Jeg fik en fødselsdepression

I det er det afsnittelig, at derfor nogen kan vi ikke voldes om, så være opmærksom på dig selv når du lytter og vimt dig lytter med. Jeg har gløst til at holde vores barn, jeg har gløst til at gå med barn i morgen, jeg har gløst til at anharm. Jeg havde ikke løst til noget, jeg havde ikke løst til at gå ind med og grob, jeg havde ikke løst til at ligge på noget lejtæppe og lejme ham eller sådan, fordi jeg havde slet ikke det der barn. Hvis vi stod 10 møder på regge sidder om sidder, så vil en af os få indføsorsteprationen. Sådan taler statistikken for fødende kvinder i Danmarksigt klares brug, hvert 10 mår gjer i genomsnitt ramt. Og det kan være svært at bjørn hjælp, når man står i mørket, for den manglingene lykke følse og forøgten får at blive stemtet som en dårlig mår eller i værste tilfælde blive fra tager til barn, setter skamfull følser på spil. I dag har jeg besøgt, i mømkern podcast er to møder, som begge oplevedet fødselsteprationer efter deres første føssel. Der er til store af firengere, kåber jeg, ved vise, dig er der stået rigtig svært sted i dit måder, skab lige nu, at det kommer til at vinde og blive godt igen. Lige som vi, der er en dag, bliver påvejrende til en fødselstepration, måske kunne hjælpe mere spørge, at der er brug for hjælp. I dag handler mømkern podcast om fødselsteprationer. Velkommen til dig, der løder med. Sille, Fjord, Bannis og Carline, med til det høj. Hej, vi er. Hej. Velkommen til mømkernstudet. Tusen tak. Vi skal have snakke om, at jeg nok den hårste del af jeres måderskaben, nogle sende i dag jeres fødselsteprationer. Men først kan vi også bare lige bøde i at tænke dig, og sige, "Hei, og fortæl lytterne, hvad med jeg?" Carline, du er sektor til vore og du er gift for masse, og måtte se all-mæ, på tre og bærtom på to år. Lige fris. Og den borde med en lilleby i vestigeladen. Ja. Det er sådan en lille stationstby, tæt på naturefamil, ja sådan et lille sin sted, jeg har fokset op. Carline, din morstagetusfortidene, måde jeg lege den? Ja. Jeg har stoffen med hjemmepasse, og de starter indstitutionen, som to og tre år i, og så har vi jo bare i tråssvagen med baggebærmen. Ja. Så det er det spændende, endt og dand. Ja. Du har også to, der har rettet på hinanden. Så det er bare døbbel op på spændende følelser. Og den lille gør den store gør. Okay. Sille og også hej til dig. Hej. Du er forholdende. Det er ja. Og du er selvstændt, det er. Og driver blandet ned noget. En kaffet er over, der hedder kaffe-o-mikker. Ja. Så er de en søstræ og de en far. Det er rigtig familiefortag. Ja, det er rigtig familiefortag. Det er det, det er det. Du er nye og tju, og gifte med Christian. Ja, faktisk tog og tju. Ja, og du kan jo jo hvordan du f***er. Ja, halskønsk. Ja, du kan se, så der er en over, der har jo også en doppelcheck med sille. Men spætleres bare forholdset med nye tju. Ja, du er med. Du tog og tju. Ja, og du gifte med Christian. Ja. Vi kal. Ja, på knapsy og så billig. Som jeg var gammel? Fjere. Fjere. Wattes op en jord, hvor man lade for to. Og her er jeg trof af, jeg er virkelig af virlanden bløt i mål i et morske. Man må sige det. Det må man gerne have været. Det har været nogle hår. Enlig føler jeg faktisk, at jeg er noget til et punkt, hvor jeg ikke det føler meget god. Jeg føler meget, som en god måer. Og der har jeg skulle tage noget tid op op, hvor det som vi skal tale om i dag. Så for en gang skulle jeg have jeg skulle skil. Så har jeg senget skulderne. Og lever et dejligt blevet med min træk. Med min træk, de så var i gamle om natten. Nu bange han lige om, at jeg kan tage med natten på hver op. Tror du den der føles, er, du har mere styr på den ud. Har du noget med dig, at gøre, eller noget med din prængsaldrock, at de også bliver alt. Jeg tror det er en god blæning, men jeg tror også helt sikert, at jo længere, man kommer ned af den der morske, de jo mere faring for mig nøs. Og jeg vil sige siger lidt efter, at jeg fik bare nummer 2. Så bliver det tingene også lidt mærkehodisk, fordi man kan ikke på samme måde være et sted på en gang. Men man bliver også mindet om, og måske mere, at der er mere kontrolltap, og så bliver det mere afslapet. For mig tror jeg bare, at det handler om at gå ud af det flå. Og det har jeg gjort. Jeg har så været der lige en storm, der skulle redere af. Og den har virkelig lagt sig nu, at det er de efterfølgelse depressioner. For den var jo i fulle 2 år, jeg har haft ham sig. Og hva tigt tænker du på den periodet i det liv nu? Det er ikke noget jeg sånne tænker over i min hverdag længere. Det er jeg syv år siden jeg blev mår. Så der har været en lang period efter. En lang god period. Jeg tror, at det tiden har været med til at helle mange ting for mig. Og jeg tror også, at mitt budskab eller sådan min, hvad kan man sig beskidt til andre mye rømmer? Det har med at tænke tartsid. Og at det er okay, at man ikke lige får den her lykke følse eller store kærlighed for sin lille baby, der ligger i armene eller for mitt vedkomne i kovøsen. Det kan godt komme. Og det er okay, at den ikke er der fra starten. Jeg havde haft brug for, at der var indaget fortalt mig, at det var okay. Jeg løber bare, at det er vindtet på at blive blive spær over at lykke den komparehaldret. Den er kommet nu. Det er så rigtigt langt. Og det skal vi jo snakke mere med dag. Det kan jo være sådan, det går 1.000 tags, jeg hej. Min måsdag tutser sådan, at jeg lever lidt et doppelig ud. Vår er, at jeg har en. Jeg har en. Om det interpatter med job her inden jeg gør sig, så nærdens kvittes jeg sig helt om, så møde jeg med andre møder og sku og steder i købbenhavn og opkøber brugte pokémonbamser. For de. Min der, der hun har fæsselstag, lyder om lidt og hun er besat af pokémonbamser. Så jeg møder som folk i mørke paugår og opkøbning. Nej, men du måde rigtig glade for genfrug. Ja, ja. Så sådan, jeg er jo bare all over den blå, og vi er så rich og var sådan noget der. Og så mødes vi bare og laver vores små udviklinger. Så vil den prøve at man er, at det hun ønsker da? Ja, men jeg har intervittet køb inden "right you" og en grokey. Bare. Ja. Nice. Sille og kaveline er i med på os bultiden lidt tilbage. Ja. For i blev beket to, som unge første gange småer ramt af hver sin følsedepression. I Danmark, der har vi jo sådan en par plybetagelse efter følsreaktion, som dækker over 22, der er svære, men mere normaler og blev efter den følsle. Det kan være 22, det kan være angst, det kan være 22 og bekømringer om amning og søg, når minst baby har det godt. Vi er jo påvirket hormonal, efter en følsle og vi også i en helt nye livsituation, så måske, at man er der ikke bare sted, og så kan vi jo blive ramt. Men for 12 procent er også kvinder, og 7 procent er men i Danmark, så bliver det jo en tag mere alvoli. For de og I, og blev ondesideret følsdepression, som i også gjorde. Og så kan det være meget alvoli, der krevet hurtigt behandling, men det kan samtidig også være svært og spørge, en følslesepression, fordi nogen afsymmt togmerne overlaber med en efter følsreaktion. Men I to, i sidder jo her i dag, fordi at I godt tør for til, hvordan det føles, når man ikke kan nækter med sin baby efter følsle, eller når amning bliver hov over skolet, og man ikke en gang har lyst til at holde sig deredbar. Så I ved om nogen, hvor svært det er, og står I, men I ved også, at åbenhed omkring det her emne, det kan afgælde skam, og stik med de særring, som ikke er tak for at vil bruge jeg selv i det her i dag. Selv tak. Kavlinet lasst på gøn over steg. Ja. Da dig og mest beslutede jeg for at smyde pækpillerne, der var du 21. Ja. Og så gik der kun tre end halvus, og hvor du bare kravit. Det var ja. Ja, det gik tak. Du havde en hård gravide, og en hård, en hård, en hård, en hård, en hård, en hård, en hård, en hård omgang. Og først den var jo helt, hvad kan man tige, den var meget smerte, fulle, har du fortalt mig op, gik til så stærkt at du nærmest ikke kunne føle mig med. Kan du huske den nat, hvor du følte, kan du fortælle dig som den? Ja. Jeg ser kære egentlig husk som meget. Det er mest ting jeg har fået fortalt, fordi det gik så med at så stærkt, at jeg har startet og være i processen. Men det starter med, at jeg fik nogle mere, og der gik et kvitter, og jeg fik en ved igen, og jeg tænkte, når man døger nok bare det her opstartet, og det kan jo til lang tid som først dengang fødde. Men så kom det bare med 200-200 m m. og det gør så rundt. Men for jo er det gør rundt, men var det sådan der, hvor det er stæss? At det gør meget. Ja. Og vi kører dig en ret hurtig måde, højspetalet, fordi at de kom så meget. - så hurtigt, fordi vi har tre kriter til den nærmeste hospital. Vi var noget så stoff, lægge en kvag i en først god kastop. Jeg havde så undre. Vi kom ind og kom ind noget vand. Det startede til, hun var ud, der gik der knapp fem timer. Så super. Hvor er de følgdukende dokumentalfil med i hvert år? Jeg lå at falle i søven med dem, vil jeg være så udmattet. Ja. Og overvældede. Alle kommer ud og op på din mave. Hvad mærker du der? Jeg mærker en fysisk leddelse over de slut. Men jeg tror enlig miste, det jeg mærker. Jeg har ikke så meget med, at hun har en amine. Den følse havde jeg ikke. Den følse som man jo lidt forvider, men skal have. Og med det her, det er din baby. Det var bare gået så starkt, at jeg følges lidt ikke, at hun var mine. Jeg følte ikke, der er mine, Baby, der lå der. På papiere var følselen jo problemfri. Altså, det gik jo starkt, og hun kom ud og var frisk og sådan noget. Og så kunne jeg også lige så godt se, hvad det samme. Ja, og så gjorde vi også. Ja, jeg nærmest til på tim og efterhånden var jo ud igen, den første gang sprede. Hvordan var det, der for dig, at køre hjem med din baby i bilen? Min mor har været med til baget først og hun så faktisk på baget så, at man er all med, for jeg tror ikke, jeg var bange for at hun lige blev slik trækval. Og hvad skulle jeg så gøre, hvis hun ikke trækvalde. Jeg var bange for, at jeg ikke kunne spørt, om hun havde det dårligt. Eller var skit til pass. Så, der var min water endt med at sidde på bageg og sidde samme malmø. Forst og du hende. På forstået? Ja. Hvis det der er masse. Tænke de på det tidspunkt, at sådan, om det, vi nok bare lidt overvældede. Jeg tror ikke, at jeg tænkte sådan ud og lige over det. Jeg gør jo godt tænke til baget nu, og se, at de allerede der, så den skapte den her distanse. Malmø, jeg alme. Hvordan gik den første end at der hjemme? Mille stagel, der rigtig, rigtig skitte. Min malt, dem var så ful ikke lyber til at allerede med hun bare sulken. Ja, så hun skrej hele natten og klokken ud. Der på tikern er åbnet, der styrte det ved noget at købe modemelt så stattning. Som hun fik og så solen. Så det var en hove. Måde hove første nat, der hjemme med en skreende baby og bruger stoden melgi. Hvor er det ret for dig? Hvorfor er hun god for modemelt så stattning eller hvordan du er givet ud og på det? Jeg synes, det var ret, at hun så fyllig blemet. Men jeg ville jo gerne have en amme. Jeg ville gerne forstå et med at brøve og farmenning til at fungera. Og det gør jeg også med at arm og pump. Så jeg sidder jo heltid med noget i bostet. Ja, fullstande. For de mener så gerne, hvad amme til barn. For jeg havde den der tanke med, hvis jeg kan arm med barn. Der kan jeg så. Fli så kan jeg kunne det, som alle andre også kan. Så der er jo noget specielt med mig, som mor. Ja. Så den der muskede sådan lidt utestrækledes følse. Ja. To den lidt fat her for første gang. Det gjorde den helt sikkerne. Ja, jeg beslutter jeg for at rykke hjem til din mor. Fordi, at Alma fik det, som man kalder af dem kulik. Ja. Hvad betyder det? Ja, det. Det er jo krig, det er nogen der ved. Alma var der, at nærmest på sladen 19, der skrej hun i flere timer frem hele af den. Hvad der var galt, det ved vi ikke. Men i bedre overvalder den der. Baby, som ikke kultrøstes, og jeg havde lyst til flere henreng. Vi havde fået ved baby, de står over. Vi saver, de spiser. Ja, nu fører det baby. De saver langt det mest, der døjene. Ja, det gør hun bare ikke. Så vi rykker hjem til min mor, og både der. Ja, men lille bruger han opgæsigt valse. Ja. Ja, til mig og Alma. Jeg havde brug for de her ekstra henreng, og du tætte med din mor. Jeg skal også hinne, der begyndt på et tidspunkt, at kunne se, at det ikke var en normal overvælde til overvær. Bede nye mor, som havde ramt dig. Ja. Hvad kunne hun spåtte? Ja, det her små ting til at starte med, at jeg er for eksempel galt meget frem mig. Men så er jeg begyndt simpelthen ikke. Jeg sidder med spis. Jeg kunne ikke osgo i bad. Jeg kunne gå osgo i stop. Jeg var på gang så over. Stier tomt ud i luften i Timivis, og bare følge mig følsesløs. Førtalt du også, at jeg havde ting til at sundespladsen? Ja. Jeg ved, at jeg var i bløsen, når rykket frem i screening. Ja, det var nogle tegn, hvor jeg i alle sammen var sådan. Måske, vi lige skal finde ud af om det her, det er noget mere alvorlig? Ja, for det er først efter, at det er overdure, at man får den der screening for fysiskt depression. Men han fik allerede efter et par uger, vi er aftro. Og jeg skulle bare megahojt i den her. Ja. Så det var videre til Lene, som henvis maritene og det her mobiltein. Der er i region med udekørende sundheds. Personnelie, det er sådan en svaretriske mobiltein. Ja, og tværfraudigt. Ja. Som kom ud til en og som hende snakket, er sådan en helge cykloaktit. Og det er dejligt at man ikke skulle ud af døren for at komme hen til en cykolo. De kom hjem til en. Det gør en kæmpe forskel. For det var også noget, det var overvældigt, men for den er sådan. Skulle det tage på, kom man stedet i det her ting? Ja, ja. Så kan man heller ikke overskrue og skræstet sin cykolo tid. Hvordan havde du det med, at der var fagfogt, der begønte at sige, du ikke havde det som du skulle have det. Hvor det ledtende eller skamfugt, eller hvordan havde du det med det, at sige. Det var både ledtende og skamfugt. Stå ledtende og ved, at der også andre har det som mig. Og det er normalt, at jeg har det, som jeg har det, at man skal sviligke have det. Men det tror jeg, at jeg ikke kunne have mig, der er noget galt med. Men også skamfugt, at man har den her forstilling om, hvordan det er at blive mor. Og hvordan man bare hørte, alle de har den der intense straksekærligheden, og de får da sparing ud til dem, og den havde jeg bare ikke. Og det kunne jeg godt fylde skam over. Og der også en helt praktisk sidder, at det er så, at man ser andre pesse deres babyer, kom ud. Med deres babyer, gå til ting, hygges og mæppen, som er uger på Instagram, hjemme fra, hvor man ligger og har overskudt på lejtæbdet og sådan noget der. Hvor meget er det, hvad der husker dig? Nej. Der blev så fyldt passe på, alle dem af. Og hun havde altid haft det godt, og vi havde haft en masse god personer rundt om, og der har hjulpet. Så hun kan ikke spærre hen, men jeg tænker ikke, at hun har gå mærke, og der har mange leder noget i hendes første tid. Kavlinge været oudtalt, der skulle ske med det psykiatriske mobilteam, der er der kommet ud til dig. Hvad var den rigtige løsken for dig i forhold til behandling af din situation? Vi starter med at snakke og snakke og snakke og snakke. Men til sidst blev vi en hjem, at vi skulle prøve noget med det sig. Ja, og det var jeg med på med det samme. Ja, for det kan være overvindelse, hvis man er en folkmand. Ja, jeg skulle bare have det godt. Ja, og det her med det sig, hvordan vi har hævet det for dig. Der gik ikke mere en lille månedstid, og så var jeg faktisk bare fløn. Det gik bare så stærkt, og så havde jeg bare den her gnist tilbage, og jeg havde løs til at tæmre af Almea, og jeg havde fundet ro i, at der er mængent der ikke gik, for det gjorde den ikke. Det står ved med, at der har været på vores gamle. Det er ved, at jeg har hævet. Fulstendig. Fræ og sidder og kigget i luften, og jeg kan løs til at tage sig af, at der er Almea, og jeg har lagt gik hin mad. Så var du bare mor med stort em. Ja, det var jeg. Så det har ikke været en lang period, ligesom jeg kan høre det, havde jeg været ved sille. Det var en intense period. Hvordan har du talt en mæter? Hvis det er ligesom bare sådan en om, så var det overstået, og så var det gød, skidgød, ligesiden, eller havde det vænt tilbage til, der ikke gjorde klart, så jeg får no. 2, og så nogle ting. Så det ikke gød, skidgød, ligesiden. Det gør selvfølgelig op, at noget helt tiden, og jeg har stadig medicineret, og har gået lidt op og ned idosis. Ja, det er lidt præsjonal. Ja, det er primært godt godt. Så vi valgte jo for en mere kort tid efter, hvor jeg fik gå fra læn til at være på ansidig præsjonalisien i mens jeg var kravit og amene. Fælless så tror jeg, at vi har fået en mere eller et. Det var ikke klar til at det er stadig hele, at jeg ikke klar til at sku af den medicin. Det er jo også bare så færre. Hvis det er for dig til at være, hvor du skal være, så er der jo ingen stress med at komme ud af det. Og hud ikke. Det fungerer. Så sige det nu, at kigge op for dig. Ja. Hvor gammel var du, der du havde til min mekan? Jeg var 25, og for at lige sætte senen, så tro jeg, at man måske lige skal vide, at Christian er jeg krællig. Så man kæller ham, havde kænt i en anden i et år. Vi havde været kære sig et år, der jeg bliver kravit med Carl. Sørt tro jeg også bare, at vi gik ind til det her sådan helt unger dum. Hvis man ikke tænker sig det sådan. Men alt var bare frøder gammel. Og vi skulle bare mække baby. Ja, ja. Og jeg lever lidt til mig også, da jeg ser. Højlen, jeg kan ikke blive to, der har ham. Ja, tak. Ja, fordi det var jo også en virkelig ukomplige siddet, kravititet. Og ja, indtil det ikke var det længere. Og vi blev rent af det her to. Så du sier. For de du fik en månedintermin, så fik du svangerskapsforgiftning. Det gjorde jeg jo noget alvorligt. Det er noget lort. Det er noget record. Og hvad sker der, når man får en svangerskapsforgiftning? I starten troede jeg havde fået inflyen sig. Så fik jeg i jernødytt meget viske i min krop. Så sådan nogle elefant aktiføder. Så jeg kunne gå i grund i barter. Jeg kan huske, da vi blev indlagt. De valger så indlægmer de koncentrer, de har fået svangerskapsforgiftning. De indlægger mig med hendeblik på et gange siddelse. Og det bliver jeg, eller jeg bliver så, at de gange med en gode ståt-tabletter. Så, man tager så, trapper man op. Jeg håber, at der kan frembrængen komme i naturel. Så jeg går rundt, kan jeg huske på oho, som er husbitalet i jorden. I min barter og min lang vide forhold til at få en gigantiske fud. Ja, skramper. Ja, stedet. På det her tid, jeg har det stadig væk sådan skit, men jeg tænker sådan, altså, we made it. Jeg her nu skal vi føde, eller jeg skal føde det her barn. Så skal vi her have magem, og så skal vi bare hygge os og have det fedt. Det bliver alt andet, når hygge os og have det fedt, slammer vi her hele, erlig. Jeg går i føsele. Jeg er meget selv, de vælger og set nød ved i stimulierne dropt, så jeg virkelig får nogen væ, der kommer som perler på en snore. Jeg går i føsele. De vælger og sluk for det her væ, stimulierne dropt, fordi jeg faktisk begynder og producerer det her væ, hele naturligt. Så alt er godt ind til, at jeg kommer til press af fagen, hvor jeg skal have karl ud. Der går min lim og simpelthen i stå, og den reger jeg ikke på ved stimulierne dropplinger. Så jeg bliver ved, om press har meet uden. Jeg vil gælde, når jeg sådan ting går over det nu, virke og fullstændig vanvittigt. Men jeg får ham simpelthen press ud. Kæmpe siger i sig selv. Men det der så sker, der han kommer ud af, at han har stået i pressforlægningen, så han er sort. Okay, kullsort. Nej, hvorligt. Så du kan fysiske se, der er den af gennem. Ja, men i ved, han bliver taget ud af mig, eller de tar ham op, og så med det samme ryger han over på det her lille boer, hvor de undersøger ham. Så jeg ikke noget mere, han kommer op på min brøds. Han bliver bare taget væk og i det, de går over med ham og ligger ham på det her. undersøgelsens brug kan jeg bare se i han små føger, og de er kullsorte. Og jeg kan bare huske tingere, jeg har aldrig nogen sige, den er det lidt billede han så, baby. Ja, og det er sådan noget, der står klarst for mig stadigvæk, den her dag i dag. Det er det eneste billede, som jeg har fortalt med, jeg kommer for tranger enormt mange ting, og fang godt for det. Men det er billede, det glæmer jeg aldrig. Nej, jeg kan alt små føger. Ja, og det der sker, at jeg bliver kørt til overration, fordi jeg bløder og bløder. Og de kigger ikke finde ud af, hvor det kommer fra, så de bliver nødt til at køre mig til overration. I mennes, at jeg bliver kørt ud af døren til overration, der bliver kørt på børn afdelningen. Og så ser jeg ham først morgenen efter. Så i lægger ud med en kæmpe afskildelse. Og du har faktisk også fortalt mig, at efterfølgelig får jo blodtransfusioner og kahl, leger i sepap, så skal jeg være på to forskellige afdelinger. Ja, så længe jeg helt mange af den første connection. Ja, jeg kan huske, at jeg ligger ned på opvåningen efter jeg er blevet på rade og tænker, jeg skal på børn afdelinger. Jeg kan kun gå for langsom, da jeg flyer en hermestud af den her sæng med en filur i hånden og nu skal jeg bare. watch me ifind den her børn afdelinger. Cybeleisen hummer lige ligget dem, hvor du stadig meget bedød. Du bliver nødt til at blive her. Så kan jeg huske, at blive rullet op, da jeg er klar til at komme væk fra opvåningen. Og så bliver jeg rullet ind i min sæng på børn afdelingen ind til det her lille barn, som ligger i en kovøse med sepap, mens rigtig søbeleiske. Og jeg kan huske at tænke, at det kunne være velgød som helst barn, der lå i den her kovøse. Det kunne være næbevons, eller min venindens, eller er det nogen, men sådan føles den af de føles lidt ikke, at jeg er blevet mår eller hvad er med det her. De lille væsen, der ligger her, og ikke nok med det, så i det jeg kommer op, har han fået lagt en sønne, og der er blevet givet ham modemalksastatning i den her sønne. Og cybeleiskeen fortæller mig, at han var bedt sulten, sjovt nok, der er jo gud. Alive, eller nogle timer jeg er fred ham lidt overtøjler, så har han først næste mården, eller mødnad, der føler jeg ham. Og så har han næste mården, og jeg kan huske, at det føles en af, at se en anden kvinne, gik sit barn hans første mål tid af for hund ved. Ja. Det var ikke fedt. Jeg ved at sælse den proverde, når han fattede. Ja, men jeg kan også, fordi som kaveline hun siger, at hvad hun hun, hvis hun ikke kunne amme sit barn, så hvad hun jeg, jeg føler jeg blev fraredet, de der den helt første særlige tid med ham. Og ikke nok med at jeg var blevet frattet, det er moment, så fik jeg også frattet, at forlåt jeg gik ham hans første mål tid, og jeg gør et klar over nu sådan helt rationelt. Han var sulten, så følgisk, hur han had noget med. Men den følse jeg sidder ned i maven, kunne jeg bare ikke, den kunne bare ikke for sig vendt påhæsig. Ja, det har et kår i kom og jo, med kral, for du er den her amling op og stå, som du så gerne vil. Ja, ved at vi var aliveholden. I var en rumm tid efter, så imens, at melden, de som skal løbe til, der jeg er indlagt. Så jeg har hele tiden søndhedsfavligt personale på min stu, der skifter min pose med blod, skifter min kateter, der er nogen over mig hele tiden. Og der også er nogen, der ligger kald til hverd nærmest 20 minutter, at jeg siger. Og jeg kan huske, når de kommer med ham og skal sådan lidt kamp om min mave, så her lyst til bare, og strek armene ud af hversen. Tak. Jeg kunne ikke rumme det. Jeg kunne ikke rumme og have mere pømmer af slanger og dillarddaller. Og så er han skulle ikke, der og jeg smager min prøvst op og sige det myld. Jeg havde ikke lyst, og det gik henne og blive sådan helt en frasstedende formere, hver gang at han blev lagt over. Og det gjorde ligesom ikke noget godt, for den her relation vi forvejn havde virkelig svært at være opbyg. Men jeg prøver at prøve at for de amling af virkelig, det er man anbefaler her i Danmark. Og jeg føler, at det er meget som alt det er eller inded. Det har jeg fornudet endnu dag, det er absolut ikke. Men det var føles. Jeg sidder med, og jeg er kæmpe. Og jeg er kæmpe. En til, at man foran dag efterfænder ud af, at jeg har simpelthen raster fra min måderkage siddende. Så jeg kan ikke producere mælk, fordi min kroppstadiet tror jeg er gravet. Så jeg bliver indlagt igen i den her rum tid, og jeg har viser lige noget at være hjemmervinden. Blænlagt igen, fulger kros igen, hele samme drummerum. For at få den raster måderkage ud af. Ja, for at jeg så får høbe med lige kan nu så nu, nu kan vi nu starter det. Og jeg kan bare huske, at jeg er vundet for denne her krosi. I gerne noget på opvundningen, der ting jeg har. Jeg kommer til at give det et skud, men jeg kommer ikke til at gøre det for alle de verden, fordi jeg er donn. Og så forsøg jeg et par dage, og så kan vi tue løder jeg. Ja, kunne du selv mærke, eller der andre der sportet for der? Er du ikke havde det godt i det her? Jeg tror der er meget som stoltet for at få en udmæd, og ikke at se, man har det godt, når man lige har født en bedre. - fordi man skulle gerne være i den her lykke rås. Den her dejlige børbel af barselsliv og pushenuse. Jeg kan huske min mor, hvem kommer hjem til os, og jeg sidder over en stol og kigger ud i luften. Måder på kaolinis og styr ud i luften. Hvor er du? Hvor jeg bare var stedet i sammen og sagde bare, det var ikke lige, hvad jeg hedder forstålet, var måske. Jeg kunne simpelthen ikke. Jeg var bare ikke glad. Og så sagde hun, at hun troede, det var en god idé, at vi fik tal med en læge. Det gjorde vi så. Jeg fik evide, at jeg kunne få en tid ved en cirkulot. Jeg var en cirkulot, og jeg var en cirkulomont, tror jeg bare, at vi er rigtig mange ombudet. Så derfor kunne jeg få en tid oktober overdæfter. Holdt op. Og jeg var sådan. Okay. Men der ved jeg slet ikke om jeg har. Jeg hedde det. Så skit. Og der. Er så. Der hendet min for alt, når jeg er op fra det hulle, eller hjælper jeg mere, trækmer op, at det holde vejl i samar og fændende cirkulot til mig og betale for, at jeg kunne, at der var nogen, der kunne gribe mig. Og. Jeg tror også, at det er derfor jeg har sidder her i dag, fordi det er vigtigt for mig, at vi som samfund får. Altså, jeg sidder på en par rung, og hvis min fald rigtig kommer ud og hendet mig, så blevet jeg ikke hvor jeg havde været. Og jeg tror, at stadig der sidder kvinder min på den her par rung og vinder på at blive gribe. Og jeg bekymmer at for hvad der sker med dem, som ikke har funnet ikke så meget. Ja. Og det kan jeg få ikke, det er unge de mere under vores. Når du husk du siger til mig til telefonen, der vi tal sammen, før det har programt, at du synes, at alle som feder skal have en afklarene eller afslutende cirkulot samtale efterfølgende. Både, hvis man har haft en god føssel og en god opstart og ikke, fordi det bare er så sindsyder landen i forældre skavet. Du har både månere kørerne og du har troddet i en ny lusfasie. Det skal jeg jo værk, hvilket han vil til for, at barn til familien, altså det bliver bare mere crazy. Og det bliver ny fasie alivet, som man har brugt for hjælp til at lande i. Og det er rigtig svært for mange af os. Det er en af de ting, du godt gav. Vi gjorde her i denne. Ja, vi har bare noget mere samme tag til at pige et nye vandivisen cirkulot. Det er jo sikker, at man lige har brugt for det, men nogen har snakket med. Ja. Sille, hvordan tid endt du med at bare rundt på din følelsepression? Ja, men jeg tror, da de to karlede enormere af reflux og var på medicin, fik næksjø med egen app, to, så tror jeg, det var ikke lige vores lød, med en vil og voldsom føssel og et efter følsforløb, som var ud over det selvvangelige. Og så samtidig kom jeg med en babydoss, har reflux og skal medicin her sit ove. Så jeg tror, at jeg kunne ikke det første komme ud af den her depression, der kan ikke længere var på medicin. Og det var omkring det han blev to. Så det er lang tid. Ja, jeg kan godt mærke, når jeg hørk havde linefoteller om, at der gik 14 dage eller - - hvor det er, hvor noget eller ikke. - Ja. - fra at hun - jeg fik ikke medicin. Jeg har meget altså gerne vil løs ting selv. Og nogle gange tror jeg, at det er vigtigt, at vi ligger den der stolthed på hyllen og ser lidt den her mårstoltrede, som vi har - - endomere føler jeg, når vi blive nogen små. Der vil jeg måske ønske, at jeg havde lytet lidt mere til nogen, der visst lidt mere om de ting, - end at jeg skulle gå og lide, hvis man kan sige det. For det var jo, at jeg havde hørt et faktisk ikke til slet ikke nu vendigt. Men det blev min måde og - - bare bare, at det på tror jeg, at komme i gennem det på. Ja, jeg er sådan lidt mere til den alternativ måde, og altid bare har fået - - brug af akubunktur og sonenterp og psykoterp og det her ting. Så det har jeg brugt meget i mitt forløb, og det har givet gode mening for mig, men - - to år sætter vi mod 14-dalerne måneder, det måske er slet - - noget jeg var overvej til en annen god gang. - Men man måske der bliver sådan en. Det er vart, at jeg tror forskellige forløb, jeg har været igennem. Samtidig med at det var hart en samme betejlen, så er det jo sådan en - - jeg har bødet både lige heller og forskel. - Hvad tænker jeg i højere hinanden til store? - Jeg tænker, at det kunne nok alangtid. - Og gå og have det skit? - Så skit. - Jeg tror også, jeg becrerede mig meget i arbejde, og det blev ligesom - - vi starter udnigt at læste kandidat på syddansk i jord. Jeg arbejde, hva begynder arbejde rimlig meget, og også med min Instagram-profil, - - fordi jeg manglede det her spahl. Jeg havde ikke nogen venner, der havde født. Vi havde ikke nogen venner, Christina Eij, som vi kunne spejle sig - - og alt hvad jeg sådan så derude på Instagram, var ikke noget, som jeg kunne gænde kinden. Og der begynder jeg sådan, de så stiller roligt at fortælle dem det her, og min - - profil workset mere, fordi der shoud nok også være andre. Der manglede det her spahl, så jeg fik min den her sådan lille virtuelle mødergruppe. Som jeg faktisk har stadig den dag i dag, hvor vi nogle gange lige 200 - - end til hinanden og skriver lidt med hinanden. Det var virtelligt det spahl, som jeg havde brug for, så jeg gik og så den profil - - brugt jørgstræk, det er meget siden på alt min tidgik med arbejde. Jeg begravede mig fullstand i ite, og jeg kan huske et halv år - - end i at være åbent at kaffe en. Der bliver alt virkelig sat på spisen, for der siger Christina til mig, du skal gøre med dig selv, hvad du vil. Nu, fordi jeg kan ikke leve med, at du begraver dig selv i arbejde og ikke har lyst til at være sammen med din familie. Jeg kan blive sådan helt røret over, da fordi det var virkelig pøjn derfor nogen tøjne for mig. Jeg siger en faktisk mere tråd ugerstudet, og det viser at være den bedste beslutning. For mig, nu er der afgået fandme syge år, lige om lidt. "What are right?" Ja, hvad var det, Christian, han eftersøgte fra dig? Nærhed, tror jeg, min opmærksomhed, min stedverelse. Jeg fløj er rundt et landelsted ud i højstunden, og han kunne slet ikke mærke mig, se mig, føl mig, for nemme mig. Jeg har lyst til at holde vores barn, jeg har lyst til at gå med barn i morgen, jeg har lyst til at anharm. Jeg har ikke lyst til noget, jeg har lyst til at gå ind med og grupper, jeg har lyst til at ligge på noget lejtæppe og lejmeharm eller sådan, fordi jeg havde slet ikke det der barn. Og jeg tror det vil for mig også se, da der er lyst til at mætter ud, at det skal nok komme, men der går noget tid, og det er okay. Og jeg har det bedste barn til min elste søn i dag, og jeg vil ikke have ved den her period for uden, fordi nu vores barn er noget helt særligt, og vores historie er helt særlig. Og den her pakket med mig røkseken, og den her taget med mig vedere. Og hvis du har lært i sildet sådan, tror du så længere tid, end du ønsker at skabe det barn med køl? Ja, det tog jo super lang tid, det er jo først, og så. Ja, men fra muskete han at 3 år eller sådan noget, hvor jeg virkelig begynder at kan kigge på mig ting, så jeg er helt de, at jeg er din måer, og hvor er det her fantastisk. Men det er lang tid, og går ikke at føl, at det var meget den der utestreglighed for mig. Jeg følte mig på engene til stræklig, og derfor tror jeg bare, jeg gæmpt mig lidt væg, og så kunne finde tilbage. Men jeg tænker også, at jeg tænker vi alle samme kober på en landmået i bræsset situationer. Så finder vi en måerede og leve på, som sådan hvor vi ikke prøver at fullstände i sammen. Jeg kan virkelig godt forstå, den der så fokuserer jeg på noget andet, hvis jeg ikke kan lave, så være den her supermåem lige nu, eller sådan så må jeg være super studend. Jeg må være super i verksæter. Han kunne det hele på den halvedet, all de der andre ting, precis. Men jeg kunne fandme ikke lave en flere effekt, der min sådan. Nej, det var det sygt. Men altså. Men også bare vigtigt, og dele for det, som sidder i sammen situationer, sådan har man det nogen gang, og så er der måske pro for en Christian, der siger, "Hey, ved du, skal vi prøve at se, om vi kan finde tilbage til den her familie?" Ja. Og det kjorde du sille? Ja. Ja, jeg sa dig. Hvad har det kravet af dig? Hvad har du endt tråd, og hvordan fandt du var end tilbage? Helt overordnede, så handler det jo om, at forræde hodt ud af røven på sig selv, når man bliver morfer, men får jo nogen helt andre. - og at rådtioteter. Allerede, det er, at der er indtrettingene sig, for en. Jeg kan ikke sige, en sådan konkrete ting. Er noget end tid? Jeg tager det meget om tid, men tiden har været god for mig. Jeg kan ikke komme på noget, som er noget, at man vider lidt for. Altså, tager hudet ud af sin egen røv og får kigget ud og finder ud af, at der er også nogle andre behov ind i en ens egen. Og apropos andre behov ind i ens egen. Der er jo så følge baby af det her på et spil, men der er jo også partner, som bliver invavere i en følgesdepression. Og møsperer, hvordan jeres partner vær i sig er hanteret det, som prøver, kan man ikke sige, at jeg er. Hvordan får ikke de hjemmesjerkavlin? Jeg synes, at man var utrolig stødner, men jeg ved også, at han også havde det svært. Bøde med, at det selvfølgelig var hårdt, at han skulle være mere på all med, fordi jeg ikke havde overskudt til det, men også, at han skulle se mig, hver så langt ud. Hvis du godt er, men du står i det, eller er det sådan noget, han har fortalt dig af efter. Det er noget, han har fortalt mig af efter, fordi jeg var jo gliklad med, hvad han følte os noget. Men det var jeg måske lidt af de valg, altså, de glade med malt. Ja, det er noget. Ja, men det bliver jo lidt værert sin overnæg livelse i den her. Ja, ja. Ja, det er jo det, og det er en fulkommen naturlisen, vil jeg ikke mæsser, i bivækning, og en depression, der er jo, man har så meget i sin egen sorg over, og hver det er, hvor man er, at man ikke også kan rumme manderspringland. Det kan jeg nærligt være fald fra min familie, hvor vi har påverandet til depressionning. Hvordan fik det der til at følge på bavhåndt, gå til at se, at du har hendet også hæmpeligt i det her? Jeg synes det er, det har været svært, og accepterer, at det var mig, der var skuldig, at han også hættes svært. Det ved jeg, jeg ved jo det ikke, jeg kan godt få. Nej, det var jo ikke mit vattel. Jeg skulle have det så dårligt her. Jeg kan godt føle, at jeg har lagt noget på hende skuller, og have dårlig sammen, hvor man ikke vil havet til bedst. Det er jo det man har sygt meget til at besvare, fordi man er der ikke. Jeg tror jeg tænkte så meget på mig selv, og jeg nok egentlig ikke er i gode istisk. Og jeg skulle have min søvn, og så måtte han fanden med. Jeg vil jo også heller stå og være skfrazk op, ender, at jeg ville holde alle med. Jeg fik valget, og min måde var god til at skubte til mig, sige, "Vet du ikke, ved du glee med alle med?" Jeg var faktil her, at jeg bare lige stod her, hvad jeg skal flaskere og høre noget musik. Jeg kunne slet ikke overskuute. Nej, jeg lavede lidt mere praktiske, og jeg ikke så nødt til at omsoge hættet på. Men det var også noget, jeg stadig ikke flygte meget i, og gør noget praktiske. Hvis jeg gør det, så gør jeg, vil jeg noget, der er godt. Så når jeg har de her, så hvertanker, som jeg stadig har på trosset, jeg er på mediciner, og overordnede har det godt, så er det tidsnødt praktiske. Så gør man lige gang med rød op og stå su. Hvorfor går det ikke grav sig? Så gør jeg noget godt? Og det graver man sig i det praktiske. Ja, lidt præcis. Det er jeg god til. Ja. På den med din krælle sille, hvad er det? Hvordan påvirket de er sforhold? Ja, det er meget. Jeg tror, for os var det været vores overlæg, og så ville der, vi lade et par lælt liv. Det første år også, derfor, at jeg tror, at han virkelig sat stolen for døren ved mig. Og så tror jeg, at kun, at vi er kønnet indusdærket og ud af det nu, men jeg ser tilbage. Og hvis jeg sådan en tænker på, at hvis det her havde været med en ekskast, så var jeg altrig stød, de stange sådan. Det har været så hårdt, og jeg slet ikke i tvul om, at det er meget kreativærdensinde, efter, at vi lige så må komme i gennemt her, og på en annet måde bare ikke er stol deres. Og ja, jeg synes, det er vildt at være på den anden side. Og ellers kan han faktisk kønne mere af, og fordi på en måde, selvom at det virker meget, så hvis du ikke tager sammen, så skridder jeg. Men på en annet måde var det jo om så. Han drød om så for mig, i en period, hvor jeg ikke kunne drøve det for mig selv. Der er nogen sendt en føle sig af, for jeg er de skyldere i banken, for den tid, hvor jeg ikke kunne leve i, hvad skal man tige i parforholdet eller i moderskabet, som i drømte om af, at han kunne din ikke og koud din. Ja, det gør jeg. Og det tror jeg altid jeg beføl, at jeg skylder i banken, fordi han har gjort så meget, og han gjorde så meget i den tid. Og selvom han også synes, det var svært. Og han også blev faf, første gang, så gør han det bare så godt. Hvordan og der, og under all dem, uha. Ja, det er helt rørt. Men de skulle gulde de der partner, altså. Ja. Så virkelig, og han partner eller en familie-nettværksomprif, hvor en nom og nærdig der kriser. Så det får du så godt, at du bliver brøret. Ja. Sille, hvis vi skal runde af her til siste, hvad føler du så? Helt i de følges depression, eller mest. Hvad det er, og forbant nummer 2? Det var det. 100% min føsel med, eller min føsel af billig, helhed min føsel med Karl. Jeg vil se, at en føsel kan med 100% sikkerhed hele anden. For den hele edemien, og det vil jeg aldrig have været for uden. Jeg var så enstlig op til, jeg gik i sådan en sorbergravide system, kvær i mytidligere følsforløb. Jeg kan bare huske, at jeg var så enstligere, der var mange professionelle mennesker omkring mig. Jeg kunne jo have lyst til at have fedt bare en nommer 2. Så hele den der process fra ikke at vil føde igen til at vil have kreisersnit, eller så ved jeg ikke, hvordan til at komme helt over til, hvordan vi vil prøve at forsøge at føde igen, var fulstandivanden. Og altså kæmpe siger at få låt til, og ellers en mentalt overvinden siger det. Det er en kæmpe rejse, du har været på der. Det er så vildt, hvordan man kan overvinden sig selv psykisk. Det var krelet, at jeg tog en modbil i dag, jeg har født ham. Jeg smutte dig mod som en mandel, og ellers er sige, der var ingen tog, og det forordet. Der var så køvs. Der var følsen en helt anden. Det må man se, at det var en følse, der jeg får billig op på mig. Det var fulstandiv, fantastisk, og enlig fik jeg låt til at prøve den her lykke russ. Men samtidig også lige blive mindet om, at den fik jeg ikke første gang. Og den nærmer stadig, at jeg føler, vi blev snyt for den her tid. Det var selvfølgelig vildt rørende og prøvte, men det var lige så voldsomt og vide, hvad man var gået glib af i første gang. Og den nivre stadig. Mest fordi jeg tænker, det synes for Karl, at han ikke fik den første tid med mig, som billig. Men til genkelser han fået noget af noget. - Nå var det dejligt. - Ja. - Er det nogle af 2 gang blev godt? - Ja, det gik godt for jer, den gange. - Ja, Karoline. - Og det gik jo endnu hurtigere. - Har to. - Det er løn. - Det er to, jeg måtte kring 2 timer. Vi nødder lige at komme til et gødstrop og var der i 2 minutter end jeg havde fedt bæretron. Ja, det gik vandet ved de stærkt, men af en landgrunden så var jeg der bare. Og mærket det hele, og var fullständig med på hvad der sker. Hved den der total instant kærlighed, der han kom op på myt brøst, og havde bare lyst til at am ham og han bare min. - Ja. - No, det er fullständig vand vid de kærlighed. - Altså, det er helt vildt at de baktor har haft den kæmpe transformation. - Mm, og jeg ved godt, jeg lavede. - Bevis det lavede ved at indre arbejde, ved at processet helt første følges for løb. - Kæmpe kontrast. - Men hvor alle barer ville det. - Ja. - At det kan gå fra hver som mørk til barer og hver alt det man drømmer om. - Ja, vi tror også, hvor det er med igen. - Og så hjem og så. - Ja. - Og jeg så. - Ja, det kan være som også. - Ja, det er meget. Vi skal hente til min mor næste dag, hvor alt med var. Og presentale på. Hun var stod økse meget. Hun var engang to år gange med ud. Det var så fantastisk at prøve at mærke, hvor den skal være og blive mor. Er der noget i gang til sidst? Men der sidder nogen at lytte med, som er et rigtig svært sted i deres første tid som møder. Hvad er det, at huske på? Hun har brug sentt, at det bliver godt igen. Det skal nok blive godt. Der er lyst for endelig tøjnene. Det er vigtigt, at man får vide, at det er okay. Og her, det som man har i dag eller i morgen, er det okay, at ikke er sid med den, der følse af, at det er okay, ikke er sid, og jeg følger, at man er værdens bedste mor, eller at man er til streglig, alle de her ting, jeg tror, alle følser, man får at okay. De skal bare rumme os og sænke skulderne, fordi det skal nok gå. Men det kan være overskytende. Man kan slet ikke forstå, når man står i lort til haldelsen, at det kan vinden. Det er det, det fatter man ikke. Så det tror jeg bare er også vigtigt, at det gør det, men ting tager t质. Det kan tage kort tid, som vi gjorde for dig, koudninger. Det kan tage langtid, som vi gjorde for dig, sende. Og den rigtige form for hjælp kan være meget forskelligt. Jeg tror også, at det er vigtigt, at man ikke er nødderlag og skulden, for eksempel på medicin. Fordi det følger, at jeg også har stoppet ting, om jeg er så sy, at jeg skal medicineres, for det er her. Men det er ikke et nødderlag. Det er, man er overlægelsesmået, og man skal. Man skal selv få det godt, hvor man kan være noget godt for andre. Man i flydde selv tager redningsvesten på, en af man kan få børn, fordi hvis jeg ikke har det godt, så kan jeg ikke så have for at min børn har det godt. - Men det kan jeg jo 100 procent. - Nej, det kan jeg. Og det kan jeg jo også til. Og hvad er det, var for min værlig høre. Nej, jeg lærer noget til dag, hvor. - Mæk at tak for de i kom. - Og fordi, vil fortælde, jeg er sikre. Og hvis du sidder der ud, er det rigtig svært sted, så. Så ved jeg bare, at du kan kontakte det nøjen lede. Det er ligesom første skritt, at din sundersplejsket for at finde ud af valgt af vejen, at det her mørke for dig, - find ud af, er det en reaktion, som vi mange har på at blive møder, eller er det en fysisk depression, som du har brug for mere hjælp til. Du er ikke for kært. Du er en god og kærlig mår, du er bare nødre restet, fordi en fysisk eller tiden efter kan bare være så baske. Og måske er det brug for hjælp til at lande i det. Den hjælp fortjener du. Tak fordi du lyder med dig ud, vi hørs ved i næste uge i Momkrank Podcast. www.mr.se.org/mr.se