Hukommelse og glemsel

Du lytter til Vigendevisen. Her kommer fire tyvspørgsmål til professoren, Melone Frank. Ja, og i dag skal vi helt enkelt og lige til tale om hukomelse. Det er et af de der er helt grundlæggende af spekter af, hvad det er og hver menneske. Man sier vores rent drinker formers også i, hvem vi er. Men de fleste er et rettoet billedag, hvordan hukomelsen egentlig fungerer. Vi skal høre noget om det meget sin rej med maskineriet, der bestemmer, hvad der bliver lavet og hvad der ikke gør. Og hvorfor er det utrolig vigtigt, ikke at gå huske alt for meget? Velkommen til dig Simon Nørby. Du er konjunkt psykolog og letter ved Danmarks Institut for pedagogik og uddannelse ved vores universitet. Du har skrevet en hel del om aspekter af vores okomelser. Den har mange aspekter. Men først sådan helt kort, hvad har kommet sådan egentlig til for? Grunnlikene har måske trasnældt, der hukomelsen er tilbageskunnet. Man kan sætte sådan noget og så kan man oververre frem tilbage, hvad der foregår i fortiden. Men det der har været til til en af fokus på her de 15-20 år. Det er hukomelsen, jeg virkelig havde noget som vi bruger i vores nuttid til at, hvad skal man sige, hvor der interessjon ved den betyder for en. Så bruger vi jo kommet til at planle i fremtiden. Og taler man om specifiket oplevelse, man husker så her, man typer sig, at sådan nogle oplevelse kan have tre funktioner. Så man taler om at huskens specifikbegivne hedder, ja, man kan hjælpe ind med en selvfølgelse. Og der siger, at man gerne vil bekrafte sig selv i, at man er en god vinn. Så kunne man jo genkalse en episode, hvor man hjælpene ved at flytte. Og det kunne så bestyrke det her med at man har det nænske at man er en god vinn. En anden funktion, man har tal om i forhold til hukomelsen, det er den, at hukomelsen bruger sig selv. Så simpelthen kommer hjem fra en ferie, og det er man så typisk derfram, men det er måske lidt push i usevægning, lige måske sjovt oplevelse, måske var man fanget under en bok, og voldsomt rejnvær og mødt nogle mennesker, havde en sjovt samtid med dem. Så hukomelselder det, at fortælde om at renteringen har en socialfunktion. Og en træde ting og en vigtig ting, som det er huske specifiket oplevelse, helt vores med det er og planliger for sig i fremtiden. Så får man samtidig ud i kastop, og den måske forberede sig på at skrive kastop og sikreskontrollen, det ved at tænke tilbage på at huske sikreskontrollen. Så det du siger i viliden, at huske omkring den er ikke til, nu vende vi at sikreskontrollen er faktisk for på en måde, at se frem, altså planlige. Og det knøder meget an til en overordning i det, men har om hjernen som en fossilse maskin. Og sådan skal hele tiden lave fordusid, så hvordan skal jeg forholde mig her og nu til det der lige kommer om lidt. Men hvad det jeg kommer også til at tænke på, og som hensyn til hukomelse, menneske til hukomelse er en hel del større, og mere altså rige på facetter en dyrs. Hvem man lige frem sige, at vi kan noget helt specielt med vores okomelse? Ja, altså inden ting man har lagt vægt på i forhold til menneske okomelse, altså hver sorts anderthalte dyr. Det er denne her særligt udvikling, vi har til at se, at det man kan har mental tidsreise. Og det betyder, at vi kan forslås tilbage til en situation, som vi har oplevet i forholdtiden, at sægenne det sæmlet kunne være den her mætter man har med nogle venner. Så kan man huske, hvad var det man talte om, hvordan smakten mædden til den her mætter stand og sandsyn tryk. Og sådan den generalstæmmning er, og ligesom være til sted igen, den kan man genopleve. Og det er det man kalder man til et tidsreise, og man kan også sige, at husen nu er oplevet, så det var også det der i forhold til fremtiden hjælp os med at forge sig fremtiden. Eller bygelsen af, at for hvordan det kunne være? Bestemt, og laver sig det, der er vendepass, som man var til mætter hus, næste gammel, man så bliver en vittid. Der var man sikert brug i randringen af, hvordan det var for i gang til at forberede sig på, og ligesom forge sig, at hvordan ville være næste gammel, man er til mætter hus det her. Eller man kan planlæg, det skal i hvert fall ikke være sådan, at vi kommer op og skinnisk ind, så tror jeg lige, vi gør sådan en sådan sådan sådan. Men at det er med at lave sig på, det er med huskondelsen, når man bare bor det i ene år, det er det ikke er over virkelig meget. Den har jo rigtig mange facetter, de vil kæle huskondelsen. Så laver sig med hende til, hvordan er den opbyde, hvordan er den opbyde, hvordan er det nogle typer huskondelser vi har? Det er rigtig, at man taler ikke om hukomst, som en samlede helehed, og sådan hele år, når man så skælder man typisk malen med kortestekomst, så det er med at holde fast på noget information, at veden i måske nogle sekunder eller nogle minutter, fordi man skal bruge det selv eller andet konkret. Så laver sig, man har forberedt beskrivet om, at der er nogle særlige ting, man skal bens afspnes, og så husker man lige som fast på dem i sin hukomst, det er en kort period. Så det er kort varje, men tidser til, at man er også mere langere varje hukomst, eller lang tid så komst, som kan det. Og det er det, hvor man så husker faktisk, holde fast på oplevel, som man har haft generell veden i dag, uger måneder, ordentlig. Er det vildt, at jeg snakke med en hukomstets forske på tidspunkt, som sagde, er det virkeligheden, at det der huskede mere en 20 minutter. Ja. Det er faktisk lang tid, men det er rigtig. Og der skal jeg måske også lige til, at en forforstning, der har man lidt mere stringent, forstået sig kort skomst, som faktisk noget der måske kun varve en usikunder eller minutter. Men offentl om kort skomstet aflægningen, så hende på eftermiddagen, så tæller folk om kort skomstet i forhold til noget de oplædet om formiddagen. Men det er ikke det, man til om en forforforsningen. Men der er også noget under det her med de kortere lange, er det at forskelig strukturer, at typet af hukomstet. For eksempel autobiografisk hukomstet, om sig selv. Men hvad er ellers af typer? Altså, til om man har lang tid til komp, så en opdelning man types laver, det er med den hukomst deres proliggjort, bevist og som også omfatter noget reflektion. Og det er forsempel at huske et faktisk om, hvor nogen er rundt om at bygge et og vim, eller huske vans kv. Det kan også omfatter, hvad skal man sige, at man kan jo redde viden om hverden, den typen kompenset, som man husker. Forsempel hvad er det man gør i sikkerhedskontrollen i en luftarm? Alt den typen kompenset, som jeg laver på starm, det kaller man som altid kompenset. Altså, hukomenset om handler kategorisering af hverden, som hjælper ind med at forstå. Så det er den en typen de klartio komp, som man kalder det af denne bevistesbruglige hukomstet. Sådan en lændetyper, det var inden jeg var inden på, der vi starter med at slakse sammen, som handler om at huske specifiket oplever, som man har haft. Og den er særlig, fordi at den handler om at huske tænkt, der sker et forænd i en besamt sammenhæng. Som igen, tag ved det eksempel med middag, jeg må sætme middag en forgået et besamt sted, måske i lejligheden huske det her vinde på. Og på et bestemt tidspunkt for to år siden. - Er det det man kalder episodisk hukomstet? - Ja, det er præcis. - Hvis man husker som han episodet, hvor der gjorde sørgens sådan her sørget ud? - Det er præcis det man kalder episodisk hukomstet. Og det som en kændt kanætisk forskrej, en del tuldving, har sagt at særlig for episodisk hukomstet. Det er også den her oplevet, at man selv var til stedet, den der begyven hed forgik. - Så man er plandet med dit. - Ja, så det var meget at have med til den her middag. - Hvad skal man sige en anden person, der er deltod eller det ikke en rigtig fortredig person perspektiv. Det er første perspektiv, der er kendt særlinger, fordi er besoveskrantninger. - Så der er noget helt andet og en i meget spørgstår under det præcis dural. - Ja. - Det her med nogle præcis. Man husker, hvor den man gør i landet. Man kan næsten. Det næsten noget, man får nemlig, man har i kortene. - Du husker, at gøre på cykel. Du gør det barn, når du kommer op på den. - Det er en mærkelig ting i virkelsen. - Det er rigtig. - Det er sådan en anden råddel af langtidskommens. - Som det er den her de klarer til usbrugelige bevistekommens. - Og så er det den her anden tauset implisite. - Nån de klarer til uskommens, kalder man det. - Og det er omfærdag til at heller det haldingsprocedyr. - For eksempel, som du siger, det her med at cykle, det er jo ikke noget, vi gør det bare. - Det er en bil, kunne være den eksempel. - Det er bruget kibort og ved præcis for de forskellte testere sider. - Heller ikke noget, man har saltet bevist om. - Og det er sådan en typ tauset kompe, som man taler om. - Der er flere andre. - Man taler os om, at hvis man lærer og skabe en association med en bestemm situation. - Lad sig, man har været indespadet nede af vater, for eksempel. - Og den står ved halvæs, og man bliver nervøs og utet. - og så kan man have denne association med denne eleverieter, eller eleverieter genralt. Og så deropplige frøgt. Den typen afring ville man også typisk på den og denne tausekrompe, som noget, som. - Det er virkelig en det samme som Paulos berømte. - Ja. - Man har en ringer en klokke og så får de med. Efterhånden forbinder de klokken med med og så begynder de savelige vækkerne. - Det er rigtig. - Den typen. - Vi har det som måske lidt andre det, men. - Det er en associativ hukomse, vil man kalde det ikke. - Man også vil sige den typisk ikke, at så bevist eller spålige gør. - Men hvis vi nu går tilbage til de her værsterhed, det er mere. - både som man til skælge. - Det vi kan udtrykke og også, det er besodisk. - Vi husker, vi har i rent dringere om, hvor vi var, hvad vi gjorde, hvor sparnet om, der er der. - Der snakker man i hele tiden om, om gav vi, hvor det er lajret. - Det hele tiden er alt i her, at typen hukomse. - Det er jo meget, hvor fan er de lajret hendet, det er ikke. - Hvis vi nu tar den en rent dring om, man stod en dag og kigget ud af det vinde, - og så vart der hedder noget meget mærkligt nede på gaden. - Så kan man så sige noget om, lige på sidste den her rent dring, som man kan heve op og genkald. - Lærer den et bestemt sted i hjernet? - Det er generellessført, vil nok være, nej. - Det svært dig sige indtil et sådan en typepisodesk renting, vil man også gå om til den, som er den er placeret bestemt sted i hjernet. - Og historisk har det været noget, man har været meget interesseret i. - Der stod der helt tilbage fra førende og altreserne, hvor man arbejdet med råter og ful. - Og man lærtten for simpelthen, og løbe igennem en labyrinth, på en bestemt måde, fin fremt, så noget med der var der stod frem. - Og så nogle af de her mennesker forska samt arbejdet med det her, men de prøver sig at skade den her rådelsjernet, for lige så måsier man, der er et bestemt sted, når vi prøver at skade det her, men så har råd den ikke længere den her rætring. - Og det var faktisk nemlig muligt at finde fremt til det sted i hjernen, man skulle skade sådan så i rætringen for færd. - Det lå ikke et sted, så det er et faktisk ikke et tydelig sted. - Man kan sige, det der handler om at forme nye rætringer, der kan man jo ramme, kan man sige sindtret som hippocampus, for eksempel. - Det er sådan et, hvad som sig en struktur, men sier, den har rigtig meget med hukom, så indlænger gør. - I udtængs kan ligesom igennem den for at komme ind og blive i lajere. - Men så er det det med, hvor fanden bliver det så lajere, det ikke? - I dag er der ideere om, som sige, i rætringer som noget man kalder en grammer. - Ja. - Hvad betyder det? - En grammeren gammel betar anset som spæfford tiverne, og det det ikke er over. - Den fysiske repressentation er en rætring i jernen, det fysiske aftrykter sig, men vi har skat i jernen, når en rætning bliver formet og arbejde holdt. - Der kan man sige, for søge har rent forstetsmæsses, og hendet at bruge localisere af en gram. - Og det er, hvor man har svært ved at localisere en gram til et bestemst i jernen i forhold til den oplevelse, som du skælder. - Men nogen er begønndt og lave meget fænsig for søge, hvor man kan kigge ind i for eksempel over det jernen og få selv at løse op. - Og det simpelthen se, at der får man mange selvom med det her, men måske de selv, der var aktiv på det tidspunkt, hvor er rent drinket blevet læret. - Hvis de altså på samtid bliver aktivet igen, så genkælder man sig den. - Precis. - Og der er denne struktur, som du er en egen, der er så hipokrampus, den er søgehæstet formet struktur, der sidder sådan en med i anden. - Den er ved de fiskige utrolig vigtig i forhold til at forstå nogle episodiske rent drinker frem. - Og det man de fleste vi sige omkring episodiske rent drinker, er de komplexe, og de er omfærdere en samtælder beført med deres bord. - Hvor den der så lokale, de døfte der var i lokale, ens fortoldning af, hvad der forgik. - Og fordi at den er en rent drink, er en hold af så mange aspekter, så er den nede, den er en rent drink, den er fordel i jernen. - Men hipokrampus ser man tidsæmpe sådan et centralte fixpunkt i forhold til at genkælde den her typ i rent drink. - Og hvor man så har den visuiddelige herren, der representer, det synes med sig indtryk. - Man har en andel herren, som representeret, at det er lukt med sig. - Man har en del herren, som representeret de sætning, eller besagt dig i et ting. - Forsteller man så bliver integreret i hipokrampus, som så stander sådan en samlede forstilling eller repostation om det der sker. - Nu du siger dufte, så kommer jeg til at tænke på, at man snakker altså om at lige på sigste duft, den sands er noget af det mest umiddelbart til og fremkald, og også ofte meget stærke erren drængere. - Ja, ja. - Er det rigtigt? - Men det er rigtigt, at så der er nogle sands med sig indtryk, der nogle af den kan få ind i ting på noget meget specifikt, en speciel oplev, så man havde, da man var barn. - Så er man med sin morbr, noget madhundlevet, og der er et eller andet med, at sands er sands med en trøk og bestemte dufte, at de kan få de her rændringer til stødligt frem. - Men det er meget sjovt, fordi det er andet op, altså duft, man kan, jeg synes, man kan sagtens, høre ting eller se ting, hvor det sådan, jeg er det mindre mig om sådan sådan, men man har ikke den der fornemt af, hvor man bliver lige sudt tilbage. - Så sådan, elene er helt specifikt ved dufte og rejndringer. - Altså det man kan forklare dem af, er at de dander en hel unik kontext, som så rigtig reaktiverer nogle ganske bestemte overblivelse, og hvor den duftet måske kun havde været til stedet i lige på sit tension, så man så husker sammen med, man er oplevet sammen med sin morbr. - Men egentlig er det meget sjovt, fordi man kan sige, vi jo ikke et duftstyret dyr på den måde, og man kan forstå det med hun, der er ordentlig snudskraft. - Rådder, hvis man tager en råd i jernet og skiller den ad, så kan vi se, hvordan det er olfaktorisk hverdigheder, deler i jernet, og så det har med duft og gør i jernet. - Ja, meget. - Hun usalt storring, men vi andre har jo ligesom, vi bruger i luftsens til stedet. - Nej, jeg har jo også meget noget, nej, men det er rigtig. - Ja, som et bud ved hver, at de er for de her duftes en ret præcislig, som relativt en bestemte rændring, som man så er jo standt til at finde frem. - Så der er sådan en unik ledetrod i form af denne her duft, som kopler sig til den oplevet, som man har haft, og så kan forrændringen frem. - Men laver sig til at kigge på det her med rændringer som sådan, vi nu taler om, at hvordan de laver det ved, vi måske ikke frøgde meget om, men de er værfald meget distribueret ud i jernet og så. - I jernet, og så skal de ligesom både ind, gennem den her bokampus og ud igen, gennem bokampus, når man gennemkaler sig. - Men i rændringer som sådan, og det har man måske en funnemmelse af, at det er så nogle meget faste større, så jeg må have brum, så sidder den faste. - Ja. - Det var sådan det var, men det er jo i virkeligheden, at rændringer er jo at work in progress, de er ene sauvheltid, men. - Bestemt, og jeg tror, at jeg er helt ret i, at måske en typisk forståelse af, hvordan i rændringsposses fungerer, går på, at man genn afspæller det man har bledet. - Lidt ligesom, hvis man optar en film, hvis det er smart for en. - Og der må man sige, at den store indedet plan, hvor gømsfor os, er det ikke den måde, hvor os høgge om, man se fungerer på. - Det er, at os høske, det er ikke en eksakt reproduktion i forhold til der forggegge sindtid, vil man næsten til sige en form for rekonstruktion. - Og rekonstruktion, det kan man forstå på forskellige måder, men hvis man lige så falder det her med vi tal om, at rændring baserer på, at man samler information forskellige steder fra hjernen og kombinerer den på ny vergaver. - Så er der muligheden for, at nogle af de her delet kan blizzet forkert sammen. - Og det vil sige, der kan fremkommet en indedet rændring, en rekonstrujet indedet rændring. - Det er en måde at forstå det på. En anden måde at forstå det på, at taler man om, at os skal opleve så fiskere at lide. - Så gør man det modgænspunkt, den aktuede situation man er i. - Og lærer sig nu, at man er partihopper. Vi har nogle af de her folketingspolitiker, som skifterpartiet og der er måske en dag, der går fra et gørst til god på venstrefløjen. - Og så skifter sig herfølge. Der vil man måske for udfordringer med at forklare over for sig selv, og for andre mennesker, at man kan indtre, hvad skal man sige, holdningen til samfundet og hvad man bør gør, som politiker i så stågret. - Og det man så kunne gøre, at ren hukomtesesmæssigt, udmåskeger bevistomte, men det man gør, at ren hukomtesmæss, det var, at man nede to-nede nogle af de her venstreven tid, sagde man kæmpede for, og hvor meget man troede på dem, når man husker på dem. - Og man så, hvad skal man sige, forhuse jer med jer på de her sagde, der er mere kartæske for at for den nye partihopmanne med i. - Det er det, du sier det, at det lægger jo op til, at den kontext, men herender frem i, at det påvirker, hvor man faktisk ser den herendering. - Ja, ja, bestemt. Det er et enorm stort forskningsområdet, og i virkeligheden etter har været i gang. - en 1930-vændelse af en kændt pokomsforskaldad af Frederik Bartlett. Han starter med at studere, hvordan mennesker er rent der er historier. Han præsentere sig en engelskæft forsøgspersoner for nogle fremder, at det er en indienskæhistorier. De her mennesker bliver så bedre om og genkalde de her historier efter stuktid. Det som handler op sig ved, men det er de laver på detaljer i renteringen af de her historier. På en måde er renteringen til at passe bedre med den kulturale værdensforståelse de har. Så en kokrain for en af de her historier er, at der er en indiener, der bliver skutt med en pil. Så kommer der noget sortede i måden. Det bliver så farlig, at de her engelskæft forsøgspersoner, som er der kommer komplodet i måden. Det virker man tult for det, man forslæser det. Der er lidt mange eksempel på, at folk ender på i renteringen, så de kommer til at mosefar, de værdiere, den situationen. Men er det ikke også derfor, hvorfor forståelse man er et nærdil syggetående af p.v. Nu skal vi rekonstruere din fortælling om der selv, fordi så får du det bedre. Så kommer det virkelig den end at arbejde med de følge, som i renteringen har lavet open om. Hje med, men for tolv, om man er det. Man kan også sige for at sætningen for, at det er jo højde muligt af de her renteringer af flexibler, at de kan ender. Det betyder for simpelthen, at der er vise aspekter af en oplevelse, man kan betone mere, for se, de bruste aspekter. Og så kan man prøve at arbejde med en nækativ aspekter af en oplevelse, man har. Jeg vil jo sige, at grund til det, hvor højdet kan laas køre, det er for de, at renteringer ikke er fulkomstabilet. De har mulighed for at indræser, de kan be mere lidt tilgængelige, de kan have svære ved at være tilgængelige, eller deres indhold kan indræser. For de hver gang de kommer op, at vi har dem op i arbejdshoekommelsen. Hvis vi tager dem op og så kigger vi på, at man er på en mod, der har dem i hudet, så er de netop, man sier følser om. I en underlig, jeg ser en lidt bevårende tilstander, så kan de faktisk lave dem. Man kan også, som du sier, hvordan glemme noget og huske noget andet prøfentialt. Jeg tager et forstøk til sådan med en nok omles forskere, der hedder Maria Wimper. Hun har lavet nogle forsøg, og funder ud af, at det hedder typisk ved, at genkaldes noget. Hvis man genkæler noget mange gang, det kunne være inden der renteringen for sin barn, der må være den, der er. Så ofte så sker der det, at så glemmer man faktisk noget andet, der har gør med samme kontext. Og derfor, at hun siger i men politiintervjuks, skal ofte laves på en bestemm mod, så den er ikke, hvis hun sier spørg for til det samme, det samme på samme mod igen. Så bliver de ved med at genkælse det samme og glemmer et mål i andet, der har med den samme kontext. Lige definoment du beskriver, er, at det er man ofte, eller typisk, eller hendlingsframkald glæmsel. Og det fuldstænder rigtig, at hvis man konstant og repeterer nogle bestemte af spektere en oplev, eller en historie, I m.sag viser tæller i forstøg, at man glæmer, hvad skal man sier relateret ting i den her fortælling. Og det betyder jo netop, som du indpå, at hvis man har en politiintervju, hvor der er en formådning om, at der sker et nyt ganske bestemt som politipersonen har. I m.sag kan bestemte dele renteringen bestyrke og andre relaterede dele renteringen, men de bliver så svækket tilesfrande. Og det sammen kan forgo i forbindelse med, hvad skal man sige, diskussioner af offentlige begyndigheder, hvor de sammen af spektere af en session bliver bjergendtet og så andre relaterede dele af den oplev, som de bliver simpelthen glæms. Men det mener mig om, lad os gå fra, at huske til en forstning som faktisk er kommet op af inden for de sinds til, hvor det hukrømtes forstningen har bevedet så i retning af. Og hvad det interesser sig for, hvor den vil glæmer, fordi det sidder ud til at være rigtig, rigtig vigtigt. Man har jo liksom fokuset på, at hvordan husker vi, og hvordan holder vi fast i så meget som muligt, fordi det er jo det, man har gået fra det ved vi gerne, og hvordan husk så meget som muligt. Men den her drejningen i retningen af glæms, forstning, hvorfor kommer den? Ja, hvorfor kommer den? Det er jo fokusene ret i, at det som de fleste mennesker vi tænker om kan glæms. Det er et træls i at tage af en et afldagsfemtomien. Man glæmer, eller når man har lægst i en lærerbo, man glæmer en aftale, man glæmer aspekteren af bliv, som man har haft. Og det er helt sikker, at glæms, det kan være problematisk, og det er et afldagen. Men i de sidste tige år måske i ser, til 15 år måske, har der været sådan en tilsænde fokus på, at det kunne også være, at glæms kan have en positiv funktion. Og inden et ting, man har tid og spåndt i, det er, at der ikke er nogle særlig mennesker, som har eksepte noget god god kompensen. - Jusker seppel hende alt. - Ja, og det er oplevelse for deres ad liv, hvor nogle af de her mennesker, jeg men de kan huske, hvad eneste dag i de sidste tige, tive måske, tredje år. - Man kan simpelthen give en datur, og så ser det. - Ja, man var jo jeg stod op, plunk, vare og sikster, så gæmmen måer med og så, så kan de fortælle, hvad der er, hvad der er, hvad er nødheder. - Og de kan fortælle, hvad de spiser til morgen med, og de kan fortælle, hvad de møddes med, sådan nogle ting. Men det der er så samtidig af, at påfællen i forhold til nogle af de her mennesker, det er, at de har sverdt vælge som og sorterer deres regneringer. Og de konstantlig som genoplæger meget specifikere oplevelse, de har forholdtet en samtid med at de har svært ved ting generellt. - De føler sig faktisk besværede af det her. - Ja, de har svært ved at tænke generellt af abstract. - Man kunne sige, de har svært ved at se skorven for bare 3. - Og det tøder jo på, at det her med at huske meget til saliet fra sin fortid, det er ikke nedevendt det viste bedste, hvis man skal have sin okomst. - Det fungerer i hvert fald. - Ja. - Man kunne også sige det på en måde, at hvis man gik at huske på, alle de specifikere gange man havde været supermarkede, hvad man havde. - Hvordan det havde sæt ud, hvad man havde købt ind, hvordan det havde føltes. - Man skulle et supermarket igen og huske det på alle de specifikere besværede, så ville det ikke genommening. - Det er man typisk at få huske det sådan en general oplevelse, jeg må vil det sige at gå et supermarket. - Det er du inden på her, det vil vildtiden, at man tal om, at glæmsel. - Et sond niveau er helt naturlig glæmsel, som sker hele tiden, det er faktisk vigtigt for vores tænning. - Den måde vi, hvorfor skulle vi sige, at få et kunne tænke ordentligt, for ikke at få informations overload. - Præcis. - Ja, jeg vil jo sige, at de forhold til tænning og brætsføst, det man kalder kognition, at der er glæmsel en utrolig vigtig sorteringsfunktion, hvor man kan frasuge til at ligge gølde information, fejlagtig information, tænkt der er ikke betydder noget. - Det kunne forsample handler om, at hvis man har lavet nyt password, på en bestemm computer, - - men så er det så huske det der om det. - Og det første, og det første. - Ja, præcis. Så hvorfor skal man huske præcis den computer og den situation, hvor man sidder danet i her nyt password. - Det giver jeg ikke rigtig nogen mening. - Og der er mange af sådan nogle, hvad skal man sige sådan, at det bliver jo så smært ved supermarked, - - hvor de her enkelt specifiket ting, der forgik, men de ikke er relevante hus på. - Det er det virkelig en handler om, for jernen, hvis vi igen er tilbage til hvad skal jernen kunne, - - men den skal blænne andet mønster genkænde. - Ja. - Det er jo hvad det hedder Q4-SI og plandecker, og så er det sådan, og det kan den faktisk best ikke på baggrund af ufattelige mange det til i heret er rent drinker. - Men på baggrund af, at man husker noget, og så man husker til streklig til, at man godt ved er i supermarked opfører man sådan nogle lov, - - og det er sådan her, man gør og så videre. - Ja, at den forforstnings- og tale er man om, men det er noget, der man kan la skigme at ta i hukomsten. - Og det er nogle mentale og psykologiske struktur, og som repräsenterer en typisk begivenhed, eller så. - Så man kunne denne skige med for simpelthen, at det her med at være i gennemsikreskontrollet lufthavn eller det er at være på en restaurang, - - hvad forgårder typisk eller det er at være i supermarkedet. - Alt i her ting er sådan nogle generelle, hvad skal man sige skimatellere repräsentationer, - - som er grov på en anden måde i deres måde, og forholds sige hverden på, - - men som ofte er til streklig til at få hverden til at fungera. - Der er også nogle stutter, der tyder på, at hjemme en kreativitet. - Ja. - Er virkelig et det træus bedre, hvis man ikke husker alt for noget anser, og husker alt for meget. - Så mennesker med doldhjokomst kan faktisk være udmærkt. - Det er faktisk ikke. - Ja, og det er jo lidt et sætter. - Det er et skigt faktisk, kan man sige. - Men det kan handle lidt om at kreativitet på en anden måde omfatter og gå udenforgranserne og gøre noget nyt. - Jeg vil gerne sige, at jo mindbørn husker på en anden måde, jo mere fri er du måske i. - Ja, det kan man sige, det kan man sige, at man kan sige, at jo precise, jo mere fri rum eller råd rum har du til at prøve ting af, - - at tænke overver for skæl i muligheder. - Ja. - Og omvendt hvis du har meget spesifik fixering på nogle bestemte randringer, - - som afspaldet er på stiblet mod løs problemer. Har du svært vel i såmre lysende op og være kreativ? Det er fuldstændig rigtigt at fartes gørs. Der er nogle undersøgsel som tider på folk, der er god til at glæme aktivt, at de er mere kreativ. En deres forstning, der er underbygget, er det du siger. En anden ting, det er, hvad man siger udtyr, at være vigtigt for at det her med, at vi automatisk glæmer en hel del, ved eneste dag. Det er jo, at man må se, hvor man skal se, man bliver sådan se, man bliver glæder af og glæme. Man kan jo se, om det er bare, at jeg tænker, hvis man gik og husket alle de fornærmelser. Men for alle de, du ved, hvorfor glæmer en eller siger noget, man ikke bøder så om, eller et eller andet. Man har det meget bedre også meget, om man skal huske osældre meget. Ja, ja. Bestemt. Man kan sige, at den forstætning for at püldt knappen virker, i virkeligheden, at man kan glæme. Og også nogle oplæg os, som forstemple, der er en der rober, en i trafikken, en kollega, der kommer med en trælskommentar, og med en arbejdsopgøn, man har lavet på jobbet, at. Man fikker en dørlehå i hovedet, eller den slags ting. Vi lige sige, at jeg er fællige en forvegig krain faktisk, så den en messen, jeg beskædet for en fastlyder, som så jeg har fandt modtifres med det seneste program, og så er det jo øjdet med en dårlighås. Men jeg er det husk at nu, men jeg er sænker på, jeg glæbt om en halv tim. Det arbejder jeg ved at være fællet på. Jo, og nu du nødret det, eksempel, så kommer man sige, det er jo helt rigtig præsentivt for den samlet podcast rejke. Der vil jeg jo sige, det vil jeg jo være ret. Det vil ikke frem med sigerlig meget, og også en selektivt fokusere på de specifikte en oplevelse. Udefordringen kan sørge, at den ikke er tivje oplevelse, så noget, vi tænter til at faktisk forelsvis godt. Jeg mennesker, at altid om en akativt i bejelse, at vi bidder fast i en akativtyn. Ja. Det kan jo repräsentere far og det er vigtigt, om jeg vil ujdsynne ja kontext, at man kan styr ud, om det ikke er godt. Men hvis vi tager snakker om det her med glæmssel, det ser jo også ud, som mennesker med axledelse. For eksempel. I men de har fast de glæmer mennesker, at vi andre. Ja, men det er rigtig. Hvis man starter med en raske vel fungerende mennesker, så er det generellt for, at de husker dervlse mange postiv-opplere, som næketyver opløsere. Inforklaring på det kan oplagt være det her med, at man opslører. Obliv, hvor man tænker, man færder skott til pass. Men endenforklaring kan jo være det her med, at man sælg til glæmer næketyveropplere. Det er en del, der faktisk er meget forresting, der viser raske mennesker tænder til. De glæmer lidt flere næketyveropplere, som postiv-opplere. Men det man kan se i tilfælde, hvor folk har angst eller depression. Det er, at de har rigtig sfert ved, at skubt de her næketyveropplere, så væk. Og faktisk glæmer dem. Det man jo så kunne tale om, det er måske de her meget fremtredende og en storming, den næketyverandne kan med til veliholde, de cykelske udfordringer de har. Det måske egentlig særligt letter forklare i forhold til depression. Det depression er kendtere, når man kalder rummenation. Det her, man bliver ved med at groble og etlændede næketyv, der kan vanske de fortidede. Måske lige, for at man skal sorge, har svært vel i sigere og stoppe den næketyve tankestrom. Det er meget kendtere for depression. I bund og grund kunne man sige, at man har svært ved at slåke for den tankerakker i virkeligheden, når svært ved at skubbe en næketyvejrendring væk. Det bliver det interessant, hvor den styrer med glæpsel. Det er udsømme automatisk glæpselsmecanism, der kører, og man har taget om, at mulvits under søn, se udsømme, at der er nogen, i rændringer, der konsuliderer sig. Når man lærer i landet, så er det faktisk ret godt og sålige efter. Men natisøvn har også noget gør, men der bliver ryd ud. Der kører grundhysteren, så kan vi ryd ud i all det, der sker i dag. Så er vi klar, igen i morgen. Men så er det også interessant at udfordre det tale om, hvis der nu er noget med en meget gerne vel huske. Et andet meget gerne vil glæme. Kan der virkelig nød til, at der sørger, at noget bliver rindt og glæmt? Ja, det gør vi meget af, hvis i forhold til, at de kanismer, der er med til, at styrke er rindt. Det er klart, at det er noget, som mange mennesker har haft en interesser i. I forhold til at gå på stuet, i forhold til, og blive bedre til at huske aftaler. Der er sådan nogle, hvad skal man sige, at præntesibre, som man typisk taler om, er vigtigt i forhold til at skabe en god lang tid. Et præntesib går på, at hvis man skal huske noget, hvis man venner og drejer det og tænker implikationer igennem, hvad det betyder for en selv, for at se, hvis man går på stuet, der skal lære om fatte dem. Men så kunne man forslæser, hvordan det vil være selv og være fatte. Hvad vil det omhænligt, vilke afsav, vil man have, hvordan vil altermændske opløbe en, også er vedet. Så det er ligesom at tænke ting igennem dybt, det er lavet det man kalder dybbejrebrætning. Det er noget, der er helt grundlægne styrker ind til rindt. Det er bedre en bar, at vi skal til, at vi skal huske den her ræl. Det kunne være en lignering eller noget, man skulle sammenhænge. Ja, men hvis man får husken, er det bedre og lavet et mål i kontext udner. Og tænke sig ind i den. I virkeligheden vil se, at begge de ting kan være rigtig god, fordi der er noget forstinsom, som kom frem i midten af noldnerne, og som, hvor man fandt frem til, at det er selvtæstet sig. Hvis man har lægst noget i en lærerbård, eller en historie, eller se den film, og så tæstet sin rænding af det ved at prøve aktivt og hører sig, det man skal lære. Det er faktisk en så dækles effektiv langsmeganismet. Det er noget, hvor man typisk vil bedre i stand til at huske, hvis man forsempa godt tilbage sin lærerbård, så gænt lige sig at kapille. Der kan man i virkeligheden sige, at de to ting som vi taler om, at det her med at vinder, drejene, man skal lære og så det er lidt som overhøv os selv. Det er en rigtig god metoderiske, at det skal i lanskom. Så vil jeg også, måske, nævne et tredjeprincipe, som også er meget velbekraftet. Det går på, at hvis man skal lære hus på noget og længere sikte dem, så er det en rigtig god idé. Man har mange små træninger eller stul påbage. Så laver sig, man har timer til og skulle lære sorte til en eksempel. Det kan godt være, at hvis man bruger hele dagen lige for, at man skal til lære sikker, men så gør man klar eksempel. Men i forhold til langsedsødbytet, så vil det være, hvis man har en uge, at man læser halvanden team hver dag. - Og på den måde, så vil man. - Men det er jo det her med gentelte. - Ja, det kan man se. - Gentelte, så bedrefter skrive det over og skrive det over igen. Og gøre det mere solit på en anden måde. Jeg tror, jeg har en intuitiv forståelse af, at den måde, der er bæster lærer på. Og jeg tror, det kan være lidt at få klar i forhold til ting, hvor det er vigtigt, man lærer det rigtig godt, som forseble kører bil eller lærer døkket. Der kan man sige, at der er en bisk, hvorfor det kan gå grulig galt. De fleste mennesker, vil jeg også tænke, at jeg månke kan få et døk og sætte det på tre dage. Man kan lære kører bil, løbe noget for ure. Men vil man virkelig følge siger, døkker eller belist, hvis man lader sådan kompommer i kurser eller vil man følge siger, døkker eller belist, hvis man bruger lidt halvård. Og trænser, jeg tror, de fleste vil tænke, jeg måske månke meget god mening faktisk, at det halvård ikke er det det bedste. Vi ser noget, men meget gerne ved glæme. Ja. Kan man gøre det? Ja, men det kan man godt. Der er en, hvad skal man sige, en mængte forskning, der er døkket frem siden med den, er noget, den er i sær, hvor en engens forskere, der hedder Michael Andersson, han har undersøgt, det, som man kaller, aktiv glæmsl. Og aktiv glæmsl er det, at man måske bliver mindet om en anden trælsdiskussion, man har haft med en vend, når man møder ham næste gang. Sæensediskussion, men der kan det være etterne om mødes og så husk på denne her diskussion, man havde det ikke sådan befolknerne for, og være sammen. Det, som Michael Andersson og andre forsker har visst, er, hvis man, når man bliver mindet om en træls, eller en uboelige regn, der ikke prøver at skubbe den væk og gør det ikke ind til en gang. Im sefærde faktisk ikke glæmsl på længere sigt. Så aktivt, men siger jeg vel ikke tænkt på det. Kigge en sted hend, gør noget ud. Ja, man kan også prøve at de står her selv, men i ud afspunktet i den sige forsøg, som man har lavet det her. Vi har en mindelame regnering og så prøver man skubbe nu ud af pf. - og det virker faktisk. Simmer, når vi lige præcis er, tror jeg, jeg ved lidt meget på sin. Ja. Og så vil jeg se, at tak for at du kommer. Ja, sidst så. Og du er jo stadig ved konjunktionsykolog og legter ved Danmarksinstitut for Patrick Bik og uddannelse på Oosumilitet. Ja. Og vi var i dag i producere bæreget næsen. Jeg er heller unge Frank. På genhør.