Læsning derhjemme - forventninger, håb og virkelighed

Velkommen til en ny delivt til læsning på et kast, hvor vi undersøger, hvordan vi kan gentænke et læsning. I dag skal vi snakke med to forældre Christian Med Kå og Christian Med Cihå, og høre om hvordan læsningen forgår hjem ved dem. Christian Med Kå, vil du ikke starte med at sige, hvordan i lade så her hjem med jeresbørn. Det er jo ikke, hvor gamle de er også. Det er jo også meget af funnitisk korrekt, ikke så der er 15. vejron. Vi har drænget på 7. og 9, som går i første og 3. klasse og vi går jo i andre og fjærelig om lidt. Og at angriber ind i læsning og har angrevet det som de fleste andre har gjort og var god til at indtil de starter de skulle. Der var de som had lidt af ting på plads med børn og sange og børn og biblene og de store fortællinger. Det har man forberet sig på, fordi man har godt forberet et om man får børn. Efter de starter de skulle, at jeg glæde for at folkleskolen er god til læsning. Så det har været den ramme, som de har udstået ved, som vi som prøver følgelig. Som en koden god til affølgelig læsning, sammen med dem, det er jeg bestemt. Så det var meget en derhøjt læsning og på deres prømiser, at de kommer med og har sagt, at vi vil læse den her historie. Eller hvad mener du, når du siger, det har fungeret sådan der sig selv? Ja, men det har fungeret sig selv, fordi at børn og biblene, det er ikke sådan en højtrævne kræsten tilgang til det. Det er mere, fordi der er nogle grundfortællinger der og der er nogle grundtolkninger af de fortællinger, de kommer til at møde. Den store synes, der er meget show, fordi der er drablig fortællinger, og det er jo egentlig en meget voldsom grundbåge. Og start med, fordi det måer, og det er en trier, og det er fedt og så noget omheder, og møder, og dødt. Og han fanget den der med, at han egentlig bare skulle lære, hvordan fortællinger blev bygget og her. Og han er en stansk overkristend om slærret den samme, og hun synes, det var showt, at der var et lille barn udnervid, det som var gang med at tolle. Så der har været sådan en god start på læsning, fordi han kunne se det virkeligt. Og det er jo så følgit videre til nummer 2, og der gør man jo ikke en skid, fordi det går rigtig godt med nummer 2, fordi nummer 2 klarer sig selv, men lidt på det samme logikere. Og så er det egentlig i hvertendt fullständige egoistisk tilgang for min siden om, og tager vi en i valghalder, fordi tæniserne er fedet, tænne filmen også. Han har nogle god elementer i det, og det samme er æsterrex. Og så der drænger jeg også derlig enged, det så der fodbold, og der er rigtig meget læsning, og sværeur og engens god. Og Pokemon har jo mange af de samme ting, og også med noget tøjling ind i det. Det er fedt nogen anden, der slår man på, og hedder farfetcht. Der er noget man kan forklare børn på en showmodet, men den der kontinuærer lige sættes noget læser, og brut kvarterer på læsargetalen hver dag. Der er vi fordel opgav det meget lille i mellem, og så udner jeg snakke om det. Det er meget tannende her minkående, der er rapprojektlede på den lidt onfærd, men det er endt med at det har fungeret ind til nu. Men er det mere historien eller fortællingerne, der virker til at være interessant ind selv, ved det der og læse, er det tekniske i og læse? Ja, men det er 100 procent historie. 100 procent, der er ramme man kan set op for. Det er også meget bevisst om at det er et privilægge, og hernhund som har fanget, det er læse og språret og brugstærende. Der er to døk til helt klassisk lærer inder, og det er mk, men det er et to kvindeligt lærer, og som går meget op i håndverken. Så de har ikke haft den, der er man nu læse, så vi er opblivere og snakker, og vi om det, men det er, der er nogle værktøjer i skal lære bruge, og der er ikke noget valg i skal til at man tage at besage igennem. Og så kan man jo. Men det vil man gøre i skolen, er det ikke det her? Ja, men det gør jo også, hvis man er i en skole, hvor. Det er en platform, der er sikker, så det er også meget lemmer og freestyle. Og sige nu læser vi valghaler, og der er en masse over, at de ikke fatter, men der er nogle fedt bedre og der er en fed fortælling. Og det er behendigt at lave af den læssning, når det er en tegnisære. Og så kan man nogle gange også bare, når man kigge bedre, når det læste hele igen og kan huske hvad det hedder. Den er hvor man læser, og børne læser en gang til. Det er lovisk læssning, og den tage en lille læse. Ja, jeg tror, de bruger noget andet og der snakker indskolerøs i en mand. Ja, men det er ikke huset. Men der er nogle ting, som er rigtig rare læssning. Så alt det er alligevel, vi gør all for lidt, men ja, det vi har gjort er, vi tilfættet henne spillet direktiv. Christian, med CH. Ja, men jeg kan jo gøre en lille jeresbørn er, og hvordan jeg har arbejdet med læssning i en føl. Ja, men vi har to brænd, ind på en piv på elbe og en brægn på sød. Piv på elbe går i femne klasse og og hvor stræng hern er starter i først gæ. Så at de så følge en smule elder, en din Christian, og vi har altid sådan gået meget op i, fordi vi mener også, at hele fundamentet for læring og en lang skole, og så videre også de andre fag, det er starmere, og det er start at være fættet med læssning. Så det er jo selvfølgelig supervægtigt for en moment for open og at lille så meget op i, at de lærtelige, så er sådan rejenteknisk og fagligt blev sådan fornuftigt til det. Og det her er ikke altid været lige nemt, og der skal også mange af timer til. Men jeg synes, der skole har været rigtig gået til at stille nogle retningslinjer og hjælp os på den måde, men jo mere, at de også føler, at de har læst og læst, og så bliver det også en kedeligt ting for open nogle gange føler vi i hvert fald. Og så er det noget, der nogle gange bare skal overstås. Så man kan sige lidt ligesom dig, kristien, så har det også måske lidt senere, nu er vi en lille smål senere i lide i forhold til børn. Men der er det også lidt nemmer nemmer af frist eile, når man føler, at nu får en da mandere en faktisk på plads. Nu kan de læse og stæve sådan på et fornuftigt niveau, og der er ikke et eller andet som virkelig skal sættes ender over. Så det har helt klart også været og terbelelesning, og bruger de der 20 minuter som man skulle læse. Men jeg var også været meget af alligevels, at det har også været rigtig hårdt, og de har de fønnsværre i teere, og det er noget, der skal lave os. Som vi også taler om, så er der også tid, der bliver gjort om aften, fordi alle har tagelt. Og så er der måske ikke sådan det hele ståere overskudverken for forældrene eller for børn, at der tager gør det som man rigtig skal. Men vi har selvfølgelig også prøvet at sætte nogle rammer og gøre det lidt mere short og spændende. Men det tror jeg også, det er værrt. Det tror jeg, vi føler er lidt næmer, hvor de lige så siger, okay, nu kan de rejne faktisk læse og stæve på et nogle lønne niveau. Og så handler det jo net, at der var som du og sier krasse og inddraven med nogle andre leder småere alias på. Måske nogle tajniser, linjebøger eller nogle spille eller se en film, hvor de skal læse under tekster eller eleren, så der er også mange måder alias på. Og der synes jeg, at jeg er personlig, at måske, at folkets skolen måde og bare sig skal læse 20 minutter om dagen og så kan i låten et bo på skolen, hvilken bilder deres uden kan være noget tuff og komme igen med. Der mener jeg helt klart, at man kan rettinge moden og skolese på, fordi jeg synes også selv, at det kan være hårdt og bare åbne en bo og bare læste dig ud af. Men man ser selvfølgelig også vigtigheden af det og selvfølgelig også det her med det spændende og fordybs og noget en bo og også forro på, fordi det er jo absolut også en ting, altså det er ikke hele forgår på iPad og telefoner og TV. Så jeg tror, at vi deler mange af de samme holdninger her. Ja, og så som så skulle det mange, det gælder jeg også og sige, der er det jo svære for os med børn på 7 og 9, altså også min gruja, altså du skridt længere frem skærmene fyller mere mere. Og skærmene er jo den største konkurrent, fordi det er mega showt og det er mega passivt, at man bare får det forærende og hvordan skal man sagt om en ser skærmene i det eller afmønter skærmene ud og dødssyg kedelige bo. Det er så faktisk en af de ting, hvor hvis jeg skal klappe mig selv på skole, og det er taget kampen med skolen ikke så meget i forhold til den ermobil, for i som tenere. Men den store på vej i medelm skole og lige startet i kluben, og hvor det er at lave en mobil-fri klub på den mobil-fri skole, har viser at være meget komplisere, fordi at man har stort forståelse for praktiken i det, fordi alle pædagoger og selvvedet, at der misser man lidt den der fordybelse i en sækestol om at boen, fordi alle kan kompenseres ind i at have skærmene. Der oplever nogle udfordringer på de bør prittins og det hele bliver svært, og som man overnykøbet ikke for plattformen for jerne, at de kluben rejn faktisk måbrogsskærmene og det går ind og skærmer for, hvad man egentlig ved. Det er ved lige nu enskolening, der er rigtig meget, hvor folk skal ikke forkredt et nok. De kan virkelig deres faglighed og de tager det langsrejt rejtret på den, og der er skolebiblotek og der er også beskattet ved det, at den er et offentligt bibliotek, og som virre end faktisk også har brugt som naturlig fadsiltag. Det er en kamp, altså de skal trækkes lige som en hund ud i rejnværre i forkommend, men når det så er en på bibliotek, så er der jo en land for dem for plomst derfor, at så ud og en ramme for tager skolen af at sætte sig ind i en hul og gøre lidt ting. Så så vi har egentlig i dag, og fordelinger. Det er jo også et lidt privilegiet stodsted, fordi der er mange børn, som eller forældre som det. - og man tæller om de trækker deres børn med en publutiket. Så siger det dem ingenting. Det gør det her, at jeg får også. Det siger dem ingenting, når man er en landform for retoral. Der er biblioteket jotilgivende, fordi når man lån nogle børs, kan man tage bare en måned efter aldrig. Så kan man lån nogle ny. Men det er også også en månedning i kamp. Fordi de siger, at de er aldrig nogle, der er vi, hvad for lægger opblødet. At børne selv til, at jeg skal væk til at bølge på et tæk. Og kunne det være fedt? Så det er jo, men på hele anden tidspunkt overgivet i søger også. Og så kan der også være en beløning i den anden. Det er jo næsten banal og pinlit. Men hvis du læser så lang tid, så får du skærm, der opel sig lang tid. Eller man ender tid i den der. Ni så valg som trusken om, nu skal du lægse skærm, ellers. Og man tager aldrig den konsekvens. Men der er læsning i jo sådan en, det kan aldrig gå helt galt. Og hvis de laver noget på skærm, hvor de også læser, så kan man bilse selv ind af, at der er skærm fin nok den dag. Men hvis vi prøver, fordi nu hvor jeg ved, at skærmene jo er en ting, som er hjemme hos jer også, hvorfor er det, at det er et problem når de læser? Altså nu skal man bilse ind af de læser, der er det fin nok. Hvad er det, der er problemet med at læse på en skærm? Jeg synes også det handler om noget, den, altså, vi lever altså om en stresset ved herda i familie. Det går børn også, synes jeg, i høj og høj og græmer. Jeg forbindes også det, der er mere at sidde med en skærm, med sådan et høj og stress-input-simple hen. Selv om der bliver læsning på en skærm og selv om man sidder med en borg. Så er det stadig væk også der, hvor man bruger, for eksempel snapchat, eller der hvor man kan søge for og søge alt mulig frem, som som har bilder og lødder og alt mulig. Og der synes jeg, at det er mere roligt at sidde med en borg. Jeg kan samme sidde også se, at det er en emittere brand med sig på bøger og på biblioteket og så videre. Det er jo en ekstrem, hårkamp, netop mod. Det er en ekstrem visuale i forhold til lødder og så videre også, som hvor man har telefonen og iPaden, som udrækspunkt. Har et brand der er langt mere spændende og interessant og short, men også meget mere forvirner, kan være stressende. Og ikke roligt mod, at den borg ikke så der er helt klart en fin balang, så jeg har køret skott for stå. Det er ekstrem, svært og forbørn, og voksen for den sæskulttjert lese. Der er det her, som synes jeg, hvor interessant, dialog, i forhold til, hvordan kan man, hvordan kan man, hvordan kan man gøre det mere interessant og sætse og ned med en borg. Eller et alternatiu for den sæskult også, som der ikke nødvendigvis er skærmen. Hvordan kan man, fordi du nævnt før, at de har eksperimenteret lidt med nogle andre rammer, for læssing, så hvad har han gjort? Ja, men altså, i forhold til, hvis man skal væk fra skærmen, så er der jo ikke ret meget andet ind i en bo. Altså, det er der jo bare ikke. Jo, man kan tage på et museer, man kan læse noget som man kan sige, der hænger op på vækne, måske jeg også ikke. Men hvis man skal have det implementerede i en daglig dag, og også det her, man lærer lige, så er alt haner tid jo ikke rigtigt til stedetssygjør. Og ja, jeg har heller ikke en idé til, hvordan man så skulle gøre. Så det er heller ikke, fordi jeg synes skærmer at udbetænge dårlige, men man skal selvfølgelig begrengste på en landen for sæsonning. Og som jeg selv hørt mig selv sige, at det vigtig var for læssningen på pladser, så må man bare tage op, der ud af, og nemlig stvingen bør han til det, som giver selvfølgelig en ikke et særlig godt udrexpunkt for at man også senere elighed har lyst til at læse. Men er så igen, det er også en fin belange, så fordi nogen ting er heller ikke allting i lide af, heller ikke bare sjovt. Nogen ting skal man også bare gøre. Heller ikke, når vi synes, det er sjovt og lybt rent, men det gør man også af en årsage. Har I nogen synes, hvor de godt kan lide, eller hvor den læssing skulle fungerer, hvis man lade det op til dem. I har en hel maseraler, hvad de ikke må, hvad de skal og hvordan man har i åbetsbordet dem. Det lyst betonet for Christa, men det er som jeg nævnt indlændningsvis, fredbold og pokemond. Så pokemond var et lille lukket set op for den store, men har taget lidt længere tid for den lille. Men det er klart fredbolden. Har jo alle dage været gode også, fordi der er rigtig meget lige retturem fredbolden. Og højt læssning omkring det er svære, men der er rigtig mange elementer og konkurrencer. Nu la sig om den, den har spillet sig i kan snarven, så skulle du gætte, hvad de er og så skulle du la sig ind for mig. Så det lyst betonet er på en et op på det, de synes er sjovt og sider det virkelig livet. Så der er stort lyst på den det. Men det lyder til at være meget indhold igen. Nu tænker jeg faktisk på moden og læse på, og rammer den, hvor der nye honte er. Har jeg snakket med at spørge dem det? Nej, nej. Der er så mange ting, hvor hyggiene faktoren har måtte til at skige og komme i gang med det. Er så svære, at vi slet ikke ud i den kvalitet, så de udelig af, hvor jeg har haft i den beste læssning. Jeg har prøvet en gang, og det var en desiteder, at katastrofe på gør alt direkte ting, og det var ind i også på hele familie. Jeg er en sidste sommer på, nu skal vi prøve en svændskydgård, og hvor var ikke var alle de fastigheter, og skulle være, vi skulle gå i skorven og lave hjøntsyr og gør et muligt andet og spille ludor, og læse højt ind i huset. Og det end i vitrojempe fem dage for at tage. For de er der ikke hvor nogen amt at gøre det. Det var så en, nu giv vi farge chansen for at prøve det af, og så vil de som kødset den af, men alle de er fastigheterende deler, der bør med huset og altfarme i køst. Men det misløkkes også med glans, og så var ind til det, at det er løkkes. Vi spille ludor i en gang og toet billede af det, fordi så havde jeg lige som fodet den. Og så køb vi hjem bag efter. Så det var en esten der, så det for kompliceret i hvert fald for at også på nogen vandtids, på med drenget, som er på vej anden og fjære. Vi har den, at vi ikke på plads med. Det er jo et meget godt eksempel på, hvordan man er. Det er så et lidt ekstrem tilfældig kan man tage ud i en brød. Det var ekstrem. Det er brødt for at man skal ikke have så meget at leve i. Men jeg synes da en af det er en af gode, og nette har været givet med andre stimuler i forhold til at lave andre ting, end jeg bare sidder på skærm, ikke at man ser det. Ja, jeg synes også, vi har set på nogen fjære, vi har været på. Både der også er alternativer at lave, og så er der måske en masse sport, eller et land. Det var funnojelse, at de ikke var. Men det er svært at implementere i hvert en. Man kunne kun jo starte med at spørge med. Jeg synes noget, der var mestens, så var der ved tale med nogen i lever, som det er med. Fekstemt det, at lave sammen eller se sin forældre lave. Jeg ved ikke lave sig i nogen sin selv, hvor jeg spørger den, så er det. Ja, når vi på færden. Det er klart en fjære ting. Det kommer så følgelig også meget an på det, det ved jeg ikke. Men i vores tilfæld, vi har begge to kommunikationstjops, og jeg arbejder mere at lave konceptudvikling og konceptssel. Og har i gennemtier også lavet fjernsøgen, som eksperterkompetater, så alberer jeg laver af år. Jeg bliver træt af at høre på mig selv. Så snart jeg snakker mig varm, så jeg kan også se på den, så han ikke gækende ender sige det, men så bliver det forvåldsøndt. Så højtlesning, ja. Men det er min konepart, der til, fordi hun har meget mere tålmodighed og hun sætter sig ned i sængen med dem og har dem på vores siden. Det er efterspørg, men der er også en eksplussiv, der er det, hvad som er sige, eksplicit fra valg af, vi gør det med farf, så gør der kære sige det. Fordi der er den unandre ting, den ikke er sjovt at slås at lave mig og være fra ikke og brunen halv timen for meget på det. Men den der er ro, der skal til, når det er affron, og man sætter sig ned. Ja, men der er det et, i bordeget rundt ned og lave for mig, de efterspørg måer som har meget mere ro og meget tålmodighed. Så det kan de jo godt lide. De sier det ikke, men de viser det. Så det er jo lidt interessant, at det i gamle her spørgenset er for en ro omkring det er læse. Og det du sier, du ikke selv kan, for eksempel, men du laver ikke så. Jo, jeg læser mig, jeg læser ikke for dem, og det er ikke selv. Og det er jo der, hvor det er virkelig bliver interessant, og man skal bare ikke smisere selv under bussen, når de ser mig en læse til hverdag. Så ser de meget kiggede ind i skærmen. Og der kan jeg jo sige alle muligt om, at det er fordi fra alle et læs. Det gør jeg ikke. Altså, der er det så skit, at der er en grund til et alens, at de får muligheden for at sige frem og ret. Om du sier også selv, du får meget på skærmen, så vi måsker til hverdag. Så det gør jeg bare, men det er jo være den storleste forbildet, hvad det er en god. Men det så der hele problemet er, når fordi det er jo igen, så synes jeg, vi taler om det, som om, at det er børn, der ikke kan, og børn, der er jo hængig. Og så er det jo en, de gør det sammen, som vi selv gør, at det er de rammer, der er de største udfordringer, eller de skolen, srel om 20, nu der er, hvor er udfordringerne hendet. Jeg tror også, man skal se på, hvis jeg lige vil skal tilbage for min egen band, om så synes jeg ikke, jeg er helt lege, jeg er vendevis så min forældre læse, specielt loft, og jeg tror, måske jeg også, jeg ikke er hejdet, men jeg havde lige så lidt lyst til at læse, som min egen børn har i dag. Så ved jeg ikke om der er skit, det er helt stor, så fyllig jeg skærm, og kommer ind og er at blive den store konkurrente til. Men jeg kunne godt tænke mig, at man rettænket hele den deres læse tænk, og så var den, kan man simpelthen gøre det mere spændende at læse i dag. For hvis du også ser på den, hvor vi var unge fra muskete trædervårdsiden, der er læst man også i bøger, det gør man også i dag. Og så se på sådan hele uddannelse konceptet, som jo også har store konkurrenke sig i AI, og man kan søge alt frem på internetet også ved os videre. Men lige den deres læse tænk er, der er muskete skilt sig for færdig meget, men holde sig stadig ikke meget fast i bøger, det sker mig selvfølgelig også, og det kan jeg virkelig også godt for stå. Jeg har været på nogle arbejdspladser, hvor man jo også skal læse mange ting for at sætte sig ind i ting, men hvor man i flere tilfælde synes jeg har været god til at snakke i mye fysere. Og det sker genn og også på en skærmig, men det er jo en måde også, når også for voksen og gør det sådan lidt mere underholden der ligees. Det er en arbejdspladsboj, jeg var på det første. Det første man skulle gøre, er at det var at man blev præsenterede for sådan en stor mappe af, tror du, at 120 dokumenter med 25 op til muskete i 130 sider. Så der kunne bare komme i gang, at der var så ikke nogle bilder på. Det var bare på sæs og hvor man gjorde ting. Det kunne jeg tage modet fra alle store sælg. Så var der også nogle ting, hvor vi skulle lærer sådan en sikkerhedstæk. Sikkerhedst præcetyrer, det var langt mere gamifiseder. Det synes alle var mere lidt mere lidt mere hyggeligt. Jeg tror egentlig læring var nogle lundet sammen. Det handler også for mig om at simpelthen gøre læse mere spændende. Jeg ved godt, vi er alle samme sider her og egentlig taler om at skærme med den store fjende. Det er der ikke nemt vendtvis sådan, at det er. Men det er også par fordi vi tænker tiktogsnabt, der er alle de der unsvare sociale medier som absolut endet godt gør for vores børn. Men skærme af ikke vendtvis fjenden synes jeg. Vi er også oplæger nogle ting, hvor vi kan sådan børn der om nogle ting. Og se en serie eller spille computerspillere af et eller andet. Hvor børn er også kan få læse på den for søngring? Kun man være lidt prokernet og så sige, at der er et eller andet i at skulle lære læse, som faktisk er enormt kedeligt og det er selv her, en værdi. Det er med, at vi lever sådan underholdning samfund, hvor man med det samme skal have et eller andet pay off. Ja. - Åh. - Altså det er jo det kortest var. - Det er lidt vart for. - Der er et eller andet i den der allske med underholdning, allske med at være til forhandling. Allske med at være nogen, de er lov og vi er en generation, og det er jo ikke, at jeg bare fingrer nogle ud over mig selv, hvor vi har lært vores børn, når man svarer de kutte af alle andet forhandling. Og jeg har virkt at lige store tilhængere af tvang, men i mange er bedre og over, fordi der er nogle ting, de bare skal i skalbørst tenere, i skal, hvad skal jeg skal, når vi være på solet, og i skal lære læse, og i bliver ved ind i kan det, fordi hvis jeg kan det, så kan jeg ikke lave en matmetik, når det bliver desværre i kan ingen ting. Så det er sådan, det er man godt med, jo ikke en tjeneste ved, ikke at ta' kampe. Så hvis det er, jeg har lært mærk til, med det er at skole og vi har snakket om det, men samme bare, det er at det er byggett sikkerne som jeg tog, der om jeg elsker højt, jeg var ingen klar over, at det var under vejels. Det er sådan, at man glæmer i været en, men der for mig er at se, at jeg er ikke nogle vejret udnum. Og for mig er at se, at jeg er ikke nogle vejret udnum, at det vi alle samt, hvad skal man tage af medtse og bygget op og medtse af fastliteere, altså for at vi skulle blive beteke, og det er de også kært forpligtet til at gires det, fordi vi skal passe afvarene, og vi skal være en kompleksverd af, hvis vi gør det ting for vores børn, hvis vi så tager de verksøg og bygger videre på dem, og ikke måde arbejde om, ja, men så er det også en vækselverkning, hvor vi får pligtet. Men er det ikke sådan en voksen du gik i bruger, altså sådan, den her nødde, hvad de, altså, ikke skal børste til, når så kommer kære os vokt, så sækker jeg, i skal læse og kælere engelsk, eller ikke lære og rejne, eller et eller andet. Er der ikke noget i, og sød og kædes om en bo, og så mærk den der råk kommer, eller mærk at man kan være i, altså er der ikke noget andet, som er sådan lidt mere knapser voksen i det, men så den direkte følesesbaseret. Det tror jeg helt, det tror jeg helt bestemt der er, fordi som du selv siger, at nætter hvor finne rån, jeg tror, det er en svært ting at fornemme, når du er udoigt, eller tollere, eller sådan eleren om du har ro, eller om du ikke er. Men på eleren måde, så kan man jo nætter godt tale med børn om det her, og finne rån. Jeg synes deres, at det måske ikke i genne loggen, voksen, logik, forhold til det der med Kortepæreoffs, og så nælder jeg på at have disse plinen til at bruge tid på noget, som så har en langst opeløning, når man er færdig med en gode bo, og det kan bare næver også godt se, når man har været igennem en gode bo, og så ja, okay, det var virkelig spændende af måske i tale med sin socialt ting i det tale med os, om nogle fed karakterer i en bo, eller sin venner, ved nænder. Og så skilte det, og så skilte det, og det tale, om man nu ikke om på den samme mod forestel, og det kan godt være med gør det måske i, hvis man ser en lande ulds- og kort video på Snapchat, eller en lande, men jeg mener, at det er et langst op he-off, og det er også det, man så gerne vil have børn, når det er forståere indsik, at med disse plinen og netter var brunet og tid på noget og finne rån, og så dybt det ind i noget. Det har et langst op he-offen, bare de der hurtige små snakbeløninger, og man får hele tiden ind. Men jeg ved ikke, det er lidt for barn og forstået i. Men det kan man jo snakke med nogle. Der er, jeg skal kunne se, mine ligger i spektret af og kun tingene, og også kunne være interesseret, men også kunne også ume af, for kun de ting man skal i forløskole. Så det er i det der sweet spot, hvor man kan lærbe noget, at de ikke bare kan det hele. Men jeg er lidt oeeni i promiseen om, at de kan sætse dig ned i en hektisk hverdag og opulsene og høj. Og så finne rån i at sætse dig med en bo. Der er jeg klartet den opfals på vejner af min to fællesdug og min dræng, at de skal have rån ind i sættersnædet med bo. Der er en opgav om at finne rån end de bliver hyggelig at sætse med bo. For de så kan man sætse samt med man selv funder rån, dyr funderen, og hvordan man finder derhæn og hvordan man tager tid til det. Jeg tror, det er derfor, at færderne er læse perjuderne. For voksen er forbørn af et muligt andet, fordi bo er en giver rån. Men det er en virkelig stor aktiv beslutning og smidtelefonen og tap boen for at finde den rån, man godt ved følger. Og så er fallet også søvn hverdag med min erpå tjøjene og højne podcast. Og nu det bare blev en og det er jo fullständig til hest. Man kan rune op nogle gange kloket 13-18 og så højrer man enden af den 13-19. Man sætter de kø. Og så igen, vi gænder visen, det var meget bedre selv om jeg holder den. Jeg fik en prændede vis, men jeg holder den digitaler vis. Hører hans månederne hart i snakke frem for at læse for de skriver. Så man er selv på vej af stedet hen. Og det er det, du snakker om før, Christian, hvis man gør de ting de gik og talisere. Den vede noget komplexitet, de giver for at jeg har jo på en meget inklet måde. Og om jeg får mere med, hvis jeg læste, de gjorde at må ske. Men jeg får den på den digitaler, selvfølgelig som har givet op. Og så tager den, men det er så der, vi får det fra. Det er jo meget bedre, når det er været. Og det må ske der, hvor vi kan bruge dit ting med børn. At akceptere, at de er der, men så er det en lydborg bilen, som er de ikke tagt i stedet for at det er en oplevelse præææ. Men jo, jo, og der er også en stor forskel, at du kan læse. Og børn, ikke, når vi skal læse i nu. Så det er også noget tekniskite. Det er der mere for dybser, som jo, og så vil jeg tog, skal jeg lige sidder. Men jeg er det jo ikke. Vi er lydet til, at heller ikke er været specielt grovforbillet. Så det er jo også svært for børn, og så følger jeg, og skulle se, hvad er mening, men det her egentlig. Men er der et lader, når vi mangler et språk for læsning, hvor nu tagt du selv om en fodbold. Jeg ved, at din, der er, for eksempel, kort til ridning og så ved jeg. Det er der med, at man tagler en sports, som noget, der er også så meget kroppselig, og man får det godt, og man bruger sådan en energi. Det læsning, det er bare sådan den der intellektuelle ting. Så vi tagt og slagg om den fornemmelse, det giver når man sidder og læser, for eksempel. Der er valgslæsning enlig kand, som det lyder, som om vi har sådan et romantisk forstilling, om vi skal læse, fordi der er noget af for dybel, så så ved jeg. Men all det har argumenter, der så de kan lære engelskeler. Om der er igen den der mester lærer, og en landen kred af genzales og som miltvang, og så jeg har meget begrejst for den der amerikanske tilgang, hvor alt bliver en konkurrence. Vi har spillingkontest, som var i alle de film, vi såg den gamle european i 1995, så der var altid én, men det var mega komplicet over, og man skulle dykke ned i det, den er show. Det kunne måske være det element, jeg tror bare, vi forlangt begge for den danske kultur til det kunne være noget. Og så på den anden sider jeg en selv ved, hvor i så jætter en jorden, at det var skak. Altså hvis vi skal kunne niddelande i forhold til hverden, hvor jeg har gjort det gæld, så skal vi være mega god til skak, og stå computerne er altid der. Jeg tror bare det er lidt de som var sættsende i sofam med hver sin bo og sige til børn, og nu drækker vi en kopti og nu bliver vi anelor og skidt var malt, andet slet ikke interessant det her er meget federe. Altså der er en mission, så nu kan vi blive forhøjt. Og jeg tror egentlig, at det er en fina kæns, at alt det er en kamp i forhold til at forlæge sig, og i forhold til at det ikke er vandt, det viser at finde det der switsport er en så rase og løst, at der er bare noget man skal og som forældre. Altså det behov, at ikke at være en landen kompleks for ståelshovedspørg, når de skal børs tænere, fordi vi har så, når de ikke skal være godt for lige på at beskæde på det. Og den er svære, men jeg tror også, at vi får nogle god følgelig virkene. Jeg kan ikke forstå godt de spørgsmål, og jeg vil også synes, jeg har et fornuftigt svare på det. Jeg kan ikke finde den der ramme, hvor jeg kan spørge, at jeg trenger på 7-9 om, hvordan I gerne vil læse og hvordan I gerne vil læse søb for, fordi de vil kigge på, hvor man er ekstremt rette rønne og ikke være lødhør for næste del. Så skal det ikke bare, fordi du stiller de forkære det spørgsmål, så er det den mod, altså man bliver jo der. Jeg prøvner dem på kære. Ja, vi vil sige, det er jo et i tudmæt til at spørre, og da nu skal jeg få din børn til at svare rigtigt. For de jeg synes, de sier mange fedt ting, de der børn, når man snakker med dem. Og det virke sig om, at der er en meget, meget fast forståelse, eller red om valgning er, hvorfor de skal at vare de gire. Jeg tror der er en næste afsnyttelig en podcast, hvor du skal snart på nogle folk om, hvordan kan Christian og Christian bliver bedre til det? Jeg har simpelthen ikke noget fornuftigt at sier om det. Nej, har du det i Christian? Nej, jeg synes også det er extrem svært. Det synes jeg virkelig, fordi at en bo er en bo, og hvis det er det, vi lige så med an til at det man skal, så har jeg også svært, ved at se, hvordan man kan gøre det mere spænde. Og hvordan børn selv kan du forstå og gøre det mere spænde. Så der er en tine sier, som er i dag altan, så jeg synes jeg er en super godt altan. - men jeg har heller ikke rigtig meget andet, hvad du og sier kristin er, det skal du bare. Og så snakker vi ikke mere om det. Ja, så er der hele andet i det, der med at vi udvikler alle mulige nype, der kunne gik og alle mulige ting. Men det er hodstolen, jeg tager på en ind i noget gør det. Altså det bliver en rødder med børn og busstere. Og det er børn og rimene og det er de små søngere og det er valghaler. Og det er alle samt ting, der er lavet i den anden lov tid, salg og skule, eller i midten af det 200 og 100 og så op til, hvad man sige, en 1,5. Og i og med der ikke er lavet noget, der er bedre. Så er der heller ikke en bedre tilgang til den, den vi selv opøg. Og hvis der er en tilgang der er bedre, så må det jo så bare opgøre, når dem der har lavet den, skal blive bedre til at kommunikere det. Men jeg tror egentlig alle farmler, fordi jeg er 4, 4 og det er 25, når den har bliv hørt om 30 år. Så kan det godt være, at det er også at bibliotekerne samarbejder at gjort. Det er eller de digitale plattformer, eller at kunstigen til den til den, eller andre har gjort det. Men jeg tror, at vi skal holde fast i de ting, der har virkelig i så mange år, altså fra Papyrus til Björn og Rødder. Og akzeptere. Altså jeg tror, at vi der er den der rammenssætning er, det er bare akzeptere, at indtil vi sidder og børne giver det som børn er altid at gjort, og vi blive ved med at gøre det. Og det er den magi, at man sætter bilder i gang og man sætter fantasien i gang over i holdet, at det er bare en svære vejder til. Og det er en ikke løsbetonet af denne tvangtbetonet. Men så får man også så meget, hvad de er grundnoggisersel. Eni. Og konkurrencen er jo samtidigt bedre ekstrem meget hår, som alternativet til at leve ind og læse den på. Vil du enthæne sig af, for den skal jo la sig. Man kan også godt se, at holde en iPad op med et ladet, som de kan jo underkøbe et tal og samme hele live med deres veninder eller venner. Og så holde en bo på 23 sider udenbilder. Og den er også værring. Og så sætter jeg. Ja, og det er deres show, og det er gennesyn. Altså det er jo ikke læsning. Altså helt andet digital. Altså jeg tager alt med attire alle, at gjort digital frejelt. Det er der skæl i fjernsøjn og i det tyvner udenhåd, at jeg er så manden for Morghav, sammen med den store. Enlig bare som en pro-kation, at mykohlen vil sige, at det er robløst, det er den lille vil sige det. Og så så den store, der er det her, det er så spænde jeg, jeg kan komme igennem de tre aflsnit. Og se på holde disseling, lede efter en lille kommende som synes man, og blive forelske i en ene i mor, og skal finde en dyrke som giver ham tre ønsker. Nede i et landhus, han var jeg sig i en i på en land, daneskøy, og det gik så langsom. Og det var så opslidende, og for den store regn gennem dem, han er lige som sat sig for. Det her gør jeg, for de farsehådene, den kan jeg have en lille, og der er lige som at den daglige. Gulerrejen det samme, jeg har sat den på som en, der skal se i spørgtespunkt. Jeg rik husker mig under spudelsen. Ladde dem som bo først, eller han bare var, hvor man har skrat forfatter, og lige som kørt den der frem. De gav op allerede intro, det tager fem minutter og kom forbi kredits, lydde og alle mulige andet, inden hende en jens som står med skycken på, og det bliver rigtig jo hyggeligt. Så det er den samme langsomtid, der var det et tag der. Det er en langsomtid, som man skal have med at sære den. Men det er jo interessant, fordi du siger sådan, nu ved at det har vi jeg gædet, og vi har siddet med de her bøger, og man har vi har selv. Vi har selv vokset op i en tid, hvor den der langsomtid hedde de som bare. Mindrede langsomt, hvor man faktisk var underholdt af den tidstforløb. - Det er der med, at man ser en del. - Ja, på grund af det mangling er alterlet til. Ja, men en obligelsen var også bare en real time, hvor nu der føles, som om at den er sat, så den i halvhæstighed, når man ser et eller andet ikke. Så hvis man satte snab som på eksempelvis, så den mest kedelige film nogle sinne, og det var den fedeste film en gang. Så at tænke lidt, når det er det de kompetencer, vi selv har fået, så har vi også mistet den og at lille, så hvad nødder det og hovedet? Hvorfor er det så vigtigt? Nødder, hvad din er jo, at så følger vi har en forblik, så for de bøger, hvis der er været en om at de værktøjer, skal de have i. Men nødder, hvad din er jo også, at vi selv bliver truggen ned i tempo. Og at vi lige som fordene der er fælles ro og er ind og det løbkes, så er der også til os varne magnesk. At din ogg løgkes med meget større frekvensen, det giver tidligere, fordi der er så mange alternativer. Ja, men man kan ikke sidde løbet, at der former det af og se sin mor og far er lajse i hvert sin sektion og er visen. Og man selv går ind og tager andre på gol og lajse ind på, fordi det gør forældrene ikke. Så der er også den der mest og lajre af, at man bare gør, hvad forældrene gør, den er væk. Så det bliver et aktiv tilvalg nu, som vi gør det meget svære, en af det bare er en passive, givinst. Og der tror jeg, at det som du siger, at fjernsyntet gik så langsom. Det måske er den indirekte, det var ind til at tage bøgerne, fordi alle fjernsyntene gange baseres af portalstøk og allere bøger. Det er det, der er færdig for magt, som fjernsyntet var. Det var på næsskvore, at der startede i bøgerne sammenhæng. For det indtil der er der, hvor det bare dogger, fordi børner for at få besvärlig. Og så der i studeret fjernserne, der gik han ind og udfordrer af de konventioner. Så der er der nogle frajeringer, som også det kan tale. Og de er prøver at særpe på morsfældeskærmene. Men det er lidt at prøve med læssningstælen, der vi nu var i fjernsyntet. Jeg tænker lidt, hvordan jeg lige skal samle op, fordi jeg synes vi er ind som lidt i det. Tank. Men det er jo bare bløsende. Det er jo meget interessant, og den er der bare nærmest, som konkluderer, hvor vi vedne. På det område er der, at jeg var fordi det, at jeg laver. Ja. To federe er til to små børn. Ja. Det er jo det, som jeg har sådan lidt små laveligt. Så følger jeg, at der er en alzerantiver, vi gør også for at speste. Men der er nok mange der er lige som sidder, men det er mange, der svar på, hvordan sørger du, hvor man er denne. Det er jo et komplextproblem, der er mange udfordringer, der er mange ting, der sverer, hvor os egen vener, som på ældre, og så videre. Men Christian, du nevntig starten, det her med, at Fodbold, Purgmun, der var nogle indgangsvindler til noget, der var lyst betonet. Altså noget, de havde lyst til noget, der var forangrædet, der er enigens og rasg. Er der andre eksempel på noget, hvor du kan se, at læssning faktisk har noget positivt med, så er også noget, der kommer frem selv. Jeg synes det er to eksempel, hvor der er en faktisk lyckes, jeg har ikke flere. Men det er, der er noget rigtig godt, i at man tager på en ene ene så rasg, som aldrig gør den klade, og som har lært møv os. Altså det er der fedt ved Purgmun, hvor det er, at man samler, og man har udviklinger. Det kan starte i en udvikling, og man kan blive tre andre, som hænger sammen og bruger, når det skal. Så der er den der indirekt læring af, at de bliver interesserede i den. Og så øver de sig. Og det samme fodbold man øver sig på fodboldbanen, man man øver sig at lære spiller og hold og tak tigger alt muligt andre kænde. Og den der øve dimensionen, den kan jo brænges ind i hvad skal se i læssning, og bliver det indirektet. Og så er der jo den næste del af, når man øver sig, så bliver man døgt til, og det vil man gerne vise frem. Så der hvor hvad skal man til løsten virkelig har mig spilt? Og de er ikke bet om det, når vi nu er blevet udfordret på sig, hvor er løsten hen? Det er jo, jeg siger, du blev rigtig god til det her. Har du øklus til at hjælpe din lillebrom? Eller har du øklus til at vise din storebrom, hvor god du bledet til det? Og når de så får det til op din socialt ting, er de lazer op for en annen storebronk at hjælpe med den lille bliver døgt til. Storbronk kan forklare den lille nogle komplexe ting. Det kan være den engens god detalj af affæst, om man kommer gående med broren, så glæmer man ikke, at den hedder affæst. Det bliver det løsbetonet i det. Og der tror jeg, at man vil gerne både have en dranger en pys, som man laver begge deler kænden. Men der er noget trøkt i, og hvad far til drænget for de blubrind, der er med dem, det er så enkelt i udgangspunktet. De er måde jo aldrig få trænke på et annen, så der er altid far en for at spareke eller at slage. Men de er også meget lojaglører, for hvis den ene har øget sig i noget, så skal man også gi vedkomne lov til at præcentere det. Og det er hjælpe sin lillebror. Den, hvad de har universalt, det var den i 4,5-5, så der er det lykte vi så os i dag. Det er lidt det, jeg også tænkte på, før ikke der er sat i det her med at have denne språ forlæsningen. Der er nogle andre ting, man kunne tage ind i, og den der føles at stålte. Det var den måde, man i skubrige det lidt an på en gang med dem for at få lysten frem. Ja, og så følger det det. Det er jo også en svære det. Nu er vi døk og ned i det. Så er det jo igen. Man er jo ikke med på skærmen og ser undervisning i skolen, hel de vis, fordi det kunne man jo godt. Det er jo den måde, det får du godt på. Der er en lære, der sidder med 24 børn på nogle sammen niveau, men i hvert fald med sammen udgangspunkt for at være døgt i tagerlæs. Der er højt læsning, der er hjælpe, der er grobelæsning, der er blød områder i hvert fald på min børns folkeskolen. Så de tænk de for der. Skal man nok, det skal jeg i hvert fald, og det skal vi kone og jeg, bliver bedre til at samle op på. Hvad fungerer i skolen, hver det der gør man glade. Det hører man på de der fredl, der med, der er to gange kvaterer i hvert skole år. Det er en der blevet, så det får man i dag er vand, vi lager i folkeskolen. Men at børn og ser med, er man sidder og igen to voksne på hver sin siden af barn, der to lærer, fordi der er to klasse lærer på. Og så taler man som en forhandling med barnet. I stedet for sig, "Vær godt, vær godt, skit, værket vi godt bedre." og man har kunne kvartere. Og så der tænker jeg, at der kommer nogle god værktøj ud af. Og hvad skal man tage, der er også en godt eksempel på, at vi løkkes med noget af det, fordi vi sier til dansk læreren fra den store. Vi mækker glad for at læse, hvordan kan vi lige som tage det til næste step. Så sig jo. Ja, men efter det, der er med tolkning af biblene og alt muligt andet som kom ubevist, så er salm, man rust i os, lader dem med at se børnebør. Så det er måske en næste step og tage ikke, og det var altså i anden 3. klass, vi havde de snakke. Så lærer os bare holde ambitionen i vodet til, at de sætter, som man bor og lærer en ese, og sommer de også selv fortælde os, når de bliver som kræst til at se hos børn. Du må fortælle mig, hvad jeg skal gøre det. Ja. Jeg er ikke sikker på, når vi har svaret, jeg tror stadig, jeg vil gå lidt tilbage til det, der er med, at der er nogle ting, man skal ikke gøre. Men jeg synes jo, det er jo også en god poäng, som du er så sagt, " man kan også prøve at spørge op, hvad i gerne vil læse, fordi i skal læse." Men hvad er det, så gerne i vil, og så har de jo så følge nogle interesser. Det kan man jo også godt se på, at så kan de få udvidet deres univers og indenfor, om det er ridning eller om det er fodbold eller om det er et landet af andet. Jeg tror også, det er med at de voxene tager tid til at lave noget samme med børn, som omhandler lisen. Om det så er børn eller om det er, som jeg har sagt tidligere, et computerspil, en serie eller en fil, men hvor de også kan tale med de voxene om det er et talevisinfor, eller om det tror jeg, at det er en god måde, og så får man til at gøre det. Jeg tror også, det er med at vi skal være bedre til at spørge brænd om hvad de gerne vil. Hvor den de gerne vil læse, og så er det selvfølgelig også, du også ser, sådan hele forståelsen af valgelsning ind i det her. Om man kan godt gøre det på altid, hvor man kan godt over andre for sønge og måde at få læse på. Men det tror jeg, det vil jeg helt klar til med her fra os, og spørge dem, hvad jeg har lyst til. Så skal vi nok krop det det også samme, det som jeg skal gøre. Ja, men da det var de sidste her fra sig, tohsendt tak for jeg er en bult. Selvt tak. Selvt tak.