årsag, behov og strategi med i sin arbejde, for mennesker der gerne vil. og gerne selv give udtryk for, at de gerne udvikles. Jeg tænker, at som socialpædagoger har man en stor interesse på mennesket, benyskærighed, på mennesket, og det synes jeg gavner i samarbejdet i den nedeborgren, at være opseverne, altså se de små tiltaget de der små øjeblikket, hvor der er lyse i øjne, og hvor vi kan se lige pludselig kan de sørge noget her, som jeg ikke troede, og så skal vi jo sørge for, at det ikke er at den tavseviden, men af man deler den her vide med sin kollegaer og går på opdæelse på de områder. Menneske bag affærd, det synes jeg spænde, at man går lidt med dykken bag og stillet farvelig, og tager vi en det vinskabelig mad, eller hvad skal vi sige det lavefarvelig med sig? Jeg tager gæns punkt i den ikkele, og hvis du tager gæns punkt i de forsætninger den enkelte har, det er det, det er alt for mig ikkeer for mig. Du er lytet til socialt pedagogens podcast. Hvis du kan finde opleg til farvelig reflektion, der knøder sig til netop dine episodet. Du kan downloade refleksionsbørsmål ved at følge lænket i episodbeskrivelsen. Du kan også formere vide om neuro-pädagogik, på vores farvelige univers, på SLDK-skrøstre farveligt fokus. Programmet er produceret af gennød podcast, midt navn af Milje Brandstrup, tak fordi du lytter med.