In the podcast transcription, Daniel recounts his interactions with the mental healthcare system in Denmark, where he sought help for his depression and family-related issues. He expresses feeling unheard and misunderstood by professionals who did not provide appropriate diagnosis or support. Daniel reflects on his journey of self-discovery, noting the importance of the mind-body connection in his mental health struggles. He shares how living in different environments impacted his well-being and sensitivity levels. Despite facing challenges and feeling let down by the system, Daniel continues to seek understanding and solutions for his mental health issues.
Transcription
12323 Words, 62801 Characters
Velkommen tilbage til Gelskabens videre nå. Grunde til den her podcast. Er jo egentlig et, at gigatrietbattig sig selv af spinden er, det er den skatlige gode udfordringen, men den er jo vigtig af en hel og norsag. Gigatrietbatten er vigtig, fordi der er faktisk en mennesker. Det er jo ud i Danmark, måske en underløbet med den nu, som har været vednet selv, men også udsat for nogle af de meget negative konsekvenser ved, at vi har et system, der syldig gør folk i store syviskledelse, det er de folk, som vi på, Gelskabens videre, var det slags, når jeg ønsker og gien stemmen. Måske i særfor de, at personer, som er er bled misshandlet, og en valideret i syggetrim, og det er med der mange af, de kan have ekstremt, svært ved, og blive hørt, for de klager han sendtendens til at blive afvist under henvisning til de selvsamme de er norser, som har været årsag til de overgræb og den invalidering, men unødet har påført alt for mange syggetri personer. I dansamtelsk vil vi møde Daniel, som står frem med sin historie om, og komme ind som en unge mand med en bagage, som tynger og som giver nogle reaktioner, men som bliver syglig gjort i to omganget, og som bliver mødt med noget, der nærmest kan beskrive, som propagand er for, det er den her chemiske behandling, som systemet meget gerne vil have med gang. Samtidig er der et afsnit mere, som bliver optaget på præcis samt dag, for de sidde nede ved sidde nærmens, den hjælpe fortælde sin historie, hvor er hans søsterhænder, som også på bravgrunner er livet skæresplige, blive syggetræsset, men forføm den rejser inde bare både ind i spærring og chemiske behandling med meget negativ konsekvenser, men altså som sagt. I først omgang skal vi høre Daniels historie, den kommer her. I dag med mig studiet, der har jeg dig i dag. Og det er jo fordi du har en historie at fortælle, som handler om syggetræ, og på den syggetræen mødt dig i en period i det, hvor du havde brug for hjælp, men fandt nogle af de problemer, som den her podcast, som også tager de ind i systemet, og det er ikke rigtigt. Hvor du prøver lige bare lige sige lidt om, hvad du hedder til at starte med og hvor gammel du er? Ja, jeg hedder Daniel og jeg er 8-20 år gammel. Hvorfor nå bliver du en del af? Så hvor starter din syggetræs, når jeg var lang tid til sin? Jeg er kiggede på min journal, og det starter faktisk, jeg har været i 2010, altså ungdom syggetræen, for mig, og jeg ved ikke, hvor gammel jeg var, jeg tror jeg var 15-16 år, tror jeg, hvor jeg hendt vi så meget til hele år syggetræen, ungdom syggetræen. Og det var prima på bare, hvor jeg hernede nogle familiele problemer. Så jeg gammel prøver for hjælp-tøl. Vægge i vores følger, som så stadset, når man her er, altså vægge i vores følger, der er 20 år. Og hvordan svært er at sklose og have andre problemer, og hvordan også mår hun også sværet i syggetræen og svært syggetræen. Så det var faktisk det første, jeg gammel har hjælp til, der var prøv at finde ud af, at løse det altså familiele problemer, som det første er jeg. Og så kommer jeg sig an i burbus i 2020, som er, hvad er der også ungdom syggetræen, og hvordan det er. Det var faktisk at få unge, jeg kan faktisk ikke huske kværelser og kringstingene, men det er, det er, skal du finde, at jeg er kestiseret unge primært ud af. Ja, for 20-30 år så er det andre. Ja. Og det var så 20-20. Og ud af det så har jeg været, så jeg prøvet at få hjælp 3-4-0. Der er kigger jeg sådan en tidslinje forløg, så jeg prøvet at få hjælp. Er sagest at få hjælp med psykologer og svært syggetræen for 20 og så for 2010 til 2021. Så det er et spænd på 11 år, hvor jeg prøvet at få løse nogle problemer. Og stemmer det som tilbage fra, at det er det samme problem du har prøvet at løse i det vejne igen, og så er det blevet misforstået eller hvad jeg har været for spil her. En del et interessant, og det skal også sige, at jeg har ikke selv fået noget af helt, hvad der forgår, man jeg har skulle selv krav ned og tage min problemer alvorligt. Altså, at de der trauma, hvis man skal sige, hvis man skal kalle det, er de kommer et sted fra. Og så skulle jeg begynde at lave metallik og er det dettivervejlet, og det kunne psykologer, når man skal hjælpe en lille smule med. Man syggetræen kunne slet ikke hjælpe med den faktorisgade, hva så trauma-besatet, hverning. Så i forbindt du kommer rett unge i syggetræen og har en familiehistorik mætter, hvor der har været et ustabilitet som hørt sammen med at have tofølge der som har haft svært lydelse. Og der havde du nogle ting, som helt naturligt havde behov for at blive taget hånd om, noget havde behov for at blive lydelse lydere til. Hvordan, hvis vi skal starte fra en start af, hvad skilter du blev en del af syggetræen i først omgang, hvor den krigt med den her umand, der kom in an? Ja, det ved jeg godt snakker, at man tror ikke mig selvst. Man tror ikke mig, som bare en selvst eller unge person selvst. Altså selvst eller unge person selvst eller unge person selvst eller unge person selvst eller unge person selvst. Ja, at der står imentionale, at jeg var bare lidt depressiv og den stille typer. Og der, om man undergrav det sådan lidt også, og der kommer ikke noget ud af, at jeg er faktisk to fatt til at starte mig. Altså den flere er bare ud. Altså selvst eller en start af, hvad skilter du blev med? Ja, at jeg havde nogle bekømme mange af, jeg kan jo snakke om, at der var nogle problemer med min far og med mor og det. Lige push lige så, altså, lige push lige så begyndte jeg ikke at handle om de bekømme mange af, jeg havde. Jeg kom ind med, så hanede det lige push lige om, at det var mig der var et problem. Altså selvst, og så til sidst, så kunne jeg ikke finde noget galt med mig, som sådan, der jeg var ug og så flere, det ud og så sluttede det løber, ligesom der i ungdomssyggetræen. Okay, så det er bedre ligesom ud, fordi de volderede der sådan lidt, de borte ser, vi kan det godt. Det tager den her sygdom, som de kalder det depression. Ja, du var bare, jeg var ikke siddet, at du var keder, at det er en del ud, og at keder, at du er lidt stille. Ja. Ja, det intro, hvad er der, så er jeg også egentlig løber der meget, hvad det forkrofter sige, de løber lidt særligt, den er en sø, hvad det der nu egentlig var, egentlig dig. Ja, det er ikke forkrofter sige, det er der store sånældrene. Ja, også i de kommunale, og de kommunen, de hele kommunen, sagde os unskuld, fordi det er der smitten i den her bekymninger ud i Skraltberg. Okay, de har haft, de har haft lydet til der efterfølgelige næensakte, de kan vi faktisk godt se. Ja, og så kom de, jeg sagde om, du var meget unskuld, at at den første bekymring kunne komme med, og jeg så kontakt, det havde de smidt ud, sagde hun. Okay, og det var der, for der er ikke sket noget. Og så smidt smidt ud, så vi var i Skraltberg. Ja, det var det, det var det, hun sagde ind der. Så min, altså, når jeg snakket med altså, med sjukulåer og de kommunale, der er også relativt set omkommenssygletrin, så lyd de meget, altså når jeg kigger tilbage, de lydte meget til stiggård. Så hvis du sagde noget med bold i familien, så var det sådan, og det virkelig hurtigt for fatt på. Ja. Og hvis det ikke var sådan nogle, de sagde hele tiden, når du havde samtagen med dem og lidt af det stiggård. De sidder screen efter noget, der passer til nogle af de kasser, de kender til. Ja. Som man kan lide indenfor, som kunne være voldt af hjemme, som kunne være stoffensbrug, som kunne være. Ja. Ja, og det er også, altså, det er altså, som konstitider vores familie, jeg havde været meget diskfunktionale, fordi jeg havde to sygfølger, som var vigtigt. Og det er sådan en anerkent, meget vores familie. Og det var det første som ung, jeg havde. Altså, det var det første lad, den er problemet. Altså, jeg kalder det for nogle lag. Og det var det første lad, jeg gerne vil have hjem til. Ja. Fordi hvis du ikke havde familien, altså, i orden, synes jeg ikke, det var været bruttid på så meget andet. Ja. Altså, Fordi sagde de fundamentet ikke i orden. Hvis det ikke er menig. Det giver jo faktisk. Ja. Vores, fordi det illustrerer meget godt en ting, som jeg tror, du gænt kender, eller som jeg kan høre, du gænt kender etter problemerne ved at have en modell for at hjælpe personer, som den nogen tine et stand. Tine et jadagnil, der kom gående ind derer egentlig godt. Du havde selvfølgelig sagt, hvad du havde brug for at tale om. Du havde brug for at tale om nogle problemer, der var i hjem, og om, hvordan det påvirket dig, hvordan det påvirket de syster, hvordan det havde påvirket dig. Der er bagueltid, hvad det gør ved din muligheder nu. Og overfølgelig sætter den orden, der skal finde ud af, hvad er det for en konkret sydom, som det har unge mændenske ramdag, og derfor lider jeg. Ja. Og det er lykkedes altid rigtig for systemet og forved. Værken kommunen ellers synes jeg, at jeg tror, at jeg er på, at du faktisk havde veldig meget på hjerte, som var rigtig svært. Ja. Det er ikke mig, som barn ellers som ung service, så det var bare, at de var också de to samtalerne. Og så kører det den ud af, jeg tror også, det var af Asperger, og så de ved at skyne mig med. Ja. Og så sidst sidst, så var det, så synes jeg, det var jo gøse gældæg, på de så har de lige taget samtalerne. De tog samtalerne får dig. Ja, og de gælder ikke at tage mig service, og det kan du meget hurtigt mærke når man er i dialog, når jeg var i dialog med dem den gang. Så havde de der assignen samtaler, og så kunne jeg sidde på sidde med vores. Det kom, og det kom der ikke noget ud af det. Ja. Du har brækket en måde sådan en tilskuer til samtalen om dig som ung. Ja. Ja. Ja. Til tross for, at du er egentlig, altså vejstand til, hvor fortælde, hvad fallede noget om, at det var der og gæld. Ja. Altså, det underlige man ikke, altså, fordi min raha skal roze og rigtig mange problemer. Og min morhund og også, altså, været i synes jeg, er synes jeg, det underlige man ikke kigget i rationaler. Altså, man lige undersøg denne småe. Men det giver man ikke. Altså, man sover dem som sund og raske, mennesker. Og det var, og at man så måske lidt meget som om, og bare, og bare, at jeg kører et kads på dem, fordi jeg lavede nogle beskyttninger. Det var ikke det, jeg havde i hovedet. Jeg havde en problemløsningstød. Altså, jeg er et problem med familien, og så skal vi prøve løste. Ja. Ja, så synes jeg, noget møder jo dig, og fordi du har den allerede du har, og fordi man også tross alt er et par ans. Den folker om en, og de havde samtældrene med fra personerne om dig og de en problem. Ja. Ja, det er virkelig også svært forrums som ung, men som tinet er så, og vi hørte de, fordi meget af smertens sidder, de der i lokale sammen med der. Så var jeg forbundet med den realitet, den er her to folk, der der har haft store anskeheder. Jeg har været med til nogle slags samtælder, og så der arbejde i Sygheterien, og jeg kan godt genkendte, du beskriver der. Jeg arbejder så i Voxen Sygheterien, men når vi fik folk inden, der var så unge, så de, for eksempel, havde deres folker om en. Der kunne godt ret hurtigt skete, at den person, der egentlig, som ikke handler om, den person, der er i centrum, kommer på sidligen hjem, og så sidder de andre deltager til mødet. Og forhandler det her om, men hvor man kan mærke den, der er i fandt i rummet, og man kan mærke på høj, der er noget her i ikke taler. Og det er underlige, at forklarer man det var, altså det, det er svært, når du var om, og barren, at du skal hamla op med voxene, som er en lille smule bedre til og diskuterer og argumenterier måske. Så det var også en mit første mødet, det var med ungdomshygeterien. Hvad hedde, ved du det, dagen, hvor du skulle kigge tilbage på det, hvad hedde vi her hjælp, som den gør, hvor du kommer deres første gør. Alt man tager børn til højst, altså helt lærlig, når du også når jeg kigger sådan med barren i med Danmark og når jeg undersøger lidt selv på nettet. Jeg synes det er så, altså bemerkende så svært, det undrer mig en lille smule, man ikke tager børn med højst. Det er, og det er bare sådan en general, altså, og det er kommunale, hvor ungdomshygeterien på tre, at man ikke tager børn med højst. Når de så kommer med bekymringer, og den vil det, at se du, hvis du var blevet tageret, så øst du var blevet tageret hurt. At de vil have undersøgt med en forældre faktisk, og de vil la se, de situationer jeg prøver at skrive med, han er skal råset, han er problemer, og jeg prøver ligesom som barren at prøve at hjælpe min far, og det er ikke min ansvar hjælp min far, fordi jeg skal ligesom måde være lidt med deradlige, som måske skal du have noget hjælp selv at finde dig, og når du så, det er vejler, de vil købe mange af med en far, der skal råse. Og han kører ligesom til dig, at sjov, og nu må han også støttelig syg, så er endnu ud af hospitalet, og så det er meget mere sådan noget, der vil have i højvet. Og så, at man skulle have haft mere, hvad kalder man det familie til at pige, hvor, at man meget hurtigere kunne have kommet til kort med, at ens forældre kunne have sagt til mig i tidligere. I tidligere, end det de glår, at det har været en dystfunktionale familie, og det kunne jeg hjælpe mig, fordi så kunne jeg løfte bødten lidt med, jeg følte rigtig meget, jeg skulle godt løse et problem. Ja. Og så i sidste, at jeg er rigtig mange ting, og så kan jeg hjælpe mig. Så var et stort ansvar for tidligt. Ja. Så den her blive taget volet som barner som ung, altså indebærer, at man anser at det her barner, det her unge mennesker, og har tænkt mig hjælpet, som er ligesom gølelig og ligesom vigtig og ligesom rigtig, som en selv, som et hvert andet mennesker. Ja. Og det var ikke det, der mødder den gange. Ja. Det var sådan de første lære problemer, og så havde jeg ikke noget mere to læg, og du glemmer. Så efter jeg, og det er taget meget rigtig lang tid, ind til for, altså, 20-20-20-19, at finde ud af. Og også, som for min familitere konstaterer, min mor og så så, at du, det har været en døsformsende familie. Og jeg vil også have det været meget med, at det er mig, der finder på det, at din familie fejler ikke noget, den er sådan at rask. Og det var det kommune, så det var det unge dom syvvært, så at det ikke, det er jo ikke din familie, der er noget galt med. Og du skal ikke begynder projekteret ud. Det er de, der er noget galt med. Og det, det, det, igen, man skal grund til, børn meget mere service. Altså, jeg kommer ind af en grund, og jeg sagde det ikke for sorg. Og det kunne man have kommet meget langt med, hvis man er så meget service, der gør. Og så stiller det nogle spørgsmål. Du har virkelig levet smerten for bundet med den her individualisering. Men din smerte, og din inspiration og frustration, den eksisterede jo, ulykse de de konteksten, er det du var i. Hvor lang tid, hvordan sætter du om den, så gør jeg tre ind den galt i første omgang? Det var ikke lang tid. Det var ind og ud, fordi det ville ikke have, at jeg kunne ikke. Det var asberg og skynden. Ja, i samtagen blev stødder, fordi der må være noget galt med ham. Og ikke var så, fordi jeg ikke børn ud. Overlande så lige på mig, ind i Hjellos, om den syge var 3. Hun kigede lige på mig, og så sagde jeg, om han er i gasbergers. Der var jo ikke hård i skynden. Ja, og så var det så løs. Det var det. Og så var det tilbage til, at problemen var ikke børn udløst. Så det er helt det føles, som om jeg er et enstående diskussion eller hvor man skulle prøve at overbevis for et galt med, der var noget galt. Og så bør det hele samtagen bare overtidde af, at voksne mannesker. Så bare overtroendet der. Ja. Det tror jeg, der sidder 7-7 mange, som har tidligere farringer med, både kommunalsystemer og sygeattrisystemer, som kan genkænde det, der er ikke at blive taget hurtigt. Og det er jo lidt op. Altså hele mandtræder, om man er eksperten i sidale liv, det er det jo, om du har noget vigtigt at fortælle. Ja. Og det er nu mindre gørelse, og kan man sige underkendet siger dig, som blive verksat den gange, den strannede dig, ikke så godt sted. Fordi så går der så nogle, så går der så nogle år, hvor du jo stadig ikke har fået ved at begynde at de har tænkt. Ja. Ja. Og jeg prøver selv, fordi hele fundament er ikke ved. Jeg skal syge uang, hvis jeg måsere mig selv. Hvilke fundament er jeg ikke ved at over den i lang tid? Og jeg har også fået ved, som bare, at jeg besøgte, at jeg kunne besøge, at min tante tror jeg, at hun. Og det gik husk, men det er min søster, der sagde, om min tante, der låne, at hun sagde, at jeg sagde, som bare, og jeg sagde, at jeg ville hjem. Og det er også nogle småsynne, altså småsynne eller kutter, der noget gik. Ja. At den måsere noget, man lige skal snakke med barnet om. Ja. Og jeg er så efter, mødet med omkommenssyggettrenen, så prøver jeg at forjælpe i forskellige et tilbud, og det er godt nok mange, jeg tror, vi hele op på 10 eller 11. Hvis man inkluderer hjelt i den overrækket de 10 år, jeg prøver for hjælpe der. Ja. Med forskellige et tilbud for de kommunale med sygulåer, så bedre jeg de nusdissederer som Odense, fordi jeg bruger Odense, så bedre de nusdissederer med ängstlig, bedre det ängste depressiv. Noget et andet stil, fordi jeg havde nogle depressivsontormer, og det tror jeg også, jeg havde. Men det var ikke hele historien, og det hjelt mig ikke, og fedet jeg var depressiv, eller det kommerende. Og så, ved jeg ikke om det geninning, og så begynder jeg snakke nu omkring Odense, det får løb. Tænker jeg, du har en del over der, hvor du bliver ved med at prøve at forjælpe til, altså, en værder der har bruget på en smertet lidt for længelsen, som du bliver år. Forhældet man, at det er jo ved med at prøve at prøve at fornede af hvad det var, og du har jo et eller andet sted, eftersport den hjelpe siden, hvor hele det kan være med. Ja, og det, som om jeg selv skulle lave med der, er det det tiver vejt. Og ind til, vi tror, vi skulle snakke her i dag, så har jeg prøvet undersøgningen i smået, det der er spørgsmål med, hvad vil så hjælpe i en, hvis man skal lave hele syskningen ved, hvad vil så her i hjulpe mig. Og det har jeg også et svar på den, eller mit bul på det svar, som jeg skal prøve undersøgningen af mig, eftersom jeg har den her podcast. Ja, så i 2018, i 2016, og op til 2018, så begyndt jeg lige pludselig at føle mig meget for foot, og jeg både en lejlighed på Østerbro, og det synes jeg er lidt interessant. Og jeg håber, det måske hjælpe når, hvis de oplever det samme. Så i 2016, der både jeg på Østerbro, i gamle lejlighed, og der var ikke nogen problemer, om jeg lødt for de mitt første. Grund til at syge, at en i Europus, og jeg tog fat på min lej, det var fordi jeg havde lødproblemer, der var, jeg kunne, jeg kunne ikke holde stød ud. Og det var så koppet på, at der var nogen, jeg følte, der var nogen, der havde lød med mig. Og det skaps en form for, hvor kælder man det, er akst i kroppen. Og det var sådan, at drenalinen køder min kropp, og det var som om, at mitt hoved, og kroppen var fra kroppen. Så det var som om, jeg skulle ikke prøve at sige til, til hoved, prøve at høre, at kroppen er ikke noget, at være vang for. Men det var som om, at kroppen viser noget, som mitt hoved ikke visst. Og det synes jeg er enormt interessant. Så, når man, altså de samme til, hvad jeg har hørt, når folk snart om det, at nogle gange kan det være, at kroppen og hovedet husker forskelligt. Og så kan kroppen huse noget, som jeg gerne kan huske. Ja. Og det var, så i 2016, der både er i samme lejlighed, pøsterbrug, med myldsøster, og der var ikke noget gang med lød. Jeg følte mig på fullt ene ting. Jeg var meget normalt fungerende, som man nu kan være. Og selvfølgelig så var det et fingerknips fra den en dag til den anden namens. Så både jeg, jeg har så skidt den nogle ting, jeg kan overrække. Men så kommer jeg i til spåm i samme lejlighed, igen. Jeg tror 2019, er den 19 støker. Og jeg var en enorm sensitiv, altså forlød og for albevelse. Og det drender der, og jeg ved faktisk ikke, hvad det hedder. Og det var det, jeg gerne vil have hjert til, for det er helt midt, altså fruksystemet, hvor man skal kalle det var. Det var, at det var kørt op hund i altså hundet udsendt. Ja. Så jeg laver i mærke til alle nødret, i snabbrugene ved bare den mindste større, så har rødt mit hovede øjn med det. Og også ude på gaden, jeg var holdt helt siden øjn med mennesker, som hvor var de i forhold til, hvor jeg var. Det er jo små, du har ledet i sin en tilstand, og til at du udregler den her, det her vil jeg blive forfuldet. Du har ledet i en ret til den ret store stressbelæste i lang tid. Ja. Og det var så meget om lidt huske, så var det så meget om at kroppen på huske noget. Og jeg visste altså op på øjn med et hovedet, hvis ikke var der forgik. Og så har man en krop reageret på øjn eller noget, som jeg ikke visste, der må jeg giver på. Og det var den her orchestration. Ja. Så i samlejlighed, så snallet os med en mor om en lille system altså, at jeg har nogle lydproblemer, og så sagde jeg om denne alligeiet, den er stille og ulig. Og til sidst gik det også ud om en lille system, der bruger samlejlighed, fordi hun kunne også godt se, der var noget galt. Og det må jeg reageret på, det var at være ud af i regionen og at være og at blive vred. Og det er ikke super fedt at være samme en person, som hele tiden skal altså bekrafte altså hele tiden, men nogle der er så sjovt hele tiden. Og og er ud af i regionen altså bliver vred. Ja, og jeg visste ikke, altså det end til samme på 22 år, så jeg får hjælp for en psykolog og for folk, der ved det her, jeg snakker om, altså se de ved lige præcis, når jeg gør dyppen med hvad det var der skete, som jeg så. Vi busser så kunne jeg huske noget senere, der skete, og så var det noget, og jeg fandt ikke, der er lavet en helt bo omkring nogle nervisoder, hernede og bledet. Og hernere gældvæk, det er nogle, som fik. Jeg har fået par noget, skal du finde i den årsende, ham der har skret borden på 400 sede og ham har også fået par noget, skal du finde i den årsende. Så jeg kunne ikke huske, hvad det var, der var sket, og jeg fik ikke fortalt enden i psykologien i okus, de her nervisoder, fordi jeg troede ikke, der var relativt. Men min kropp kunne huske det. Det håber jeg ikke i mening, at det er så meget mit hoved om min kropp og fra kroppet. Så jeg gik helt så nogen, der tænkte, hvad det der forgår, og så er det et stort dettige, og bare, jeg finder ikke, hvorfor jeg er min kropp på den år. Og jeg kunne ikke om natten, så kunne jeg ikke gå i sing, fordi vi så hørte, fortrenn du, du, du, du, du, du, altså op over mig. Så kører det helt med der andre end vi synes, det er meget hjertebanken, og så kan du ikke. Så det kan gå om en soven til sidst. Det du beskriver, der er jo sådan en ringlærelvårlige PTSD-traumoresport, hvis man egentlig skal kalde det noget indenfor i tableret, mærk og ikke. Fordi netop traumatisering, traumatiserende episodeer, er et velkend forsvarsmikernis med forsindet, der er frekoppelig, fordi det ganskindeligt er forsværre, der inte skal grære og blølsende nu, det er for meget. Og det er med kroppen huskere, der er skredet en røsning rigtig god på, som hedder Traumor, hvor kroppen huskere. Og det var det din kroppgårder, den huskede nogle ting, den var klar over, du hedder i far og alt, hvad der mindede om det, udløste på ny, en tilstældre angst, hvor far. Ja, og det er ikke de rags, så der var os, hvor jeg så et ses på i sin summerhus med rigtig mange mennesker omkring, det var meget set. Og så var det nogle der hører rigtig høj og musik, og deres må, og det er den der afslød, du, du, du, du, du, og den, og jeg kan simpelthen ikke. Og det er det, fordi jeg gerne ville at hjælpe, jeg kan simpelthen ikke gøre forrædet, men jeg har det små om, jeg har hele tiden skat ud og, og, og, hvad, hvad det hedder sådan, og vise, at jeg ikke er bagge. Så jeg skal, så jeg har sådan helt ind på, at det er lov med at jeg skal, at, så, hvis jeg rover, og jeg bliver vred og slå i vækken eller noget, så, så, så, så, den var min kropp og de som tober sig, og det, og det gør det ikke. Sådan strækker jeg ikke, og all det her, det var jo faktisk det, jeg gik til min læn med, fordi, til sysser, jeg gik på studiet på Kymarsomastet, der jeg, og jeg, og lægte da i tolige, og så tænkte jeg også, det var super smat og jeg er et studiet op på samtid, som var meget krævne, og så såg jeg ikke i den period, fordi, min, jeg kunne ikke sove fordi, men jeg er dronnelig kørt, som har om natten, så jeg fik ikke så over. Og det var faktisk derfor jeg, så fatt på min praktisale lære. Ja. Som så henvis, man tager opus. Og jeg har faktisk ikke nogen problem, hvor man med min praktisale lære, og den måde han, fordi, han har fået anden mulige fortællinger omkring, hvor fantastisk opus er, til, der er rettidt for de 20 års eller en 30 års eller en, og de er eksperter inde, for lige på sige, det er området du kæmper med, og den fortælling, den tog jeg meget om til mig. Fordi, på det sidsprømst så går jeg ikke og jeg kunne, så jeg tænkte, at jeg skal bare have noget hjælp til at finde ud af, hvordan jeg kan sove. Så jeg kan bare blive nogen omkring gen. Og så henvis man andet meget til opus, og så tog det bare sæt blandt et sidsprøm, hvor jeg sæt opus kører dem ud på sidsprøm. Og jeg fik ikke, der er vejdet de problemer, som jeg skulle arbejde med, som er meget mere træmmer relativt. Og det er du også, du lader en fremlagelse på cyklovstudie, og i kønneren, hvor du stætter der med rigtig mange, eller nu vil jeg gå ind i mål. Men rigtig mange der kommer i psykiatrien, det måske fordi jeg har oplevet noget, og i forhold til 30 års. Og altså 90% af den der måde tager jeg ind, skal så finde det ja norset på noget som helst tidspunkt, har minst et vissentligt, alvorligt 30 årbaser, og igennem sted har de mange. Ja. Altså, med bavplusker på sklyst, så var det jo det, jeg gerne ville have hjælp til. Og jeg, og jeg bød kølet ud på den, jeg kender lidt sådan et medicinisk sidsprøm. Så det var igen, ligesom med ungdomssygiatrien, det var, der var noget, det var ikke længere, det handler ikke længere om mig. Altså nu var jeg lidt som et kodukt, den medicinal endnu strænder, og nu skulle det medicinal endnu strænder, han nogle piller i mig. Og så skulle de, jeg det bare min har endnu tården. Og så skulle de prøve at overveve, hvis mig var fantastisk de her inden generationspraberat, der var, var jeg skulle til fremlævelse med overlæven, som skulle sidde overvevelse måndet. Og så, og vi skriver, hvad der gør de. Ja. Hvis det bliver jo tjækket os til sidder til en start, eller hvad? Ja, det vil jeg rigtig gerne have i folk, det får noget indblige. Ja, fordi det kan måske godt gi lidt af det skjock. Okay, tror jeg, som kan gøre af folk, det måske. Hvis de har nogle trauma og de resonerer, når det er sier, så er de måske ikke opstyrer opus, som det første, når du skal i finder nogle trauma relaterer og sukulere over. Og når den er slik, vil jeg sige. Så der kommer en i opus, der fik jeg et spørgskimer, som jeg skulle udfølge med en cykulog. Hvis det var en cykulog, så skulle jeg sidde snakke en cykulog, og så sidder den af udfølgelig spørgskimer. Hører du stemmer? Nej. Føler du da forfølge? Ja, lidt. Ja, det er sådan lidt af, for fruktssystemer kører det helt op, så jeg føler mig meget forfuld. Ja. Og det løder mig meget på andet. Men se se, han efter spørgskimeret, der er sådan en WHO spørgskimeret, tror jeg, er sådan meget, at jeg mæster ved han ven tilbage. Og så vil der være et rundt borgere eksperter, der vil sidde og evaluere mig på borgeren, at det er spørgskimeret. Og det tror jeg ikke, der er så mange der ved. Og så tænker jeg, okay, nu har jeg lige udfølgelig spørgskimeret, og så bliver det sådan lidt sådan nogle eksperter. Men det er bare lige, hvis man lige refletterer lidt over den. Altså de er total fra koppelede, mig som person, nu ser det meget længere i ansigtet, nu ser de. Nu kigger de på et spørgskimer. Og så ser jeg, det ser godt nok, det her spørgskimeret. Det borgere virkelig pojlet ud på den, der har par med ud, og skal du finde i. For er det de humeligste? Ja, så det var et rundt borgere eksperter jeg aldrig har mødt. Ja. Og så kan du også se mig, som måske lige får et. Altså, jeg tror en gang, det er ved, hvor der er så ud. Faktisk, hvorver hele alle. Fordi det tænker det i måske ikke er relevant. Jeg synes bare, det er rimelig relevant, at se en person i øjne. Og så ren faktisk lige hører på, hvorfor er det du kommer heran? Hvad er det du prøv at beskrive, med de der trauma og de der ting? Og hvad ligger der i den her? Ja, spørgskimeret går lige når sier regnet. Du eksisterer på det her papier, og vi kan voldere på borg, når det her papier. Hvordan du valger galt med der? Så de har en tro på bier, hvis der skal ikke der så? Ja, men også gik der, at jeg måske er en u-eller-to. Og så kan du. Ja, de kom in, og så de skrev ikke bare på den, som jeg snudde på en mød. Altså de sagde godt nok, at nu skal du lige komme in og få en lille samtale med ham cykologen, som udfølges borgskimeret. Og så sagde. Altså, holde lige fast i ståen, eller eller andet, fordi du har fået en meget tog, det er noes. Og du er på en mød, skal du frem. Og jeg har hænget om, jeg er forelsvis lidt glade med hele det der markater, fordi jeg hedder nogle. Jeg er måske, jeg har i nogen problemløsning, så han tager. Så jeg gik ikke brug, de der markater, at det er noget som alt. Men. Og det var det. Og så var det ud af døren igen. Så nu du par nu, skal du frem. Og nu blev du kopplet på en. Først var det en cykolog, og så blev den syvpleiske, der gør jo stedet med kassen til dig. Og så kan du snakke med din kontaktbesom på hamler. Wider gået ned om, hvordan du så lever med den her parne ud af skidt frem. Det er nogle. Og det er gand af et folklig bedre mærke i det her. Det der var rigtig ødelækende. Det var, hvis du får en person, en rigtig tog, det er noes. Og så bare siger jeg nogen. Ja, det var det, og ud af døren igen. Altså helt vanje mestog. Og så skulle jeg selv arbejde med, hvordan jeg nu ser mig selv. I det lyser jeg, at jeg nu er parne ud af skidt frem. Og så får man, fordi jeg ikke, hvis nogen sygger et trin, så har man alle de fordomme omkring, hvad en parne udskidt frem er. Og det er jeg ikke, eller er det, jeg lige vil. Og det er farlig nu. Ja. Og det der var mest ødelækende. Det var, at det mest ødelækende du kan sige til en person, som du tror er farkøn. Det er jo ikke svært der, hvis de sidder. Du kan ikke længere stål, på det du hører. Eller ser. Det er så ødelækende. Fordi den. Fordi jeg har været så dårligt, og jeg var helt nede i kølkallerne i den pøvet med liv. Så jeg vil bare gerne have nogen, der kunne hjælpe dig en lille smule. Og hvis du siger det til en person, kan jeg stål på, at du jorden er stillet, som sidder over for mig nu, at jeg er helt ud. Eller kan jeg stål på, at der er nogen, der siger med den navn, eller er det bare noget, jeg kender på. Ja. Det er det, det skal jeg lave så om. Der ligger en helt vild magt, et magt ord gre, i det man gør ved der lige, der er, i det, at man kalder der ind. Du har været igennem, der er spørgskeme, og nu har hun bordet, der sidder, hvad du er. Du er klinisk uterrejende. Ja, og du kan ikke rejne med det, du samser, og du kan du gå hjem. Ja, det er jo det. Og så plus, det sidder jeg overne i, at min familie skulle bare bejde. Nu har jeg en søn, der holder meget min familie. Men det hjælper ikke, at du har samtidig, når du så langtede kulkælderen, og skal evaluere dig, som person, altså fornyggen afmæst, at du så har en familie, som du også, som tænker, og nu har jeg en søn, eller hvad det nu kan være, som jeg skal tilfringe, eller en bord. Og nu har jeg det, det sidder forfærdeligt, og så skal du arbejde med det. Og der var, så jeg skulle have alle mulige konflikter med min familie om, at nu du skal tilfringe, og det hele, der jeg håberøser. Og der bliver bare lagt så mange ting på, så som gør du bliver overbelastet. Ja. Og det eneste, jeg faktisk gerne ville, på det tidspunkt, det var bare, jeg var rigtig gerne kunne have i en natte søge. En nat ro. Og så fandt jeg, at kunne have hus. Og jeg så kunne få noget. Altså ro. Jeg er aldrig tror jeg skal. Ja. Jeg snakket på et tidspunkt med en gutter selv. Jeg havde en rimelang, syg jæstrig historik, en Englander. Og han sagde også, at han sagde farring, men det måde, han er et med arbejde med mennesker på, det er, at det er allere første. Man skal gøre så klar over. Det er en person, hvor så jeg hjælper, så der føler vedkomne sig i sikkerhed. For hvis vi sikker vedkomne føler sig i sikkerhed, så kan du værken ud der, hvad vedkomne er, eller hvad vedkomne jeg har brugt for. Og der er jo inded i det system, der føler sig i sikkerhed. Du havde jo den grad brug for at være et trygt brugligt sted. Ja, før du råd kunne begynde at snakke om, hvad fanden går det hjemme på? Ja. Og det, og det, jeg har faktisk, det er så træls at tænke på det først, bruge husk udtryk. Altså, at jeg vil gerne have hjælp til at finde ud af, at der får ikke sådan lidt delektiv arbejde. Altså, at de har trauma, sagde jæst, og så prøv. Ja, samme sagde jæst, fordi de kommer et sted fra. Der er en råd på det her brugling. Sådan der er betydet et brugligt brugligt. Ja. Prøv at jeg har noget for til. Ja. Ja. Altså, der er en brugling, der er en råd på det her brugling. Og hvis du har fatt på det, så kan det ringe faktisk hjælp dig. Og det slet ikke, altså, det er en medicinske partieministerietræn. Så er det ikke lavet med dig i din brugling. Og det er mine, der er lov til at sige på det mine frejene. Nu skal du sidde og høre på, hvor fantastisk det er. Det er medicinske privat og jeg. Og for dejligt bensfutetspinaer og allianter, løsere og pillere afsbering. Og så det hele, det gik over til, vil du ikke nok bare tage en lille smule. Det er bare tage en lille smule, en lille smule og det her med det sen. I stedet for, altså. Og snak om tingene, altså samtagelse af vi. Ja. Og men jeg har sænnet at få noget af en varadavitiv arbejde. Og finde symbolor, som er meget specilliset med det jeg har oplevet. Som jeg, og det er ikke næning at gå ind på. Men jeg skulle selv finde folk, der var specilliset ind for det, som jeg er kæmpe med. Som kunne tage mig så jørst. Og som viste, det jeg sier, det er faktisk virkelig. Og så var det ligesom, altså, det var en opløsning. Det var som om, at der var sådan en blockade, en mit råd. Og så snart jeg fandt nogle som viste sammen, som jeg gjorde, havde oplevet det sammen, som jeg havde. Så var det en forløsning-undil, og nu føler jeg mig ikke forfuldt. Og det er jo en dejlig fornem, altså fordi nu ved jeg. Okay, det her problem, hvor du har haft de existierer ikke længere. Og der var hinsokologen at snart gøre med hun, har også ting, så lader hun lavet interview. Hvor hun tror professionell, for at kønne lige ind og lavet en YouTube interview med det, som snarkede i dypne om det. Og nu har jeg ikke, nu føler jeg mig ikke forfuldt, fordi nu har jeg snarket tingene i hjem. Men ind og lytte til dig ind og valgere, at det var ikke noget ind og jeg ikke havde bestemt så beforhånd til at du. Ja, hvor gal. Ja, men det er der meget nyt for mig, som jeg gerne vil have for. Folk viste, så professionellet havde viste det var, altså det du gønner beskriver, det jeg kommer ind og beskriver, det var jo. Ja, at jeg ledede sultale i hovedet, som min kropp, hvis jeg skal have, er det min kropp om i hovedet stadig fra kroppen. Så det du skal gerne arbejde med, jeg har fundet en bo med hende, jeg kan ikke huske en hern hållandskykolog sygælder. Der beskriver det der noget, at kroppen husker og så er jeg nemlig husker at få gode. Det er sådan noget, jeg vil prøve at undersøge selv, altså nærmere. Det er en anden sted for at voldet, at det var et vildt at, altså selvom jeg har hørt mange vile historier fra sygælderien, og det du får tætter der, det er ikke at det svære os, genklang for alt for mange forløb, jeg har fået beskrevet. Det er der kan være os med gang, der kommer ind igen og giver derfor er, der på et selvfad en kyrke klar tager med markøre. Jeg oplever i et skil, selvfølgelig min kropp om i kroet. Det må jo gået skøl aldrig start mere andet af, at det er noget, der er opstået, altså selv, at den sygdom der har slået noget i jern, når nu man sykotiske. Det kan sagtens se sykotiske ud, og det kan sagtens høre os sykotiske. Men der er en grund til at så mange direktes, det skal finde direktes, det sidder har en væsenlig trav med historikbaser. For det er så mange, der er jo dæktig, jeg vil kunne meningen, at hvis du har været så presset i livssituationer, at de tænd har haft behov for at frakoppelser din kropp. Så bliver det ved, det hænger ved. Du var alt for og lænne med det her i alt for lang tid, og det er så enlig af et system, der får øje på der. Der siger de, at du så er, skal til og frem på mig, jeg har været til og frem. Ja, de opstartede dig i metinsisk behandling. Du fortæller, du kom in, spørgskede med, tilbage for at blive, at du havde de en orsum, hvad sker der så? Ja, men så fik jeg bedre kovlet på en cyperiske, en cyperiske, som jeg så var en kontakt på sådan forædet. Ja, og så skulle han, ja, det skulle alle sammen sammen overlande og når andre. Det er sådan en højlsoppdækning, en kælderjerte. Så skulle han, og så skulle de prøve at overvise mig om, at det vil være rigtig, rigtig god liv, og få noget tannede af det her med de sig. Og de skal overvise, der lødes måned, du var lidt skeptisk. Ja, så jeg lever, som sagt, det tror jeg, så var det, der redde mig, jeg ledde meget i hovedet, så jeg var enormt, jeg kider ikke så meget folk i øjne, jeg var meget end lytisk og så gik jeg hjem. Og så kunne jeg være til at se, fordi der er en meget kændsokolod, der hedder Jordan Pietersen, som nede et interview omkring BensoDSP-usrappning. Vår, at han var livet også på det her noget ved på det alt for mange år, og den, og den interview så jeg, og så prøver jeg, og sammenlig med, hvordan den cyperiske min kontaktperson, så snakket om BensoDSP-iner og blivvædninger. Og det var to forskellige verdener, fordi Jordan Pietersen var livet døget af det. Og den måde min kontaktperson, så snakket BensoDSP-in-på, han var så be, at han sidde mig rapesorn, men det var lidt en slækbutik, at hvis du har lyst til at få nogle Benso og masser, kan du så se, at det var til. Og der var ikke nogle snakket om blivvægninger, og det prøvede hele tiden, det blev jo ikke nok bare tagen lidt små, lidt små, lidt små, og jeg prøved også, konstant og sige til dem, og det ved jeg, om løder underlættet. Det synes jeg, jeg synes det på und, jeg synes ikke, jeg var i stand til at gi overne information med det samtidig. Og det synes jeg faktisk, fra en rimelig relevant ting at tage op, når jeg snakket med overland og min kontaktperson, prøver jeg ikke, når jeg fik stikket det her medicine hånden, jeg var ikke i stand til, fordi jeg sådde og holdet. Jeg havde det, jeg var lavet på, at det ville jo, jeg var ikke i stand til at tage imod medicinen, som tross alt stadig, hvis du hører med stort synes, hvis i store har rigtig rigtig mange blivvægninger på langsigt. Det var jeg ikke i stand til, og når jeg så sat det til dem, sat det til dem til sådan en zoom, så var det bare. Altså, de røstet bare på hend, altså, på hodet, den er bedt. Altså, hvad forventer du? Altså, informere samtidig, hvad rejner du med? Altså, de gælder ikke til mig seriøst. Og fordi jeg tror, jeg ved ikke, om de ser mig, om de så diagnosen, og at de ikke får mig som person. Jeg troede, at vi var sådan, og det måske jeg ved den er jo, jeg troede, at vi var på liv for. Så jeg troede, okay, nu har vi et problem, jeg vil gerne prøv at løse mit problem, og så kan vi prøv at snakke om det. Og det. jeg troede, at de kigede underne på mig, fordi der er zoom med at fordi, altså, du er bare nød, og du skal tage frejen. Altså, vi skal ikke sidde at snakke samt. Hvad er på hendemst en, du skal. Tagen ud, den er medicinen. Vi bestemper, altså, hvordan her er det, du kan forstå. Du er gæld, og vi har anti-gæld medicinen. Og det skal du selv bare tage. Ja. Og så fik jeg hendt, jeg troede, at mig der fik en overlandelse, at lave sådan hel fremligelse præsentation, hvor der synes, at mange unge mennesker med. Og så sidder hun at lave prøve, hvor han prøvede lidt så med fremskritene for første til anden generation. Ja, hvad kender hun? Det synes, at man kan ikke reparate dig. Og hvor. for. transistisk det her mediciner. Og så sidder alle de unge mennesker, det synes jeg, tragisk, der er sådan, at de er alle de unge mennesker, der sidder, så. Men nu har jeg været på det så så lang tid, og jeg synes, at det hjælper mig, og hun tror, det er jo ikke særgjøs i en overland. Og det synes, at jeg skal forfærre lidt ting, og der sidder så mange den gange, den er fremligelse. Og hun, som overlæser, vil hun ikke tage dem. Hun vil, at unik to blivæmming er særjøst. Kan det her. Jeg har til en ting på det, som. at det her er et udslag af, at du har et system, som gør den person, der skal afgiv, omsommer, hjælpen. Den person gør du til eksperten. Altså, det er egentlig der rigtig mange de her problemer starter, fordi vi har et eksperter, der er per definition i mange tilfælde af en læge, og lærer de er helt fra de starter. Og den starter, der uddannelse skulle udlede i og se symptomer, som samler de en diagnosen, og når de er diagnosen, er stillet, så skal de er diagnosen behandles. Og den person, der ligesom kommer ind og har problemet, de er i det her tilfælde. Det er ikke super relevant, og først du har fået stedet en diagnosen, fordi du skulle ikke bare følge behandlingen. Så et elektronisk systemet har ikke språet for at gå ind i en dialog med dig. Ja, og det var faktisk det var faktisk lidt, fordi jeg var i opus i et år, og det er en og det er lige præcis det, som du siger. Det jeg har oplevet, det var bare, altså de kørte påholdsvis meget, de kørte lidt et hætse på, der viser kigger tilbage i starten. Manseupdækning, ligesom vi 3 år, vi vi 3 sidder nu. Og så skulle jeg, så skulle de prøve at vise meget, altså prøve noget at sætte den her med det sig. Nu bare prøve lidt smulelig smule, kom nu, kom nu, kom nu, kom nu, kom nu, kom nu, bare tænne smule. Og jeg sagde hele tiden, altså, nej, fordi jeg har set undersøgt det, jeg tænker, og det er der bevægninger, og i ved ikke snakker bevægningerne. Og det er redet mig lidt smule tror jeg. Og så til sidst, når de prøvede i våldsvis mange måneder, fordi jeg var da et år som sagt i. Og til sidst, jeg tror jeg var de gav op, og så ville de gerne have, at jeg skulle prøve, nogle forskellige spørgskane, er her der, og hvorfor en cool dynet. Det er cool, nu skal jeg cool dynet, og jeg sagde fantastisk. Men det var ikke, jeg har ikke behov for en cool dynet. Altså, ja, men det var det virkelig en dumtig. Der er kold dynet, og kan virkelig noget med det sådan lidt. Det er stor med en person, der stadig ikke har det er helvedes. Ja, okay, det er medsive, og det kan være vildt dynet. Ja, og lidt. Ja, fordi, fordi de var ikke, jeg ved, jeg er. Som syvvværske, og når du arbejder ind i syvværtrigen, det var ikke en psykolog, så jeg tror ikke, det er uddannet i trommet, trommet til erpil eller hvad der hedder. Helt andet vært for at skasse, var det jo ikke uddannet i. Og så jeg sagde jo i et år, og snakker med en syvvværske, som så kunne hjælpe mig nogle ting på næstetet. Super sød og rap person, men han ville rigtig gerne snakke om medicin, og det var han rigtig god til, og det ville jeg ikke snakke om. Og jeg kunne sød og høre, de andre så måske komme ind. Den måtte jeg snakke om, at der er et kontaktperson på. Og det er jo, det lyder rigtig ved en skabelig, og den kan du høle i, at syvvværtrigen er så de på vart, der har blivvækninger, og det er ikke super vart, der er på det på langsigt. Men det lyder meget ved en skabelig, så så er en kontaktperson, syvvværske, som vi kan sidde. Hvordan har du i dag, om jeg har det, jeg har lidt dårlig, og jeg har det ikke så godt lydet. Så tror jeg, så kører vi lige op i milligram, og det lyder meget ved en skabelig hel. Og sådan er de så kommer med blivvækninger, og jeg sover dårlig, jeg har det på farlig. Og man så tror jeg, vi vil lige nede igen, og så prøver jeg jo, andet privat, og det lyder jo, som om du prøver at løse et problem. Men medicinen er jo ring faktisk, hvis du spørg mig, at det er et af kernen problem, man er i syvvværtrigen. Altså, det er den, der medicinen, de gerne vil have dig på langsigt. Og det var for personelsinde, det er det, der er siddet som for person, så det er som sygeatrin, kender for langsigt. Det, hvor man sidder, drøfter, de personen var nu en gang, er et drøfter, så sidder man hele timet sammen. Og noget, der schockerede mig, der er bare det sygeatrin. Det var et, og det her, det er fandme ikke kayakeret. Den samtaget udspillet så tusind gange, det er et en syvvvært og syvvplejsketejene. En person op, hvor sier udkommende har fået det. Hvad er det, om man kan have, de kan også have en hel samtag om, hvorfor nogle preparatet er kommende på hvad der sidst blev justeret, hvad der sidst blev taget både prøver. For en landen som mig, der kommer ud fra, og en ny systemet, der ikke hånden er på sieret, hvad der skete i personelsliv. Du sier udkommende, havde det dårligere sidste samtaget, hvad der skete. Når, om hun sagde, hvis det lande om, at hinanden skandes mere. Kut det for eksempel, hvad der er noget, man fik det, hvad der er. Jeg var helt hemmenfallen over, men men ikke. Den borg jeg har skrevet, der kælder jeg det problemet fra problemet om den manglende mekanikere. Fordi du har et system, der postår, at de ting, der kommer ind og der er den dag, der kommer ind og der er den her, de er nosen, sygdom, et mekanisk problem i jernet. Og det mekanisk problem, i dem du har nogle mekanikere, det er lærer syvplejskere egentlig og sygologer i systemet, de skal jo så løse de mekanisk problem. Men Fordi dag ikke er et mekanisk problem, vi på nogen tinglig måder kan det dekter. Så er de tundet til at lave de her lappelyslige. De tundet til at prøve at reparere rundt omkring, og det gør man primært med medicinske mærktøjere. Og sådan en dårlig person, hvis du ikke vil tage dem, eller ikke får det bedre af dem. Og i systemen så er medicin bare øget og sænket, det der ser ut, sådan i, der du kan min. Så jeg er fuldstvist lige glad med, og jeg bryk over, jeg bryk over, hvis det er en overland og hens parvapøjens med børsterandene generationens provider, og hvor fantastiske det er, fordi det ikke er så. Og gå ind og folk kan prøve, hvis de er blevet kaffe i lang tid, for eksempel, det kan jeg godt lige bruge som i sammen. Så prøv at træppe noget til kaffe, for en dag til en anden samme kontojører, folk laver shommer det i tråd til lojen. Du så over hele en, du så over en hele måned, der også nogle der er at lave den pil, podcasten til vi om det. Tråd til lojen, og det er bare kaffe i snakker om. Så prøv at forstå eller hvis du tager det her med medicinske providerer, som øger og sænker, sænker du min doke og min. Så du kan lave en kemisk obelangelse i den jærene. Vi har nye erforskning fortæller også, at stort sin al psykofarmer kan på det som psykiatrin, kaller minimum storsis, der er sier gange med 4,5% de receptorer, som de her prøver at gå ind og prøver at virke. De stadig ikke ful ud med medicinske aktivere med minimum storsen. Det vil se, hvis du stopper fra den en dag til den minimum storsen, så svaretet til at sætte en bil smater og spilerne i bund, og så er der her håndt om som trugget. Og så slipper du lige håndpremsen. Det går fået sydligt galt. Og det kunne jeg overhøre, vi var til psykiatrin, med med alle de store politiker. Efter politikerne var gået til deres psykiatrin, kom den nogle meget intensandte observationer fra en, der havde sammen, de er nogen som herede. Sade op på scenen, som sagt, kameraen var slåget. Politikerne var gået, meget søgne kan alle andre. Og så sagde hun, det er medicin, har været så for færdlig for mig. Altså, jeg har lægget i sangen og jeg har ikke, jeg ikke kunne fungerer på borgården af medicinen, hvor altså så var bare godt lige sige det politikerne den. Det er egentlig en vigtig observation fra en, der har erfaringer med denne medicin. Så det der med, at der skal flere penge til psykiatrin, det er ikke noget til det samme system, og til mere medicin. Det vil jeg ikke, det vil ikke psykiatrin, det vil ikke se noget som helst, det vil svættet måde faktisk, hvis du spørg mig. Det kører problemen, hvor lang er jeg. Jeg vil flere medicinen af en del af problemer. Og i landsløbet, hvis hvis vi skulle lege med idéer, hvad der er lige informeret samtrykket. Ja, det kan jeg bare tænke. Ja, med godt. Hvis du har kommet her til mig, og ikke at sige, at jeg har den heligere alt på atting, men sådan, som jeg ser tingene i dag, folk, der kommer psykotiske ind til mig, der spørger, skal jeg tænke mod det psykofarm, vil kan som psykiatrin modtere. Stikke mod en omtromsning som mig, så ser jeg ikke flere af dem meg. Men jeg siger, det er vigtigt, du forstår, at det her preparat ikke retter op på eneste ubal langsigt, du har i den jerne, og det er helt bredere, lige præcis ingenting, fordi det er til rejkerfumenskabet, den kan ikke forklartere hvad der er. Så det jeg kan fortælle dig, det er, at fordi det er demper, de præcis til psykotiske er demper du på min jernen, så er der ansantynet hed for, at det du oplever af, kan man sige. Det kan faktisk godt dæmpels af de her preparata, men de virker almentende, fordi psykiatrin postår af de dæmpelspecifit, så den var de alt fra effekt til funksionsniveau øjres sult, og så er der en lang regge skadeverkninger, for vi kan ikke tænke om, vi kan ikke tænke om bivverkninger, alt den stående at vi ikke ved hvad derfor er problem, vi prøver at løse, så der er gode effekter og der er negativ effekter. Hvor blandt de negativ effekter, der er der nogle af de sidder livsfarlig, og der er nogle som bare øjres sænker de til funksionsniveau helt vildt meget. Så er de mange der ikke respondere positivt på stående overhovedet, så velviden er, at det er lidt genbledt, hvor jeg skadeverkninger, der er velkende, og især på langsigt, de sidder Farli, absolut at tage det her stoff. Jeg er glad for selvom, når du kommer i syvvettrene opus, så du er på lavefumt i liv, der er rigtig stor chans for at du er helt noget køk. Og jeg er så overnud glad for, fordi der er ikke så meget pressende på opus, som der andre steder, når det er bare bu og bulancer, så er det måske så presset lidt hård, og så der er så stor chans for at du kommer til til et ting mod det her, og så er du har blive venninger for langsigt. Og jeg er overnud glad for, at jeg kunne ikke sidde her i dag, og jeg er faktisk forholdsvis selv fungerende, og jeg er glad for, at jeg stadig vil komme med hovedet, og jeg er stadig vilke her to tanker, og jeg kan realiterere nogle ting. Og det kunne jeg ikke, det kan jeg konstitie, at det er min rejn, og altså mening jeg kunne ikke sidde her, hvis jeg er tage mod 20 fornældre, og det er de tilboet. Så vil jeg have været en katoffel, altså en sofa katoffel. Jeg vil have ligget seng, og jeg vil ikke have, mit hoved vil ikke have været med derad, og på hovedet ikke så kan min søster også snakke om, og forfærdeligt er jeg trappet med det sien, og hvordan det føles at være putte, vil jeg frakoble din føleseligt husle og bare det er høm, at man det sværtter at være kid er det rigtig og alt alt i der ting. Fordi de vil gerne prøve at vise mig til den sum mod igen, og det synes jeg er skidt sjovt, som jeg skal lave lidt, som med ligget, og så fordi det er enormt autogetær til systemet ved. Og det visste jeg ikke den gange, jeg troede vi var fuldig fået, at så var der et sum mod tidspunkt, og så sidder jeg med overlænden, der var jo på spørgst og råg, og så sidder jeg med min sygeblaske. Og så sidder jeg med Robert Winninger Spoke, som folktumtale hest, og jeg ved ikke om den også er på dansk. Og den er skidt fed, og så frem, jeg er en super-sursuvet kraft på lakset, og med lige præcis skal du finde, dem der har taget medicin i mod medicin, og hvordan det så har det efter 15 år tror jeg, det kigger helt ud efter i 15 år. Og dem der så ikke har taget det, og dem der ikke har taget medicin efter 15 år, og hvordan gik det så de her, skal du frenne patienter på, det her mennesker. Dem der ikke tog mod medicin klarer sig overvendet bedre end dem der tog mod medicin. Og det sidder jeg at prøve at sige til min overlæppere her, og det derfor jeg taker medicinen, og det er mit argument. Og så sidder hun, og jeg kan godt sige det for hendes perspektiv, og jeg kan godt sige det for hendes perspektiv, og jeg må nu tænkte, at vi bare kunne få unge ham til at tage mod medicin, hvis jeg har taget mod medicin, så vil jeg ikke have kurset og argumenterede. Så vil jeg have været helt lukket ned, og så kunne jeg gjort med mig, hvad de har lyst til. Men fordi jeg ikke har taget mod medicin, og så prøver jeg argumenterede, og hvorfor jeg ikke vil tage mod det, og jeg tror, de synes det var meget underløs. Det økker mellem, du skal sidde der argumenteringen ud. Og noget andet interessant, det var, at fordi markater og det har du sagt også snakket om, det kan godt gøre noget for en familie, fordi det kan være med til at belyse og forklare. Ok, det er det jeg fejler, og så er det en klistermærke, og så klinger jeg liksom til det klistermærke, fordi det er mig nu, og det beskriver noget, det jeg er. Og den kæmper jeg også med lidt, og så fanden jeg er spærk, fordi det er sådan lidt den sager i enden afsismens vægtrommet. Og så læste jeg lidt, så læste jeg lidt, så læste jeg sådan ethurt, han laver sådan borg omkring, er spærkers. Og så prøver jeg også forklare, jeg var rigtig gerne på screenest her for at spærke os, fordi jeg tror ikke, jeg skal to fren. Og så sa du en tre gange timmer overland, du er psykologisk, du er psykologisk, du er psykologisk, du er psykologisk. Og jeg vil bare lige, jeg ved stadig, hvad psykologisk er, at det sidder og så lidt sådan af. Helt, men hvis jeg kan sidde og argumentere og forklare dig og krav for det her og det er alvejne, hvis vi kan sidde hen samtaget sammen, så jeg er jo ikke psykologisk. Det er fandme interessant. Og jeg krav foran, at jeg kan se det går dårlig, er for dem der ved at blive på medicinen, så jeg får skære til at den er psykologisk. Okay, men det er en tre gange, hvis vi kunne lige sidde med i et mål, der er sådan noget magisk timmer, og hun skal gerne tage det tre gange. Jeg prøvde at jeg synes, at jeg sidder fast i det her system, og jeg vil gerne i prøve at vi skrened til Asperger, fordi det kan være det klister med at passe bedre med mig, men det jeg har læst. Og jeg prænger jo i det, fordi jeg læser ikke minisjonaler, fordi jeg læser sig selv. Nu kiggede jeg så i minisjonaler, fordi så afslutte jeg, fordi jeg sidder fast. Og de sagde, at du bliver aldrig en normal, en ene opus, fortalte det. Du bliver aldrig en normal, og du skigte sammen, når man andre, og du ved, det bliver aldrig helt rasg. Det var vej for evigt, den er bare noget, skal du finde, det er noget, og så må du bare sidder. Ja, det er det, det er det, du lukk nu lidt. Der er et fedt udsigt, man forstættet ud. Ja, jeg har jo også, det er forholdtvis hågløst, man bliver skulle lidt trist, kider det over det. Og så sagde jeg, det sluttes sagde jeg så ikke, og så skrev jeg bare på den sms. Og så til sidst, når vi skal lige afslutte telefon, jeg giv det ikke, fordi det er en evig, i vigtag, man ser just, og så snakker vi lige til telefonen. Og så prøv os sidst, om jeg skal prøve at være med, når du seller om det her susten. Helt er det, hvad min, når du selv om det her susten. Og jeg kigge huske, at han sagde helt, men jeg kom mærk på ham, at hvad du lidt deres delen skal sige. Ja, det er mit arbejde, hvad du har, hvis du har, jeg skal finde andet job, og det er bare et job, hvad du har, jeg skal sige. Og så sluttet det, det der store missioner er, det var så, at de har skreden løn. Og det var også bare gerne, vi sige, det er lidt vigtigt, de har skredet, at jeg blev henvis til Asperger's screening, og det løn. Fri jeg prøver jo, med det jeg sumer opkaldt med overlægningen. Du sætselt, det gerne vil du. Ja, og det sagde nej, du var sokovliske, nej, overlægningen sagde nej, du var sokovliske, nej, du var sokovliske, nej, du var sokovliske. Når du skal den mærkere, nej, der er rigtig. Så jeg blev jo ikke henvis til den. Jeg har været ikke henvis til behandling, fordi i vil ikke, i vil ikke, henvis meget. Ja, så det er en løn, de har skredet visionelen, og det er noget andet, jeg gerne vil have folk, de ved lidt mærke, som han også har beskrevet, der er deres måmm. At de laver en hel anden profil, eller kaktere i din journal. Så nogle gange sig, at det er meget i de beskrevet minasjonale, det lyder ikke små, det er meget i det, der er de beskrevet. Og så når jeg læge fra, når jeg prækiser en læge, fordi jeg skal lige forkle en lille snak i sammen, så er det ligesom, at du sendt 30 personer, som bare sidder med. Og så kan jeg de snakke igennem dig via din national. Og det er nogle gange, som jeg lige er beskrevet, nogle gange synes, da der er altså ting som ikke passer i nationalen. Og du mester rigtig mange gange sig ved, at skrive ting, så er det vidt. Som du ikke får med, hvis du sidder og snakker med personen. Ja, jeg kan i den grad strønne for, at der bliver lovet i patientioneller i sygeaterien. Det er jeg har selv. Se, det skal jeg har hørt. Mast og historie jeg har læst funktionaler, hvor de har beviset på, at det er skredet af forkert. Ja, så det var sådan en end på mit opus for løb, og det var et medicinsk sidensborg, og fordi jeg ikke gav dig til en måde deres medicinen. Eller deres kul lynner, og de ville ikke have gime mig andet. Berndlingstil de ville ikke, fra jeg fra jeg måde videere til at vi skrener vores bagers. Ja, men altså. Så jeg synes, jeg kan komme ind med nogle problemer, og det er ikke blevet løst. Nu har jeg snakket at skrede en del om de var gans. Det er sådan lidt moderne over for hele trijederne af af af af af af af af af gans. Der er ikke noget sygeaterien, hvis forstår mere en lige præcis de var gans. Altså de har sådan, man ikke har språk for at sætte sig ind i rundelsk nok, har de ikke språk for at sætte sig stedet på andre, der fungerer andet lødes ud, der skulle gøre det sygt. Og hvis det passer på dig, noget ved jeg, hvor du er endelig dag i dag i landet. Det virker til at du er et meget vedersted. Ja, grundere du så. Vi er ikke tømere med sig. Det er virkelig lidt kontakt. Så i første omgang, der er udderet i helt tilbage, det var jo. Ja, vi har gør med ind der er depressiv, og han er måske ind der lidt trælser. Vi vokser nu, vi bestemmer os lige for, at det er en typisk ungdomstrakshund. Han er lidt stillet, han er lidt tilstået. Det skal egentlig bare få mere, og at det er så efter lang tid, belastning, som kollapser, så finder man noget af. Når det var så sygt om en par med skal så fremig, og det er sådan, vi sætter det. Og nu har jeg så været med en træm. Ja, jeg er ikke en træm med dettativ, nu har jeg selv prøvet at hjælpe mig selv. Og så prøv at undersøge at få noget, mennesker som ved lige præcis. Okay, det er problemet, hvor du beskriver. Det kunne hjælpe med lige præcis de niche problemer, jeg havde. Det krede gør nok meget dettiv arbejde, og jeg undersøgte, og jeg visste, at der er en råd på problemet, og det synes jeg bare, er så, at det vil jeg gerne have visst selv. Hvis jeg havde den i hovedet, der er et råd på problemet, og jeg skal prøve at tage nogle af de her, som tog mig eller de, det jeg kommer ind af, vi skriver så seriøst. Og det kan være mit rådet, i midt tilfald, mit rådet, ikke sæt nogle ting sammen, der var skit. Og det er nævnt, jeg er en gang ind i syge, jeg tror, der var nogle ting, jeg slet beskrev, som jeg har virket. Det er ikke noget mere pegnet, og det er noget mere skit, som jeg ikke neger. Men det kunne jeg ikke sætte, det kunne jeg glæde om kompning på. For jeg så fandt nogle andre, som havde oplevet det samme, som jeg havde, som selv havde runner søgt, og på at finde råd på deres problem. Og det var det, der rødt mig og nu har jeg, og nu ved jeg, så tror jeg, at det der er med at få en andre relation til kroppen, også, hvis du har født dig fra kroppen, eller det er desusietiv, til, at han har skrevet den, der bor ham på holden, der ikke kunne skrene heder. Hvis du skal have de kroppen tilbage lidt, eller få en anden forhold til en kroppen igen, så tror jeg, så sagde jeg noget med kickboxering, eller svømning, eller løbe, eller et eller andet, så du får en andre forhold til en kroppen igen. Og det er sådan noget, jeg vil gerne have det system, som var yberprofessional, og lige præcis veste, hvis sådan noget, der kunne jeg sagt det til mig, fordi det kunne jeg sprenne rigtig meget tid. Tusen tak, fordi du kommer til at lave de historie, den er det illustraing, rigtig mange de problemer, som de får se i skelskæmsel, hvad han lager, så jeg sidder det batterer. Det her det ikke sygge et trykket til at forveje ikke en akademisk ødelse, det er det også jeg kan godt lide, for stummare, jeg kan godt lide at det var tager os, det skal ikke der, og siger folk i mod, som udlåb, det tager ud fra magt, hvor jeg kunne forgover gode mindre. Altså, det er det regnens sport nogle gange, men da hvor det håller op med at være sporten, det bliver virkelig højt, det er et konsekvens, når jeg har et sygelig gørne system, det er der sidder rigtig mange mennesker, som har rigtig meget på hjerte, så bliver det så psalg underkendt og så bliver gjort til kronikor, de bliver gjort til kronikor. Altså, system, som en sidder på, dem bliver for akademisk i stedet for lytten, er det ikke, er det bare helt korrekt. Og et flere penge flere neder til sygge etrén kommer ikke til at hjælpe, fordi indtil sygge et trykket med så snakker de ikke om medicin, det er undlude de her snakker om, men lidt spørgsmål er så bare okay, flere penge, hvor går de penge til i sygge etrén går det til den mange medicinske partime, og i så faldt skal man lige høve og snakke. Har jeg en lidt små kritiske, en lidt små kritiske om medicin? Ja, sagde du det godt til dig? Ja, så tak. Du har lytte til ganskepensviden og afsnit 4, det næste afsnit i rejken, der måde at vi Daniel som du møde i, det her afsnits søster. Og hern er hun har en historie, der understøter de som Daniels, at sygge etræsering virkelig kan betyde negativ konsekvenser selvforståelse og sygge sker af fysiske overgræk. Vi håber du ville tjejene ind, næste gange os og lytte til de her virkelighedens vidensbyrt om systemer ud af kontrol. Kældskendensviden har blivet udviklet at til rette lagt af mig, Jonas, det er et liv som måde af en valgslavsel.
Podcast Summary
Key Points:
Daniel shares his experience with the mental healthcare system in Denmark, focusing on his struggles with depression and a dysfunctional family background.
He describes feeling misunderstood and not receiving adequate help or diagnosis from professionals.
Daniel discusses his journey of self-discovery and exploring the mind-body connection in dealing with his mental health issues.
Summary:
In the podcast transcription, Daniel recounts his interactions with the mental healthcare system in Denmark, where he sought help for his depression and family-related issues. He expresses feeling unheard and misunderstood by professionals who did not provide appropriate diagnosis or support. Daniel reflects on his journey of self-discovery, noting the importance of the mind-body connection in his mental health struggles.
He shares how living in different environments impacted his well-being and sensitivity levels. Despite facing challenges and feeling let down by the system, Daniel continues to seek understanding and solutions for his mental health issues.
FAQs
Podcasten handler om gigatræbatten og de negative konsekvenser af systemet for syggetri personer.
Vi vil møde Daniel, som deler sin historie om syggetræ.
Daniels syggetræs startede i ungdomssyggetræen pga. familieproblemer.
Daniels bekymringer blev ofte afvist og misforstået af systemet.
Daniel blev ikke taget alvorligt, og hans problemer blev ikke ordentligt undersøgt.
Daniel følte sig ikke hørt og oplevede en mangel på støtte og forståelse.
Chat with AI
Loading...
Pro features
Go deeper with this episode
Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.