Marxisme og postmodernisme

Velkommen til "Revolutioner-Systidistets podcast". Og velkommen til at mitte. Jeg var tak. Mækfæt du kunne være her i dag. Og som mange er, der er derude nok ved, er revolutioner-systidste. Vi er ikke en dansk organisation. Vi er blot en dansk section, er IMP, den international Maxisikentendens, som er en komsi verdenstorganisation. Vi kæmper nemlig ikke for socialism i Danmark, vi kæmper for socialism i hele verden. Og har mitte her. Sætter på, hvad kan se vores internationalisk akaltat, for IMP og overlandern, og også en redaktørne på IMPs.mx.mx.com. Og her i sysst år 2020, der vi snakke rigtig meget den her COVID-19-pandemi. Men i dag skal vi snakke om en pandemid, der har været lidt længere. En filosofisk pandemi, der hedder "Posmognism". Og det er for, har vi dej med i dag, for det er du ved noget om "Posmognism". Og det er det, vi skal lige skal tage af. Så det er jo super fedt, du kommer med. Jeg var tak. Så hvis vi starter for starten, hvad er det for noget? Hvad er på "Posmognism"? Det er godt spørgsmål. Det er ikke om der andre kan være expatet i det her. Taken for at vedde det. Per definition. Ja, men jeg tror tit det som folk kender "Posmognism". Det møder man jo oftest en for kunst og såv. Det er det, som mange folk møder, det er overmødet. Den kunst starter, eller ererer, ind for kunst. Jeg synes, det er jo ikke noget, der er en form for erer. Det er ligesom, vi kan sige, ren osanksen eller opleusningstiden. Så det er en ligesom en periode, som er definieret af visse formerfortænding. Men hvis vi skal være helt præcis, så er det overpå "Posmognism". Det bliver ligesom, hvad er definieret af en af dejon Franssvar lyretart. En brandkmer om her. Det er en højn nærmig hørs, som værne værkan med sætensieres skæpsis over for Metan arkativ. Det er noget meget fænsig. Det betyder, som sætbar, at alle idéer som er grundlegende idéer, dem er "Posmognism" i mod. Det er lidt selv mod sætning, fordi du ikke har et større Metan arkiv. Nej, det er meget kroligt. Det er det mest, som, hvad kan vi sige, at det er på engelsed og sweeping statement, man kan lave og hud. Men det er i fylde dem selv, så det går ud på. Men jeg var også sige, at det er jo ikke bare, at det har været en ting. Men det har været i gennemtidigste 130 år virkelændende. Man har været sæt mange, og så nyd til, så er en kirkegård. Man kan fremkfurt skolen, existentialisterne, og så tænder han op ved lidt samtidigt, og så lidt med livetart, hvad det er, de påstrukturalisterne. De er allsame mere, der mindre gennemtidig linene former for idéer, med alle muligheder, men mere, men det er sammen. Så det er allsame mere, hvor en gang er det ikke overrækning. Jeg tror, man kan sige, der er jo helt en mange, der bruger Makaterom sig selv, som på smålændist. Jeg tænker også, at vi er jo, der er læggen om hamlighed, vi er Maxister, og jeg synes, at det er lidt sådan, vi skal prøve at gå til det her i dag. Vi definierer det ud fra, at Maxisterisk kritik kan du forklare, at hvad er den grundeligtende eller den største konflikt med den på smålændism og Maxisme? Ja, jeg verger ikke. Jeg tror, at vi er Maxisterisk med grunnlæggene uine med alt hvad på smålændisme er lidt som en stort for. Men hvis vi skal sådan tage det mest grunnlæggende måske, det er det som en kallepistomologi, altså. - Videnssyri. - Altså noget af kændelse-syri, og sådan en lille præcis. Fordi præcis smålændisme prøv den eleren af den anden måde, altså. Al, det er jo al sam Uine i præcis smålændisterne, eller præcis strukturalisterne, som jeresen har lidt mest, altså. - de er der i dag og fukkår og delus og så. Den er kommet senere, han er dem. Det er al sam Uine i det specifige i forhold til hvad de mener. Men det er jo, hvor de inde i det er subjektivisme, hvad jeg siger. Det er det, der er lige som forbindet dem al sam. Altså, at verden virkelheden er ikke nogen objektivitet, og i den grad, at der er en objektivitet, så den definerer at det subjektiv, altså er også. - vi siger vores subjektiv ståsted, det definerer den verden og det samfund som vi lever i. Der vil jeg se det, at nok det mest grunnlæggende uineheder, vi har vorma som assister, som mener vi, at. - nej, der findes en objektiv virkelhed, der eksisterer selvstændigt for mennesker. Vi er så følgelig subjektivende videre, og vi har ikke absolut videre, men der er en absolut sandhed, kan jeg sige, der er en absolut virkelhed derude, og vores videre i lygget af historien, - kommer tætter og tætter, og uden så fællessende er kun opnående den absolute sandet. Men kommer tætter og tætter på den, altså vores forståelse af virkelheden, den objektiv virkeligheden, der eksisterer uden for os, og så selvstændigt for os, den vokser og vores forståelse for den, der bliver fordybede, kan vi sige. Og det er det påsumendelse grunnlæggende af i mod. - Overdivigt, som sier det her med, at hele den verden vi øvlger omkring os, den er bedt den af subjektivbetinget. Altså betinget af den, den individer det, så er det oplevt, og så er farring og språvortingning og så videre. - Ja, lige præcis, og der er ikke noget, altså der er ikke nogen ved, den der er mere rigtig en andre, der er ikke nogen i historien, så vores vedende i dag, og værkens og vores forståelse af naturen af samfundet og lovmæssigheder, så videre, det er så forlæggende af inden for det ting, men den er ikke for dem, der er ikke nogle grunnlæggende forskelende, den det, og det er som en stiner af manlser. - Er der ikke nogen fremskritt på dem mod, inden for mensen, den sige store af? - Det er jo også, det er jo også, det er måde at definere sig på, og så får vi til dem fremskritt, fordi de kalder sig på smådenister, som i større måde at sætte en indtil de definerer, som modernister eller modernismen, hvor de så klumper maxister sammen med liberalerle og andre sådan, så kalder det fremskritts tro eller tingene folk. - Ja, fordi man kan sige, at jeg er lige precis ikke, for dem så er det her med, at der minne er den noget at bedre, at noget andet, eller noget er mere rigtigt end noget andet. - Det er forkert, der kan man sige, så de synes, det er også i dag er mere rigtig end allanders, så så på igen, altså de falder jo helt siden i den der med, at de gør jo precis det, så det vi skulle allandre, for de tror, det er fundersen meget sned i vej, men det har du i vejklede en ekk. - For dem så er det her med, jeg er lidt præcis om mine, at der er noget der mere rigtigt end noget andet. - Det er rigtig, og det har jeg hængere os sammen med, at for dem de mine er jo ikke, der andet noget, at finde ud af ude i verden. - Så det her med at sige, at den her idé er mere rigtig end andet, altså hvis jeg siger, når man er der findes tyngde kraft og du siger, det gør dig ikke. - Ja, men så er du lige så meget ret som mig, nu er det selvstælde skærket, og det er en eksempel brord, det er jo selvfølgelig ikke selv. - Men det er al i præcis eksempel, altså de mener ikke, at der er nogen virkelighed at finde en lovmæssighed i. - Og derfor som mener det heller ikke, at der er nogen lovmæssighed. - Det er jo så et full sendtivt, altså hvad kan man sige, modsetningsfølge alt det, siger igen, for hvorfor vil man sige det, hvis du er rejner med, at der er en lovmæssig verden, til at modtage din idéer. - Og det er jo ligesom det, det er alt alt så ender jeg ikke, altså de ender jo i den her, hvor den kan du bevisere, at der findes en verden uger over dig, hvis alt er subjektivt. - Du alt er det, du ser og du begreber, og det er du ligesom sensere, og er far i gennemtige nærkthivitet. - Ja, men det har du ingen chance for at vide om det rigtigt, fordi det er ligesom plettet, at din subjektiv, stillstand. - Så ender du med, at du kan ikke realse 100 procent beviset, at andre mennesker findes, at naturen findes, at der er noget som helst andet end dig og din fantasie, der er ligesom finde. - Det kan du ikke ringere beviser, at du findes. - Det kan man jo ikke have no problemet, så. - Ja, fordi at det skal være fysisk, og det kan man ikke bevisere, så hvordan kan du det til denne sidste ender, og det er der ikke nogen af de her, der er ligesom andre kender. - Men i sidste ender du det, der hedder solipsismet, som betyder, at der existerer endet andet end med en lille tanker, og at de er i virkeligheden af en af en form for Matrix. - Og for eksempel ham der bort prietart, som er en af det, jeg bruger os med. - Han har også en nunlund, den form for idéer, og han har det der simulakrum, som man kalder det. - Som er en af en form for Matrix, som er styrer af medgjerne og så vidare. - Det er jo lidt svært at vide, hvordan han er virkeligheden af en af en form, der ikke er nogen som er så på store. - Men det er hender i de vel. - Men så så følger de, at de ikke vil anerkende det her. - De vil ikke akzeptere, det vil ikke det, som stå ved det. - Så krængler de, der språger all mulige ud i all mulige mener og visser, og så veder. - Men det er jo det, det sidste ender, at de er noget i. - Og det er jo også det, der meget kender til, at de er sindssygt svære læser, og måske endnu svære for stå. - Og det er måske også at have lækkende tilfældighed. hvis der er konklusioner, nældre bliver sådan nogle ekstræng former for relativisme, hvor all ting er lige godt eller lige dårligt, eller ikke kan jeg herre kring kiseres på nogle måde. Ja, ja, ja, ja, så de ser dig jo en eger i det. Du lyder til revolutionære-sysselister. Danmarks revolutionære-machisikapotkast og aktual begivenheder, tøvrig og historie. Podcasten har produceret dig også i revolutionære-sysselister. Vi i en organisation bestøver næste dærende arbejder, som kæmmer for en sygselistisk revolution i Danmark og i resten af verden. Vi i en del af EMT, den internationale Maxisikatsendens, som er aktiv i år og fører land. Føl os på Spotify, iTunes og alle andre plattformer, hvor det får din podcast fra og smud gerne nældre medelse. Du kan finde flere aktualt, teoretisk og historiske, alle lyser på Maxis.dk. Du får en ylvis lytter til sne i en postmodanisik podcast, hvor han sagde sådan, "Amen, det her er simpelthen så særk, avancerer det her, at det er næsten umulig for stå." Ja, det rigtig. Og han sagde sådan, at han skulle sige det. Ja, han sagde, det var delus, som han sagde, at han læste igen og igen og sagde, "Amen, jeg ved ikke, om jeg har redd." Han havde jo ikke spert, fordi han har haft en podcast, jeg kan ikke spille den her. Om postmodanisik mange år, og læste dem alle sammen og sagde, "Amen, det er simpelthen, det er så komplissere, at jeg kan skrække, jeg ved ikke sikkert på, jeg kan forstå det. Men de set er et af det, og det er for eksempel at være dervindt et vartler, som jo er, igen, en af de af postmodanister, poststrukturalister, hvad det nu er, han kalder sig. Hun mener, at hun sier åbent, at hun gør sig et språ, uforstået lidt med vildig, for de hun ser det som en måde, og ender virkelægen på. Ja, for det er også en et deres kjønstændig også, det er det ham språ, de meget, meget så sidder i språ, og i de språ og i de språ, og nativer og år og sådan noget. Kan du fortælle det om, hvad er det, de mener i forhold til det? Ja, det er også en lidt svært, det mener jo alle samlet forskellige, men grudeligt, men se, så gør det styrtifiserer os prøver på en måde. Man kan se, der var jo, hvis man godt til helt tilbage til en skeptiskism i oplevisning til en højm og så mange folk der. De endtjummet er så sådan en mellem end at åbent og anerkende. Vi kan ikke bevisere noget uden for vores hjernor, vores sin. Vi kan ikke, at vi kan bevisere noget andre, findes det vores tanker, der definerer værden. De ide er jo så fyllig meget, altså de blive tilbagevis mange mange gange af den skap af filosofi af alle mulige folk. Så hvis man vil genneske om, så skal man lige sådan finne på noget nyt. Og det er at postmodelene, så jeg virkelig en gør, når de tager fattig det her med språ. I virkelignede så går det ud tilbage til færhjum. Det er jo lidt som de midler eller leskulastikere, som sådan er. Det er definerer så annalysser os prøvet for at se for at finde ud af virkeligheden, hvor at i virkeligheden så språvet er jo en reflektion. - Mm. - Vi er glædet. - Ja. Så om vi ser det. Altså fra et majensistisk synesprøm, så er språet jo, det er jo reflektion af vores bevisning, så føler jeg vores tanker og så videre. Men det i så set er jo reflektion, at det naturen vi lever i og entegier i. Og der også er helt klar beviset for at språ, at det er jo blevet udviklet allermest i takten med komplex, verktøjs udvikling og arbejde. Altså når mange med sin mennesker skal arbejde sammen, så er det så, så definerer man et språ for at se, så at man kan gøre det sammen i den nature, der eksisterer i den virkeligere, der eksisterer som man er far. Og det er jo der, for man begynder at lave generaliseringer, og man begynder at se, begynder at prøve at kigge på lovmæssighed igen i naturen, så man kan diskutere, så man kan samarbejde omkring det og bruge den naturen til menneskerhedsbestet. Men for de her folk så er det omvendt. Altså så er det språet, der definerer naturen. Det er der, altså det her i Danmarkssetsen, med de skur, er det jo meget stor at sige på den, du er gået på Roskellung. Ja, der er en til, man er også ikke lært af den. Ja, det er det præcis det samme, altså det er de skur og de skur og så på mange forskellige måder, men i grundlægningen er det samme. Hvor man sige, det er det, det er det, der definerer vores virkelighed. Altså for eksempel til at starte med, altså man kan sige, der var jo ham, at det er i dag som var i halvfjærserne. En uden frensk med? En uden frensk med en handhæve, den her idé, han kaller de forrangs, som var sådan et urspil, lødespil, fordi at det på frens du kan stave de forrangs på forskellige måder, men løden af den samme. Ja, ja, ja, ja, lige for det, så det besøger forskellighed og så besøger det, det er så med deferens, hvad besøger det på dansk, er det også ikke klæmte. Altså det, som er udskudeting, eller sådan skubting foran, så. Men det mener han, at språet, at der er ikke no. meningesprået, fordi all språet, det er lige så med at definerer ud fra sådan nogle binearmusetningar. Så hvis man er kvinder og så ved jeg, så hver gang er du ved at definere noget, så skal du finde en masse binearmusetningar til det og få definerer dem, så skal du finde en masse binearmusetning. Og så det er lige så, det er han mener, der er, du prøver at repressen siger. Det kan godt bruge. Så det er han mener, at det er altså mening, det for svinner, fordi du kan aldrig rigtig opnå mening med noget med de or. Men som jeg ser det, så er det jo, at han fudst er lige afskilder de or med virkeligheden. Altså de or i språet, i der er deres øjne, har endte med virkeligheden at gøre. Og det er han mener, at der igen, han har den der subjektivisiske holdning, altså det er språet, der definerer virkeligheden. Språet er ikke definerer af virkeligheden selv. Og det så faller han ud i det her sådan helt ekstremere relativisme, hvor han merer med en rammer, der findes ingen mening. Der er ikke no en mening. Og han har det her kende, der han siger, der er findes ikke noget uden for teksten. Ja, det er sådan der uger sat. Men altså, at der er ikke noget, der definerer tekst, der er ikke noget, der definerer af virkeligheden af språet og så videre. Og så har han så finde i landet med skrevensprå og taltert. Men grundlægne sig, så det er han mener, at vores tanker igen er ikke definerer noget af virkeligheden, men det er den der definerer vores virkeligheden. Og vores virkeligheden. Ja, og så er det lever eller existeret som sig selv. Og språet har det sig med sin egen selsdændig existens som tanker, der så videre. Det var også, jeg gik på rådskommenslantel, og der blev man. Hvad der mas tingeste, man blev underviset, det var på småenlist og diskursevri, det var også lidt en udtryk for en intellektural donscape. Hver gang, man blev spordet om, at jeg fandt med to måske, at bruge en opkager og så sådan en brug diskursevri. Det er det, vi har. Men det var også lidt, at de ting man endte kunne lave med det her, det var jo aldrig forklarene. Det var kun beskrivende. Det var kun form. Ja, fordi hvis du ikke kan sige, at man kan sige, at man kan sige, at man er en opkaktiver eller en mestigheder, der ligger bag i det ting, hvis du ikke kan sige, at man kan sige, at man er et eller anden material grundelag. Ja. Så kan vi ikke forklare noget. Så kan vi kun fortælle om, hvordan det ser ud for vores synbektivt synespunkt. Ja. For mig er det så de her teoriere, det er noget, som er bare et. Så kan de gå op på par med at masse ting, som er korrekt, for eksempel for at se undertrøkkelse. Så kan jeg bare sige, at den er undertrøkkel, den er undertrøkkelse, så er vi videre. Men de forklare ikke, hvordan er en deropsted, og de kan være for at ikke forklare, hvordan man kan fjerne, for eksempel, undertrøkkelse. Nej. Ja, sige, at det tækker du, du kører noget, hvad det skulle være. Ja, i virkelig en synes, jeg heller ikke, at de særlig god til at forklare undertrøkkelse. Altså jeg har lært os ret meget i særsen på skologinielister. Altså det sidste descriver om, det er i virkeligeden alt det undertrøkkelse, der er forgået i den kologinielle verden. Ja, det er jo rigtig nok, at de skurse er en ting, altså det er jo bare det, som vi kalder kultur. Det er jo bare det kultur, der er jo også en virkelig ting. Det er jo en del at den opikte virkelighed. Og i virkeligheden har den jo også sin egen opikte i ulov, altså kultur. Som ikke er definier af menneskers personlige individuelle viljer. Men os, og det er jo det, som alle som problemet med alt, ja, er ofte af problemet med den med den akademisk ting, det er forlægte als en deres synespunkt, og så de som ekstra polerer de det ud på resten af verden. Altså jeg sidder for eksempel at wat siger it, som er pro-skologinielismens fader. Ja, han skal den der og en til lysme. Og en til lysme, lige præcis. Hvor så sidder han, han er literaturkritiker, og sidder de som analyser ind for literatur, og så en lille officielle skrefter. Så en var meget rasisme der. Det var jo fin nok, det kan man godt sige, ja der er rigtig meget rasisme. Det er jo ikke en ny ting. Ja, nej, ikke så grænpræk. Det var måske, der han kom frem, så var det måske en lille smule, for det var ikke en helt officielle språ. Altså det var lidt sådan ikke sådan i helt officielle linje i på universitetet. Men det var jo heller ikke noget, som folk ikke viser noget. Men i unandens hende, så tager han den ting. Også sprøder han det ud over, det her er verdens teureen. Og det er det, som for, altså igen, fukur for eksempel, ikke som er, de skur har tilgården over alle. Som har det her med de skur, så er epistema. Altså de her sosiale forvedbestemmer. - og det er det, at det definier, hvordan vi ser virkeligheden. Fokug han prøver jo, at han var jo mod deri, der er den der uldtra relativistisk person. Hvis du har den form for relativism, så bliver det hele bare individuellt subjektiv, og så mister du virkeligheden. Det har han lyret dræt i. Men det er han afstatteret, men det var bare sig, når han er med derfor, så det her subjektivisme, det skal vi kollektiviserere. Det er de skur, vi taler om det ikke bare din enkelt stort sted. Det er hele samfundet, og det er de skur, som det generaleste drømninger i samfundet, som gik var mange. Så det epistemerne, som har med en deres erer, og det var den en episteme. Og det betyder, det var deres afgjord, hvordan individer så verden på det tidspunkt. Så på dem også har han taget det deres subjektivistiske op af, givet taget det ud over hele samfundet. Men han ved blevet med at holde i den der afgransning mellem vores tanker, og vores sandser og vores erfaringer, som mennesker, og den op, den naturlige og bekviverden, der findes ud over. Så han falder i den samme, ikke at han prøver at overkomte, vi er lidt som at kollektiviserere det hele, men i principet så er det jo det samme, hvis du siger, om vi har ikke adgang til virkeligheden. Det var det samme som kandt og sag i Uret. Han mennes jo så bare, at de idéer som de. Vi har ikke adgang til virkeligheden, men den måde vi kan lige samme, at jeg har gang til sandshed, det er ved at bruge nogle idéer af priori, idéer som har været plantet i vores hudet afgul. Men så siger, hvad det hedder, Fukubar, men det er præcis det samme, vi har adgang til virkeligheden på grund af nogle priori, idéer som de plantet i vores hudet af magt. Ser han så? Magten. Der kommer et gør det. Hvad er den her magt? Altså, jeg vil sige, kan skud, vil det være lidt chalupor, se Fukus magt i øjne. Det er også, man kan sige, for at for at maximise synespunkt, så er magten jo en magt konkret ting, og kommer for at i magt konkret stedet. Kommer grundlægende fra at de økonomiske strukturer som skaber klæser, og i samfundet er så videre, så kommer op den var ikke gennem. Men hvad er magt, hos de her postmodelister, hvad er magt, hos en sådan en som Fukubar. Det virkeligst var en dette svært et krip. Det er det, jeg har faktisk tidssidt at prøve at sætte det, der kommer jo, for det var så, at være enisk, både diskriver og Fukusger. Så er det jo lige så ret definierer han det jo. Men det er syske virkelig, det er en gør, der han bare skubber lige så målstrærende længere tilbage, fordi han ender i det, der synes, at han ender i solipsismen. Hvad enisk er gør. Men forlæs, det jeg har fået ud af det. Det er at forhemser lige præcis, det er epistemerne, der er ligesom augur, hvordan vi ser virkeligere. Og epistemerne, det er, jeg ved hvor på sig, det er det samme som magt, eller de kommer fra magt. Det er lidt så magten, der er udvikler epistemerne eller leder fremt, leder hen til de her aldervorskygne idéer, som vi ingang kan se ud over. Untra en Fukur, men jeg kan ikke få noget, hvordan er det fremt til det. Men det er epistemerne, og de kommer fra magten. Men magten i forhold til Fukur er en beskroere, der både som. Det er vejlende bakkultur, altså forholdet mellem mennesker i et samfund. Nogle steder siger han så også, at det er en telegænsie af en, det vil sige den klasse han selv til hører. Det er meget belejde. Det kommer tilbage på sig, det kommer det allsam tilbage til. Men i grundlæggene sæt, som mener han jo, at liper sig at magt, og det er også i det lovsmagt, det er ikke at opjektivt. Det er bare en form for relation i mellem mennesker, som er fullt sentigt til færdig. Altså det er en helt klarerprug, at de her epistemere og det måde de leder til hinanden. Hvordan det allgræsskere i, forholdet framtid, han bevæger så kun i det her ideerne sværten, eller han prøver at forbindes virkeligt, om man det gør. Hvordan det allgræsskede framtid, romerske, så fyldes ofiske miljø og kultur og til nedelearn og så til oplevelsning tid om rett og rena særgingsen og alt det her ting. Og så til framtivorsaler, det mener han jo fullt sentigt til fældig, så det ikke er sådan en form for rational magt. Det er bare en magt, magt sminer forkoper, alt så finnes når der er et værdens spillet. Det er i sig selv magt og underdrøkende og frikørende på samtidigt, det ved jeg også her. Men hvor man er der, det her mener der er der ikke elige som nogle vej frem. Der er ikke nogle vej ud af det her. Altså selvvis nu, at vi analyser os frem til at den form for ideologi der er altså med herstene i dag er vel underdrøkende og resistisk, eller hvad det nu er. Så der er ikke nogle vej ud af den, fordi det er bare sådan der, og det resultat er også, det resultat er vores aktivitet. Det er også det, at han siger for eksempel, vi skal bekende ved vores egen indråfasister. Ok. Så det er ikke fasisterne på gælden, eller det er en rigtig regering, eller den der er stalt smagt eller noget som helst er den dure. Det er vores indrå, og det er også de vores relationer i forhold til hinanden, der skaber den her magt og alt underdrøkkels og alt negatutning. Alindighed, som vi sagde i vores samfund i dag, det kommer også derfra. Det vores indråddemoer, når vi skal bekæmpe. Lige præcis. Det er det, som det er, og vores viser magsister, vi mener, ja men det er jo ikke rigtigt. Altså det er jo rigtig nok, han har fatt i noget forkort, det er jo ikke noget nyt, det er jo et elgammelt. Men der er jo de skur, der er jo dominerende kultur, der dominerende idéer i alle samfund. Men hvad repräsenterer de i det, i fulle fuldre forkud, at det bare er fuldstændet til fællig ting, som alle mennesker i samfundet som er med til. Og en del af det opret hånden. Og en del af opret hånden, og det bliver så lidt så bare kronet og hvor kan man sige, der bliver så et oprette i intelligensieering. Men vi mener jo, at alle idéer repräsenterer klærsinteraser. Og det kan være på alle mulige måder, men når du ser igennem historien, all de restremninger der har været ind for filosofi, for eksempel. Og det er jo det umdemiisk generale formofra idéer. Det har været lige præcis meget, meget præciset, hvad der er udtryk for klærsinteraser. Og det er, at de herskenne klærsinteraser, der dominerer i et virkelig samfund. Det er i det her kapitalitet samfund, men vi har jo borgerelig filosofi som posmålernismer. Så selv er der bliver udviklet, der bliver framført og der bliver disseminerede i gennem skolerne, universiteterne, medierne og kirken og alle mulighedtruvssrætninger og såvide. Og sådan har det været altid været. Og samtidst har der også været oppositionelle idéer som har tilhørt andre klærster. Og i så er de revolutionelle klærster, der har været på vejret. For eksempel, der borgerskabet, der kapitalisk klærsnits selv, hvor været i sin øngere dag, udviklet sig. Så fremført nye sig selv på lipræcis formatrealisme. Det er et etæstisk tale tilstand i det, hvad der har stået sted i virkelæret. I mod fordalt samfund, i mod kirkensmark, i mod katoelske kirkere, all det her rødemskaber mystisisme. Det er reaktioner ideologier som medlarter en bedre på. Men det var ikke bare noget der var opstået sig selv. Det var lipræcis et udtryk for en ny klasse, der var på vejret op. Og som skulle prøve den ideologif, som en vigtig våben til at velde det gamle regime. Det ser vi også noget om. Kan man sige, det borgde i samfund i dag, og hvor det på vejret hende af, at det var på vej op af, at det var ungt. Det var stærkt at skule et kæmpe noget andet, og så stilte det selv på et kæmpe sig infeløsorfiske materialistisk grundlag. Det har med et material, der det primærer tanker språ, religioren så videre, at vi er produkt. Det kan man se afle i dag. Når nu her på et tidspunkt historien, hvor kapitalismen ikke viser nogle fremgang, så har man den her super ideologiske filosofi. Det har med at det er tanker eller sendet eller språde diskurserne, som er det primære. Og som er, bliver reduceret til en af den form for pessimistisk liberalt tankergag. Og om det er din skule. Det er din skuleværdene her, du må lave om på dig selv. Og det er deneste, du kunne gøre. Du ikke rigtig gøre. Det er det, der er så ironiske, at de på smule nysen er bekæmpere markter, markter, markter, markter. Og i virkelig hans er det et meget vækket våben, hvad jeg siger til opræthold. Vi ved, at afspor rigtig mange unge mennesker, som leder efter radicali. Og løber den væk fra, at. ender samfundet? Ja, lige på sige. Tim, på hård nogle, fordi man kan sige, nu snakker man, der er på og små der er lige små, og det er jo ikke noget, som du sgu tager på forbræksegået, eller på din arbejdsplads- og et landstænd, og fordi de kunne læge dig, og jeg var sige, og en nok specielige, der er en magtavet, for no. min som lever på en universitet, og den primærd. Men når du sige, det har man, at det er en reaktion af skole, som bliver brugt til, som afspåg og for eksempel og unge mennesker, og folk, hvor han i real revolutionier på det sige, har nogle eksempel, og hvorfor det ikke er mys stor, og hvordan det institutioner har brugt der med postmødet, hvis man sådan er aktivet. Ja, men så jeg vil sige, for mig sige, så postmødet er nysmæt i all den sformer, er kontor revolutionier og natur. Altså den er jo imod, altså forkover for eksempel, sige, der er ikke nogen revolutionier, hvad det der er en kalder der. Locus og revolutionier vil gøre det. Det betyder at vi gør det med over, så der er ikke nogen sådan revolutionier, og det er ting og kæmpe for. Der er ikke nogen efter den her verden, det er det de mener, der er ikke nogen fremskritt, så der er jo heller ikke nogen bedre og i kæmpe for, fordi der er ikke nogen bedre. Og så er der så fyldig, hvad det hedder, all de der mere konkrete afstikker fra det her, altså vi har feministme, sådan den der små borger, de feminisme, det tager fakt i rigtig mange unge mennesker, som korrekt set er imod mansjuvanisme og runnesrøkelser af kvinder. Og vi gerne vil stydte kvinderne, det er befril til skamp, men så bliver det jo retet hen i moden noget, der på ingen modet befrir, og nogen som helst kvinder. Altså det her med, hvad det hedder, flere pladser på i bestyr altså, og flere kvinder, der skal være dit, når det er den. Altså det er jo og bare i virkeligheden andre kæmpe, alt det som mansjuvaniserer siger. Altså det, som folk, der ikke underdryk, kvinder siger, at kvinder de er særlig og de er specille bedre eller hvad er. Så det her, for de andre kaner, det er i sin for at kæmpe for livhærdighed, så kæmper de forn og mennesker, så det kvinder der skal være mere for eksempelig, eller bedre eller en bedre position. Og i virkeligheden synes jeg er selv, hvis de ikke gør det, så den her idé om, at kvinder skal have særbehandling, at det er jo sådan utroligt nydeladene ting, at sige, når man de kvinner ikke går nok til selv og klart, og på bageren er deres egen idéer. Det har jo også mødt, ofte i folket, at jeg ikke har været dansk, og om man så skal du have en andet særlig og så videre. Jeg mennes jo, så kæmper det til positiiv særbehandling. Jeg er lige persisi. Det er jo. Altså det bliver, vi har bliv også opredet, jeg har det så kastet en stål i hud på det. (Rækker) Det er så fordi det ikke rigtigt, det har jeg ikke været til. Det har jeg lidt. (Rækker) På folk, der siger sådan noget, fordi hvad er det, og så pludst, hvad er det ud i, at vi alle samme skal ta i vores lille hjørne af underdryggelse i jakkvinde. Jeg er mændemøsten, jeg er fra Afrika, jeg er homoseksøg, jeg er Ilana Trans, jeg er Ilana Annet, jeg er bare stod og fiker dig op i vores, og så skal vi alle samme kæmpe for vores egen lille ting i mod hinanden. (Rækker) I revolutionæsseslister har vi ingen redig barmænd og forhælder en støtte, for Kommune, stad, eller noget andet sted. I modselning til alle andre politisk organisationer er vi 100 % økonomisk overhængig. Det kan vi kan blive med at være på under støten for vores medlemmer og støtte for arbejder unge der synes, jeg er med os, folk som dig. Vi håber, der på det, at du har lyst til at stedet vores arbejde med de økonomisk bidraver. Go ind på Ravvorsök, punktem D.K. Skrødsdrei, blive, bændestrei, medlem. Her kan du blive bæmedlem, hvor der overført fastbelebar måneden og til gængen forvorsavis, det er vær en kæmpe hjelp, kampen, for en bedre verden, kampen for sysselism. Og bæreforhold til det, eksempel, det synes jeg også inden så sændig forhold til dermarkandske valg, som er lyst blevet holdt og nye bærejten af administrationen, hvor de også gør en dyd ud af, at der skal være mange forskellige køn og enstæt og så bedre så bedre i administrationen, så skal jeg så diverse som ordentligt. Men der er kun form. Det er udløgken form, det kun er køber, og forholdt som at glæme dig alle som har arbejdet i vorem industrin eller fanden, de har været heller ikke. Ja, ja, ja, ja, ja. Ja, men det har der meget bedre eksempel til dig, og så lazer på kvinderne i det danske parlament. Hmm, ja, så. Med det frejeksen, fulstende i, skøj ud, højent, rasist og så bliver hun selvfølgelig overgået af en af strebær og hvordan den sidste hedder. Pannet, det være måneden. Så hvad har det gjort godt for kvinder? Ingen ting. Ingen ting. Overhudet eller opammer. Hvad har det gjort godt for kvinderne? Så er det mennesker, at opammer var president i år år. Men det var under hans presidentskap, at Black Lives Matter opstud til at starte mig. Eller i hver hver det har mellem blive dribt sidst over. Menjappelis? Menjappelis, ja. Bulltingsfiktørern i menjappelis er i halvtort, halvtino. Altså, det er to mys understrøkket. Min uniteter i USA. Væg iordet i godt for George Floyd, der han var ved at blive. Det er som postpulism, fullsen i Norea. Jeg med, at den leder folk ned i det her identitetespolitik, blandt andet, og væk fra i den, om man ender samfundet grundlægneset. Det har vi præcis indedgør med, vilken kønne, vil ikke få at vi har, men noget gør med grundlægne, underlægne, økonomiske interesser i virkeligheden, som styrer vores samfund. Og alt det her racismer, så ved det, er jo lige præcis, det er for at afværre opmærksomhed, og det som postpulismenisterne, og deres sådan lidt mere konkrete, i det et etes politik folk, gør de kører bare med den stil, de kører bare ned med den ligneringskøl. Ja, det er det, det handler om du er sorter. Det handler om du, man er ikke det, det handler om, ved man, at der har den økonomiske og politisk markt i det her samfund. Vilken interesse er der, der styrer det? Og på det måsere postpulismenister du som en god sænd, det godt sændt her, præcis. Ja, ja, ja, ja. For borgerskaber, og det, as I was, at der er en meget borgende sierer på, fra ferserne, som sådan virkelig er glad for at de kan sige det her, men vi kan se, at studenter bevægelsen aftagere, der er færfærst studerende, radicaliserere, studerende, efter det der er meget autotræst, det er halvjære sin osm. Og altså venser forhåring bliver svegget, og samtidig så opstår, at der kommer en ny vettelhed tindens, som de så forbindere med Fukot og Livi Strauss, og sier, og det er retig at op, de påvej op, og kæmpe dig i modmærksism, og kæmpe dig i mod, det her, og sier, at jeg hyller det her. Det er jo virkelig, altså det er sier jo bare. Det er noget af et sannhedsbyden, den ikke er, siger forhold til, hvor det ikke er. - Som det hos os, meget, det er sier, hvor det ikke er. - Ja, ja, ja, lipe sig. Det er også blevet i forhold til hele deres børsmål, som du også var inden på i forhold til, det er med et medpåsmodelister, at de ligger meget væk på forskel. Altså, i forhold til det med deres citet og det her helt trugene elementer, og så bevidere, at det er jo ligesom også en kan man sige. Og det er jo udtrykker at meget godt den her mange, men to på, at der er en sammenhængig verden, at der er noget af bigtig citet eller der noget. Kan man sige noget der for at finde og tænke det sammen, at de ligger meget væk på det her med forskel og avvilser og ny anser, og så nogle ting. Og det er jo ikke at det kan godt kalle kan kanne et punkt, for den kan man ikke. Jo, det er jo meget sjovt, det er vi ikke ikke, fordi igen, det er jo precis med ligesom all dayer, så ender på, som man lige stjerne i det mursæt, at det er stedet de ligesom postover, at det er i. Og nu har vi jo nede det mere fyllesofiske igen, jeg er de se forskælte, at i sådan ejs-dotulienske fyllesofi, så har man det, den her identitet, og det der hedder forskælte. Det er det, der er på danskere, på engelskere, der er identitet i en difference. Men det er ligesom to kategorier i naturen og så videre. Identitet, det er som en selven noget, hvis vi skrallere alt til fændige væk fra en eller anden personer, det er en land, eller det er en hun, hvad er det bedre. Og så er det en hun, så der er ligesom en grundlæggende identitet, der er noget der, en hun, så er det ligesom ikke, du skal se det helt præcis finger på det, men der er noget der hedder en hun. Og når vi ser en hun, så ved vi, det er en hun i forhold til det generelle bede, billede vi har. Men der er også et andet kategorie som er forskæl, det måslet er det indtil til. Der er noget, der ikke er en hun. Det kan jeg jo være så mange, at det kan være alt der er noget i virkeligheden. Det er alt der, nej. Det er et detalj. Det er sådan, er meget som eksist og helt virkelig virkeligheden gjorde. Det var, at han samt den her, i lybber, hele fyldes så fin i historie, så har der været meget mange diskussioner frem og tilbage, forskæl i identitet, hvordan er den her relation, og det er en eller det andet, der er ligesom til dig. Men hvor helt henkomander sig, ja, men du kan ikke have identitet, under du har forskæld. Du kan ikke have forskæld, under du har identitet. Hvis vi ser på en hun, du kan ikke have to hun. Der bare er helt fulstene ens. En hun er både noget, der vi kan definere som en hun. Men samtidig er den forskellige frejlander hun også hele verden. Men samtidig så kan du ikke have noget. Du kan ikke have kun forskellige ting, under dig eller under dig, den der identifiserer dem. Det er det, som jeg er det, som er meget, meget, jeg kan ikke godt fortalt. - og hegelene. - men jeg altig er så selv, at jeg har et endeligt ting. Men er også noget andet, at en privat giveen tidspunkt, - lige meget hvad du observer, om vi tager en person, for eksempel. Er du ved at udvikles, hvis du tager mig for at se årsiden, - så var der nogle helt andre celler i min krop. Jeg tror, at det er vores sådan nogle år, - at det menneslige krop fulste i regenerer er så selv, - altså bliver en helt ny på mange måder, men det er jo stadig med mig. Så der er noget, der er ligesom gå igen samtidigt, - men der er konstant forskel, så altig er så selv og noget andet. På samtid, og det kan man tage for at få forskel i vinkler. Men det som postmolernisterne rigtig godt kalier, - det er gælder med den allsame. Der er de se, om man dagner det i identitet. Altså, de må det her essentialisme. Du kan ikke generalisere noget, og se at de. Så der ikke noget, der hedder et indtil alt er forskeligt. Alt er forskeligt. Og så, at det lige præcis er sådan du siger, - så kommer det jo hendt om det nye angser, det det det hele er. Men så spørgsmål er med, - hvis du skal definere forskeligt betyder det ikke sig, - at det sig ikke ting skal være forskellige i og med, at de har en identitet. Eller så kan du ikke sige det forskellige. - Det skal være forskellige fra noget, jo. - Lige på at se, det skal være forskellige fra hendt andet. Hvis alle er forskeligt, der ikke noget i det indtil se, - det er jo ikke noget, der er forskellige heller. Og det virkeløn, de faller ind i konstant, - at de prøver at fjerne - sådan en generaliseringer, - men så ender de fejs med de sindssyste generaliseringer - og totaliseringer du overhårig kan få. Altså, som sagt om det er deres hovedmåttryk, - skæpsis over for meta-naertiver. - Ja, men, altså, hvad betyder det? Det kan du ikke sige, det er at den minst alt overdeckning generaliseringer. - Ja, lige for sige. - Det er overhårig kan få. Og det her, hvis du ikke vil have forskell, - ja, men har endet du ikke bare med, - hvis der ikke er nogen som helst afgrænsninger. - Endet du ikke bare med, at hele verden bare en stor klump, - uddifferansieret, - er uden forskell, fordi det kan du ikke have. - Ja, den er blære en stor krog kredikers, - altså, alt ting flyede udsager, hvis der ikke er noget, - altså, hvis det ikke er noget, hvad jeg forskelligt overfra. - Lige præcis. - Og hvis du ikke har afgrænsninger, - ja, men kan der være noget, der ikke har en afgrænsning? - Og hvis du ikke har afgrænsninger, - ja, men igen, du ender med en kæmpe i det intertid. - En kæmpe, - u, - hvad der hedder, - uforanerlig identitet. - Og det er igen, de går ikke ind for forandring, for eksempel. - Det er jo meget skæptisk at overfor alle andre generaliserende. - Så det bliver jo faktisk det måsere, de reagerer i mod, - så en meget rigide tanker gav. - Og det er jo rigtig nok, at de tar færdig, - når man der er nogen mennesker, der er frisemstallende nisterne, - i gamle dage. - Men også, nogle af en empirisisterne, - som er sådan borgerlig fyllsofikker, - fyllsofikker. - Det har også meget statisk tilgang til ting, - alt ting er identitet. - En mand af en mand, - det er så finneheder i kriget. - Men i og med, - at de overgår, - at de som overskriver til den, - på den anden side, den er den ekstrem, - men så ender de i den samme box igen, - altså, - at de virkelige har sådan meek, at totaliserne, - uforanerlig, - sådan alt overskrygge, - over historieisk ting, - i det og udtagelser, - som endet har med virkeligheden af gøb, - ikke overhøet, ikke relaterer, - til den foranerlige - og forskellige virkelighede som er. - Det er det, som altså som majsister, - så ser vi ja, - alt ting er forskelligt, - men det betyder ikke, - at der ikke er, - at vi ikke også kan generalisere, - men at de generaliseringer har en viss begrensning, - lige som at bare se alt ting i rejn forskellighed, - har også se en begrens, - at det kan kun se, - er som en del af det samme? - Ja, lige på sig, - som en existerer. - Og det er med at de er mod alt former for kategorier, - på et landenplan, - men hvor man kan se, - vi vil også se alt ting af forskelligt, - men derfor har du stadig væk ting, - der er, - kan man se grober samme, - hvor de har fælless, - tre, hvor de har eksensjælde, - tre, ikke som nede på gør, - at de har noget til fælless, - indenfor den groberæter, - så føler de også forskellet, - men det er ikke så stor kvalitetet forskellet, - at de er ekonominat, - den gør, at de ikke kan nogen sammenhængen, - så du kan skabe de her gruppere, - alle de er kategorier sanger. - Ja, lige præcis, - og det er jo, - og jeg ved med en, - at identitet, - altså generalisering, - er virkelig, - fordi der er lige præcis, - mennesker, - der går igen i naturen. - At det ser vi jo, - så for eksempel, - et mensklig foster, - udvikler sig efter, - nogle i grovtregt, - nogle generale lov, - og bliver det, - som vi kender, - og har, - under de rigtig betyrette betingelser, - et livetid, - som er sådan mere, - og mindre, - for at sige, - i grovgenere, - og trek. - Præcis, - og det var også lidt, - det var skatig, - er det, - fordi de, - de, som du også har i tid, - i lærer, - i føleporsponister, - så er det jo tilfældet, - at vi er et mensklig udvikken, - hvor vi er i dag. - Ja. - hvor vi sige, - vi det ikke tilfælde, - og det er ikke tilfældet, - når den første er kommet af moderen, - men så det bliver det ikke en annen ass. - Det bliver et mælse kæs. - Det bliver et mælse banan. - Ja, ja, ja, ja, ja, ja. - Mælse kæs. - bananer har delet - en og en og en fjersprocent af vores deler. - Præcis, - så er det kul, - så det er så godt. - Ja. - Men det er det, - der er jo ned op nogle mere sødder, - der er nogle ting, - der gør, - at du godt, - men hvis den synes, - det kan sige nogle ting, - så følger den for en afgrænser ramme, - og så kan det være en masse afvildelse inden for den her ram, - også hvor man kan gå over ramme, - men det ikke er fullständig tilfældet, - som de vil poste, - at der er mellem inden der børsten, - det er bare inden der måtte skære. - Og de måtte se os selv, - altså bare, - hvis vi andre kan have, - at der er lovmæssighed i naturen, - som vi så kan, - og vi er i stand til at finde ud af den lovmæss, - vi så udforr at skætte den, - og blive becant med den. - Uden nogle sin, - og forstår den fullt ud, - fordi den er jo også uællige, - at naturen er uændelig på alle leder, - altså i dybten og i bræten og så videre. - Men vi er i stand til, - og inden ved at interagere med naturen, - og finde ud af mere mere, - at den lovmæssighed der er i systemen. - Og det er jo på borgron, - at de er faginger, - at vi laver vores generaliseringer. - Og i virkelendet vil jeg sige, - at jeg får læsne bare tager den derhund, - jeg så fæser, - om at vi alder nogle sin, - at se, - det er der definition af en hund i vores bevished. - Men så stadig væk sig den definition af en hund, - som vi har udviklet den her abstracte definition, - som ingen, - ikke det hund passer i. - Den er jo meget mere ægte, - og den kan vi bruge til meget mere, - en hvis vi bare kunne have set en hund. - Ha, ha, ha, ha, ha, - hvis der kunne fandes en hund, - eller det er allsomme af Gems og Brølge, - men mens det er ud. - Kunst og det, og kunne to udgangsprung fra den hund, - fordi den var, - det er jo lige præcis, - vi har se all det her, - og finder, - at de underlegende prænsiver, - som udvikles, - at tage blive en hund, - og som oprager i løber af en hunds liv. - Så kan vi, - og så har vi, - dem har vi fundet i ved, - at undersøge en masse hund, - og så i Gems det er udviklet, - laver sig, - hvis man var dyrlig, - en idé, - om hvordan er valget, - man skal behandle for skal i hunden. - Som vi alder nunsind, - vi kunne få ud af, - bare tager en enkel hund, - eller en tjevauer, - eller en grand danvar, - ja, - og der ved jeg også sige, - det var igen, - igen de modisier sig selv, - fordi de generaliserer os, - altså språ av lige præcis, - en reflektion af, - at det her, - at vores generaliserende, - bevistighed, - altså i vores språ, - helt glænser, - altså, - jeg skal hansere, - du kan ikke beskrive det, - du ser, - hvad betyder det, - hvis vi skal beskrive noget, - som helst, - du ser, - men kuldbæn her, - og skal beskrive den, - den kuldbæn, - om det var en generalisering, - men den har den af blå, - men det er også en general, - udtagerelse, - og så har den noget gummer, - og noget plastik, - altså, - der er lidt en kulde, - den er finde, - det er jo allsam en generalet term, - men det er ulypræcis - på bavgrund af udvikling af menneske samfund, - at vi har, - forne ud af, - altså, - vi har udviklet de her, - generalet term, - til at indtagere - med den opiket, - selv, - at virkehed, - den verden ville i, - og så ved jeg, - når jeg beskriver det til dig, - så ved du faktisk ret meget, - ret godt, - og så har det ret gode i det om, - hvad det er, - at jeg sidder beskriver, - og det er lidt som kan satt stilling, - til det ud fra det, - og det gør de jo også, - i og med af de skriver, - og de tagler, - altså, - de brøje generaliseringer, - hvis de mener, - om der er ikke nogen virkehed uden - for til de som er binde her, - og fast på, - og der er ikke nogen lovmæssighed, - ja, men så er der jo heller ikke - når der er lidt som bender deres or, - så er der ikke nogen der bender deres generale termer, - som de bruger i et vild, - bare sådan en sparsvung, - genere altem, - som vi andre ikke kender. - Altså, - de har jo lidt som, - hvad det er, - term de er rejskølsert. - Det er så wilde ud med, - at når du det børtles, - kan forklare, - ja, - bruger ikke rigtig grammatik, - fordi det mine er underdryggende. - Så skru hun det jo, - i rigtig grammatik. - Ja, så, - og jeg lige vil have, - og folk kan jo godt for store hinsbør, - så er det, - altså, - der er bare et trækte, - der er hun sier i virkelend, - det er jo fordi hun gerne ved det ikke, - hvor hun har ikke har så alle meget sige, - men, - ja, - ja, - heller ikke sige, - ja, - jeg tænkte, - vi kunne gå lidt over mod, - hvor det her kommer fra. - Hæk, det tror jeg også, - det kunne jeg meget, så sen kan man på, - at det bliver vi godt derover, - at der andre sådan noget, - koncepter, - eller begraper, - hos, - hos påspunnelisterne, - som du synes, - fordi, - skal tage med, - inden vi går os, - den bliver lidt mere, - fordi, - deres en, - så, - fordi, - det er strakt, - så, - men, - og virkelsbindende, - men, - vi går, - bliver slet mørke og kræt, - i forhold til, - hvad de kommer fra. Ja men er så. Det er jo en præncipielt eklagtiske. Det betyder, at de går ikke ind for det måske første gang i hverdens historien er det en filosofi, som set er i det. De set er en er i, at deres idé er ikke sammenhængende. Alle er i det, og det er jo ikke sammenhængende. Det er jo ikke sammenhængende. Altså forskellige, de tager den forskellige bider af forskellige idéer, og prøver lige så sådan set den sammen. Uden at tænke over om det passer inden for en i rassen af deres idé i verden. Og det mener, det er jo fordi det hele er forskelligt igen. Og det er for så behøver, at det er ikke at hænge sammen. Men det er jo også en reflektion af de mener, at det er en sammenhængende opiktuvverden. Der er jo ikke nogen sammenhængende opiktuvverden med opiktuvlov. Hverden er delt op i all muligt ting. Det er opiktuv, og det er opiktuv også delt op. Det er opiktuv også delt op i all mulige små rum og så videre. Og så kan vi lige se på den her ting i verden. Det er jo det, som er akademiske. Hvad er det, hvis du bruger for at analysere det her? Om så sidder vi lidt af at kigger lidt en år. Men jeg tror jeg tager den her i dag. Det kan være lidt for øjl, du har lødt til. Ja, jeg er lidt på sisi. Hvad så behænger det sammen, men det du sagde i går? Det gør det jo ikke. Men når du ikke er andre kender, at der findes en sammenhængende verden i livet, så kan du være lidt ligget. Så hvis jeg er klikktisistende, det er det andre, men hvor at ikke en allige historiefillet så får i verden, som virkelig som stiller, hvis sidder af eller efter, som i lever af, ikke hvis sidder af. Men som er i stod til lidt, og soger til, og platen, og jeg selvom er det, han var i livet, men jeg har sådan haft en her, at det er lige ved nogle meget god ting, jeg sier. Selv kander sidder de prøver at være sammenhængende og konsekvende. Og konsekvende, lige for at sisi. Men de her og hegel var jo den største aben, og så fællig magt, at det, som du siger i en svært, det skal du også kunne forsmåret en annen. Og det er jo den måde, vi den skal i bede hældtere, og jeg kritisier en annen, lige præcis. Og tager de niderer til at arbejde op i en annens situation, og så angrippte. Men i gennem den kritik så kommer op til en højere forståelse. Ja, jeg måske en de frejens kjerer forståelse af forskellige ting, men samtid på den fast, er sådan en højere, generel forståelse af den virkeligere. Og det her, de mener, er at der er ikke nogen sammenhængende. Men det er også en sammenhængende, jeg sige. Og igen, det er utrolig selv, musine. Jeg tror også, det har noget gammel, at de er også en det rocksterner. Det er også mange af dem, har fåko og det løbet, og det er det der. Jeg tror, det har bare sådan en charlatterne i virkeligere ting. Så sier de bare et landet, så får de, ja, så kan det ud og fæster, og så videre for lidt op magsund på det. Ja, og jeg tror også, man kan møske, lidt ligesom du vand på et siddeligt, det har med et i forhold til menselige udvikling, så det har med mere kompliceret arbejdsgang og produktionsmåder. Det har jeg afkratet, man skal have mere kompliceret kommunikationsrummer, som er resultatet i sprog på et tidspunkt. Man må udsætte forhold til bolig filosofi, hvor bolig filosofi, som er på fremgang i 1617, noget af 1800-tallet, der bare er det samfundet mæsser på ellende planer, om det kommer med samfundet der på vej fra mag. Men så er det samfundet også for kompliceret til bolig filosofi, som det er til bolig filosofi, som kunne forklare de på søge, så det skal i det værren. Man slår bare 104 skræderom og så er det sådan et dag, der kan få klarengere værd. Der er ikke noget betyder noget, så det ser vi bare tinget, det er sådan en dag, der ikke er nogen sammenhæng. Fordi vi kan være forklarete, så hvis vi kan få klare, der ikke månere kan få klarete. Og det er for mig, som går væk for sådan en sammenhængende filosofi. Man går over til det her, den er modstand mod, så kalde de er midt til en artiver og så ved jeg. Men hvor fanden kommer det her fra? På småen, Nysk? Ja, der er jo lidt forsigt, der er jo forskellige, som jeg set i verve, der er nogle forskellige røder til det. Skal vi tage det med i konkrete først? Altså først og frem, så vil jeg se, det her pose, Nysk? Det kommer fra småborgerskabet. Altså det kommer fra sådan intelligensiein, som er et lag i samfund af en akademik og tænker. Som at en del af midklassen småborgerskabet i under kapitalisme. Og som vi ser, at i en revolution er bevelse, så bliver de ofte rød med. Altså så har du sådan så røget til venstre og de bliver et betaget af revolutionen, og de bliver sådan helt euforiskere. Lige som kaster sig ind i de her bevelse ofte. Men hvor de rigtig hurtig også bliver demoraliserer, fordi de præcis er, at revolution er ikke bare for show. Og så føler jeg også, at de fleste revolution i verden har jo lidt nederlag. Så i virkelens så ser vi, at de kommer altid som en bølge om på et revulsnærden nederlag. Så så oplomser de her idéer. Altså vi så efter 18-18-årdere revolutionerne i Europa, for i sammen. Det var liksom i kølevander på det, og så lidt lidt senere hen. Men det var kølevander på det, at den her hele skole med kirkegård og niche og all det her. Altså det var omprit det, at det ligesom opstod som oss er forgængernet til det her, som er en slags post, men den er en svige kalda. Der var Frank Fulttsgogen som var sådan reaktion i mod, og venstre interess, jeg har søvet du, Maxis, de kalder samaraksis, men det var det just lidt ikke. Reaktion i mod nederlaget i den tyske revolution. Der var jo to revolutionen af tjusdan i slut. Altså det er en 18-ård 20-23-20. Existencialisterne, for eksempel som var i frankre, i trædvanderne, det var også efter, igen, alle tjyrene var derude kæmpestor og klassekampet. Og jeg vil sige, at så var der selvfølgelig også en altså der, de havde også været der på andet sætpag. Men jeg sige, det er det, at de er det, at de er en pul, og det er igen i 4-serne, så er helt der påstrukturalismet med derer derer, Fokkod, Doulouse, og så i halv fem sønnes, som var super reaktioner af perioden med bottler, og det var så også i 4-serne, hvad det er, at du havde sætvar. Og det er virkelig interessant at sige, at det var rigtig mange af de her. Jeg tror, de fleste var en delen af venstre interess, Fokkod var jo imellem komenspæsid. Etter sætvarien var en valvedere i den palisenensik kamp. Og så videre. Men så blev det demoraliserede, og så er det hele bare sort. Og så er der ikke nogen var i frem. Og så reagerer det i mod, de reagerer i modmaksismen, og så følger en kajkaturomaksismen. Og i de her nye folter, det er så været stalingismen, som vi tager og så opstættet det som sådan. Det var sådan et ful sende kajk her, ugegav ommaksismen, vi tager. Og så, som de ligesom angreber. Og det er, altså de idéer, de kommer med, er igen, altså individualisme, subjektivisme. Det er jo småborskabels idéer. Det er jo det her folk akademiker, for eksempel, eller små handlæn, eller avvirkater, eller overleger, eller hvad det nu er. Altså folk, det er jo en atomiserede klasse. Det er jo ikke en klasse, der har sammenhængskraft på samme måde. De går til feste med hinanden, og måske hygges over noget viski eller brandy, og han siger. Men de konkurrerer altså med mod hinanden. For eksempel, jeg er i idéer, akademisk miljø. Og det er jo mej, mej, mej, de er jo underdrøgt, som klasse er borgorskabet. De bliver altså lidt så med træ et loft over, hvor hej, de kan komme op. Og det føler de altså om, og de står kæmper op for at blive en del af et abis i meget. Men det var skrekslande for arbejderklassen, og de u-bange forfaldet i det. Og de er vredet i mod borgorskabet som præser den ned i det her situation. Og det er jo den her situation, den her dynamik, så skaber de her idéer. Og så er det her med, hvad med min situation. Hvad med mig? Den må jeg se at være den på er lige så rigtig, som er landet. Og det er jo mine underdrøgelse. Min smerte. Det er det, det er det ligesom, at det er finde. Og det kan du bare se, at fra Judith Butler som sier, er hun skrevet sin bo kvere, om det er den her gender-trubble. Ja, kun spilleret på dansk. Det har jeg troet, at der er et sted, hvor hun indræmer, at hun skrevet nye som sådan celliles bo, for det er som, at komme til term. Det er så, at det er det, som er bebejdel, at hun var underdrøg, som læstvis er det, hvor hun er sikker. Men så står hun jo en to-radis-bo, om hendes, mærkelig tanker og alt mul, og som så, at hun så gør til to-re for alle. Altså det sådan du skal være, hvis du være progorsiv, ligesom mig. Og det er mig, der definerer, hvad jeg er. Hun mener, at mensle biologi og sexualitet, altså biologi, sexualitet. Ja, bestemt subjektivt. Altså hvordan hun kan få død, tror jeg, går alt det. Det er forkaldende grej. Jeg er et side, som beskrev over, hvor alle muslimer bliver underdrøgt i vasselige literatur. Det er jo alle samarbejdslame, slame, slame, slame. I viljens groven ikke et år i sin hudbåde i verveld. Om den reale underdrøgelsen af forgår. Så ikke det, om alle de forfærdeligt tinges som visten og impalisterne gjorde i melmisten. Men det som er virkelig klar over, er det her med i den akademiske verden. Og du ved det her. Advise os. Rory Giver. Han siger jo, for eksempel, at George Bush den første giver i krig. I den første i Irakrig. Blænde andet på baggrund er han 2 Rory Giver som bare øjrentalister. Altså som bare assister med eller mindre. Så hvad er det, når han er med? Men det var ham der skal være. Han skal være professe. Det er han klarer som er, og han mener ham. Det er det her professe velet som styrer vores diskurser. Og deres problem er at de er resistere. Hvad er der med andre? Og så føler jeg, så det kan han det med alle mulige snakkelig det. Altså, hende er kring show og kæmberlig kring show og så må jeg funde det her intersaktualitet. Intersaktionalitet. Intersaktionalitet. Hvor hun beskriver, hvordan det er svært at være hun beskriver, at være det her rattsa. Jeg var da en fattig amerikansk vinde, men er en i mor. Som det som er doppelt trybbel undertrygt, og som mere undertrygt ind alle muligerandre, og som så bliver behandlede efter det også i ratsystemet. Og det er der en virkelighed. Det er jo ikke, det er jo ikke forkert at tænke, at hun er sikker der blevet en masse ting. Men det som kring show i virkeligheden, i virkeligheden, er han i mor. Det er jo, at hun er jo en sort kvinde i Avrokat velet i Los Angeles, men er det her, eller hvor hun er som kommer fra. Og der vil jeg ved med, at der er extrem meget mysorgani, eller altså kvindskvinde havde og er det her rasism og så videre. Og det er rigtig svært for en sort kvinde og kommer op i det her et så bliv se mange af jurister i USA. Men det er jo det, hun vil have. Og nu er hun jo kommet der. Altså nu er hun jo en af de store og jeg tror hun sidder på elenden. Der har nogle positioner i en påbørk klerere. Og så er det jo, at så bliver hun ikke lige så lidt slet mere. Infer det her, blækleis med der blandt er, han har hun i hvervøgere ruse. Så for det første har hun været ud af kritisere Bernie Sanders, altså de mest retikale politiker der har været herude, som er sådan en altid en totaled om socialisme og revolution og så videre. Og klart til gang, og så har hun været ud af ruse de store virksomheder. Altså de kæmpe store virksomheder far, at de har noget af førende evaktion, altså der har sådan lidt flere sort af det i det her stinger. Og så den bliver de blive de klippte mag på i et land eller noget. Ja, altså hun har gjort de mest, det kring nu kan jeg ikke lige huske det helt præcis. Men det er jo derfra det kommer sådan en helt konkret. At postmodernisme, det er det, det la i samfundet i det her. Og det er alle samme folk der udvikler en antheorie, som måske godt er her en land for om for sandhed i sig. Det er kjellend virkelig en yskabene, men det kan godt meget ræde i noget af det, det er det, det siger. Men som det er så ekstremt, ekstremt, polarer eller hvad der tre gange over hele natur, og så det bliver blandt andet derfra det kommer. Så den kan man sige klærse kunnlet adet for denne fløssoffite det er, det er små borgskaberne kapitismen som er præset på alle planer. Lige præcis, lige præcis. Kovet i 19 pandemin. Klimakatterstråf. Krige og økonomisk kriset. All samme problemer som det er system, kapitalismen, ikke kaløse, den sværtige måde gør større. Vi har de teknologiske, videnskabelige og mensklig ressurser til at skabe samfund, hvor ingen behøver mangler. Men det bliver ikke gjort i dag, bruger den overklassen, for at skabe profiter. For at sige også en frem tid, er vi nødt til at legde det system i kraven, at skabe nyt et usseligt samfund. Jeg vil derfor opfordre dig til at gå med kampen og organisere dig, hos også i revolutionæssusselister. Kontakters via Facebook, gode på ravosak.dk eller døger op til en af vores møder og højre møs. Og hvordan de forholdte sådan en større komensives biter, hvis vi skal tage et midt til en R2. Det er der et midt til. Hvordan passer det som en i forhold til sådan en komensives det systemelige over og i dag? Kan vi sige, at det har nogle sammenhæng med det, og kampensives funnit på det nu, er der stadig? Ja, jeg vil sige, fordi det var også det, så det her faktisk er de fremførs og selv som sådan oprocessionelle. Men de er jo mere elementer kanern i dag. Der er jo ikke noget social videnskabeligt, på hur man istisk er studiet i du kan læse i veste. Uden at det her folk, der er det som har definieret af fulsenet fra startens lute, så det er jo bløt et har blivt semmengelse af filosofi en af dem i verfæld. Og jeg synes det, som det reflektier, det er rødenskabelig i kapitalismen. Vi har en kapitalisme som kom til verden, som du selv sagde, kæmpene i mod mystisisme, i mod religion, i mod. Det er det oplysning, det er kæmpet for at beløse tingene. Fjernemmerket og kaste lys over vores anheden. Det er som de gamle materialister, og så videre, det er som den roll de spiller. Det er jo ikke religiøs, men i grundlæggene ser det, det var materialister og revolutionær. Men jeg vil sige, de her får at de er unytte i de ud, og på dem måde at de repräsentere kapitalismens grundlæggene interesse i dag, de reflektier et system som ikke har nogle fremtid. Det her snakker om, at der ikke noget, det her fremskrit, det her systigen, og det er det, som de udtryk for. De giudtryk for, som jeg sætter os, en kapitalistklærelse, der er bange for sinejens skyke, den er bange for sinejens fortsid, for det er som de, i posimulinen, kritiserer allermest. Så følgte der to ting, som de kriserer med de magsister, og det er arbejderklassen. Det er de som hovede målede, de angreber. Men i lige efter det og i sammenhængende, det oplysningen, altså den period, hvor skabet var på sitt mest progressiver, altså hvor det nye tonne og leibneds, altså hegel og kandetsevider, de andre kandet, og også kandet, men de andre kandet kun kandt reaktioner af siden, altså de ting, hvor han så faget, hvor kandet var, hvor medskeres man han var, og han var jo i geni på mange områder. Og det som der var kandet hudprojekte, var at prøve at forbinden det subjektiv og det er objektiv. Og han ladde sig af en i Filis 4 omat, og han har priori idéer som gutter planet og det måde vi kan anerkende, vi kan forstå virkeligheden og vi kan komme fremtidsanhed i det mindste. Men det var det som kandt er prøvet op forbindende i de allisme med materialisme, så er det her med idealisme, det er det idéerne, der primære element i naturen og i samfund, og man skal jo være materielematerende, det er det eneste at være den der. Det kan prøve at forbindende de to ting, og så beviser at der findes en virkelig og viktig være den, man kan ikke gøre det. Men det de kritiser om for det er lige præcis at anerkende det. Det er så, jeg kan have ret bort siden fra at der er ikke nogen og viktivitet. Allige er subjektiver. Og det er som de kritiseret oplysningstiden for det er metanarativet. Altså, den skabeligt tilgang. Det kritiseret inden vi den skabeligt tilgang til naturen, inden vi den skabeligt tilgang til samfund. Det er det, der er den største fej, at de minere er underdrøkende. Det er en del af magten, at vi kommer og sier, når man er tøjende kraftet og så veder. Men også andre lov, tøjende kraftet, når man nemmer og tager fattiget. Men at der er lov med sighed i samfund, i naturen, når som vores individuelle vilje er ikke styr. Det er det de kritiserer. Og i virkeheden ved at gøre det, så vender det ud tilbage til før kapitalistisk til. Altså, det vender det ud tilbage til de idéer, som jeg sagde som skolastikerne havde i middelerland. Den var, at de gør tilbage. De prøver at vikne noget skruetiden tilbage. Og det er det, som jeg synes, at det er vise, at kapitalismen som samfund, det er noget til sådan, full sin i blinget gud. Altså, at hvor i måde sannheden var en revolutionær ting, den gør. Og sige, sannheden om fjordalsamfundet. Men så i dag og sige, sannhedet blev revolutionær i imod kapitalismen. Det blev en trussel imod samfund. Og det er jo både, altså fake news, altså helt en konkret sannhed. Det er det ting, der sker. Og det har vi jo oplevet under corona. Altså det var sannhedet, at det blev en fulsand i relativt ting i den herrskende klasse, henne. Men også, det er mere dyberliggne sannhed. Men at alt samfund er ikke for evit. Altså kapitalismen har ikke altid været dig. Og det kommer ikke altid tilbage. og at der er fremskritt i historien, at alle idéer og alle samfundet får en enden og bliver afstatet af noget mere progressivt. Det er det, der er hodet målet som postmundernisterne angreber. Det er der, hvor de faller 100 % til, at vi er 100 % enige med kapitetserne. Det er konterevolution i det andre svært. Det er konterevolution i særre i en forakademisk universitetet. Men det er jo, at i hvert fald halvdelen, hvis ikke flere tager, i dag kommer en år og bliver fodret med idéer. Ja, og det er det, fordi de ikke mener, at fremskrittelig med at forsmartte det her nu var en system. Og så kan de ikke gøre, at de kan kæmpe bekæmpe din indræmte måden i det her samfund. Eller måske prøve at lave noget, der er noget i det særbejde, der er et land. Hvad hedder det? Jeg synes, det har været virkelig spændende. Nu har vi også været igennem nogle af de her politiske, praktiske konvolutioner, hvor meget gerne kommer flere, hvis du har det på det her postmundernismet. Men jeg måske tænke på, om her på fald rapet. Om du måske kunne komme lidt maksistisk vaksini for at sige den af pandemien. Ja. Noget noget læse. I forhold til, forstå for eksempel, at de er påsmodanden af det, fordi du siger, der er jo ikke meget af det. Det er gammelige det, om man har fundet på nogle ny begreber omkring. Har du nogle god verkre eller tekster, at man kan læse, hvis man gerne vil forstå maksistfuttofi og den her kritik vi har af påsmodanismet? Ja, helt sikkert. Vi har jo på maksist.com, så har vi jo uveglig en hjemmesyd, der hedder Marksys University, hvor man kan gå in i stadion opbyggningen. Men vi har forskellige kategori af blandandet filosofi, hvor der er rigtig mange forskellige tekster og så der er også en læsegeit, som jeg virkelig vil anbefale, at folk ganger og starter. Marksysen starter jo fra filosofi. Marksengels var jo hegeliener i virkeliden, og som udvikler Marksysen på baggrund af en kritik af hegel. Det er jo alt her, om jeg ikke får, og så er filosofi en sekunder ting. Og så er jeg en ekonomisk og politisk kamp i klaskamp, så er der også en filosofisk kamp. Der er en af, at jeg er opfordret alt til at uddannes inden for det her. Og læse, jeg følger vores læsegeit, og det var virkelig anbefale. Jeg synes, der er rigtig god. Og starter med nogle artikler, som man kan starte fra, og så er ligesom bygge op til nogle større af bør. Der er jo ikke, at vi har bl.a. hvad er dialektisk materialisme? Der er angels, som har skredet indbo, der hedder Alfrød Engels, Marksys partner. Som har skredet indbo, der hedder den tyske etologi. Hvad er det min et? Vi får jeg bakke at inden af den tyske etologi. Det er min etet af den etologi. Som er også en piæse, som forklare, hvor er en Marksis med opstået, og hvor er en Marksis med opstået fra faktisk en kritik af hegelis i det. Og hvad hegel også er repräsenterede af fremskritt i folsefyrsofirer, så der var helt klar dem. En af vores egen af vi givet "reason in revolt" som er en bogom, at Marksis i folsefyrsofirer og moderne vedenskab. Som gøner ligesom at taffert i mange af de her emner og i forhold til, hvordan de opstår inden for moderne vedenskab. Den er lidt gamle, den er omkring 25 år gammel, så det går være helt vedenskabes teknisk ting, der kan godt være nogle ting, der er lidt forældet. Ja, mener, at som grundlæggene sidder, så er den virkelig god til at forklare mange af de her ting. Og så vil jeg jo bare, at jeg får det forhold til at læse, fordi så fin sig historie, det synes jeg også, man lærer meget af. I ser det græske de gamle grekker. Der er rigtig rigtig meget anøyte. Jeg synes ikke, jeg vil ikke anbefale, at man skal læse på småen i det. Nej, jeg skal være helt af det. Så følge, man skal danske dig i grundlagere og siden af en siden af billede af det. Men jeg tror ikke, man får så meget ud af det. Jeg tror, man får allermest ud af studere. Ja, det er det, det er det, det er så en grundlæggene, basale, marxistisk, filsofi. Vi udgærer blandt andet også en ny bo for i EMT, på engelskornet, som hedder materialism og en pio-critisisme. Ja, som en genudgivelse, en bo som Lenin har skredet. Det var interessant, fordi den er jo skredt for hundere og tollere af siden, men den handler faktisk om præcis de her ting, som fåes med en instantane tarp i dag. Men det er så nogle andre, nogle syneskende folk. Så skal det følge såfør, som hedder Marxisterne som var positivister, som en anden, filsofisk tendens, men som ener i at dravere de samme konjunktioner. Og som Lenin han greber faktisk, eller behandler i den her bo. Så det vil jeg også rigtig giver, for han befælde at få en lese. Jeg tænker også, at vi smøder et link til Lese Geiden her i et seks. Men det har været vil spænde. Tusen tak for det du kom. Ja, tak. Og tak for det du lyder med.