Grundloven 3: De nationalliberale krævede en fri forfatning, men ønskede de virkelig demokrati i Danmark?

Han ser ikke, at kan du hjælpe lyderet med at finde ud af vorefjer. Han magligegad, nummer 10 i det indrøk købme ham. Livestidig er den konglige residen, at man ikke bor sloft. Så man kan se lidt længere af gaden. Vi står her foran ved at se rimelige indedsigne modernik kontorkomplex. Ja, og hvad er det, vi grunden lårner gør. Det har denne bygning som sådan helt lagt som har gør med. Men byglinget lårder for en trolig stor regnivats, hvor vi nok sige. Nämlich, fordi i 1800-førnet blev der opført det så kaldte casinotater her i ameliggadetid. Og egentlig så var det mening, at det skulle være sådan en slags vindertivlig. Det var ham her givet kastensen, som også havde været det grundlagtivlig som startede hen. Men ret hurtig gik det også over til et stedet for at blive et tater. Et privat tater, som ikke var kontoder og konnen faktisk, og det ville sige de også kaldte til kuntertater, fordi det var ikke så fint, men der er så hos andre, den har der fået set støkker op og rejnen. Det bliver også også for de boreskabtater, ikke så underlids et politisk samlingspunkt for de her nationalt liberale, som i repräsentat boreskabet. Ja, og 20. mars, 1800-før, der er jo holdt et ganske skilsatende møde her i casinotatering. Det er det en af de nationalt liberale leder, og laver ham for overbeviset for samling om, at der er udbrugt opprører i slitsvihåldstelen. Det var der, hvis det er kæl. Men man skal ta af færd og tale med konnen, og man skal udbegyndt to kald folketå, da en efter og god til konnen på kræssas bores lort og stille i repräsentat krav. Og laver ham, han holder en brantal, som høst og et enormst stort bifald, og så får ham og hans medsamm smående i blandt din nationalt liberale. For jeg også ved tiden, rejke resultatønere, en rejke krav, man vil stille til konnen dan efter. Det her er så koldt et folketå, og så fra Gamletor i København, den i der 20. mars, ca. 10.000 mennesker, der er de noget frem til slitspladsen, ud for kæssas bores lort, er der ca. 20.000. Og det er altså de sidste stød til den ene veldig Danmark, der fra 27.000 faktisk invitier i mødkom nogle af de her demonstratters krav. Ja, men dagen inden, der var der altså pisket en stemning op, inden ikke at sige no-tateret, som man er så en gang lov her i e-mailiggade tid, og det derfor er, at det dræsensens set er ganske relevant for grundlorms historie. Bygningen var så meget ikke være bevar i en 1930-liden reddened, og så har man en stedet for at opføre et form for kontor, domisil, et eller andet. Men det er at lave tilbage til studet, og taler om de dramatiske dag i mars måned, at noder for. Ja, fordi den er nemlig nu, at vi kommer til lige den period, hvor juni grundlorm bliver ført igen. Velkommen til det. [MUSIK] Det, som stillingen kräver, er ikke blodt nye ministerer, men et nyt ministeriet. Hvid til, har vi egentlig aldrig haft et sottend. Den, som var udnav til minister, handler i en bedet. Det, som stillingen kräver, er ikke blodt nye ministerer, men et nyt ministeriet. Den, som var udnav til minister, handler i en bedet, ind til han gører. Er han sik? Det er jo overlaleg, man. Vi hører her. Inod en gang, vi har kommet til at gøre ham til en hudperson i de her udsandeser. Ja, han er også en vigtig fikur. Og det, som han taler i nye, som han ofte sier dag, er jo, at man står her i et noter før, simpelthen på et syspunkt i Europa, hvor revolutionerne har været i fullgang med at røste fundamenterne under de konservere genge. Ja, om man kunne også godt sige, at det hern er gang i her, det er jo også en omgang revolution her. Ja, der er i hvert fald ommeldning, ikke, fordi det, som vi ser i en process begønene her i de her dag, er i månderne før, det er jo det, der culminer. Femte juni, at den i at før, der kongelorm, der afskaffet og stadget med grundlårne af den i at før. Og det her, et citat, vil i komme med, det er stammel, jeg var så følgelig fra den begivenhed, vil i omtale før. Denne mle her berymte så kaldte Casino med, der fandt sted i et tageret Casino i amelig gade i Kymhavn, altså 20. mars 18.8. Fordi, den her ser han og jo grundlårne af den i at før, fordi jeg er 2014-255, jeg har så jubelighed fra infølselsen, så grundlårne. Og det er sent begivenhed op til infølselsen af grundlårn, som vi skal tale om, og selvfølgelig også noget om selvfølgelig grundlårn. Og det er en meget, meget kompliceret hed af begivenhed, der begynder i januar 18.8. Det er selvfølgelig troet meget længere tilbagetiden, det tale vi om i det foregående ordnet. Og den her kædbegiven, der de culminerede så over efter med underskrivselsen af grundlårnen, 15.19. Som vi utale om i først afsnet, at den her ser så er de her begyndigheder blevet fortålget meget forskelligt og kan fortålges meget forskelligt. Vægget vi i års under 30. hånden på gangen, så var vejen mod den her grundlår jo også ret lang. Men det er lidt som setter skub i tingene i 18.8. før i Danmark. Det er også nogle begyndigheder, der kommer ud fra dig. Og det er faktisk meget helt et farme her over det længere, men fordi som en af de vigtige ledende nationaliberelle figurer, så var han jo en nojle person, men han er til, hvor faktisk i det man kunne kalle ret slim, kriset politisk på det her setst punkt. Ja, fordi de havde jo den her idé om, at Danmark skulle have en fri forfattning, men når det i sandhed også var opdaget, det var jo det her så kaldte slags, vi skulle spørgsmål, nemlig skulle slags vi inden drage i kongerede Danmark eller skulle slags vi holde sten for bli en enhed. Og der ønsker de selvfølgelig, at slags vi skulle være en del af Danmark. Der var man jo faktisk for myndighederne sidd på vej til, hvad falle noget af vejen er forløs det problem. Ja, men herfekst til min før, den føles affølgelig, for Danmark er slags vi her den 6-4, det der hedder det åbne brev under Kristianten 18. Så har man også været for at styrke det danske sprog undervisning. Og det kan være et her to til til provokeredes slags vi holde sten, når der er meget, hvad er, fald dem der gerne vil have en selst denne slags vi holde dænd forfattning. Men det hedde samtid, berolyde, det danske parti i både slags vi øjde Danmark. Og man hedder ikke har Frankgang med afskraft i enevel i 186-4, så vi fortæller ju sysdagstiden om denne her tale, han holdt og hans forslag om en forfattning, det vil jo faktisk forkastet. Og det er også splitet denne her nationalliberalt bevelse. Og faktisk siger en anden vigtig nationalliberalt, en emelig DG måndret. Han siger faktisk i december 187-4, at inden i hvert fald et halvt hundet år, altså halvt 30 år, så vil vi hegen konstitution. Og laver man han sig selv på sådan en kur ophold til et tag lidt med sin meget syge kronen på det tidspunkt. Så det ikke lige frem med, hvorovre en gang er den underførre, så er det ikke udtil, at man fra politisk siden foropfylde de her hedde ønsker for de nationalliberalt. Men så tigger historien en gang en i 188-4, og så skal der jo tænke og så her. Ja, fordi alle rædet i andet år, der er man siger faktisk de fæbårde revolution i Paris, der set er skubbetingene. Men det er jo faktisk nede i Palermo på sæssil i den første sådan, i anden første stegne revolution går i gang. Sisiælgeligene gør oprover mod buerbordernes styre, som bliver konsoliet fra Narpolik på de tagerenske fastland. Det starter faktisk første lede i denne her store revolution spølge i Europa. Og det er opdiger på bonger, det er jo dem, der er blevet smittet ud af Frankrid, der i 1838 i den revolutionen snakket om. Precis. Tyre, er du populære. Men der skal også noget ind i Danmark, der er jo konkrejente den 188, han simpelthen dører meget plusligt. Han får. I januar 19. og 18. og 18. og 18. Han får simpelthen en noget tyder på en lungbetend, som man ikke helt sikker på, det er så vi han overlager, der det er jo ikke så godt når man er syg. Så bliver han ind nogle mere svækket, der er plusligt. De libererede fremstæt af nogle forslag om forfattning, men den her konservativ, måske lidt mere politisk af farne indevældes regering. Den er hurtigere og sætter faktisk til sigeren frem om en forfattningsindring, som bygger videre på nogle de planer, som den nu er altid kronge faktisk har haft om en fri forfattning. Det er jo et ret smart politisk træk, at den indevælde regering, fordi det spætter faktisk opositionen både i her to dømene og i Danmark. Det er lidt helhedigt, fordi i februar går det jo helt løs i Frankrig. - at en tredje revolution faktisk udår løs i prøver. og for simpelthen smitt den her konklud, vi filip på hården og indført den så kaldte anen af publik. Det sprøder sig, simpelthen til resten af Europa først og fremest til, hvad hedder det, at vi er så videre ned i talen, men jo også til vien, og så følge balin. Forholden i de her tyskland, som vi ikke har samlet, og østrer i at prøvsen af de to vigtigste magter i det her tyskke forbund. De har jo ikke ret prævet de samme tanker, som man også se i Danmark, og man gerne vil have de her fri forfattninger, og man også har nogle nationale idéer og men samling. Det fører sig pentil roligheder i balin i mart, satte nogen før og sådan set også i vien. Det sker før, at det er rigtig for spriter til København. Den går over og laver man, at han må skyndes og hjem fra fritalien og ankommer til København, at den februar er en forsøg, ligesom at skabe samling blandt oppositionen, blandet, hvad det her første so kaldte kan sige nu med elifte mart. Man har målitsomakseptere, der er rigtig nogen revolutionier stemning i Danmark på det her tidspunkt. Så han må forsøge at få skabt rører af andet damm, så sige. Så han pis gerne stemning op, og så er det, om man kærer kommet har det her fjende billede i form af de tyst tilende i helstatning. Ja, men en dag, hvor han jo edemog kan mellem før han hverhed, at det skaber fjende billede, fordi han algeres med de so kaldte retikaldemokrater, fra vores nationale bryrere af mødes på Cassino-tateret, Jamalikadet som mødes de her retikaldemokrater på hypodromen, som i dag er folketalet i Nørkade i København. De var en i elersvaret, der er snyttelig bræls-mustandet, men dem lover lige, man simpelthen, når man ved kæmpe for den almindelige valgret. Og det gør måske, at vi lige skal end at snakke lidt om de forskellige politik fraktioner i Danmark på det tidspunkt. Skal vi ikke starte med at gøre lidt mere ud af de her sjoge kaldte i hypodromen der er bønderne? Kan man ikke sige det? Ja, og også det, man kalder det demokratisk opartie. Det er jo faktisk en samling af forskellige fraktioner i sig selv, fordi man har det etet her bundetvænderne, og det er repräsentere i som hende bønderne, som er en stor samfundsgruppe fordensrys på landet. Og så har man faktisk også det, man kunne kalsen retikal vinstrafleue, som består at den stadig væk relativt lille, men der vokserne gruppe af arbejder i København. Der er en industrialisering, og ikke så en for alle overkommentikøb på ham, men man har nogle stadig væk håndværkere og en form for mindre industrie, som gør der faktisk alle der begynder opstående relativt klasse bevisst gruppe i København. De finder samme i de demokratiske partik, og der er ikke mange af klæder demokratter i Danmark på det tidspunkt. Men der er nogen, og det var også de vitale om i det tidligere af, den her snakker en demokrati. Er det sådan lidt? Hvad er der bange for at få indført, det her pøbbelvælde? Er det været demokratat, at retikal synespunkt i 1800-årdafallet? Ja. Og faktisk er klær lige, man. Og det lige, man også til sin kone over, at de her retikaldemokrater, de vil have både mennesker rettigheder, og et mindeste demoret. Uha. Ja. For i hanset er det at få at være pøbbelvælde? Ja. Men han kan samtid godt se, jeg har nok allige et afhængige, og indgå en politisk allige angse med den. Og det er for indgå centrum, som måler lige, man gjorde en af lederne for, at de nationelliebrærdel faktisk en form for alle angse med hipotromodarne. Og der går lige, man simpelthen ud af løber. Hvad hedder det demokratisk partil, eller de her hipotromodar, alle mulige ting, som han faktisk ikke mener? Ja. Men han indgå den her alligeangse er nød, som man. At hvis vi skal tale dem de nationelliebrærdel, så har de den her forstilling om, at statens grænser skal svare til de nationale tilhøres forhold. Og det er jo så der, man er alle usikker på, eller uge ind i om, hvor staten nationale grænser går om det nede ved været i den. Men de er også, ikke, der er ikke lige så frisindet, kan man sige som radicaldemokraten, de går ind for, at de formune og forstande de som skal bestemme. Det vil sige det, de ønsker, som vi også taler med tidligere af, det er tidligere af, en begrentning af kongsmakket, det er ikke demokrati som sådan, man er interesseret i, for åller lige mand, og han slige sig ned side. Det er meget sjovt, fordi at de her hipotromodarne, de har også deres navn, fordi de er en fysisk kollar til i den her hipotrom, som så ligger i nørgade, en afhederne og nørport. Og så de nationale ibrærdel, du nye nævne, de har også det her forometalt, kassinutater i ameliggad. Og så er der jo faktisk også et trædeparti, som er det man kunne kalle højrer, som består af konservativ, helst aftvirk, de mødes ind i brædgade på det, det er jo til fönigs. Vi kan jo andet noget godt lidt senere, vi taler om det er sådan måde, der har i retning mod nogle partidannelse, som vi kender det i dag. Men så er lige vel halvæg helt, fordi vi har også det, vi kan gøre med en stans samfund, som måske er ved at pv. er sorgere i noget, vi kender som moderne klasse samfund. Men vi har stadig væk at liberale godsejer, eller liberal indstilled godsejer, vil altså stadig væk side til bords på hotel fönigs med de konservativ godsejer, fordi de tilhør sammenstæt. Så der er stadig væk nogle modsetninger. Det nøver jeg utenligt. Og kunne det hern til en anden, og hænger ud med anden samfundsklasse, eller hvad? Ja. Så derfor kan der godt være nogle mere frisindede, højre folk, og der er konservativ, højre folk, og så videre sådan se mig den udgæmesysteme. Det er de tre primære partier, hvor den inden vil de statsministeri kommer fra højre partiet, kronter godt. Men sige versionen er jo stadig fastløs, til om at hvad hedder det om olalemand for søger og fiske i rørette vand. Og hvad er det egentlig helt præcis, der kan ginde et skur betingene her? Det er jo, for eksempel, hvis man kunne få de her slaske i Holstene og til at gå oprø, som man kunne skabe samling på tværs af alle partiskel i Københav. Og der er det jo så spørgsmålet. Er der med inspiration fra alle de oprøjer der foregår rundt om kring Europa? Faktisk, et grøne oprøjer i slags vi hållsteen på det her tidsport. Det er det storsbørsmålet, fordi man ved jo også, at der er mange slags vi hållsteen og som er bange for at nye politiket forehold i Danmark vil betydde, at de ikke får en forfattning i slags vi hållsteen forfattning, der til godet ser deres interesser. Men at de så er sige, bliver tvunget ind i en ny dansk stats. Man har faktisk tal om for at slige forholdt den siden, og man skulle gøre oprø. Man har også en leder som tjo-dorleshaven, som kan gå indført det her, og man skal bruge med Danmark. Men det er faktisk ikke skæt i nu på det her tidsport. Men hvad der ikke er skæt, det kunne man måske i forsøge og fremprok her. Fordi nede i Slingsfvide, der har man jo faktisk beslutet sig for at sætte en delegationskamer. For at ligge sig meget for at handle. Men folk går op i Danmark om den her ting. Men der går de nationale liberaliser med olalemannisbesten ud og siger, vi laver sig med hans om op. Altsslesfvjørne har gjort oprø. Tyne mars kommer der nyt fra damperen Copenhagen, der er ikke vare oprø i Randspå, den store festningsby i Slingsfvide. Men der tænker lige, man er hurtigt. Vi er nødt til at forfrembrøgge et møde, vi har sat til den tjo-dorles mars til tyne mars altså samt dag. Der er et forledes man i utiliteret tro, og der lige er man jo godt klar over, hvis man vindet med det her møde to dage, vil det stå helt klart, at der ikke havde været oprø i Slingsfvide. Deres fundamentet for en spultsikjufald. Så derfor skal man have frembrøgget mødet i Casino fra den tjo-dorlesjynel til den samme dag, tyne mars. Og så holder han klokken 14 på den haldt nationale liberaleravis, Fadelandels kontor. En hvad hedder det et møde med de førende politiker, de nationale i beredre leder. Der ved man jo godt, der har været nogle ret voldsombegiven, heller ved det på lin og faktisk også i Stockholm, hvor der har været det reguleret gædet. Ja, tror det nette mars, der har været voldsom uroligheder i Stockholm, og tror det er knappt 20 mennesker, der bliver drapt, der er sådan noget i sammenstød med demonstrant af politi. Så man har en indtryk af den danske regering, den konservativ-indivolstrækken, måske alle denne vøse ved udsikten, se hvad der kunne gi, der er at mager også. Og det viser sig, at man kan begyndes spille lidt på nogle strækken, som lukter lidt af revolution, og det kan sammeneske i fornormindighedet til at røste de de bugserne. Ja, og der skriver, åller lige man altså på det her møde, den her meget berymte og berøgtede resolution om at vi anrober deres majsted om ikke adrivenationen til fortyselsens selv hjælp. Ja. Og hvad betyder det andes? Det der med, at kongen ikke er der meget staten ikke må drøve nationen til fortyselsens selv hjælp. Det er jo sådan en meget fin måde at tro med noget, uden rigtig at tro med noget, fordi fortyselsens selv hjælp, det er jo den der voldsomme revolution. Det blev ud i oprære og så videre. Så det var ikke noget man ville, det er ikke noget man ønsker fra den national liberalhold, men man kan blive så på fortyvlighet, at det er simpelthen ikke at forhændres. Så man sier simpelthen med andre år til kongen eller man skriver at ved prøver, som med voreger, kan man sige, vi sikker du giv os lov også, så gør jeg gang med arbejder fra den fri forfra. og så residt fervigelser revolution i Gæderne. Ja, skal vi ikke lige tage helt citatet? Jo. Allerede nødigste konge. De rådgiver deres majestat har arvet for deres forgængere er ikke i besvider til at folkens tiled lige så lidt i det enligt Danmark, som i Slisvig og Holstene. De daglig mere fremtredende sørgelige frukter af deres regeringsystem har mådet undergrave en værdtrop på, at de nu skulle besidt indsigt og kraft til at frelse landet. Ágørelsens teamen nærmer samme at kæmpeskret. Staten ved oplejses. Deres majestat er ikke uophold lignen omgiver deres trående med men, som er opgavens storhed voksne og som kunne tilføre regeringen en anærkisk vilje og nationen bistand. Men der kunne redde Danmarks er og grundelæggende frihed. Vi andre op i deres majestat om ikke at drivenation til for 20. sands salljæl. Det vil jeg så sige, du skal simpelthen have nogle andre regering for de eller så ryrstaten i smækket. Deres det der med betonen øjeblægget. Altså Ágørelsens teamen nærmer samme at kæmpeskret. På det jeg kan sige nu møde, som man så tar om affning den 20. mars, da taler man jo så om det her oprejre anspor, som Røall ikke har fundet sted. Og alle skeptikor, og så folk, der måske, hva er lidt lorne ved det her, som måler lige man ud på med en fri forfattning og våldsommerfandringer. De findes nu over, der man hører, at der er gået helt givet i hertodømende. Selv om der er fejs af en tyspro endeligt mand, der forsøger lige så massie, men det er fejsækskilt. Jeg har blivet afbudet ud af eng. Der har jeg ikke været oprejret i franspor. Der er simpelthen en trolle her, noget blandt tilhørende i kassimutatet, og som så vil jeg se, "Boo!" Hvis der er nogle, der ikke lige så passer ind i den fortælling man gerne kan skabe. Så de her protester, som jo sådan set korrekt henvis, og til der ikke er det oprejret, de bliver budet ud og forsamlingen, ser hjert til de her ligesmandsresolutioner. Og så har man jo faktisk også fra de nationale i beredet siden i Trumpkort. Fordi, at det ene ting er overhavet alt de her, var gængenskab, de skal på ti år på der sidde, men hvordan parker for mig lige regering til er fald. Og der har man faktisk det, man kunne kalde en Trojansk-hæst i regering, som af en nationellibereald, sendet justitimilister brætenflets, som måske faktisk for mor og fortælde den ellers lidt vrængvilige fred at kendt syge, at han måske skal til at lytte til, hvad over der leder man at folke to, næste dag har sig. Og der man jo så har det her folke to, eller pøbel to, som nogen samtidig kalder, det er fordi man som en set, som sådan hop. Hvad er det man snakker om, se ikke at 20 000 mennesker, ikke der var andre fra, at ikke forgammel to, og så hendt mod kristensborg? Jo, forfølge en kort tur, hvis vi skulle gå den direkte vej, så er det taget. Grunden vi står op fra sin lejlighed og betrækter det, og faktisk lang fra begrejst og så det ikke er alle mennesker, der synes det her, det. Han er på det hold, der mener, det er pøbel, der er på spillingering. Og der er det her protestov, vil er pøbel to, eller hvad man nu skal kalde, kommer frem til kristensborg, der sier kongen i så, til lige man og demonstranterne. Det glæder mig at vores anskule så stemme så ganske over enst til det, de ønsker mine herrer, er alt imorgens udført, da det gammelministerer i mig og oplyst og eksisterer. Det var så sige, kongen i mødekommer, overlelemandet og de nationellige beredelskrav omat, den her koncervt humanistet, men man skal lige have med, at kongen faktisk på. Eller få gange på flere timer, faktisk har skiftet mening. Han i flere omgang har været tilbøjligt til afvist, de er demonstranters krav. Og hvis han er gjort det, kunne man i måske have set for sig af udfældet, at det her folketåg kunne have været meget andre ledes og der måske var udbrugt demonstrationer, og hvor lige kan vi købe ham. Så det vil sige de her, der er der, der er virkelig værdsene i dag, i blæg hvor historien er stodet, at verklæding. Det vil sige, man er faktisk meget meget tæt på, at der måske er udbrugt real-demonstration i Danmark. Ja, der kunne have været. Og det var også det her med, der er det her folketåg, så bevæger sig i retning af kresens borgeslåsplads. Så kan man jo også jagt til, hvordan soldaterne opfører sig. Og de bliver ved med at have været andestående forfølgning. Præcis. De kommer ikke til en lille små gode i skødbussession eller noget, så demonstranterne har kommet også kunne forvist, så om, at det forgår relativt fredligt det her. Og så er det jo også sådan, at der også noen er de. en noen af repressentenderne, for det gamle styre som faktisk går med i demonstrationen. Nåen er regn for afl, så jeg skal se, hvad der forgår, og det er der noget, hvad er noget det her. Men alene der er testet, så kommer til at lægge dem på stemningen. Og det betyder også så, at man i København, jeg ikke får en revolution, men man får et nyt ministerium, meget ministeriet, som er, kan man sige, den nationale eller det, hvis den er sådan ene i bræld, ministerium. Jamen Hurra, vi er så skal i gang til et arbejder, men fri forfærdning i Danmark har vi noget fredligt, der til problemet af bare, at det første, det her ministerium skal forholdse til, er et opprører, eller ikke et opprører, men noen krav fra slitsvihåldstænder, og min fri forfærdning, og slitsvihåldstændes optale, se det tyskke forbund, vilket meget ministeriet ikke kan møde komme. Og det, udløser jo så det opprører, som overlever en hevde, allerede, hvor god gang den tyne meget, det kommer så regn, faktisk den 4. tyne meget, og udløser den her so kaldet træerskri. Eller den første slitsfid, skal krig, som gjør el, and borgerkrig, meldn, tysk og danser. Og det er også fordi, at et blandt de tysk sendede, med i her sodømmerne. Der kigger man jo på begyvenhedene i Kømhavn, og så siger, "prøve høre, kongen er blevet taget, som gissel er de nationallebrale." Han er simpelthen nærmest blevet, sagde de "Kasjøten", og så har de taget over. Vi bliver sådan, "Søt, søt, søt, de folk der gerne vil præs på en udvikling, er to fri her sodømmer, de kan jo faktisk måske en der lidt med rette sige, at de kæmper kongen sag. Ja, som man kan sige, at overlelege mand med sin manøret, han får sikre. Han får sikre sig en upludet omvældring i Kømhavn, men skal forstå, og så også se de nye regeringen i en borgerkrig på hældsen. Og samtidig, så velger prøve sådan jo, og støttes det, vi holdes det med det sammen, fordi der var med at spællade i prøsten, og det som jo er kendet tegnende for de tyske revolutioner er nogen der før, det er jo tanken om tyskland samling, så tror du måske, at prøstens regering synes det meget ret, og er afværv demonstranterne som mærksomhed og protester mod indrætning i selve prøsten, til at sige, vi hjælper vores tyskebrøder opmående nord, mod de hædes borg, de skedansker, og som forsøger at knækte deres fri hedsratigheder. Så kan man jo pludselig for tysk sige gøre føles frans moden fællesfinden, og dervede måske lidt glæmmes en indbjørtes problemer. Så prøv at prøve at en ordynationale liberale findeer uger og fjerner, der styrk deres egen sag indtærmte. Så det vil sige, det næssende liberales kan jo ikke kun kæmpe med slitholdsdænderne, de er så også lige fået, skal så også lige kæmpe mod en af Europa-stormakter på samtid. Så ikke nok med, at man skal udarbejde en ny grundlår, så skal man altså så også kæmpe en ret store og potentiell uro skuldig krig i slitholdsdænder og i hylde. I måde slitholdsdænder skal oprøje bagget op, at prøvsie skal sultater. Men hvad er det så all det her forgår? Vi har tæt en del om første slithelskrig, jeg er norsere tre afskrejen, så det måske ikke i lide. Vi skal ikke ud på slavmarkernet af den her sag. Nej, det skal vi ikke. Men vi skal i stedet fortælde jo lidt om, at man jo faktisk begynder og skulle tale om valgen over alt muligt, men ikke har haft før. Altså man bærer som hen stender for samlinger og se på et udkast til en valglov og i efterordet, eller sommeren af den året af faktisk, så skriver man jo simpelthen Danmarks historens første rejle velkamp i gang, der man skal have i gang i et valg til den grundergivende risforsamling. Altså en forsamling af mennesker, som just kan stå bag og udarbejde et udkast eller et forslag til Danmarks risgrunder. Hmm, som jo er et meget afgørende arbejde, kan man godt sige, frem mod hvad hedder det grunden morgen af femte juni, at nye før. Men så skal man vil også lige have definere, hvem har ret til at deltage? 100% Altså, vi nødiger i de her rådgivende stender for samlinger, som vi gjort stort, når man i sidste afsnit, der noget vi var på, var det lige knapp 3% af befolkningen, der fik lov til at være med til den fest. Hvad kan vi bid på den her gang? Altså, valbererdiet, der var der 64 000 personer, som var ca. 6% af lavelsebefolkningen. Så vi ser faktisk vidende til en fordoppling. Wow, er de valbererdiet. Og der har vi simpelthen på en meget, meget høj valddelte, så på helt 3%, at de her 64 000, som deltager i valgenden til den grunder og juni risforsamling. Og det vil se, at faktisk, bundenvænderne, som vinder, det her valg eller som har stort cykse med det, vi ser også en person, som hvad hedder det grundvig, som faktisk også er meget i URIF, der er kommet i grunder og juni risforsamling, selvom, at man selvom er ret skæbligsgård for det demokrati. Og faktisk ser man jo i en stort del af den her valgkamp, og jeg arbejder med grunder og om, at olalim man ju ikke helt overholder nogle af sin, de ting han har lovet til de her hippe drumo-dare, altså om alle mindene i valgret og indførelse og mensgradigheder, så videre. Nej, fordi, hvordan er det? Imen det ender jo faktisk med, at de nationellige beredende med alle manden og morgonradsbisten i faktisk gerne med udarbejte grundlån, som et verdenbudet, demokrati. Man er ikke interesseret i en grundlå, hvor man har almindelig valgretten, som vi kender det i dag. Eller hvor mange, eller hvor for mange, kan stemme til valtelige, når man godt er, at det er pen boresgap, og de formunner for standige kestimmen. Men man være interesseret i at pøbelig kan komme til det, fordi man jo simpelthen har en meget, meget skeptisk opfattelse af, hvad demokrati kan føre med sig. Ja, og det er den venning, der bruger med, at grundlån endt med at blive et værnd mod demokrati. Det er sådan en venning, som er blevet fremført meget af socialuner og historikøn, rene Carpenter, som man skal have på, der hedder de stridbarak danskere, som udkomper for nogle år siden, hvor han nu nættet op. Vi er ikke bare gør i clins med opfattelsen af, at Danmark var demokrati fra siden af den her før, der grundlån bliver anført. I det var det ikke, fordi det var omkring 15 procent af befolkningen, der fik lort til at stemme med valgende efter grund over bedenføgt. Ja, og det er noget med, at man skal have egen dom, men det handler os om, at de folk, der deltar i det her, så i anførtestrand folket styrer, skal de have en viss danelse, så den er de ktræff, sette deres kryds eller deltag i afstemningerne, på sådan et uddannet grundlag, og det er jo der, hvor at bune vennerne, altså de her, i butroma, der er, de synes, at reglerne er alle for skrebehæk, det vil gerne have alle med en valgret, og i den udgivelse, der hedder Almuvænden, i august 18. og derfor, der argumenterer de jo faktisk for, at det ikke kun er det der med uddannelse, og så videre, der skal bestemme, hvorvid man har lort til at deltage, der bliver nemlig skredet sådan her. Givestær der er i anden kunnskab, end den man forer af bøger, vi sko menede, at livets stor er borg, der har er farring til lærermester, giv er en kunnskab, der har ganske anderledes vægt end den døde bollærdom og denne springlærde belæsthed, og det er jo dag et totalt, det kan tibt synespunkt. Men det er i dag tiden ganske, ganske, retikale virkeligheden, de læmmede af, skal man have en høj uddannet, som på samfundstien står over og bunden, som best kan træf beslutningerne forvidkomne, eller skal man have bunden så farring, for at kunne videre hvad der er best for bunden. Og det er jo et udtryk for, at, som vi slik tale om at kvinderne, er jeg ikke lort til at stemme, skal jeg lige have med det ikke. Det er udtryk for, at den står det, som man nye tæm hen ofte kalder de 7 effek, som er frunter og folkehold, det vil sige tjeneste folk, udneigende hushållingen, færdige, det vil sige på offentlig for sørgelse, eller hvis ikke man hedde tilbage, betaligt sin tidligere færdige hjælp. Falender, fjolse, forbrud og fremede, det var altså untered fra og kustem. Og det gør altså det kunne der 15 procent, hvad hedder det eller to, halvfjærs, kan man 8 procent, er alle men over 30 som havde valgret. [MUSIK] Altså Anders, der med nu sidde snarget, det er selv dødret i unærm, som en super-reaktion er låter og bled indført. Ja, vi sidder, siger bu, men vi kigger måske også alt den kritik vi lige har ført frem af grundlården, nu her. Det måske også for lige vil lidt sære på den med nu tid i brejlange. Det er måske også lidt ordentfærd, fordi i samtidelen af den jo ganske progressie. Ja, fordi hvad bliver der egentlig indført her? Den bliver jo vedtaget 4 juni her, grundlående risfor samling, og så bliver den så egentlig underskredet 15 juni her, og før affra ikke en 7-1, skal man lige her med et mætol og den her krig, måd slet vi holde den her ras og øve fulgang. Og den er så sjov nok som jo også hernæv os før hele strid med kongelåren, som var den siddelige forfattning, fordi der står faktisk, at det er ulovligt for konger og annulere egentlig vel. Men det gør man altså jo en nogle brugger sig, og der med var den her indivelle eller absolutisme jo forbi, og kongen skulle nu respektere, at de er klarer grænser for sin maktøet øvelse. Han skulle se, man faktisk kom med, hvad han skulle afsignet, og om han skulle overholde grundlående. Og med julegrunden, der kommer derv de her frihedsratigheder, som vi også talte om i andet afstid, det vil sige, at man der religions frihed, der er trøkke frihed, der er forægnings- og forsamlingsfrihed. Og så er der altså noget om bolens og eind omstratens ukranklighed. Så indfører man jo almindelig vernepligt. Det vil sige, det ikke kunne der bønderne, der skal. Fordi før, der har man tvangshuskredet bønder, men med vernepligten sindfølgelse, så er det ligesom alle dele af samfundet, der skal deltage. Det er en så lige parantetskab, bemerkt, der er sådan nogle af dem, der ikke har lyst til at komme ind og springen, som har rådet til det, som sinds simpelthen betaler andre forgørte. Det er sådan mindre detalj. Men det vil sige, at man knæssætter jo en rejke principer, om kan man sige brugnets retigheder over for staten og forholdet staten og brugne i melden og brugne i melden. Ja, som man skal ikke bare, at du ser grundlården til at handle om de her 15 procent, som fik lodt til, at blive valgt og stemme, og så ved jeg, det handler faktisk også om bare nogen mere generale retigheder, og malmulærende ting, som faktisk kommer til at gælde alle. Og så er der også en også forholdne melden, altså magt forholden ikke, altså der skal være en lov givende magt, som vi bliver del melden konnen og den her nye ristag med folketing og landsting. Den udvende magte er så husk konnen, og den dømende magt er husk domstolen, vil ikke løb os i var et skab brug med, hvad man har haft kændt tidligere under innevælden. Og det vil sige altså at Kong Jo havde en virkelig virkelig stor politisk rolle, og så efter, at den nye fører. Og den er jo derfor, og var i serie at den nye fører grundlården altså, ikke demokratisk modernenforstand, demokrati er ikke nævnt i grundlården. Det var det, som der står et konstitutionellt monoky, at Kongs magt var begrænset. Ja, står der ikke nemmer at det et enskranket monoky faktisk. Og det betyder, at ministerene er svarelig for regeringens følsen. Regeringen var en svarelig for regeringens følge. Det vil sige Kongen var ansre os fri. Og det er det, der i dag gør, at man tolker det som, at de ministerene er så regering, der har den udvende magt, og ikke Kongen, fordi at magten må følge ansvaret. Og når Kongen ikke kan nogen politisk magt, så tilfælder det ansvarer ministerene, og derfor har Kongen heller ikke nogen udvende magt. Men i at den i afførbige der er så togget anderledes, og så fordi at man slik havde det vi kender, som det parlamentariske præntip, er så det vil sige, at flere tal i folketækket vejken for sætning for at kunne have en legitim regering. Nej, fordi at ikke formålede sådan, at det er Kongen, der udnævner sin minister. Prasis. Og det kommer jo til at blive et kæmpe, kæmpe stort stridspunkt, i den siste dagel af 1800-tallet politiske tv-kamp i Danmark. Fordi det er jo så har man jo nogen, som for eksempel har flere tal i folketækket, som bliver opratet med grundlården. Men samtidig så har man måske også et parti som mener, at hvis de har Kongens kunst, så har Kongen også ret til at udnævne dem til at være minister, selvom de har vælgernes opbærkt. Vi finder jo tydeligt inspiration for Monteskyhøring, med magtenstrætdeling. Vi finder tydeligt inspiration for den Norrskøfaffattning, men jo også helt tilbage fra den amerikanske og franske. Det er ikke noget der opstået i Danmark. Det er jo også udfrag kommende en pulse, som har påvirket arbejdet med den her grundlår. Men allerede fra begønelsen, og det er jo også det, vi skal snakke om i resten, den her ser af, at der er en konflikt om den her grundlården og den vigtgående nok. Det er en kramp med en prokursiv reaktioner i gennem resten af de 1990-200. Det ser man også, at for eksempel var 14.000 inskrifter mod den almindelige valgerne. Så laver man så lige en modensamling fra hihed umandaren, der var 38.000 unger skrifter for den almindelige valgerne. Så det er folket ønskede, hvis man skal stå på det tagerlig værfald. Det er folket ønskede i 1989. Det er jo måske ikke den grundlården, vi fik i vildet. Nej, og der var folk lige op baget. Og der var også en masse ting, som man jo ikke har helt styr på i 1989 før. Der er nogle så kalt lyfte parkrafer, varstlede lovve, og så noget som folket kirkken og rettsvæsnet og nærningsfrihed, som ikke er implementerede nu. En rettspleiler kommer først mange hos ener. Ja, for eksempel det, der med rettspleilerne, det vil lave, at det er jo helvaks, så noget man lige får ikke reformederet ret system fra den ene dag til den anden. Man skal faktisk kell fremt til 1916 før man får indført rettspleilerne i Danmark. Det vil jeg så sige, det tager, hva? Neste en halv fjærser før det lykkes politikerne, og før de flotte lyfter fra grundlården, altså juni grundlården fra et nye af før ud i livet. Men det vil selvfølgelig også entomultaiske period, som vi skal tale om i næste afsnet, for eksempel. Og så er der en anden ting, som vi har interessat, ved at forholdet med den kirkken og staten er jo ikke helt akkult stendt i afklaret, fordi staten er med at nye af før grundlården er faktisk udbart religiomsfri. Men så er der det her specielle med der står i grundlården, at folkekirkken understøttes som sådan af staten. Det vil sige, der er en folkekirk, som så en egen del af staten, men der er den så lidt af livet, fordi det er understøtet. Og det er jo faktisk nogle forhold, som jo egentlig ikke rigtig er bledet, kan man sige, fullt ud afklaret efter at nye af før. Så det vil sige, der er en lang regge problemstillinger, som vi medfører konflikstof i det danske samfund, med det mest akkute, og som vi skal tale om i næste afsnet, det er jo ikke kun spørgsmålet om det demokratiske præntsib. Men i også et forbehold, som den her progruene krig har medført, nemlig, at situationen nede i slingsfri er uorklade. Regen for fattingsmissit, og det er jo noget, der kommer til at dominere og være rydvendt, som det er meget helt frem til at. 1834, hvor man i 1866 får en revideret grundlænger. All det her skal vi tale meget mere mere min næste afstid. Inden dag skal vi lige få blive og nævende den literatur vi har haft fordagens afstid. I genn, har vi været den nygårds grundlænger, den i og før fra 100 Danmarks historier. Vi har Danmarks historien de K, vi har den store danske online, og vi har hele fokus i danske ret historie, fra midt eller til grundlænger fra 2023 på Gadsforlag. Så har vi at gøre med Mike Raport, at den åter før, det opæneske forår. Og hvad hedder det stenbordfrancen opdagsen af Ylvan og René? Carpathiskofs båt i stridbar danskere, og så endelig hedder en konfliksoven Danmark for 2009. Og så tror jeg, at vi bliver nødt til at nævne en gebolejomskraft, som du er faktisk krediggett, sige ståer i anledning af justismen, stærdes 100 og 5 års spøselsdag. Der var nemlig en artikel om Ratspleilerens tilblivelse i det tidskraft. Og så har vi selvfølgelig også udgave en kæsmind, jeg skal lige double-tjekke, vilke den nummer. Det er med en politikens historie, nummer 23 med etem af om grundlængeren, og det er jo nogen tidl, en ikke demokratisk som vi godt kan lide. Det var Danes udsendelse, tak fordi du lødder med.