Levbare ungdomsliv 5:6 – Præstationer, der lykkes

Vi hører den næsten hele tiden. De unge misstreves som aldrig før. Hvorfor gør de det? Og er det virkelig så slamt der være unge i dag? Den diskussion kender du nok. Men hvad gør de unge selvført trevs? For faktisk har det godt i dag. Det har sendt dig for umdamsforstning undersøgt. Og efter nogle lidt anderledes interviewer, med i alt 337 unge, er de noget frem til 7 hotspots for ungens trøvselsbestregelser, som de kalerte. Altså områder hvor ungens håber om at have det godt virkeligere på spil, alt det er samlet i rapporten, der hedder "Levbar ungdomsliv". Om ungensbestregelser på et trøvs. Hvad de unge selvført teller og hvordan nogle de har hotspotser ud? Det udforsker vi i den her podcast-serie. Velkommen til "Levbar ungdomsliv". I dag taler vi tit om prestationer som noget der passer, som noget der slider og dræner unge. Men i det her afsnit, der vandrer vi blægget mod den anden side osagen, nemlig de prestationer der føles god. Mit navn er Annie Kavetterling, og her i studiet er sammen med Nomekats Nellison. Professe er alleder af sendt dig for umdamsforstning på Alboven Universitet. Velkommen til Nomek. Tusind tak. Og over for Nomek og vejder sider med det lykken elsen. I har en periodier legt, så vi sender for umdamsforstning på Alboven Universitet. Tak skal du hej. Nå, med det lykken. Fortælde var lige en gang. Hvor nå havde du sidst den der føles af det her? Det lykkes jeg skulle med. Jeg har sjællent sådan en jest, det lykkes jeg med. Er det rigtig? Ja, jeg har altid sådan enivalering og kører, men jeg begynder at. Ok, det kender jeg godt. Ja, men jeg var også arbejdsliv. Har vi jo er relativt mange med sådan nogle individuelled prestationer, hvor man står for min sker, sig noget som kan have betydning af en sammen. Og når jeg skal gøre noget som jeg som krev en lidt mod og overfemme, så det skal jeg relativt sit, så det var meget ret. En fornemse af, ok, jeg kom, det gik vi stå ok. Ok. Og det det bedste du kommer til? Nej, men du kommer på det. Ja, men den rigtig, jeg havde faktisk en rigtig god prestation til at blive ud til. Vi gældte mere lav praktisk, og det var staget blebrenne. Og om jeg så har sett sådan en meget skønst til at gøre bare, som siger penut, når man er færlig. Ja. Det er det, som har du bliv sådan en rolig fornemmes. Mare rolig og meget langsomt simpel. Ja. Og udenføring. Skønt. Hvad med dig nu med? Hvor nå havde du sidst den der følse af? Det her, det lykkes jeg med, det var en prestation jeg overkommer. Og som var vel lyget. Jeg tror, jeg er sådan et lille med det. Du beskyder det, så. Du starter jo faktisk med det, hvor det ikke. Det er sådan nemlig komteres nok om det, hvor prestationer er, og ikke lygingsing. Fordi jeg tror også, for mig fylder dem i sådan et mitt arbejde. Det. Äh. Jeg synes, jeg kæmper rigtig meget faktisk med ikke at følge mig god nok. Og at jeg ikke synes, jeg har præsider til at skalle, og jeg på en af måske, unskytte for det. Det er sådan et ondt gode en timme. Jeg må godt rundt i en. Så jeg tog på en af måsere, og så. Det er jo også en helt lave præciske afdelning, også i gårafters. Jeg har haft sådan en lampbe, som jeg køber en blå, og vi får langt. Så sådan den har ligget fram og jeg skulle sætte den op, og der har jeg ikke fået gjort. Og i gårafters? Ja, så borde jeg to holde og de blev ordlig græme. Men lampen skulle ligesom uden på. Så det endfærdes med at være rigtig fint. Så det var helt sålde, og så jeg sidder ikke med under den der lampe, til alt for simpelthen i gårafters. Jeg var så begyndt, og der var lys nu der, og jeg var så fået både den der fast. Når er det skæmt? Ja, det er faktisk skænt. Jeg håber jo, og jeg kommer til at løges med den her podcast. Og det er, vi skal tale om i dag. Altså de her præstationer, der løges, og som bare føles go. Når jeg hører ordet præstationen, så tænker jeg hver det på ordet som præstationssamfund, og præstationsangst, og alt det her, der klinger retten ikke at sige det virkelig her. Men når man er præstationer i så selv dovolig? Nej, i dag er det nemlig ikke. Det er jo med gode grund, og også, at der har været som alt fokus på det, men jeg begynnes så små, og prøv at se, at man kunne halve. Altså, hvad man har bruget udet ind. Altså, for det er faktisk rigtig ervligt for præstationer, at jeg er et vigtigt år for os og he. Men du har sygt at unge på ordet. Ja, unge op. I ud præstationen, som altid i forbindt med nogen negativt. Altså, gå lidt væk for det her præstationssamfund, som noget indtid negativt, for de ordet præstation. Er faktisk et virkelig her, at brug for til også kuttale om noget, som i fudstende fundamentat for os mennesker. Nemlig, at vi alle sammen har bruget for at præstere. Det er jo noget relasjonel, der præsterer. Man vil præstere over for nogen, eller over for noget. Vi synes, vi bør være at lykkes med. Og vi har alle sammen brug for at kunne det, og blive andre kænt for det i vores omverden og selv. Så det er lidt skit, kan man tage at ud og endtidigt blive hefter på nogen negativt. Og det har vi jo selvvedet med til, så det ikke vil jeg skal skyde på nogen her. Men det har liksom taget nok lidt overhåndning. Og det vil jeg faldt fik øje på her i vores datermaterial. Det var, at der var faktisk også andre måder til om præstationer på. En som noget indtid negativt. Så med det lykkes, kan det forstå sådan, at ligesom i os gerne vil udvedet trøvselsbekrebel. Så vil I faktisk gerne os udvedet vores forståelse af præstationer og hvad de betyder for øgen her. Ja, det får vi jo et gang til, vi er alle de meget fin fortællinger og præstationer som de unge selv, pejer på, hvor de triuser. Så det fik vi faktisk med i materialet. Jeg tror egentlig ikke, vi havde det som ambition til at starte. Ja, jeg ved ikke, har det ikke. Så det var også ind af de ting, hvor vi blive det overhåndskede muskæ. Ja, det kan man nok godt se. Ja, men det synes jeg, der er en fin orang til første citat, som kommer fra Andreas på en og tju på samsøgfestival. Jeg tror bare, jeg bliver glad, når folk viser interesse i mig, og når vi får et eller andet ud af det samme, hvor man har en god samt til, lev og noget showt. Ja, så bliver jeg også glad. Når jeg føler, at jeg lykkes med noget, når jeg sådan har noget normal og føler, at jeg er det rette sted, hvor jeg gerne vil være, og gør de ting jeg vil og får det gemme ført. Ja, og lige så føler en føles jeg, altså nu lyder det muskæl lidt sådan, men sygse. Det lyder også sådan lidt konkurrence-arktigt. Man skal være så sygsefull, at man skal være så gør alt muligt, og det er ligesom der, hvor der er mange, der synes, der er nogle problemer. Men det jeg prøver at sige, det er, at jeg kan godt lige og no. min mål. Når mye, hvad bedre du mærke i det her citat? Jeg bedre mærke i, at på den ene side, så kan man sige, så har han jo en tydelvisen, en nom stort til frestilelse, vil så må jeg opnode noget, som man gerne vil. Men det er også ret tydelig, at høre, at han næsten skammer sig over, og have det sådan, at han fungerer sådan, at han godt kunne tænke sig opnoden. Altså, han gerne vil præstere. Hvorfor tror du, at han gør det? Ja, men det kan jo godt hænge samme, at der har været sådan en general, jeg kan man sige, udskamning af det, at det er oprestier som noget negativt. At det er ligesom næsten par automatiktaler ind i, at man så næensom, som bare vil opnode sin mål og lykke smittigende. Man skal hældes tage lidt svært med det, som han er så i tørgård. Det er så kæld, at vi nødder til, at det ikke siger selv af en god ting. Det har du forstået et fulstændig radi, at det er på en måde helt absurd. Der er også det i det her, at det er jo fordi, der også giver sig en kritik nede under, at vi måske også har et samfund, og har haft et samfund, hvor at det med fokuset på præstationer har taget overhold. På vilken måde? Ja, men på den måde, at vi er gået fra, hvad kan man sige, ikke bare at have et balanceret forhold og fokus på præstationer, men at det i en ung sammenhæng, og så udvikles det til en prestationskultur, altså hvor fokuset på præstationer er gået ud af balans. Altså, her skal man altså virkelig hold tung lige i måden, fordi det er jo egentlig trist, som du siger, eller overrasse, at han næsten skammer sig over og have det sådan. Og der skal man nu ikke hende. Altså, præstationer er fundstændig, fundt for alle os minnesker, vi alle samprug for præsterer og bliver ender kendt for vores præstationer. Det kan man lyst til at spørge dig, hvad det er for nogle gode følelser, andre er os for ud af de her præstationer, som han beskriver. Jeg tænker, jeg læser faktisk, eller hører sig taltet i det andre redes, når vi fordi, jeg hører også, at han fortæller nogle præstationer, som ikke er rettede mod, at han skal skabe, hvad de for samfundnede, eller han skal glæve dig hende præstationen for samfundnede og skøl, eller for andre skøl. Altså, det der giver ham glædet i gode samtaler, når de har en herræsjort med venerne, det er det, der giver dig for ham, og det er det, som han faktisk måske lidt overraske med i talisætter samt præstation i først omkring. Altså, det det, han synes, er det gode, er det, han gerne vil levere. Og det er unhell anden mod, at tale om præstationen på en vire vantseling, og det, der giver ham glædet og hvad de er trøfle. Jeg lægger, at jeg var forlås mærkt til, at han sier det her medet, han har sin eine mod, altså, han skal nå, når han når min mod. Det er afstået, at han er så medængt, og han sætter sig en ordent mod, som handler om hans individuelle udvikling, som der ikke er andre der sætter for ham. Og det er til fræstillende for ham, at den er ote i mod. Det er med at han selv har eirskap over, hvad der er for nogle mod, han skal nå. Det, det er måske, det der hører med til, at det føles godt at præstere sig. Ja, det er jo også en andre højtes mod. Altså, han det er konstruieret vores præstation, for at stå i sig her på flere mod. Ja, hvad kan man allersie med det lykke om, om det her med de gode præstationer, han sier jo selv, andrer sig her, at det lyder muskete konkurrenser aktivt, men du tidligt har en ikke selv forstået i sådan. Kan du prøve at sætte lidt for, - og flere år på, hvad der afskælger de her gode og bløvelser med prestationer. Og så de dårlig og bløvelser med prestationer, som nogle var lidt inden på her, - som vi har knydder sig til den negative forståelse i præstation samfundet. Ja, men det, som han gør op med, er præstationer, som noget, hvad han er i konkurrence. Med andre præstationer, som noget forskel, setende i relationer og mellem mennesker. De her præstationer, det er noget, han gør for sig selv. Og han konkurrerer ikke med andre. Han konkurrerer mere selv. Måske vi stænde unge konkurrerer med at medære med at ikke. Og det er jo andreldes. Men, altså, sådan konkurrence har vel helg at ikke skade nogle? Nej, men det er det her, han er vel. Det er den hernde trækker på ræk, så det er sådan en. Altså, vi har inden for ungdomsforstningen, kald den der indtil videoet konkurrence, - hvor man helt sådan er i gang med at tilleks og selv, hvad de og øjse i en, - hvad de i konkurrence måde andre. For eksempel CV-tængninger, sådan noget, har man brugt så godt brugt, som eksempel. Men, gør noget for at skrive noget på siktet CV-jæng, det er vi kald for sådan en evel liberale øjensæng. Der er noget ender på spæl her, noget mere kollektivt. Men, nogle med ser vi også et mønster i de her og gode oplevelse med prestationer. Altså, der andre ting der går i genud over, er det nogle, der måske har, - som vi ser med at drejers, sætts i en egen imål. Hvad kan vi allersi, der skal tilføre, og herdan der er oplevelse, er, at det her, det lykkes jeg med selv som om. Det klagt, det der ligger i det her, det er også en oplevelse af, - at man kan se, at her er det noget, jeg tager ansvar for, og jeg oplever, jeg kan tage ansvar for det, og jeg oplever, - at det er sådan nogle oplevelse, der går i genhusdjungen, at det er oplever her, der er noget, - de kan se, de kan lykkes med. Her kan jeg komme i mål med det, fordi at om så så mange uger, så er jeg færre, de er løre. Altså, det har meget af sin dændt af af grænslighed, en over sig og over skuldighed, - at det ikke altid rummer noget, det kunne godt blive bedre. Og det er der en lægsel efter, kan man høre, hos dem. En længsel efter, at gør noget, som ikke altid, bare kunne blive lidt bedre. Og det på dem, at spægler jo så også indirekte, at mange af dem oplever, at næsten alt, hvad de elser har mere kører, - det kunne faktisk altid godt lige blive lidt bedre. Man kunne godt gøre lidt mere ud af det, træn lidt mere, eller lave lidt flere likker, eller lykkes lidt bedre. Men så det ikke altid være sådan, altså, at det kan være sådan, at det kan være sådan, at det ikke noget man set også skal lave og hanterer så mange. Jeg tror simpelthen det som går igen i rigtig mange de hør, ting vi så nød i den her podcast, så går det igen, at det er spørgsmål at balkanse. Altså det er ikke spørgsmål om, at fordi du er fudselig ret, så er det jo enormt mange sammenhænger, at det kunne blive bedre. Men vi har også, at man kan sige, måske få for mange sammenhængen, hvor der hele tiden er fokus på, at det kunne blive lidt bedre. Og så er der et styd noget balkanse, der gør i uduing. Og så er det måske, man i højere har brug for nogle ting, man skal præstere, hvor det er sådan meget tydligt og afgrænset. Ja. Ja, hvis du får lagt branden der, så er du lykkes med den restation. Måsak lyder det meget som karakter, der bliver givet i gymnasiet, hvor man sidder og kan sammenlige som med sin klædskeammerater, og man kunne også få tørler ikke bare 10. Det lyder som om, at det er meget i modsat, er det? Ja, men det gælder meget mere ind karakteriskungen, det er også, du kunne også gå træn lidt mere, eller du kunne gøre lidt mere. Det er vi finder af sin linksel efter nogle flere sammenhæng, hvor man kan se, at to strejerne og se, her kommer jeg i mål. Det er færdig med. Eller måske her til at ikke længere, fordi her vil jeg gerne se, at et punktum og se, her lykkes jeg faktisk, man nød. Ja, precis. Ja, sat punktum og det så så meget godt, men så får jeg ikke et godt. Jeg kunne se, at et punktum, så der er ikke en e-væk kontinue og lidt vækst, så laver jeg så lidt lidt punktum her. Nu har vi talt om den gode individuell prestation. Vi har ikke talt så meget med alle de prestationer, når man jeres opnår i fællesskaber. Jeg laver ud, men jeg siger, jeg har håbede på, at jeg ville lykkes med den her podcast. Jeg kunne også sagt, at vi lykkes med den her podcast, lige så også træ her i stugt, det er ikke, og der har været en redaktør, en år, man har skriftet, en praktikant og også har været med og en anden, der skal klipere, og det er jo en fællessens sændsat. Det er afslø om at måske lidt om, hvordan vi kigger eller jeg i hvert fald, kigger på prestationer, ofte som de her individuell prestationer. Jeg synes det er meget fin, at vi så lige siger der fokus på de her faldstationer. Når man ved ikke sige lidt mere om, hvad der i har fundet ud af omkring dem i jeres undersøgelse, fordi den er frem til affaktisk, at de oftest affællesskaberne, at prestationerne føles god for unge. Det vi fysisk fik øje på, det var, at der var sådan nogle fortællinger om at unge der fortæller om at gløde ind i et vid, og gløde ind i en sammenhæng, hvor de var virkelig fokuset på, at det med at løgkes her og præsterer her, det forvesatte, at man gjorde det sammen med nogle andre. Det var der, for nemlig sig at gløde ind i et faldskab, hvor man, at prestationerne var steg til genelige, hvis ikke man var sammen, fordi man kan ikke flukke en brand, hvis du ikke er sammen om det. Det kan ingen gøre alene. Man kan ikke se, at jeg er lidt skige. Man kan ikke se, at jeg er lidt skige med. Man kan ikke se, at jeg er ikke for høsten i hus. - Nej. - Der er alle muligheder. - Ja. - Og man kan ikke afholden kønne for rængsalene. - Nej, precis. Og man kan sige, at man kan ikke gøre alene, men det var der faktisk fortællinger op og stærke fortællinger op. Og der kan det være, at jeg ikke er lidt på dig, jeg har ikke det ikke. - Kom med det, jeg kan tåle det. - Det er det. Når man er for de, måske jeg hernede, er kulturalt i, at mange er tilbojligt til at læse kollektiv prestationer som en podcast, for eksempel, det er jo også, er, men aflæs det med fokus på det individuell. Måske fænder vi et skub til det her, og høres nogle af de unge, de får øje på, at denne her prestation, den vil sætter kun, at få nedsed, hvis den havde været individuell. Det var jo en nyt, at der skal et vigtil, eller at man er flere om at skule for et landboet her, fungerer eller for slåkken brand eller levend podcast. Og måske er det, der er en nyt her, at der er et større blik for forståelsen af, at noget er kollektiv, der er i virkeliget en rigtig mange ting er kollektiv, og rigtig mange prestationer er kollektiv. - Men da er det der her, så kan vi få lidt af prestationspræset af minnes små skulret her. - Ja, det er det. - Og vi har jo nætter bledet efter i denne her undersøg. Så har vi jo let efter trøvselsbestribelser. Og her er en trøvselsbestribels i faktisk at syge kollektiv prestationer som måske gode gribet mange flere steder. Og i tale ser det så mange flere steder på dit måde, inden vi gør det i dag. - Lad os komme ud af studiet og høre på et eksempel fra en fra beradskabstyrelsen, vigtig sig som er vernepligtig. - Det bedste ved at være samme er at man er god ret meget større ting sammen endnu om man er lene. - Man kan ikke rigtig slukken brand er lene. Man kan ikke land afstyrning. Det er taget udgangspunktier, man er flere. - Man kan simpelthen ikke være lene. - På dem måde tror jeg, man kommer hinanden meget mere ved. - Målet er at komme ud fra porten i bilen med blodblink og føl at nu vi faktisk på vej ud og gør noget fedt. - Nu vi på vej ud og hjælp andre. - Altså at få hele kullig gysningerne og at stå ofte der om det. - Mette lykke vigtig på skriv og det her med gode såhud og stolthed fornemmer. - Hvad er det han forud af at præsteere i fættelskab på den her måde? - Ja men jeg kan faktisk tog lige se den for de var faktisk toglig stor i deres udstyr. - De står med sådan rangerøke ud på, jeg tror det er et sted hvor de på Trachter. - Trachter, Trachter, Trachter, Trachter. - Trachter, Trachter, Trachter. - Det tror jeg da. - Det har jeg det hørt om på samse i hvert fald det her selvfærdte. - Og de er bare stoltet. - Altså de lyder sådan en farvelige stoltet ud af dem og deres en lettet og de meget ens i deres fremtroning. - Altså der er et solidet vi i den i det der med juklip, som de er her lavet med dem. - Hvad er det han for ud af at præste i fættelskab her, som han ikke ville kunne vil sådan være elene? - I ham en lækker og noget over i vide som el os ville være på hens egen skulder. - Altså de kan ikke løse den opgaver, hvis ikke han er der. - Alene er der er nok. - De en kollektiv prestation og det er oplevelse en no-meningsfuld og gør det sammen. - Og det er ud af porten med blå blænk. - Giger sådan en kollektiv til prestelses som forstøjer oplevelsen, forstøjer føles sådan i det. - Og no-my i As-report lever om de omslusemdenhed. - Der beskriver jo faktisk også for den de her prestationer, som kommer fra det fælles arbejde. - Det kan gi en større følese som du inden på med det lyder her. - Altså en forstørre følese er stoltet og og meningsfuldet, som vi tørt og beskriver. - Hvordan går det igen hos de unge, ni har taget mig? - Der er en masse ting her, som er ting der får benes med noget. - Både virkelig alle min menneskeligt, men også noget der er sent sjovt vigtigt for, at man tre ufs faktisk. - Og har det godt i sitt liv. - Og det er jo det, hvor man får, som det beskriver, den der oplevelsen, og man ser mig hører dem fortæld om det her. - Det er virkelig det, de under, hvis man kan sige det sådan. - Og som gemensyr er den oplevelse. - Og det står jo i en enormstærk kontrast til den individuell prestation. - Den individuell prestation kan jo også gi adgang til sammenfølse, og blive lyftet og lygges og gør en fororskæld og alt muligt. som er dybt og vigtigt. Men der er måske en udsæt banen for os og spille på i rigtig mange forskellige samfundsmesisammenhæng og også i uddant til institutioner, som jo har tradition for at være meget individ fokuset, når vi teller prestationer. Der er måske en spille banen her, som kunne være virkelig god og gribe. Og det er ikke fordi man ikke har gjort ting på det godisk og den kropotifløgningen og alltså den forskellige belagurisk regn. Ja, det er klassende. Det er klassende, som det er gruppe og arbejde i folkesgården. Og det kan er vi jo alle samt til os, hvor sent syd i et hernede deres nogle gange kan være. Ja, men det er det. Og det er ikke sin tænjemt at forte at lykkes. Og kom derhæn, hvor man ser sådan en ung fyre stå og stråle af stoltet og overvalg lykkes i sin et felskab. Og kom derhæn er jo ikke næbt. Og det måske derfor er det fels ekstra godt, når man så faktisk lykkes mætte. Ja, det lyder av til at det måske er nætterbytekollektiv, er det noget af det her klassiske prestationspras for lov til at slip. Mm, altså det ved man faktisk også for forskning, at når man oplever i sit arbejdsliv socialstøtte, det kan være blandt kollegaer eller forlædetetet, så er det bare befordrende for trygsel socialstøtte på alle mulige måder. Her er det meget tudligt til stødet herinde, at de er jo hængende og det er oplevet som socialstøtte at gøre noget sammen. Og er det også for de er så oplever at selvfølgelig prestationen der er delt her? Altså ansvaret på en anmåere for de lød på flere skulder af en bar indsign? Ja, en svaret kollektivt og de støtte at hænde endnu. Mm. Nogle mere om ettelykke. Nu har vi været om kring. Hvad der gør det ret for unden og præsterer, hvad der giver et mængg oplevelse med en prestation der lykkes? Altså det krever nogle rammer. Nå afgrænset hed og opnåelighed måske også et fællesskab og gør det i. Der er mange komponenter, man kan trække på, hvis det skal blive en god oplevelse. Men med et lykke her til sist kan du prøve at res op, så er en i grovtræk. Hvad ser du som de vigtigste fortsætninger for, at unge kan opleve prestationer som noget ret, og ikke som noget der klinger negativt og alle divitalter med prestationen som får noget prestation. Ja, men det er de krav og de forventninger, der stilis, til det de skal alleveere. Det er noget, som er indenfor skigen. Så er man realistisk i for, og så de resurser, de individuell kommer med de kvalifikationer de har. Og så kan man selvfølgelig godt skubbe til dem og udfordre dem, men det skal være realistisk opnåeligt. Og der skal være de rammer og den sidste sted som også realistisk forlevirdering. Det er det, det er det, det er det, det er jo en meget idéal. Kan man i det billede i, hvad der skal være til stedet, så nærdervæsjælendt. Ja, fordi jeg kan ikke lave, hvad jeg tænkte, når du sier det, at det lyder jo skønt. Og også meget simpelig de virkelighederne, så det må gerne være en opgave, de skal kunne klarere. Men det er jo svært at voldere altid, og det er mere at få en opgavehånden, som umedbart føles uverskule. Det er jo ikke altid, når vi er en dolde ting for et ung mændeske. Det er jo titt, at man kan have den oplevelse og så faktisk kan sorgere den og få en god oplevelse, med man så ren faktisk kommer i gennemten. På den anden sede kunne overskule den oplevelse, det vil også meget søndt. Og det er uden, det er fænslig, det er ikke at skaltet er ikke fænser. Det er der masser af gang, man kommer i, man bruger en måske bakset ud af en situation af livvæld. Så spørgsmål er her igen et spørgsmål om balanse. Er der for mange sammenhængen, hvor vi er livvæld kommer til at have en slags utolmodighed med hver uge skal kunne. Hvor nå, hvis man lige kan sige det sådan, er der er der noget sede, hvor vi også på for et eftersygn af, alle for urealistiske forventninger om der er til, hvor man skal kunne plage og passe sin krop og gøre alle mulige sundhedsrelateret til, at du skal kunne være færdig med et stortje eksempelvis og samtidig kunne dokumentere, at du har erfaring. Altså, er der nogle, at vi får utområd i forhold til, hvad man skal kunne være når og i virkeligheden, der er medkomte og hele tiden understøtte, at der bliver nogle urealistiske forventninger, og derfor bliver det galt med det snakker om mellem, hvad det er, man kan forvente, altså selv, at du skulle lykke små. Og der tror jeg, det galt nogle sammenhænger er for stort, og jeg tror også forventninger, og det er nogle sammenhænger er for stort. Og nu ser du vi, om vi er lidt for utområde i forhold til, skulle jeg jo op til nogle skønhedsidaler og sådan noget, og det kunne der også godt lyde, som at det kommer fra ungesal. Det kunne sætage igennem på alle mulige måder med den her utområdeheden, det kan både være en utområdeheden i forhold til, at vi måske har for snævret allers når, hvor forfølgene unges kan kun tale på en piste mod for at komme videre til ens godling, at vi er alle unges kan kun der, det for at være klar til et ungdomsuddandsesvalg, og altså sådan har forstandardiseret forstilling om, hvad man skal kunne opopestibler tidspunktere. - Okay, så du har tre på prestationer, når noget i hvert fald. - Så der er nogle strukturer i vores skolesystem, man bare kigge på. - Jeg tror faktisk det er mange forskellige steder, fordi det er i skolesystemet, men der er bare det så også på at skabe mulighed og se, når den systemen, så det er jo ikke indtudigt. Men er det valg, at komme et for meget fokus på det her med hele tiden, og vi gør klar til den Østetrinen, og om du løkkes mere, at være klar til den Østetrinen? Er det også sådan, at vi forholdt til, hvordan ungles kroppe skal pleje, så passes er blødde, at der simpelthen er for meget indindustri, der under min nærkning forholdt til, og den du skal se ud, hvor rigtig din hus skal være, hvor meget du skal dyrke af motion, hvor hvad du skal gøre. - Det er jo altså noget, der snirrer af bagvveren nogle prestationskrav og forventninger i ungdomslivet, som jo også dyrkes blandt unge selv, og vi dyrrer det kulturalt, og i hele det her, der kan man sige, der bliver det jo altså sammen en stor masse af ting, der skal gøre os og præsteres i forholdt til. Og det måske der vi får øje på, eller har en ny skavvårhed over for, snerters af virkeligheden både nogle fortællinger fra årge, og hov, der nogle helt andre steder henne, hvor de faktisk søger efter at løkkes på nogle nye måder, eller med nogle nye fortællinger og knydte til, og er der i virkeligheden måske også en ønsker om, ikke heller skulle præstere, som er et helstet. Som med det lykke vi søberlig, skal binde en sløfe på der hvor vi starter et altså om prestationer i sig selv, er dårlig, som når vi du sagde, at det er de jo ikke. Handler det her sig i virkeligheden om, at vi måske skal prøve at kigge på prestationer på en anden måden, vi har gjort for at red definere den lidt. Ja, det er et super godt spørgsmål også lidt svært at tve at tage på, fordi prestationer kan se meget forskelligt ud af, henge, om vi taler om de prestationer i uddannelse systemet, eller i ungdomsløbet som sådan, eller på arbejdsmarket, fordi i arbejdslivet der er der også en forventning om at de prestationer man leverer skal passe ind i en produktioner der er en punlinje, og så sidder jeg trod, man skal være med mere måske præcis med, at det måske også være en visioner, vi har forstået. Det er en visioner, vi har forsøgt at undersøge den her prestationen, forståelse fra en inden vinkle prøver at nyhørnse, hvor os prestationsforståelse er. Og hvis de skal være rare de prestationer for ung, så er det, at han er det, hvad er fald. Det er, som man har nogle tydelig mål, nogle tydeligt afgrænset opnålig mål, og som måske er særligt prøv opnået, det er i fællesskab med andre. Er det der vi kan sætte et punkt, som for den her udsendte? Det er en mynd, der vi kan sækere igen i mange af de fortællinger, vi har fordået afgrænset. Og så kunne vi det til at sætte os selvfølgelig også en samtale om, om det er også kunne være i, at man ikke altid ved, at man lykkes om, at man ikke altid lykkes med prestationer, og det er også en del af det. Normikatsnelsen professor er leder for sendt at få ungdomsforstning på ølborgen universitet, og med det lykken elsen, ved at det er lægt at få ungdomsforstning på ølborgen universitet. Tak fordi, var her stod det som mig. Sættelig tak. Og vi lykkes med at leve podcast. Vi lykkes over, hvor det skønt. Sækken en dejlig vifølse var. Der må jeg bare lige gøre reklamen for denne podcast, som vi har mange, der har lavet, at jeg har også nettoet. Der har vi et helt tak på vifølsen. Og hvorfor den er så god, så hvis man vil høre om den, og hvorfor den er så virkelig, fordi om man skal gå ind og lykkes til den. Så vil jeg bare rådne af hele lydmødder, sier midt navn af en i kavetterling, og denne podcast, den er produceret af sendt at få ungdomsforstning i samarbejde med månumono. Og en kollektiv insats. Tak fordi, at du lykkes med dig ud. [MUSIK]