"Magtanvendelse og pædagogik har intet med hinanden at gøre." En samtale om magtanvendelse og relationer set fra begge sider

Du lyder til en podcast fra socialt en blik. Hvad skætede der, der Kim blev udsat for markt den venstre på et børne unge hjem? Hvad gik det forholdet, der tog og vendt den marked mod Kim? Og for den har det påvirket den sidde. I denne samtale optade live på folkemød, mytes Kim og Toor. Kim Mark Jensen er tidligere anbagt og afdag på et godt. Toor kargo er uddannet socialt på et godt og afdag, direktør for effekt det. Dere inding er danske dag og døren tilbud. De deler en fællessig stor med markt den venstre og i samtalen sætter de tilbage på konkrete situationer. Hvad skiter, hvad gjorde indtrynger og hvad sætter det i gang, dengang og i dag? Med afsæt i de fortællinger, mine og reflektioner, åbner samtalen for en helt særlig og erlig dialogom, ansvar, religioner og de spore markt den venstre efterlede og husbød de unge og professionel. Tykker jo, da er det bjekmorsen bidder med sine baspektiver undervejs i samtalen. Samtalen er optaget live i suget en biks til på folkemed, så løden er ikke helt en stuttelø som du er vandt til. Men velkommen til live for folkemed. Vi skal høre det her med, hvad betyder det og har været udsat for en markt at være betyder det her været? Den der har begået, den venstre, hvad der får en relation der har været med. Hvad er det, man skal ikke bare efter, hvor vi kunne have gjort andre ledes? Vi skal også prøve at gå i det op i helikopter, perspektiv, og prøver at kigge lidt mere. Hvad kan vi lærne, kan vi drage ud? Det her, hvordan kan i bruge den ved, vi drar og form, hvordan kan vi bruge den i et fredag perspektiv? Vi har Kim, Mike, Jensen, med. Vi kommer til Kim, du har en anden brængsets af freng, du er dag uddannet på det gode. Og arbejder du også selv på børnunger, har jeg ret det? Jeg har ret det på med børn og unge, men i dag er jeg en i voksne, med autis. Ja. Og tog og kagg. Velkommen til, du er i FADD-foræning af dændt kan døn til bedt. Du er også uddannet i USA for det gode. Du har været i USA for det gode gennem 10 år på det børn og unge, hvor Kim var en bakt som barner og ung. Det er noget i jeres relation, vi skal døkle ned i. Så har vi dårl biakmålse med. Dård er psykolog og har, som sikker, mange har været skrevet rigtig meget og talt rigtig meget om forholds, moralstress og det her med, hvad gør det egentlig? Hvad er i de her situation, der har skrevet den bord, der hedder Nogorbensker handler rundt. Det handler det her, hvor skal jeg også lidt om, det her med Nogorbensker kommer til og handler på noget, som vi har været for et gør rundt. Og du har skrevet for nøjlig bogen morgelsk, stress. Så med sig til en start, så den her samtale har ulymedeligt, kan man godt sige ikke, altså, vi vil i nogen gerne lave noget om markedet, men så dård du herlige til møske, kigger lidt på en børn. Og så kunne godt tigne, der er ved, hvad vi egentlig om, hvad det betyder i de perspektiv, og har været udsat for markt. Den vil jo lige starte dård, men det er lidt med at fortælle, hvorfor var det, at du er lidt ved øje, hvad det her emner til, kan det her, det har vi påhold for at ved noget mere om at døk og døk ned i. Ja, men det var valgene på bangegrunden af min bekymring for risikoren, for forordelse, blandt velfærdsprofessionale. Det var også det, at vi har været samlet i nogen drøftelser, og sådan hen overordene. Men hvor jeg også kunne mærke, at der mangler den snak om, hvad gør det ved de børner og unge og voxene, som bliver udsat for krængelser for ydmøl, så for fysiske marktandenvændelse, både de lovlige men også de ulovlige, altså hvad er konsekvenserne, for de mennesker som de er jo i bune og grunden handler om. Og der, ja, det er batten går jo titt på, at sådan nogen, og sådan nogen kan have brug for at så på den hår måde, at der er nogen der kun forstår det som sådan. Men det er det, hvor vi sådan taler om, når mennesker, der ikke er til sted. Og det er jo det, hvor den her samtale bliver hele anderledes, hvor det er jo ikke repressentanter for forskellige perspektiver, men her sidder i. Ja, som har oplevet det samme, og det er det vi mangler, så den, der vi kan få en andens snak og sigitsen et tældt, at det ikke bare sådan er sådan nogen and brugte børner og unge, de er sådan og sådan og de trænger alle samt til sådan og sådan. Så det sidste til Kim, eller, ammen af pædagoger, de kan jo også bare og de jo også, og så de jo, og okay, så sidste til to, fordi de er alle her. Og det er rigtig mennesker, og de super nyanceret, og det håber at den her snak kan gi noget helt andet, end de titt meget sort vid drøftløs, som man kan have for og imod marktand mennesker. Hm, fordi der ikke nogle konflik med om to år og Kim. Det er tøjt, tyklig sikker, og så måske. Det kan selvfølgelig være den, der samtale, det håber jeg ikke. Og jeg kommer til dig, Kim og Riddick, man tror, du er også for dig, og du er også en kigget tilbage, fordi du er stødiskjøsjon, du i dag i direktør i afvædede, kan ligesom se det her ud fra. Hvad betyder det for dig også, der præter noget af de her, og så kunne gå ind i det her, og tænne den her samtale om marktand mennesker? Jeg tror, noget af det er faktisk ud fra perspektivet, og så vil jeg have været sociæbologur på gode ud, kan man se i mange år og har arbejdet i en stor del af min karriere. Men så de sidste 10 år har jeg arbejdet med andre ting, arbejdet med politik og med tilsyg og nu i FADD, og det er kommet lidt på afstand. Det giver jo lejlighed til dig effektere over den praksisja, og så var en del afing. Så jeg tror faktisk, noget af det er lidt ud fra perspektivet, fordi jeg ikke har forladt FADD, men jeg betræbt at FADD fra en ny vinkl. Og så er det noget, som man har messer, som farb på fissioneller, og når man har været i de her situation, jeg kender ikke nogen farb på fissioneller, som har været gladet for marktand. Det er ikke fedt, og så det er noget, som vi ikke søger på noget. Det har jeg heller ikke gjort, men ikke så mindre så det noget, der er i vores job en gang i mellem. Og det giver mening og reflite over det, og prøver sig, hvad kan vi, hvordan kan vi blive klogere, hvordan kan vi få nogle mere ny ansider, drøftelser, og find ud af hvad der er på FADD, fordi at tøre, kan man se, hvor er rigtig kedelig, både de oven, de professionelle, men også, som vi har taget om for elterne og lederne og de andre børn, altså all dem, der er omkring det her, der er noget på FADD. Ja, og det er det vi skal døkne, det er så vi skal jo selv, det er ikke noget i den her relation, som der har været med mig med mig, og er mellem. Det er det gønne på det, for at forstå det her omkring, markt den vendelse, så kan jeg også godt tænke mig, at vi måske lige starter med at du lige sådan, vi forstod ved med, hvad er du og hvad er det her for en brand, der bliver endbragt på et tidspunkt. Kan du ikke starte med at fortælle, hvor når, bliver du endbragt, hvor gammel mig, der du kommer til at børne nogle gen. Der er vi hernsår, nyrte femts, hvor jeg lige vil være 10 år. Hvor jeg kommer in fra Nørbro, er et sådan kvodisk hjem med en mor, som har sådan nogen stabilisik, og der er gode periode og så er der nogle periode, hvor det er helt gammelere i de periode og så er det meget alkohol. Det var en del af hverdag ind der, og så alle pengene blev brugt på spillmaskin og øl og hvis det ikke var den en, så var det en anden og nogle gange amften, så skulle jeg lige ud og finde, at vi var herren hend, og er der pengene til en pizza eller hvor jeg vil. Og så var der ulyssende den faste rote, og så ikke kilometer med sig, der ikke en store tour, så heller de visste lov, de så en ret til at tætte inden på Nørbro, men det kunne godt være sænter. Men min øjne i dag er jo ikke noget som en ung trængs, hvor jeg går i sænter om af den. - Nej, precis. Hvad får du spørge sætte det i, at hvad gjorde det ved dig? Hvad blev du for en træng, og var du så op i det? - Nej, jeg skulle faktisk også lige sige, at det var meget kærligt, om min mor, hun er altid gjort alt hun kunde, og i dag blev andet proc, hvor hun også meget angasjerede i forældre råd, og når der var energi til det, så giv hun virkelig alt hun kunde. Men nogle gange så prændt lyset og så var der de her dove lige perjord. Men den de oplager, så det tror jeg, det skaber noget utrykket og noget følse, som jeg tror vi kommer ind på, som man kan sige, at kæde af det, og men den må jeg så en giudtryk på det, det bliver sådan igennem ekstremt rød, som skolerne hende på noget brug ikke, hente og fældre ikke, hente og ender med ikke at have et skol tilbyde i hvad der mener med et år, før jeg så kommer op til rødstræn. - Så det er en fred breng, der bliver anvagt på det tidspunkt? - Det er en breng med præede i så, og så du ikke er en breng med breng med breng med derin, var der der har. - og reflecter mig frem til, efter at din godspørg småler vores hos namensaler. Ja, vi har haft et forstomtale. Ja, det er ikke. Den 10 år i 11 og 12 og 13 år i trænken, har vi nok ikke sige, at jeg var jo helt værde. Jeg havde det rigtig godt, og vi spiller rigtig meget fodbold eller nogle rigtige fedtting. Men. En følelse om træn, som ladde det komme til udtrykken i gennem noget vredet træne. Kan du huske, hvordan det var for dig, at komme til det, har stødet nede tår med personale? Ja. Nu skal jeg skulle lige være i oplæringen i et år, før tår er han lidt som. Jeg ved ikke om tår var helt klar til mig endnu på den tidspunkt. Men. Hvordan var det at komme? Det var faktisk en lille blodlanding, for de. ændrer noget opro, de havde som familieleier som var op på den institution, jeg inden jeg borg på. Så jeg havde været på besøg med min mor i nogle år op til, så det var sådan lidt velkendt sød. Men det blev der en ny værde, jeg ikke. Ja, man lide plusen i. Vær der fast, men jeg tror ret hurtigt finder jeg ud af, at det her, jeg er, og sådan alt det har haft et udtaglømskøv om jeg skulle hjem igen. Ja. Anden de her weekend og forskelligt. Så du føler på sin vise, egentlig. Og så godt, paste. Og så du følte det at høre, du til. Ja. Ja, det er korte svag. Ja, ja. Tore, der går så på, og så møder, kæmper der i møder hinanden. Hvad de får en. fusik, eller god som kæmmer, hvad det tidspunkt? Ja, men jeg er en. Jeg er sådan. Sist i tiverne på det tidspunkt, og har egentlig. enig blev leder meget tidligt på et socialt tilbud, og finde at ud af det skal jeg ikke. Det er jo fortidligt for mig at være leder. Så jeg syger spesifit tilbage til pedagogiken og til de unge, jeg gerne vil arbejde med. Og det finner jeg på årstrænden. Så det er sådan en farpesån og en jord som virkelig gerne vil arbejde med de unge og være tæt på de unge og være en del af noget dygtigt. Og det er meget heldig at finde på det her sted. Når rigtig dygtige kollega er meget dygtige i løbse, og vi får lavet noget godt sammen. Og der er det meget tidligt, jeg tror, ikke der går mange måder, for alt kim og jeg bliver hukket op med en anden på den måde, er jeg bliver kimskontakt på det gode. Og der starter den der religion, fra at Kim er et barn på børne unge hjemme til, at vi kommer til dig til dig, og på en anden, og begynder at bruge en anden til mere mere. Og det er vi så i 10 år på det sted. Og forlog til at køre, kan man sige, processen helt på den måde, at Kim får os en unge støtte efter hans anden brængelse, som jeg også får lov og følge ham i. Og så har vi jo så haft glædet en anden de sige styrer, som venner. Så det er også en religion, der har børret hele vejen. Men det er sådan en fra operson, som ikke en meget bevisst søger tilbage til den sociale bedregoede skjær arbejdsopgaver, som han som Kim noget er der. Og det går jeg vil skole tage det nu, og så nædvendt at jeg er der sidder derude, og den bliver det der med, den kommer også som podcasten her lige som forstår, hvad er det for en religion, der er i dag, melm, ja, og den er hødt. Altså, jeg har fuld hen anden, og talt dig, som de her ting, for at bruge lidt på, bare lige sætte nogle år på denne relation, der er nogle to. Jamen, relationen bliver egentlig ret tidligt, meget stærk, og jeg tror ikke, at du er mere en 15-16 år, før du mæmmer hjemme og besøg mit hjem og min familie. Og det er noget, der er meget affektet, det er ikke noget vi gør til fælletigt, så det er også noget jeg får hjælper min ledelse til at voldere, at det er nu godt, at det er nu fornuftigt. Så det er måge løde, som noget, vi bare gør, i flænk, til alle mulig, men lige her der er en relation, som virke har noget styrke, som vi vælger og tygner meget bedist og også fordi det ikke. Og det, som sagt, så føler det hele anden banken, og det også op i ungeste øjden, og fuldstillingen naturligt er vi bliver en del af hinanden, så liv på den langt banen også. Så vi ser lige så tif, vi kan stadig væk og kender hinanden familier, og på den måde så er det en meget stærk relation, som man har til få unge i sit liv. Så jeg har titsagt, at den bedste gavier jeg nogle sådan af fod med der arbejde det ikke. Ja, så det er langt til fællet. Vi vil noter bag også til at betydning af, ja, la dig slik i den hånd. Ja, vi vil noter bag til betydning af den relatione sænder i samtalen her, men altså Kim, Kim fortæller jo, at du kommer med en vrede der bor inden i der. Hvad er det for en dræng? Du ser, at du møder Kim. Jeg ser den der dræng, som framtret og vred, og har på den ene side helt tydelige ressourcer, fordi det er en dræng, som kan noget og vil noget og har holdninger og som har noget på hjertet, så der er parver bag i ved. Det kan læge også en skryblehed og en vrede linet overfløde. Der vil laje en ender kænden, da er der relativ mange konflikter. Det er ikke værert dag, men der er mange dag, hvor vi har noget at arbejde ned, hvor vi skal bruge hinanden til fint tilbage til et sted, hvor der er trygsel, og hvor man har det godt. Det er, ved vi nu, det er der sorberhed og bekymring, som kom til udtryk i vredet. Den lå under overfløren, så det var ret tydelige. Nu ser jeg, jeg har ikke noget, der er et andet, jeg tror jeg lige får mærksom på. Nu ser jeg i vredet, at den kommer til udtryk, der er mange konflikter. Prøv at gå mere ind i det, hvad var det så for nogle konflikter? Hvis vi skal først høre det for dig, tror jeg, kan vi høre det for dig, kan man hvad var det for nogle konflikter du stod i det? Det var en opgave, der var, at Kim havde hans hans hommøre, havde nogle tydelige udsfængt, som man kunne vælge at se på, som adfærer. Hvor man bare konstaterer, at Kim er en dårlig dag, det er ud på den her måde. Senere, under vej, er vi meget klå på, at finutter er været, der ligger bag ved den adfære. Det er ikke bare en adfære, men det faktisk er en situation, der er noget ind bag ved, hvad vi skal være nysgerig på. Men i der en tid lov om i starten, så så jeg primært adfærende, som noget, der var komplext og svært. Vi havde et begraps, som vi ville godt kage, en producerer, som egentlig kommer fra Kim og hædes sort hat. Det er meget sjovt, der er noget, på en hånd, der også hedder sort hat faktisk. Det her ikke noget, med det her, hvor det er så en situation, hvor hun møder, hvor rigtig er dårlig, og det bliver sådan lidt en dødspiral. Man bliver en ny, og det bliver jo så en destruktiv både for Kim, men også for os andre. Det var meget svært at hjælpe Kim ud af det igen. Der var sådan en brede, der kunne tage flere dage, nogle gange og finde vej ud af. Det er klar, der skulle vi bruge i andet meget, så jeg finder, hvad den gør vi det. Så det, som peregope i det tidspunkt, der var et arbejde med at finde ud af, hvordan det vi skal forstå det her. Og der tror jeg, nu her mange år senere kan jeg forstå det på en anden noget, inden jeg kunne den gange. Men det kan vi jo komme tilbage til, så der har tiden og reflektionen og også ved, når jeg farver en gjort noget. For i situationen den gange, der i nolderne, der reger jeg i jeg og vi på den affærdige sjo. Og det var sådan lidt dødere. Og det er nok noget, det er, vi blev klover på. Så i sjovenbræng, der var vred, der var social destruktiv og ostrist, men også en, som havde meget svært, der kom tilbage til sig selv. Ude af sig selv, det er nok for meget at sige, men noget, hvor der var, der var bort for at hjælpe en anden, med at komme tilbage til en drank, der havde det godt. Og så tre judes. Som der hele viser også, hvor er meget langen gode per jud og af. Kim, kan du selv huske det her med en af sådan en vredden, begydes at op i der? Og du ser tilbage? Ja, jeg tror, det her, det kom til udtryk i vredden ikke, så fordi jeg tror ikke, jeg husker ikke, at jeg var vredet, men jeg kan godt huske det her, at det, som bliver den sorte, at det er ikke sammen kværte, at man tilbyer noget, som man ved, jeg holder meget af. Skal vi gå ned og spille fredbør, eller vi begynder at spille gitar og se, nej, det gider jeg kraftet med ikke, jeg havde og gitar, og jeg sagde, at selvom man godt ved det ikke, så alt de der gulmer ved, og de kunne være nok så stor, og man, men, men, magt, to ikke i mod, kan man sige ikke. Den kan jeg godt mennes et landset for hart det, men, og så husker jeg det, at så nogen gang, at vi når til nogle punkter, hvor, at det er vredden, det bliver ligesom venteelen til, nu vi skal ikke hjemme vredden, så er der noget med at være kæde af det på bavkant, og så kan vi lige som begønere at snakke om, hvad var det egentlig? Fordi jeg er vundok i virkeligheden, men de præller vi hart, når vi er en skur tilbage, så er nok med at kæde af det hen jeg havde så vredden. Men der skal forænere noget ske noget, at det skal udløses for at, men, og i virkeligheden også hørte lidt sige, - for at bett og gode ned og agere på det? - Jeg kom ikke sånn, at det har virkelig været en svab weekend. Min mor har ikke været hjemme og jeg løb rundt på nødre brug. Det kommer ikke at se, så det låter, og så skap den masse konflikter i mit kølvand. Indtil andre andre er et lander på spældig ham her. Nu ser vi på det, og så går de måske i tætter op på. Jeg har nået modstagen på det, og så kulminerer det til sista op i en spæs. Ja. Og jeg skal ved, at det er om lidt dårlig godt til malier. Så der er en her ikke, fordi. Jeg tror, at det her med, at vi kiggede nok mest på at røde den, når den kom til udtryk. Og ikke så meget på det der, som Kimi Vilkelene fortøller, er vilende, hvad jeg ikke ved. Jeg var måske bare, der var hen, meget noget. Hvad er det, der er på spilige sændt situation, når man er som pædogor på et, hvad der er i unge en eller et vikensmældst. Andestede, det kan også være voksen. Hvor man ikke forstigede det, der ligger bag. Der er en masse dyrtig pædogor, der kigger på det her. Men man får ikke justere. Jamen, det er noget med, at vi så mennesker, så kigger vi jo på hen anden. Og så langtid, man bliver over i sit eget perspektiv, og ser på et menneske, ser på noget affærd. Så kan man jo stå over sig selv af ting, at de ved, at jeg ikke selv gør, eller sådan har jeg det der alt, og der er jeg ikke. Og hvis man tager i den hold og siger over sig selv, og bare andet, altså, kigger på et andet menneskrig, i sådan et udfra perspektiv, så vil man jo se, problemskabene er et færd. Og lige så snart man ser det som problemskabene er et færd, så vil man jo også få den, den tager, at det skal han stoppe med. Og så kommer man jo igang med, hvordan kan vi få stopet den problemskabene affærd. Det er jo heller gratform, selv at det er gratform, fordi andet trå, det har jo også nogle konsekvenser, og det er for at skal han lære at stoppe. Og så langtid, man bliver, det er så bliver man affærdsregulerende. Og det der ingen der har brug for, der ingen der brug for affærdsregulering, man har brug for, at der er nogle der i stand til at skifte perspektiv og prøve at forstå, når et såd lille menneske kan være så vreid på en sådan måde, at det bare ullemmer, og ikke selv kan komme ud af det på nogen måde, og lige så må man begynder at skifte over i, hvor kommer det fra, og hvad de virkeligheden udtryk for. Så for svinder, i det ind om det problemskabene, og så ser man det mestringstratagier. Det er et menneske her, der er kæmpe og kampen forhold sammen på sig selv, for det her er til og gi meningen, og hvad er det liv, bløtet ud af det stadigvæksku forhold, så tætte varandre fulstende i sammen, for søger man at lige valg og kæmpe med det og kæmpe mod noget, fordi det er så konflikfølge inden i, og lige så står man bønder for stod det. Så bliver det også en anden måde mødet menneske på. Men der hvor det går galt, der når vi står og jeg selv og tænker, hvis det var mig, så vil jeg da ikke gørsen om det er tydeligvis ikke mig. Altså det er tydeligvis et helt andet menneske, men nogen hel andre er faringer, og som er altre nogen sin kommer til at fat, men det kan jo godt prøve at fat, at jeg altre kommer til at fat, så derfor bliver nødt til at prøve at så vigt muligt at spørre kæmpe om, hvordan er det og hvad er dig, og hvordan kan jeg at på nogen måde prøve at forstå hvad der er, du kæmpe med, og hvordan kan jeg så hjælpe ind i det. Men der hvor fejlen er opstår, der når vi ser problemskabene i færd, uhensæksmæssige af færd, når vi har dændt de stange på, så kan vi ikke være nogen hjælp. Så kæmpe i den her vred, jeg kommer jo faktisk til en start, meget forkærer dig, kalder du var en vred og man er ikke altså det, det er det man kommer til, altså selv, det prædikat på sig, kæm er vred. Han er det vredt barn der her, er det ikke et såber et barn eller er stigit at komme af første kølen, måske, man de er. Når man også lige så snart, at man får brug for at lave de der labels af, han er et land, han er såber, han er vred, han er altså så det barsen, og det er han så til i ved tid. Og sånne han bare, isted for at sige han reagere, altså bare det er brugt dæt tid til han reagere vredt i de her situationer, så har vi også et fokus på hvad var det for nogle situationer der var fuldstid om muligt for ham og hver i, isted for at sige det hans personlighed struktur, isted for at han reagere bare, som allige vi reagere, hvis de havde nogen lundsammel fargen blev sagt sat i nogen lundsammel umulige situationer, så det er faktisk vigtigt bare, bare det om man bruger no tid eller dæt tid. Kan være vigtigt? Lært prøver at komme ud i noget af det, som i studier sig lidt tilbage, der er jo forskellige situationer, når man kunne vikket døk ned i hjælpet, at vi har taget lidt på forhold, men prøver at tage smået på en kanatur, hvor i to er og hvor du til sidst bliver vredd. Jeg ved ikke, at jeg er der vælg ikke for at du kan starte Kim og måske, du issker at støtte på kanatur, det har jeg lavet for. Det er vi ved at føre det. Det er fedt at jeg er det fedt at være på kanatur. Og hvad med den her kanatur? Og det er noget af det, der er fedt det også at være toere med på kanatur. Du er godt til at have med på kanatur, og det der trøjer også tidlig de vores forhold, og sige sådan at det er eller religion. Der er noget trøkhed omkring toere. Du er styr på kanor og regler og alt det skal spille. Det er fedt at der er gittet al en. Så skal der det her på år end toere og karriere hos mig. Vi har haft nogle systemer og en struktur, det kør for os. Det er rigtig hyggeligt. Så kommer der nogle nybræn på den her afteling af både på en lidt mindre søspende familie. Så lige pludselig skal jeg være sammen med nogen andre pætergårder, som jeg er jo egentlig rigtig godt kan lige mange af dem i vart. Men det var min trøkhed, tror jeg, når jeg kigger tilbage. Og min. Demn, nogen, der flere torslagt, som jeg holder meget af i dag fra den tiden. Men vi krener lidt af det, hvor fordi jeg ikke havde min nummer på tandenbørsten, som jeg bladde. Men jeg tror også, jeg tror mange af de episoder, jeg tænker på deres ordfærdighed, og det var jo et færdigt, der jeg ikke skulle have min faste voksen, jeg nu holder så meget af. Ja, de fasteste strukturring. Når de struktur vi har bygget op, nætter for at kontrollere, kan man sige sådan en lidt kaotisk canotur. Det var nætter med nogle canotønner, der stod i en bestemt regge. Der var nogle opatandenbørsten, der var progettyer, som de var bygget op, for det blev rart og være med på den tur, og sådan, når man var i den her kontext, og så skifter det, du blev en af de store unge som. -Vøgligt, laver mig det. Som det, så kan man sige sådan pedagogisk, som skulle tænne et nyt og lære nogle nytsing, og være lidt mere fri på en fod og sådan nogle ting. Men det var bestemt ikke, det du ønsker, og det var det du reageret på, nu var det blødre økere over den store grupp, som havde nogle andre rammer. Og det synes du ikke var ret, eller uvertfærdigning. Og så mange af de her særtre, så det var heller ikke noget, jeg havde nogle af en flødelse på, eller blødt spårdomme, eller. Så vi kommer tilbage til andet i besået, der blev herreglige, hørst og hvad jeg lige synes, og hvor en god idé jeg gør frem og rettede. Så jeg tror, at den der uvertfærdigdes føles, at der var også, det var meget, familjert på en anden måde, og vi havde god relationer til de voxene, og at så de bluske skridter noget andet, og så. Jeg gør at kunne lide være samme, eller mest kunne lide være samme, de var samme med nogle andre, som så var. Nåon som jeg tænkte lidt ile om, kan man se, den situation. Ja. Små syneskne, kan man se, er skaltende det. Ja. Og hvad, at du er så op af den her støtte, men den er kængetøv, hvor de har lige bussiellet hele om på strukturen, når andre voxene. Apologisim, altså hvad er det, det gør vi dig? Hvad er der sker på den af den uge, i stedet. En uge stedet. Og så, det er jo en af de allerstiste dag, tror jeg, hvis ikke den sidste modde næsten, hvad er, fordi der er kulminere, og alle tønerne er blevet stillet pained op, og så. Så tror jeg, så. Nu er jeg bygget det lidt så meget op, altså. Nu kår kælet den over her. Så de der tøner de fløj om øjrene på alle der er en til, der tror jeg ikke, der er i to, der var der en annen gode, på der gode, som. Vi taltet ham, og så. Jeg skulle hamsdag, vil jeg ikke pere på, fordi det var det, vi ikke blev i den dag. Hvad gør du, Kim? Hvad gør du? Hvad prøv lige at se, hvad gør du? Men jeg ved faktisk, jeg tror ikke, at jeg ved, hvad jeg gør. Så der. Jeg tror, jeg sagde til dig, altså, lidt ligesom smæk med døren, det føler en måde en dejlige følsen, når du har opækket en masse energi, der sker ud, der er sådan noget, du gør en. Du gør noget, der er noget, der udløs, og det ikke ser bange. Der bliver spærket i de her tøner. Det tøner det lidt ligesom, at smæk med døren, tror jeg, er det en energi udledning, og der er noget, der mål, for det. Og der tror jeg, der var jeg. Folst, vi skoved til, ikke at lave det gut over, nogle, men der var ikke noget, der var i tvivler. Nej, der er et andet eksempel, som hvor man siger, hvor der også er sådan en lidt end. Skulle man skulle se kontakvendt, pedagogik, efterfølge, der som faktisk også ender en marktandvendelse, som du toger, laver prolyere og fortælde en historie, at det er den her med fodboldtjundering. Jeg ved ikke, om du vil ikke forrøge, toger. Jo, det kan jeg godt. - og så kan man jo en god regn, for at der er rigtig meget kin kan. Så han går i udskol som der hedder, og han går i den lokale forøgelskol i den by, vi sidderne af institutionen. Og det går egentlig en stor helt rigtig godt. Men der er så en en dag, hvor vi bliver ranget op af skolen, og nu går det ikke længere. Nu har der været en i besoede, som gør Kim at blive sent hjem. Og for at kigge megske sige, så kan jeg have sige det. Det konflikken, den, den, den, den skole konflikten, jeg ved ikke sådan helt på sige, hvad den handler om. Den er noget i et ratsundervisning tror jeg. Og så kommer der en konflik med en lærer, som i øret er en marsud lærer. Men Kim, han forse, man, hvad, det velvalt udtryk flett fysen. - Lidt at holde det. - Det var ikke. Det var sådan lidt overstrænd til den i øret, hvor han højmene skal lære inden. Så der valg skolen, det går ikke i virnod til at komme herind Kim og Kim skal komme hjem nu. Og den, der kommer Kim, så ind af døren og er lidt for mørget over det og er ikke stolter, at jeg vil sende hjem for skolen, fordi det er normaligt, det er Kim, han har med sin skolen. Så det har været en dårlig dag på skolen. Og vi forsøger jo over landen den her. Den her dag, men det er helt tydeligt, den er ikke sådan nemmer landen. Det er svært at komme i gennem landen her og der er også noget med en undskuldning til den her skole og nogle ting, der skal køres på plads. - Hvad ved det sig, denne ikke så nemlig landen? - Ja, men Kim er ikke klar til at blive gode igen. - Hvor? - Og ikke klar. Ja, han er stadig suger. - Han er stadig utifres med tingene. - Hvor prøv at knytte det på over på? Ja, det går du meget gerne. - At jeg kommer lidt udtidig i gennem, så det er lidt tidligt, og dem der skal stadig til, der er en stort fodboldstævende på en anden institution, som jeg tilverder, og vi går til fodbold på denne institution, som vi skulle ned og vinden og det er noget man glæder så meget til. Jeg kommer udtidig i gennem, de andre er ikke taget af stedet endnu. - Jeg husker lidt som en lille som først når Bussels skal tage kører, og så er nogle af siger, men du skæk med Mark og er ikke. - Og så kommer der sådan en. - Ja, så det ville jeg bare lige knytte på. - Ja, men det er ikke rigtig. - Og så den der er et fulboldstronering, den bliver afløset for Kim, så det kommer nej. - Det tager i end beslutning. - Ja, om. - Og det er igen i dag, kan man sagtens ting, der skulle vi nok at gå noget anden. - Men om man, der er også en situation, hvor Kim stadig ikke er i en stor usikker på binden, og han har et rolig humører med sig, og det er også de andre fulboldtur, der er lidt på spil. - Men vi tager den beslutning. - Og den er selvfølgelig ikke næmer været i, og det gør også der kommer en konflikt. - Og ud af det. - Før til at mærme den konflikt Kim? - Ja, husker det som et parkkonflikt. - Ja. - Fordi, at først har det sådan en. - Du skal ikke mærke og uforstående, og må man slet ikke sige den staks ting til sin lærer, eller det er mått, man ikke kan så. - Så var jeg overkædet af, ikke at måtte komme mærke, og det gør så udtryk for ikke. - Og det er om vi snakker om før, så kommer det hurtigt til linen vred og smækken med dørene og end til, så sige det nu. - Nu skal vi lige lande den her, marker, det er hjælvære der de mærke. - Man selv var det, hvor sådan der var nogle støkker, der blev hjemme, og så kunne de undersovere, fordi jeg altid spiller fod, hvorfor du ikke til fubralse dem Kim, så kunne jeg lige tage en to i manæschen igen, så den ikke. - Så derfor husker det som et parkgang. - Ja. - Men igen, så som jeg sagde før, så. - Andre det er jo om mig, hvad er kædaget, hvad er med til noget, man lige synes, hvor færdig. - Det ender en marktand, velen sig. - Ja, tror du, og det er jo så dat, der begover marktand, velen siger du huset? - Ja, og det. Jeg husker det ikke som en voldsom marktand, men så det er nærmest en. - Der ryder nogen ting rundt på værelse, og der bliver smækket med nogle dører. - Og det er mest noget med at forkonsulere hvor Kim er, er han ikke løberund, der smager for meget, eller sådan. - Så det er ikke en voldsom fasthold, så der hvor vi ligger ruder på gode eller noget som helst, men det er lige vel, at vi bliver nødt til at sette en ramme for at lige som konsulere det, der der foregår. - For de Kim er så vred, og så sur i den, og han er udtrykker meget, hvor vredning. - Ja. Det er klart, at vi kan. På den tidspunkt kan vi jo godt forstå, hvorfor. - Altså det er for de, han er skuffet, og han er kæd af, han ikke kan komme ved på den tour. - Han er sikker også præset over den episoder på skolen, for han ved jo godt, det er også bliver fræt af, og han skal også i skole igen. - Så der er også noget det, og deres så tækker at man kan tage mange ting, der bygger op oven på, at det er det svært. - Men lige det er det forberedtuneeringen, der for svært, som gi og konflikten. - Og det er jo så ikke den første marktand, hvis jeg har, og så har jeg flere, og tager jeg også relasjon af marktand, hvis jeg nogle mere eller mindre er så dårde. - Når man er et bar, en år, men hvor marktand, vil jeg ikke sige, at det bliver en del af en sliv, det bliver man bygger op, brøde marktand, vil jeg godt, hvad er det et mennesker? - Ja, nu er Kim jo allerede nævnt, at der er tema om, kring uret færdighed, som man en vigtig værdige, og de uret færdigt. - Altså det er jo gengripende uret færdigt på mange nivåer, så Kim bliver det svært bekraftet i, at det er uret færdigt, livet er uret færdigt, og de professioneller derum kring ham ager uret færdigt. - Altså det er jo sindssygt uret færdigt, at man ikke kan komme med til at spille fodboldekamp, bare fordi man har sagt to stavelser eller tre, til en lære, som synes, det var dypkrankt af, altså det er jo bare nogle stavelser, altså det er bare nogle lyd med tage. - Og så har det så voldsomme konsekvenser, hvor jeg egentlig tænker de den psykiske marktandvendelse, som jeg kunne forstille mig, gør mere skade end den fysiske marktandvendelse sidenhend, for det kan være sådan en, det kan vi måske aldrig sammen godt, forståel, at det kan vi måske høre Kim om, hvordan det opløs, at der så også fysisk bliver sat en grænse, men jeg tænker det går jo galt lang tid før, fordi hvorfor, altså det forstår jeg jo heller ikke, hvorfor må der ikke spille fodbold? - Hvad de med sænker? Altså det er, at der er ikke, at der er jo der hvor der er jo ikke fodbold, det er indblander, det er det her der er jo ikke nogen som helst, for om at få logik eller konsekvens i noget som helst, altså de må jo opløs, som en total austrafelser, for nogen, fordi de kan. - Ja, kan du huske Kim, altså om? - Det er sådan en, det tror jeg ikke, at jeg ikke har gjort, fordi jeg ikke har overfor det jeg tror, det var sådan lidt moden, at gør det for nogle gange, at der sker ikke, at du gør noget og så har den konsekvens, og det er sådan også lært på sægt, det var du sker ikke sige, den slags ting den datere føboldstævn, men. - Ja, det er. Så. - Ja, men. - Men det er der også, at det var sådan, jeg husker det også, at en god dag, og så når vi så var noget, at jeg lige var færlig med, hvad jeg var ved, og så var så følg forstået, at det var naturligt, at jeg ikke kunne komme med til det, så vi kunne godt lige være i nærhed, eller jeg kunne godt lige være tæt på dig, og det var jeg måsere. - En hele dag er uden så mange andre, der var lige et forænkelte piger hjemmers, men. Så. og så kunne vi lige tage en tur med jer, men over og over, så husker jeg det også, at man hyggelig er stille dag på institutionen, som der ikke er mange af i over priserneet. - Dårde? - Ehm. - Det er nok enligt, der er min bekømring, det er, at så valg er du, om, hvordan livet er, eller hvad man kan forvendte, eller hvad man kan forvendte andre mennesker. - Altså, at du reager jer egentlig mere sådan noget jer, så sa jeg, man er nogle uquemsord og så øj, fodboldtuneeringen og hjemmestorten af det, og jeg tænker, at det giver ingen mening. - Men for dig kan det så gi mening, fordi det måde, når blive behandlet på, men det er tænker bare, det er nogle farligt logiker, at kom til at lære børn og unge, at hvis man gør noget, kan det have nogle fullst en de uforvsilige konsekvenser, for de personale står afmægtig i en situation, og tager nogle lynhårde i beslutninger, som måske ikke de rette beslutninger. - Men hvor man så lærer, na vi giver i det, og det er sådan, det er jo sådan en fælles bekymring vi har for, andre pakket børn og unge, lærer nogle andre logiker af kendene, en andre børn gør, og det er ikke nogle søgende logiker. - Det er jo også lært lang tid inden, kan man også se, en el logiken, om man går og kigger efter sin mor på hverstusene. Det er også allemindligt, så det er jo noget, der har startet meget tidligere en institutionen. - Ja, og ses. - Mjertrøs får blive den der beslutning, som vi jo på eland modt har i forhold til den der forredtuneering, så det er også, det er noget vigtigt, det er forstået, hvor komplex det er ikke, fordi der er, det starter med der en udskol lajre, der får en opregning fra en skol, og siger nu kæmpe varje, fordi det her. - Så bliver den jo levere vedet til en afdelingslæder, som har en holdning til det, og så på elandens syspunkt kommer jeg i en i billede, og så er der jo nogen i det, der synes, det er tagernt beslutninger sig nu bevindet til at passe på kim, og han skal ikke mere i dag. - Og det kan godt være nogen der er relativ langt væk for kim, der egentlig har en holdning til, at det bedste lige nu for både at kontrollere den her lidt dårlig dag, men også det bedste for kim, det er han ikke skal til en forbedsuneering. - Det er ikke en beslut, den jeg tager, jeg er muligtvis med til det, og jeg fuzger faktisk ikke helt, hvor der er mange voxene involveret, og også en skole og i holdback, som har en holdning til et lade af, er han nok ikke skal begynde den som en forbedsuneering, og så vil der være nogen. - og hun der siger ikke, så der er alle mulige lage i det. Jeg kan sætte sig i dag, at det ved af en konsekvens på en handling, som ikke har noget som helst med handlinger gør. Og det skulle vi have gjort andet lødes, det er der ingen tudler. Og vi tager sådan en liv, som kort skulle sætter, hvad vi skulle have gjort, så skulle vi jo have frikøp mig til at sige, - og tager en snart med Kim og sig, hvis du skal til at få bødelsen af en. Så skal vi aftaler vi sammen. Og så er vi tæt på, fordi du har haft en et dårlig dag, og vi vil helst ikke have at den udvikler sig. Så derfor skal vi to være skuler, vi skuler i den her fodboldtunagering. Hvis du er med på det, så skal vi så flytte i stedet. Det er der været en mere fornøftige måge, der gør det på, fordi vi har både brug for at passe på Kim og på de andre. Men vi har også brug for at være tæt på, og kan man sige, kasten redningskrans, hvis dag end den udvikle sig. Og så er vi nok kunne måske komme i land med det ikke. Men så den der beslutningskægede af, hvorfor vi vælger det her. Det er det meget komplex, der er mange ting i den. Dårde, og så bevæger vi. Der er også noget par lidt process i, og så kan vi tal om Kim som en med sorthat. Men der sker også det i den her situation, at konflikten får helst ikke lave til at dø, fordi den bliver del fra den en professional til den næste professionel til den 3-professionel, så vi har også bare sådan et hel systemer professionel med gig og sorthat. Hvor langt de fleste er, så kan vi have noget skender i med en, og så går vi videre i livet til nogen, det ved de ikke når om. Så får man en mulighed for at nul start. Men her, når man er anprækt, så bliver det skrevet, så bliver det sagt videre sådan næste, der møder en. For også, hvis du skal lige videre, der har været noget med Kim, og det var sådan, at i skolen og så sagde han og så og så. Så man får slækne nogle sjanks for at sige, okay, godt. Forfra, nye, nye start, det er i den relation, når det bliver bare prækt videre til nogen, som så skønder sig her nogle mening og om, og så er tænkt nogle konsekvenser i forhold til, men det er jo ikke døk. Det er ikke konsekvenser sådan, som det plejer være, men det bliver sorthat logik i pedagogik. Det, som jeg sådan har tænkt at være taget med, også, det er jo, at det her, det er jo sagt i et øjeblikskødhed, hvor lærerne også hun sagde i landet. Jeg synes, hvor dumt, og så var det egentlig bare sådan en komtar, der flyer ud af munden på mig og institutionen leger på en lille øj, så der var lige sådan en halv timsel tur og hjæm også, der var gået en timstid end så. Det er jo ikke sådan, jeg kommer bulerne end at der er en hel, det er jo høj i tæningen, men sådan det der, der ikke nogen der norsbør ind til situationen for sådan beslutningen ligesom taget, som mit perspektiv ikke på det, at der egentlig også er en lære, der er så min, det var en respons på noget, så det blev taget hen overhovede, ud af højre, bare noget i det her tilfælde mig. Du siger her, det er enorm komplext, vi har også kane noturerne, du fortæller om. Du kan jo her på bageren, kigge til baget, vi burde her justeret, og du kan se, at kane noturerne også her, der var noget, der bygger i op, og Kim fortæller det også her, så glimmerne du. Hvad er det, der ikke gør det, er det er så svært i situationen, og det her er jo ikke døgseln af den med at kreditisee, når man er en viden ved at se hvad er det, der sker i den situation, der gør man ikke for at forlade den der justering. Ja, det er svært at svare på, jeg tror også, man kan se det sted, som vi var, Kim og jeg, det var et rigtig godt sted. Jeg var et rigtig godt sted, og jeg var sent til mig, og jeg blev taget i oplevet, og vi fik kigge baget, og vi fik jo alle mulige god ting, men nogle gange gjorde vi ikke, nogle gange ramte vi ikke, eller vi fik gået galt i byen. Så nogle gange var det, fordi man kunne blive overbekymret for, hvor voldsomt kan det her blive, så må vi hælde og gøre noget, der bliver sikert, og så vi må kontrollere det. Andre gange var det, fordi der var mange voksne i norr og tagen beslutning, nogle voksne, og måske var for langt fra viden om, hvad er det lige, når er det Kim eller der er det andet, der har brug for, og så i hvad jeg fandt støtte, kan vi gi. Så dårligt bestuddinger kan komme mange steder fra, tror jeg, men det er klar, at hvis vi var lykkes med at justere os bedre i de her situationer, så kunne vi at endet helt andet sted. Vi har stadig væk en kimp som havde haft en dårlig dag, og havde også brug for noget opsamling, og havde brug for hjælp til at komme tilbage på en måde, men det var ikke sikker, det var blivvolgsomt. Så det er nok en af leksjern og en af læringerne, det er at være sænt til meget vogen og på tagerne, og forstå de her adfærds ting vi ser, som en invitationer til at forstå det, der legger bagved, og så juster sig. Så kan vi lykes meget med pedagogisk arbejdsrører og med psykologisk indsigt og ting, fordi marknadenvældelse og pedagogik har inded med en andet gør. Det er vigtig at slå fast, at marknadenvældelse derer, og pedagogikene er et stort til. Det er nok ikke lykkes, når vi går galt, når vi ikke kan komme i mål med pedagogiken, så kan der komme en situation, der kan endet med markt. Det er meget vigtigt, at de to ting er helt adskilt. Så løsning er helt klar pedagogisk, og det er reflektion, det er mentaliseringen, vil man kalle i dag og forstå det der ligger bagvedet førning. Det er vejen, det er en tilvolom med den videen vi har i dag. Kan du tale dårde i begyndet, som kan i derhjemme af perspektivskifter? Det er det, der er en stadig kigge for her, der er måske udtryk. Men det er ikke så sker, at de får sænd for lavet perspektivskifter. Måske først på den på baukanten er marknadenvældelse her, ikke eller her 20 år efterheden, vi har lavet det. Hvad kunne jeg have julebede, at jeg til at have lavet perspektivskifte før det her skidt? Det er et godt sted at starte ikke, og så er det, man har brug for nogle begrapsrammer, noget forstå ind i her sivat, der er på spil. Så vil jeg se, hvis jeg har Kims eksempel, så er det vestningsredskap til relationen. I takt med Kim og jeg bliver bedre og bedre med hinanden, og vi holder mere af hinanden og kan bruge hinanden til mere mere, bliver jeg meget klover på, hvad der skal til. Kim bliver også meget på klover på, hvad for en hjælp kan han få og hvordan skal han be om den, så det ikke bliver konflikt. Så jeg er favprofessionellet kompetencer, jeg tak, men særlig meget muligheden for at danne relation kom til at bruge hinanden forstå hinanden. Så Kim også kan rejke ud til mig og sige, måske på en god måde, siger jeg nu her brug for andre andingsbåde, til jeg kom ud af denne situatione, eller så det ikke behøver at begyse til spæsset, om det er noget, hvor der kommer en konflikt ud af det. Så man kan ikke komme ud af relationen i det her. Vi kan være en spads, vi kan sulta i parallationen lige om det, jeg går bare godt, det tænker mig høre, hvad det er nu. Nu tænker vi, hvad gør det, hvad Kim og hvad gør det, når man har en andre andre spæs, hvor der måske går i god ind i voksne lede med og har været udsat for at markt et venstre. Men hvad gør det ind i? Hvad er det gør det, hvad der to år har begået markt et venstre. Fordtid, Marktidn, vil jeg kælpe det. Det er god, at det er en strafferast, men det var mig. Det er nu her selv mange mange år efter, så det stedet ikke noget, jeg tænker over. Sige, hvordan er det, det har været for mig, som aktørede det her, men også for de unge jeg har fmærkt gør. Nu skal det sige Kim, jeg slet ikke de marktige, men så der er der mest vøgsom. Jeg arbejder det med nogen ung som, hvor der har været meget været og meget vøgsommer. Der er noget, man tænker over, som fra personen. Det er noget, man har mester. Det bliver en fagelig habituus, at man har været en del af det her, og det er tager markt over, at afdannet mennesker, det er vandlig de voldsomt og ikke ret. Det er aldrig ret. Så det selvfølgelig noget, man tager mester og overvarer, hvor jeg kunne jeg gjort noget andet, hvor jeg kunne have forbygge bedre, hvor jeg brugt med en kollega på en anden måde, hvor jeg har involveret barenede på en anden måde, kommentitter. Så det er noget, der fyller meget, selv nogle mange, 20 år senere. Jeg har helvys flere unge, som jeg har mødt i midtvoksenliv, hvor vi har plejlede til at snakke om det her. Det har været super interessant, hvad eneste gange. Hvad er der på færd? Hos mig og os dem? Nogle gange, men jeg kommer og gange med en ud på at børte OEM til at være personale, og så ved jeg. Inden imellem kan man godt høre om steder, der er også mange, der er som henvendt og så til mig at fortælle om, hvad det var, at man får gå på deres sted. Så hører jeg nogle gange for at fortælle om, at der er på en institution godt, kan være jeg, eller på et børn OEM, som det godt kan være omstående kultur, om at de har markt at nødt vendt dethed. Og det er et vildkog, og det er vignet til, hvor den næsten på mig godt kan døde lidt sig om, men ser det som en del af os, og så er sin farvelighed, og gå fortælle i de her markt at næser. Så dår det kan det også gå, hen en måde bliver næsten blivendt så naturligt de, der er været, at de som går ind og simpelthen det her, det er rigtig vi gør det her. Men man lukker for den reflektion, som toger her her, men de som kommer til at se markt at relationen, som markt at næsten som redskabet. Det er jo pädagogiken der redskabet. Og det er jo derfor det er så vigtigt, det toger sig her med, at det er ikke pädagogik. Altså fysisk markt at vende sig er ikke pädagogik. Det har ikke noget med hinanden at gøre. Det er noget som opstår ind om situationer, som er løbet fullst, den er løbsk og som er blød for farle og hvor alle parter er blød for afmægt det, og så opstår det. Men det er forkert. Og det er det med at hold fast de jærdisk her, og vi når nogle gange så langt ud, nogle gange kan vi alle samme forstå, hvorfor det er noget så langt ud, hvorfor det der ikke længer. og varandre muligheder, men det er stadig vigt forkert. Der hvor det bliver problematisk, hvor man risikerte opstår for året kultur, og der når man begynder at ligge timere det, når man begynder at bruke nogen historier om, at det var faktisk meget godt. Altså det var også godt for Kim, altså hvis vi tænker over det på en af el og så er det mod, så har han også læret rigtig meget fint, at det vil sætte ham et bedre sted eller en ek. Altså, altså kan man ligge timere det, hvor det er med ansvars frelægge. I stedet for at tage det open, det er en fejl. Og også fortalt på et tidspunkt, hvad Kim om, at det er en fejl vi begyk, det er en fejl vi begyk i mod dig. Og for snakket om, hvad gør det ved dig, hvad gør det ved, hvad gør det, eventuelt ved vores relation, vilke skor, kommer dig i vores relation, og hvad kan tråes alt bære i gennem, at relationen ikke går i stykker af, at jeg nogle gang laver nogle fejl, men det var meget af begyk fejlen. Så kan vi godt lave fysiske maktandenvændelser, som ikke gør skade, som ikke gør skade på længere sigt på det enkel menneskel og på relationen. Men der hvor det gør skade, det er når vi, når der tal om den doppelte krængelse, fordi selvføsige maktandenvændelse, den krængelse, den doppelte krængelse, det er hvor man virkelig tager skade som menneske, det er, hvis der ikke er nogen, som tilægger det en værdig. Er man ting om, det sker ikke der er noget ved, at det var jo ikke så slæmmte, det var hårdt i overstået. Vi havde ikke så meget færd eller det var der kunne en lige og sådan. Så til lægger man det ikke nogle værdig. Og så risiker man at gøre skade. Fordi så risiker man at prøve at lære et barn eller et ung menneske, at når menneske at gør det måde dig, så skulle du ikke føle noget ved det. Og hvis du føler, at du er et færdig, hvis du føler der krænget, om så det er nogle forkære, du føles, så du har, for der sker ikke noget ud, så derfor. Og så begynder vi for alle voregger skade. Så det er meget den efterbejrbejrningen, som det her jo også er en fortælling om, i efterbejrbejrningen, at de fald som sker er alt afgørende, om man får det ligge til mere, for at det sker ikke noget ved, så lærer andre mennesker noget rigtig, rigtig forkært, eller man siger, det var en fald. Sådan skulle du ikke behandles, så føler du ikke det. Da skulle vi have været klover, så føler du ikke, men vi havde ned i den her situation. Og må du ønskele, det var ikke færd, og det skulle du ikke have oplevet. Det sker ikke, og det tar vi meget alvorligt, og konsekvenserne er det, tar vi også meget alvorligt. Så kan vi holde det til den enkelstående kringlse, som ikke behyver ødelæggende nogle, men ligge til mere, eller det er, at man ikke tilægger det en værdik. Det bliver den doppelt kringlse, og det ødelæggende. Vi skal sluere i par det, og at have det betyret, vil der, at tå, har været med der, altså selvom altid efter, i fordater i dom, det er tåretbyden person, der færdsker også har betydning for, der er det tåret, at best man til det, prøver at være så videre, altså, hvad har det betydet for den, hvor du lige kan kigge tilbage på, og se op hælde her? Hæm, altså det, jeg er rigtig med at selv, det er jo ikke noget, der lige skal være der, i man sidder her, og så er jeg rigtig med at selv, ved der bredter, så prøver jeg selv, og så siger, så det er en af mine vigtigste mødspeiler i mitt liv her. Og jeg begynder at komme i om vi tover, og noget defineste, som der har sat sig, det var en landfæst. Jeg tror, det var din kronens fødselstæ, hvor hun præsenterer mig, som det tætteste en dagsbræren er på sådan en storbrød, hvor det sådan var, så kommer jeg til en tover, at du får sgu penge for det her ikke, men altså, nu var der en anden ind, der for din nær, der gæmer noget betydning, så, så måske, jeg tror, jeg er fin billed på, og siger, at jeg har kommet dybt den, og det er, og det er, lige del, altså, tover han kørt os, over på første dyren, min datter, var føgigt, og så det var, så der bliver givet og taget lidt, og det der tror der er vigtigt, det er sådan, at det er en ting, jeg måske giver noget invitationer til en anden, men der skal også tage sig mod, og en gang så gav du ud, og nogle invitationer, men jeg tror også i modten, og nu, når det så går hen og bliver det vinskab, så er det noget, tak, at gå back-wire, eller så klider tingen, og stiller roligt udning, i kimplejlighed, kodt, og så hvad betyder relationen for dig, jeg tænker også, at jeg er en et omdørsiden, den besøger meget, men så de selv, nogle oprøder. Ja, men den er fuldstændig, altså, som kins, ja, det er en, den hele særlig relation, som er bløde meget mere, en man kunne egentlig håp på, fordi det er bløde, det er blød, og det er blødsen, det er bløde meget nærligt, og det er jo, det er også det, jeg synes, næsten, vi var forpligtet til at tage den her snak, det er en relation, der startet med en professionel og en om, og det er noget, jeg har taget med dogler om mange gang, og så vi bliver nødt til, og løftslød og lidt på noget, det her finder vi, hvad der er, bag i vej, og hvis ikke kimer, jeg skulle kunne snakke om det, vem skulle så kunne, fordi vi stod der meget på en anden, og så det, det også, er vi sidder her, det også er et eksempel på, hvor os relation kan, altså, vi tør godt, kigge på, hvor os ejen far er, og blive klover, og på det ikke, så, så det betyder, at vi har det, som vi har det med hende, og det foresøder, så jeg det ikke, det er ikke noget, der slutter nu, så er det dejligt. Ja, hvis i 1000 tak, fordi i, hedde det mod, og, og, og, og, og, og, og tal om det her, 1000 tak, kimer i gænsen, tog og karver, og tog det ved et modus. (Applaus) Du har lyde se en samtale optaget, live på Folkemøde 26. I den kommende siden, får du flere samtaler for os, Folkemøde her i kanalen. Måske, kunne du også fanden, så sætter jeg at løde til vores podcast her, forholdsens antikter med dårdebjekmosen, her får du en lang, rejkend forskellige perspektiver på forholdsne. Jeg lægger et link i nolderne. Men tak for at lytte med, og skulle podcasten her, gædet dig endet, og til reflektioner, som du gerne ved dele, så kan du altid skive til mig, nils Svanborg, på nils Snapellage-shortet www.inbik.dk. Vi lyder svedet.