Hvad blodet kan afsløre

Blodsport er vigtigt, hvis det er det steder, det indikerer jo som ræl, at der er forberedet noget boldligt. Blodet indeholder informationer, som kan være værde i politiet efter forsning. Ja, men det vil jo kunne hjælpe med at love ud i, for eksempel, antal mistængde. Forskernød på Institut for Ratsmedicine arbejder i her et på udviklet nye tekniker, som ved kursupleier, politiet efter forsning. Vi kan sådan se bruge den, når vi synes det er godt nok. Og når politiet synes det er godt nok. Så kan vi fra den en dag til den, gå i gang med brute. Du lyder til, se, Song 2 i podcast ser en til et for Ratsmedicine fra Institut for Ratsmedicine og Hush Universitet. I denne sese Song forteller vi, hvordan Institut igennem forsningsprojektet forsøger udviklet det Ratsmedicine skal område, og løsene under de udfordringer, der følger med samfundsudviklingen. Denne episode har titlen, hvad blodet kan afsløre, og to pd studeren og deres vejlighed og forteller, hvordan det er muligt at bestemme allereden på et blodsbård, der er afsat på et gerningssted. Og det sugen, hvordan man mere præcisst kan fast læge dødstidspunkter for en aftød person ved hjælp af blandt andet blodprøvård. Så det var en nærm, når vi synes, når vi er ved at bole, så står det at blængere blods. Det er typisk, at den her måske vi vil bruge, når vi ved, hvad der er vi leder efter. I der marie Makar løber og fra Skogbo giver en rundvisning blandt det er rangeret eller bare tog udstyr, som de betjener i deres pd studier. Forsning i blod er fælles betejenisen for deres forskning, men der er stor forskel på deres studier. For god ordens skyld præsenterer vi deres forskning ved at forseje. Jeg hedder Frederik Skogbo, jeg er pd studeren herud på en stult for resmen sin. Jeg er uddannet med en snaldkæmiker for osen af stet. Og efter min medtropisielle på en stult for chemi, der ledde efter projektet, der var en lille skuld mere datetunge, hvor der var noget mere datanlyse med sin lønning, den trax ten, der var lidt mere datisk krevne, en der jeg havde tid til der. Jeg arbejder med allerspræstemnelse af blodsbrug, kaller vi det. Så når man finder et blodsbrug på et gæningsted, så kan man med DNA-synologi, der man kunne længge, bestemme ret præcis vem personen blodet kom fra er. Men man kan ikke bestemme hvor længen blodt har ligget der, og det kan også være interessant i forbindelse med opfyndninger de her sagre. Og hvorfor er det interessant at vide for længget, blodsbrug på en brugpladet eller hvor det numerer, at det har været der? Jamen det kan være interessant, hvis jeg ikke vil møde på en år, en præbode, for eksempel af skædet, eller til at være eviscerer eller benægter eller bier. Så hvis en person siger, jeg kan ikke være gæningspersonen, fordi jeg bare ikke tænker stedet på det tidspunkt af skædet, så kan man måske bruge blodsbrug til at bestemme om kan det så passe, eller kan vi se det var du altså, fordi det var dit blod. En blodplad består af en komplexplanning af stoffer med tabuliter, der være sig et andre sige imengte over tid. Prinsibet er det samme, som man kender fra fødvarer, der også nedbrødes over tid. Med det er vansiert, lappere tur i udstyr, kan jeg fra ekskropov afskille og identifisere de stoffer som blodt består af, og kort ligge, hvor meget der er, er de enkelte stoffer i et blodsbrug. Og når sådan noget blodet er forlæder at kroppen, så er det lige på sig et meget andet miljø, end det var. Det var end i kroppen, og det er jo så skendt om kemisk reaktioner med de her stoffer i blodet. Det vil sige, at den skemisk samsætning ender sig over tid. Og hver studer er den endring, ved forskellige tider, kan vi sige noget om, når vi så måler til en bestemt tid, hvor lang tid er der så gået sig en blodet for lodkroppen. Frederik er tiltrukket af at arbejde med datiaturige projekter, og det får han rige mulighed for i pøver D-projekter, hvor han i principet træner en computer til at sætte allerede på blodsbrug med toden hedder "Maskinløning". Ja, men det er den måde, hvor os computer får siger den her allerede. Så jeg tager en blodprug, hvor jeg kender, svaret jeg ved, hvor længde er ligget, så måler de her cirka 30-vælder, når stoffer i blodet. De får være i sig at talt, og så giver et detalj for computeren, og i først om man der tager man, har jeg taget 100 prøver, som jeg kender svaret på, og så sagt til computeren "Her prøverne, her deres talt, og her deres svaret". Prøv at se, om du kan lave et mønster, en modell, en algoritme, der kan få sig svaret ud for detaljager. Når den sagt, nu har jeg lavet en metode, så får den nogle ny prøver, små den ikke for svaretet, og så ser den prøv lige at gæts på de her, og så får der jeg på god den af til det. Og den er ret god til det, så. Det er der, vi kommer ned på en 16-17-timerse precision, hvis vi spiser den helt konkrete. Når det er under de her relativ kontrollere beting, så vi stadig vil køre med. Frøder jeg, har fået til opgave og fin en praktisk løsning, der gør den imt for politi og opsamlet en prøve på gerningsdeet og har fået den bragt ind til laboratoriet. Lige nu skal de tage en elikniev eller en skal pæl, og så skal de skrab det her blod af en overflad, og så skal det endt beholler. Og vi ved understøj om vi skal have noget i den beholler, som kan hjælpe os med, og få en bedre forvilsil. Og så skal den beholler måske køles, hvis de har mulighed for det. Men en af de forhenderinger, der kan være for at få godt resultat af prøven, er transporten i politi-bilen, for gerningsdeet til laboratoriet for klar, fredrig. Hvis blodprøvn bliver fundet i sted, hvor der er lidt mere extreme, så forstår for sig, for så er man koldt at se 12 grader. Og de så tager det ud en bil, hvor der pludselig er 25 grader. Så ender vi betingende, og det betyder, at den måde blodet ender sig på osvendels. Så vi arbejder på og finne måder, og stopper det sådan, at lige meget hvad de gør, ved blodet efter det samte op, så sker der ikke mere bide. Det er vise at være en udfordring, men det er det vi prøver, og så er vi kan have en af en oplysning, som det har blodet skal ligge i, der gør, at alle directioner vi følger de stopper. Lige snart det samme at det op. En ane udfordring er, at det kan være vanskeligt og samlinde blodsboer under de kontrollerede forhold i laboratorium, men de faktiske forhold på et gerningsdeet. Her kan temperatureforholde på gerningsdeet spille en rolle. Blodet kan ligge alle mulig mærkelsteder, så når vi gør den laboratorie, så ved vi ret præcis hvor vand det har været, hvad folk det er, hvor meget lys har der været, og vi kan kontrollere det her ting. Og det nemt er forstig ting, når vi kan kontrollere, og vi ved hvad betingene var. Men det er så indiøsigt, vi skal finde, så er det videre forløb, der er hvad sker der, når vi ender det her ting, og vi ender nok i praksis med og sige tilpultede. Der er nogle realistisk grænser, hvad de er, som for eksempel til maturen, at det skal være indenfor et eller andet område, eller så tør vi ikke giver et svag. Vi kan ikke rejne mig svaret, hvis det er under, nu ser jeg et alt, seks skrejer i råndet, så kan vi ikke bruge med tredje, eller hvis den er over 35. Men det er nogle af de ting, vi skal tage under søge, hvor længe holder vores matured, når vi prøver præst nu i nogle mere extreme omstandigheder. Og hvor præcis kan du så fastse, at det var nordet blodet og trykker bledet satt? Så de metoder vi har nu kan sætte det indenfor 120 timers precision. Så hvis jeg sier, så jeg kan ikke sige om en prøv er 8,4 timer eller 5,4 timer gamle, med jeg kan sige dem den at to, der 3-dag gamle ret sikert. Og kan politi bruge det til noget? Det er det sagt, at jeg kan det de ofte end i bare interessere i, er den frisk eller gamle, hvor frisk kan sætvalde forskellige vermener, men det er typisk, er den to-dag gamle eller den elderandet. Fredericks P.H.D er en del af et større forskningsprojekt "Trace H" som Institut for Ratsmedicine sæt i gang i 2019, samme med blandt andre nationelt, kriminal teknisk sender. Lægter kerstine lykke nilsen, hvor materia i tabler og projekte og er vejlede for projektes to P.H.D. studerende. Herfor klar hun, hvorfor politi er meget interesseret i og kende, eller et pludspor på et gærdningsted. Hvis de finder det her pludspor, så er det en misting. Så er det en del af efterforstningen. Man kan også godt sige, hvis du har været dig på et tidspunkt, enden dag og du har højde ikke haft noget at gøre med den her forbudelse. Så er det også meget rette for at afklare, at du har et alibi, at du ikke faktisk har været til stedet. For de det er, at man afsetter et pludspor betyder ikke, når vi har været gået en staffbara handling på en et gærdningsted. Det er ikke kigget, at du har været dig i forbindelse med i hans stod og lavet mad, eller i land, og så har du skovet dig på en knu. Og så er altid blodet liblysslig på den knu. Og den er måske ikke blod en vasket op, eller sådan noget enden forbudelse, der bliver en begået. Så på den leder sig, så kan man sige, okay, du har været dig enden forbudelse den to stedet. Fordi så er jeg gode taget af sted efter jeg har lavet mad, og så er gærdningsmanen kommet at have myrt den toggellene, som jeg var i lokale med. Ja, for eksempel. Trace H. Anet-PHD-projekt tager også fat på et af de central spørgsmål, som retsmettisiner altid stils i en drab sag. I behanden, det sker i fiktions-tru-crimesære eller i virkeligheds drabsefter forskning, hvor nors døde og fred. Dess børsmål har man hejet til forsøgt, og både er ud fra en rejket lit usikker og kendetajen for klar kestine-løkkenilsen. Det er faktisk ikke så alle nemt og sienet om. Der er nogle markør, for eksempel, temperature og dødstivehed og sådan nogle ting, som de kigger på. Men efter 4-2 timers, begønner de markør og såndt sæt og forsvinden, og så er det det begønere at være svært. Og det er så her i katager over. Og det er så her vi nok formændig katager over, og så kan de tage nogle prøver ud fra de afdeet ned på aktyksturen, og så kan vi prøve at få se, hvor nors af de faktisk sted. Kestine-løkkenilsen er også vejlighed for den PhD-studierne, der skal finde en mere præcis metode til at fastlæge dødstidspunktet. Hvis vi kan finde nogle små mulk yler end i kroppen, nogle småstofar som andre sigforsil i et år tid, så giver det et klart billed af, at vi må kunne finde noget, hvor vi kan armere os lidt mere en specifiktid, en det beste bud. Jeg hedder Ida Marie Maghar Løber, og jeg har en kandidatgrad i Metinalkmæ. Og jeg har altid haft interesse for det her true crime, der er jo blivere mere mere infanomén. Så det var ret naturligt, for mig er ikke en minuddannelse at forsøge at syge herud til en stitut for rettmedsing, for at lave noget forskning indenfor det her super interessant affæld. I første omgang har Ida Marie igennem ført et rotte forsøg, hvor hun foruden blødprøver og så har undersøgt aftidet Rotters muskelvæv, øjenvæske og jernevæv. Det har lavet et kontrollerede rottestud, hvor vi ved specifikt, hvor når Rotterne er blivet aflægge. Og så vil vi se, man tager prøver fra de her rottere løbende hern over fem dage. Og de her prøver, har vi så anlyseret og har faktisk fundt en god håndfuld af de her biomerkører, kalder vi dem. Men egentlig bare en av mulküler, der inden der siger for at sige lidt over tid, ligesom vi ønskred os. Så vi har faktisk kunne lave nogle modeller med ret store sikkerhed i den estimat, hvor os modeller kommer med. Hvor præcis det kan i komme på dødstidspunktet så? Ja, men for rotterne har, der er vi nede på omkring 3 timer for den beste modell. Og det er så henover et spænd på fem dage. Så inden for fem dage kan vi se med en 3 timers nærkighed. Men selvom Rottetfersøgne ser ud til at kuffaslo dødstidspunktet ret præcisst, så er der, hvis nogen skulle være et vivel forskel på mennesker og rottere. Og det åbentlyse, at en rottere er en rottere og et mennesker, så er der mange ting mange af de her småstoffer i de to arter som egentlig er de samme. Så selvom, at vi har lavet et studie i Rottet, så har vi fokuset op på stoffer, vi ved der også fænnes i mennesker for at øge sandsynet for det vi finder i Rottetfersøgne. Men forskel er også at en rottere er ret små, og det er laboratoriet i det, og så de er også fremavlet til at være meget enst. Og der er jo en kæmpe forskel med os mennesker i forhold til højte og drojte og større altså og oprændelse og miljømæssige faktorer, der spiller ind. Hvor rottere har ledet et drøk og lukket beskøttet miljø sammenlin med. Forundersøg om det også går an og avdere et dødstidspunkt på blødprøver fra rottet mennesker, måtte i dermeri en tur udlandes. Jeg har været den tur i Sverige og besøg ret smidiginalverket, som er deres overordnet ret smidigstinskinstitut for hele Sverige, hvor de se mande måde ta prøver fra opduktioner i hele Sverige og en løser der. De har lort til derover og bruge opduktionstater i forskning. Jeg har været en tur i Sverige for at få adgang til det her data. Så vi kan begynde at se på de resultater vi har forholdende og gik på, hvordan vi kan translatere det til en mensklig kontext og se, hvor vigt og bredt vores resultater kan bruge i en mensklig kontext. Og hvad fanden du ud af? Ja, men vi fanden ud af, at mange af de ting vi har se i de rotterne fændes i mennesker som forvendet og de også endr også over tid i mennesker som forvendet. Men slættet ikke lige så drastisk som vi ser i rotterne. Så vi ser mande nød til, kan vi se og have mange flere står for med, når vi skal forsøge at estimere dødstidspunkt for mennesker. Fordi vi er et, som man bare er det mere komplexe i vores genetiske og miljømæssige sammensetning der påvirker os samling med et laboratoriet i trykter låge miljø. Hvis i damerie løkkes mere at kunne færdslo dødstidspunktet hos mennesker mere når jeg er rigtigt ind med de mitoder man allerede kender, ved det kunne blive en vigtig brek i pultsides efterforsningen af, for eksempel drar. Men det vil jo kunne hjælpe med at luge ud i for eksempel antal mistringte, hvis vi kan se med forholdsvis store sikkerhed en afdød på det her tidspunkt. Ja, men hvis vedkomne så har et sikker at alle bige for at være et anden sted på det tidspunkt så kan vi næmmere os sute ud. Og så kan man måske også spore som mere ind på den gerningsmand og så kunne være? Ja, men rigtigt. Men hvor lange udsikter er der til, at i dameries forsning kan hjælpe politiet mere fæstlække en afdød persons dødstidspunkt? Uha, uha, uha, der går nok nogen år i nu. Utfordringen af os, at forholdensvis processerne som vi har egentlig det der op hav, for de indringer vi ser på i de her stoffer. De er meget påvirket, at det miljø afdød findes i, så hvis lide findes under os og det har frost, så processerne er meget langsom. Og hvis vi lide der imod, findes inden deres, for eksempel ikke på et gul med gulvarm, så har der skroet op fra processerne netop, fordi varmen bliver holdt i gang. Så vi kan nok ikke nøjes hælder med bare alav en modell, der kan skære alle år i en kamp. Vi er nok nødt til at de fransier det ud på et tidspunkt. Men hvad tænker du af det om 10 år tror du så, at politiet er en modell? Det kan vi lave op, det kan vi lave op. Vi præser, hvad færd på at finde løsning. Fræder eksperiode er færdig i 27 og til den tid eller kort tid efter, rejner han med, at der har fundet fremtid i metode, der kan fastlo allerede på et blodsbore ret præcis. For håb, når jeg er færdig med pio.de, ved det, hvad noget der kan bruge. Det fede ved at arbejde personer med tode her er det ikke ligesom med det sen, at der skal være en masse test, for vi kan bruge det. Vi kan finde sig bruge, når vi synes det er godt nok, og når politiet synes det er godt nok. Så kan vi fra den ene dag til anden, gå i gang med brute. Så vi skal selvfølgelig tænke, at de her ting med virker det så i praktisk omstændigheder. Og vi vil formengenlig funde nogle som sig forsøgisk cases først, hvor politiet kommer med nogle prøver, hvor de har en ret god idéer, hvor noget er det skat, for de har en video eller de har videner. At tidspunktet, og så skal vi se, kan vi så også, når det kommer fra en virkelig prøve, de nogle nogle når jeg er akte svag. Men det håber vi kan indenfor de næste to til fem år. Du har lytet til podcasten, hvad blodet kan afsløre i serien til et paratmædicin fra Institut for Ratsmædicin Orohus Universitet. I denne episode med virkehedit to PhD studerende fra Exkorpå og Ida Marie Makar Löber og deres vejleder Lektor Kestine Løkkenilsen. Trace Edge er finansieret af myld og fra offer funden og innovations funden. Mitt navn er Jakob Kaelet.