Go back

117. hvis vi var vores 10-årige jeg igen - bare for en dag

61m 29s

117. hvis vi var vores 10-årige jeg igen - bare for en dag

Denne transskription er en personlig, følelsesfuld samtale mellem to venner, der reflekterer over deres ungdomsår og det unikke sammenhørskab de oplevede. De nægter at være i enkelte detaljer om deres ungdom, især i forhold til skole, familie, og de små, usynlige moment, som de nu ser i lys af deres nuværende liv. De har startet en podcast, hvor de gør sig klar til at tale om deres personlige historier og følelser, især om deres tid som børn. De betoner, at deres ungdom var unik, med en særlig kærlighed, tryghed og sammenhørighed, som de ikke har oplevet siden. De reflekterer på små detaljer – som spil, mad, familie, og udfordringer – og hvordan de har formet deres identitet. Gennem samtalen opstår en kæmpe følelse af genopbygning og kærlighed, hvor de er villige til at opleve og tale om deres tid som børn. Deres formål er ikke kun at huske, men at genopbygge en følelse af tryghed og kærlighed, som de har mistet. Samtalen er ikke kun en dokumentation af tid, men en udtryk for en dyb, personlig forbindelse, der er grundlaget for deres nuværende liv. Det viser en dyb kærlighed til at dele, huske og genopbygge det, der har været væsentligt for dem.

Transcription

13042 Words, 61859 Characters

Danish
Tænk på, vi havde startet vores egen podcast. Så hvordan vi bedste venner. Hvor er det at være enig? Tør enig. Deres 100 år kommer til at være unige. Hold op, du er på kadskål. Hej, Franne. Hej, fisker. Det er så langt at siden vi har siddet her på en anden måde. Ja, for de sidste var vi jo på cyfrid. Hmm, og den op to virkelig tid før, fordi det er dølig, så det er passet. Men det var også virkelig hyggeligt. Det kunne noget andet sysk at med sådan en episode. Det var en anden vejep. Vi lå lidt godt. Ja, men jeg sidder også bare rigtig godt i vores studie. Ja, og fylde virkelig manner endte sonen, når vi sidder her. Ja, vi har trolt også det bøferne på hodet. Ja, men vi havde en snak. Det har vi en lenge vindet i en. Lige præcis. En kindermaxi. Nej, en maxi kæng. Kindermaxi. Hældermaxi kæng. Hvad er chancen for, at de lige bliver en annet ursport? Jeg har vejt to, hvor vi skal lige nære to, og jeg bliver søst lige kommet hjem. Og så skriver du, eller så sender du bølget dem. Prøv her. Det var ikke. Jeg kiggede en gang, eftersom jeg har glæmmet de vej til vores visen. De var ikke ved siden, at de andre kender. De var i et andet kølesskab, hvor vi har riprodukt den af. I hele en bærest. Og så sporter jeg dem, så jeg snakker. Nej, dem skal jeg lige have. Ja. Hvorfor sport er man også? Det ved jeg ikke. De ser også lidt mere eksvussive ud. De ligner nogle, der skal hjemme så lidt, er det rigtigt? Ja, og skulle du kandre os noget på, at der kunne træne pakke? Ja. De er sådan lidt eksvussive, if you know you know, at de sted. Ja, ja, som kan du ikke jere overhus. Der hvor vi skal hende de om lidt. Okay, så smæ. Ja. Det er mange år siden, jeg smagt det ind. Men det er ikke mønning, så det kommer på nummer 3 og 3 ved 3. Det kan du jo ikke sige nu. Det kommer under kender pengehyn og kender. Ja. Kender og ved med slays. Med slays? Lad være med at sige det. Det hører det. En melkisn i det. Når om den hedder en kender med slays? Ja, faktisk. Jeg kræver den heller ikke lige nu. Det smagt dårlig, men det er mærkelig det, er det ligesom det der under sjukuladen og over flødskummen, som det lidt bare er. Det er sådan lidt en vaffel, der er blevet blod. Det er en vaffel. Ja. Prøv at den er bedre, hvis den er kold. Den ligger i køleskabet. Ja. Jeg alle skal den virkelig ikke. Men jeg har også det kvalme lige nu, hvorfor? Jeg ved det ikke. Jeg synes det er godt fin på at købe den ene den dag igen. Men ikke hvis der var milkslayses? Nej, jeg ved jeg ikke. Jeg kommer ikke til ting på den her, det er til ting på den også, fordi sangen, maksik, kængen. Jeg var forstået den fast. Det var rigtig, man virkelig har kørt den mange år. Er det étudertil eller étudertil? Etudertil, tror jeg. Jeg vil til ting, faktisk. Jeg vil tænke på den fire. Ja. Det er det hele samtaget, jeg hedder. Jeg var lige ved at sige 5, men så er sådan det, jeg er lige vel for meget. Så en maksikængen nu har vi prøvet den. Nu kunne vi ikke gå at lave efter den, alle sidder vi. Vi går hen. Mm, hvor er det var? Skal vi bare komme til leifabdet, så i sidder. Yes. Hvad har du lavet? Det er en langt leifabdet, er det ikke? Jo. Det skal tænke på, at der har været to weekend og en helt uusudensist. Okay. Det er meget, at jeg har noget godt. Og derover, fordi efter, at vi har haft en umest, der kan være søfrede, der har jeg virkelig brug for teimof. Mm, så det hedder jeg. Og det hedder dejligt. Det er virkelig brugt dejligt. Lige, der vil komme jeg om for søfrede, hvad pede jeg i ved spise. Ja, sige lo. Mm, ved vi noget her. Sige udsigt. God køb med. Okay, ja, vi sige, vi har været inviteret. Og jeg vil sige, at det smak godt. Nu kommer vi så også sige, at det er for søfrede, som var exceptionalt. Ja, det har jeg ikke færre. Nej, det har jeg ikke færre. Men. Det er ikke sådan, kunne du vente på dig tilbage? Jeg glæder faktisk af betalt. Det vil jeg sige. For det er, at det er et dyrt sød, og så en folk sige, at så. Og vi fik tager, og det var også fordi jeg har håbet på, det var en rørt. Så tager det ikke, det var sådan en stykker, og det er ikke så vildt med. Så. Ja, og kød var lidt sej. Og sådan, det var faktisk. Jeg er faktisk lidt en afelig oplevelse. Nå er jeg jo. Ja. Og så. Jeg har ikke noget med min kalender, og så har jeg vel svært ved at huske noget som hels. Så jeg har virkelig glad, at særlig meget. Du har været så med mig en gang. Hvad er det, der i frætter, efter vi har trænet? Vi har været til QAVD. Jeg har du været ekstræmmem. Øh, nej. Ah, jeg har ekstræmmem. Det har jeg faktisk ikke med, at jeg har været halvæg efter. Nej. Okay, hold op. Jo, altså, Peter, vi har faktisk sidste søndag. Det havde vi en hygge i dag, hvor vi var på løb med mig. Det var lidt så søndag ved i gang. Mødt den sørste tænker. Jeg glæder sig til dig. Altså, jeg fik tre krammer. Nej. Altså, du skal helt søndag. Altså, virkelig. Det skal du sige. Så cute, jeg ved ikke, hvorfor jeg glemt. Jeg tror, jeg tænker, at sige det, når jeg så der. Og så skal vi gå op til dig i dag efter. Og så var vi, der er åbnet ud af mig. Strøn vej. Jeg hedder det, jeg er omstået faktisk, der er ud. Der er åbnet et nyt e-stod, som der hedder Tupi. Og det er lidt som Frozen vjukord. Også, fra de e-s. Jeg har godt til et en tiktok, du er sent til mig. Ja, så det er jo lækkert, at de e-s. Og det er virkelig, virkelig flot, det er virkelig lækkert. Og så er det faktisk, at det var billigt i forhold så meget på det. Så det var bare lige en anbefatning. Ja, det er lækkert. Det er også et fint sted. Ej, det er syg, flot. Og jeg kunne få til mig, at det var lidt aflige Dave, der regner. Men jeg kunne få selv mig, at det var billigt hyggeligt om så meget. Altså, man har godt været nu her. Så har jeg været på den ny opnede lokale kaffe, bare to gange. En gang med pæder, en gang med dig af. Og der med det, vi skulle også en ting, der. Ja, vi gør sådan, nu kom sådan en sej, helt en sådan sådan her. Tak, vandt for et podcast. Ja. Hon var virkelig virkelig flot. Mm. Så havde I parken. Jeg fik aldrig siddet ting, og så jeg var i parken sidens sidste os. Og se, jeg fik så kod, der varmt. For gange skyld, der er det dejligt for jeg. Ja. For jeg. Så fik du en fransk. Så fik jeg en fransk. Der kan jeg virkelig sulgen, du er givet mig nød med den dag. Jeg har ikke været sammen den dag. Hvilke? Jeg har jo aldrig givet mig noget. Hvad var kontoret? Ja, vi havde bare snakket lidt småkager, sådan noget. Vi havde bare et ekte spist småkager og vindrore. Ja. Så. Fræder var jeg til det vind. Mm. Éh, mere kod. Det er mand. Det er sjovt, at kompennie det kod. Kod. Éh, mere en kod. Jeg synes, det har skydde frende at kod. Hå, hå, hå. Det var et vildt sjovt. Jeg synes, det var et sjovt. Jeg har ikke småkager. Jeg synes, det var et vildt sjovt. - som noget de sorghedsmærme til muligheder. Så vi har begge to haft lidt huset fyldt. Ja, hvor vi gik i sænge i går - - altså de må altid bruge, så altid. Men når man så gik i sænge sin egen sænge, som vi ikke har haft - - vi har været en på gæstevaldsød - - og den sænge har vi simpelthen samledt forkert - - vi ved at gå om morgården, det er samme en trækker ud. Og så vi glæmder set en ting på - - og sådan ryder frejen af den. U, vi har været lidt bang for sorg ind. Der vi gør det, pætter sorg på gølet på madræsen. Vi tager madræsner på gølet med - - fordi vi har en doppeltyn med tæp på - - og jeg såd og vi sænker med doppeltyn. - Når jeg tror lige, den har lagt doppeltyn lidt ned til - - det kan man ikke sænge sænge sorg på et madræs på gølet i 4 dage. - Nej, tæp på. Skal den have en bød af det i Maxi, når vi skal til unnes episode - - eller skal vi bare videre? - Ja, synes vi skal videre? - Ja. - Så lager vi bare kommet til unnes episode. - Vi laver en episode, hvis vi var en Kardashian for en dag. - Hvor vi også bade i at regere, hvis det var noget i godt kulik. - Og det gør vi i virkelig ind på pæt i mor. - Der kan man lade os nogle reaktioner, og der var også klært at skrive livet. - Så det har vi ting, der så gør. - Og i dag, der bliver det simpelthen en dag i vores tier og jeg. - Kan man sige det? - Ja, ellers, hvis vi var vores tier og jeg igen for en dag. - Hvordan ville dagen så se ud? - Og med sådan fokus på, hvad ville vi gøre, som vi ville sætte mere præs på med den vide, vi har fået de sidste 15 år. - Siden vi var 10 år, det er fulst en e-case, det er så langte siden. - Ja. - Så det bliver stadig sådan en realistisk dag. - Men vi romantiserer det lidt med ekstra tanker og kommenter knyttet til. - Ja. - Jeg synes det var lidt tvært. - Og jeg er en røm. - Jeg skal starte. - For lige og. - Jeg skal starte. - Det har vi aftælde. - Jeg skal starte. - Det var ikke fordi jeg var sådan dem. - Jeg starter. - Fordi man lige skulle huske os og valget med dem at være 10. - Så var jeg 6 år eller var jeg 12 år, der var kæpeforskælde på. - Ja, jeg synes også, at overne var meget mere blandet sammen, og jeg bedre også min mor, hvor man sætte nogle billede af mig. - Og jeg var sgu en del. - Hvor, hvad var jeg? - Ja, det har jeg faktisk ikke gjort. - Jeg har bare virkelig prøvet husk. - Ja. - Men for eksempel, så havde jeg skredet sådan noget, at jeg ville have med alle mellem til andre tøj på. - Men så vil jeg det absolut ikke være 10. - Det vil jeg lave det der var 8. - 14. - Nej. - 6. - Så det slættede jeg. - Ja, men jeg skulle lige sådan huske, men jeg så 10 år. - Der var vi en hjem, der gør man i fjærklæsset. - Mm, direkting. - Og jeg starter min youtube-knellem krænke skete. - Og der var jeg også sej. - Men jeg tror også, der skede sig. - Hvis du selv skulle sige det. - Men der var lidt mere sådan moden. - Mm. - En hjem, jeg var i fjærklæsset. - Så der sker jo bare så meget på to år. - Den gang vil jo så store nu. - Så derfor synes jeg, det var svært ramen lige den, der er det sweet spot tier. - Det var en jørgsyt, og man står altså dag. - Jeg var fem, en uge, en jørgstag af det skole. - Fyler jeg sex. - Er det ikke lidt sygt? - Jo, bare sådan. - Jamen, det synes jeg da. - En fem år, ikke. - Det kan jeg ikke købe skole. - Mm. - Nå, okay, sorry. - Anyway. - Jeg har delt ind i morgen med der aftern. - Skal jeg bare gå gang? - Ja, kan du lige set lidt konteks på? - Det er jo så i 2010, for de dødekommene. - Ja, og jeg har valgt at tage, at det er en summerday. - Ja, faktisk så det undste. - Men det er fordi jeg kommer til at udfordre mig selv. - Okay. - Så det er en undste, men det er sådan en summer. - Altså det godt, hvad det næsten er summerfærd faktisk, for der varmt. - Mm. - Det godt, hvad det er dejligt. - Rigtig sådan dansk summerdag i 2010. - 2010, det er også et godt år. - Nå, gør det også, at det er 2010, for mig er det 8000 1100, fordi jeg er selvfølgelig. - Ja, sorry. - Ja, men er vi ind i om, at den summer, dag, aften, morgen, den gang. - Var noget af noget af nu? - Mm. - Altså om man er rummet til særger, og som en husker altså, de gode ting og - trust me, jeg har selvfølgelig tænkt. - Okay. - Hvad er det jo en tur på lændt, for at ikke skulle sætte. - Hvad, hvis du lige kunne sætte over på, hvad du forbinder den her tid med? - Er det sådan, hvad det, hvad det er? - Det kan jeg ikke. - Det kan jeg ikke. - Nej. - Det er jo en følelse af, at det er trygt, og jeg var ekstrem. Og henge af min forældre og den trykkede jeg havde dig hjemme. - Mm. - Og peak angst for skole. - Okay. - Fordi vi ikke viser, hvad det var der. - Ja. - Peak, mesten. - Okay. - Så ville jeg absolut ikke gå i skole og sådan noget. - Mm. - Samtidig med, at jeg havde rigtig rigtig mange gode vinder. - Altså virkelig mange gode vinder. - Mm. - I kan også sætte dans. - Og der er mange ting, han bare ikke sammen, for jeg var virkelig også vel i de skole, når det har altid været ad. - Mm. - Og nok bare sådan et sidde, hvor vi måske begyndte at prøve at finde lidt ud af, hvad der var galt. - Ja. - Og måske, hvor mye føler at finde ud af, at det ikke er sådan en fysisk rundt i mere unaktivt. - Ja. - Det er psykisk. - Jamen og galt. - Men det har jeg jo hudet ikke til ind. - Jeg har bare været sådan, hvad den vil jeg nøde, at jeg er 10. - Mm. - Okay. - Det er 10. - Mm. - Der er der 10. - 10. - Det har jeg været. - Det er lidt en ikke. - Hold op det. - Hold op. - Det er lidt en måske, så den vil jo også have det, hvad der er, så. - Mm. - Fordi det er ikke. - Men jeg vil have det vækget mig en måer. - Mm. - Og omkring hældssyg. - Det vil vi sige nok, at jeg kan tige, men jeg skal stadig skole. - Måske er klart om at seks. - Jeg kan altid ikke kaste. - Men vil det høre, hvad der er blive uvægget, og det er det rigtigt vægget. - Jeg vil have det vækget mig en måer. - Men tænk mig til fjernsyn. - Mm. - Vi er lille fjerkhandel. - Fjernsyn. - Og jeg forstiller mig, at det var en tegne filmmuskete i juni. - Mm. - Og så får jeg, at jeg ved en restede vidt to sprede med politiokolade. - Jeg vil lægge det. - På singen. - Og det kører her. - Mej mors. - Fjernsæst treatment. - Hvilke politiokolade var sange i mors? - Jeg var nej. - Jeg fik en bold. - Nej, jeg fik en bold. - Nej, jeg var med. - Pålelede på dem. - Må jeg pålelede. - Nu prøver jeg lige tænke det. - Jeg blev vækket af sin mor. - Mm. - Folk var da elit. - Og der var lysteden for. - Fordi det her havde, at det var vinder måneder, hvor der var mærket. - Så blev jeg vækket ved, at hun tænkte min lyst til at pille i hovedet af mig. - Og om morgen blodt lyse i hovedet. - Men det sommer. - Vindtidig blev opnede. - Man kan høre fulde fløjt. - Der var jeg lidt mere til at komme af sted i skole. - Har du egentlig altid været valgt? - Det er valgt du havde. - Og det havde du altid? - Alt. - Okay. - Så skal jeg lige stå der. - Jeg skal lige sætter lige de tverle sig i hovedet. - Hvad er det selvfølgelig? - Hvor er det der? - Det er der. - Den stod der. - Men hudet op ved vindtidig. - Nå. - Jeg forgør mig klar. - Det er dyrtigt. - Hvad gjorde du, når du gjorde der klar, egentlig? - Jeg har egentlig ikke tænkt over sådan noget. - Hvis jeg gerne ville skole, så jeg var selv så i på. - Eller så fik jeg faktisk putt ud til i på. - Okay. - Det var rigtigt slivt. - Hvor er du sådan lidt voldlige i det? - Ja, jeg skulle ikke stå. - Okay, shit. - Jeg har skredt noget ind. - Det er noget, jeg bare ville ønske, at jeg havde udnættet mig. - Ja, men måske vi udnættet det? - Ja. - Jeg bruger mig med med søster. - Mm. - Men historische salines følge det. - Og vi udnættet det også. - Men det er jo ikke alt, som jeg måtte. - Men det vil jeg sige, vi har to tøjskabel. - Mm. - Så i principet queer. - Bare hælde noget af lines tøjs. - Hvis man var et total tøjkris og omenvendt. - Fordi, at vi var cirka samme størrelse, vil jeg sige, at jeg var måske lidt. - Men det var 13, jeg var 10. - Så jeg ved ikke, at vi had tøj i dag nu. - Mm. - Men det har jeg skredt ind, fordi jeg ville gerne udnættet dig. - Så har jeg skredt noget, jeg ikke gjorde. - Men noget af ønsker jeg gjorde. - Mm. - Det må jeg jo godt. - Hvad er i ved enste morgon ringede jeg? - Og det her gjorde jeg. - Men hvad er i ved enste morgon? - Gik jeg ind til hos fastende telefonen. - Og ringede til min ennøy bedstvendende fire. - Mm. - Som der var min næbo-næbo. - Vi kunne kigge ind på hinanden. - Så var det altså. - Fordi hun havde sådan en høj seng. - Ringede. - Det kunne hun snurre udnade. - Skal vi fyldes i skole. - Og det skulle vi jo. - Der er det. - Og så når vi skal sammen efter skole. - Det skulle jeg ikke om den her dag. - Men skal vi fyldes i skole? - Så fyldes vi det. - Jeg ville ønske. - Fordi det er en summerdag, at jeg bare havde udnættet dig. - At man har en af sin bedste min ennød som sin næbo. - Mm. - Det var det overre, at vi skulle fyldes. - Klar med mig rykse ikke om en cykel. - Så jeg gik da over den her drømme i dag, midtio i liv. - I sidder for at ringe eller hvad? - Ja. - Hvad er det, det du ville sige? - Okay. - Og så skulle vi cykle i skole. - Der var en kilometer livet til skole. - Og det vi gjorde, det var, at det var meget. - Og det var min søster. - Det var med min enn en fire næbo. - Og så var det fire andre fra vejen. - Vores næbo og gode vinder. - Mm. - Cirke sammen alle. - Nån er sammenklasse. - Og vi cykledes sammen i skole. - Og det var sommer på den burde hyggeligt, at den kan beflokke. - Og vi næbo, at vi kan kigge en en af den store næsten. - Ja, så vi gode vinder alle sammen. - Vores vælder og gode vinder. - Det er det rigtigt. - Så vi cykler så i skole sammen. - Og jeg tager i skole. - Uden jeg bruger mig. - Der er ingen brug. - Og jeg. - Inser. - Jeg har åbenbart den sellensikte. - At jeg er så heldig, at jeg vokser op i et så trygt. - Og stille og rolig miljø. - Hvor alt er så fået sikligt. - Jeg ved lige, hvad jeg skal lægge det. - Det ville jeg bare ønske, at jeg havde tage udnødet lidt mere. - At jeg bare tage stedet og skjørte den nemmere for min forældre. - Og det er også en del af, der er bare alle brugget. - Så bare tage stedet. - Vi kommer i skole. - Jeg har ikke skredet så meget om skolen. - Det er eneste jeg har skredet. - Jeg håber, at de har ikke til at få gå side nemlig. - Så har man jo bare undervisning. - Men jeg skal købe i kantine den her dag. - Fordi vi havde verdens bedste kantine. - Fordi vi havde verdens bedste kantine på skolen. - Fik altid en tyber med ud. - Eller femård tyber. - Måske jeg tage mig tyber grunder faktisk. - Følge det var en tyber af en femår. - Jeg tror også, det var femård tyber for mig. - Hvad var det? - Jeg var køb i en gang af måden. - Det må jeg ikke. - Hvad må du? - Det er kæk. - Hvis jeg tror det også, hvis der ikke var et tid til mededpakker. - Jeg føler dig ikke, at jeg måtte købe i en gang af måden. - Nå, det er jeg kunne huske det. - Det må jeg, at jeg er vendet næsten alt og så fret. - En brødstank. - Man brødstank. - Det er bare den aflangste brød. - Den var lidt svejsig og sellt ud. - K-sygelikker. - Så en brødstank. - så på eller ombrødstand? - Ja, okay. Næring, så i havde det været en matilække kævmal - - og en myslig bar, som jeg ikke kunne finde sådan. Når du ved, jeg har ikke funnit den sådan B2B-aktie. - A, ena enk. - Nej, for jeg ved nogen med morfanden. - Nej. - Retsuspunkt, så køb vi mor. Alle de god ting, vi går kuli og få i kantine. Og så laver hun madpaktere som fridagen. Og også en myslig barfand på sige ting, vi går kuli og så måtte vi få den mere fridagen. Så sygt. Men det har været bare lige de ting, og så jeg vil ønske, at jeg kunne få sådan en igen. Og så sådan, hvor mange penge har jeg nu? Hvad har jeg så? Og så skulle hun store sige på ting en køg. Og så skulle hun store sige, så kan du få en kuli. - Det er ikke det mere, og så kan du få en talt kroner, så sådan, du teller de op. - Og så kan jeg så få en kantinekiks eller du kan få en kris eller man kan få sådan, så skal de tænke eller en banane. Når man ikke var det, havde det der tilbage eller en kulereud, der lå i sådan en glaskol med vand. Skalde i kulereud, kunne man få nogle gange, hvis man sådan havde en kron tilbage. Ok, så er en kulereud, fordi de skulle prøve, sagt det. - Jeg fik sådan en lakrisrud. - Ej, det havde vi ikke. - Hvad det kan jeg bare kunne få i matrasse? - Du kunne lammes for splinter i tænder, og jeg laver tungere den. - En der fik jeg også en videre, men jeg ikke i både den. - Når. - Men det havde ofte unser. - Mm. - For de var unseret i trætter. - Og det var en god ting. - Nej. - Når kan jeg være sten, sikker på, at jeg ikke var i skolemonsten. - Ok. - Men det var jeg. - Når, ok, fordi det er drømme, er det ikke drømme, men. - Jeg vil ønske, at jeg havde haft en skolegange, hvor at jeg bare også synes, jeg kan højse med sunnet i andre for sådan at elskede onsen om vi skulle til gømne stik. - Mm. - Jeg var sådan her. - For den kigge glæder jeg den værste dag på ugen, as jeg var dig ikke. - Mm. - Jeg var dig nok. - Al, al, al jeg månesteen. - Og det var fordi jeg der var bange, fordi det var det der med. - Og gør du ikke kulereud. - Det, jeg ikke ville finde ud af. - Jeg tænkte, jeg kunne finde ud af. - Og jeg har ikke sport i, jeg kan ikke finde ud af sport. - Bange forbold, det er ikke det bange forbold. - Det er der med at klive om. - Det hele er så usikker og sådan noget. - Men jeg tager til, at jeg elsker lige så meget som alle andre. - Som jeg var huset, at jeg føles, at jeg ønsker, at jeg også synes, at det er fedt. - Men det synes jeg bare ikke, det var. - Mm. - Men det synes jeg. - Og ønsker, at jeg bare sådan var et eller minde barn, der kunne kulere et. - Lukk synes, altså en tim, hvor vi bare skal lave, det bare at lave og lave noget. - Det var så vandre, at det så blev sommer som det var her, og vi så skulle tage uden deres i træt. - Fuck, jeg kunne ikke sætte det ikke, at det var det værste. - Må du befolkde banerne og sådan noget. - Og et litik og. - hvor jeg var sådan undimærende i tanken. - Men det kunne jeg godt lide den her dag. - Okay. - Tilbage. - Ja. - Og det var sikkert uden deres i træt, bare lige får virkelig at test mig selv. - Og så på ting på, vi hedder ikke rigtig telefoner. - Mm-hmm. - Altså jeg fik min første deres som 8 år, om den kunne ikke noget andet og ringer tage et billed. - Der var deres billed med den 8-bolden. - Ja. - Ja. - Og snak og sådan noget. - En frihed, der det er med at man skal bare lave, og der er ikke noget med at man sidder i pausen på sin telefon. - Nej, og på ting på den tid har de jo ikke, dem der går i skole nu. - Mm-hmm. - Eller det ved jeg ikke om de har, men sådan, ting jeg stå op og engang. - Altså få førre indtryk i det, du vågnar, fordi du tager den telefon med det samme, og fået beskeder og sådan noget. - Ja. - Der er bare tegnefilm i TV. - Mm-hmm. - Det var jo bare noget til at skrive ned, fordi det ville jeg godt nok også sætte endnu mere pris på, men det tror jeg, man gjorde. - Jeg tror, man sat pris på det, man havde jo ikke andet valg, man visste ikke, de kunne være anderledes. - Så det var jo bare dejligt, det eneste, man kunne det være synes. - Og lave, vi får fri for skole, og jeg føler ikke, jeg må fie. - Fordi vi ikke klasse sammen. - Vi føler ikke, jeg får selvom, at vi sådan trækker cyklen, akte. - Og tasken hænger sådan lidt noget, og skolerne øder, det er også lidt varmt, og det var altid lidt træls, men så gik man gerne byen, der, som man bare kænkte ud af en. - Og snakkede og hørsen. - Da snakkede man om, når man er 10 år. - Men vi fulges hjem. - Og vi synes ikke, hvad sammen der er. - Men vi siger, man siger for væl, gå ind i hvert sigt hus. - Som ofte, det var vi også sammen efter skole faktisk, næsten var det også. - Det skulle vi ikke lide den her dag. - Men man ved bare, vi ses. - I morgen trivørsfældige sammen i skolen, og i morgen er i morgen den næste mange mange år. - Uden år hudet og havde den tanket, det styrt er en dag. - Det er bare, den der får sigeligheder trøkkeret, at godt den er gulleværm. - Kommer hjem. - Vi får selv med at læne hjemme. - Men synes så, lin er jo lidt ældræssunden, og ikke fri nu. - Om i faller har jeg været halvæk fri nu. - Så det er altrig gjort, hvad jeg ringede til min mor. - Gik ind til fastende telefon igen, og ringede, hvad jeg måtte få. - For jeg skal have noget spil, så jeg kommer hjemme. - Det der med at være sig og hængig af sin forældre. - Og ikke kug, og ikke skug. - Eller møder, tager sådan en beslutning selv næsten. - Jeg ved ikke, jo godt. - Rupprede eller frukt. - Eller riske, sagt. - Det er jo sådan noget, det måtte jeg få Rosina. - Så noget. - Det er jo sammenstvare, hver dag er jo sådan. - Nej, må man ikke få noget. - Nej. - Nej. - Det er ikke så meget, det der med at ringe, det er mere, det der med. - Jeg kommer hjem. - Jeg har fri, jeg skal så i sik, tænk. - Ja, jeg skal ikke hende det. - Og det er jo så, hvorfor var det, det var jo så meget lang tid. - Hmm. - Men havde. - Det er jo, om det er jo endeligt tid, fra du havde fri, fra skolen. - Ja. - Ja, fordi vi nå havde noget fri i Fjære. - Jeg ved ikke, det er lidt små. - Ja, jeg tror. - Max, som det 13, 5, 4, 4, 3, 3. - Jeg hænger en gang tid med at jeg var tage i klubb, men jeg vil ikke sådan, det er elskede jeg ikke. - Nogle gange var jeg måske i klubb, nogle gange ikke. - Ja. - Jeg har været mere sin, der vil bare gange i hjem. - 200 spise, hvordan jeg havde fået lov til at få min mor, måske, der var noget lækkert måske ikke. - Og så havde jeg en tænner. - Hmm. - Altså, hun noget på sådan, jeg bare har stedet i stuen, eller på min værelse. - Ten fjernsynen. - Det er sådan noget, jeg har nogen dag kan min mig selv om i dag. - At det er en mulighed, når du bliver efter med dag. - Og bare lige sætter, at tage noget spise, ten fjernsyn. - Det er en mulighed, og når jeg så gør det sig sådan af. - Wow. - Det gør jeg være dag. - Det er jo den total afslapning og afkoppling. - Det er jo lukk, det er en lukksus. - En restet bollet. - Den, når man kærerner i de torsulsige kærende bollet. - Ja, stykker. - Nej, det var ikke en syg, det var rundt en bollet. - Nå. - Men jeg har restet på den der rester. - Min faller stadigvæk har, hvor man sker vinden, sker den år og vinden. - Og næs quick kev. - Troj, jeg har fået lov til. - Wow. - hvor jeg måske lige først det her gjorde. - Ligne lærmer det den gange. - To en masse næs quick kev pålver. - Og så bare meget lidt mælk. - Rødt det rundt. - Og så har det bare flødende fjolade. - Måske jeg har gjort det først. - Så lavede mig en glaske kev. - Fordi jeg var lige en hjem. - Så sidder jeg bare spiser en restet bollet. - Måske måske mørre. - Og sådan ham bør ikke få til at lave mig. - Og næs quick. - Og sæt de stedet kender. - Og måske i dag kan jeg have en omontan af. - Får selv mig lige at tænke og der 5 minutter tilbage. - Så noget. - Og det kan ikke bare vælge. - Du måske ikke det der. - Voh! - Du sætter noget. - Og hvad skal jeg se, hvad skal jeg se, hvad skal jeg se? - Du tænder og vil ja en kanal. - Ja. - Og så der bare. - Bare er jo lige, hvis der ikke var noget godt. - Ja, så kan du tænke gaiten. - Jeg fik komme og sender. - Jeg havde det tror jeg ikke, jeg kunne finde det af. - Jeg føler, at så sådan noget fra skotteslødt. - Hvad? - For skotteslødt. - Ikke det klokken 3. - Den der store røde kontiner, hvor de var fyldt ud i. - Men det giver mig af fielsen af, at jeg var hjemmen. - Fager var hjem altid, fordi jeg ikke skulle jo, og der sørger for skotteslødt. - Og det er kommet på flere gang i livet og dagen på tv3. - Det er jeg skal for skotteslødt. - Så hvis man var over på den anden, var det tv3-plus, så var der det der er amerikanske. - Er det? - Ja, hvor de røder. - Det er der hvor vores huset. - Den kører væk, og så kan jeg se huset. - Voh! Skotteslødt. - Og jeg kan ikke se nogle steder. - Jeg synes, jeg syg på det senere. - Det kan også være det deres her. - Tak. - Må jeg komme og hjem fra arbejde. - Nej, mor har altid en helt bestemt luft, når du kommer i en fra arbejde. - Er hens arbejdsplads? - Det er jo ikke så lækkert. - Det er en helt spesiat arbejdsplads. - Ja, jeg kan tå, at jeg kan tage ud i den knokløb. - Men det er også bare sådan en. - Jeg ved præcis, for den er en bøften. - Og vi skal ud i handelig. - Fordi hun ved, jeg har altid ellers køret kommet med mye modere. - Så det behovs, den ikke jeg bør. - Innen, hun kommer hjem. - Jeg vil gerne med. - Så vi kører nok ned til henover på handelig, og det kunne jeg bedre din, som syften. - Og vi tager så i bæren. - Og det har jeg tror, jeg føler, at vi har altid ikke gjort. - Fører en del i K. - Måske, jeg skal aldrig hende. - Hende, hvad er sådan i det? - Mye moder, ellers, du tænder brudet. - Nej, mye moder, ellers skal træstar mig, min fejl skal trøfler. - Og så forseler jeg mig. - Line er stadig kommet hjem i rykker for. - Og det er måske fordi jeg kommer til at se det for meget op på min siste år, jeg burde hjemme. - Men at vi kører forbi med fejlseverksted, hvor han er. - Og så sidder vi der og spiser den kære. - Og jeg var fyrt lidt. - Øfter med den, det er rigtig, den er så langt. - Den er så langt. - Så det her har vi noget. - Ja, ja. - Min fejl er lidt hevn efter andet for fri, når vi kommer hjem. - Min mor er hunden står og forbereder, måske er salaten og sådan noget. - Min fejl slår nok græss. - Det døfter sådan frisk slå græss, fordi det vokser, hvad anden dag skal til slå sagt hjem sommeren. - Naboen kommer forbyde på vejen. - Min fejl er der ikke en eliminaboen. - Min mor er snakker lige med. - Og sådan naboerne. - Men det er bare lidt sådan hurtigt, fordi de skal videre rigtig. - De får bare ud og gå end tur. - Og så har vi veniteret alle mine bissefældrever. - Og dem har vi alt, jeg har vokset op med, vi har været sommer og sammen bistefældre, fordi de borde fem neder væk. - Og det er også noget, fordi de nu har kun to tilbage ud og fire. - Ja. - Så det vil jeg også ødnet, det vil jeg dumt end at kunne gå tilbage en dag, som et tjej og jeg, og ikke være samme alle fire bistefældre. - Og de kommer over. - Og det er jo ikke, vi skal fejere noget, det er jo bare noget sådan spontant. - Grille, hygge. - De kommer. - Og men så er det lidt meget pris på det, som man gjorde nu, hvor man er elder og sidder snakker og mennes, de får jo ikke glas ved viner og sådan noget. - Så meget lille, vi vil kunne gå løskeret på vejen, sammen de andre løskeret virkelig meget open noget af vejen. - Okay. - En grund omkring. - Og de andre nære på børn var også på vejen af fire, var der også med hins lille søster og basen hygge rundt nogen tegnet med krydten, nogen spiller firebøl. - Og så basen. Børn på vejen, altid som rigtig sille og roligt viler vej. Efter det, så kommer vi ind og vi skal spise. Aften små ude ved Havborg. Marquisen er rullet ud for de aften zone, sted altid sådan lige ind på, hvor den var lidt for skab. Det døfter grill, en af de andre naboer begyndt at slå krasse, der stadig nogle børn ud og laje. Vi sidder og spiser den, der kan salate med sådan en fit her og sådan noget. Og måske vi bare for sådan grillpill, så er der spare-rips, så det ved sommer 2010. Det har et bedre besægnet op i heron, fordi der har været sådan ok, godt være i lang tid. Så meget lige nu, vi har været bedre drakter og har været i bedre besægnet, men zone bliver bedre noget. De sidder stadig og spiser selv og roligt og får et klasvin og sådan noget, men vi gider ikke lige sidde næsser lang tid. Så vi løber lidt rundt i heron og jeg får selvom dig ud over og bare det der lige lidt. Jeg får sådan til der bedre besægnet med forskellige farv ringen rundt om, så be besægnet. Det jeg havde der, og så der er Sulei, jeg havde en pool, fordi jeg ikke vokker en showt. Har vi sagt det? Det ved jeg ikke, du sige, du har pool til os. Det, det hører mig for. Det havde en gøm. Det er gøm, det er lige en side note. Fuck, det er showt. Jeg så skriver til frende og Sulei på gøm, måske først ikke et anden gik. Først ikke et sommer, du vil lige bløde single. Trøjer. Om jeg ikke kommer over, jeg var lige en hjem med den sommerften. Og så vil jeg skrive, at vi har et bedre besægnet. Og det var det blod, men det laver, hvad det var de der blodgur. Jeg kigste derv til besægn. Jeg kigste derv til den, jo. Det var det, jeg har sagt. Så jeg skriver, at jeg har poolet. Jeg kigste, at jeg har tørt bedre besægnet i først ikke. Så jeg skriver, at vi kommer over for, at jeg har poolet. Jeg er jo som om det der, for vi kommer også. Jeg har poolet. Men det var engang, der blod vi havde i 2010. Det var bare den, der lille en. Vi bedre lidt rundt, og så har vi den der sprinkler. Ja, og det var der så sprinkler krasse, men vi bruger den til at blive gennem. Ej, så hyggeligt om åske, vi sætter os ham på sådan en hervstålig hjem med hervhøjnerne. Men vi får allerede bedre selvfølgelig lige for en i. Nej, jeg har nået så hold mig til min noe det. Oh, mye gart, for at kjukke. Ding, ding, ding, ding, ding. I spilen kommer op af vejen. Om ondstand, kunne det sagtens det tirs det her? Følgelig så brunner. Og den ringer jo i det. Hvorfor er det i mye hode, kan det kun være omprædagen? Ja, det var ikke det skifter. Men det kunne ikke være i hele, da man har den. Som om det kunne være i en bil og kronen. Er det ikke? Nej. Det var ondstand nu her. Må det godt være is, må det godt være for is? Ok, og vi får sådan en hældsræs, sagt det ikke. Og en løber, for den holder altså at få enden på den der vinde plads. Løber op for en af vejen. Og vi vil jo have det lige, så vi får det sådan en pakke. Ja, jeg ved ikke om den er pakke existere. Nu er det bare lige de drømige, jeg vil her. Ispjernen. Med tikkdomines, snurertom med tikkdomy i bunden. Og mælke drængen. Den kan jeg ikke. Jo, det gør du. Det er, man kan få dem i benen af Pyramis Edition. Det er bare sådan en aflang fløde. Nå, jo, en ispjern. Ja, en ispjern. Den lille jo bare og benen af Pyramis. Jeg fik altid salmegis. Det her er den, vi får. Og det er de bedste om. Det er mindre meget andet om de de mælke drængen for med ham og fra. Altid i benen af Pyramis Edition. Søder. Vi løber bare derop i bede. Jeg bare tager. Jeg kan de mærke sådan, det er deres fald. Og den lidt grusst. Og sådan lidt sten. Det er deres fald under føderne. Og sådan lidt op på torg. Det er sådan noget hår, ikke spiserne kun. Det ved. Ja, jeg var dejligt. Søder på en stod. Der står i sundegrejen sådan her. Stod. Spiser vores iser. I månger, der siger sådan. Nej. Og de får alle dem. Og vi er sikker at få et pin af sådan vores bedste fald. Og faktisk til det. Ok. Perfekt som often. De tager selvfældig hjem. Vi skal sove. Jeg har fjerner altid, der trældes med vines okske pakskolestæsk. Tændes det, jeg kigge på vores skolestæg med. Og meget ene forlogter er søderne. Det synes jeg, det er jo unge så sagtigt. Men det fias, var noget så kombinerende om en ting. Ja, ja, ja. meget ene skal søde sammen. Og det har været en de første ting jeg tænkte på, der vi skulle lave den her. Det er jo mitt eksempel. Det er rigtig, hvor jeg var sådan noget, så ville jeg udnede det. Støede det til linje, så havde vi sådan værden. Men jeg var mere sådan dækideræk. Og så en halv til valg. Og så sidde det til linje. Nu ville hun nok også somme, hvor værden var værden, hvor jeg sådan dækideræk. Men det ville jeg gøre. Og bare sådan udnede det, jeg bød med min store søster. Jeg har sjovt, for de plejer, det kan være omvendt, eller hvad? Jo, det ved jeg ikke. Det ved jeg ikke. Det ved jeg, det ved jeg skulle faktisk indik om det gør. Jeg føler toren altid, sådan lidt mere hisi. Og sådan lidt mere. Vi sover sammen. Og det var altid på linje, så var altid, når vi sover sammen. Og jeg sover på en matras. Og det var sådan en allerede matras, ekstra matras og dengang. Det er rigtig. Det var ikke sådan en folk ud. Det var bare sådan en rigtig matras. Men den var allerede til, at hvis man fik vinde i en år, kunne de sove den. Den gør ikke folk sammen. Den løber den med fællessing. Og den var sådan grøn. Og så forseler jeg mig bare, at min mor nok kommer ind i et par gange. Og så er min far til sidstag. Og sådan nyske sorg. Nyske sorg. Nyske sorg. Fordi vi kom til at ligge viske kring. Og bare sådan. Skjøk. Nå. Som systerer. Vi var bedst synen her. Og så har jeg ikke skridt mere. Nej, skal jeg lige tjekk om jeg har skridt mere? Fordi jeg har kommet tilbage og går ud til flot. Det kommer jeg til i hver gang. Det er så dum. Fordi så er det ikke deres ikke nogle god. Og jeg har skridt noget til sidst. Ja. Fordi overordelig så har jeg skriddet. Jeg er ikke sådan. Jeg vil ikke. Jeg vil inden for en nulfømme i en band op. andet inden jeg vil ønske, at jeg havde været mere til stedet. Og været mere fri. Og bare været mere et band. Og ikke bekymmer det mig så meget. Og så jeg bekymmer det mig helt i midt liv. Fordi at min fri fik en jernak det. Ja. Der kunne lidt. Stedet jeg voksere op mod, jeg blev opdraget på min veninder. Min familie. Er jeg ikke til dans? Alle ting er sådan lavet af min hobby og er interesser. Og. Altså, det er ikke én. Der er ikke én ting jeg vil inden for. Jeg vil ikke ønske noget, hvad anderledes. Jeg føler, at jeg havde den bedste bandum. Så jeg vil. Jeg føler, at jeg har brudet hejlejt alle de der ting, der virkelig sådan. Jeg var krillet af mere en faktisk, at jeg skulle på syssepsod, over min bandum og være 10 år. Og være. At man burde i hvert fald, havde været lidt mere kære fri. Det er også det, ligesom de der tiktøks, hvor det sådan. Det er den her pige, du. skiller ud eller taler græmt til, når man sådan en taler ned om sig selv. Så det bliver ikke sådan hel trist, når man siger sådan noget. Og så kan man aldrig gjort det i den gang. Nu vil jeg ikke snakke med, at jeg føler, at jeg er snakket længen. Så nu vil jeg lidt mig tilbage, og så vil jeg høre om frende 10 år i 2011. Okay, frende. Må jeg høre? Mm, inden det er storytime. Ja. Jeg prøver også lige at sætte sin. Mm. Og for mig er vi jo så i 2011. Ja. Jeg synes det er jo virkelig svært. Og lige sin, og jeg føler, jo mere er så kommet ind i det. Jo mere var det, så den memory unlocked den tid. Du bruger i lystrupikker? Jeg bruger i lystrup. Ja. Vi er næsten lige fløttet til det hus du kender. Mm. Og så har jeg lige fedet en lille brug mere. Så jeg har to små brødder, helt små brødder. Ej, kronner han er sådan et år her. Men backen min brødder har jo været meget meget syge, og ligger på hospitalet lang tid. Så min mor er hjemme med ham. Men måske han begynder at starte i vokkestru her. Bare lige for at sætte. Hvad gør man lige om? Jeg husker ikke så meget for min morgen, men jeg skulle jo i skole, og jeg kan godt de i skole tror jeg, jeg husker alligevel, jeg har hadet det, men jeg så går med min brug og varmånen, og jeg gad så godt gode den rote igen, og tænk på, man har gået den rote næsten hver dag. - Mm. - Jeg synes, det er så sygt og sådan lidt hadet det. - Ja, hvad lang havde du i skole? Måske jeg også en, 8-100 meter. - Ikke langt overhovedet, og ikke bare hus den, der stige, og når den tak, hvor blevet klippet, til, så skulle man gå igennem al de der græne. - Ej, og jeg var altid vank for, der var lidt edderkörper, men nogle gange så var den så sådan frisk klippet. - Ja, det var så sjovt, at man var gået det samme sted, og noget jeg har tænkt på, der skrev aldrig det her. - Jeg var, at jeg ville ønske, at jeg måske havde sattelig mere tid, eller prise på den tid, havde man min store brød, fordi vi jo sådan vokset mere opsam, der er lige vel et stort allerskild, men min hele småbrødrer, hvor sådan, jeg tror lige der, der begynder at have en nok og synes jeg lidt i at tænne. - Og det er der mindre sådan, der var rollernet, så helt ved du om. Jeg havde været alt for sig til mig. - Men det var en trod, han var i et tænne. - Han brænger en pige. - Ja, det trænede jeg noget en tod systrøm. - Ja, fordi der kommer, at der kan husk, og det er ikke noget med noget at gøre, vi var på en summerfære, og så ville han ikke snakke til mig hele færd. - Søn! - Søn! Det kan jeg tænne til husk, jeg kan huske, at jeg vil ikke snakke til mig, og det er også noget, hvor min forælder blev suger på og så sådan noget, og så prøver jeg også at være sådan noget kæmpteget eller ikke snakke med dig. - Men jeg kunne ikke finde noget af det. Jeg kan bare huske at sådan, jeg troede også, men jeg var så dårlig til det. - Og det kunne man bare set til at lave forstil, så fylde jeg nu. - Måde du nu rollernet en ærsten, lyde du det? - Ja, det er det. - Ja, det er det, jeg synes. Det er bedre exakt telefonen. - Jeg tænkte, hvor han ikke ville snakke til mig, jeg var søn. - Ja, og jeg tror også, måske, at det er også derfor, jeg føler, jeg lavede i lang tid, med min prødder, jeg tror også, de har holdt mig mere ung, for de så havde jeg nogle alive med. - Så jeg ikke havde nogen i skole, men sådan at lave alive med. - Jeg så lavede med dig så hjemme. - Nu vil jeg skole, okay? - Mm. - Jeg kan huske, at jeg havde en matematik læret, hvor vi havde matematiktest, tit, og det var bare gangens stykker, og det var det værste i hele midt liv, fordi han skrev tiderne op på tavene, og så måtte man gå, når man var færdig. - Og det sidder ikke det, som et trav med i mig, og så var den, så havde jeg begge du et stort eget af fire ark, med sådan en masse gangens stykker. - Og det var det sammenberggang, skulle du udfylde det, og så gå op til ham, og så skulle han se, om du har gjort det, og så måtte man gå ud af lokale. - Nå. - Og så skrev han ens tider op, om der var hudet i stort sådan noget op på tavlen. - Fuck, det var bare heller et sked i dag. - Ja, jeg kan bare huske den. Jeg kan ikke tænke sådan noget, når jeg skal, når jeg skal gå hudet i, og det var det værste i hele midt liv. - Også fordi det var også en lidt det samme stykke, så stod det var sådan forskellige steder på pipiet. - Gangetist. - Og på her. - Trav med. - Ja. - Måens. - Måens. - Det var som matematikler. - Til gæld, så ells skulle jeg dansk, og jeg ells skulle diktage et. - Ja, ells skulle det. - Så jeg havde nok begge det, eller var det ikke det, man havde den gange? - Nej, man havde mig. - I trodde dansk med matik. - Du havde også et teknik i fjerklasse. - Ja, og historie. - Og jeg skræssent om, og sådan noget. - Det kan jeg ikke huske, jeg kan ikke huske de færd. - Så må man ikke huske dansk med matik. - Engelsk havde du også. - Hvad er det? - Ja. - I fjert? - Ja, det starte jeg træde. - Starte dig træde, når det er sådan noget. - Nul, det er sådan en trøjer. - Det er ikke første nu. - Det var i hvert fald træde i den gange. - Ja, okay. - Jeg fik memory onelokte i frikvatteren. - Mm. - Har du spælde syvstjernet? - Nej. - Jeg spælder ikke videre våld. - Jeg har spælde syvstjernet. - Det var sådan en, hvor der var syv levels, og så skulle jeg havde du en bold. - Og så skulle du med i skisen kastet under benet og rammuren, og så grib den. - Tror det jeg har gjort det, Renne. - Nå. - Jeg vil længe engang til et dræt. - Men det har været også en hoppelej. - Det var sådan første, hvor du kastet op syv gange, så skulle du sådan en kastet ned i jorden. - Så skulle du ramme vækken, og så skulle du grib den. - Ah! - Og så skulle du måske lave det et eget træk, ved nr. 4, hvor det er rundt under benet. - Nej. - Det kan have jeg prøvet. - Ja. - Men tænne i spalt. - Ja. - Det har jeg så så meget prøvet. - Hvor man tager sådan, hvis du døde sådan en anden stuer. - Ja. - Og så skulle man se, hvor lang man noget. - Det er så møb. - Den har jeg aldrig fisket frem. - Nej. - Så skulle jeg have prøvet. - Så står vi bare på en mur på skolen. - Ja. - Søvstjerne. - Men jeg kan ikke hyste hedde det, men fuck, hvor syvstjerne. - Jeg hedder ikke søvstjerne. - Det godt være. - Det ser man ikke en ting. - Men jeg gør et huskelejn. - Eller så spiller vi mur. - Ja. - Og hvad var det, hvor hun spørg mig ikke bare en bold ind i murn? - Det kan jeg være sikke husk. - Og så er det en anden, der skulle spørge den. - Måske. - Ja. - Så kedel, den spiller ikke også 4-bold. - Men det kan ikke husk være det. - Det er det, hvor der er tagernet op med kryd, der var sådan lavet baner til det også. - Og det er, vi kalder Øst. - Åh, ja. - Jeg kalder Øst. - Ja. - Og så vil jeg gøre vi Øst, hvad jeg kalder Øst. - Jeg tror det er en lide ting at kalde Øst, fordi Øst var i midten. - Men nej, det spiller første i ungdomskluppen. - Kan du så huske det, hvor man tagernet med kryd, man havde et land hver? - Det er sådan en cirkel. - Og så hvis man var 4, så delte man cirklen op i 4 lille store del. - Og så måtte man stå i sit aad, land, og så på et ben, og så tager en med kryd, ind i de andre slanden. - Og så fik det det med at til dit land eller et eller andet? - Nej, det ser mig faktisk ikke ned. - Nej, det var faktisk meget sjovt. - Jeg tror, vi spiller meget høvdinge påldt. - I frikotterne? - Ja, jeg var sådan en sådan et sort trag værk, og de midt i skolegåning gange. - Så man kunne spille tilbage med en påldt over. - Det var også meget sjovt. - Over? - Nej, hvad hedder det? Ikke høvding, hvad hedder det, hvor man kan stå at norge? - Volly? - Nej, hvad fanden hedder det? - Det der var der, bare for at du skulle krige den om på nandet side. - Det var ikke. - Så kan jeg kaste dig mand. - Og sådan nogle måtte man kaste en sådan lige år. - Ikke høvdinge påldt. - Stikboldt. - Nej, fordi det samme som høvdinge påldtet. - Det ved jeg ikke, hvad? - Nej, det var eller så sjovt. Har du ikke prøvet det, hvor man står om på nandet side, så kommer der en boldt, og så kan man se, at man kan krige den. - Tænk på, man lade. - Tror du bare lige sidder, hvad der er stille få noget i den fall i dag? - Det håber jeg ikke, ikke som tiå i det håber jeg virkelig ikke. - Nej, man skal jo laje. - Jeg har ikke gået mere op i skolen. - Okay, jeg har fri nu. - Og jeg har sammen med min veninde så halv, hver dag. - En er os rullet skødder, og en er cyklede. - Jeg tror altid hun har rullet skødder med i skole, og så cyklede jeg i måske, eller om. - Jeg kan ikke huske, fordi jeg føler, vi gik i skole, jeg kan ikke huske, jeg har cyklede skole. - Som skal vi have været hjemme og hent det. - Så cyklede vi ned i brusen. - Nej, det er loin, vi tror hjemte hin, og så stjælper vi fra hens bargris. - Stjælper hens bargris. - En hens bargris og såv, velse. - Lår fra hens bargris. - Nå, de perser på hens bargris. - En bargris til hvert, at hende så andre cykledes, og så stjælper vi bare. - Tænker du, at hun har skadet brus i hens bargris, penge på mig? - Nå. - Men det er jo hvert dag. - Oh, lov. - Det er ikke det hvert dag. - Jeg skal i her. - Jeg får også en emelig tovstær, og der holdt fisk i vormen. - Ud foran, det skal rigtigt det. - Frækningsbargris. - Nægen forgår så sjovt. - Ud foran rosen holder den tolkroner fra en fisk i vorm, fisk i friket eller noget. - Nej, det var så lækkert. - Hvis ikke det var det, så var det altid muligt snyder. - Nej. - Så jeg har virkelig spistet lang tid, og så tror jeg bare, vi hyggede lidt rundt. - Og der har jeg også igennem skrædet, der med sådan et tiden føles ikke det uanlig. - Hvorfor hedder vi så lang tid, hvor når fik man fri? - Men igen, så tror jeg, at sætter jeg med mobil, at man ikke så er gløde ned med mobil. - Prøv at tænke på, hvis vi tidt en flø, når det sidder, og skulle det tigtigt. - Hvor tænke du lavet noget? - Ja, 3 timer. - Det rigtigt. - Hvor tænker du, at man må meget om det, når jeg har 3 timer noget? - Ja, ta laje. - Nej, jeg skal også, jeg skal se, men jeg har fundet noget med den. - Ja. - Til jeg skal væk. - Ja, det skal den. - Wow. Skøde dig. - Så tror jeg hjem. Så tror jeg altid med min måneder, at hende med en brød og husk gør det som. Men jeg ved ikke, om min måning skal have været hjem, det er en mærkeligt tid det har. Men mokkerstolen børnene her om, var lige ned for inden der var en. Så der var vennede at hende min små brød, og jeg kan huske at følge dig altid, så står. Og nu har jeg selv arbejdet børnene her, og man ved også, at de der er store situationer, at gå i skole, de tror bare, de er så stor. Men man var ikke måde et lille baby, bare fedt i sådan ej, godt du stedet i her. Og så kommer jeg sådan en rigtig sådan haj, vil jeg amærke det sådan om sådan store historie. Kommer hende der, som om sådan en små varen. Jeg kan bare lige se det for mig, hvordan jeg selv har været sådan der. Så hender jeg dem, vi hender dem sammen og hjem, og jeg har hundet på sådan en lave meget med min rådere, i hvert fald William. Han hopped på trampolint hver dag, jeg hender ikke som tre år i. Jeg tror jeg har følt mig sådan en lidt morakt i år for dem. På det her tidspunkt går jeg til fodbold. Ja. Noget i vinden, med alle pere fra min klasse, alle fra C-klassen, gik til fodboldtryg osøst, og det øjde det beste. På sin skole, man så var det jo i skole, og så så sig senere, og jeg kan bare huske følsen, at jeg skulle have beneskinner på og langsågere. Det er så ikke følsen, jeg er gået med de der skor, og du måtte jo ikke rigtig ødelagen med lidt, hvis du gik rundt på AS-faldt. Du skal fast samme på der. Men nu har jeg været domen, sigert. Men jeg rulles gået i det, jo. Og jeg kan også huske det, der er med sådan, man ikke går over den store vej, men det gør jeg at have den af sige, det. Og så tror jeg, man vil have en lille rapport. Hvordan skulle du ellers komme det her, så skulle man under tunnelerne, når det er et stort om vej. Men på et ting på det, er med sådan en summeraften, og så skulle du bare spille fodboldt. Ja, det løder fryggeligt. Nej, det var så sjovt, vi skal lige vare. Har jeg ikke næsten i sådan nogle bilder af det? Jo, den finder vi. Og der er så trold, har jeg ikke roligt skat at prøve, når han er på fodboldbanen eller sådan noget? Nå skal jeg. Nej, det er så sjovt. Ja, jeg husker det bare, sådan også, hvis det regnede, det var dejligt. Jeg ved, det ved jeg ikke, det kan jeg virkelig huske tydeligt. Det var så hyggeligt. Med alle pigerne fra klassen, så var det også nogle for lystrupskol, som er næksen rigtigt snakket noget. Gige vi sammenhøllet eller spille modem? Vi gik på sammenhøll, okay. Fordi det hører bare sådan en lystrup i trætsfraining. Det ved jeg ikke, det var sjovt, at de var så fremmed, når de svært var lige på nævbordskolen. Ja. Så hjem i bad, alt det der trældes noget, skulle du lave lækscher. Tænker jeg en gang til at lægge sig med en? Så fik man at vide hvad de hadt lavet din lægge sig? Ja, men havde man lægge sig for? Ja, jeg husker ikke så meget om jeg var altid en lavet vildt mange. Jeg føler sådan, så skulle vi læse 10 minutter eller ikke? Ja, men du kan jo bare sidde og lavet små gulig. Det føler også meget med ting. Så fjerklasse, vi er vaks ældre og klogeren ved. Ja, og husker tror jeg. Jeg var ved nok, vi havde sådan en mærke hus, når vi sidder og spist af den små aproport, ellers de tage. Så kommer vi en forælder med år, så skulle jeg stave til. Så den, fordi det synes jeg var short, og jeg var god til det. Mm, med matik, det værste, med matik-måns. Med matik-måns. Men jeg, men havde det jeg bøger, stave 5, stave 4. Ja, kan du huske dem, måske? Hade I månsang? Nej, hvad så jeg ikke? Det havde I månsang? Ja, vi havde månsang, når hvordan er projekter? Måske? Ja, jeg kan huske ønereklæser. Ikke 4. Nej, måske ikke. Ikke 4. Nej, det er så blandet sammen for mig. Jeg kan bare huske, at jeg ved, at når vi synger månsang, så er min mor i gang med at føde. Nej, nu kunne jeg kejse os ned til det over planlagt. Nå, man er ikke gang med at føde. Man får kejse os ned. Så jeg kan bare huske, at så visste jeg, så havde jeg sådan en takket. Og snakke med min far om det, der miser, når der var månsang, så passer det med. Mm, no, ja. Men det var jo så ikke lige der. Nej. Okay, men er det blod aften? Eller hvor er vi? Ja, og jeg kalder ikke huske. Vi har måge, og næsten har spist aftens med inden jeg skulle til fodbold, for de. Vi spist煙 og kunde op sin tidlige, når min broder også var så små, men jeg husker det, som man fik rigtig meget tørtier af stengang. Nej, sjovt, ja. Og sådan, jeg ved lige, Selatin, det var en iceberg-salat rød, Piro og Gurg. Mejse? Nej. Og så var der bare krampræs, tak og soves. Og jeg følte, at vi fik meget køling af stengang, og så var det sådan en round mix på. All around, all around, all around, all around, all around. Mix, langt smag kølinge for mig. Jeg føler, at det er vi her tilfælde sig, at det er bare sådan hele af min læge, forståels, vil jeg være opvægst og sådan en spiser det samme. Der var herlægse mange. Dengang var der, så hele er stadig hele ikke så mange for at skælge opstins og spise. Jeg føler, at stadig alle spiser en lidt det samme. Ja, du kunne ikke lige gå ind på sådan en vejl meget råg, og. Nej, det spiser alle mulige. Det var sådan noget kaolinisk køm. Ja, og det var jo bare sådan, laxanje. Ja. Min hav var pasta med kødesop. Det fik man tigt, og man lægger det med sådan kokselpulse. Det fik vi i. Ja, men jeg havde det til mig, og det er jo derfor jeg har træummer for pasta, men det var også fordi vi fik fulgkoren til pasta skor. Og det var simpelthen, det var stærede. Og fik man mere kortelættere. Fik vi meget, sætjære. kortelættere i fede. Ja. Jeg føler ikke, vi har spiser en så meget gris. Det spiser meget pittet af den gange, eller det er nytt. Det tror jeg ikke, vi kan. Det er så ikke. Jeg føler ikke, hvis vi fik så meget tateres, okay. Det var også folk med lægget. Det kunne jeg ikke lige den gange, jeg havde et ris. Jeg kan ikke huske min afframmerut, så skulle man tænke det bedre, og det ved jeg, det havde dig. Hun har opstået en havde, det. Og så simpelthen tager jeg. Ja, no, det havde dig. Jeg kan huske noget med farm over at sænge en gang, hvor vi ikke gælde i bedre, hvor jeg tænkte som om. Hun sagde, når jeg bliver stort tinager, ellers så ved jeg nogle gange i bedre togange om dagen. Jeg var snart. Fuck, no, det var det, hvad jeg har steget på. I bedre togange om dagen forbordet. Jeg kan huske min brug en gang fægget, at han var i bedre. Jeg kan ikke huske, hvad han gjorde, om han så gjorde sit hold lidt vort, men så var der ikke vort ud i brusen i sin. Der blev bare tørt. Så han blev bare stedet i alligevel. Så var jeg gået dig inden. Ja. Hvad er det så dittværelse, havde du sådan en farve? Ja, men jeg var jo meget hælokittig, men jeg ved ikke, om jeg var det den gang. Nej, jeg har jeg tror ikke, du var til. Nej, vel. Nej, det var jeg ikke. Det var jeg ikke, men hvad var så? Ja, det var heller ikke dittel til. Nej, det var min limgrøn ara. Ja, så tror jeg også, det var limgrøn, ellers og sådan min mor havde meget sådan stjerner. Det var sådan en tørklæd med sådan en stjerner. Det var sådan en gik, sådan nogle nærmstige funktørklædder. Ja. Og sådan har min morst på, jeg kunne bare døftins på fym. Sådan noget for den der betikker mig fris, og sådan noget. Ja, ja. Ja, hvordan fanden som et værelseud, jeg ved det ikke. Men det var jo, man havde den der en mandsing. Jeg havde sådan et i Kæreborg, det der som alle har haft på et landtidspunkt. Det er der lige lidt ved 4 kandidor, som er en et bord, lige ved siden af. Som et et bord? Ja, sådan en lige ved siden af min sing. Det passer mig perfekt med et skab. Det er og sådan min en mandsing. Jeg havde også til der bord, men det havde jeg sådan udmidd på gullet skrot. Og så havde jeg altid trodde, at det var derumkring, eller så var jeg måske lige toll eller sådan noget. Her altid "Jelly Beans", så havde sådan en lille skole med "Jelly Beans". Og med morfilten altid op, hvad jeg gør kulite, så havde jeg det fedt. Så det var altid slikker. Jeg havde bare "Jelly Beans" på mitten af mit bord, men måske jeg var elvetal. Jeg kan huske, jeg havde også en rejol, hvor William, vi alle sammen ind på mit værelse, og så løber han ind og slet holde i hovedet, og han var sådan tre år gammel, så jeg havde været lige hamkring. Han løber rundt, og han havde en lille erter gode i unasten, så han løber ind med kanten, han har stedet af i hovedet fra det. Og jeg kan bare huske sådan et viske stykke film med blod, hvor vi sidder i bilen og skal til. Han var hernere, kunne vi godt missbalansle, så jeg løb sikker rundt og fjørlede, og så løb han direkt ind. Ogdan blev du putet, eller var det bare sådan kunat? Jeg tror bare, det var kunat. Jo, hudet glade sådan din brømmet dag, hvad du ville set pris på. Ja, men nej, men jeg tror jeg kunne godt lide. Det hele jeg ville set pris på, jeg tror ikke sådan, jeg ville set pris på og spise af den smidt alle sammen. Men jeg tror også, min brøder har været sådan alle de der over og smelvede meget sammen. Jeg ville 100%, ønsker jeg kunne sidde der, om min brøder var så små. Jeg kan ikke forstå det sådan, det er ikke det samme menneske. Det er et lille barn, er jo ikke han der lige var på besøg i weekenden. Det er så mærkeligt, fordi så er det tiden godt hurtigt, så er det lang tidstedet. Men jeg ser dem af, at man sidder ved brøder, hvad er af den spise af den smidt og snakket minst dag. Har jeg haft en god dag? Ja, og fortal, hvad man har lavet og hvad man har lavet om og hver dag. Ja, meget aline, vi bygger det altid sådan en lille mure og foran hinanden. Så det vil være med at kigge på mig, om sådan en kætje, hvor jeg må lavet og sådan noget. Det vil være med at kigge på mig. Jeg kigger ikke på dig, jeg kigger på det bag ved der. Så man kigger på den lige overhovedet. Jeg kigger ikke, hvis vi havde sat sådan bøger op. Men det tror jeg, vi har måned, eller sådan en så kigger man på melken. Eller sådan en anden også gerne, de har kigget på den. Eller måned med at have og fra os, fik vi nok også. Hvorfor gjorde man sådan noget? Jo, bare for at være på tværst, men man kan også godt tage det nu med miljære låret. De begynder også, eller sådan noget drællet hinanden, og de ved lige, hvad de skal gøre. De ved lige, hvor de skal trykke. Jeg kan huske, jeg spiste jo altid, jeg har gået på sit altid. Men det havde min brug, virkelig ikke. Jeg husker, at det var eneste affølgelig, hvor de kæmper, at han skulle spise, hvad der blev serveret. Og det var sådan en tak, at være der en timer på ude. Så hvis jeg kan også spise inden den ringede, så man kan tækker det ikke til fjern til den, eller et eller andet. Høh, så skulle jeg lige bedre. Så var det sådan, jeg kan være husk, så kan man bare høre ude. Så var det timer out. Hvad i timer out? Det ved jeg ikke. Tænk på min brøderveding af, hvad det er, men det er så mindre brøderveding af, hvad timer out er. Det ved jeg ikke, hvad jeg hedder. Det var sådan, så skulle vi gå ind på vores værlse end til ude. Vi ved, hvis vi nu har været, hvis vi havde opfølgelig stort lidt. Det var bæsigt lige sådan en skarg. Når, jeg blev sikkert set på værlse. Ja, timer, måske. Det er bare sjovt, der med, man kan have brøder, der har haft en hele anden opbigt. Jeg har husk at halvægge små dårselen, hvor ræl og fra fjernsyn og sådan noget. Det tror jeg, jeg måske bare, jeg måtte se ind til sådan, nu skulle jeg slukke døk, fordi jeg havde ekstentalt timer, jeg måtte se det. Nej, men jeg har skammelt det her, selvfølgelig. Ja, men jeg lige vil, så tror jeg ikke, at man så, det er lige så meget som en børn i dag. Mhm. Det har jeg ikke sådan skærmtid. Hvis det var sjovt, hvis du kigde en skarg. Nej, noget jeg har kommet til at tænke på, når vi er stærkt, at som ti år, der tror jeg, vi var begyndt at få et dyrke til se-mobiler. Og den er mobil, hvor man kan skifte bavgrunden, det var ikke bavsiden af mobilen. Før jeg bare husk, et frikløttere, hvor vi sidder ud og så Sofia. Ingen bedste, når hun er, eller hvor min bedste veninde, hun spiller den der er Plains. Kan vi betænde er Plains? Og nu burde jeg lige tjekke, hvordan man var kommet ud, fordi det kan godt være, at vi var 11 og 12. Og jeg var sådan, ej, den er gammelt den sang, hvor hun var sådan, og hvad så jeg kan godt lide den. Men så sidder man sådan en lide til musik på simulbil. Og det var jo sangen, som jeg måske havde sændt over bludtøv. Hvor du kunne ikke bare sådan downloaden sang, at jeg kunne bespå, at det færdte i mobilen. Men det føler jeg, at vi kommer til at tænke, at vi var lidt yngre, at vi var saucer. Fordi jeg føler, at jeg har tænkt, at jeg har meget mere baby. Ja, det var man ikke i fjære. Nej, men også, det er et underlige stadig, og det nok, der føler, at det er lidt glæmmt. Fordi, det var jo ikke sådan, at jeg tænkte ikke på drengen. Det er 100% sikker på, jeg tænker ikke på mig ikke op, og jeg giver helt sikker, heller ikke op i tøj. Nej, at det gør jeg heller ikke, det var alt det. Men da jeg var 10 år, der gik jeg op både i 4 og 5. Så jeg tror, at sådan første halvdel, at det er overvøgeses anden her, og eftersommer, det tror jeg også, hvad kæmpeforskalt. Og jeg ved ikke, om jeg bare løber en de bedre tragt op til Isman som 10 år, hvis man var begyndt at få sådan lidt, og starte lidt, hvor man skulle gå en lille top på, fordi du ikke prøvste med, måske det var lidt. Det måske, man begynder at være lidt mere, selv kunstjes. Ja, det tror jeg, at jeg kan godt godt til, at det bliver lidt sammen, fordi man er bare en folkiskultid end de deres udskoling. Ja, det er den enden, sådan 709. All det ender lidt sløreret og bliver noget sammen. Ok, men jeg synes, det var en hyggelige episode. Det var også en langt memory, og den lukte op bare sådan lidt af fortæller, hvor den vi vokste op. Ja, faktisk, på sparnet op. Det er sjovt. Jeg synes faktisk, jeg vil gerne, det er en god øvelse. Ja, det er sådan, vilke ting, man så vil sætte prise på. Ja, men også vilke ting, man vil ikke med videre til sin verden. Ja, for eksempel, det var mere, at sætte på. I måsik på månedik og nu gange vi gav for Gaby. Det er så hyggeligt. Og i juletiden, det er juleligt. Den gode større tid om måneden. Danstligt. Jeg synes, at det går i høj til romantik, så var det en af dem, der sagde jeg, han ikke havde danser i 25 år. Det synes jeg helt synes ikke, at danser i 25 år, jeg bliver så glad. Okay, det blev lidt to, vi skal lige fortællingere. Jeg har virkelig blandet alt det jeg elskede, og alt det jeg ikke elskede med, vil håbe jeg elskede. Jeg følger, jeg synes, jeg elskede det helt en gang. Det var også dejligt. Der er ikke noget, et surat minne, der kommer op, så det er mere sådan noget, du skal spise i sin harvrede. Jeg er lige præcis, der er sådan den kolde stol, og munden. Ja, og det er jo det, men jeg vil lave allske gøre det nu. Så i december måned, hvor der var en gav, der hver måned, eller i julet søkken, og så munden gange fik man der risten grøde og munden. Jo, om man. Er det sikkert fordi du er rissen grød? Fordi, at det pæter var lille, der fik de sige ved harvrede grød med smør og knige søkker. Og så skal jeg kalde de de næste grøde. Okay, jeg tror, jeg kunne godt have grøde den gange smør og klættet den. Hvad er det, Alfa i dag, så? Vi prøver at se, og spørge, at du har lavet for at sende nogle billeder af din mor. Ja, jeg her også i min mor om hun kan finde noget, for 2010. Og så ser vi, at vi ikke kan få lavet cute album ind på inden sted. Så husk at gå ind af filmet. Tænk på podcast. Og så tak for de lide med. Og så lide det sve ved. Hvad fræt er det? Hvad fræt er det? Hej, hej! (Skræk)

Podcast Summary

Key Points:

  1. De har startet en egen podcast og har have fundet en form for hyggelighed i deres samtale.
  2. De oplevede en særlig kærlighed og sammenhørskab i deres ungdom, især gennem en særlig kæmpe kærlighed til hverandre.
  3. De tænker på, hvordan deres ungdomsår var unikke og udefor den moderne verden, og hvordan det var en række følelser, der blev skabt.
  4. De har en grundlæggende ærlighed og en kærlighed til at huske, hvordan det var at være børn, og hvordan det blev en del af deres personlighed.
  5. De har brug for at genopbygge en følelse af tryghed og kærlighed, som de oplevede i deres tid som børn.
  6. De ønsker at skabe en episodisk form for live, hvor de sætter fokus på deres tid som børn og hvad de følte.
  7. De har en virkelig kærlighed til at tænke på deres familie og de værdier, de har skabt.
  8. Deres samtale er en form for kærlighed og genopbygning af en tid, som de føler, at de har mistet.

Summary:

Denne transskription er en personlig, følelsesfuld samtale mellem to venner, der reflekterer over deres ungdomsår og det unikke sammenhørskab de oplevede. De nægter at være i enkelte detaljer om deres ungdom, især i forhold til skole, familie, og de små, usynlige moment, som de nu ser i lys af deres nuværende liv. De har startet en podcast, hvor de gør sig klar til at tale om deres personlige historier og følelser, især om deres tid som børn.

De betoner, at deres ungdom var unik, med en særlig kærlighed, tryghed og sammenhørighed, som de ikke har oplevet siden. De reflekterer på små detaljer – som spil, mad, familie, og udfordringer – og hvordan de har formet deres identitet. Gennem samtalen opstår en kæmpe følelse af genopbygning og kærlighed, hvor de er villige til at opleve og tale om deres tid som børn.

Deres formål er ikke kun at huske, men at genopbygge en følelse af tryghed og kærlighed, som de har mistet. Samtalen er ikke kun en dokumentation af tid, men en udtryk for en dyb, personlig forbindelse, der er grundlaget for deres nuværende liv. Det viser en dyb kærlighed til at dele, huske og genopbygge det, der har været væsentligt for dem.

FAQs

Det er vigtigt at fokusere på de udførlige, hyggelige og ærlige erfaringer fra ungdomsårene, som skaber en realistisk, men romantiseret billede af en tid, hvor livet var nemmere og mere sammenhængende.

En sommerdag i 2010, hvor de cykledes til skole, spiste i skolen, og havde en kæmpe kæmpe kantine med en brødstank, en myslig bar og en tid til at kigge på hinanden og skrive små billeder.

De nævner, at de ikke havde telefoner i skole, og at de ikke var bange for at være alene, da de skulle tage sig selv og være med sin forælder, hvilket gav en følelse af tryghed og tryghed.

Skolen var en del af deres dag, hvor de havde en simpel og rolig skoleliv, med en god kantine og en følelse af at være sammen med venner og familie, uden at have for meget at gøre.

De minde om at de ikke havde noget at gøre med teknologi, og at de kunne være i en mæssig stillhed, hvor de spiste, såkaldt rester, og sådan noget, som gav dem en følelse af tryghed og velvære.

At de kunne være sammen med sin familie, hvor de havde en god tid sammen, og hvor der ikke var noget at være bange for, hvilket gav dem en stærk følelse af tryghed og sammenhæng.

Chat with AI

Loading...

Pro features

Go deeper with this episode

Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.