KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Verdensomsorg i børnehaven

Et barn samarren rejner om op fra den mudde jord. Inanden krammer et træ og siger tak for luften. Og ud på lejplassen er en gruppe i gang med at bygge et hjem til en sækter. Med din trævlbædagogisk hver dag vokser en anden fortilling frem om omsov, der rækker ud over osæld. For når barn lærer træv omsov fra hverden, lærer de også at være i den og passe på hinanden og så selv. Når man taler om arbejde med hverden som sov, så er vi med til at gøre noget rigtig godt for de bør, der er i vores institutioner. Både nu her. Det er mylde, vi er i, men vi er faktisk også på den længere banen, er vi også med til at gøre en forskæld. Både fra hverden, men måske virkeligheden også for naturen. Så hvad sker der når vi invester naturen helt ind i kærnopgævn? Når omsov ikke kun handler om barnet her nu, men om naturen faldskabet og den fremtid børn af en del af. Så vi bliver nødt til at forstå på nyt, at vi er selv af en del af den naturen og vi har fulstet de afhængige af, at naturen har det godt, fordi at også kan vi ikke selv lege godt. Det har ikke mødt et barn, der faktisk ikke trives i at fordybelser i alle de små ting og detaljer, som vi har rundt omkring os. I denne episode dyker vi ned i begrevet ved hverden som sov, og i hvordan det kan blive en favelig ramm, der giver plads til mere rå, nærvær og fordybelsen. Mit navn er Madskræssen Hed, og du lyder til. Børn og Ungern er tartskast! Du kommer ved at sige at banke på, ved i ved. ænden i går i gang, så låne jeg lige sommer og savander. Og mørre hjem og konnellers, nu vil jeg ikke finde konnellers. - Kan jeg jeres? - Kan jeg jeres? Så læser vi denne her vej. - Nisse! - Nisse! Hvedet er julig, konusen. Jeg er pæd at gå på her på Græster Gorg, som man deler børnehusene kokker af og har været her i rigtig mange år siden 2011. Og så har vi i børn og husene kokker af og børn og husene i Hummnebæg, arbejdet med de projekte som derheder hverden som så. In tor og i period har børn og husene kokker af og Hummnebæg, sammen med forskere i projektverden som så, brugt naturen til at styrke omstås arbejdet. Gæmme fokus på bærdøgtig pædagogik. Det medtager giv nogle små mennesker nogle omståsfulløserne, tanker omkring, hvordan vi sammen med hverden og vi er føls, vi ikke også skal driv rådræft på hverden, men vi gør det sammen, så der kommer nogle halv muligheder. Flyver drægt konikløs, fordi vi skal udenfor og gå en tur, og der er stadig en masse også med. Jeg må havet i måske jeg ham med. Hvis du har åretræksburt, og jeg er ikke så dårkæk. Og at når vi sammen går ned og har hønse dag, så kan vi faktisk godt se højten, kan jeg selv hele vandre op og kække til at lave med. Det kan man godt læge sin bord, det kan man godt snakke om, men det har man gået godt tingene sammen, så får vi ikke tilbage, for hønster sådan en hel usiklusi, at vi er faktisk afhængig af hinanden. Har du selv fået knapet det? Ja, i sebehælde sig sig til at få tøj på i løn til en bord, jeg kan slække noget her. Det vil jeg være færdende. De det vinter lindkvist er en af forskerne bagprojekterbærendens omsov. Hun er profærser på DPU på overstående afstæt, hvor hun siden 2010 først og fremmens har forsvet børn slæg og udvikling. Og de siste 2-3 år har hovedfokusere været på hverdensomsov. Hverdensomsov er omsov for naturen og alle de levende væsner der lever i den, som vi var selv, hvad skal man sige, af en del af. Altså, pædagog og tænker op første fremstum der somsov så opgave som en, der har med børnene og familierne og gøre. Og det skal jeg tige os, men vi har brug for i forhold til den klimakrise og forræningsresursekrise vi kommer til at stå i. Og som vi allerede ved, er et kæmpe problem for rigtig mange børn hverden over. Og det her er så vores forsøg på sige, hvor den kan vi lave en bærdøk dehedspædagogik, der er i børn og højte, men også af i pædagoghøet. Og der tænker jeg i stedet for den store skremmekampagne, så hverden somsov, så den ser et svaret på det, som svaret til, hvad børn kan forstå og være med til i hverdagslivet. Og som også er noget pædagoger, er dygtige til, de dygtige til at drage omsov i forhold. Og det her er ligesom en udvidet vignel på omsov så opgave, fremfor en svært teknisk naturvenskabelig opgave. Det er vigtig at forstå, at hverden somsov ikke bare er en hyberaktig fielgutt tilgang til at passe bedre på dyrene og jorgklodet. Eller for den se i skøl, en ønskulning til at tage på flere skovetur. Den favelig pædagogisk ramme, hvor fokus først og fremst er på omsov. Tanken bærer, at ved at drage omsov for at være den, bliver du også bedre til at være i den og set pris på den. Og for pædagog, Julie Knusen, har det vigtig at fortræde det pædagogiske mål væk fra de sidste år, store fokus på læring og udvikling og tilbage på nætter omsov. Omsov har været taget lidt ud af den pædagogiske dagsov, fra en period. Fordi den yste ødelæreplanen ikke etalisk, der beskriver omsov, så dybt der læringen mere i fokus. Det er noget, der har været taget om landandet her i den her. Den var der omsov, hvis du præsenterede bliver rigtig glad, fordi det er noget, vi gerne vil have mere fokus på. Og så krop lægen til hverdens omsov. Det er, vi har uden for det synes jeg var rigtig rigtig geniaget. Det er noget, der ligger lidt i højerebindet. Det er noget, vi alle sammen af en del af, og et af, vi drar omsov for hinanden. Men vi også kan krople det på noget af det, som omkringer, det er rigtig ret. Det handler om at være optimistisk omkringte. Det handler om at se på, hvad man selv kan gøre sammen med børnene, med fokus på og gi, men også at få. Og noget af det, som jeg synes, har været rigtig fint i projektet er jo også, at jeg får mere øje på, hvad det er, når jeg sker tilbage, når man får øje for den. Så hvor glade man bliver af, sidde i en solstrål her i foråret, eftersom man har savnet lyset hele vinteren, og hvor glade man bliver, når man ser de første forårsblum, så kommer man op og jorden der, den der forstne jord, der så pludselig står med et flore af, af krokus og vintergækker. Altså lige så mokker at hjælpe børn til at forstå også, at naturen er en kildighed til glæde og velværd trivslut for dem, som de også kan bruge selv. Hvor man gør noget for at børn. I højer grad for stå, at naturen ikke er noget, der bare er udenfor os, men også noget, der inden i os, og som vi sætter en del af, og som vi bidrarer til på gode der unge. Prøv at se herover. Vi skal se, hvordan det blev. Det er her i eskernet. Hvad er det, vi står med her, Juli? Vi står med hjemme eller ad fulde kulere, fordi vi skal ud og gi fuldene noget med, fordi fryser og rejte noget med. Du har lavet den her, det er her, det er jo nemlig rigtig. Giv du sig på det her? Vi prøv, og vi prøv. Vi prøv, og vi prøv, og vi prøv, og vi prøv, og græs, kan kære mig så. Det er nemlig rigtig. Nu de tager, så nu kan vi kunne hænke mig op. En af forskernes første opgæver, bare klippet og gode af projektet godt på, til at forstå begreberne, omsov, bærdøgtighed og naturpädagogik. Da vi starte på det her med hverden, var det vigtig, at vi stod sammenstede altså. Det er hver en helt personale gruppe, der har gjort så klar at arbejde med det her. Så det har ikke været nogen, der har været på et kursus, så kommer tilbage. Det er noget vi har gjort, fedt. Og i viligheden er et af de rigtig vigtige tiltaget. Jeg ved, at der er været et sforg for hverden som så. Det bliver gået i fokus og en fællesforståelse, så der har været noget, nogle møder og nogle ting, hvor vi har lagt dau osoten. Der var nogle forskellige teamer, vi løbne har arbejdet med. Der har været et her. Forgå os til noget projektet. I samarbejne med dem har der været nogle forskellige fokus som måde. Det kan være, vi har faktisk arbejdet med, hvad dem vi selv opfatter den trodener tur. Og hvad det gør at være selv. Vi har lagt sensøt meget vigt på, at det ikke er også, der skal komme og fortælle på det, og hvordan de skal arbejde. Vi har tilbudt det her også brug, og nogle møder og tænke på, som handler om, at inddavne naturen mere respektfullt om at omsove. Jeg tænker at noget af det første, man kan gøre, at man kan analysere eller kikke på siden derude dauensituation og så kik. Hvordan er det inden, at naturen bliver but inden her? Hvad er det inden, at naturen vi præsenterer børn for her? Men det kan også, der har fundet på det. Det er pedagogerne selv, og jeg tror, at det man kan kalde det rigtig skære. Det vil en sted baserad pedagogik. Det vil sige, på det lokale sted, man er med den leje plads, man har i det lokalt med løb, man er placeret. Der har været nogle oplagtemuligheder for at inddrav børn på særlige måder, og lave særlige aktiviteter. Nu har institutioner lov, vi har arbejder med, der er der lidt som noget en og skå og lidt år i nærheden, virkelig dejlige steder. Der fandt de på, for at lave en biutop, på en del af lejepladsen, for at inviterer frøjer og så noget liv indenfor. Og så bliver det en aktivitets samme med børnene, og det har også spændt nær, vi sier, vi skal starte med om så. Men det er jo ikke fordi, man ikke må lave noget. Men det er bare, hvad er det, der motiverer vores omgang med, for eksempel frøjer. Hvis man tænker i, man gerne vil gøre inviterer dem indenfor, så bliver man også noget til at lære noget om, hvor der er det frøjen lever. Hvad er den egentlig brug, hvorfor er det godt? Og så opdager man af frøjerhard, faktisk behoveder en lille ligner vores ret meget, og så er det, der sker den her forbindelse på et lille dyberplan med. Ok, vi er faktisk alle samme en del af den her store videverden, og vi skal passe på den. For at se, hvad dybefuspor i forlade, det er helt vildt. Og hvor er det? Jeg tror, kører den lige nu alt lidt lavet for, at de ikke er her. - Vi får en fattig sted, vi har lige fået det. Det er virkelig, virkelig koldt. Jeg tror, at vi er et lade for at være i denne stallende, selvom vi saven op med lidt. Selve omsorgsbekreppet bliver projektet for stået bredere en traditionelle her nu om sorg for barnet. For den omfatter nemlig også om sorg for naturen, fællesskabet, fremtiden og forstår selv og kollegierne. Man kan jo sige på mange måder om sorgen har været trænkt tilbage, ikke bare i pedagogisk praksis, men det svære i hele velfærds samfundet i mange mange år. Så vi har haft brug for udvide vores forstået sig af omsorgens vigtighed og hvad omsorgens skal omfatte, og det er vi har skabt et sprog for med hverden som sorgsprojektet. Og den første meget vigtige omsorgsdimension eller omsorgsdumene, det er for egen omsorgens den skal pedagogere have for sig selv, men de skal også lære børn og være god til at være tagen. Altså, hvordan passer jeg på mig selv? Det kunne være for eksempel at sætte grænser eller mærk, hvad man har lyst til og hvad man vil være med til. Det er så noget, der er meget vigtig at lære, når man er lille, det handler også om at være god til at begynde hjælp, når der er noget man har brug for. Så egen omsorg er en vigtig dimension, så der anden omsorg, det er den vigtigisk verbinder med omsorg, ikke hvor man dræv om sorg for en, der har brug for hjælp, så det er ligesom i en til en nødmødet. Så der fældes omsorgens om at vi giver til de fældskap, hvor vi altid er en del af, og i børnehavn er det en meget vigtig dimension, fordi det højkere handler om at blive en del af et fældskap, som et lille barn, og også bidrag til det, og mærk at man er en del af det, så det er pædagoger også meget hjemmevand med arbejde med. Og så er der så hvertens omsorgens, som er det bidrag man kan gøre, synes vi, fra børnehavn side end i bærdøgtighedstiskussionen, som handler om at se, okay, hvor der kan vi inddravne naturen på en respektfull og omsorgsfull måde samme med børn, så det bliver en integreret del af pædagogiken. Og den gemgående farring fra forskningsprojekte er, at arbejde med at drage omsorg for naturen og styrke børns omsorg for hinanden, og lige på siste, kan pædagog i ulektusen tydeligt se. Så den finne eksempel at pædagoget børne i omsorg for naturen afplandet, de begynder at plante de store lej af de plander træer, og det er ikke fordi vi går og sier, at det endnu skal i. Det er vigtigt, der kommer flere træer, det er jo sådan en viden om, men vi har taget om at se på træerne og fortaler om at de sørger, at vi skaber ilt og skal på luft, og så går de al lej af de plander træer, og det gør de jo sammen. Så de store arbejder har ud og plante træer, så det er jo sådan et sammenhold i det. Når! - Er det her, det skal være eller hvor? - Det er tænker jeg. Hvor kommer jeg på stort konet, og så begynder vi at pakke den mod? Er der torne på her? Koninkrøs hjertret lige med at kigge om der er torne? Herover, der er også du små træer. Og så er der nogle rigtig fine, vi er rigtig god til at hjælpe hinanden, vil mærke det lige på hos tur nu eller der, end der ikke bruger så om mig og rører den her fulde kule, og så der stræk sig dig siger. Jeg vil gerne hjælpe dig. Og. Franelius, hvis du havde den her uden snord, så skal du stigge den ind i en busk. - Er du med på den? - Ja. - Så du kan få busk til det? - Ja, det er nok bare. - Har du jo lyst til at sætte den op? - Så sætter jeg dem også. Så sætter så om mig den og godt så om mig. - Og det er sådan helt fedt ud med mig. - Det er fedt. - Ja. - Prøv at komme med vandet. - Ja. Vores ville være godt at sætte den, når vi synes det er fulde kule. Vi tager herover på at komme med den her vej som mig. Der var også i går, der ville lave dem, der var. Det kunne godt være lidt klistet. Og det kunne godt være lidt græns over skudene for nogen, og så er det okay. Så hjælper vi bare hinanden, så var der en, der sages, at jeg håller heroppe toppen af, at den her grængråle, hvis jeg holder, kan du så hjælpe mig med at skubbe min hund og skubbe den lidt ned. Og det er jo rigtig fedt. Det er jo nogle små ting, der kommer helt altså selv. En vigtig måde at være i naturen på er, at være der på naturens præmiser. Men plads til, nærvær, ro og fordybelse. Og mindre og fokus på de fastigt sidsplaner, der ellers præger en klassisk institutionstall. Og så har vi været rigtig god til at ta tiden ud af pedagogiken, for at faktisk kunne få kuffet dyber også ekstra godt, i det vi oplever børne og optaget ikke. Der har vi ender morgenstånden, så man ikke kommer ind og skal spise altid, der tidsinde målmål tid i mange dagens traditioner klokken cirka nige. Vi har ikke slået, fordi vi har bare med terroriset, så vi kan blive det vi har optaget af. Vi prøver at hængere os lidt mindre op på de her strukture, så vi har fokus på et tidspunkt. Men vi prøver at se os lidt ud af det, og så i stedet for at bare være fordybede i det, vi er optaget af. Så hvis vi går på tur, så er det ikke altid, at det er godt, hvad vi vil skole, men det kan faktisk godt være, hvis ikke nogen skal skole. Fordi vi bliver lige optaget af, at nu har vi skudt på vejen, og så er det faktisk det vi har optaget af. Så det er ikke altid målede med turen ender med det vi vil, men vi gires tid. Det er så mål, at naturen har ikke trav, og det har børn i virkeligheden, heller ikke. Så faktisk passer vi meget godt sammen på det punkt. Der ligger en grundfigur i omstå, som handler om tid, det er tids og gi og måde tage omstå. Og det vi kan se af, er, at vi har trokket noget tempo ud af det pædagogisk arbejde. Uden af, vi har bedt om, der er sagt, at det var det, der skulle ske, så det er det, der er kommet ud af det. Fordi, hvis man faktisk skal følge børnets bo og på turen, når man er ude og for øje på, hvad der er de ser. Og også, hvad skal man sige, gik sig tid til og mærke efter, hvad der er, når turen kan gi tilbage? Så bliver det pluslig ikke så vigtigt, om man når hen til det stedet man havde aftalt, eller når tilbage til tiden til frogras. Så får man lidt med nogle andre prioriter, som handler om, og være mere nærværne over for hinanden. Det er der med omstå og tror, at det er noget, man de som bare kan gi og så løbe videre. Altså, vi lever meget ind i en strumentaliserede tid, hvor vi hele tiden fokuserer på de opgaver vi har. Men hvis vi fokuserer lidt mere på, hvordan vi har den og vi sammen, så sker der noget andet, og det er det omstå. Og at fokus på om så er med til at styrke. En måde at være nyskar på naturen på er også, ved at bruge den mange materialer. Nydfældende krene, sten, blad og vand. Børnene har været enormt optidig vand, så har vi lavet drækket dunke til en sikter i sommers. Fordi børnene der var en optadehed i det, og samtidig kunne vi jo se, alle de hende sikter der altid kravlet på, og det var fordi de var tørst i at vil have noget dræk. Vi svedte i om sommeren, så har det været børnene optidig, når de er larme. Vi har larme pine, så i stedet for bare larme pine så har vi brugt i sommere kvæseren. Vi har også julegaver, så har været knæere. Pinebørnene har fundet, vi får brugt nogle af de materialer, som er til rådighed omkring. Vi kan faktisk godt skabe noget, og det er jo en rigtig god seltifrist. Det er i virkeligheden også, som indsikker generelt, men også for at barn er gået ud og faktisk kan skabe noget, med det vi har lige her. Inverden, hvor de fleste børneværlser, er fyldt med favorit lejtøj fra Kina, og hvor YouTuber tegne ser dævlig indfanger børnets fokus, så kunne man frygte, at det er den sten, en krain, eller en vandpytt, simpelthen er forkedet. Men nej, børnene har en naturlig nyskerighed over for naturen. Det, vi kan høre, er at børnene er super-open, og også for at være for nogle løsninger, de voksne synes, at de er god løsninger. Det er ikke altid, at de behøver super mange forklaringer af de mere tekniske slags. Men sådan noget med, at de her passer, vi bare på frørende, som bor derover, hvad er de på? Der er en kæmpe-openhed, og også de har slagt nogle angst, fordi de er dyre, som mange pedagogerne er smederbange for. Så i virkeligheden kunne pedagogen også bliver inspireret, børnene er smer-openhed og forholde sig til, hvad der er vigtigt og hvad der er ulekker, der er farligt. Og det er også, der kommer med rigtig mange forventninger, og vi kommer fra, hvad er det, og det er forbrug samfund. Men man er jo ikke føgt, med de forventninger. Man kan sagtens have en super efter med det i skovprønet med lare tåret fra lejepladsen, og det behøver ikke være nyt, og det behøver ikke være lavet i alle mulig mærkelig materialer. Samtidig skal bare derer krigere ting, andetourens grobo-dukter, og også en bevistighed, hos børnene er om både bærdøgtighed og genbrug. Og faktisk er det rigtig til, at vi kan genbruge ting, at vi kører sig. Det kan også være i folken med. Det er så, at det er ikke genbrug, hvor høns fik jo det, vi ikke spiste. Så det blev i brugte den vej, så det var ikke bare smidt ud. Og så er det sådan en dag, og faktisk kom til at smidte noget ud, og så står der faktisk et barn bag ved, hvad jeg siger. Det er det, jeg skal høre en sted, der er hej! Og det er en med, at det er sødkommel af hun store pæk, der tager ting, og vi gænder et skaldspand, og går ned med de her børn. Der var, at det er en fysisk i rigtigt, så det er jo en bevistighed, der bliver skabt. Og så er det sådan for at gå ud og købe et hejn, så bygger vi et ekvæshejn sammen med børnene. Vi går til sænge af de allunen med børnene, der vi taler med genbrug. Bestemt taler vi om, at det ikke handler om at skabe klimakst, men skabe handler muligheder som sagt. Og det her med, vi går ud ved handler på det. Et af de taler med børnene om, der får vi taler, så føler vi med børnene om, hvad vi laver, men vi handler også på det. Så det er ikke ikke kun noget, der bliver til en sænge, vi kan faktisk gå ud og blivere det sammen. Det vil være lærning, ved det her, hvis det er noget lærning, hvad er det fokus på? Og vi arbejder med sit projekt som det her, så det er jo, fordi vi er ud af omsov, fordi det ville gør den, der er omkring. Og så lige nu er det jo fuldende, fordi vi har snak, og har rigtig kort. Så lærning er, at vi passer på hinanden, og vi passer også på de fugle, der er tætter vi ud af omsov for hinanden, og vi går venner, og vi hjætper hinanden med at skabe fuglecooler. Men vi har også noget med at mærke sig med på, at der er nogle uden for, der faktisk har brug for os. Udover det åbenlyse, så er der også en masse sidgevinster, ved at børn bruger naturen mere aktivt. Der er masser af motorisk læring og udvikling, ved at klare dig i træer og hoppe over vandløb. Og så viser en lang regge undersøgelse, også, at naturen kan være med til at berole et barnsnavsystem. Og i den verden vi lever i, så er det måske ikke en helt dum sidgevinst. Vi har jo faktisk en meget stolt tradition, for at ta børn med ud i naturen i Danmark, og det er der nogle god grund til. Og jeg tror vi kunne bruge det meget mere og sætte helt trybselig stavsorten. Vi ved at børn, der har været ude at lave i mange timer, de sover meget bedre, og der er stress-nivåer af laver. Så jeg tænker jo også, at man måske i en verdensomsose, og man også kunne bruge verdensomsose med han mere politiske forhold til tryssedstavsorgen. Jeg kunne godt tænke mig, at de unge mennesker for eksempel. Tænke, hvis de havde lært i deres børnehavet, at når jeg bliver stresset og udkørt og har det skit og kan mærke hjerte slå for hurtigt, så det godt for mig at gå en tur over i parken eller ned til stranden, eller hvor man nu bor og hvor man har adgang til at komme ud under hemlen. Fordi det ved jeg det godt for mig, og så kan jeg sæde det at lide nøde det i 20 minutter, og så sker der noget godt for mit nævsystem. Tænkvis vores unge mennesker kunne bruge det aktiv til at hjælpe sig selv i bedre trøvsel. Men udover de mange positivge vinter, ved at arbejde med hverd som søm, så opstutter også under vejse en række dit læmmær, som pædagogerne skulle tæser ikke. Der er nogle de læmmær, der kan opstå i forbindelse med det her med at arbejde med hverdene som søm. Hvad nu hvis det være, der er ikke lander, piller at bignere en stange bigneler, så der er døgsen, vi skal stå og skabe en skrammekompan. Jeg sige, at det er meget, at jeg ikke er, men de sidderen for at skabe noget om så i virkeligheden, fordi en sæg der var etter, og det har vi jo selv løbende, der er ikke børn, og det går jo ind i synes, det er sjovt. De faktisk ser det, som noget der er spændende, når de kan lave. Så i stedet for at bare snabde et kliiklad med det her en sæg, så er jeg oplædet børn, der er faktisk interesserede i, hvor de kom fra de her bænkebyder, og de er samlet med de synes, de bilsbændende og går vi som talvænderne. Og så er jeg ikke naturlig, så bliver det lige på plads igen, når man er færdig, for der borde det. Vi synes, det er skøn, der børnene bygger hul og lejer vildt ud i skolen, men behøver de et knæk grænene af, altså knækker alle de nye skud af, og også sådan noget med, at den måde vise kærlighed på, i vores kultur, om man plukker blomster. Og ikke at giver dem dider, hvor der fandt de på i stedet for at man tænner blomster til en anden, fordi de er blomster, der er de faktisk biernesmad, og det er vigtigt for naturen, der er noget, de kan sove mad af. Og det vi jo kunne høre fra forældrene var, at de oplevede jo at få nogle børn hjem, som havde en bevissthed om nogle andre ting, end de plade. Og de var faktisk virkelig taknamelig over at få, hvad skal man sige, inspiration fra børnehverne til både, hvordan kan man spise mere bære døgtigt, men også, der blev lavet genpostationer, hvor man kunne bytte flyver drag der i forskellige størrelse, og de fandt jo på alle mulige kreatse, og tænken vi aldrig havde forstillet os, at de kunne finde på. - Men det er overhønste meget, eller? - De både det over. - Ja. - Ja. - Et andet dilemma, som fylde en del i børnehuset i kockedale, var der mellem rev, en kold nat havde været på besøg, hos børnehævens elskede høns. Høns, som børne selv havde været mere til at bygge de hjem til, som de havde lade med både inne og ud, og hvor de havde lært om det cirkulere i, at når man fodder og hønsne, så giver de ikke, som man kan spise. Så var den taler man om en solken rev, som koldt blodet mørter hele ens hønserbesætning. En del, der er i det, og så havde høns, og vælger jeg høns, der kunne rigtig meget frit. Det er jo, at der her, når det er rigtig koldt, er nogle dyre, der bliver solende. Og der var mellem rev, der på en gangen vis fik snyd sig ind på vores el, og så ret godt det sikrede lejplads, fordi det nævlade til, man ikke skal kunne komme ind og ud. Men vi havde undervordet mellem rev og han kom faktisk desværre og fik taget vores hønser, så det var vi jo rigtig kedag. Og samtidig havde også meget en rigtig god dialog med børn omkring, at det er jo faktisk fordi, at det red under rigtig rigtig solten. Og der har også været en snak om, at vores hønsværse har haft rigtig godt, og vi har passet rigtig godt på, men de har fået lov at gå rigtig meget frit. Og det er de unit, når de har været at lukket ind, så har de jo stået og brugget sig heuligt, så bør den, jeg har jo godt være klar over, at forhønsene skulle komme, så har det været rigtig ret, der får lov at være ud. Og det er jo så også en del, at det der kan ske. Vi snakket lige om, kan ikke udstage i havde høns, her i børn og havde. - Ja. - Hvad sker det med dem? - Det er jo ikke så noget med. - Nej. Og så, byde den, så byde den og spiser den her. - Så spiser derhøn alle hønsene. - Så det er jo sådan for hønsene. - Røvn blev altså ikke gjort til skurk. Nej, det skæbende svanger besøg betyder børn og lærer det inden et kapitel i Natur en stor grundbåg om, at alle dyr har brug for fedet. - Men når vi nu skal tale om såes perspektiv frem i det, så er det jo fordi, der faktisk er, at dyrte også har været i nød og har brug for hønsene. Så har rækken faktisk har brug for noget spise. Og det har vi snakket om, at vi har også betraget en af de høner, der var tilbage, som ikke overledes ud med en så pain ud. Og den begravede, vi så børnede kunne være en del af, at de forvældte vores høn. - Håll, end to uden der. - Så er vi hjemme i børn og hervindeligt. - Der er vi tilbage. - Ja, I med to. Genom to år, mødtes forskerne hjævende med pedagogerne i de jævlde 11 børne huset for kokkedaget og humlebæk. Her trøfter de af fargangerne med de aktiviteter, som institutionerne har arbejdet med. Når jule her 3 år ind i arbejdet med verden som somme, tager et kitt tilbage så hun ganske godt begeistet for, både hvad hun sæt, men også børnene har lært. Jeg har fået et farlig språ for vandens omsov og omsov. Gvæger vi, som har fået et tale, at de her 4 omsovstod mener, så de nemmere arbejde sammen, fordi vi ved, hvor hinanden står i forhold til det. Vi har taget meget om det, der hedder Ejenomsov og omsov for dig selv. Det er jo også, hvis man skal ud omsov for andre, så skal man også være tanket op på sin egen base. Og så synes jeg altid, at man som pettergår, gør en forskab. Jeg er altid stolter, at være pettergår, fordi jeg min er faktisk, jeg er med til at skabe nogle små omsovsfulde mennesker, der skal vokse op i vores samfund med alle, hvad det innebærer. Men lige nu har jeg fået en lille ekstra bygge sten, tænker jeg, jeg putter dig i deres ryksekker. Og det er ringer i vandet, hvis jeg kan indspere, at jeg kan arbejde med de børn og tænke deres tanke om, hvordan man også kan være i etmere natur, når jeg er helt altid være, forbruger man tænke omsovn ind, så vi hjælper natur, og sammen i natur. Men så tænker jeg, jeg har givet en lille ekstra tænke med i deres ryksekker. Det kommer stort, og glad, at jeg kan det. Jeg synes, jeg er sæt i hvert fald, at det bliver en meget nærværende pædagogik, der tænker alvorligt, som børn kommer med, både fra det de her oplevede og det de ser, men også at det der med, at være gode ved hinanden og passe på sig selv i det, og tænke lidt bredere over, at omsovn er noget, vi har brug for at livet i gennem, både som dem der gi, og dem der tager. Så, at det virkeligheden giver super meget mening, når man arbejder med småbørn, der skal blive stærke og såne og friske til resten til værelsen. Men der tror, der er det vigtigste, at man i virkeligheden selv har stilling, at man kigger lidt en af, som pædagog og forholder sig til det her at tænke over, hvor han kan i livet være rolle model på det her spørgsmål, og det er en svært opgave, men jeg tror, at man bliver nødt til at tage den ind først. Og som voksen kan være lidt mere, den der er et, at komme af det sig af, jeg skal stå og synes, den er sød, men faktisk har det gjort noget ind i mig selv. Jeg er også selv at endrede en tænke i gang omkring, hvordan jeg er både forbrug og tænker, hvordan jeg tænker i der sidder noget, at jeg kommer i loftet. Og jeg har faktisk kun nødret det på en anden måde, og jeg kan nødret det, fordi jeg også ser så mange små sødbørn, så optaget hed i det vi gør. Jeg har ikke mødt et barn i nu, der ikke synes, det er fedt, at vi skal ud og arbejde med det her på sik. Og det er endtret os noget ind i mig. Tak for det er mig, at jeg løber noget på tur i dag. Ok. De vil jo. Hvis du er for at løse til at sælge indtravne turen indom mere din pelagogik, så kan du finde inspiration i forskningsprojektet hverden som sorg, udgæder de pev på årsvenasitet, og støtte af B.O.P.Ele. Du kan også læse farvblædet børn og unge nummer 7 fra 25, hvordan er titel med gode råd til at komme i gang. Podcasten er produceret og kontekst og løb. Mit navn er maskerisen hød. Vi lyder det svede i. Berne og unge nummerne! Podcast!