Kampkraft på havet med chefen for flådeprogrammet

Og jeg sier ikke i Kristed, men jeg kan ikke længere sig i først. Opgivene nr. 1. Derfor mere kamkraft. I dag sætter vi timbud, markant op. Køb, køb, køb. Velkommen til kamkraft. Håtkasten, hvor vi styrker samtalen om Danmarks Forsvar, teknologi og industrie. Og podcasten, hvor vi taler med nøjlepersoner for det politiske, milter og industrielserandsgap, og undersøger, hvordan vi sammen kan skabe robust og moderne forsvar fra Danmark og Europa. Mit navn, det er Alex Matar. Og fæsier i forsvaret og brugbygge med en forsvar industri. Og jeg er Anders Havelund, kører i værksele og tidligere sultat. Og i dag søder vi en framskut base. Vi har nemt taget stu til hele vejen ud til billere og rener, til en af Danmarks duste industrikkonfranser, hele udrefrontelinen Det Dark. Og Det Dark det står for denne Stefan's Annual Conference, som en årlig to days konferencer, hvor industrien og staten mødes konferansen, som innehåller besøgende fra EU NATO, nationale og international samarbejdspartner. Vi sidder under Det Dark, og nu har vi besøg klagslundhunden Andersen, der er flot til i at nå alt. Han er sæt for flodprogrammet i forsvarstministrider, som et realien kan fjøle til. Og klaget så vi to, vi kender jo hinanden og hele tilbage til 2020, og var vi på NIF, NATO Industry Forum under NATO. Så om nogen så kender du jo lidt til industrie. Og du kender i den grad også i familie. Du har også siddelt som dapjudenad, som står for nationalinkøpstægtøjer. Kan du sige på overomkring de rejse fra der, hvor det var i de, hvad skal du sige, med jer operativ forsvarer til, at du nu sidder som sæt for flodprogrammet? Ja, ja, men tak for med sætionen. Jeg har sørgt siger, og brændt en teknisk opsager, og har taget en klassisk vej, gennem med at mærse eile. Men jeg gik lanser ved rundt i de forskellige del i forsvarer. Forst, man har en søjenskvand, en hårdsventur i forsvarstministrider. Han mest arbejder inden for nok det, man kan have et plan til en policy. Det er kapistets udvikling, og sådan på det ordene nivå. Sørger ved i Afmi, er du omgang, først i en Martim division og her. Seens i en nedses funktion, der udførst som divisionchef, og nu som hverhed, er det som sæt for flodprogrammet. Jeg har en vissidende af min officieus, og jeg har en BA for det to. Så de får suppleret lidt, så det ikke kunne rænne søjensvand. Det er jo faktisk, at så får man lidt udtælde, og man får lige nogle andre perspektivere på. Nogle gange kan vi offer se, at være lidt god til at være lavet i nogle røng klappning. Så det er det, der får med ugeskefanskret, og deres fra at få noget møst. Det synes jeg altid har været en god ting. Jeg tænker, at vi kigger ind i flodprogrammet. Hvis vi starter hele år, sæt for at din stol som ch for flodprogramm, hva er vores varske, strategiske hensigt, med de fem nye artiske i bedring? Det er en købe søjlæs. Vi sætter med 31, et skønt tilbage, så de flodprogrammet er etablere, for at implementere de autaler, der bliver lavet i fris autaleraget, og de omkring investering er i skibet til søjværne. Vi har organisere i affemier, men har det brede kapitetsansvar. Det vil søj os, at vi får og kodenere opbytning af besætninger, vister indforskulturprojekt og realitet til anskaffen, så vi også får kodenere det. Så det er mere en selvfølgelig materialprojekterne, selvfølgelig materialprojekterne, fylde meget. Projekterne omkring de artiske skibet har været i gang noget tid, så det er sådan en se, det er projekt, hvor vi som fylder rigtig meget, men vi har også eksempvist anskabet skib, til beskilt til at købe søjværne for søjværne, og vi gange med nogle haven, så det er farende bræt. Så det er bare lige for at se et rammen i forhold til flodprogrammet. I forhold til de artiske skibet, så det er jo en bestudning, der er taget, som det er de to delertaler om artiske. Først bliver det taget bestudning om tre skib, og så det efterfølgende sublerer med to uddene, så vi nu er på fem skibet. Der er forskellige perspektiver, der selvfølgelig de over 20 behov for skibene, tilbofor den demilitere opgaveløsning i de artiske. Men så er der også det underliggende tema som hedder "bøge skibet Danmark". Genskab kompetencer og kapacitet til at kunne byge større kriskibet i Danmark. Og der er projektet omkring de artiske skibet, det er de som projekt, der baner vejen og det er der første større skibspyten. Det føler rigtig meget på skibet, det er jo rigtig stor politisk fokus, så der er de to dimensioner, vi bare langserer, og vi skal selvfølgelig sørge for at den kapacitet, de skibet vi designer for bygget af de løsere for osv. Men der også er det underliggende til med omkring produktionen Danmark. I ser os det her med produktion i Danmark, nu vil vi en podcast fokusere på bromen melden for osv. industrieen. Så skal vi tale det industrievvængelen, er der sådan noget, som du synes industrieen særlig skal forstå omkring selvfølgelig til rette læggelsen, at det her program både politiske og militert. Industrieen har butsert til i folke til det her. Der er jo en et rigtig stærkt, som en vassmensie industriell økos i Danmark. Vi har en del limondører, komponenter og de systemer, alle red. Vi har en del minder værfter som laver og som laver en ny bygning. Der er det sammebyråder, der er helt i regula tog, som med klassivisjon til skabe og alt det her. Det er også stadig væk, der er en finansielle sector, som også kender til skibbygning. Der er rigtig godt, der funder ind og bygge på. Det er vi lige som mangler, og som er en væseniligere projektet. Det er så og kunne gennem før selv i bygning i en form for industriell. Det er også der for, at komme i denne bestudning omkring etablering af en fastlige faktisk ham til at kunne samle skibende. Vi vil læge op til en distribuede bygning af skibende, så de blokker som et skib, og det står i, at det bliver bygge for skatigstedet landet og så bliver de samlet i for eksever. Der har industrin buts og til, og vi har bled storens af res, fra kompetente. Kompetente, det er en strille viksmeder. Det er super forliten over de mennesker, der lyder med det. Det er industrien, der også gjerne skal kunne forstå, hvad er hensikten, hvad er progetteringer, rammerne, så ledes og industrien og saltet både store tøj og mens osensømmerier. Det er lige som kan være med til at forstå, hvordan reliteten er. Så laver skib på den relitet, der nok er på de fleste bevistet dag, og så er den operativer virkeligt, som vi kigger i en ny. Vilke operativer krav fra artis og nordlanden er mest styrende for skibens design, og en mældelse i den repuste, man nu laver det i? Når man operer i dag, det skal område, så er man i det område, som er det ekstrem klima. Der er temperaturen, hvad som siger, en store temperature swing. Vi skal korontere eksempelvis overisning. Hvad får hållet, hvad skal man sige? Bølger og vind er jo også opnøget ekstremene i vore. Så helt det her omkring, det vi kan have søddøk det hed, betyder hele område. Skiben skal kunne operere, og der er de kun bræres selvstændig, så store redundansisystemerne, der skal være store skibsmæssige. Her er robusthed, og skal kun herontere overisning, for skal det skadslængere, hvis man skal noget med skibiet. Så skal det også kunne operere i IS. Den skibsklasse vi laver her, ved både kunne sejle i det åbne vand, men også i det køsten her. For en kapestitiet er også kunne bruge IS op til lidt ordentvæter. Hållet op. Vi ved jo lige nu, at der er nogle af de her navnebuser, der er også for sig fast ekstanser, kunne sejle rundt. Så det giver jo supokommeninger med bygge, når der er ingen først ekstanser, kunne bruge IS. Et udtryk jeg ikke har mødt før, det er overisning. Hvorfor får du klar på det her? Overisninger, hvis du har sejle der området, hvor det er vans sprek, der kommer, at det er det, som en fryser til IS. Så det ser dig så på overbygningen af skibene. Det er så bygget deres arastor, vægt op på skibet, som på elantidspunkt kan stå på virkestabiliteten. Det skal med søtte forberedet skibene først når en stabtidsmæssige, men der går bygget 20 års nogle systemer, en examvis til opvarmning af dæk og overflader, som en unge godt af bygninger IS. Nu kommer du alere lidt ind på det, og så næste sig til, når vi har en ramme, vi holder også lidt til. Men jeg bliver ikke måske gerne pakke det lidt mere ud, fordi der er nogle ting, du nævner, hvor det her skibsbygger er et skiller, så for det mere traditionelle, hvor der er bygget til mere temperat og farvanden, er der noget særligt, du kan fremhøve, som industrieen kan forstå i forhold til at bygge ind til denne her byggeri, når noget der er andre leds. Nej, der er meget, der er en vindens på tværs af skibsklæser, pumpere, ventilation, elsystemer, styring, alt muligt, og det er enige nogen lundesamme på tværs af skibsklæser. Men det design som det skal fungeri, skal kun hanterer de her, det klimer man nu brærer i. Så på den måde så vil vi også på lave en form for standardisering på tværs af skib. Så, både hensyn til logstikken, men også hensyn til uddannelse af besætningerne. Nu tænker du en stilling, hvor du skal arbejde fordel i ulempe med en malte, der bliver malt ud, og den opraterer virkeligere, den er de kompetencer, som den har besøgt at forbygge de her kravisseteter her. Og strategien er et bevist valg. Hvad forsøger i konkrete at balanceere, og på den gør det en ene melmte tempo og risiko, som er et sæt, og så den her langsiktet dræft? Vi har jo den måde vi gået ind i, altså projektet er både udving af design. Det er et sætplering af, altså en verdikhed til at kunne producere, og så kommer det også en ene konstruktion efterfølgende i designet. Så stedet for at gå ind med en meget detaljeres perspektivation, så har vi lavet sådan en forståskvand og søværende, har lavet sådan en overhandel på tv-koncept. Det er det vi har brugt som rammet til at tage diskussionen med industrien, for at se vaskesgivende kunnigt. Og så er det ikke en udlæd, sådan en en beskrivelse af krav, og så udviklet design ud for det. Det gør være mindre av en sted af både industrien, men også med også brugende. Og det er så, som dypse, som kom til udgør designet, og som giv grundlag for valg af systemer. Du kommer en lille smule ind på det i forhold til en valg, strategi og betydning for industrien. Når det samling, når det er med tidligere af flødeprogrammer, er der sådan noget, der stikker ud på den her, som du ser lige kan frem. Vi har jo ekstra ikke tværlig. Ekstra en værlig. Det skal bare følge nogle besætningerne der siger der op i, nu fik vi jo så tætiset op i, de postede deres åben på Facebook. Det er de værge med storm 50 meter bølge og krænging på op til før kravens skibene. Så det er ekstra en vær. Det skal vi kunne hernse her. Om der er noget, som er endtrede en anderledes timgang, en tidninger, men vi vil forsøge på at være tætte, og sådan tætte samspil med industrien. Så hvis den får vi kommer med en detaljere kræsspiliskation til, så prøv vi at udvikle sammen og sige at de denne opgave, der skal lyse, hvordan kommer vi bedste derheden. Så vi valgte den tilgang, hvor vi anvender en total leverendøer. Det vil sige, at opbytninger en underleverendøer kæder, fremfor vi stormet hen til. Så har vi så velagt en større del af det udtil industrien. Og det er en anden måde arbejde på. Og det er også noget, som vi selvfølgelig lige på vores sides, kan haftenvis læring i hvordan endte det sig vores roll. Ja, et ord i slutningen er 24,25 og holdt FMI et industri, fremsted eller hvor man indvider en industri, indenfor for at drøfte diskutering og det her ting. Og det her med kræsspiliskationer, det er en bort fall, der er man lige, og jeg tror, man er en forstampig günd at kende for funktionsudbud. Pæsor det. Man kan lave forskellige udbud, og tilgang til market kan være forskellige. Det vi har gjort i aktuelle projekt, har vi anvendt en meget omtale EU-sortickel 364, der er anskabelse af krydsmateril. Og så har vi lige en køb, og så har vi ikke lavet sådan en eller mindelige EU-bud med, med en med at byere og kigge i sedanske market. Og for lytten er sådan noget gør med, at den er en instrumentensins, at behov, og man gør med hold til en logisiske kædder på egne hinder, så er der nogle særk ram, der skal opfyldes rensækkesmæssigt før et, 364, et tilklen, som tredje kraft. Og det er selvfølgelig de her. Ja, det er det beskabelsen, som er det, det er en nationalsikredisins og rese og ku, designe bygger og valier hold griske i den mångere. Og når i planlægger de her flået på grammar, som den her, vores er det vigtigste industrin konkreiske, kuleverer, og en unge stort isteknisk for hver med og hver en real, så en god samarbejdspartner. Det, der har, der er sådan en forskellige nivåer i sådan et kriskype. Der er meget fokus på selve skime, på skrovet, der er en real, så en stor interstri på kommunent og system. Det var en sådan på det i Danmark, og i nogle der bygger sådan, på nogle af den tidspunkt, det ved jeg, at det bliver større kriskype i Danmark. Så er det et ladelig romp, som er hele våben, sensor, integrationer, det parken. Så vi får sørg på det og skælge lidt, og så går ud på forskellige vis til passet den skipstype vi nu er, vi nu kigger på. Der er forskell på om det er en forgats, om det er en aktiv skip, om det er et haomenjuskip, som også kan kunne leg mine. Så forsøg vi på et tidspass, hvor stilgang til det. Dansk industrie, for skælide dele er industrienbyder ind på forskellige dele er det her. Mange er dem, der er tilbage, som er en udstyrelse, kommunent lever en døger på selblatformen. De oprejer på et international market, udgå en ranks, og så er det her, hvad som sig, en ranks-yduk, de er firme af, og de byder sig til. Så synes vi så på, at det er ikke noget om på, for at kunne samle det her til færgeskip. Hvordan arbejder det med den her risiko, vi lyder et program, hvor der er både operativ, krav, offenig opmærksomhed og en normal politisk ansvar? Det må man jo se, at jeg er på konvoluturlig det sidste tid. Det er vej meget mærksom på. Det er vigtigste for os, der er synesligere de risisie, der er nytt os til det, for skælide dele er projekte. Så tager hon om under vejse. En vigtig dele er, at vi vil jo også have en dialog med det politisk niveau. Så der ikke kommer nogen år, skal jeg se det her. Du er sådan et slags formiddningsafstæmmning på stærre? Ja, det kan man godt se. Og igen, så dyler risisie til forskellige deler på sjekket. Der er en typisk god, som nødder sig til integration af vorebens sensorsystemer, og der er andet i forhold til det her med at byge skipskore. Så, vi försöker på, at vi er åbnet så en tæppet i projekt og sige. Men det er der, som også er det ikke sier. Hun går rasker. Hun går rasker. Men der er jo, som du selv nødder, der er jo nogle flere touchpoints, og det er iterative process. For at følge teknologisk udvikling, så må man jo åbnet og lukke projektet i nye ornafret, og tager nogen i en putant. Det. Du skipskip-projekter er jo det sådan noget regler til langere projektet. Frammer man starte ud og har et tange til at få lavet det sejnet til at få bygge skibet, der går en orag. Det der er udfordrende, det er så følge, at man seker, at man er den bestudning man tager eller en typisk teknologi, at det er så real forældigt, når man når der er gået de her 4-5-6-7 år og så er skibet lækkert ned i hervene. Omvendt er man far et projektperspektiv, kan vi lave koldt alt i en oven. Vi højlen siger beslutning under vejse, eller så kan vi smængs dyr på sigtet. Det vi kan kret forsøger på, det er at anvende åbnet standarder, så vi mulighed for at opkorte her under vejse. Og så er vi laver at vi forberedde skibene for efter følge opkorting og det er typisk på plads. Det er at vi har det strækle meget pager, al. Kølevand, vinteration, alt det der. Det har vi egentlig synes jeg for at med opkorting, hvis en rimelig sykssef hulmer i Danmark gennem tiden. Hvis man kigger tilbage på, for eksempelvis nu, hvad han har forgatter af, er er opstånderen en klassen, det er de blevet bygge. Der har jo ikke nogen der er forstældes, at de skal nederlager af ATP-radarie og bidrage til og hende kæmisk kamp står for ud af syge. Det er tinget udvikelser under vejs, og derfor så vi på at holde en tilgang til projektet, som gør, at vi kan hansere det der. Men vi bliver nødt til et træfterslutning under vejs. Og det er så på nogle af, at man sikker grundkomponeterne. Og ellers så kan vi smække styrle og så kan vi ikke styrke og komment i projektet. Det er jo klar, at det kan være super svært at forse, for det er oplikment på at bygge under opbygning og et skib. Det er noget til, at det føler at være enorm og gil. Og hvis man vil høre lidt mere om den, der tekniske deler, har vi faktisk et afstintort, om at 4 eller 5, som handler om kampkraft på hejet. Og vi næser på grund af den tekniske designfase, for hvad der er, der er behov for at holde til til skibsproduktion. Hvad kender tagerne for dig, et bælfunkender samarbejde med familien og industrien af flere programmer? Jeg tror vi krejer sig til omkring agglidtiden og jorden til at kunne tilpaste løbne i forhold til den kapacitet, man skal levere. Men er der noget, der kender tagerne for det bælfunkender samarbejde? Ja, vi skal kende industrien. Og den måde industrin, oprejer på. Til tvarnet skal industrien også kende de rammer vi arbejder i. Og den virkelighe, vi er underlag. Det var, hvor det fungerer godt. Det var, hvor man har denne forståelse af en anden rammevilkom. Det giver denne her forståelse af, hvorfor gør FMI som FMI gør. Og på den anden siden, hvorfor reager industrien som industring gør på det vi melder ud. Det er helt afgørende. Vi er som stadskliere aktør. Nog en lille annen kun, invester jeg rent komensielle forhold, hvor det er to virksomheder, der handler sammen. I forlængs, at vi har bløt et tids i øksstremet, hvor man udvikler nye teknikker og har idéer til ny produkter til forstvaret. Nogle gange læmmer man lige, at forstvaret behov end i den tidligste agitige udvikling. Så hvis du nu sidder her og måske ikke gå ind på et industrien forholdet for fremtidig flodeprogrammer, så nødelen man kan gøre, at nu forforberedet sig bæst muligt. Det vi har gjort, så en projektmæssigt, har vi forsøgt på, i stedet for at have alt og ved at op i luften. Så har vi definet nogle innovations områder på denkele projektet. Det er stålet forskellige mellem projekterne, hvor der er. Men eksempelvis på det bedre aktiske projekt, har vi haft et innovation som måde som hedder modlartigt. Det stemmer så bare fra det projektet er projektet af følel. Så vi har haft det som specifikt, det er området, så er det det. Vi har kørt udvikling om kring. Vi kan ikke have alt. Det bliver udviklet på en gang, så er vi ikke styr på sikker. I forhold til fremtidig til gang til udviklingsprojektet, tror jeg, det er afringer lidt af, hvor man er hin. Der er jo rigtig meget fokus på bedre under, at det her autonomie eller ubemandet systemer, og der er jo lavet et projekt, hvor vi gør noget av test afbrøning. Det er en anden tilgang, inden at forsøge på at definere og så en upfront, hvad er det, for en helt akte teknologi eller opgave, vi soløse sig til. Vi prøver at vi er og teste. Så er noget systemer ind, så tester vi. Så laver vi noget. Så tester vi det igen og lærer noget. Og så ser vi den læring, vi får ud af det udmønter sig, i konkrete kapstits- og bygning. Det er den tilgang vi prøver en u. Og der er et død projekt, om det er som kører her, og det er næste borg. Det er den ene tilgang til det. Der får industrienen mune for at byde ind. Og det her innovation som råder, er det, at du får løb med maler sig ind på, ud fra det kænskep i harertsindustrin. Er det hjertet, at henmænder er, eller skal industrien selv henmændes, om hvordan forgår det i rempraxisk? Det er jo ikke, at vi kører ind i et projekt, så er det jo typisk ind i en af en formfor eklisterende kontrakt for løb. Det kører i flygprogram, så sige man at konkrete jem første år af en fangring for os, så det bliver tænkt samme med. - Hvorfor siger vi på hård? - Med jubet, og hverne. Derfor kommer det nogle koles, men derfor kommer det nogle meldinger ud til industrien i forhold. Nu skal vi prøve det her. Så kører det sådan nogle roll på det. Vi ved, at du har supertrævl under det, der er mange mennesker, der er mange, der højens kan møder med der, så vi er på vej mod afslutningen. Hvis du nu skal se fremad, hvad vil du gerne have, at industrien tar med sig fra den måde, som forstvarer, kreber samarbejder ind på i de kommende år? Der tror jeg egentlig, at det er den tættesambejde som betyder noget. Og det er lidt tilbage til at bruge nysere og kigge ind i de rame, som man har på begyndt. Vi har lavet par forskellige industrieringsmager, og så får de som er kommet ud og kommuniker omkring fløberamme. Der har været gode detaljse og mit ind, så er det også en tvæmning, jeg får, at den får industrien noget i vores behov, men der bliver faktisk også noget på svært af industrier. Der sidder nogle med nogle teknologier, nogle kommentancer, som skal sætte sig spil ud på industrien, sige ind i rammer os, som man kan komme med nogle lidt mere kompletteløsninger og komplettelssystemer. Ind i rammer og fmi. Der kommer vi at foresvare at få med lidt mere fulge lystninger og fulgesystemer, som man selv skal komponent op det klinge. Og ind i ting, som jeg har opdateret, der vi startede med at køre det her deludags i balleroperean. Det var, at det kan godt være, man har kun sagt den til foresvare med en heraldeste, der er stagrad, så var det industrien, der fik muligt for at næret være at kage på tværs, fordi de var syneslig og til stedet, og der var den her nemma af gang til hinanden, og det skapte jo nogle interessanter samme, hvor smulelede huskere. Ja. Og her fra osnæsser på ude og så ved jeg egentlig også bare kvitterer med et stort tak, for at gires indsigt i rammerne og prioritererne, og grundlægne for at bidre af til en mere gennemsegtige dialog med dem foresvare og industrien. Ja, men selv tak. Vi vil søge på at vi er opende, og jeg har været for at være der også så mange snakke med industrien hen over en dag, som i dag. Det synes jeg, det er forkred. Så også tak jeg mig. Tak fordi du kom. Tak fordi du lyder med til Karmkraft, der var foresvare industriemedes. Føler at stere, hvor du lyder til din podcast, og finder os på link den fornyheder, analyser og næste afsnit. Vi hører selv.