Hvilke forskelle gør en forskel? - om mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud

Du lyder til pedagogisk ekstraktspodcast. I podcasten taler vi om alt det, der aktualt rører sig i den pedagogiske verden. Velkommen til. Som pedagog skal jeg sørge for at børne det godt og jævlt. Jeg skal også huske at pæd os forældre hinder tidligt at sørge en glæmpt medpakken. Derudover har vi en styrke pedagogisk lærerplan, der beskriver, hvad vi skal leve op til i dagtilbudet. Her er der blandt andet fokus på mange folkhjelighed og lige stilling. Men hav, hvordan ser det en i ud, ud i danske dagtilbudet? For at blive klore på det, har vi en vittet af Marta og Pattevorn Østdemia i Stuudjø, som var med til at lave op hården mange folkhjelighed og lige stilling i dagtilbudet. Velkommen til Marta. Hvis du får tælle meget kort om projektet til at starte med? Ja, det ved jeg gerne. Vi har fået penge fra B.O.P. til at lave et projekt, hvor vi skal udvikle det, vi kaller i en nordkritiske evavløgingskultur i dagtilbudet. Og for at kunne at derehælde, der er vi så startet med at lave en landstækne spørgskema, undersølte blandt dagtilbudet slæder. For at høre, hvordan de både ser gradende mange folkhjelighed i dagstavens situationer, men også for at de forstår begraberne mange folkhjelighed og lige stilling når det skal arbejde smøde den pedagogisk praksis. Og hvad er der så for nogle tilgang i de har til det? Og hvorfor er sådan en projekt relevant? Ja, men det er det jo, fordi at ud over alle de ting, du lige har nævnt om, at pedagoger skal sørre for, at børn har det godt, at føler sig trøkker, trøjsel og udvikling, så lægger hele dagtilbudsel over en jord en lade netop i det, om at vi skal dane de kommende borger til demokrati og den demokratisdannense. Og i det lægger der også spørgsmål om lige stilling og socialrat færdighed. Og vi ved for uthallige socialoisk og pedagogiske undersølte en typologisk undersølte, at ikke alle børn står lige med lige chancer her i lige. Og det er jo noget, det som man i den pedagogiske praksis, det er stavtilbud, kan være opmærksom på i den måde, man taler til og med børnene i de forventninger, man har til forskellige slagsbørn. Ja, for så svært og næsten på benistet spørgsmål hvorfor er projektet relevant for at lille sørrende og glættemadeparken. Han kunne vade det udsagde børn, for eksempel eller hvad tænker du? Måske, jeg ikke lige frem, en lille sørrende, glættemadeparken, der er sådan mest i fokus for dig, at noget af det vi har fokus på er det unorma, samfundsnorma. Og i det samfund vi lever i i Danmark, der er der helt klart en nogle norma, der senterer sig om at dem der kommer lidt næmer og gennemlivet. Det er faktisk nok lille sørrende. Han er mandeligt kønne, når han hedder Sørrende, så han har en hyrselig vide. Og man kan også forstille sig, han kommer frem rigtig fin med en klasse familie i Danmark, måske jeg en dag en kærne familie. All de norma for familie, for hudfarve, for klasser og så videre, når de samler som kræk ind person, så kommer man lidt næmer gennemlivet her i Danmark og i den veste i hverden som sådan. Og det er noget, at det vi kigger på, hvor Danmark så nogle norma, når de ligger indlejret i pædagogerne, minesæt. Så en helt naturlig, fordi de er opdragde socialiser i vores samfund. Ikke nogle unge vile, men bare fordi så næste bar, sådan det selvfølgelig. Hvordan stiller det så børn forskelligt i forhold til at far sig selv på kænte og nye måder, som du sagde tidligere? Hvad fanden i ud af i projektet? Ja, men altså, vi har fundet ud af, at første frem så har Danmark-davtillbud slider en udbrat opfald, sagde, at det er med mange folket lige stilling, det har vi styr på. Ok. Vi har så meget styr på det i Danmark-davtillbud, at det faktisk er særlig nødvendigt, der arbejde med det expliket. Så er der en problem? Nej, det er jo spørgsmål. Fordi, når vi så kigger til andre undersøg, når vi selv er udoet op, sagde, i de institutioner, vi samarbejder med, så ser vi at der er forskellige forvendninger til drænger og piger, at man er mere opspådens brugelige udvikling, hos de så kalt to språet, en hos de et språet, så der er en masse markører, der stiller børn forskelligt. Derud også peger vores spørgskamer, når søgelser også på, at Danmark-davtillbud har et lidt svært favsprå omkring mange folket lige stilling. Det er sådan noget, der bliver gennemt ind under inklusion, andre kendelse og rummelighed. Er så sådan form for overselelse, vil der misforstået selv? Ja, ikke nemt. Ja, en form for overselelse. I hvert fald kan man se, at de ikke er op til date med den seneste forskning på området for mange folket i stilling. Og så kan vi så kigger på hvertes af nogle tilgange ud over inklusion og rummelighed, der er ligesom at på færre. Så handler det i høj grad om, hvad kan man sige sådan en slags forskellighedsperugik. Og den kan du gøre i at tilgange. Den rummer ligesom, at mange folket er noget, der hørt de andre til. Det vil sige, alle dem, der falder udenfor normen, forvidhed, nydelklasse, kærnefamilie. De to køn. Det er dem, der bliver til mange folket. - For den måde. - Og så bliver mange folket. Det kan vi tal om det, men det er der meget exotisk og det er der meget spændende. Det er der spændende at komme på besøg, hos Mohamed til følgestag. For jeg kan alle de vide børn lære om den anden, altså Mohamed om forskellighed og mange folket. Ja. Og der med sig, der er noget af mange folket, der bliver taget ud af linningen, fordi det bliver bakkjort til den og maler. Ja. Det kommer rigtig tidlig frem i en kommentar, fordi jeg også var noget en del modstand mod den her undersøgse. Der var en dagtilbudslider og skrev. Jeg ønskelt, vi bare er en lever på stijs farved, indenstitution. Det er enstekstortisk hos oss er et homosexuell for elfoppar. Nogle ukreenske for elfra ikke. Og et handicapet barn. Ja. Kan du se, hvordan det så bliver konstruerede, at det er mange folket, det bliver til delerfaler udenfor normen? Precis. Så det er sådan nogle ting, vi forsøger problematisere, og vende lidt på hovedet og røste eller forstyr på en land mod. Ja, fordi man kan så spørge, hvordan jeg var der videre med de her fund. Ja, og det gør vi, vi har en del af vores budget, er, at vi er afsatet nytler til at fri købe, pædagoger og leder i fire dagtil dørenstitutioner, og selv, at være med forskell. Vi tænker, at vi når ikke så langt, hvad jeg sædede, at vi hjemme, hvis skriver borde, og udvikle god idéer til, hvad man skal gøre i praksis. Vi har ved udmærket godt, at pædagoger har trovet. Vi ved udmærket, at trygsel og udvikling står i første rejker. Det er det, at man kan få et lille listet. Lidt bliver sådan noget, så er det selvfølgelig gør vi det, men hvordan var det nu lige i vigtigordning. Så sammen med dem, der udvikler, hvis det er, vi kaller nogle kritiske evilløringsredskaber. Ja, for til det lidt om det. Ja, fordi vi tænker i og med at vores undersøgse pager på, at mange folket er lige stedet til sådan noget sekunder. Altså sådan noget, man måske gør en gang i mel, måske holder, man en kultur u. Og så tænker man, så det er klart for i år. Så tænker vi, hvis alle dagtilbud i Danmark er lige vælg af forpligtet på, at udvikle lokale evilløringskulturer, så det, der det er, vi skal hegte mange folket, og lige stedlingsprojektet på. Så det, man kaller ind for mange folket, for sådan en taler, man om er med mainstreamer lige stedlingsarbejde. Altså gør det en del af hverdagstidet, altså hverdagspraksis. Så vi prøver lige, så man kigger på, hver det for nogle evilløringspraksis, og der er alle redd existerier i de nu værne dagtilbud. Og det er kiler, vi så sådan nogle normkritiskebræler, eller perspektiver ind. Og det kan være se ud på mange forskellige måder. Det seneste nødder vi at arbejde med, det var en institution, der fandt på, at laves den en lomme lok, fordi det der med, at evilløring, udover mankfallet listering, der sådan noget lidt fjern. Ja, det nældre sær. Evilløring også sådan noget, og det tager tiden fra børn, det ødelægger nærverd også sådan noget. Så var Danmark gør vi, altså, nogle kritisk evilløring, nærverne både for pedagoger og udner til et tiden fra denne lomme lok. Det er en lomme lok, det er noget, der kan være i lømden, hvor spiller det godt, sammen i en lille IKEA-vlyert. Og så har man et schema, hvor man for eksemser, nu vil vi kigge på dreng og piger, som de to kan et grie og et børn. Og så kigger man på, har man fokus på sit språ, altså den måde, man endte en vurderer eller benævner eller komplementerier børn. Så om de dreng eller piger, om de forvudderinger eller komplementer, og så noter man strager, som så meget kvant i situ. Bare får se om, at Danmark er et mynstår. Så man får søge at til op, hvordan det bliver talt i de her børn. Så får du skælge i personale eller en selv eller. Alle personale, for den er lømme lok, eller en løm. Og så samler man senere op og ser til os driger, og se, hvor Danmark er fordel. Det er der vegtigt, men de her strager, det er til hver strager, der knyder der sig en erfaring. Ja. Der knyder sig en overvejelse hos Peter Goen. Altså alt det, vi som rejl kalder tausviden, det der kører rundt op i Peter Goen og er hurtigere om, hvad gør jeg her i situationen. Hvad var rigtigt forkert og så viderening. Og det er det der interessant, at døkkenet i, hvad gæmer sig bagstrejerne? Og derfor er det også vigtigt, at nogle gange, at Peter Goen er noteret, hvad er det for nogle år, hvad er det for en situation? Ja, for jeg går ud fra i meget interesset af den snak der så kommer efterfølgende i personalegruppen. Og der har testet det her, det er faktisk ikke bare efter. De siger, at den der lomme nok brænder i lommen, og alle har beslutet, at nu har vi den mere sød på lejpladsen. Det gør, at det er blevet legitim for pedagogerne, og stills børsmål til hinandens praxis. Til hinandens prøv. Så det endrede i vildringens kulturen? Lige præcis, at alle har de skaber i vildringens kulturen. Det skaber den reflexivermærksomhed i øjeblikket. Så det endrede, at man blik bare opmærksom på sit aadsbrug, som er kønnet i forhold til børn. Man blører også opmærksom på kollegier, og man bliver opmærksom på, hvordan børne responderer på språet. For eksempel var der en leder, der er okay, nu prøver jeg det, det er nogen kritik, og vinder det hele på hud. Så kom der en drank forbi, og så sagde jeg om, hvad så smukket drank. Og så reger jeg, han rigtig stust og sagde, jeg ikke smukk. Hvad gør man så? Nu er de klå for at foreskre lige sagt, det vil jeg skal gøre. Går børnene muligt for at farse på ny moder, og så vil børnene det ikke. Og det er jo sådan nogle ting, det her får op til overfladen til overvej. Ikke fordi det ikke kan lave ikke om, at drenge ikke må være drenget på den styrte mod. Men det er jo spørgsmålær om vi som pittergår udfordrer børnene. Det er en udfordring, vi giver den her dreng. Nu kan lave der smuk, hvad så? Og han kunne jo sagtens sige fra, det der bliver så været undersøg. Det er jo, at der er et mønster her. Har vi et tablerne drengkultur, hvor man ikke kan være smuk som dreng, for eksempel. Og det er det vi vil med vores pittergik. Ja, er der andre point, der du vil fremhe fra projektet? Ja, noget vi også synes, der har tredje en interessant frem fra dagtilbudslødernes beskrivelser af, hvor de arbejder med mange folk. Det hedder sådan, der er tilgang og holdninger til det. Det er den her sætning om, jeg mennesker, børne børn, forældre og forældre. Vi ser ikke forskel. Og det har vi valgt at kalde sådan en strategisk farvblindhed eller strategisk kønsblindhed, hvor man bestemmer sig for, at nu lægger jeg et filt og ned over min øjne, og så vil jeg ikke se forskel her i hverden. Det kan man vel sagtensælle være? Nej, det kan man faktisk ikke, fordi vores jerner, som vores menneske jerner fungerer, og ved, at vi ser at være den i kontrastet. Vi orienter os ved at samlede børn, for eksempel, og se den gennem forskellige social-kategorier. Og det er helt naturligt. Udefordringer er bare, at Peter Goeho har et professionelt ansvar for at gøre så bevist om den måde, vi kan gå i ser og se at være den på. Og der vil tilbage til det her, spørgsmål om, at vi skal være Peter Goeys bevist om, vilke forskel vi laver, der skal gøre en forskel i bestemte situationer. Så det er ikke altid sikert, at Mohammed kun skal forstås som to språd eller som en, hvis forælder kommer fra et andet land. Nogle gange er det måske allervægtigt, så for forstå Mohammed som en dræng, eller som en, som har et særligt behov eller hvad ved jeg. Ja, for man kunne forstvitsa det, det lyder hele underligt for Mohammed, at de voxene, med vildlig enermes prøver at lave at møge at gøre forskel på mig og at gøre derbørn. Fordi, der kan vi jo så enden ud, hvor hvis vi ikke vil se i noget ved nogen, hvad skal vi så tal til, hvordan skal vi gøre relationen af tentiske, hvordan skal nogen følse, andre kændt for dem, de så er og gerne vil være. Og til rettelæggen ved Goeys praksisterammer? Ja, lige på sys. Og så er man bevist og ikke bevist blin, fordi det laver sig. Hvordan sys? Og når man er bevist om, hvad der er for nogle forskel, man synes der er væk de ind, der er væk de spædagogiske praksis og arbejde med, så begynder man også at være meget mere mærksom på de mynstre, der tegnar sig blandt børn, når den måde, som forskellige børn bliver behandlet på. Og det er først når vi i aktar de mynstre, at vi kan se, hov, her er der noget, der er uretværtigt, der simpelthen noget i vores praksis, der ikke giver den her gruppebørn mulighed for at udvikles opom sammen mod som en anden gruppebørn. Så det, der med at være på jakte efter, hvad er det for nogle mynstre, selv om rigtig meget, pæder god skarbejt handler om denne en til en relation, og få gør det bedste for det enkelt, det barn. Så er der altså barn nogle sociale markøer, som følger gruppebørn. Og det er deres sociale uretværtighet, kan opstå, men det er også der, vi kan arbejde for at bygne med den. Og nogle normer, der kan så gælde den. Lige præcis, ja. Spændende. Hvis man uddavte til at budslede og sidder med på den her podcast, hvor starter man så? Ja, jeg tænker mig først og frem starter med undretter. Lad os undersøge om, vi har et køndesprå i forhold til børnene. For eksempel vil være lommelocken. For eksempel vil være lommelocken ikke. Det er simpelthen at bare begynde at stille spørsmålstagen til sin egen praksis, og den måde vi se er børnene. Vi har ofte det her spørsmål om, hvad er det for nogle forskel, der skal gøre en forskel. Ja. Det handler ikke om at udviske. Det handler ikke om at fjernet køn og farve og så videre. Det handler om at finde ud af i velke situationer, gære det mening og dele børnegroben op i drænger og piger. Men måske endan gange vil de gi bedre mening og delt dem op i mørkhovedet og lyshåvet. Eller hvad? Blot tøj. Eller blot tøj for den sagdskøl. Mare tager, hvis du nu skulle drælde dig lidt med sendt et tidsmaskinenspørsmål. Og vi tænker, hvis prænger fem år frem i tiden. Hvordan tror du så, hverden ser ud for årder i børnehavn solsikken i forhold til i dag, hvis du nu tager mange folk det hedder Liste Tilingsbreler på? Ja. Jeg tror årder hun har fået nogle forældre. Der oplager af my to bevælsen. Ja. Vi får nogle forældre, der er langt mere opmærksom på og still spørsmålsejenten pigerkorske praksis. Og det er, at åretterne vende, hvis heltens skal behandle som en pigerførster fremest. Så åretter bliver man skal behandle det, der ser et andet ledes? Ja, det tror jeg faktisk, at der er værfælde en øde opmærksomhed på, hvordan vi går over nogle grænser her. Er der nogle selvfølgeligheder, vi bliver nødt til at pille det, for at realtse et afgiv alle børn mulighed for at far sig selv at hinanden på både kændte man også en ny moder. Og det er en afmest virkning af Lommelloggen, der får en omstriggrippen praksisendring. Ja, lige præcis. Og det er, at vi kan ikke bare blive ved med at gøre, som vi plejer. Altså, norm og de kulturskapter. Og pigerkorskaber kultur er været eviginstadat. Så derfor bliver vi også nødt til at kigge reflexiv på de normer. Vi vil ikke mæsive anvænder orienteres efter i den pigergorske praksis. Og det bliver der mere af fremtiden. Jeg skal lige høre, ulover den lige henge i røbligg, men jeg bliver nyskerig. Hvor kan jeg læse med om det her projekt? Ja, altså, vi har aldrig udkommer med to oproder. Det er den her spørgskaber, når sølse der handler om mankforlædelige stillinget aftævselbud. Og det var rapporten der hedder mankforlædelige stillinget aftævlige stillinget aftævlbud. Lige præcis. Så har vi en anden rapport eller det faktisk et inspirationskatellon, fordi vi tænkte dav nok nogle pioner, og derude der aldrig arbejder med nogle kritisk pigergik. Og det er der. Der er ikke mange, vi har fået en søv i Danmark, hvis nogle kender til nogle andre, som var de gerne skrivet eller ringende til os. Men dem har vi interviewer, for det er så meget del deres praksis med rasten af Danmark. Og det er på bavgrundet det, der har vi også lavet noget. Vi kalder nogle typologier, altså nogle former fra nogle kritisk pigergik og tænkning, man kan lade sig inspirerer af. Og der finder man også nogle refleksionsbørsmål, som måske kan bruge sigler i gang til det sådan en nogle kritisk evløgingskultur. Og så er mit halvdår, når vi er færdig med samarbejde med vores samarbejdsinstitutioner, så vil man også kunne finde et materialkatellover helt konkrete nogle kritisk evløgingsredskaber, og i det er til, hvordan man kommer i gang med det her. Og resultaterne fra hele vores samarbejdsprojekt, uid praksis. Marta, tusind tak, fordi du kom, det har været enormt spændende at snakke med dig. Tak, fordi du vil hjælpe dig, som jeg blev klåret på, man folket og listilling. Velbekomme. Torky Løsterby var din vært på denne episode af Pattergogisk Extract Podcast. Læge sæ hele magazineset på ekstrakt.umbia.dk eller finder os på Facebook eller Instagram. Redaktion, ærk og se mig oprandt og torky Løsterby. Teknik og lyd sørgerne valuer på gennyttet. [MUSIK]