HjerneRo: Derfor spreder dårlig energi sig som en virus på din arbejdsplads | Mads Hyldig

Velkommen tilbage til kulturkompasset og i dag har vi en spændende gæst, som vi har glædet os rigtig meget til at have i studiet her. Inden vi går ikke engang skal jeg vil i høre min nedeværende kristien. Er du klar i dag? Ja, jeg er så klar. Jeg har glædet mig rigtig meget til at få skætte på søde af. For det er nogle rigtig mange spændende emner, og vi vil ikke tå mig mod meget deres end, og vi vil udændre kosjes i hvert års ting og nørde os psykologi. Og den er gæsteret om en nogen i Danmark, som vil jeg snakke om lidt opdeende med. Lige præcis. Så, men det ved jeg bare, siger velkommen til dig, masse hylde. Du er psykologi, og med dig er jernurur, og så kendt som en gang. Og ud og det er så du får fatter til boen jernurur, og så du krist ved tager han. Det er jo en spændende kombi, hvor man siger at forskellige titler, kodyk ting, der er så lidt flere uger på, det er meget masse. Jo, og tak, tak fordi jeg må være her. Sæmper jeg kan leve op til den finne beskrevelse. Ja, men masse er jo mange ting, for eksempel også far, men nu vil vi snakke lidt mere arbejdsmæssigt, så har jeg bare kun i forstået. En oplevelse, som det var, der jeg blev interesseret i psykologi, og i særligt en specifik græn af psykologi, nemlig det her med bare sådan tanker betyder, for hvordan vi går her. Ja, på det stedspunkt, der var jeg op til min udsændelse, faktisk ret presset. Jeg havde det jo en dårligt. Jeg havde sådan begyndt at få alle muligt sådan nogle mærkelig symptomer i min krop, for eksempel også en klassiske jerte banken og tænk stressaktige tænk. Men også en fysisk lump i halsen, der var meget ubehaget, hvor jeg også troede, at jeg var fejlen eller noget og kunne glæde, hvad kan det være og alle muligt. Jeg fandt simpelthen ud af, at det er spændt så meget op, at halsen kan føles muligt af en fysisk lump. Og min problem, det var, at jeg havde skulle tvært på det tidspunkt, og man særds at få den her forståelse til, at man tog udsændes og forvalgte det. Og det kan jeg mærke, når jeg skal bekymme mig, når jeg bare arbejde, så bekymmer jeg om dem, der hjem og med dem, og det er jo sætteskap, det her og det ender sig så for mig, fordi man skal ikke gerne sende en mental-trænings-forløb op til udsændelsen. Og jeg var på tidspunkt halt, men sådan en af de, der er kogtis og nok så meget sagt med den struktør, hvor jeg fortæller ham, hvor der egentlig har det, og der var ingen der viste. Jeg var der var en, der viste min kollega, men jeg var meget, det var meget tebo for mig, det her. Og jeg fortæller ham omkring det her med, alle det, der fylde i min hoved og blabla, blabla, blabla i sådan en lang liste af bekymringer, hvor han bare på tidspunkt siden, hvor forstået vil ikke bare mellem til at tænke på det så. Og det var sådan en rimelig prog kærende for mig, fordi han forstår mig slæt ikke de faktisk sur for den samtale. Men kun så er der glemme, at jeg begynder reflettere over det og så, at hjem, hvor når har du den klump i halsen vass, hvor når jeg mærker det, alle de her mærkelig tinget i den komm. Det er noget, jeg totaler op med derhåede hver gang, når jeg er til stedet, da hjem, sammen med min dervarn kæreste, for eksempel, og bare er i det, så er der ikke noget. Når jeg er på skydbanen og bare i det, så er der ikke noget. Og det skal blive som sådan en terrasse, som långstår det short, gjort af efter min udsændelse af, der kommer hjem. Alt hurtigt af efter sig op og begynder at støtte af solgægen. Så det er ligesom en vej ind i all det der. Det er jo vildt interessant. Inden vi gik i gang her studiet, der deler med dig, at jeg har været et mese kognisiv forløb, som også har været ret og end åbnet for mig, hvor netop. Altså det her med folk sig, hvorfor tænker du, hvor holder du bare op med at tænke på det? Det der overbarer. Det er jo ikke så nemt, så men på en måde er det alive eller ikke, fordi den frihede, det giver. Og få den afro i sikret hovedet, det er jo, altså det kan du ikke sende prise på. Nej, det er jo fuldstændig ud, det er lidt fuldstændigt. Og det er jo også en af grundene til, vi synes, du var rigtig interessant at have ind, fordi du arbejder med at gøre noget. Og det gør du og primært udvirksomheder til leder og i samarbejde med deres teams. Hej, i vores podcast, så starte vi altså med at spørge mær og kultur. Og det kunne jeg også godt tænke, hvor start der med dig, inden vi bliver også lidt nede igen. Hvad er det, så du gør udvirksomheder, og hvordan kan vi måske alle samplige klover på, hvad er hjærno? Ja, det var godt spørgsmål. Og jeg laver lige så godt, kunne tænke mig også, at stille jeg. Men hvis du spørger mig, det gør jeg jo. Så er kultur, i gode så en bar, det vi gør, og det vi ikke gør, det vi sier, det vi ikke sier, som bliver til en masse handlinger og mønster, der har det med igen til at selv over tid. Og så kalder vi det for kultur. Så for mig der kultur i høj graden noget affærd, eller ikke affærd. Så siger jeg det selv på det. Ja, det er jo egentlig også sådan, at tæt på den definition vi har her. Hvad har jeg? Ja, men på et tidspunkt spørgskræst er det mig. Jeg fik det ved nogen lund definerede, som netop noget med de her, både skrevne og særlig uskrevne rejler. Vi har sammen, som vi også lyder lidt til noget affærd, den handling vi har sammen. Og så noget, der jeg har lagt mig til, når vi spørger alt, hvor skæst omkring det, er de gør som med fingerne, de prøver sådan noget mærk på det. Og det er jo virkeligheden ret godt tæn for, at det er det, der ud definerer bare, som på en eller anden måde omgiv os både bevist og bevist. Men Christian, hvad er din definition på kultur? Ja, siden er super simpelthen lidt en sted. Det er også, det er alle valg og uskrevne regler. Vi har, om det er en gruppe i samfund, hvor det var. Så er det reglerne, så er det alle reglerne, både de skrevne og de uskrevne. Og det er det, hvor det er rigtig spændende. Vi har også begyndt afgået dem, så er vi gørne, at det kunne se, hvad kulturne er. Og det er den korte version, jeg tror, jeg var hold mig selv. Ja, fordi det er jo igen, kultur og dejlige flere offentlige begreter. Fordi det er nættervandet, der er virkeligheden brug for at blive konkreteret. Ja, og det er jo meget, det er så forskellige for gruppe til gruppe og land til land. Samfund til samfund og superspændende. Men, der kommer jeg så sige, i forhold til den med kultur, ved virksomheder. Vores lærer med registrivelse, og der er tænke mylder. Der er en masse, at det er et lejens og alt muligt, der fylder, og der er jo syge med alle stresssygmællinger, den er derude, og depressioner, og så er vi der, og så er vi der. Der er jo ikke noget, man snakker kom efter nu. Det gør jo ikke noget godt for kulturne. Men hvor kommer nogle af alle de ting her fra? Jeg sænker på, der noget, der er de sagt, der bidder mere fast, og der er en andet. Men noget, alt det jeg arbejder med, så tænker jeg det noget, jeg har været meget fokus på. En, der bruger, og er det forebygge helt sækket. Og en af de ting, vi ofte taler om hos os, det er jernet ro, og noget vi giver til hinanden. Og så jernet kære os, som er vores modpol, er også noget giver til hinanden. Så vi har værket sådan, hvis vi forstæller jer 3. Skjerkler, du har en skjerkling i midten, skjerklede ud over den, og så sidst en skjerkling. Der har været det faktisk, med du har jernet ro, i midten. Og så har du jernet rolig tim, og i jernet rolig kultur. Så det er sådan noget, vi arbejder med, når jeg har jernet ro, hvis du har smitteret det. I seriøst så kommer ikke med en ikke kun, men i seriøst, hvis du kommer forledet sådan, for eksempel. Og så bliver det til en affærd, der er smitter af i timet, og så sidst virer til den kulturdireler vi har. Så der er store forskellige for, hvordan en tim og håndtere en specifikt situation, alle efterhavligen kultur, de for eksempel har. Og moden de håndtere det på er ikke helt ligegyligt i forhold til, hvordan moden vi har hente til det på provjekers, og for eksempel skabe unibindisk dræss. Og så et godt eksempel der, når der sker noget træls på en arbejdsplads i midt tim, og hvor noget godt er det, når jeg har været stavlet. Altså der sker jo alle selv, end det kan være den regnerne, der siger i at syge. Det kan være man får en ufer, og se et opgørent forhøjre. Nogle begonnen er en fejl, end en navel i det træls. moden vi reger på, kan nogen gange være, at vi bare begynder at mækere bekømere som det samme. Og det starter typisk måske ved den enkelt det går ud over, som så siger egentlig bare sine bekømringer høj, der man kan bekømere sig op på to måde, end en i hudet eller ved moden, når vi tænker os når vi taler. Og når jeg så deler noget, så kan det være du krig på det sig. Ja, det er også træls, at den er navelingen. Og det er en tredje, der kommer ind og siger. Det er faktisk tredje gange, at de nu gør det. Og lige så er vi fanget sådan en echo-kammer af frustrationer og bekømringer. Og noget, man ved med sikkerhed, et psykologien. Og det er jo få ting, man gør det. Men det er at det her begreje bromen i afing, som bare betyder, jeg er gruppler og bekømmer mig. Lidt for meget. Altså hele i sændsten er vores første borg, vi skal have jernurur. Det ved vi, det øger risikund, først og forstår særkens af depression. Men det gør det også når jeg gør det samme og andre. Jeg havde på tidspunkt et projekt. Det er jo lidt noget andet, men vi lavede noget forskning i samarbejl med Odense Universitetsors betalber, som skuhtes nogle, de redskap blive arbejdet med på en gruppe, der hedder kræft overlevere med psykisk scenenfølgeligere. Det er det. Så det er, at se mennesker, der har haft kræft, de har ikke kræft mere, men de har overledet min, de laver ikke. Fordi, at de gruppler rigtig meget spikulerer meget over vandet, hvis det kommer igen og sådan der ikke noget der. Det vende de vis, tyder på det. Og det var en kvinde på det, som det sagde til mig. Jeg har ikke problemet med min egen tanker. Den synes jeg, jeg har fået styr på. Det har jeg problemet med nu. Det er min familjestanker. Det er simpelthen, at hver gang er der kommet, for eksempel hun skulle stadig til skandringen. Når den er andet så, så begyndte hen familie og meker gruppene og meker bekømere sig. Og så blev hun faktisk suge ned i det. Helt tilbage til den angst, som hun har arbejdet, så hodt på slib af stedet og slib af med. Og det er et godt eksempel på, vi så håller hen af en fast i den der frøgt. Og det samme sker på arbejdspladset, samme sker i parforhold og alle muligt steder, når vi samler i en gruppe. Og med tiden, så kan det bare bli en del af kulturen. Det ser jeg, hvad for loftet er, så hver gang der andre begyndte frejler. Så skal vi lige bruge en halv tim på, så det er fast i hvor frukter bekymmer dig der. Hvis hvis man kan have nogen der har en all kultur, der andre kinder, det er forstrande, men hvad gør vi? Ja, det kunne jeg godt tænke. - og vi så gik lidt ind i, hvis jeg sidder som leder, hvad kan jeg så gøre? Jeg har en team måske i dag og går så lidt. Nu bruger jeg det over, som jeg også bruger besis i snabbing. Så måske lige som gør, at det bliver sådan en kollektiv ruminering. Så jeg sidder som leder, hvad gør jeg i? Det første jeg synes, man skal overveje og stoppe med, fordi det ser ofte skede. Det er man brændsluk at være gange. Så hver gang er deri landet, så kommer man som leder ind i sikre hånd. Det samme sker, at det går der ufattlig meget tid med. Jeg møder rigtig mange leder, der virkeligt beskører sig selv som slags mentalespan. Der bare får funstationer i hoved og gå hjem og hun grader fra i mobilen, og jeg nærmest månedligt hører jeg folk sig. Jeg overvejer, om jeg skal være leder på grund af det her problem bliver så stort. Der må vi kompoderere, okay, måden vi gøre det på nu er brændsluk, hvad gange vi er ikke. Lad os tænke noget nyt først og fremst. Det jeg ser, vi er gælderbes, det er først at have, finde ud af, hvor er det i sær, det her det sker. Det er nogle anden navnige ordentføjl. Det er noget, vi får en hast opgave, det er noget, der syg. Det finerer og konkretiserer, hvad der er, for man er sær. En kald til møde, funsamsel om, jeg har lagt mærke til det her. Jeg har en, og så var helt oprigt, jeg har en følse, når det sker. Jeg kan mærke, jeg er præd, bare sige, hvad man har det. Min polstier, jeg kan mærke, kommer i donge hun mørre. Jeg har det i min følse, jeg har det på samme måde. Hvad tænker I om det? I min verden, der har jeg svaret, at vi kan unger et andre nogen sin lavendføjl igen. Så det ser ikke som løsning. Jeg vil gerne høre, om vi tænker det, glæsker. Men jeg ser det ikke så mellem løsning. Hvad gør vi for, at vi bedre kan hente til at denne situation, når vi så står ind? Hvad er der rigtig sige, at det er noget med noget, det her med hjernet ruk, så i forhold, så det her. Når du brændslugning, hvis vi konstant er sæt som brændslugning, så er derude. Hvad definitionen egentlig brændt i gang, hvor vi gør, at det muligeres ind i hovedet. Det kan jo ikke være problem, hvis vi skal tage sig i. Men i præntivet så ind, at det man skal være og mærksom på egentlig, for den rigtig er vi egentlig på netop et problem. Så i vores reaktion er det en brændslugning, vi går ind og gør, eller er det en mere mildere reaktion, som ekskaber, hvad hedder de hjernet kære os i alle de andre. Er det nogle løn, det du siger? Det er det også, at man laver en plan for, når det her sker, hvad vi så. Hmm, fordi det er noget, der man også nu er ved at jo også er vælgelig en tid i allfærd, så noget, der virker alle bæst, der er unget om man har en plan. Så der er nu faktisk langt kløft, for eksempel med dem sætningen, jeg tror, skal jeg aldrig begynne at løbe til mig kommets sted. Det er der mange grønne til med en af grunden til at blande andet, at vi ikke laver en plan, hvor langt ud det kan løbe og opfølgelig kan løbe. Og så må jeg nore, hvor det kan løbe på det hovedet løbetøje. Hvad er din plan? Og når det er gerne plan, så skal man bruge massindegi på det, og så falder man bare tilbage i gamle menneser. Og det er det samme her. Jamen, der er ikke nogen plan for, hvordan vi vil højne til at syge malen bedre uden at flyve op ind til bedst, så gør vi det vi plejer. Vi så fast i ukondstruktiv, som borg omkring det. Hvis det som jeg kunne sige, men vi har en metode til at højne til at højne til at nore, der sker, la sig en ufor sæt opgave og så en klassiker, så har vi en konkret metode, hvor alle ved. Jamen noget, det har sker, syger vi det her. Og så kan man jo overveje og så efterfølgelig nere reflektionen i nore også, på bare på timet, hvor den gik det. Så for eksempel en, de redskaber, vi giver mange times dit, når vi kalder det bag i metode, til at hansere, for eksempel ufor sæt opgave, der kommer en opgave ind for højere, den skal laves, men vi har ikke flere hænderne vi har, jeg har kunne måtte vi prøve til at tage. Og det er BA, det står for den blå vis, ejer, det står for definierer problemet, brainstorm, løsninger til action. Så ved man, når der sker noget tralls, der kræver prøvtering, så skal det forbi det bag i metode. Hvad er problemet? En problem er, vi har fået den opgave, der er nogen, du siger den er vigtig, men vi ved også, vi kigger noget, de har fem andre og det stresser os hele. brainstorm, løsninger, det er noget med at prøve til at være, hvad kan vi nu, hvad kan vi ikke nu, andre kender at akceptere det, det er jo deres meget næmer for folk. Prøvtering er nemt på papiet, det er jo rigtigt, det er det med med nemt. Jeg gør det her, jeg gør ikke til der. Virkelheden er bare det svært, fordi folk har dårligt som vigtigst tanker over alt det, de har valgt fra. Og hende grunden til, de har det, fordi de bekymmer som barn, der tænker over, at de har valgt noget fra. Men når vi så sammen siger, det har det godt vi ikke, så er alle cool med det. Og så kan jeg bedre ikke nøjse nemt, men bedre legde fremer, fordi jeg ved, okay, men der er lige nogle enige om, det her skal ikke laves. Så kan jeg godt så til at den mentale større fra at være okay med det, og så er det bare jeg kan se det gange. Og det er redskap som virker, hvor man specifikker udfordringer, der kræver prøvtering, uforser det opgaver, sygmællinger og andre, for eksempel. Det giver rigtig brugmædinger, og så er det her med, at det koster energi, ikke så her en plan, og så mennesker er, vi er ikke noget længere, end vi stadig vil ikke energiere op til mere på alt. Om vi beviste om det eller ejing, det er alt det, der koster mig i landet. Det kan kræver en insats eller jeg har et ubehagel, eller der er i landet, så det er med at have en plan, for hvad gør vi i de her forskellige tilfælde? Det kan jeg have et god mening. Det, du siger med, at løder til nogen tjejåsioner, de bliver sådan lidt en følesesmæssige skrellesvand, det kan jeg have den godt genkendt. Særligt, som løder og i hver, så er det ender der virkelig meget på inspror, og nu havde jeg personlig den real med min mand om, at vi prøver at være med at tage vores bok med hjem. Så jeg er oplevet også, at jeg er mangledt, som vil lande sted, hvor jeg kunne gøre af alt det her. Jeg er andres problemer, og andres etter landet, plus min egen problemer og behov, og så videre. Nu anser jeg mig selv, for at forholdsvis logisk menneske. Men jeg er jo voldsomkabrede min følelser hele tiden. Det kunne jeg godt tænke mig høre lidt i perspektiv på det her med, for de var arbejdspladser, der snakker vi rigtig meget en logik, og vi skal have objektiv, og vi skal denne afdanne. Men faktum er jo, som du siger, men jeg synes, du er behagelig at sige, jeg er ikke laver den her opgaver, eller jeg siger nej, folk har det meget meget svært med sig nej. Hvad anden kriver i det andet, det her med, og vil lande måde afskilde følelser logik i jeg arbejde med jer nu? For det første, så tror jeg ikke, jeg vil gå så langt og sige, jeg afskiller det, for jeg ser det bare, som et, der er så et, vi har været. Men jeg er meget en siden, jeg handler på tross af følelser. Så for eksempel ned op, at vi prøver finde løsning på tross af, hvordan vi har det lige nu. Men hvis vi tak om kred, ting, man kan gøre i folket, det er det, der er de lemme, du lige risker op med ventileringen, som vi synes er rigtig god, og som alle kinder. Vi siger, vi siger ikke skal dele min problem om i en bekømring af hele tiden og i lang tid. Er det jo bare langt sig? Jeg har jo ikke sådan en end den eller tiver. Jeg har bare gerne i stedet hend, hvor vi kan sige, at nu ødeligger det være flest nogle stag. Så er det jo de lemme der. Og noget, vi prækser indtant hos os, vi er en i på vores kontor. Det er noget, vi kalder reflektionsmøder. Og det er også med en et møde, at lægger fast en gang i munden. Først så er der nogle hele afpræktingen, vi taler om, at vi bruger dig til at dele information om, hvad der sker. I virksomheden. Men der er ud over, så så har vi faktisk en brug af rundt, hvor vi kan plasse til alle de ting, som folk måske har udskut til nu tabet dem. Og kigger på dem og forhold os konstruktivt til dem. Fordi de titter dem nækselig konstruktiv, hvis man tager den leaner og følsen, bæmler bamler. Og så ødelse den her sig øve og hjælpe hinanden med øve, så er jeg udskut til, at det er faktisk noget, vi skal tage op på vores reflektionsmøder. Og så har vi en lang liste med folk, og så er nogle, der siger, jeg har ikke noget, der siger noget, der er også nogle, der deler private ting, bare fordi jeg har en private udfordring. Det må jeg gerne nu ved i det. Så hvis jeg hænger på mulen, så er det igen, fordi jeg ikke er sur. Men der er også nogle, hvor Tim ved, at der er lidt mere sensitiver over for den anden, der har det. Og så går de bekymmer så om, at det er noget, jeg har sagt. Den kan man aflige sådan her, hvis man bare lige skaber rundt, hvor folk kan sige, jeg har bare det nogle ting, jeg togler med. Følgelig om det. Men så kører man bare en brug rundt. Og så er afslutte vi faktisk med, at der bliver bare noteret hele manualt på sekupier. Det er godt, vi har talt om de her ting, der fyller. Og jeg kan se, den her går igen 3 gange. Er det noget, vi skal gøre noget ved. Så du har faktisk igen dva, ved det finere problemet. Nu skal vi sige, hvad er det, så vi går ved. Altså, måden vi godt tænke på, kan vi ender det. Altså, det her, der kigger vi med på rammer, opstår det her problemen igen igen, behøver det opstået igen igen. Altså, det er et vildkår, det er ikke vildkår. Og så prøver vi se, om vi kan finde en løsning, og så er der en, der får andre for at løbe med den løsning, vi vælger. Og nogle gange så er en løsning, så er også en accept, at det kan vi gænder. Exept bliver nogle gange kategorisers, som en passju-handling i solgien. Nej, jeg undskyld ikke solgien, sådan i folket solgien. Men det er kategorisere i marhøgere, som aktiv-handling. Og en tvare ender slags, solgien, du gør noget. Og except handler for mig, om faktisk at få indfølgelse på siddagliv. Fordi hvis man ikke kan acceptere ting, men alivelig ikke kan gøre noget ved, så kommer man til at fokusere på ting, man ikke kan gøre noget ved. Det vil sige, at man frarover sig selv muligheden for at tage handling. Og når man frarover sig selv muligheden for at tage handling, så er man ikke langere indfølgelse på siddagliv. Hvor man kunne få indfølgelse på siddagliv til handling, og du kommer tilbage til fokusere på det, du kan kontrollere. Det kan du akzeptere sig. Og det er svært. Så akcept er i høgere også indløsning. Fordi det kan godt begyndte om det ved akceptet. Det kan blive lige så dårligt og bruge lidt råd, som man siger sig ind, der er stressramt. Man har det brættes labæ. Så hvad gør jeg? Og det er jo sådan nogle, man kan funde samtidigt om det er. Superfælde, er det noget? Og så hjælper vi ikke så meget med at implementere det her. Ja, i høj grad altså en af de tingene, vi nu des tidslande kombinationer. Vi arbejder meget. Vi har nogle ind til en typisk med en leder omkring deres hjærernero. Det er meget vigtigt i forhold til hvad der skal i deres tim. En tim øvelse, jeg godt klarer kører noget, eller vi kan. Det er faktisk at facilitere den her samtale om, hvordan vi håndtere de deres værre situationer, når de opstår. Så allerede for at så skal man definere, hvad er det konkret for en situation, som vi ved den opstår, så øjrer de et risikoen for, at vi kommer til basisnaps, som vi kalder det. om man bare sidder fast i de derfostationer og travelhedsnæg eller fostationsnæg bebrægelse. Og der er sådan flere forskellige ting, men også kan se i forskning øj og risikund forne travelhed, eller opfattet travelheds, to forskellige ting i øget, for andre ringer kunderne og travelhedslevendører, der ikke vil være, er der sådan lidt forskellige kategorier. Så når man har definet det, gav en bare én, fordi det er svært at arbejde med tifelskellige ting på engang, så vi prøver at stoppe med én, så skal vi finde at okay, hvad gør vi ved det. Og der er i min bo kun tre ting, man kan jo gøre ved sin problemer, niksvejder, og man må jo virkelig skade ind til brænder. Du kan fjerne derfor din problemer, du kan forsøge at løse din problemer, at du kan akzeptere din problemer 100%. Og det, det der, om man kan ikke gøre, og alle løsning kan ikke virke, men kan du ikke lide din chef, så kan du se op. Du kan tage dem af personen, at du kan akzeptere 100%. Det er ikke allting, man kan fjerne tilføje. Jeg har en god kollega, som er også med at færdere på vores bo. Han har en marsjellen kraftsydom, den kan ikke fjerne tilføje, det er en mulighed, han kan slatet at være gløst. Han kan muligvis prøve at se, når noget med noget livsdil, men han er en simpelthen mulighed af faktisk akzept. Men der hvor det går galt, det er nok ikke træfret hvad, når vi bliver i ingen mandsland, og bare, for eksempel, ruminerer og gruppler bekymere og sammen, fordi det skal være lide sig. Og hvis i ulygien der skælder med noget nætterbøst med dem, det har med smerte, hvor også bare kan lege ubehaget og lide sig. Så smerte det alle i ugen går, lige nederne ting, det skal i lide. Og så sker man mange nederne ting, både det hele store er ikke sorg, brud, også isisystemer, og er muligt at drille dig. Det er smerte. Lidelse, det er noget andet, det vi ligger om på det i form af, hvad vi tænker om det, og hvor langsig vi tænker om det. Det er jo undskyld, hvad smertefuldt for en person, der har tannelaes krig, og går til tannelae i de tre omnede behandling, hvor er klart. Ubehaget. Men det er ikke nogen, hvis lide sig er, lide den opstår, alt det jeg laver før under efter. Den her behandling med, hvor dyret bliver det, og hvad nu skal de finde at holde her og hvad nu hvis, og det er kommet til grundet, om vi skal også efter. Og det er så det vi gerne vil ungove sig, vi kan ikke fjernes smerten, for der vil ske nederne ting på den hervæspladsen gang med. Det kan vi ikke ungove. Vi bliver nødt til et trafet valg om, når der så sker noget, der trælt, hvad gør vi så, i stedet for at blive inge mandland, hvor vi bare bruger sig over, det eller grobler sig over, fordi bekører man en løsse ikke problemer handlingeløser problemer. Og der er så de har tre muligheder, så er det noget vi gløs, kan vi fjernes fra det, og det skal være aktseret. Og så er det sådan nogle redskaber, under de enkelt boggæt til at tage at gøre ved, hvor man skal definere, hvad vil jeg ikke gøre næste gang i støjden her situation, for at bevarer min jern ro der, og hvad kan vi gøre? Og nogle gange så er der nogen der løgges med hele fjernproblem, så det vækker det jo perfekt, andre gang, og ofte, så kan man ikke fjern, at der nogle gange kommer ud for at sætte opgaver. Det her er i principet, og jeg har fået netop som du bliver fokus på, du har tre muligheder, du kan gøre arbejde med for at løse tilfægge den her maden, og det er jo i principet relativt lidt, eller det er hurtigt at tage et valg, når først man har taget valg. Det er jo ikke valg, så selv, den et opdrag, som du siger der er rigtig svært, og kan være, man kan tage så meget til det, hvor man også får det om, bare bliver vi med udskytte valg. Det er der, hvor jeg vil sige os, hvor tangemüllerer. Og jeg er aldrig dårligt om her de kommer, fordi man ikke kan tage, man ikke kan ikke saptere det, eller hvad der gør noget ved det, han har ikke taget en handling på det. Det er en ting, at vi skal huske og tage nogle af de tre vejter, det kunne jeg ikke gøre, men er der et eller andet? Hvad skal jeg så når jeg sidder det ud, og jeg rummer, at jeg spørg sig i tanden, når jeg skrækker, at jeg er i sov, eller min sjef af en gladpærd, jeg kan bruge mig ved, at det er de sier, de har sagt, at jeg føler mig at fange det her, fra godfra den føse til en, at tage det valg nu skal du skælere noget, og tage den handling der, hvordan kan man kan vi kort den ned, hvordan korter vi den ned? Er det i Tim sammenhæng, eller når jeg står interfællet til at sætte sådan en lille, hvor der sker noget, jeg synes, at træls, hvordan unger jeg så, at jeg falder i den der tankenisperale om det, og det er det, jeg kunne rigtig godt tænke at høre svært på begge i de sige, som sådan der er jeg. Jeg får de begge det eller vigtige, men hvis vi tager individet fast og så brede ud bag efter, der er rigtig mange ting, at jeg kan gøre. Er det min favorit redskaber, af en kombination, der er nu, der er så to ting faktisk. I redskaber man ved, at vi er rigtig godt, og som jeg udspringer fra den mese konjunktivtankegange, så du har hørt om det, der er tænke tid eller gruppelidtid, bekymmer ikke tidblætter somst, så jeg kalde det tænke tid. Så det er din om, at man har et fast tidspunkt, hver dag, hvor man kan løse om vil, gruppelig spekulere og bekymmer sig om alt det man vil, men man øver se parkeret det til der. Så nogen har tænket sig, at det kører om fra arbejde, og nogen har andre lige bedre kommet hunden, hvor det var det. Og så er jeg tanken jo, at man øver sig i, når man netop siger fast, der siger, det skal jeg gruppel over lige nu, nu skal jeg handle, så det må jeg tænke over det der. Jeg sikker, at hører dem pødknappen, og som jeg er en genial i dag, bare set for at få dem, og det kunne jeg sådan så meget, der selv har struggling med det her, der er det så godt som må muligt for at løges med pødt, fordi hvor når jeg skal vores tænke på det. Og så sker jeg, hvor meget skal jeg lige se pødt til at skære og være betydelig at sige. Så det har det jo meget antipyt, det handler mig sig, det er bare ikke lige nu. Det handler bare om at sige, det er ikke min tanker, der skal styre, hvad jeg gør, det er mig, min bevisstid, så er sige. Og så er det nemmer at renfra sige pødt eller sige vent, fordi jeg ved, der er tidspunkt til det, så det er ikke fordi det ligger lidt. Men det, man skal huske, at alle tanker, og i særst nogle frustrationstanker, de har det med at følse vigtigt, når de opstår, fordi de netop skaber en følser, det er rigtigt. Tanker skaber følser, men bare fordi en tanker skaber en følser, er det ikke sikker, der er vigtigt. Og det er det, man egentlig skal skylde fra hinanden, fordi det er hele følsvigtigt, når det opstår. Kun vi er tage skridt tilbage og vende på følsen, at du ser sig selv, så kan jeg bedre, hvor der er det her vigtigt, eller er det ikke vigtigt. For det, der sker for mange, når de kommer til tænke side, der er nivleti, de tanker, der er øgetse udskød, der med sidder man nu og tænker. Det er faktisk ikke virkelig livet, og så skal man selvfølgelig tænke sig selv til at gruble sig. Jeg gruble op til 30 minuter, som er det, man maks mig har i sin tænke side, så er det selvfølgelig bare sin om, der er faktisk ikke brug for at livet, men man stadig lykkes med udskød. Det går også jo, og på det her magt, at tanker skal være følser, der også husker alle følser de forsvinder. Alle følser går væk. Jeg prøver at være følske for at bruge nærere, ja, fandt det bliver nærm. Jeg prøver at blive en grundlødder, men alle følser går væk, der bliver et sådan noget andet i hvert fald. Så når man er vredet, så er det bare et spørgsmiltid, for men det kan jeg er vredet mere, og så kan jeg jo, og så glæde, det kan jeg sige, men det var sådan der. Men det er også noget, at det går lide mening, ikke? Altså, hvis der står gik en tur under fællessøndag i parken og fange af følsene, selvfølgelig sige, og så er det ret resten af livet, så det er lidt møs, hvad det egentlig er forstejne liv, men det er ikke der, vi er. Alle følser spinder. Så det er en reminder om kring det, hvor det er nemmer at parkere. Så det er det ens redskab, det er en redskab, tænke det tid. Jeg synes det fungerer rigtig godt i kombinationen, produceres i praktisk for mange. Men noget man en solgigen kalder, det hedder lidt forskelligt, det bliver ofte kalder for leveling, det kan også nogle af dem, det kalder for noting. Det var en teknik, man bruger til set år på de følser, man har. Ikke for at få sørg for dem væk, for indom, bare for at lægge mærke til, hvad er det, der sker ind i Marlino. Så har for eksempel man kan sige, en i startet hod, og man kan også sige det højt, det kan bare være lidt af, hvad der ikke havde, hvis der er folk ompring ind, men jeg føler mig vredelig nu. Og det der er fedt, der man kan se, at det reducerer, for det første aktivitet i det område, der havde en myk, der laver sig, at hører dig med jernen, der er meget social med angst og folk, der er en slak, ret meget. Og så rensubjektivt, når man måler på det, er tilbage folk de oplever under de bruger øvelsen her. Så kan man også se helt op til alt 30 % reduktion i nogle tilfælde, på intensiteten af følsene. Så hvis jeg går fra at være en ene i enhed vred, så er det med at være i, og der måske lave sig det 30 senere. Så det er noget til individen, en kombination af føløbet, som tænker uden, jeg synes det vi ikke rigtig var det praksis. Timet, der er det i særre det her med, at der er en plan, så vi har faktisk aldrig været lidt inden på det. Den hele stort forskel, der er, at man skal få definere, hvad er det der sker, hvor den har været med at kommunikere, når det sker. Så skal den enkelte have et redskab til at netop trad udspiralen, når det så opstår, det kunne være de to redskabelige tale om. Og så det sidste vi mangler, det er så hvad at være gør vi. Og det er der hvor jeg virkelig i særre, at folk vil være mega-mækker af kreativt, det gør jeg en løs med jer i redskabern. Det er der de her redskab, jeg vil ikke prøve, men folk er faktisk alle mulige ting i andre kontextet, der er der slug som typisk kræverne af virke. Men de bare lige glæmer forflødet over, så mange, der har små bare en lidt mere selv, kan man skal have nogle ting, man gør, ved hvis det er ubevist, som hjælper mere brugelig mere selv i situationer, hvor han går mokke i supermærket, for eksempel. For jeg ikke vil skal ham ud, eller jeg ikke vil lige en dårlig far, eller ellers. Og hvorfor ikke prøver at se, om er der inden noget, der der virker for brugelig mere selv, der er, jeg kan tage et andet sted. Så, men ved delen, der bliver så folg om eksempel spørgsmålet, hvad kan vi gøre for, næste gang, vi står i denne situation, vi ved skaber, mental, uro, og fredelsers alle, og vi nu også har definet, at vi kan ikke løsten. Det kan vi, hvis man kan løsten, er det jo klart det bedste. Hvad gør vi så for at bevare i hjælpe hinanden med at bevare i andre rundt der? Og der er folk alle mulige. Jeg ser alle mulige sjovt løsninger. Dels er det sådan, som det er deba, så følgelig. Men jeg har for eksempel at sætte nogle, der havde de, de var meget sådan. Vi har virkelig brug for at massere. Vi skal have fem minutter til at bare rejne over det. Og finere, okay, det skal jeg da jo ingen ting ved. Fem minutter. Så de lavede, det er sådan en form for stopper på veng. Fysisk. Hvor, når de begynder gør det, så er det en der fysisk i kæn på, og trygger på knappen, og så gik så talt ned fem minutter. Så skal vi videre til at snakke løsninger. Det her er det, at de har været lidt. Der er også en marketing afdeling, der oftede opledet, at man har brugt mega lang tid på lavejlade og så lige pludselen er en deadline, så skal det hele inden også at det var forstående. Så, men det virker for dem, fordi før der brugt din halv tim, så det er stadig du ind. Så i virkeligheden er det, der kan man krigere til at sige, hvad er det egentlig, vi tror på ud fra den konsekse, den viden vi har om vores kultur, vores regler, som du siger, hvor vi tror det har det kunne virke. Og så plager jeg faktisk afslut med, at alle, når man har lagt en plan, hvor meget synes vi, eller hvor meget eller hvor lidt jæren ro har vi ikke mig, men vi lige nu når vi støjte i de her situationer, på en skaler fra ITT, hvor 10 det er maksimum jæren ro, alle har total kælet, vi kunne bare videre et det her bedste snabbing for fuld her, har mig ikke, vi sidder virkelig fast i det. Og så laver sig en snittede det, er så via 3, og så har vi været vores tal, og så ender vi med snitt på 5.5 siden. Så er muligt at nu have de næste 30 dage for bedre det satte, ude fra den plan, vi har lagt. Så jeg ved, hvad jeg skal gøre, næste gang jeg står i en situation, med det her redskap, det her er sagthojt, og vi ved, hvad vi skal gøre, hvis tryk på den knappt dagen, og så skulle vi bruge 500 og så skulle jeg videre. Og så efter 30 dage, så er vi ud der, at man er det bare igen, og så skulle det tældsfølgelig gerne gå op, er det ikke gået op, eller laver sig det gået ned, men så er det en grund til panik. Fordi det betyder bare planen, vi har lagt, hvad dårlig, det betyder ikke, jeg er dårlig, planen vil lagt, hvad dårlig, og så ligger man i planen. Ok, vi er nu konkludere, det er det virkelig ikke, hvad kunne være deres følge på, og så er man bare krigsig igen i år. Der var vi virkelig meget guld i allerede, det du lige har siddet sagt, noget af det jeg ved mærke i, det er det her med, altså de overduingelige brugring, det var en plan, vi har lagt, den var dårlig. Det går også nu på tidspunkt, at det er noget vi træner, som jeg egentlig er væsligt, fordi at der noget mennesker godt kan lide, så det er jo fremgang, så hvis tagerlede falder, er man eller stier, var det, så det ud på gode ting, ja, så bliver det bedre, det kan vi godt lide. Tilbage til det her med, at vi gerne vil energiere til mærke, men vi oplever også enormt meget modstand, ved at prøve noget nyt eller hvad, og så prøver vi det, der er ikke det virkelig ikke, så givet jeg ikke mere, fordi det var måske lidt hårdt at prøve noget nyt. Så hvordan går i til det her med, at vi ofte har modstanden på noget første gang, vi lige så bliver præsentet at få det eller særlig, fordi nu skal vi gøre noget nyt, eller jeg skal tage ansvar, for det her. Det her er jo bund og grunden gløst til, fordi det skal jeg godt tage at gøre med umagen, men noget. Ja, det er sols. Der er et gamle filosofisk tange ikke for mænke, man kan ikke kalde det, men det her er, at jeg kan være sikursbændigheder med at bare ruge den stunkere eller sådan noget. Det er en historie op at desle, hvor der er desle, der står midt lige nok din midt i mellem en skole film af vand, og på den anden side er en bunke gulderede, og desle er sultent, meget sultent, men det er også meget tørstig. Så hver gang hæsten går i mod vandet, så bliver det mere, om jeg er sultent, og det går ikke tilbage igen. Hver gang går med sultent, og jeg er mere også tørstig, og går tilbage igen, og det er endelse med at ikke gøre noget, så er det også det. Og det er sult overtørst. Det er lige et døgn. Det er samme her. Vi gør det all the time med, jeg vil gerne gøre det her, men jeg er jo også det her. Så vil jeg møde. Jeg vil gerne unge og blive skildt, men jeg giv dig ikke her en svært samtale med min mand og alle kroner, så jeg gør ingenting. Jeg vil gerne lave noget nyt havre, men det kräver - ja, nye disse synes det er, men for eksempel, men det kräver jeg, så er det meget ene det, det kräver jeg for, det vil jeg ikke. Så er det nemlig at gøre igen bare at blive i enge mansland af på de her 3 løsninger. Og en af de ting, der er fløsning, men ved jeg gøre, men en af de ting, der er jo netop faktisk det her med at sætte - - hvor på hvad det er, der holder der tilbage, for det du måske gerne vil, eller ikke vil, men skal. Og det er typisk noget en masse følser. Så noget af det bedste, noget af det kommer til at handle og hjælpe folk med hælde, ikke så med det meget akkelkur, men derfor er jeg så hjælp med at få definieret den mådstand med mod det, som man kan hækken i øjne. I så får det bare blevet sådan noget defus, noget. Vi så blemme en bare hængelende enge mansland. Så er det jo alle muligt også i ting, for der er nogen, der ved meget mere om det er en mejæk, at hvor den kan man motivere folk til, for eksempel at gøre noget, de vil og motivationstvori og så videre om motivere, at det får det gælder faktisk til 10-30-10, når man var faktor. Ja, nemlig. Du kunne måske være lidt fedt, så der er alle muligt fanden til sin. Men når det kommer til det her med den der resistens, så synes jeg, at jeg vil have med at få definieret hvad strøvarien for det, og følges med sit. Og så hjælper folk med at se det, så man kan sige, okay, men kan vi gøre det på tross, at det, og så får alle så fremhev, så fylde alle det vi får ud af det. Hvad er det sådan noget, eller det du kunne kunne kigge efter? Ja, det var faktisk det, jeg var nok bare lidt nyskelig på, fordi den kultingmetod jeg bruger arbejder af, voldes i smaret med netop motivationen, gerne i mod, fordi det giver folk meget energi. Men endnu mere væk fra, fordi det er lidt, som du siger med det her essel, hver gang vi gerne vil gøre noget, og det jeg gerne vil have, så kommer jeg kontakt med en landfrygt for at være i landet bestemt. Og det gør jeg, at jeg træder lidt tilbage igen, og den der fremmer tilbage, det beskrevet lidt, som jeg står på en ø, og så vil jeg gerne over på fastlandet, og så tager jeg lidt ud af vandet. Ud, det var ikke så ret, så gør jeg tilbage igen, den der fremmer tilbage, den er lidt op lydelse, det er vildt ubehagligt. Men vi vil heller være i den end, og det som kommer hele vejen i gennemvandet og kommer over på fastlandet, til det jeg gerne vil, fordi at det er forbundet med så meget frukt og gode gennemtet, hvis man ikke er bevist om, hvad er det fra den frukt, jeg lige nu skal kigge øjne, og hvorfor driver den mig? Så er det meget nysgab på den et af de en venkel på det her med modstand, og så var der en arbejde i det, fordi jeg forstiller mig der, det bliver mødt meget af, når jeg kommer ud i den i en lang grad. Ja, det kan vi, jeg synes ikke, det er så slum, fordi vi bruger faktisk lang tid på, hvis jeg har for eksempel skud, eller en af mine kollega-skud, jeg har holdet en workshop, når man skal være to timer, så bruger vi ret lang tid på og indkør hele, hvorfor det har gennemvandet end vi har hudgår på redskaber. Jeg har jo ikke sådan en prøvet at gå på redskaber for hurtigt, så får du virkelig meget modstand, så folk skal de skal være klar på det. Men, og så tror jeg også, faktisk der ligger en stor del af andre kændelse, hvis du så forstiller, man kommer tænker, om jeg er ude ved nogen, herfælde den, hvor de skal definere, de har forskellige time sin større aflinger, og de skal definere, hvorfor nogen udfordringer skal bedse snabbinger, der var tim, der havde den meget klassiske udfordring, det var noget med de andre. Så det var noget med en anden, et andet tim, som udfølgelig en kontakt for mig lærer, eller en andet lidt forkert, og de har sagt til at bl.a. tusen gang, og det havde stedet på i min indtryk, hvor jeg flere år, at stopte nu med at gøre det der, og så der er talt med mommede, hvorfor, hvad sker der? Vi har prøvet, og det kan ikke løkkes, og du vil sikre til at sige, at det er vildt korte, og det kan jeg næsten ikke have med system, hvis det er vildt korte, på den han gøres rigtig for, hvor jeg sagde, jeg tror, der ikke er det, jeg synes ikke, det er lødt som et vildt korte, vil lødes med, hvad der er en rigtig måde udfølgelig på, og det er rigtigt. Ja, okay, om så er det jo ikke en vildt korte, så er det noget, der er også kenderes. Okay, så bløder man måske lidt op, fordi man så bliver andre kenderes i det, man tænker og kan holde ind tilbage, så der er så spurgt at sådan, hvad har jeg ikke konkret gjort? Ja, vi har sagt det til mig, hvis vi har sagt det til dem, så mange gange er der skækker. Okay, så ser jeg, hvad har jeg aldrig skjort? Ingen ting. Så jeg ser i prøvet en ting, og i under jeg over, det er ikke at løges. Altså, måske, hvad kunne vi aldrig skjort, og det er de så faktisk endt med at gøre, fordi vi har konstateret, hvor ikke så skal lave det virkelig. Så det er så endt med at gøre, i stedet for, det var faktisk at tage over en måned, du kommenterer, hvor ofte fejlen opstår. Hvor meget exter tid til brug på det, konkrete vilke forståsioner det gammel, så endt kalt i dem til et møde, og så præsenterer de det her, men ikke, som i voksen skal løde, bare som et problem skal fiks, og spurgt så jeg ved, jeg er eller, jeg tror jeg ved, at i gør ikke det her forvaneret. Så kan vi prøve at tale om, hvad foran frikktion, hvad er det, der står i vejen for, at vi har sagt det til at mange gange, men det lykkes ikke. Er det nogle dårlig fungerler, skal der ender sådan noget i det, er der noget, vi ikke ved her, og så blev det problemeløst. Hvad fald, så godt så, fordi man tæller dem, det der er altid, og holder os tilbage i fra det, som ikke var logik. Jeg har en indvikker videre til hvordan det sidste elementer, jeg går sådan der, og har lyst til at prøve at finde at spørge dem, som det egentlig måde kunne opstå mere løde, alle de her ting vi har snakket om her, og du var jo givet os rigtig mange gode redskaber. Jeg gør det, hvis vi kunne bare lige bruge tomler på, hvis vi godt tilbage, at du var tidligst soldat, og har noget ud at kæmpe dem af, som så egentlig har fået det ud på den vej, at du har nu, kan du komme med, hvis du har lyst til at blive lidt personlig. Hvad var det konkret, en eller anden konkret, halv ting, der sker den gang, som du så at kæmpe dem med, hvor du så i principet har brugt noget af nogle af de her tæniker. Hvordan kom du i gennem det? Altså jeg synes faktisk, at meget af det, der hjælper mig var den første, og men den var lidt provkærende indsigt i, at stress også kan komme fra med derhåde, fordi jeg var meget sådan fokus på ydre omstandigheder, og det ville jeg slakkende ikke se, at jeg gjorde et, men det var derfor jeg havde det dårligt. Der føles jeg, at jeg hedder mig også humblingen, der er med at prøve at have det rigtig dårligt, at jeg kan løse stopp og singen om morgenen, og virkelig være braset ikke. Jeg kan faktisk huske på et tidspunkt, hvor min derværne kan have stringet til mig med et problem, som var sådan et værd, jeg kan ikke huske at være, men det er sådan et værdesproblem, men også sådan ikke, det er helt små, men heller ikke sådan kæmpe dem. - og hvad vi skulle. og jeg er bare sådan, jeg er kanik. Jeg gav op. Jeg kunne slå, at det ikke havde i mye råd, der var ikke plads til det. Og det er så fik jeg godt på. Det er økske, fordi det var så en big deal igen. Men jeg var virkelig sådan. Jeg følte mig virkelig som fiasco. Og så sådan, "What? Kan du ikke have fucking hjælp?" Men sådan noget. Og så er det der indsigt med, at det er bare fordi min plads, jeg havde selv, og så jeg fik pladsen op selv. Det er ikke andre. I mye rade, I mye rade og hoved. Og så var der bare ikke med plads. Og det er ikke bare fordi at jeg var dårlig eller svag, som var der tænkt. Men det bare var nogle vander. Jeg havde, der var lidt råd. Og det var så det, der gør jeg for interesse for det. Ja, du har lige sige. Ja, okay, men fiasco. Hvis det var det, det var også det igen, hvad jeg tror, du svaret det var godt. Det var også, hvad jeg også nu skal have på igen, hvad, hvordan du er i meget personløset, havde jeg ileren og stadig havde arbejdet med. Det er fornøsert, at du er jo noget kriss, noget soldat af. Kriss, hvis jeg var. Derfor jeg var masser og billede i hovedet. Det er jo ikke helt, som den actionfilm jeg får i hovedet. Og hvorfor nogle trauma man får. Men det synes jeg jo bare, hvad jeg var interessant i forhold til, hvis man ned op i en meget extræm situation. Det er særlig, som for eksempel man kan forholds i sådan en soldat. Det er særlig, hvordan de så også bear arbejder. Nogle af de trauma er de for, fordi jeg tænker mange, der har gået været en chef, der måske siger et eller andet negativ til mig i morgen, som jeg blev så til op til en kæmpe stort og befrødende monster, som jeg giver mig vidt meget stress. Det er selvfølgelig en show samlingning, der frej, at det skal jeg blive, hvis man bliver stort med den ile kamp, der har høj og venstre. Hvad er det nu, hvad er det, hvor nogle trauma er der? Og det er en del det sammen redskaber, der skal bruge for noget kæmpe de monsterne. Det er noget, det er som min udsældelse. Jeg udsændig har taget organisteren i helmanden på ensen, for at få en del også, og det er jo ikke fedt sted. Der ser man jo meget lydelse. Men noget af det, som det er, og jeg er jo ikke ind af dem, der har udviklet PTSD, så det er jo hele dem med. Det har et svag også nogle af udsænde med, som har i dag, og som har svært ved fungerer. Og jeg tror, man skal passe på, når vi snakkes nogle meget vålde, som psykisk lydelser, som er det tilfælde, og skylde behandlingen til dem fra arbejdssygulgi, som er dem, vi meget har til og med dag, fordi det kan man slå sig på. Ligesom, for eksempel drædet skal vi have hele vanvide i folket, taknemlighed, lydet til socialt flofi. Men hvis vi kommer om det er en del i boen, jeg kan også bare sige noget, man er glade for. Kæmpe stor effekt, det kan vi se, det er jo tydel samt. Men ikke på folket med depression. Der ser det ikke ud til at vi ikke skal have det godt. Fordi, at man måske er så det, for at sige, "Hvad har du så gennemligt for at hjem?" "Nej, det er jo faktisk ikke, når det går helakt for noget af." Så tror jeg det, det er der. Men noget som helsækkerne har julem og det er så tingene perspektiv, og jeg er præsset, at jeg tænker faktisk tids. Hvad er det selvfølgelig, at jeg har sådan en opoport taknemne af sådan en døde? Jeg skriver bare ind i en afske sænk. Bare i et par ting, jeg har taknemne det for tidbar, de sammen ting med familie, og så. Men de dag var egentlig svært ved at mærke den, så prøver jeg lige at tænke på noget der ikke skal. Altså, hvor nogen andre har noget der ikke skal. Fordi så kan jeg lige ikke se, holde der kæft. Det er jo. jeg er jo mega publikerede. Og så finde den taknemmelhed igen, fordi den kan være så svært fin i hvert andet nogle gange. Og der synes jeg, at det er så tingene perspektiv for mig, er at se, som er skit. Der er noget folk der virkelig har det skit, og har jo ingenting, at de bor jo i en lær hul og vil nok bespeke det som. Altså, det er super, det er super, super svar. Altså, det var lige deres det jeg fæsker, eftersom jeg. Men vi skal jo blive det til den næste, for du har taget de lemme med. Nå ja. Vi nærmere har jo stedet at odles du spurden. Ja, jeg har været samt til, som en stedning, og jeg kunne bare være slet tinger. Men det kan være ikke lødste for mig, så. Og de havde i problem, og det var, at der er pv-måling, som medarbejder, måling. Der er så alt godt løden for rålskyrerne og alle nogle ting, men der var et et sted, hvor det er, hvor det halvede for dem. Og det er sådan underhælde, der er sådan en WORK LIFE BALANCE-aktivattersnitt til mig. Hvor der var for trold, det var for trold. Det var så. Og det var en gang gørnevet, så jeg gør, man er god at snakke mig for, at man kigger på folk, og virkeheden er bare. Der var ikke, der var ingen, der var meget sielen nogle arbejder over. De havde fast det, det kalde de jernede paufer, de arbejder med. Så fastes fungerer det, som en her, der skulle tænpe pauves. Folk, de gik så sig alle sammen, tur, flæring, med dagen. De er ikke problemet med ikke, nu. Deadlines. De kigger ned i det, så synes de ikke, at der var. Der var så trold, men og kigger på mange opkører, der var så videre. Men aliveld, så er det den her målding borgede på. Så nu er det forvidere. Det ved jeg ikke, hvordan det skulle lyste, men de ville gerne lyste. Jeg gør mig. Det er fra ledet sådan, jeg kigger på det her. Både en lederhånd med arbejder. Ja, jeg kan godt vil sige, at jeg flere detaljer, så kan jeg ikke vil sætte det. Jeg har et bud, og med farm for at træ lidt over i dit område, Christian. Jeg vil jo til fat i den fortælling, der får meget der sæt på alt, det du har sagt. Nu har jeg vores podcast. Altså, der må være en snak om, vi har troldt. Og jeg kan godt gennke den, der med, at man vil gerne prøve til at gå en tur om af sin kollegaer, efterføres, fordi det kan være ret, det giver lidt energi. Men det gør også at stedet komme sådan en tank om. Og jeg vil lige tid på det, og så nu skal jeg måske skønne mig lidt. Men det her efterfølgende er en indræt dialog, hvis jeg så begynder at bræde den ud til den, jeg stærker om. Så jeg tror noget, at jeg ville gøre, hvad jeg tale med om. Så hvad er det egentlig, jeg synes, jeg har travlt med, hvorfor stod det? Og så bliver det sigeret det. Ja, konkretiseret det. Og så bliver jeg fremhevret til meget, alle de detaljens som de når. Og alle dem, de ikke når, fordi de løser til, at ganske får. Så de simpelthen får viste dem. Når detaljens vi har meget, meget få overbejdt timer, så det må være noget andet, der er ligesom, at stedet kommer. At der er noget, bliver vi sig, vi har travlt. Hvad er det? Altså få det på bordet. Ja. Det var der, jeg ville starte. Ja, men nu skal jeg hævet den ikke. Og så igen, jeg følger stadig, der var mange informationer. Du kan giddet sig her, som måske der ikke har. Men det er jo den her, men nu skal jeg hævet den, hvor kommer den der? Følse jeg her travlt. Hvis man ser populæpid i principet, så er det både de ikke travlt. Ja, en elernet sted, så står deren ud, og det kan jo være, det kan jo gett om. Det er lige ved, hvad det kunne være. Der går meget så mange af os af. Ved det noget mere, eller kan du få det? Ja, ved det mere. Ja, fordi jeg har nu har vi sådan til, der er det samarbejde med dem. Og der var flere ting i det. Der var her og høgret den her fortælling. At det bare var noget, man gjorde, så det blev lidt nede okay, hvorfor er den der så? Der var også lidt forskellige ting, den er nedsstatus faktisk. Hvis jeg siger travlt, så er det ikke det. Hvis jeg ikke siger travlt. Ja, det er ikke det. Og så er det faktisk også frukt, for at ikke se, man har travlt. Hvis nu at andre ser de her travlt. Ja. Ja, det måske også lidt for længs af status. Men faktisk så spart den, som samtale imene. Det er jo på halvligt, hvis der er nogen, der synes jeg, hvor den har det. Og jeg, hvor den godt er. Mækket havlet i Karmskine. Hvem er der i? Stælder, roligere gør, og jeg har gået en time for side. Ja, men altså. Og så bliver det sådan selv af stærkene. Og så er du på det, der med tallene i HPV-mål. Der tror jeg, det er lidt gæssere, at jeg siger, men hele den her idéen med at man oplever ikke hele liv. Man oplever det liv, man fokuserer på. Så hvis vi op, altså fokuserer på de øjeblægge, hvor der er. Vørn på. Så fyller de, man skal også ufolde, hvis man har mere. Mm. Jeg kunne godt blive eksterniske af på, og så vil jeg, hvordan spørsmålet er formulerede i forhold til at være udklaft bærende. Det ved faktisk. Det er jo ret vis. Det har taget i netop for at være et historie. Og hvorfor de svarer, som de gør. Ja. Og hvis der er netop, i hver høj grad, at blive, at det du er trammet, så giver man et svar. Men at kunne se, at jeg skulle også godt refrimte det spørgsmålet, kan man anden måde. Der er ikke så mange måde, man kan bare det på. Men hvor så vil det, i dag helt andet svar. Det er jo interessant, at det er et opfordring. Det er et spændning, der vi har været med, igen, hvordan er et færd på status. Man er jo en, hvis man har i performere, egentlig har man taget. Der er en har i performere. Det er man af, som man kan ikke tage. Nej. Der er et muligt klætje, som er superspændende at være nysgerig på. Man får svarse, man skal bare. Ja, lige præcis. En god ringer. Præcis. Der er svarsmålen af. Ja. Eller vores liv gav som sådan et på kvalitetet i svarsmålet, hvis det er der. Ja, det er en god ringer. Og så vil du sige også, hvor når, at der er lavet muliger. Nu er jeg selv siddet, der lavet medarbejde undersølser. Næt op med formål og så bruger det, som de laver på vene. Hvor tids kan man spørge? Hvordan spørger man? Hvor mange spørgsmålager der? Har du udner, at det er folket ikke? Og det viser jeg lige op. Det var, jeg mæst er ikke lidt taget konkret handling på nogen af de ting, der besbuer dem. Men så vil jeg færd undersølser, selvfølgelig, hvorfor hudprøv? De kan være ikke efter. Ja, så klikker jeg, at jeg var lidt igennem. Så hvor rejællere de svarler i vildt og nærmere er også interessant. Jeg vil absolut starte en dialog for undersøg. Det er meget nærmere, hvad det er. Men også interessant, at du er sige om med stagetusen. Nu havde vi jo hende rigtig tingelig, at finde i sidst du. Hvor han tager meget af det her med første frem, så vi vil gerne være en del af flokken. Så nej, jeg ville jo aldrig sige. Ja, det er stille ordentligt. Så er jeg med flokken, og så vil jeg også gerne være den vigtigste flokken, men så er der klart, ja. Så nu ser jeg kristændig, jeg har set det i træk, fordi det er vigtig, så er jeg vigtig. Jeg har aldrig for meget på min tallagen, fordi alle, hvad han færdige mig, eller alle synes, jeg er den gode. Ja, spørgsmål er jeg sådan, om det nu læser lidt tilfældigt en artikel, om at den nye luxus, det kommer til at være tid. Og jeg tror faktisk, fordi vi har også til at også med hænder ikke på tidspunktet i vores podcast og så sagde han mener faktisk han sagde noget med det. Og det troede han også, at det ville blive, så det faktisk ville blive mindre af status, at jeg går og siger for trafte du her. Det synes jeg, at jeg har det ikke en tid til luxus, elser, så må du ikke styrke blive vagtige, og så nælder jeg sådan noget så lidt dårlig rygt løk. Ja, for at blive jo ikke lyd om det, at du er dog til at prøve til at prøve til at være. Det er jo også noget, at man er en interessant snak, som er, og så prøver jeg med forholdet, kunne tage en snedet organisationer og tigmes. Hvordan ser vi på nogle af de ting her? Ja, det ville være vildt, hvis det var stat, så så gode til tiden, eller en dag før ting, hvis man kunne det. Samtidigt med man noget, det er et langt ting. Jeg ville der synes, du var en kæmpesdjern, hvis du får måde at gøre det. Ja, jeg var ude. Jeg blev imensedet, at folk sende i en anden podcast, der havde ham i værkt og deri, hvor vi skulle fortælle vores historie. Hvor jeg også lavede den pointe, at jeg kan ikke lide den der arbejde, et fiasdimer, hoslede. Jeg synes ikke, den er, at den er tærlig fed. Jeg også, fordi har du travlt, eller hvad det er, at det er ude effektivt, altså, det er nemte, der har travlt svært at skabe osv. Det kroner, at du tænker om, hvad jeg bruger, at min dyr bare er tid på. Jeg sagde selvfølgelig, at det er ud kæmpeflex og sige, jeg er eller en kæmpeflexifler-vartning, jeg arbejde fiasdimer i uden, eller mere af stedet, og jeg sagde. Det kan være selvfølgelig, jeg sagde, at du er det. Men folk så siger, der siger det samme og siger, at jeg arbejde kun 7-3 timer i uden. Så jeg hører det, så laver man sådan en kæmpeflexifler, nu har jeg vildt mand. Du er styr på Øvstidtæs, så vi får altså tænke effektivitet per tid, bruger det ikke aftpå per tim, du smøder ind. Det er jo højere, og det går lidt flængs af en anden form for status. Det er frælding også ikke af. Det er jo også lidt så meget, at man kan tøje måde ud af. Man går i et lus, så en hippy-tøj, der er meget lus, tøj og. Det er ikke at gøre noget, som er stort beslutet. Men det kan også være status i at sige, men jeg er jo ikke en klæder. Jeg er jo lige glad, at jeg er på, hvorfor skal jeg bekymre, hvad andet tænker og koncentrer, som nødelslipset far har, og hvorfor går det små oppe i? Helt andet tænker jeg, og det er lidt det hele, der mål er. Vi skal mide det til det allerstigste punkt. Det skal vi. Kompasser på er på, og i dag så blevet jeg lige på dig, men hvor vil du set kompasser? Kompasser i forhold til, hvor det er jo det her med, hvor det er en vigtig skil. Det kan jo endte være, hvad tror du for, eller hvad tror du kommer til at skige eller hvad ønsker du på hele andet måde, der er det, der former, for eksempel også arbejdsliv i frensedet. Ja, altså jeg har tænkt rigtig meget, også altså meget over kunstensikens. Nå virkelig. Way too much. Men og ser jo alle mulig senere. Men nu siger jeg, det bliver det redskap, vi kan bruge til at få flere ting for honn. Det ser jeg allerede i vores ein, der er mange ting vi har automatiseret. Jeg ser også en tændt til folk, de begynder sig at finde på mere lave, fordi de kan lave flere ting. Men til det ofte har jeg seet, at jeg faktisk kan have en et interne mød om det, at de ting, man så vil jeg lave, vil du nu, hvis jeg har skabre op af de. Altså det er et trævlighed, men det er ikke vores uddager. For jeg synes jo tid, så føler jeg ikke alle til. Men tid, de ting, der virkelig batternede er ting, der tager tid. Så for simpelthen, noget af det, som der har hjulvet siger på vores beforatning, så har det været en bog, og det har været podcast, for eksempel. En nyhedsprøv også. Og det er, altså noget, det er en lång format. Det er det, der virkelig drøver det. Vi har en et enkelt post. Og det tager tid, og du kan ikke se resultatet, som vi med det sammen. Hvis du laver en lille lækkere opgaver, klask, jeg ser hvor god, jeg har. Det giver den, der føles af, nu har jeg landet. Og jeg kunne have været bekymret for, at vi kan lave mere mere især af det, der er nemt, der ikke krav sig meget kreativt etet, og folk, de tyer til det, fordi det altid har været og stadig velvær svaret. Og satte sådan noget, at være fordybet, og så får noget gjort. Så derfor har jeg superstands. Så noget af det, jeg tror, der er vigtigt selv, at også på leder og som i selv, det er faktisk egen til at kunne fordybe sig. Og så er det egen til at kunne lave hart kapriet ting, for ellers så tror jeg, at vi får ikke. Jeg tror faktisk, at jeg skal få mere trævligt ikke mindre trævligt, på grund af, at vi kan lave flere ting. Og mange flere nischer kan udfylle, som jeg kan gå betale sig far, fordi vi kan lide på slittet lave en firma der, som jeg kunne have proffetable far, det kan jeg skulle nu. Og det tror jeg krever benhåret på ting, og at folk, de er okay med, mens man vinder på, er jeg ikke også en ting, alle vermer sig at nyt er gange lige der med det samme. Og det er nu skal se, at det gange gør det, fordi jeg tænker, jeg vil egentlig gerne bare have den, der føles jeg, jeg har fixat noget, eller gør det, fordi jeg kan se bag efter kæft, man diskarptes resultat. Ja, og på at tid måske begynder at få en helt anden brug for status, hvor man kan have mere tid til noget andet ender, men vi skal arbejde. Ja, vildt fedt, spændende med at se, at jeg går forstå, at du går blå meget af det. Ja, du går meget af det. Ja, det er all for mig. Ja, det er også en set spændende, og jeg står også slåsæt i hudet over, hvor vi ikke nælder har mere tid, fordi det er jo det, vi også synes, at det er super spændende, og der går smært så meget snakke med dig om i en kring det her med usikkerhed, og som er fra tid, når man er fanden og han tager ved det, og vi holder os. Vi holder jo det vende her, når jeg synes, jeg er på en chalotte, og vi har et panel af unge forskellige deltaget, og vi har førlede os samlet på fedt. Og vi kan snakke om lidt den her, hvor han bygger vi nu i en kultur, i en verden i opbrud. Ja, men jeg er jo og geo krig, geo politisk krig, jo alt muligt. Ja, der skal alt. Ja, det er jo super spændende. Jeg gav det godt her, og holder, jeg faktisk tænker, at vi ikke får det gør, at det vores podcast er at lave en samtal med, jeg gav dig også snakke med to, fordi jeg ved jo i bundenvålningen til givet med jer. Og så finder hun da sådan virkelig ved noget, men har to forskellige opvisninger om pumpsen. Så en, der siger, det bliver rent du, og så en, der siger, det bliver utopier, eller det bliver nedanet. Og så, det skal også. Der bliver jeg simpelthen ned til at komme en anbefaldning, fordi vi havde en AI-filsoff inden. Ok, det er jo en super-interessant, fordi det er også netop handler om tankerne om, hvad forstår vi ved, der er så videre, om det er en minding med det ikke. Ja, han har vi så sådan et ene besøg med. Det kan være, det kan giket dig lidt inspirationen til. Det tror jeg, at vi er så mod også, der er blot vores fedt, meget spændende perspektiv. Man kan også se, at vi skal tage en stående mere af den, der får en ting, at jeg skulle de to måler utopier. Men der er også den i midten, der siger, om det er, det kommer til at tage 30 år. Ja, vi skal ikke tage sig ind i nu. Ja, det går så langt tid. Vi kan stille. Vi kan stille ikke. Det er også nogen af. Ja, fed af alle snakkes, hvor man er, de ved det. Ja, det er ret. Ja, og sådan, hvis man kender ikke det, der mener, om man diskuterer noget, hvor man har to forskellige holdninger, der siger, at tagerne, når de prøver op i sin anden. Ja, i stedet for at bare prøve at præsentere stille og roligt. Det er det, hvad jeg tror. Det er okay. Ja, og bare accepter, vi ikke ved det. Ja, og det er sådan samtaget ind med, at vi håber, hvis det ikke er nannet. Der er ingenting, at vi har bare at vi snakker bare om det. Vi havde en samtaget. Ja, det ville være. Men jeg vil sige, det var absolut en episode, jeg ville lytte. Det var så godt. Det håber jeg, at de får mor på sat op. Ja, måske. Og med igen noget masser, vil jeg sige 1000.000 rakt for en virkelig interessant samtaget, og for, at du vil være med i vores podcast. Det er meget takker. Det har været en fornøjelse. [MUSIK]