Giver dit arbejde mening?

Du lyder tp1. Arborslivet er en kilde til både stress og spikse, magtisløset og mening. For nogen arbejder selv ved livet og for andre noget, der skal overstå. Urset hvad er arbejdet en del af menneskelivet, men passer de moderne arbejdsmarked til os mennesker. Giv dig oved mening og gå på arbejdet og vi lyder hvad bedre, hvis vi kunne få bort dig selv, lave det hele for os. I eftervåret tager vi fat på arbejdet som et særligt tema i Brinkmansbracks. Vi kommer selvfølgelig også til at belyse andre emner, men vi vil have særligt fokus på arbejdet og vil lægge ud med at undersøge selv med meningen ved de moderne arbejdsliv. Velkommen til det. Der er lækkern Kristoffer, hej, det har jeg. Hvad svaret du, når du sidder til et mættersældskab og folkspørge, hvad du laver. Det er vores næsten, det er vandet alt det bliver spurt om i sin sammenhæng. Jeg siger helt kort til rettelægger for den mokksbest der rartelægger. Nej, det er ikke rigtig. Hvad siger du? Seretetelægger, nej, rettelægger, for den mokksbesten der rartelægger. Sikker du, vi er gange, er rigtig godt der. Jeg siger også lidt mere forskere, tror jeg. - Nå, du tilfølgelig lov, men jeg tror min arbejdsidentitet er mig ikke noget til arbejdet som forskere. - Ja. - Du er jo en universitetsman. - Ja. - Er det en del af dig, Sven Brinkman, din identitet, at du er forsker? Er arbejdet en del af dig? - Ja, det tror jeg, det er. - Når jeg tænker om mig selv og ved at bedrever, så jeg selvfølgelig gifte min kroner, færd til min børn og en der godt keli og kører rundt på min cykel. Men det er, at jeg er forskere og har det arbejde. - Fyler rigtig meget. - Hvorfor? - Jeg tror det fyller meget for de fleste. - Hvorfor? - Jeg er en etivit. - Hvorfor? - Det nok, fordi jeg er som de fleste. Jeg tror ikke, jeg er noget særligt på den måde. Jeg tror bare, at vi har det mere både blive identiviseret med vores arbejde og selv i det tevisere, og små arbejde i en viss udstreling. Det er jo ikke fordi det er dårligst, men en gang med den kan det måske også taltet overhånd. Hvis man går i et med det arbejde, så kan man også nogle gang reske op lille i. - Hvis du er indimensionell, og skal mye kris, hvis man mester sit job, hvis nogen vores tætter skal skærende ned og afskede dem. - Så er jeg måske ikke det mere. - Så er det jo ret, at jeg har gjort hvert fald til vare på det. - Men hvad er ud fra din cykologstol? - Ja. - Hvorfor er jeg arbejdslid så interessant? - Det er et meget grundlæggende antropologiske. Det er et grundlæggende, hvad vil det sige, at være menneske? Det er et antropologien, egentlig handler om det. Men det er et antropologisk spørgsmål, hvem er vi som væsner som art? Der er vi på mange måder, definerer som en art der arbejder. Vi deler arbejdet, vi laver ikke det samme. Det kommer myere, der ikke har forskellige roller. Men vi har en meget komplex arbejdsdelning, der på mange måder definerer som mennesker. Og på den måde er det jo, hvad for et spår, der er der vigtigste, man kan sige om os, som mennesker. Og på den måde er det også noget, der er en endelig indledning af en kele til stress og frustration. Og så mange egentlig gerne vil slip for. Så der er en masse modsetninger og par doxer i det, som jeg synes er spændende i. I siger i de her over, hvor de måden vi arbejder på udvikler sig rigtig meget og rigtig hurtigt. Jeg har talet med en hel del forskere for alle mulige græne op til de her arbejdsligeusprogrammer. Der bliver meningstapet, nævnt af alle. Ja. Er det så simpelthen, at hvis man har mening i sit arbejdsliv, så giv det. Så giv det mening, så giv det mig en god, så kan man blive ved med det længere, og hvis man har oplevet meningstap, så begynder de negativ konsekvenser og så flyt ud over det. Ja, og så. Om det er så simpelthen ved jeg ikke, er jeg frejts, sagde jo angiveligt. Det er jo snakkeligt svært at finde det sted i hans kräfter. Men det har med livet en undarbejdsinnig, så at ellers skal arbejde det som det menneskels skal. Og hvis det fungerer i beggear regner er så oplever man mening og så kan man blomstre som menneske. Og hvis der er en, at de har regner, der kører, og den anden ikke kører så godt, så kan det også lige gå. Men hvis de begge to er noget høj ikke, så det skidt som så har man mestet mening og frejt. Nu det ikke vil jeg skve en frejring og frejt her i dag, men sagde jo også at menneske, at vesen der kan blive syge. Og hvis det mangler mening. Så hvis vi gør det på arbejdet, så kan vi få det rigtig dårligt. Så er spørgsmålet selvfølgelig en hvad er det, så der giver mening på arbejdet. Og der tror jeg faktisk, vi gænske forskellige som mennesker. Vi vil have det til at have en mening, men for nogen er mening, måske selv bare det og kunne bytte en arbejdsstid ud med en lønning kommst. Og det er meningsfuldt nok, at man regner en instrumentell har brug for at arbejde, som man kan leve det liv om man gerne vil. Men derudover er det måske ikke så virkelig, at man laver. For andre er det måske fællesskabel. Det er kuliggiale. Det er at være sammen med nogen om noget. Og for andre er det andre. Så er det måske meget specifikt, det er en hold, man laver. Det er lige på sige, at jeg vil være forsker, eller jeg vil være kunstner, eller jeg vil være lærer, eller hvad det nu kan være. Det er mere sådan. Det er substantielle, hvad arbejdet der giver mening. Jeg tænker jo nogle gange, finde. Det er al et lidt ligge yltigt. Det vil laver her. Så nædt radio. Gætte det mening for dig, jeg sidder her, laver radio, ufdo. Der er nogle, der lyder jeg, men ellers er så. At det ikke er, man kan lave en lødende spørgsmål. Ja. Jeg kan svare næve på. Når man får ikke gære det mening, for at søste du alt det, du laver, skal gi mening. Nej. Det synes jeg ikke. Der er masse, at jeg tror, at vi har brug for at lave noget, der er meningsløs. Så kan man selvfølgelig sige, det er så meningsfull på et hojerplan, og laver noget, en gang med dem, der er meningsløs. Men nu taler jeg ikke om, at vi laver radio sammen, Kristoffer. Det håber jeg, er meningsfull på sådan hel dagelde i smået. Altså hvis det ikke er for folk til, og så giver nogen ny af kændel, så får man til at tænke sig om, ligesom befordrer en offentlig samtag, eller eksempelvis, som arbejdslivet og meningen med det. Jeg med så, at det vil i sig selv meningsfull. Eller det små om der er en land underliggende dag, så er det de spørgsmål, ikke så større, hvad er det om? Jeg slækker, håber, bare du kan gøre det umatendeste tim. Så så lyder jeg det virkelig. Jeg kan finde en mening i det her program. Hvad skal jeg nok? Velkommen til Brankmansbregs på P1. I dag begynder vi en rejke af programmer om arbejdslivet, og vi lægger ud med to gaster, der har beskæftet samme området i overvis. Den ene er Emilia Fanhavn, der er kultur, socialå, bestyr til smidlem, og forfatter til en rejke böjre blandt andet, syksitjernid. Og mange andre. Velkommen Emilia. Tak. Tak ved du la mød. Og hvis jeg sidder helger vid, du er professor Emilia Tuss fra Roskilde Universitet. Med speciale arbejdslivet har stået bag blandt andet bogen, det går arbejde. Og så vil jeg komme til dig. Jeg er nu pingponget, jeg er lidt med Christoffer her i indledningen og spurt. Har man det her, hvad laver du? Er det noget af det første, vi spørger hende anden om ikke gør i det Emilia? Er det spørgsmål du selvstiller, når du møder et mændeske for første gang, for eksempel til et selskab? Nej. Nej, det går du ikke. Nej, jeg plejer, jeg sørger, hvem er du, fordi jeg nætter, at det bliver omgået i det, at hvad laver du? I ser os, fordi en imømse, der er nogle, der laver noget utrolig kedeligt, og så sidder det og snakker om det i en halv tiger. Så gider du gøre om det. Og derfor er det en meget næmer og mere interessant måde, hvad for mig, og spørger en til, hvem er du? Og folk bliver som rigtig nogle overhavskt over, det er spørgsmål. Og ved ikke, hvad de skal svare. Og det sætter sig gang i en mere interessant diskussion. Hvis nu tezen er korrekt, at vi har i høje grad defineret, hvad der arbejde for at udføre, så vil de jo bare svarsbondtagen, - men vil gælde de har, eller hvad det ikke, når de vil. Ikke noget, hvad det vil. Nej, de bliver mere sådan overrasket, at jeg er fedt fra fem, ja, jeg er fedt mere og sådan det der. Og tenker over med de afkaller. Så stiller jeg jo altså mange spørgsmål ind til den. Hvad når du selv bliver sport? Ja, men jeg har det faktisk lidt nysom dig, at det er, hvad kultur-susulot er i høje grad, min identitet, men det starter med, at jeg var det før jeg opdede, der var et fag, der var det. Og det er en ny skatighed om mennesker, og i ser med socialot af det, at der er ret mange, der føler sig som afsider. Og det har jeg gjort en stor del af min liv. Og så på tidspunkt, så bruger jeg så det til egentlig og finud af, hvad er det, der er fællesskab for noget, som jeg kan finde ud af, hvad en del af. Og så blev det til min fag også. Helt i ved, hvad spørg du folk om, når du sidder til et medtagskab? Jeg har det lidt svaret til, fordi jeg har sådan lyst til at spørge hvad de laver. Men jeg vil helst rundt gå, der fordi det er ikke det, der skal definere folk alene. Men efterhånden så er jeg opkædet, der spørger jeg bare, hvad er det, du så? Det er jo ikke alled samtale meget limmer, fordi det betyder rigtig meget. Og jeg er sådan så, det kan være interessant at sidde sammen med en gange sæstænd, eller en børsmæler, eller hvad som helst. Og det giver mig indsigt i ny side og at leve ud og kunne starte sammen om, hvad de så laver. Og så var der de så også, hvor jeg arbejder til at kring samme deres øjeliv. Det er selvfølgelig det, det er problem med, at der stadig du for at få bundet med arbejder. Så kan man risikerer, man lige som kommer til at markere sig som ind og lægger meget hård af stag. Men hvor der folk så finder ud af, at du er arbejdslivs forske. At det er så lige, når jeg sidder til at tage dem af folk, og de finder ud af, og jeg syg er god lå. Så bliver det sådan lidt ordentligt ud af. Så kan du bare helt fuldstænde alliserer med sådan noget. Ja, nu sidder vi bare lige at få reikoktale, og så er det jo ikke. Er det også en, de kan få det sig inden om, så ved du jo en masse om det her jeg laver, fordi du ved en masse om arbejder. Jeg vil sige det jo, det ser jo tidsigt. Så møder du jo alt om det, som du min arbejdsplads, fordi du er jo eksperit i det her. Men jeg synes selv, at det får folk til at lukke moden. Det er sådan en svært imod, og så spørger man det ind. Og så har jeg jo selv sådan nogle særlig eksateløstninger på, og det er lige præcis at gøre, hvad der er et problem. Men det giver en andet indtil, at man får noget intresse med sig for noftyrsneggere. - hvorfor er arbejdet så vigtig for os at det er noget af det førstevel - - nævlig! Det kan jo komme med det frøjlsitig, at du sætter at det er en lyd bestordat hårdt i et kærlighed af arbejdet. Det er jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo. Det er, der med det er jo virkelig betydlingsfuld. Vi møder jo primærd samfundet for de fleste afres i gennem vores arbejde. Altså ved at møde kollegaer der er forskellige fra en ved møde kroner, ved møde bruger og ved at alle mulig - - det møder også noget i frivilligt arbejde og i bolig områder. Men det er jo en jossens slags arbejde. Så hvis vi har en forståelse af, hvad arbejde er, er en både det betalt og det unge betalt. Så er arbejdet jo den primærd kilde til at blive samfundsborger. Det er blivendig, der det samfunds møder i man lever til at skabe. Og for at farge en af med faileskab og konflikter og for at skabe lidt kultur og så ved jeg så ved jeg. Så arbejdet er kodosalt betydlingsfuld for den måde man bliver samfundsborger på. Når du fortæller om det på den måde, så får jeg lidt ambivalent med det. På en sæd kan jeg se, at det er rigtigt. Det er med at blive samfundsborger gennem arbejdet. Men på den anden sædler der vil også sådan lidt en tanker om, at så din vær de som menneske knyttet til, hvor god du er til at arbejde. Og hvor god samfundsborger du er afhængere, hvor meget du betriver med på arbejdsmarket. Og så det lige på slik ikke så indtil et postivt. Hvad for lige minøer? Det der med, at du er lidt opdifineret af, at du skal arbejde. Lægger det også i det? Altså at vi kunne akzeptere mennesker, hvis de bliver driv på arbejdsmarketet. Det er så en sån, som synes jeg er helt stik, man skulle se på den. Fordi man kan jo bidrave på mange måder, man kan også bidrave selv om man ikke er på arbejdsmarket. Det kan være svære og finud er at bidrave på en frukbeamhød, man ikke er på arbejdsmarket. Men det kan være lige så værdifuldt. Og vi har måske nok en rang over, at jeg forskellige færdig job funktioner. Men det er hvor man prøver at komme ud over. Altså ringer ikke så instanten. Har jo en lige så vigtig funktion i det samfund som professoren eller direktør. Så er det, at forstår menneskerlivet, igen den aktivitet vi laver, så vil jeg en frukbejde, ikke til, hvad stod hele menneskerlivet. Men til, hvad stod meget vigtig af spektornelviset. Og vi ranger ordner jo hinanden andet, og det er det, vi gør ikke mere ved, at se, vi fokuserer på arbejdet svandvæd. Kommer man skal se, vi kan gøre nerang ord, den andet mindre, hvis vi akzepterer, at alle har et vigtigt arbejdet. I mykker. Vi havde en period i mange år, hvor vi taler om, at alle skulle have et formål, et livsformål. På det tidspunkt kan man det jo totale over. Det er oplandet der, for jeg skal have succesetøjnet. Det er der, fordi vi havde brug for, at snakke om, at vi alle samt bidro med noget. Altså, det er der med bier, altså elsker og bruger. Det er de som mandtrædet for mennesker for at have det gørning. Og det er der med biertrædet, kan planere os hand om frivit i der arbejdet. Man kan have se på forskninger, at folk der lever frivit i der arbejdet, de er lyggelig og simplen. Altså de har det bedre til gengæld arbejdslytet. Det er jo ofte nogle af dem, der er allermistret. Vi kan jo virke os om en umiddelbart indretning, men ikke er det, fordi man er uden forfælleskabet, hvor man bidrerer til noget dermed har en existentiell paradilte. Så der ligger mange forskellige aspekter af det her mere, hvad der er, og hvad er sider arbejding. Så måske i første omgang faktisk også have en lomb, hvordan man opfatter sit alb bedrev ind i fælleskabet. Nætter på også forbinds som du må ind på William Cranks' stagetus og så videre. Altså jeg synes for eksempel, at vi har få gædet fire. For de, jeg mennens særlig, det er et fantastisk vigtigt job i vår samfund, men det har fået så lavet en stagetus, at ingen ved hverde. Der er jo altså rigtig mange mennesker, som faktisk ikke er i stand til at have en høj uddannelse. Det er uddannelse, som sig sådan op og rigtig er kommet eller akademisering af vår samfund, at kæmpe problem, fordi der er rigtig mange mennesker der helt automatisk føler sig udenfor og uden bidrerer selvom, at der faktisk er behov for det arbejde, som de kan udføre. Og tak vi før om den her midtagselskab situation, en anden situation, hvor man spørger lidt på den mod det, når vi taler med børn, så spørger vi mal tid, hvad du vil være nu, du bliver store. Og der så er sådan en grafidig en amast, hvor den voksne spørger bare, hvad du vil være store, og så svært bare noget, jeg vil gerne være et impatisk nysgageriet og vindligt mennesker. Og så svært den voksne. Nej, nej, nej, nej, nej, men hvor andet du selv din arbejdskraft. Og det lyder lidt som den i E-Bake 2R-mærksompo og måske vil gå lidt i mod, når i timetagselskabet igen ikke vil la arbejdsidentiteten definere den anden. Men jeg kommer bare til at tænke på det. Og nu hvor i sidder fortæller om de her opfattelser. Hvorfor er det egentlig bledet arbejdet? Der skal give vores liv med enning på linje med kærligheden som frejt sag. Hvorfor er det lige der, vi skal finde identiteten? Faktsæ, noget af det synes jeg, der lige kommer fra PFA, alle lade noget synes, så vi ser træk 30 % af strækse på grund af nærds arbejdet, fordi man er vigtigt meget på nogle af folk ind i strækse og afvæd. Og hvis vi kigger på de andre tal der er omkring stress og angst og depressioner, så er de tal jo på et nivå, hvor man tænker, at vi gænske enkel har været vandet i god til at skabe et samfund, der ikke er ind i timetag. Det er det, jeg sætmen ikke, når overhalte en lyder af stress og hvad der er, der angst og depressioner, insamhed og selvskade nærds arbejdet, og så er det et samfund. Som ikke er egenhed til, at vi kan have været, at de er impatiske lyderne, hvad det nu var, hvor man er god menneskering. Fordi, at lige pludselig er bled til produktionshedenhed fra for mennesker. Og vi taler jo, at vi taler jo om mennesker som arbejdskraft som noget, der kan optimeres effektiviseres, maximeres og så videre, hvor man tænker, "Hallo, altså vi går på arbejdet både for at skabe noget, for at være samme med andre, men første fremens for at være virksom, altså vi har brug for at skabe noget i fætteliskab, vi har ikke brug for at skabe en bundlinge på miljarder til mennesker, der går i graven som en omrige, men som bare har en masse pengelstøende, altså det virker at få sin eskab uddan mod, som vi kigger på arbejdet på og hvordan vi bled til maskiner fra menneskering. Vi kommer lige om lidt til at vende det her med problemerne i arbejdslivet, når det bliver meningsløgst og dårligt og stressende, og så videre, men måske bare lige for undtil svist også at slå den positivt tonan, helger du, at du har beskæftet det der med, altså det går arbejde. Det går arbejdsliv, kan du beskrive det for os? Eller er det så forskelligt, at man ikke kan sige så meget af det? Ja, mener godt, man kan sige noget halv med en dom, hvad skal jeg indflyse på det man laver? Man skal ikke bare være en tannig uleven med skinen som andre, de er gære. Man skal indflyse på det man laver sammen med sin kollega, sammen med de leder og med de bruger og kunder, så når man nu er omkurs. Så det er en meget vigtig faktisk, så skal man også have mening, den forstand, at man har en opfattelse af, at man laver noget som er værdifut for andre. Altså man kan se en mening, der knøter sig til nogle omgivelse. Så skal vi være et felskab, som har tættes fult og som har en betyde krav trøkhed, altså tællet og ret færdighed jeg arbejde er også en vigtig faktisk. Og så er der jo så følge en masse negativ faktorer derude, som kan spille ind på arbejde, for eksempel uforsilighed og nu får ofsilighed, er ikke noget der ikke så selv skaber. Aluminere uforsilighed får man ikke nøgge det i så godt arbejde, men der er nogle negativ faktorer man får væk, så kan der også andre negativ faktorer. Og så skal også have en ret færd i lød, og så er det også negativ faktisk, men en god lød gør ikke arbejde godt. Jeg vil sige det der med felskab, at tællet spesteret og felskabet. Hvis man har en fornemt af, eller man følges, man mener selv, at man laver noget der er brugbart for andre og den er indflyelse, er jo at være fedt tre meget centrale. Aluminere bekreber for, hvad der er godt arbejde. Men knyder de så ikke, kun man spørgere måske til det, det hele så er at mændenske, der angaserer sig i noget samme andre mændenske. Det kan være en familie, det kan være en civil samfundet frivilligt arbejde. I slødelse meninger og felskab er vildt, sådan at op hele all mine kategorier. Men det er også en lidt sådan nye opdelning, at vi har det her med arbejdes på stødstumlønder arbejde. Så er noget arbejdsaktivitet, der ligger udt for. Så jeg kan menneske en historie, at jeg har det ikke været det en opdel. Der har arbejdet været den produktivitet, som man nu lavede. Nu har det så kommet den her opdelninger. Det skaber sådan nogle udfordringer, fordi vi får nogle forskellige dynamikker, og måde styr det betalt der arbejde på. Det er ubetalt der arbejde på. Nogle gange kommer de konflikte med hinanden. Jeg håber, at en del forskere, som er ud og sig, er at folk gunder, ja, samler samler og arbejde, 3-4 timer, marksom dagen. Og rasnet tiden hankt de bare ud. Der er mange, der begønner og snakker om, at det er langt med, at naturelige måde og gode måde for mennesker, og hvad er i eksistens på. Fyllig kan vi ikke gøre det der. Men vi har efterhånden så mange, der spærer sig teknologiske hjælpemedler, der gør vi real faktisk afstand til. Jeg tror, at Kainser og snakket om, at de tyv eller sådan noget, jeg tror, at vi har en liten tyv hankjord, og han skal jo omtænge. Hunderhav efter, så ville vi kun faktisk gå ned på en 3-4 timer og arbejde om dagen. Og det har vi jo ikke gjort. Vi har gjort det mod satte. Så hvad er det egentlig, der gør det i vores art, at vi konstanter, helt sæn skal præsorsel mere mere, og så, og så flytter jeg beskæfter mig med de unge, i særne er ser på de unge, så det er jo fuldstændig. Vandt ved det, hvad det er for en komplicitet, de skal lege op til at styre i deres liv. Og ikke bare, deres arbejdsliv, men også deres, hvor hele deres liv bliver en lang performens og en lang arbejde i virkeligheden på at skabe en attraktiv og interessant personlighed, der sørger for, at de sinds et overlever i det system vi har ledet. Det er jo vandvittigt. Ja. Det er virkelig, der kunne vi godt lære noget i afsamle sammenfondet. Ja, men jeg har selv læst i der undersøgelse, var de estimer jeg en 3-4-5 timer, arbejde været det været af, og det er ud fra studjør, og så nulævne jeg samler kultur, når man ser på, hvordan de kan bare deres, og spørgsmål er, fordi det er fuldstændig rigtig, der er så vi arbejder er langt mere. Jeg var fald sådan lige umiddelbart, men man kunne godt se, mange jeg har set nogen tale, og jeg var lidt ud fra mig deres perspektiv. Vi sidder, der er godt nok måske 8-9 timer for en computer, men så er vi på Facebook og vil have overspringshandling, og så måske hvis man kår det ned, så spørger det meget godt til 3-4 timer, og resten der er sådan alle mulige andet støj. - Det er ikke det, det er det, det er det. - Det er det, det er det, jeg overvå. Der er også folk, der er altså håndværket, og så vider det op. - Bare fordi du er akademik. - Fullständig. Det er faktisk det, jeg også gerne vil spørre til, fordi den opfattelse, jeg måske, har implisterit arbejdet, som så følgelig er personborget. Uanspringar med en egen af fag. Det er jo sådan noget, der beskrejer de der turon som postfortispe, - ikke længe af biogratie og samlebon og industrie. Men det er selvstyre en meningsgiverne, selvre alle serende arbejdet. Nån tak om kognitiv, kapitalismik, er det viden, og den slags, - så smas i færdigheder, vi skal levere af og ikke hvordan arbejde. Men i realiteten, så er det vel rigtig mange mennesker, der stadig væk. Og med så måske lever i industrisamfundet er overvået. Ikke bare kan sætter være på Facebook i arbejds tiden, som vi andre det sværk. Og den slags ikke, hælge, hvordan ser vores arbejdsliv indelig ud, - så den i forskellige typer, der nu er. Det er jo ikke alle, der sidder laver symbol med en i pollation. Det er det, der er jo rigtig mange job, som bliver beskrevet, som gamle days. Transport, ren gørring, industriearbejde. Det fylde rigtig meget. Det er vigtig at huske på, at det er ikke alle arbejde. Der har den der symbol eller lytiske karakter. Vi snakker, at jeg har snakket en gemmange ord om, at vi er på vej væk fra industrisamfundet over i et eller andet andet. Men spørgsmål er det en, der er jo hvordan rigtig beskrev. Om det ikke er med at industrisamfundet, der er på vej over i symbol eller lytiger, - jobene, fordi som som Emilier har sier ikke, er den tilbørn, at der bliver mere kontrol, mere styring af alt arbejde. Og det er der forhold på universiteter og alle mulige andre steder. - Modelinger, opentelinger, KPI og standart, og modelinger på omstandarten overholdet samtidig med det indtil du vil du hadiseret. - Sådan så du skal lækker at kope i, og så er et kvist, at man må må være indikatorisk. - En burde stå hvor konstant præser indtil du er. - Ja, det er så meget rigtig, man kan finde en følge. - Så vi er på mange måder på vej væk fra det, som jeg vil sige, er det gode arbejde. Det, som kan tage siger med en flyd som mening og tilisk fulgskaber. - Ja, vi også var i væk fra meningen. Er der en indrøm udsättning, der er mellem, der er telle, måle var i valuer, og så er op blevet mindens fulhed? - Egen absoluten udsättning, men hvis man bliver udsatt for nogle målige, som man ikke kan se nogle meningige, og som ikke er en mulighed for, at tilpast sin måde arbejde på, så det passer bedre til situationen. - Så er det en vej væk fra det gode arbejde. - For eksempel når man i bankerne tidligere havde, hva bankregiverer havde, kunder, som man kender lidt til, og så man havde relasjon til, og så diskuterer man ikke lovendt type, der ville være passende. - Så har man nogle stander, der for, hvordan man skal tage en kunder norm, vilke kampanjer man skal køre, og enkelt bankregiver skal hele tiden stende lovendt af en cynding op i systeme, som bliver godkender. - Og så bliver man samtidig mod individuell på, hvor mange lån aftele, man laver. - Så tager man jo meget mening nu arbejdet. Det er jo ikke alt måling, der selvfølgelig er minnes ødelægning, men meget af det, der forgår nu, er minningsødelægning. - Det interessant er, man også begynder mulighed på trybselen, og det er jo basalt, det er noget, man ikke kan mul på. - Hvor man så igen på en anmodet er instrumentalisere en følse, som så pludstisk er sætisk i system, fornætter at komme og lege, men har vi det ind i gode. - Og mange af de er kopierer, de er ofte kundvut, er for alt, oftest knyttet til resultatere, og så bulger resultatere i faktivitet, men ikke på det der faktisk betyder noget, nemlig mening og relasjoner. - Og jeg synes, at jeg er også et begrej, som vi måske på et snak lidt mere om, som letter knyter sig til det med fetiskabet, og det er kollega-kærlighed. - Altså vi taler faktisk meget lidt om, hvor meget vi holder af vores kollegaer og hvor mange mennesker, der i virkeligheden kommer på arbejdet, fordi de har gode kollegaer. - Og som de på mange måder er tætter at op på en deres ektefælder og deres vinder, fordi de samme af de udfølgene opgaver, hvad de løser noget, de farger ting, men vi taler ikke om de begrej. - Altså vi taler om, det findes faktisk ikke tror jeg, at det er begrej. - Og det burde vi i virkeligheden nok gøre, fordi folk er nogle af hængigere af det. - Ja, men feste om at kollegaerne, man spiller måske, firmafudbold med kollegaerne, der er udflugt og personalet gode og alt muligt. - At det show i livet er, efterhånden også blevet lagt ind i arbejdslivet ikke. - Måske i særre indtid her, hvor der er mange på arbejdskraft og virksomheden ikke er med tiltret at folk er fastholdet med sådan nogle ting, der er ikke. - Der bliver der måske lidt for meget lippen for nogen smag i arbejdet. - Men den slags forlæger også, at bruge sig for at konstruere, og at omkensionen vil gerne konstruere en mening, som folk skal til det ud, så er jeg ikke altid. - Det bløde, der kan læge i at understøtte arbejdskærlighed, kan også bruge strategisk til at blive til et styrkensinstrument. - Ja, jeg var det bliver nærmest sikte her, altså jeg var det kommende i organisation. - Men det er faktisk, at det ikke er mændere, og jeg mener bare, det er helt almindelig, at de fleste mennesker går på arbejdet, fordi de faktisk synes det er pæsthyglet. - Det er også stadig vigtre, at det er almindeligste stadig at finde sin partner. - Det går bare det, vi konkurreringse med tænter og de andre, det har det vært forlværdet. - Vi skal i mange kommende programer her i Brængmansbreks om kring ledelse stress arbejdsløs i værksætteri, vel førstater arbejdet er sikert meget andet, all det vi står med i her. - Men jeg vil også gerne prøve at kigge lidt frem af, hvor den bliver arbejdsmarkedet med om nogle år, hvad der på spil er tindensere. - Jemme arbejdet er nok en ting, en umer af det, som jeg vil gætte på, men hvad tror I, der vil ske med vores måde at arbejde på i ordene fremover. - Jeg har lavet for en magte en ting, som jeg synes var meget andre sand. Der flere undersøgte sig, at hygged arbejdet er kommet selvfølgelig for at blive. - Det er mest end minne, at 3 dage for at gerne vil være på arbejder 2 dage i det hjemme. - Og så er der mange, der tror, at bare fordi det er noget med digitalisering, men så er det de unge, der gerne vil det, der også for at være uboet ned og så ved, om det er fulstendigt i det måde sade. - De unge vil gerne ind på et kontor eller på en arbejdsplads og møde sin kollerede i sær, at der er mange af dem, der bekymmer for, at vi sikte i etter fysisk, så bliver de overset i opgaveren. - Altså de bægager i valgtill, i at lave opgaver, de samler deres kollerede, og så ved jeg. - Og det er jo ikke så mærkelig, fordi de som realaatsted, hvor de ikke selv har skabt familie nu, og er lidt i melden den familie de har forlatt og den familie de skal til at skabe. - Derfor siger kollerede-farkens rigtig vigtigt for dem. Så det der være, for at lescherne af en til folk, der tror, at bare fordi de har unge ansatser, handler om at lave så meget hybrid arbejds, som er hovedmåligt, det ser man fulstet i en måde, så at de har brug for det, der er fællesskab for min sene akad om. - Så det er mellemblik på de overrækket. - at der er nok en ting at være opmærksom på der. Og også for fremsins leder. Helt i hvert år, du skal. - Ja, så første så vil deres hushpå stadigvæk. Der er jo rigtig meget arbejde. Nogle lunde blev indmærk, hvad jeg har været. Vi har man haft en spørgelser over på det her forhandling. Det er også vigtigt, at hush skal have, der bliver konstant. Men derude er det ingen tvivl om, at grænsedøgshedet er hybrider arbejde. Det vil vokse om, at grånekriksen har jo høj grad, at piterar. Så det bliver noget forholdtring, som du vil også sige, at jeg får fællesskaber. Hvis man møder ind altid på forskellige tid og fællesskaber, der er lene, bliver skabt gennem skærmen. Så bliver det jeg ikke lige så nærmærende, som hvis man er til steder af en fysisk. Det er noget, det er der skete. Det er også skete, at man begynder at gå en lidt an, i forhold til det måde, og registrer og styr. Det er det, at det begynder at gå ind af en vej. Det er nogle ny omstitionsprinciber, som kan tige, social-kratie og hulakartie. - Neutrobale, og davol. - Ja. De er valg, så kommer ind nu, og så med rimelig stort styrke. Det bliver sikker meget svært, og man laver sigert også for søgemættes, som bliver misløkket. Men der ligger ikke, at være en mulighed i tiden, for at gå en lidt anden vej, hvad det er. Hvorfor eksperimenter man med den slags nu? Det er ikke fordi der er en måde, at det måske er tværre i mål, men det er første frem, for folk mangler mening. Det her er i ham mening sløst, at jeg skal sidde og registrer af alt muligt, og mål, det er til sekunder. Hvis jeg er sursuverisestent eller eller inden hvor lang jeg må være inden, og alt muligt opgave og ikke må gøre, er det på grund af meningstappet eller er det fordi, at vi kan gøre også endnu mere produktiv og effektiv, hvad jeg organiserer os anerledes. For hvis det er andet, så riskerer det, vil også, at blive en form for instrument for performance-optimering. Ja, og det er det, og det bliver langsærdig og højgaret, som noget der er mere produktivt, den der måle, og jeg præmer det en instrumentelt. Men det forkader jo godt, måske udnødt til sterk og arbejde mere humand, fordi det skal jo også skabe nogle af fejringer, blandt lønbutager og op, at man kan styr i filskapet. Det er hvad de og organiserer sig i et arbejde på en selvstændig måde. Og på den måde vil det, som min opfald, så er det, at jeg har præsentanterter til os, at det ender arbejdes mening over en tæering. Er det nogle af de har store problemer med arbejdsrelaterastræss? Det er på en påføjning, der kan blive løst. Ja, men er der faktisk to ting til, at synes jeg, en så sannert kom in forbi? Det er helt i det, omkring freelancing. Ja. Så med den hårdeles voksen af arbejdsformer hodet i EU-siden under 2000 og Centrinevis i USA. Og det er jo noget, vi bliver nødt til at tage meget alvorligt i særre og i de store organisationer. Så har man været vant til, at. Så har man været vant til, at de unge bare kigge ind i det der system, og synes jeg, det var hallig luja. Det gæder de, som han ikke mere. De er der i meget kortere tid, og de vil meget heller være selvstændig. Det er rigtig mange både kandidater og pioder, som starter som selvstændig når de færdig. Og gulm til, man bruger det som en mål redskap. Det er bare, at de bor jo kun for nogle fede, de opstændung fede lønninger, og de vilje altså være freelancer, livet. Og det er et udtryk for, at folk gerne selv vil hallovet til en et op og styr. Meningen og den måde, som de selv, der er stærst tid på. Og så fordi der flere flere flere, der vil gå fra pension til pauser. Altså, i stedet for at arbejde hele lide, og så er de pøslet en allere af 35-løbet, og så bliver pensionet. Så går for 100 til 0 eller 0 til 0, det givet dig ikke. Men det, jeg synes, der er næsten mest interessant, det er jo nætterp af denne freelancing. Det her med, at de unge ikke givet, de der er almindelige arbejdsformer, det er, at det er et præs på arbejdskriver om at skabe en mere humane måde, at bruge mennesker som ressurser ind i et arbejde. Og det er, jeg tror, at vi kommer til at se et en større tradition. Det står de unge serp fra, fordi de givet sig, men ikke, de der arbejdsvilke råsomme eller så væder der. Men at det kan ikke være et spørgsmål om, at de gør en dyd ud af nødvendigheden. Fordi nogen tager der jo også, om præk har iaket. Altså folk derforsk ikke kan få en fast ansældelse, men må, altså en løvstandesat, projektansat, må hoppe fra det ens i derned også et akademisk præk har iaket. Altså mange de har pøvdere der blev udklækket, kan ikke komme ind på universiterne, for der arbejder ikke stillinger. Og så gør de noget andet, og det kan også være spændende. Og nogen ølsker selvfølgelig også den freelands tilverelse. Men kan det ikke også for nogen være, fordi der ikke er andre muligheder? Ja, man ser det meget ud og sagde, det var det, som nogen af et land, jo faktisk handler det om. Ja, den her film, hvor de rejser rundt kan man sige fra stedetsesteder. Arbejder meget af os Amazon os? Ja, jeg er netop til en meget lave løn, og så borde de en bil. Ja. Altså hvor de netop er davelager i en gamle daysforstandning. Og det sker mere i de lande, som ikke har, at hvad for system som vores? I Danmark er det ikke så udbræt. Der er så mange af de unge der vælger det. Der er også en del, pio-derer der vælger det. Følgelig er ikke givet at være ad af nogen, der skal bestemme, hvad de skal bruge. Det er et tid på, hvor dandet skal bruge nogle, hvor meget og min vem og så v�der. Men se følge, hvad der er til hver en nogen. Og det der er en såsand, er at det viser, hvad er fald, det er, at de ofte er de allreddykteste, som faktisk vælger at være mere freelandser, end dem der ikke er så dyktige. Fordi de ved, de kan altid få et arbejde. Og det, de gør, at de går rundt og interesser sig for mange forskellige ting, kommer ind i forskellige sammenhænger. Altså, forskellige virksomheder, der hyrer dem. Og på den måde er de hele tiden op til date, men ned og det nyser. Og det er også noget, at det der gør det interessant, der faktisk er have freelandser. Så hvis man som leder skal kigge lidt på fremtiden, så de vervelde at kunne lave en umgussionsform, der inkluderer freelandser på en naturlig måde. Og på den måde også laver en umgussionsform, der faktisk er mere interessant for unge, som vi taler om af en fasthold, der bliver sport om det hele tiden, hvad der skal i fastholden var, og såinger sig af, for at først kan du stoppe med at sige fastholde, som måske i stedet for arbejde med tilknyttning. Fordi, men fanden med hvad fastholdning? Altså, det er der ikke nogen der vil, og slet ikke de unge. Men at tilknyttet, det er selvom det et overhæring, så er det at live en ennem. En helt anden, hvad siger man sig for ståelse for, hvordan man skal have en relation? Ja. Hvad får det eller ske? Jeg kommer til at tænke på, jeg læser nogle søils, om hvor mange timer om dagen de fleste er at spure på e-mail, da man godt nok er områkansk. Men det er jo meget en af fem timer om dagen. Jeg plejer sig til min børn, det er ligget ved en uddannelse, fordi de kommer lige bare til at sætte svaret på mail. Det er med i set tid, men også bare, hvor hoveden løn i vil have for at gøre det. Men det er det, vi alle sammen gør. Bårdsit for dem, der har rigtigt arbejdet, og sidder ved kassen, eller gør rent, eller byggerhus, eller noget ikke. Men også der sidder laver symbol med en i pulsation som sagt. Kan det bare blive ved? Vi har tænkt nogle gange, vi har fået de af teknologiske muligheder. Det lægger man sig også lidt i en tilgang, helt i at føre med registrering og målænger, og så ved jeg ikke, at en form for industri samfund er gået ind i den moderne tid. Kan det blive ved? Eller kommer det på tidspunkt, en akkendelse af, at alle det her teknologi, det digitale og robotter og automatisering. Jeg tror, det er ikke det, vi finder meningene. Imenen har jo ikke rart at overtage den direkte kommunikation. Jeg kan huske, at jeg starter den, så snakker man med sin kollega og så på gangen. Og så har det måge imenen konstatidigt, at man ikke gik mig norsere til, når jeg har set den imen til dig. Det gør vi heller ikke mere, når vi ser, hvad vi bare imener. Og så på et kommunikation, det er jo tid meget mere vanskelig inden de direkte møder. Og så selv om man frem, at tilbage, og så bliver man fornærmed, fordi man ikke har formet det, og så høflig nok, og så ved jeg så ved jeg. Så jeg kunne forstille mig, at man ville vende mere tilbage til den direkte mænskelig kommunikation. Du lyder til Brinklands breks på pr. 1 om arbejdslivet. Gasterne er i dag fordravesholder kultursocialå og bestyrte smidlem Emilia Fanhavn og professor Emertus fra Roske Universitet, med specielig arbejdsliv. Helt lille vid. Det er retlækkere. Kristoffer hejte højere. Vilket arbejdsliv drømmer du egentlig om? Søst du har det optimale her, som så retlækkere, for mig? Ja, jeg vil se, at vi laver mig det udviklingens amtagel. Hvor ser du dig selv om tre år? Nej, men jeg vil gerne svare på, at jeg synes jo, det kan være lidt forrulligt, at vi bygger vores identitet på arbejdet. Du kan være en fysisk af også, finde mening i det. Det kan jo godt være lidt besværligt, som jeg skal sige, hvad jeg gerne vil, vil en højle, jeg vil lande på, så skal jeg jo være. Jeg kan opleve os af mening, jeg skal jo syke se, for mig selv og kolleringen, jeg skal bidrave til samfundet på en busstiv måde. Jeg skal gerne gå løn. Jobsekrethens skal være høj. Kul ikke, jeg skal også være med gode venner og chefen skal være forstående og færdens skal være langt og mødet til en flexibil. Og så ved jeg ikke. Så så, plus det er den langt liste, at jeg skal gå op i en højere indhed, hvis det skal gimening derude også, så har jeg også skat os kunne sige til med det selv, og svare nogle lunde i oren instemles med dem. Jeg så er og passer det så til, at det er udfør. Kan man få det? Spørger jeg bare bræt? - Mille jeg måtte få det hele. - Ja, jeg har skabt mig i deres liv som jeg færdte. Jeg vil vore påstående. Jeg har skabt mig i deres liv som jeg færdte. - og jeg fusker en perfekt for mig. Men så ville være et helved for flere kender. Fordi det er jo basalt til den nogle usikkerne, når man er selv stendig. Og lever af at have en rundt og fortælle folk indlandet. Så for mig er det fantastisk, fordi jeg kan gøre på sige, hvad jeg har lyst til. Og heller vi stigte, der antariserer mig viser sig også, og interessererer andre mennesker. Så det er jo meget hele. Men det kunne lide godt være ommeldig, at det ikke gjorde det. Og så, og dem kender en del af, der har droppet og gør den. Så det kommer jo nok lidt an på, hvem du er. Hvad siger du for det? Ja, det var jo, jeg har det perfekt. Jeg må ikke have virret mange, der er ret mange, der har det. Altså, arbejde det også. Det er ikke bare, at jeg er vandet. Det er også sturmundt rankte og konflikter og det er slid. Altså hvis man skal være døgtigt til noget, så skal man øveser og øveser og øveser. Og der er altid nogle, der er lidt bedre, og niksæld, den kan lære noget af albem, konkurrer og slidt med den. Så nærd og rigtig meget, og det vil der altid være i arbejdslivet. Altså vi kan ikke. Altså når man kan skame hverden, så det er jo hårdt arbejds. Og med de vandsklige, der ligger i det. Men det for, kan vi jo godt arbejde med, jeg lige vil, at skabe et arbejdsliv som på tross af de udfordre, der kan der altid være i mennesk liv udvikling, og skabe godefælde skaber. Så hvad er de realistisk af forvendninger til et arbejdsliv? Når jeg kan huske, at der er studeret og hvor ung. Så vi fik af ved uddændet til hvad som helst, der er masser jobs. Vi mangler jeg bare kommet ud og i vælger bare frit for hyldene, og så kommer alle os og skole og de cyber ud, og mange af Crashhead-parrows lide flite værhård, men man havde troet, og det var ikke så måge i skole, og der var alle mulige andre forvendninger. Så vilke forvendning, hvor der vil småsket forvendningsavstem, det er populært. Hvordan gør man dem med sit arbejdsliv? Jeg tror, at de ønger de bjerrelser i gennemtninger 10. - 10. - 120 år gammel. Så det er med at have et arbejdsliv, som vi har set lidt tidligere, de bliver ved simpelthen til at omd definere i forhold til, at man ikke arbejder fra en landentidlig allerede til man bliver pensionerede. Så alene det gør det jo andre ledes, at du skulle være på arbejde, og du ikke kun har den der vertikale karriere, hvor det bakker op af i hele tiden for, at du syks se, men at også kommer meget højssantil karriere. Men jeg er nu så, at jeg fødde hele tiden, at jeg ønsker det, og så kommer jeg ud på arbejdsmarker. Jeg måske ikke så ønsker det, at jeg skal møske knokke det rigtig meget. Jeg skal måske også inden ordentligt meget rigtig meget. Jeg tror, at man måske inder arbejder for stor forvendninger og for spange og unge indsker. Fordi man spørger, hvad vil du gerne være i en meget meget tidligere, og så vil man gerne være belættere, eller musik, eller et eller andet, brandmand, eller noget. Og så miser det bare, det kan man ikke blive. Altså, hvor skulle man skære i høj og grad spørg, for at tælde jo, hvad du kan blive i stedet for at være vil gerne være. Ja, ja. Så det er godt stedet, start. Hvad sier du til din børn, Sven? Ja, men jeg sier ikke det samme hver dag. Altså, nogen dag, der sier, at de skal gøre gavn, de skal tage en uddannelse, som de både kan leve af, og som på landmål er vigtig forhold til noget i vores samfund, sådan en meget sådan pligt, og. Ja, og en sådan måde, måde det det. Og så er der andre dag, hvor jeg sier lidt som, der står ja visen ikke, eller hvis man deser et blad, så står der, du skal bare gøre det. Hvad du har lyst til. Okay. Det tror jeg ikke kunne komme over din jorden, men ja. Altså, hvad hedder en trul til kløvdannel, det er sådan en børomsittag fra den bødelsømland, hvor han sagde til sin børn, som det er jo, hvis der går i meget godt for dem, at de skulle bare gøre, hvad jeg lyst til, fordi man kalde tid, lever harvårgrud. Så skal jeg gå efter pengene og præstige sig og stay tuss, og alt det der, men efter hvad de borner for. Men jeg sier faktisk begge del, altså til det går vi ind på, vilken dag børne de fanger mig på, og så lyder jeg sådan en vindbøjl, der blæser, og den er ene nu, og den anden vej efter, og efter, hvordan værer det er. Men jeg tror faktisk, det er vigtigt, og lidt i marker, at begge sidder er i vores liv. Der er både noget, der skal komme ind og fra, hvad jeg lyst borget, og så er der også nogle, skal jeg sådan lidt mere håndfaste realitet, at man også skal kunne forsove sig selv, og han er noget leve af. Om man skal også bidrave på en måde, der ikke altid er lystføl, men fordi man skal også skylde andre mennesker noget. Det var sådan en hel moralprøv, ikke en lille blodslige. - Men må jeg sige en lille ting, Sven? - Endelig. Jeg tænker, at noget det, som jeg har været for at blive, og hos mange unge, det er, at de i nogen bank får en vilje forkert, fordi de små, de kun har et afgørnevalg, der er sliv. Du er lidt der, prøv at sige, at vi kommer til at lave, leve er rigtig lang tid. Så jeg tror også, det som forælder, eller voksen, altså, leder til nogle unge, er sige, okay. Altså, lad os nu koncentreres om de næste par år, og se, at du kan opbygge nogle kvalifikationer, og noget der er interessant. Og selvvis du opbygge nogle kvalifikationer, der viser, at det skal du aldrig nogen sen lave, så det også er en erfaring, der er enorm vigtig at få. Så i måske skulle man beginne os snakke om erfaringer, altså samle erfaringer og samle mindensker i lybete af sit liv. Det er det, der er faktisk gør, at man får mening, men de er man hernordend, og bruger sit liv på. Vi nu skal gentænke vores arbejdsliv. Vi nærmere så småt afslutningen, så vi har måske lov til at blive lidt, der skal være høj til lov, der er jo haft et lidt utopiske. Og hvis, jeg fordi det er mere, at du også var en på det her mad, at måske har vi et arbejdsliv, et arbejdsmarket, der ikke rigtig passer til, hvem vi egentlig er som mennesker. Men hvordan vil det se ud, hvis det passer? Altså hvis vi kunne designe arbejdslivet forfra, hvor mange timer skulle vi arbejde, skulle der være fuldstændig fritval fra den enkelt, så alt skulle være flexibel, eller at det godt med nogle faldes rammer, skal der være pensioner eller skal det også være flexibel, skal der ikke være krav til indholdet i arbejdet, og så videre og så videre og så videre. Jeg ved godt det er lidt stort spørgsmål at få lov og lige så måske at skabe et nyt arbejdssamfund. Men hvad vil i kribi? Altså jeg vil finde, man skulle i højere grad gøre det muligt og kunne leve uden et lønne arbejde. Det er en stadig væk, hvor folk har lødt til at lønne arbejdet, men så har man stort stærkt at i den position, man har over for sin arbejdskiver, hvis man udræt sig bare kunne melde sig ud. Altså det er den lærere borglønstrandegang som ikke ligger i det. Og så måske jeg også, at der skal have en mere, skulle du sige flyn overgang med den det betalt og det ubetalt arbejde. Og så måske kan lave en lysplan, hvor man flestelig er ud og i en mand og har det betalt arbejde, så er ud i noget ubetalt arbejde. Men også følger jeg samfundens stiller krav for vendninger til en, for sådan må det også være, når vi lever i samfund, hvor vi lever i en anden arbejde, så må man også yde noget. Men det er yde, at man kan være i perioder som betalt og i perioder som ubetalt arbejde. Altså man laver slags klippekors modell, at man øder noget på den indfron din år, men når man kros går ud, er noget andet på den anden front. Og at man kan et terattelægelsigt liv efter de erfaringer man får og de fættes skaber, hvor nædt verkar man indgår i. På en mere frimåret end nu, hvor du skal i nogle år virkelig knokle på arbejdsmarket en lang inköring med 20 års uddannelse. Og så skal man knokle virkelig kraft i nogle år, så håber man på, at man holder til pension, så er der en meget skæv måde, og at inden arbejdsmarket på faktisk. Så du forslån en klippekors modell, som jeg på en måde forutsættere en samfundskontrakt om at i perioder laver vi folk, gør noget, der ikke umilbart er sådan produktivt i folk arbejdsmark. Det er det, at jeg på alle mulige andre måder, men de skal tilgangene lov os til at komme tilbage og bidrave. Det er ikke bare, at vi skal jo have skrele spændende tøm. Ja, jeg præcis. Det kan vi ikke være at sige, det måne i andre sørger for. Og kros det er indlegge, så er den en verne pligt, der er sådan, som jeg også blevet forslået, skal det sammening, at man har en klok-susjert verne pligt, der alle skal yde noget på den måde. Er du forslag, Emilie, at til, hvordan vi kunne designe det forfra? Ja, men det starter et helt andet sted. Det starter med, vi skulle have et fag, der hedde i den tidsæt af fællesskab i folneskolen. Som vi havde fra luldet til, at for en nigne klaser, som havde sammen væk, som man mætikker dansk. Og hvor det er i handlet om, at vi nu vil se, hvad det er, og hvad det siger, hvad det er, hvad det er, hvad det er, hvad det er, at vi skal i et fællesskab. Og der, der vil man også lære noget omkring kligt, det vil være noget omkring solidaritet, det vil være noget omkring, hvor meget kan jeg klarere, hvad for nogle vil korkeje er, bæst arbejde under, og så ved du det. Så man lærer sig selv at kende, som menneske, og faktisk også, at man fællesskabes ressourse. Vi ser med en, altså det er jo en sådan, det er jo noget, det er allerede vigtigt, det er i vores liv. Det ved vi det er, at der er masser forskning, der viser, at vi lærer at kende og selv, og vi har det godt med at selv. Det er helt forvissatning for at virkeligheden er været en, et bidragende, menneske i et fællesskab. Og det lærer vi inded om. Altså vi lærer alt, og alt muligt andet, men vi lærer inded om, hvad det vi ser, hvad det vi ser, hvad det vi ser, hvad det menneske i et fællesskab. Og hvis vi lærer det og kender og selv, bedre, og dermed også finder ud af, hvad der interesserer, hvad der kan bidrag med, hvad der kan blive dygtige og kan dermed bidre, bedre til fællesskabes og vedre. I måske har vi de bedste forvissætninger for at virkeligheden er skabet et arbejdsmarket, som passer meget bedre til os mennesker. Hmm. Det var sådan lidt utopiske tanker. Og det er jo fint, det er en vissæt, at jeg er til at bidre om hvad, men hvis vi så skal gå lidt mere konkret til værks og sige, hvad kan vi gøre i morgen? Hvis vi ikke skal have den utefærde folkesgolen, vil det krav os os alt i lovendret. - og ellers mål, hvis jeg skal have borgere løn og den slags, - - og så lov indring, hvad kan være enkel gøre for et mere menesvulampersliv i morgen? - Fins i begrebetet er job crafting. Så begrebetes idéen med begrebet af, at alt et job bliver en beskrevet, en job beskrevse. Men når du kommer en person og tager jobbet, så krafter man deres også. Så laver man det jobbet på sin måde. Og så alle er sådan en med, gennem deres arbejde tid på mikropland, - - at forandre lidt på det i deres arbejde. Jeg har sådan en, der var en ringgangs-hæstendt på universitetet, hvor jeg var. Jeg har stadig vækker, som var det var arbejde i ringgangselskab, - - der var udregnene udliset til. Og så fandt hun en blomst i en ordentligt kælderen, der var ved at dø, - - fordi den slag kunne bløtte passe. Og så fandt hun på at sette en på mit kultur, og så begynder hun at vandre den. Det lå jo ikke hens job beskrivet, men så kunne det lige snakke sammen ud den blomst. Og så præv vi også kraftens sammen nogle gange, og så noget. Og plus det her, vi er en relation, som var meget mere befordrende for at spække to, - - end det som det endelig en lov i det job på en havet. Så det, at skabe rum fra bedre mulighed for job-krafting, - - det synes jeg kan være rigtig godt god til for virksomheder og tingår. Når man indfør i tv-systemer, er det også at være mulighed for at man havvier, - - fra det, som man har forstældet sig, når man laver det. Og ikke kalde det snød, men kalde det i job-krafting. Ja. Har du forstag i mine? Ja, det var helt genialt det du sagde der. Det ligger faktisk lidt i forlægnings, at det er så, som jeg tænk på. Og det er virkelig tiset, det jeg kommer til at sige nu, - - men det er den, der er klassisk med en mand, der møder to genstene, - - og så spørger han den ikke, hvad laver du, om jeg hukker steg, - - når han er nærmig at være byggenkatterdral. Og det er med, at byggekatterdralen, jeg er oplever til at folk, - - de har også en meget instrumentat forhold til, der siger arbejde. Det er bare en opgave, der skal løses i stedet for, - - at de i virkeligheden går ind og finder, hvad er de inde for en opgave, - - der skal løses. Og jeg er oplever, det er for eksempel, nu snakker vi de om sovsvores system, - - der ikke er så min morhunden, har brug for noget hjemme hjælpe her nu. Og nogle af de tinger jeg bare, - - de taler ikke sammen, de afnægbar, de laver, de har to, - - halv minutter, men fan har fået noget ud af, - - de skal have to, halv minutter til en landen specifik opgave. Og det er fuldstændig orignende arbejdsvillig korn. Så det er med at se arbejdet i en katterdral for stående. Det synes jeg vil være en stor og god ting at starte med. Og hvis dem der bygger katterdralen, så er hun at købe dig at organisere. Kollektivt. Og kan ligesom gå sammen og skrive læserbræv og stregge, - - og sådan noget, at byggekter jeg ikke er i orden. Så vi ved, hvad jeg nærmere har snabdet ind. Vi er faktisk ved at nærmere os afslutningen på programmet, - - og det vi slutter i med. Det er som altid en liste. Og nu har vi talet om arbejdet og - - for arbejdslivet på mig i hend. Har det mening, miste det mening. Og så kunne jeg tænke mig, - - end vi tager jeg til at bidreve til en liste med tre gode grund til at sige de job op. Så det er sådan set at vente en lidt behovedet. Du sidder i bare en eger. Har jeg indpustet den, så er det nogen til at jeg er ned. Ja, altså, det første er, - - om du bliver glad, eller kæd er de der arbejde. Fordi der er altid en træde i muligheder. Altså mange opregrerer med to muligheder. Inden eller en. Men der er som en træde i muligheder, - - så på at kigge et andet sted hend. Og der er jo virkelig. Træde i muligheder, altså. Ja, mere det der med, - - når en end den så skal jeg blive, - - og så skal jeg finde en hel arbejde. Lors jeg skal også skabe i opregreret eller en anden uddannelse. Hvorfor kan man kunne være, at du skulle arbejde med de der arbejde? Altså, nu er du kun lavet det andre ledet, - - om det bare sætter på chefen, - - om du ved et andet sted hendet, - - det er en virksom. Et landet. Men det der med bare, - - det er helt tænke i den træde i muligheder, - - af nogle gange meget befræne. Men så siger man jo ikke op. Så en sæt, hvis man arbejder med sig der arbejde. Jeg øber ikke sige, at det er. Okay, så la jeg sig, - - at man siger, at de arbejdsvildt kan du have lige nu sier du op. På den måde, ja, - - hvor så er den. Den er god. Ja, men man kan jo også sige til den arbejde op, - - fordi man har behov for at vikke til. Ja, og søder på en bank og sæt på lide, - - per se og forbi. Altså det er jo også. Det synes jeg jo også ikke er tím, - - tror jeg, at man får en kedel af lide, - - fordi man altid, - - og den bedre, men i perioder, - - er det en viktig del. Så hvis jeg bager ved de klippe kort, - - der er en vegetationsklepp. Ja. Du er der rigtig, at det er jo. - de værste, vi kan være i dag, de er opassiv. Altså, vi er helt gange. Altså, naturen er jo hele tiden en vigtig vigtig vigtig vigtig, - - og passivigt vigtig, - - men vi kun aktiv. Ja, vi skal have virkelig unskølte, hvis vi ikke er det. Ja. Er der flere god rundt, så er sige jobbejder? Ja, så er det jo det, som vi ikke snakket om, - - men altså forholdet med det meget arbejder, - - og det øver i liv. Altså hvis arbejder kommer til at fylle alt for meget, - - så kan det godt være, man skal sige, - - at der må andre, hvad de er, skal forfølge, - - end dem kan jeg her i gang med. Og så synes jeg også, hvis du har en leder, - - der ser man en brudderneet, - - og det sker jo, eller kulier, der brudderneet. Men man har det med, fordi man, - - altså, vi nætter med at sociale ved, - - så tror man altid, det er indtældre noget gen med. - Og det er det, at der ikke altid er faktisk artildt. - Det er dum leder, de er i kunddom over for ensen. - Ja. - Og man kan sige lige på sige, i de år, - - vi er i nu, der er det jo ikke kun en lille, - - i lille spryvelæg om, at kunne sige, - - jobbet op og finde det andet. Der er faktisk rigtig mange leder, - - så det er en real mulighed, - - at man kan gøre det og få et andet job. Men der kan være andre, - - og sige historiske perioder, - - hvor det er påkalt, og jeg ikke er, - - og jeg gælder om, at hold fast det, - - det job, der er, for det er ikke andre. - Det ved jeg selvfølgelig være bedre, - - hvis man kunne forandre sit job. - Ja, og så vil det også, du sætter ind og sige det op, - - hvis du sige at opselig overladde, - - man jo bare, det jobbet, det er det ordentligt arbejdsindhanden. - Ja, men hvis man kunne forandre, - - det er opøjde, så ville det være, - - mere fraukberret, - - også gine fargen, der var på kurskyldstænd. - Du har lydet til Brinkmans Bricks P.P.E.t, - - og det var vores første program i vores eftervors tema om arbejdslivet. - Kom meget gerne med bud på andre emner til Brinkmans Bricks. - Og så andre emner for emne krisen arbejdslivet. - Vi vil gerne høre om arbejdslivet, - - som vi vil tage med til nogen af historien-sfilosoffers, - - som er spekulærede over, hvad vi vil sige arbejde som menneske. - Og de kan sækere, at de giv nogen interessante og spændende svare. - Tak til gæsterne i dag, hultur og socialå, - - og vi stiger det smølge dem i laffan Havn. - Tak til. - Så rett lægger, for at stå for, hej, det højre, - - og jeg er en Brinkmans spændende med lu. - Vi højst ved. - God på opdelser i L.D.R.s podcast og radioprogrammer. - I er Bl.D.R.L.D.