Har Gud flere sider? | del 1 | Håkon Sunde Pedersen

Kod er alle heltet hern, sønger Jan Eggum og Norskvise-sanger, og så mimerer han tilbake i titt i ten. Ten er det faktisk framtidshelper. Det er det framtidsnås superhelper som man kunde seg opp til noen å fölge og noen å stole på. Legger bett med enn. Det er tytligst eksempel på vår tidssuperhelper. Min tusønner på syv hva ni har, deg digger legger bett med enn. I kifte det så optene. Det er innrummet. Det er innrummet, det kan jeg ikke egentlig helt. Men det er igjen for det er nemlig moksom. Det innrummet jeg har aldri sett er ikke som vi helt i enn i denne legger bett med enn. Det er forstå frem sko i noe holdning. Det er for en kritik og rost legger bett med enn. For det han latt og løer de gamle syv på heltene. Han er ikke den gode som kjempe mot onne. Og litt litte andet. Så har de må sluttene af filmen så blærer han på et viss god. Men forstå fremste norsesist og sjølgår syv på helt som solose i glansen af sine egne på raget. Det som jeg poenge med her nå er nettopp det. At vårt tid syv på heltene er tvittietiet, de er komplicerte og sammensatte figurer med flere sider. En helt med flere sider. Han er ikke bare god. Han er ikke bare syv på helt. Uten at han er så bare og tidvis hjelpbløs. Og før han inser at han er så bare og hjelpbløs, så er han bare en sjølgår norsesist. Det første han inser at han er sjølgår og norsesist og trenger vennerne sine. Det då kan blive den og helten og rød opp og rød opp. Utvikling av bakgrunden for legge og betmen. Det er Watchman. Det er veldig enn område for vårt tid syv på heltene. Det kommer den å tainisere in. Så kommer i på 1980. Watchman heter venner i 2009 kom det også som film. Og den mørk og dyster greie. Først og fante, det går tånt og unskap må strafes. Det klassiske bilden syv på heltet var det at du fattet en maskeft figurer. Som jaktas skurkar og torskurskors står opp for rett og rett og rett og sikre rett og rett og rett i samfunnet. Det var en tydig gode og rettskaffene. Det var drevena edle motiver og det var byggelig heltet som slås småtskursk gandes. Prototypen på det er superman som kom i 1930. Watchman er den sterket kontrasten. Her er det på ingen måte, heltene på ingen måte går og rettskaffene. De begår dypt umoralske handlinger. Og det skarpe kjellemel om godt og vundt, det er fullstendig for kludrar. Og du lever bare hjem med masse etiske dilemma, da du ikke heit vet at det er godt eller det er det undt. Og så ligger du i vaker og i mel om dette å uten og få noen klager svart på det. Og så er disse heltene først og fremst, der er i veldig stor grad i fall. Dreve amotiver som kjallusik, harske syke og andre u-edlemotiver. På et viss så er vi vår tid tilbake til den grøsken, rum og skjemydtologien. Det er heltene. Jeg har de var heltet, de gjorde godt, men de var utrevene adypt umoralske motiver og gjorde dypt problematiske handlinger. Kortsakt, superheltene i vår til de komplexe og samlesatte. Og de vækker ikke drømmer og ikke hop, men de vækker ikke i en kjennelse. Og den er et oppdacht for jeg kritik og ruster. For disse superheltene er placert mitt i den kautiske verkligen som vi leverer. Der vi alle sammen er komplex og samlesatte mænneske. Må jeg flere sier? Jeg har flere sier. Du har flere sier. Jeg er ikke bare rettska for noe god på langt nær. Da bor mye vånt. Jeg gjør å mye vånt. Jeg drives og u-edlemotiver. Samtidig gjør jeg mye godt. Jeg gjør en del rett. Og drives også er edlemotiver. En komplex person. Og som dere er komplex og samlesatte personer. Med stærke og svake sider. Men mange det får sjoel i egen skapet. Og noen av egen skapen står i dyp på en flick til meg i vår andre. Men det er det som gjør at de komplexe mennesker med flere sider. Og derfor vækker disse superheltene her i jennkennelse. Og det dags for de roses av et kritik og kops i avisen. For de en moodsats til disse virkeligtsfjernene og på utsik bare syge på heltene fra førigheterien. Derfor mange må da viste hva som kom. Og der de var alt for gode til å være sannene. Skal ta vekt det bylde. Så eilorgt fridelig ringte meg og sendte meg lenge for ganske langsiden. Og inviterte meg hit til loggers. For å se en umtem og ha Gud flere sider, så blæ jeg skikkelig glas og skikkelig gira. Ein ting er at der har hørt nye flott om loggers. Boga i Oslo og flere student er jobber på fjellhøk, på høyskolen der og flere studenten der. Og det er for å fortelle om å bra loggers er. Og da får jeg sønte at det var stas og blænvitert. Men da sånn død, det var kanskje stas. Det var stas, for det er et suntema også bra. Og for det tema berører å ting som er sjøl er veldig opptattet. Og som er innog er veldig viktig for oss å få takke på. Det dreier også en annen ting som er halt fundamental i den kresden tro. Og Gud er kompleks og Gud har flere sider. Det er kanskje du med hjernen sager. Vi snakker om Gud som at den har flere sider. Jeg har sikkert sagt det sjøl også. Og det klassisk er eksempel er kanskje det etter, at Gud er helle og så er en jærelle. Og så vet jeg ikke heiter som skal fortage på dem. Men vi kan egentlig snakke om det som to slags mot polar. Alotus størrelser som bare langsere var andre. Det er et godt Gud er helle og Gud er helle. Nu har den til den som snakker veldig mye om at Gud er helle. Og så bare langsere og andre med at snakker veldig måtte Gud er helle. Og så er det en spannende ikke eller en mot seg. Så la jeg for en kompleksitet at vi er noen med at snakker om. Nå misker jeg snakker om de tingene der. Og så snakker vi om det som det to sier veldig Gud. Som at Gud har flere sier i klassisk kresentjologi. Eller øythologi. Jeg er unnervis i det gamle bestemment. Det vil jeg kanskje merke at jeg har vært. Men det er det der jeg har fått her nå. Men jeg har også løret øythologi. Og i klassisk kresentjologi. Så har man aldri tyd til åre kompleks og sammenstatt om Gud. Det har sagt Gud har flere sier. Det tenderer faktisk det det kalder her. Det er for å ringe lære. Gud er ikke kompleks. Gud har ikke flere sier. Gud er ikke sammenstatt. Det har kresent lære om Gud. Altså det slår fast. For det er å tomke en på at Gud har flere sier. Tanken om at Gud er kompleks. Det står som en motsettning. Ten grunnsanhet i den kresentjologi. Nen er mulig at Gud er en. Og hva betyr det at Gud er en? Jeg har det betyret ikke i kjenne satt sammen annen. At de kan bestå at vi er ulike delo. At de kan mange sier det. Og de kan rumme flere sier. Nøkken til dette. Det handler om jeg skal få å klare jo at de er en om Gud er en. Vi har gjort min mænsker. Vi har egen skapa. Vi kan ha mange forskjellige egen skapa. Jeg har egen skapa til å være god og egen skapa til å gjøre vund. Jeg har liv, jeg har død, jeg har rette og har urret. Og så videre. Jeg har sinne og hatt og kjærlighet og godhet. Jeg har makt og har makt. Jeg har rumme og hjelpeløset og såberhet. Samtidig som er rumme og makt og kraft. Så rumme mange sånn spenningsfulte egen skapa. For det er egen skapa, det er noe jeg har. Og det er det som gjør at jeg har flere sier. Det er at jeg har mange forskjellige egen skapa. Ofte motstriden egen skapa. Og at jeg rummer de sere egen skaterne. Men Gud lager å kjesten til og gjge. Gud har i egen skapa. Gud er sier egen skapa. Derfor er han liv og aldri død. Han er kjærlighet i knoverede og sinne. Han er ret færdet i hver færdet. Han er truffast i hver troldes. Gud er sige af en skap på. Han er afvæg. Han er ufor rundt. Jeg vil sætte om at få ungerstrækket deres sæt. Jeg har denne brug og altid af all urerna. Gud er alt god. Han er alt kærle. Han har alt mok. Han er alt mækte. Han er alt viden. Han er altid snart verden. Som utlukker at han er fraverden. At han er truffast, at han er dødlig og så vider og så vider. Alt det er Gud er. Det får rennes i en höjere enhet. Så det er Gud en. Derfor er jeg kærlighet at vrede to måde på eller måde satsa. Man nu får rennes, så hænger den nøj i sammen. Du kan ikke tænke Gud som kærlig uten at du også tænker den som helge. For det er det hænger sammen og er en enhet i Gud. Gud er en. Derfor får svar på spørgsmål om jeg gælds med tema. Gud har ikke flere sige og kan ikke have det. Uten slutter være Gud. Føde der er jo ikke Gud har flere sige, så bliver han kronomere vært en vore tidssuff på hældre. Så er det kompleks og samme satt i figurer og karakterer. Det er hejt grundlæggende for krestentrå. Men så kan man indvængere. Så kommer vi fyrge indvænger. For det første er ikke det, jeg er nå snakker om bare teologisk fysisk fikere. Jeg er ikke så en som bare teologisk interesseret. Jeg er jo samt siden, jeg kan kjælere. Det er gode muligt for det, at det er en osemteologer første fremst interesseret. Man kan lide på Edisonøy i dag. Jeg er på et vis. Kan du se, det er ikke så nøje. I alt for sporg på, hvor alt vartal om Gud, så en ofte upræcisøvn er jo ikke det. Men min kön er ligge vel, hvad min snakker om. Det er på mange måde hejt inden for at hejt grejt. En blejk bandløst er den grån for siger på den måden. Men samtidig er det nogen, at tenke over, at i vartal om Gud, så færdes min offanges av det språk. Vi er for mange måde en del, at jeg bruger. Den kulturen melløver vi. For det store hunørrere, eller etter det store hunørrere i dag, i vartige, det er netop komplex. Jo mere komplex, nu er jo bedre den anden. Jeg får jo mere komplex, du ser en ting er, jo mere intervækter eller vis, og forstande er du. Hvis du banaliserer og forenklar, så er du næv og enkel. Men så ser jeg at ting er komplex, så er du intervækter eller så en kredage på alligeke kender på din intervækter, eller at alt er så komplex. Det er sådan hunørrr i vore ti. Det påfærdene vore er min offanges av sådan hunørrrr, og jeg bruger sådan en or i vartal om Gud. Kyl om de er heist uprezise. Men der står mere på spælde en bager flise speckere i. For fornønne og for mange, ganske mange, så vitten op om mange måde er forgængende mot. Tværk de mot. Alt Gud er en komplex Gud. Der er mange mennesker i denne verdens, så synes vi så også her i denne salen, som har gået grunn og forg og megnene, at der er forg Gud som trolløs, at jeg har forg at Gud har svækket dig, at der er forg at Gud har svækket, at Gud har været fraværenne, at Gud i hver nækkette, og Gud i hjælskere. Der er mange som har hatt sådan erfaringer, og som oplever og erfaringer, i sit møde med Gud, at Gud op er en komplex Gud og en samsat Gud. Man bare sætter mig igang, at kresten lærer klassisk kresten lærer om Gud, har aldrig avist, at Gud kan oppleves som alt andet en en, og at Gud kan oppleves som han er komplex, og samsat, delvis trolløs, delvis vike full i mange sammenhænger. Men i stedet for at snakke om at Gud er komplex og sammen satt, som han sagt, at Gud er alt i større. I stedet for at tyte begrebe som komplex og sammen satt og flere sige, så har man luftet op og sagt, Gud er alt i større. Gud vet nogen her, som ikke vet. Og så var troen på, at Gud er igang skal demonstrege, at han faktisk er trofast, for det er paradox i det hele. Den som mig når oppleve, at Gud har svigtet. Det er den første sige strænger. Det er troen på og håper på at Gud er altrigsvigtet. Den som oppleve, at Gud er fraværende, det er den strænger. Der er hører jenn og jenn og jenn. At Gud er nær. Og Gud har alt i loft og verdenær. Så køler man farringene, kan du udfordre det, så liker vi elogen svare. Nej, Gud er ikke komplex, og det får kønne år op. Men så lever vi i IT, der ikke bare superhelpt andet står for fall. Der ikke bare superhelpt andet udfordrer os. Og så skal jeg se i red definegers. Man er også klassis kresten lærer om Gud red definegers. Om man anklager den klassis kresten lærer om Gud, netto på åverge vecht glidsfjern og forholds sigegbård. Og gurat som det klassis gesyg på halvt andet mårde. Anklagen er, at den klassis kresten lærer om Gud, den tar i her farringen på alle vores. Netto på de af farringene er snemt i stærre, det er at Gud oppleves som troløs. Det er at han er oppleves som svikeføl, og er ve mæktig, og er vi hjælp på laus, og ikke herrelig og så videre. Vi må ta det på alvor, så er jeg mange. Og då kan vi ikke bare snakke om forst at holde fast på klassis kresten lærer om Gud, men mår red defineger klassis kresten lærer om Gud. Så kommer det lidt til baget til at ta her et af vegt. Men det er så med, at jeg kan bare, at han vil så ikke bare til af farringerne, men de kan vi så til Gud i Bibel. For hvis du læser jænner Bibel, så ser du jo, så støter du på mange for sælle bilder af Gud. Mange vandenskli bilder af Gud. Der er Gud fraktisk frumstillisk tid, vi snett op som uger et farre dag. Hvor du er farger, men du kan se det kjøle i Bibel, når Bibelens fremste fortællinger. Her frumstår i Gud som er ret farre dag. Her frumstårn som uredelig. Her frumstår han som en som ongenrår, og som sifter mig i enning som i hjem for andallet. Og så videre du. Det er så utsæmte, at der er mange moodstriden, der billede der er Gud i Bibel. Det er det, jeg skal snakke mest om i dag, i den, den åkte vi skal have sammen med oss. For hvad gør ni med dig? Jeg kræsten lærer om Gud, siger jeg, Gud, ikke flere siger. Men hvis du læser jænner Bibel, så ser du utsæmme en flere siger. Så hvor den løser med det, hvor den siger med på de tekstene. Det har jeg tenkt at jeg har nå denne støter, jeg tager mest ækter. Det er også sæ først på. Hvad er det som står på spælve, der som med følgår trenden med at forseke og forkaste, alt det er snakke det indlændningsvisst? Forkaste, tanken og hvad Gud er en? Hvad kjer vi, hvis vi forkaster det? Hvad er vi forkaster egentlig der? Hvad er vi? Opende opfor, hvis vi bliver nå sig, at Gud er kompleks og sammenssat, og har flere siger. Og så skal vi sætte på det, så skal jeg visere en eksempel, fra Bibel. Som net opsydenes og pek i den retning. At Gud har flere siger, at Gud er kompleks. Og så skal jeg absolutt ikke, hvis jeg sætter nogle, hvor den kresten ikke er fkæ. Og hvor den, vi er dag, kan tenke og kan se skal tenke. Hvor kan du ikke måtte tænke om disse tekstene? Det er liksom dispositionen for økter. Man var selv på klockere, så jeg glemmer mig hejt væk. Vi bliver nå med nogle kæne tekstene, som sikker, mange af det har et forekaltel. Så mange af det er kænene, som flere af det er kænene. Vi bliver nu vel forst og teksten i fra først juhannes 4.16. Det er læsser vi. Og vi har kænt og trod den kærelighet som Gud har til oss. Gud er kærelighet. Den som bleg i gavet en bleg. är Gud och Gud i hamn, men det har du det kändte värsor. Gud är kärlighet. Han är ju bara lite kärlighet. Han är inte splittat kärlighet. Gud är kärlighet. Kärlighet är nog god bara har, men han är det. Han är kärlighet. Så kan du säga det myr missbruk där värsidag. Allt som vi definierar och som kärlighet är betyder att det är maksimteras för det är Gud och kärlighet. Och allt det som bryter med vår förståelse av oss med kärlighet. Det är målförkastis, för det är Gud och kärlighet. Det är fortjort och jag exemplar vett att se med runt oss hejligt igen. Vår dag folk tytter får en sedätt år om att Gud är kärlighet till akut återligare allt möjligt. Lösningen då det är för oss i kärkompromittering. Kompromisse. Gud är oro om att Gud är kärlighet. Det är så svettig att lägga till sig och försöka balansera sig. Ja, men det är bara Eiji, vägg Gud. Gud är av flere siger. Nej, lösningar och lufte ändå har jag. Gud är kärlighet. Det månbjuda aldrig i släppen. Men han har visst oss var den kärlighet beståret. Och den kärlighet är en handling som han har visst. För oss, man har sån dödde för oss, men så vi anerade vad sin dårde. Det är Gud kärlighet. Gud visar oss sin kärlighet i Romorna 5. Gud visar oss sin kärlighet. Han död för oss, men så vi anerade vad sin dårde. Det är kördu, tog en biven definierad Gud kärlighet. Den kärlighet till sin dårde. En städet för 13 är död för sin dårde. Men så vi ändå var sin dårde och fin dårde. Det månbjuda. Sända har jag. Det var alldeles kämst av att Gud är kärlighet. Alldeles försöker kompromiss. Det är en kyrde veck. Det månbjuda. Ränder har jag. För det hänger samma näste värse. Det är gått och tillbehagg för Gud var frälso. Han som vill att alldeles ska vi frälst och kommer till. Han heter Sirkens. För det är en Gud och en Melloman. Mellom Gud och Människar. Människa Christus Jesus. Han som garr sig själv till en lösse pengar för alla. Ett vittnisbyrde i sin t. Här är en Gud. Här har ni ändå en. Gud är en och där är en Gud. Och där är en Melloman och där är en villiga och där är en frälse. Det hänger löslig sammen. Det är Gud där en. Han och sammen med att det är bara en villiga. Gud har en villiga. Han har kändts splittar villiga en delt villiga. Så som vi har så ofta. Vi väl så många ting. Och vi väl så många får självlig ting och så. Vi kanske priderar tag och så det var en sköpriderar. Taker och så har vi det gårarna. Så kan vi slitta och så ut på grundade. Där är Gud har en villiga. Och det måste driva sig en villiga. Och det är så utslag i en frälse. För det därför pålös kan säga att för världskunnen våld med lagt så utvakt det handn oss i Kristusjersus. För det drivs en villiga om hela vägen. En förrannande villiga en villiga till frälse. För dig, Gud är en och för dig, Gud är kärlighet. Så fullgår det. Och så kommer det 50 mosbåg. Gjöden och strås bekänse. Höre i Israel. Här var Gud. Här är ni igen. Här har du igen. Här är ni. Vad är det? Det är lite upp till 50 mosbåg. Kapitel 6. Det är kapitel 20. Vad har vi där? Jag har det här utvälgelserna i Israel. Folk är och vad är begränsen för att Gud utvälgels. I Israel. Folk är jag får dig. Han älsket. Han är en begränsen. Kanske var större än andra folk. Det får du vara mektig och det är för dig, Gud älsket. Det är att Gud är en. Krut och sammet har Gud älsket och Gud är en villiga och han väl frälsa. I kan spritta vilja. I kan delt vilja i kan komplexitet och flagga sig. Men en Gud är en. En ankärntext i andra mosbåg kapil 30. Då står vi på sina i. Mosis har för folk i Israel. Folk Gud är gbypt igen om öppen kommer att sina i fälla och så präckte och Gud sin pak med detta. Folka och så säger Gud till där. Det ska vara mitt folk och jag ska vara det. Det är det skud och vi ska höra samman. Och så får det det i tid bud. Mosis är på sina i fälla. Får det i tid bud och massa andra lovar och forskar. Så kommer han er och var folk gjort. Jag har rejsten gulkalk och tillbälla denna gullkalken. Och så väl Gud. Förkastet av Folka. Jag är uttryck för. Jag börjar nog på. Jag måste börja på nytt. Jag börjar nog med dem. Mosis i städer. Och så går Mosis i mäll om Gud av Folka. Går i forbern för Folka. Och så kommer det som är som topp om kulminera i detta värse för du Gud. Hörar på Mosis inforben. Och så spiser han. Vem han är får mose? För Mosis Mosis får se vem Gud är och så får han höra bakfra mällom arken. Jyl din får bli en klipp med så höra en rösten. Hörren. Hörren är en bromjacht i och når det Gud långmuti och rik på missgunnersan. Hat. Det är Gud. Hörren är bromjacht. Han har ju bara bromjärtehet. Nu är det ganger inom mällom. Allt detta som det passar. Gud är bromjärte. Och han är nådde. Han har ju bara nåd som sprölet runt sig. Men Gud är nådde och en långmuti och en rik på missgunnersan. Han la missgunnersan. Det var i tusen ledd. Så kommer det vid era. I kismen motsättning. Han får lata missgärning och reviträlls och sin försättning. Men han har ju inte den kyldi värre utstråffet. För visst en allatt den kyldi värre utstråffet. Vad så kärlerar det vart det var? Vad så skatt färger det här ett hattag. Vissa låt uratens särger. Vissa låt uränheten råder. Vissa skattar upp hur man uratten och uränheten. Du har ju uratens särger. Du har ju uratfärdeheten gråter. Du har ju bara vart där verkar det då. Du har ju hatt nu hopp. Du har ju inte den som har varit där och tar. Och så kunde jag exan tala exemplar. Men den som har fått ölloktsigt liv på grund av andra mannesk och syrare. Men den har fått sin sorg handlockt apolitier på grund av bevisetstillning. Och ingen håb om rättorat färdehet. Och ingen håb om jännoprettels och uppreisning. Vest god, icke, beskudbare hade latt den kyldi värre utstråffet. Men såna är hyggud. Gud ska upprätta rätt och ratt färdehet. Han la och icke den kyldi värre utstråffet. Och så är vi alla kyldi. Nu har allkommer till allt. Allgogave, allgogave och allfullkommengave kommer åven fra. Från lysnets far, hos hammer inget förandring, allår, kiftniskyd. Här är det inget förandring. Fråg Jesus Christus är i går i dag den samme jag till AVT. I gamle tiddelgrunden, fastigheter och joken och himlen är att verkade i handlar. De ska få gå, men du blir stor. De ska alla alldeles som en klartning som klärk, som klärskifter du dammut. Och de blir sifter död. Men du är den samme och de är den år får ingen annor. För Gud är ju förrunderlig. Gud är avi år, ju förrunderlig. Det är hejgrunden, lagen i den kresentruv. Gud är jarelätt i frobjönelse te an. Gud är rätt färgade, frobjönelse te an. Gud är norge och varmjacht i frobjönelse te an. Ja, frobjönese te an. Jag är för Gud är EVO och ju förrunderlig. En siste tagsst, Simone har stagat igen. Det sa jag nu, nu har jag en i andra musibog. Nu har jag en vi vörnsende, anre musibog. Där är vi i Matorno-Bysken, Moses som möter Gud. Och så får Moses kallat jag förra ISRAs folket, Utta, Vagypt. Och så spörrar jag, nej, så står det här. Där är Moses till Gud. tillgud. Men oj, nu kommer det. og det er lige strålsbården og det er sier til dem. Der er svedere, skud, og sand med tilldager. Og det spørger mig, hva er hans navn? Hvad skal jeg da svare af dem? Da siger Gud til Moses. Jeg er den, jeg er. Og han så, så skal du sige til Israelsbården, jeg er! Hås sandt mig tilbage. Jeg er i en af det, det er vi jo får underlager. Og det første Gud i andre mosebogen for, at vi se, hvem denne jeg er, er! Det er, og ødfret. Det er ofreltse. Det er det, som kan først og fremst i hannetejner, hvem Gud er. Som jeg er. Så det, som en klassisk kester lærer om Gud, tager jeg også, det er alt det, der her, at Gud er sige i en egen skap. Gud har en vilje, og en frelse, fordi han er kærelighet, han er tro, først han er evig og får underlager, han er alt god, alt kærelig, alt mæktige, alt vitne, alt stetsnærvergene, og så videre var. Og det er sådan han kommer og der i møtte, når du læser hans or i biven, når du læser værge ikke bekymret, værge ikke redd, men så siger det da til det. Og det her, som er alt god, alt kærelig, alt vitne, og som har alt mækt, værge ikke redd, det her, som siger det. Det her, som er skapte, hans er frældstø, og han er deres op og siste dag, for det er vi liv. Det her, som siger, fulg mig, elsk mig, frukt mig, det her, som er alt god, alt kærelig, alt vitne, alt mæktige, og alt stetsnærvergene. Det her, som siger det, til den enkelte av os. Og derfor kan Paulus os se i Rom og Norte, alle ting samverket til det gode, for den som ellers skal god, for er god for oss, venn er der imot os. Det er hver den kresne troen, lærer oss om god. Det er det jeg vejner, vi må holde tvihålle og holde fast på. Men! Vi har mange også har nogle erfaringer, men der er nogle Bible-texter. Vi har ikke bare nogle Bible-texter, men der er mange Bible-texter. Texter, som ret, slet synes, er en ganska anbilder, Gud. Et bildet så står i tydelig kontrast til det minetophaset. Jeg skal bare trække fra nogle hejt fortexter, og alle hente fra Eramia. Det hænger sammen med, at Eramia, som jeg jobber med til daglig, og har gjort det snart i tio år, alt for langet, men det er friklig mørkbog. Der er der ikke få en måde, hvor mange texter er hente fra, som skal tænne som en konkret exemplar på Bible-texter, som synes, at tænne et andre bilder er god, og som då synes, så antyder, at Gud er en komplex, så sammenes at Gud. Og så er på enget af, hvis mig akcenterer, at Gud er en komplex, så sammenes at Gud er fære siger, som miste om egentlig alt det, at han snakker om så langt. Der desb stopper spælde, hvis mybøn også snakker om at Gud er komplex, så har flere siger. Nu nogen mere Eramier boger først indlemensvis, som jeg sa, så er det egentlig, at jeg er vejlig mørkt borg, og knyter andet til et avjørne tidspunkt i Ishøllse story. Og myb finnes os i juda og i Jerusalem, ca. 6,7 år før Christus. Når jeg ikke tige er vejlig forigt. Jeg tror myt har. (Øng) Altså, det er jo aldrig alt det færdelødt. Han sa det her, når han så open på en kagere, at han har tænkt på at hjænde dem alt det derhæ. Så du vet det jo. Jeg skal ikke tage alt, jeg kan jo hoppe ovn om tekster. Jeg tager laj tekstene her i hivere i fram, og jeg har tænkt hivere i fram, men jeg hivere i fram. Mørk og dystat. 6,5 år før Christus. Hvad som sker, då. Jeg har jo, då, finner vi også i et stor politisk krav i myt døsten. Stormaktene er Egypt, er Syria, som jeg går nogen i rak og Babylon, som jeg går sørg i dagens i rak, kæmpe om at få kontroll og herrede med over myt døsten. Og ind i med de herlig og lide, eller lide i Ruslem, lurer på vem de skal være på lag med og løper fram tilbake. Og jeg heller ikke er en av mig, at det er Babylonene som jeg har fram. Det er dig som tar makten. Og det kulminerer for lide i at Babylonene kommer. Og indtag i Ruslem og brænner herens tempo. Brænner er ikke slåttet og for at folke i fangelskap i Babylon. Og det er jeg rammerplaceret. Og han får kynne og varsler om alt det der her. Og for kynne at det er alt sammen, er kommet som er fulget, er at folke har synd dig mot Gud. Og at Gud nå håller dum over dette folke. Gud velme andre år i Babylonene. To tekster i fullført. For mine øjne er kommet dum så ranne, som gjør mig her for kynne. For mine øjne er rettet mod alle deres rejere. Jeg er ikke sult for mit årsyn og deres missjernning er ikke hjemt for mine øjne. Forst ved jeg der er genjeldt deres missjernning og deres syn, dobbelt. Jeg kan stoppe det her på engere. Jeg skal genjælle dubbelt, så jeg er Gud. Og genjællet dubbelt det er det mere. Hvis der er for et slag så slår jeg to tilbage. Og så når jeg om i alle, og så skal jeg lære dig så ham i det gårene, og så er det krig i verden, for så er det for anden mården. Men genjællet og dubbelt. Ja, i den kres tors ligger håper at Gud genjæller. Den forstand har hållet ikke en kjøld i går udstraf for. Men han har gjort ret ferget det for Gud er ret ferget det. Men her ser Gud kjølet at han genjæller dubbelt. Gud kan ikke straffe dubbelt, uten at Gud får nækt os selv kjølt som ret ferret det Gud. Lige vel den nettet op det Gud siger at han er jo her i det her i det her. Folke må ikke bare betale for sin synesyn, men de må betale dubbelt. Jeg kan jo være uret ferde. Jeg kan jo være som os mændeskå. På grund af din egen kjøl skal du miste den av som jeg gav dig. Og jeg vil have det tænnet i denne fin, der et land du ikke kan. En ill har der uptandt i min vrede den skal brænde til eviti. For at forst brænde til eviti, Gud skal være vred til eviti, så er jeg en her. For den synes jeg som Gud der folket sex under år før krestus og gjort. Er det det Gud her siger? At han skal brænde bare på en brændende vrede til eviti, på grund af den synes jeg. For at forst og lister godt kontraste det som står i kapitlandet ret før, for det er så jeg Gud er skal ikke være vred til eviti. Og jeg rammer burger som helhet viser, at han var jo ikke det. For at du siger, er det folk i bonittigern. Og lov de forkommende borgkede i yder og forbikte begubbjerntampelere. Men mæst der var alt det var vred til eviti. Det er så en økvet, hvis min mandenskå kan være. Der findes dig mandenskå, som bærer på sit sinne, mod den uret begåttige modde, og som bærer der halvtes sin dødsstark. Og det gjør det for det er aldrig færd gjort opp. Det bærer aldrig en opjør. Men krig kristen lærer om Gud lærer os. Gud er ikke vredet. Vredet der ikke en egen skab Gud er. Det er en funktion av hans ret farredighet og hans helhet. Det er et utrøk for Gud struff, for det oppyrer Gud ta med uret og uret farredighet. Forråskapet regnhet og forråskapet rett og uret farredighet. Så vore der kan du Gud også tå her og snakke om hanske verge vred til eviti. Det kommer både i konflikt med hans ret farredighet, hans helhet og hans kjærelighet. Så hvis Gud er vred til eviti, er det jo ikke gut komplekst og har Gud flere sier. Og då er det en som også. Så kan man berge på et sinne. Hej til vår dødsstark. Væst eller. Text, der er en lang text, men der er en af de mest rotecker. Dumsteck er derne, jeg kan noget i beven. Det handler om til syvende og siste kommer der med dig til stået der. Jeg laver dem spise køtte af sin egen sønner og døttere. Den ene skal spise køtte av den andre. Der er Gud Stum og var Jeroysselen. Jeg skal lave, at spise køtte adhæs og egne bagerne. Så skrufult skal det væge i Jeroysselen. Når jeg kommer og håller dem over det. Det mennesker som jeg har nogen sånt. Det er osadistisk. Og min ser at jeg tager nogen mennesklig. Her ser Gud, at han skal gjøre det. Her har jeg åbent at Gud er en. Han er for mange måde ender venker. En term er vore tidsantihelt. For hvor vil jeg holde det utrykke? Kjelle med dem rett og galt er for alvor for økker. Problemen er ikke nyt, hvis han kunne ta straff. Men den måten hæser jeg han gjør det på. Det er sadistisk. Så hopper jeg over den teksten til at ha den. Her handler det om. At Gud angra en klassisk tekst. Om at Gud angra. Der kommer hærensod til mig. Kan jeg ikke gjøre med det, når pottom og lager sig og her. Se som lagerne i pottom og kontonen. Sikker jeg min hund i Israel. Snart tryger jeg et folkyslager i et rejke med rekopper i vennede og ødelager. Men der som det folk jeg har tryet, hvad er unfrønskabens sin? Der angre jeg på det undre som jeg har det tanket og gjøre med. Snart lovar jeg et folkyslager i et rejke og bygge og plantet. Man der som det gjør, det er små unddominer. Jeg ikke hører på min røst. Der angre jeg på det gode jeg har tanket og gjør med moddan. Så flere steder i det gamle testermanter i Bibelmødvård, at Gud angre. Jeg forstår ikke forbindes man nu. I kapitet første måske bygge kapitlet saks. Det står i forbindes med søl-kongsøl i første samme kapitlet fanden. Men lazer det i Jonas, profeten Jonas. Det har jeg ikke en værste tekst, der er en mest specielle teksten. Det er i første samme kapitlet to. Då kommer han profeten præst som helå elig. Så ser jeg han. Vi tager på vejner Gud. Jeg har nok sagt at dit hus og din fra hus skal gjøre tjeneste for mitt ansikt for alt det. Gud ser jeg det. Jeg har nok sagt det. Jeg har ikke lyft om det. At det der skal være præst til evt i for mitt ansikt. Men når lydere uger for her, kan det skal ikke det. Vuhblæde er de lyftene som ikke kan svikte. Som i sønger så flot dom. Lyftene kan ikke svikte. Nej, de står af i vefasst. Himl og Jonas skal få går. Her trækker Gud tilbage. Her andre og Gud. Trækker dette og styrker løfte tilbage. Eller var man der kjærk kristikjærkislov præst til min sønger? Her kan sove dig sandhed. Han er truffasst i all sin jærenning. Himler skapte vi han sover. All deres her vil han sunde for han taler over det skjære, han bider og det står der. Men i vore tekster så tager han en ting. Man skal trækker han tilbage og kører nogle antistæter. Vuhblæde er de evt for andre og de lyder Gud. En derne problematel er i samme gata, det er noget teksten her. Mås jeg jo det er, at en profet var vore bare kreatere på at en profet er en sand profet. Jeg vil 50 mongser borgere siger det, at det er en sand profet, den som siger og det går jo fullse. Det sker det han sig. Den er en sand profet. Funger den en tekst, der er jo ikke i sysk af sig. Spås må lave var Jonas en sand profet. Jonas skulle rope utom den nive. Den er byn skal læge sig grøn som 40 dager. Men så andre er Gud. Byn lå ikke grøn som 40 dager. Jonas var en sand profet. Vådan kan putse i bedre definere sand profet. Det her handler om at Gud skal andre, og i hårs som man har såklikket valg. Jeg kan stå fra mange tekster. Jeg har ikke haft jævn omgån. Nogle versikker på et kandesje, på et stærre på min jævn omgån er teksterne. Men det er ikke bare en brong læsninger teksterne. Det har jeg gjort nå. Det er læsninger, der vil viste steder i ekomier. Det har jeg påpegt. Jeg har været andre som problemer. For den kristikärke hejt i frabyønsen. Derfor er det ikke hejt i frabyønsen. Hvad gör er de texene her? Det skal jeg få sig nu i næste økt. For når jeg tror, jeg må teje på vise. Det er ikke bare en færd.