Forbrydelse og Straf - Del 3

Hvis man bliver idømt en fængselstræff, så skal man løsledes når stræffen den af zone, spørgsmål er, hvor når man af zone sindstræff. For nu muligt bare ved trækningser er det nærlig ikke næssige, hvis du får en dom af fængsel på 6 år, så har du også ordnet din stræff når du har gået 6 år. Men i stræffelården, der har man forlogget siden før den bestemset, der siger, at hvis du får en tidsbestemstræff, så har jeg udgangspunktet, at du skal prøve du sladsæster til trædiltid. Hvis du får en stræff af fængsel på livshed, så var det tidligere, så når kan man løsledes når du har gået 12 år. Den grænser har med forlogget siden nu satte til 20 år. Samfundets behov for at stræffe den enkelte. Det er så opfølge, når man er nød til den grænser, hvor man har sagt, at nu skal kan man løsledes for at løslede den på at gælde den. Og prøvløsledet kan man så giver afslag på, hvis der når konkrete omstændtider, som gør, at det uforsvarligt er prøvløslede. Men afdannede lige, hvis man er opfører tårne, hvis der ikke er grund til bekymring om framtidkommunitet, så bør jeg udgangspunktet være, man bliver prøvløsledt, når man nok de grænser en etter begyndt god. I den forstand giver det mening og sige af stræffen denne afsorne, når man afsorne to trædilt og en tidsbestemstræff eller i dag 20 år er en livshed til stræff. Stænd Kristensen, han blev fire sændekent som Batman røren. Han blev anholdt at være tækseingslæde i 1905 i september måned. I juni måned 2,5 der fik han et dom på 12 års fængselt for 10 rører i og en våldtæk der blev begået i forbinds med de rører i. In 1906, der fik han et dom på 3 års fængselt for de andre sin afsorning, havde det taget i ned en smulejenge hevyn til Danmark. Han kommer på sin første ulydsad udgang i slutningen af alfemserne, og så tager han til Finland og Finland der inden der med han begå endnu drøjeri. Han blev efterlyst og hans flukte i Finland ender så trækiske han til sidst, slår to betjente hjælp og befinland. I mig i 1908 alfems, der idømer hældsing forst tænksrat ham fængsel på livshed. Stænd Kristensen, han stod til prøvleslad til fra alle tre dom i 2013. Hvis man bare rejner hans dræftid efter de nye rejler, hvor han skal også over 20 år en livshed, så vil han stod til prøvlesladelse i 2021. Han er nu set af fængselighed i 35 år, og der inden der tøjer på accumulateforsorning, havde tænksat en tænksativ til at sætte ham i genmet udslutsningsfulød, der kan føre fremt til en prøvlesladelse. Stænd Kristensen har begået inde divers tænkelig for prøvlelser. Min post er nær her også under sin straff, og derfor mener han sæt den interessant, der gør så klopo, hvis man får stod konsekvindt den, at den ratspulssik der bliver ført i Danmark i dag. Du lyder til at bad oppe lukket dører, mit navn i jænusmalt kompetensen, og det er det at tredje ud af tre afsnit, der handler om forbuldelse og straff. Jeg tætter hele store strømfængsel, sammen ved Stænd Kristensen, Stænd med døg, prøvlelsen til at sætte. I dag er jeg en af tre søn gange, af solen på 25 år, for man kan prøve at tage. Lad man lige stande spørgsmål som er helt besøgden af, hvordan har du det i dag? Jeg træt. Jeg træt. Jeg er slidt. Jeg slidt af en fortid. Jeg slidt af en notid. Det er det, vi finder mig. Jeg tror en bilsenprøv, det er træt. Sting kan ikke få der til at først tilbage til staden. Du blev født. Det er en 9-124. Prøv mig her. Prøv mig. Hvad er det, hos forælder, der er både sammen, eller hvad var opdændet? Det var hos en farm og en mor i startetjuren, der havde det, at kæmpe. Hvordan, hvordan? Jeg var sådan en orden, der var 21, og 22, der havde hun fødder mig. De første 12 år var enslig, han burde to børnige. Korthør var lige efter min fødder mig, der begår hens tvivst og selv. Utviklede en stærk alkoholism, der efter min farle en ellerede i forrige. Det var forældre efter BSD, men det var jo en trødgiv. Hvad var et interaktion til den måde? Hvad var det, hvordan det var til tiden, som forældre, som var omstårsperson for dig? Som omstårspersonen. Det var som omstårspersonen, så jeg var først. Hvad var det, hvordan? Hvad var det, jeg var en trødgiv, var en trødgiv i flere. Jeg ville købe omstårspersonen. Det er en forældre osrelation blevet i sammen. De bruger mere tid på slåst. Hvad med dig, var det noget som var så andre. Ja, det gør det bestemt. Det har andre selv sammen. Det var et, jeg tror, hvor et trødgiv. Det er dysfunctional hjemme. Utrødt, hvor jeg nån mere sygte udenfor hjemme, udvrindt for at spæge en elner em i hjemme. Det ser altid, at det er alle sammen. Hvor meget vej kan vigtge. Vi var hjemme, der var, der er et såhældsøster, og så er det han bruger, han er så op død noget. Er det nogle, der er forbindelse til et dag? Vi har i. Hvordan er relation til, men det er tæt. De er fuld med hele vejen. Det er dyrt til bindelig for. Og der har vi så, vi har i en halvsøgster, mere med en halvdæmme. Så må vi lønne sig ind og ringe, og det er sjovt. Det var ikke hjemme, hvor der blev taget selv. Nået slest, altså så en end det så helst, og slet ikke følelser. Der blev til at endes svar. Vil det gøre, at der er det andre hundt? Ja, jeg tror ikke på noget tilspunkt, at vi er tænkt om, hvorfor. Det er ikke bare nogle omstændigheder, er det, når jeg er stænd, som er en ny nors. Altså det er død, for den er vores indrømme, men det er ikke død med svar. Præcis. Det er ikke noget, du er os nej med din farver. Altså det er faktisk meget at have forsøgt. Altså jeg har forsøgt, at det er åbne samlet sælder, eller jeg har forsøgt at åbne samlet sælder i forhold til. Men i tage sælder, så er underne i forhold til dybeting, har været så delst bevalgsel. Og jeg tror, man skal jo også, at det kan skule, så det er det, at jeg vil se kvittelt om mitt. Jeg tror ikke, at jeg vil ikke være hans kvittelt om mitt ansvar, så tænker jeg den her. Og om sige det indsvar. Den måde jegne ligere på, som bare, det var at kigge mig omkring, og se på den andre havde det. Og det blev sådan en normativt. Når vi floser med den, så loger jeg af, så loger jeg så om det ikke flos. Når der var optrejt til noget, så fjernet lærer mig fra den. Så er det her, at vi må have en tid, den er at loge øvne, loger for følser. Jeg vil sige, at det bliver en overliggust, faktisk lige for, og som er en svært fødder i måbedninget. På et tidspunkt så begynder du at bevæge dig ud i at opbække kriminalitet. Eller, for at kan du skal være, hvordan det starter, hver de første handlinger var som, som var på den anden tid, eller den får man, når man må. Ja, altså det er jo. Det jeg begynder med, det er. Jeg bruger på islens brøk, og der er en masse vinder, og fibroskinet i et sparsubrmerket, og så tager jeg den en meget spader, eller den. Så nej, man er ikke på tidspunktet. Der var indsigt i min barndom og tidigundom, der sagde, at det er, at det kan fuldstænde igennem om en forrover. Krofertal, altså, så var der indtil. Indtil i min barndom og tidigundom, der sagde, at det skulle inden eller der visste, at det skulle gå til, så gik som lærer gode. Det hedder på en måde, behøv med at gå så gik, som det her gode. Alt, hvad jeg foretrede med i starten, det har der været et meget langt tilbyb til, og jeg havde overhovedet ikke beøgret at være. Så den. Hvis jeg har haft egen en. til det entale sætte, hvis jeg var kommet fra et stedet ved vore, at det var helt normalt, at man gik til en forksen, og så sagde jeg, "Jeg har det, at det er problemen, hvad gør jeg." Og så blev det vejlig derfor. Så var jeg alt det gode, som det var gode. Men det var meget vigtigt til, for det er mye besutning, det er mindre. Hvad er det, der fører til, at det går fra. Altså noget rimeligt, man er alt på tigtigere i år, og så til, at du er jo lidt. Jo, men det kan. Altså, jeg er jo i lærerne i en politik. Jeg er en vennekreis, som er helt månede mennesker. Så også er jeg lærer, som bledenskreis, og hellerenskreis, og reinen. Og vi går i by, fra et og dør, der er præcis, som det skal. Jeg er selvfølgelig, at komme og lære i en politik, hvor jeg lærer, at samtidigt, at se, at lære, at det er sådan lidt sin udvikling for mig. Og man kan sige, at det hele starter ved, at jeg får vigt kontropot, det kontropot er ikke fedt ud af Edelstrenner. Det heller ikke, det ville være, at gå til noget familien, eller jeg havde også en stor synes, der jeg kunne gå til at sagt, det kan gå igen. Og så med røddefølge, at man med, men jeg gik ikke til nogen. Jeg gjorde mig ikke så bare, jeg tog mig ikke, gør mig så bare. Jeg kæmte ingem over så bare, at jeg ikke gør. Så jeg forsøger løsende selv. Og så tager jeg bankeloven, end det bankeloven skal også betage ens. Hvor gammel er det der? Der er jeg synlemme. Fulst ind i banalet, og jeg har ikke noget stort min spurg, jeg har ikke gået med min spurg, og det handler om, at jeg har fået i lejtet. Jeg kan have en ret, der så mange, der er jo over 1.000 hårner til det. Det starter virkelig, virkelig, det er små. Der er ikke presset på nogen, så kan jeg små. Det er helt, det kommer imum fra. Og så er det, at jeg er ret forsvægen. Og forsvægen? Ja, hvad er betydet? Ja, men det er det, at jeg vil jeg gøre, at min far er gjort for mig som andre, hvorfor min er gjort for. I stedet for en stort ansvar, for de problemstillinger, der er en stort ansvar, hvor der godt er. Så den bedste måde, hvor problemer til er, at det går ikke på. Det er sådan en fjerns afar, så jeg ved, at det er en gammel, at fjernen er farligt. Så lærer jeg blas og lejlet, og så løber jeg sket om det. Det var virke. Lærerpræs, jeg bliver færdet udvendt. Og det er, at jeg var færdet udvendt. Så tutter jeg sig først, og så får jeg gældens ellers i sammenstede. Og flinke, flinke, flinke, flinke, flinke. Hvor mange benge er det, du skulle op af det, at jeg sætter, hvor meget skylder. Jeg starter, og sker mere skyld, 3, 2, 3. Og så får jeg bange nogen, og det er bangelogen, jeg bliver fikker af en løn til. Jeg kunne, hvad jeg kunne afdrage på, hvad jeg målede, men jeg kunne finde ud af et medstrejert benge. Så du stikker jeg ikke, og gå ind af jorden, og så møder jeg. Og hvad er det liste, der sker, som ført dig, lærer du den, for jeg når er. Det næste, der sker, det er, at jeg er i. Det næste, der sker, det er, at jeg er så landt ud. Jeg befinner mig så meget op i ud. Jeg mærker det i efter. Jeg tænker ikke overligt efter. Jeg ved ikke, at det første jeg gør, der er ud til, om en impulsive mandning. Der er jo sådan landt i tv-løb. Så det er, at det handler om den ud, men det handler om, at man tæser en måde. Så det er en lang, lang, lang tv-løb til. Ja, så tænker man tænker, hvad tænker, hvor man kan løbe den problemen. Og kan du huske, hvad når du kan krigdise, at det er overnehovedet, at det kunne være en løsning på det problem. Ja, men så, det tror jeg ikke, at jeg har prøvet noget til, som man gør, før jeg har skoltet mig selv, så landt ud til, at nu er det her, der eneste mulighedet. Så jeg har slet med min løsningsmulighet, og det er jo fuldstændig mærkelig at sige det. Men jeg har slet med en løsningsmulighet, og jeg er til min verden, der bledet. Så lille, at nu må det være det her, jeg gør. Men selvføg, jeg sige, at nu må det være det her, jeg gør. Der er indom længere, der er mange minutter timer, dage, uger og måneder, til før jeg er en gørnehoved. Du står en situation, hvor at du ikke er overskuldt en økonomisk situation. Og så sier du selv, så begynder du at fremtongen ind og landt løsning, som vi gerne bestigte, ikke på det, hvor vi. Det er over et eller andet forløg. Hvad er det helt omkring for en løsning, du tænker? Det her er en god idé, det kan løsningsmuligheden. Det må noget udlige, jeg ved, jeg er et ugering. Er det der selv, der kommer på, hvordan er det, der er der nogle, du snakker sammen med sig, og lader sig med, eller det er mig og kommer. Det er der, hvor der er mig og kommer. Der er det så, at kæresterne er ud i tæsist, og det går det her, hvor jeg ved. Det er jo et helt vantligt espræng for at have stående marsparmer, begynder et brugtubering af en knaller til et veding til følel, og så er det begynder du overing. Du begynder så det her overing, hvad er det, at det er en bank, kan du huske det følelsen baglæster? Er det sådan en letelse eller en jæsselig ordet, eller en skam, eller hvordan er det vælser? Det er jo en vide følelsen, at det jeg har med mig forbarnet, er at loggenit, det er jo med skam, at jeg husker tilbage på, at føle, at de kom blive mig eller de kom blive, jeg må have haft, det er løst. Men jeg husker også, da en efter, samke om, hvad er det egentligt, der er skit, hvad er det egentlig, du er gjort, og så husker det her, at loggenit for det, at det er jo også rejt for spetit, men det er at skabe alt muligt afoudning i forhold til den her skit. Før jeg begynder overrindet, der er en efter overrindet, hvor jeg også er overrindet, hvor jeg også er overrindet. Jeg kunne ikke finde udlaget være i det. Jeg havde virkelig brug for en voksen, og jeg var selv voksen, men jeg havde en virkelig brug for en voksen igen. Jeg kunne ikke finde udlaget, at være i lilleet. Jeg kigger omkring for at finde udlaget, hvordan jeg skulle være i lilleet, hvordan jeg skulle være i lilleet, hvordan jeg skulle være i lilleet. Jeg havde fortsatt forfærdelig gjort selv, men jeg må udfærde. Jeg begynder det første overrindet, at det er jo selv, at det sidste overrindet påkort. Det er nyskelig efter, at det er bare vær, at der får der ting om bevægter lide til overrindet, når man tog. For det endnu står det en annen situation, at du har ikke ikke nogen skudfordringer, og lilleet vil være det, at du betyder, at du har bekyttet overrindet mere. Efter det første overrindet er flyttet af en sveg. I sveg, at der overrindet er en overrindet før, det er en familie, som er idylliske, der er trøkkel, der er klærlighed, eller findt, men det kunne jeg gænke. Det er en familie, der er en familie, der er et samartheid, og det er et samartheid, men jeg har trøkkel, der er faktisk utrøk for, at jeg sidder konstant igen vejt for spredtid. Jeg sidder konstant overvendt og prøve, at det er jo god, der sker nu. Det er det, at det bliver færdet overrindet i omlæt. Jeg måske, det gør jeg ved, at jeg er rigtig godt muligt for, at det er nogen mindre konstant på, eller der er konstant på nogen mindre konstant på, men jeg er unge godt. Og så bruger jeg en et par, jeg er ikke en overforburet ved at se, men jeg bruger en, jeg er bare de penge, der er det, hvor jeg bruger en, jeg betyder gæld, og så bruger jeg de penge, der er, og så er en situation, hvor jeg gør igennem enere penge, og jeg er igennem at sætte mig i en situation. Og så er jeg ikke udviklet med, at det er en, at min gode miljøsens kvelder, der er på, men er sådan sider, og det bliver sig været helt forkettet i et av beslutning om igen. Hvis du kunne gå tilbage til et sted, og så møder jeg selv, før jeg begint det første, hvor jeg er rej. Hvad vil du så sige, det er nogen sted? Hvad vil jeg have betydning for dig, som gør vi om, at jeg skulle tænke dig? Jeg ville ønske, at jeg var gode til min chef, der er vej lære. Mest fantastiske mand, men sømeste koden, og så det er nok det mest trøkke sted er ved, at jeg ville ønske, at jeg var gode til ham, og jeg havde gået fortælle, at sørge selv min liv ud, vejlet mig hjælper, det vil jeg ønske, at jeg havde gjort. Jeg kan ikke sige, at jeg ville ønske, at jeg var gode til min fag og sagt, at det ser sådan sådan ud, for jeg ville ikke være stadig til at gælde mig tror jeg, at jeg var så en sted til at slikpe hører og gå som en grå fruge i kurser. Naja, det er jo lidt det jeg fiskede efter, når du synes, at jeg tænker tilbage på et lit liv, så lyder du så meget at, at der vil ikke skulle være så meget tæn. Om der skulle virkelig ikke være det meget tæn. Altså det er jo vigtigt at sige først. De valger beslutninger der tænker der mine, de omstændigheder, og de betinges, at der er skabelser, hvorfor færdige tæn skal de skabte af mig. For man er en selvfølgelse, så det går den ved, at jeg kommer også i sted fra, det kommer også i sted fra. Men det er en midt ansvar i det hele tænker. Der er andre, der kommer fra en familie, hvoroverfra har sjovt, så der er dårligt at have den i spure ender, og de er et indtænker. Det er det, at jeg gører kurser. Jeg skal lige høre, at der er nødt et syskomt, eller nogle perioder under hele tænker, og du er ud i misprug. Altså, alt det er i alkohol, hvad står for, er det nogle nærd? Nej, jeg har bruget alkohol, jeg har bruget en par forskellige store for, men jeg har ikke været ud i misprug. Jeg sænker bare, altså, hvis det var meget, at jeg gører kommer til, som dig, og så pludstig, så bliver der også Og så skal jeg kigge min falder i øjnene og min sødner sødder, så jeg vil have en kæmpe faktisk forklæringsbehov, hvis det var min egen børn, der råd side i kommenterik. Så vil jeg kæmpe borg for at sætte med at kigge min øjnene og spørge fanden, der gør et gæld, og hvordan de har andre deres sødder. Den konfrontation med din familie har du haft den. Nej, men der er jo en gennemæt, der kommer du fra hele en hjem, du har en hjem. Det er det, hvor man holder op hinanden til ansvar for, styrt og op om hinanden. Efter bedre dras til at være så bare i forhold til hinanden, men man til at se jer i forhold til hinanden. Det gør vi ikke i min familie gen. Der første gang møder min far, efter andre øjelse, bedre still ikke til om kommenterik. Det er før man ved til den næste sting, som anden om at under din afsognning, så det er selv blevet far. Hvordan var det? Det var i starten af hinanden. Så han er en rågsmand i dag. Han er en voksen bag i det. Og der er sådan en klund. Han er i en relation til en anden i dag. Ja, en tætest. Tætest. Han er grunden til, at jeg er en, hvor jeg er i middel. Det er en kommet til værm. Der er oplever jeg en kærlighed, jeg har aldrig oplevet før. Jeg oplever en ansvars følese, jeg aldrig er oplevet før. Jeg oplever en mærke node, jeg oplever at være til stedet på en måde, jeg aldrig har oplevet før. Og det så, det her, der gør, hvad jeg opsyger i en psykolog. Ja, men jeg er aldrig stadig, hvor jeg er hevud, men der sker noget i ud. Så jeg er overråd. Det er ikke, hvad vi gik af i. Jeg kan ikke finde ud af, at være en følesesnæssige, jeg er en instort fra vinder og en intellektual. Så kan jeg ikke få min fortid til at hanges sammen med alle det her, jeg føler, i forhold til det, jeg ville bare. Og jeg skulle nevigere i det. Så jeg husker, bæn, hvor jeg går ned til psykolog, og jeg husker. Og jeg husker, hvad jeg sagde. Og jeg har højentegget fedt ikke. Og så får jeg dig at røse dig på hudet over det i dag. Jeg har kondit at sige psykolog, hvor man ikke lige kan fortælle mig. Hvordan jeg får formulerede for min søn og en bælder, hvorfor jeg sidder i fikse. Og det er jo så her, hvor jeg synes jo, at hækker er råmligere to måde i, og jeg farver. Og bælger mig sit måneder, og så starter jeg mange mange mange mange måneder, hvor ikke sammen sig indfølgelig, hvor at hele min, hele min, hele min forstilling om alt indprøs. Før han bliver fyldt, så er jeg jo bare, hvad jeg er jo i nogen stolter, og tænker det her. Det er jo, at jeg ikke om, at han er så fyldt. Det er jo første barn, der bliver fyldt nogen sin, og kænne ved det i det. Men det er at se, han første gange, der sidder med ham i mine arme, så sker der et eller andet i mig. Og jeg har ikke en idé om det, at det er, hvad der sker. Jeg ved bare, at der sker nogen i mig. Det er en stolter, det er en kærlighed, som er, og det handler følge. Så er jeg jo stadig væk. Jeg er jo i et fængsel, og et fængsel kan navigere man jo også, og det er jo en kultur, og det er jo tidligere, der er befutter mig som en fiske vand. Så jeg har jo kriget, hvad jeg kommer, og så jeg har hømst det, ikke spørger jeg, og hvis det er der mig, vil jeg blive, så er det jo så den vej. Jeg er gået, men så er der det, jeg er givet barn, og så er der hele det her, og så er der det, jeg er vedet. Og det er, jeg er svært vedet, hvor I gælde. Vem skulle jeg tænpe det om? Min følger? Nej. Jeg gik ikke i et voksen, men hvis det bare er et helt, der var noget, hvor jeg var nødt til. Jeg var nødt til gøre noget andet. Jeg var i konflikt med mig selv, uden at vide, hvad det var for en konflikt. Og så står der på de annemelningside, der var også en boxvor, du kunne sætse en solod, og det var så en, der var en placer, at kontorer ikke ned i både affekter, og så tænkte jeg, jeg møder hvad jeg er. Jeg tænker, at kun sætter ikke, jeg får tænkt mig i løn, hvor det er lige for løbst det her. Og det er der opdager, at der er en processende, som man nedslagspunkter, som er udslagskivene for, er det. Ja, jeg er lidt en god her. Det er her med at blive far, når man sætter affekter. Det er jo en ting, for dig er der situationen, der er udslagskivene i forstået på den måde. Du har aldrig opledet de vange, som man fik med. Han er en voksen mand i dag, men du er sætter affekter. Ja, er det noget du har, der er i mig her? Ja, hvor han kan ikke prøve at sætter sig lige, hvordan det er, som de er og skulle have en relation opbygge en relation til en søn, som vi udvildt og myldt betyder, så meget for, og med de prøv at misser dem. Det er jo meget vigtigt, at han har haft en måde, som jo har gjort en kæmpe styld af arbejde med at gøre hele den situation, så kan man kan det lidt så muligt. Der er været besøgnet og besøgnet. Vi er besøgnet, at man har stort lige det. Min egen indsats er, at i så fedt udstrækker som muligt, at i tage til, altså tale med ham. Forstå, hvad er det, jeg har med mig? Jamens var med, at det tæller vi ikke om. Det er jo så løbet, som vi tæller om. Jeg har gumt hjem, at syge luar, gennem mine afsogning, hvor det er en slå, som hårdt så en anden, og den anden har også haft samtlænger med min søn. Altså, men om det er du derfor. Vi har taget om den brune. Det er ikke noget, der vil vigtigt for os, at de har tælset afstændt fra, at de har gjort det er forkærende. Og han tøg over, hvad du har gjort. Har han en oplevels af, at hvis han er borg for os børn til det, og så vil han kunne komme til dem. Ja. Stim, jeg starter med os børnere, på den du har det i dag, og du siger, du er slittet. Det, som slider om min søn. Hvad er det? Altså, det der slider om min søn, hvor man det er. Det er forholdt. Det er en følese, jeg ikke har det. De får nødene over, at gøre godt med til at give fyske udtryk for. Det er en følese, der var mig. Det er jo, at det er jo kællet af det, det er jo skyd, og det er arm, og det er skam, og det er vildet ud af det, og det er frem. Det er armommer, og det fylder mig op, og det gør det, og det kan komme helt ud i det blod. Det slider for mig. Om det er en armommerks følese i forholdt, det er en armommerks følese forholdt til forholdt. Det er en armommerks følese i forholdt til udtryk. Nu vil du være, hvor vi er ordentligt om at det er en. Hvad, hvad er det? Det er et håb for fremtiden. Med håb for fremtiden, det er at komme, med håb for fremtiden, det er at kunne være der med og få. Du er en menskel, der sætter af fægt, der sætter 1635 år, for nogle forbudselduer, og begåede vi det sidste og togten. Det er en straff, den er udstået. Så derfor synes, at vi er gørn, at mennesker hvor man bøger en tidspunkt, skal tage en miskyldning om, og udtrykker vi, at slikke dig i forholdt. Hvis det sker, det er et, det sker. Hvad er det en største dræng? Hvad vil der gerne bruge den tid på, hvad er det vigtigt for dig? Det er uge, man bordeuminen kommer ud fra sig om, så det hedder jeg en helt masse ur at se på. Men jeg tror, jeg gænser ham om denne sisterresten af overlivsstrategie i forhold til at beskytte sig selv. Så hele denne her hvor er drømme og min frihed. Sisting i jord er det en, at jeg er fem år siden siden, hvor jeg er en annen nye stødt, hvor jeg bliver prøvet at slet fra landtraten. Hvor efter, jeg er våget var ude i at tænke tanken. Det var så her, hvor vi skulle landtraten også fra måneder senere. Hvor jeg våget var ude i, at de slikper tænke, jeg mennesker, er det muligt at alt det her, der bøde igennem om med tanket om. Men tanket om, at kun det våget op, der hjemme, er egentlig slip den sisterresten af at passe positiv i forhold til de omgivelse i forhold til denne og kultur. Der kan jeg slip, og der er den prøvet at slet sig ikke løbes, så der fik jeg en meget, meget hurtigt slet. Så men jeg prøver om, at være sammen med de mennesker. Det er en udsattelig far, at hvis det kan være dine søn, så vil du ikke være der i livet, hvor du er i dag. Glændende min startene, startende det, og jeg kan også længere tid tilbage, fordi jeg kan godt være i mig selv i det, at min rationer, efter nogle af mine Og vi har taget om kogniteten, men den er helt godt kognitet af det sidste. Min reaktion der er efter, det er ikke at gå rummet i det værringene er en form for nækkelse. Ikke, at kun er her det i mig, siger mig også, at der er et tydligt, ligesom at have ligget en form for fornuftstændning-lipnæn. Men ikke bare genn i væk. Men af det ved min søvstilkomst ligesom, at der er åbner sig nu ud. Der sker noget, der er stærker af den kogniteten, virkelig jeg har til at se, men ud af det, den her har været, det er sådan været en sehr ud. Og der kommer en psykologi, der er en samtidig samtidig samtidig samtidig, ved mig det, hvor jeg er det, og der gør at. Jeg kan jo en eksempel på, at meget tid i nogen, men da jeg tror, at jeg tæls man, og jeg er en indligere kendervis, og det får jeg ruts for at medinset og persimale, og også lidt højere på, og tænker jeg med, at det er helt fedt ind til, at det kan medde til en psykologi, og en psykologi hun siger til mig. Forsliv dig, at at offre og eftervede skal sidde lese det. Og der sker der sker noget i mig, men igen, det her vil jeg kunne gennemklaven, det der skete. Men men men, der sker anden i mig, det der sker, det gør jeg, at jeg tak er stundninger, det er jeg op og det er ved at tidskomte, der er i mulighedet for, jeg er fri og sæs, i forhold til en sag og møv i solutionen, den store arbejder. Og det er taget jeg er steket i forhold til en madvirke i nogen som helst med hjemmelige inden sammenhænger, og så har jeg gjort det sidde. Der bliver end holdt første gang, kan du spænde over det her? Det er i sæson på 91, og så bliver du stille for en dårm, og så får du en dårm i 2,5. Det er du bliver døm fra det, det her er 10-årige ringer og et rigeforsøg, og en voldtigt, og den bedre arbejder i forhold og sidder alle sammenhænger med det her overrige. Der bliver du så sendt til afsordning og runner til en afsordning, der forholdt en ny dår på 3 årsvængsen, for en smulejng af forsøg, for en smulejng eller det er ved en køring. Hvad er det for at fængse, du bliver placerede i, der får det 12 årsvængsen? Prøv til 60-60 årsvængsen. Du sidder på et glaslil, og på et ditt syspunkt er det, at den almindelige har det endelig sidder på, ja. Lidet er det også overrigeforsøg, du får så, at den her dom på 3 årsvængsen, er jo selvfølgelig træt, for det er en majewi. Under den delen til en afsordning, så bliver du en syspunkt, og så begynder man for systemeside og tentativ til et dårsskødning af en udslutningskødning. Du kommer på nogle mødgæren, det gør jeg. På syspunkt så kommer du på en ulet sød, og det gør jeg. Og der er i den i første ulet sød, der er en, der stiger dig til at finde dig, ja, der er udmiddelige. Du udmeler for, at det kommer ikke tilbage, ikke tilbage, ikke tilbage? Precis. Jeg kan huske, at jeg er stort på køben af en spænggård, og det gør jeg togret svejt tim, og før den sådan en sødgang. Det er en af hovedstod, der står at tænke, hvad skal jeg gøre. Og der gør egentlig en kiosk, der køber jeg noget brød på piger og kveret, og frimærer jeg, og så skriver jeg en breng til et fængset pasten. Og så skriver jeg, at der er ikke måsere om du flukten, men jeg er siddlandt bare rundt til at holde en pausen. - Her så er en paus for at holde sådan en. - Ja. Og så skriver jeg så. Når forstår du det til fængset pasten? Det er en fængset past, jeg har flere samsleder med. Og som jeg vil også søde for at forflæte, at se for at holde til. Men min plan var ikke udblivt til en tid, eller noget. Jeg havde en klægnet ind. Nu må jeg tage ved ikke et støt til. Hvorfor finder jeg? Hvorfor tår du til vinderen til fældig? Det er jo et vores mand. Og der er så ankommer jeg finderen. Hvad gør der nogle tanker om? Hvad er det så skat? Det er på ingen måde. Du får en dom for, at der var jo ikke. Og så får du en dom for et double mandrum på to med tjenten. Og så får du luftsværndt fængset i fænden. Kan du ikke fængset sådan noget om? Du bliver sådan endt højt i fændlandt og sats i fængset i det, hvor der gør at rettænde. Hvordan er der sidde fængset? Fængset fængset på det tidspunkt. First, jeg er i kultivare sægt i en uge meget meget af et sætke mennesker. Det er efterbliv overført til et fængset, der sidder isolerende og det var. Jeg vil sige det på den mod, at blandingssale, der var den, der var den, der er uproblemenisk personalen med hverst mening om og det er der ikke bebrændt. De både er ikke om, der er jo det forstående. Jeg forstår det godt ud fra handling og jeg forstår det. Det er den skort i forhold til min udfærd, i forhold til. Hvad skulle jeg sige? Hvordan er der svartsægt, det ved jeg. Jeg var synes. Jeg synes, det er selvfølgelig højflæsset, men jeg er helt orvet i stort, men jeg kan fremstået. Jeg ved ikke, om jeg kan bruge et trøn af genst i forhold til det, men igen så har jeg også trænet om det rådning og strategik for mig. Jeg er ikke ud af højsta grøn, godt har været mere byenning. Ikke, at jeg er på nogen måde, på nogen tidspunkt, bare kan tilisere, eller forhærendighed, eller nogen. Jeg vil sige, at I dag er langt med at mærke, at det er dårligt i forhold til. Jeg sagde det først. Jeg var på nogen, men jeg sagde. Forstår du hvad? Forstår du det afstrøkket, så er det i verden, men de tænkte, du havde begåret på det tidspunkt. Jeg forstår det minutterne efter. Jeg forstod det timerne efter. Jeg forstod det dæne efter. Og det er efter, så var jeg ud i at rægnere skærerne til staget, hvor det handler om overleven sig for mig selv. Jeg forsøgte, at unge bare efter, er det skaden for tælling. Jeg kunne ikke set på rummet. Jeg bevåg på at stå over den første, men skal forklare noget, man har gjort galt. Og det ser lige meget trøj om det i en krøvænning, eller om det er noget krøvænning, eller noget, det er en selv. Og jeg ser på, at der er dragsmænder til sig selv, at kunne se, men det var også for de et, og det var bare for de et, og de kunne ned, eller den kunne ned, eller hun, eller hvad jeg kunne bare havde. Men det var ikke stand til en mærke minutterne, eller timerne efter. Det var det, hvorfor var det ikke stand til? Fordi jeg kunne ikke på nogle som helst måde forklass til det i mye dade hurtig. Jeg kunne ikke se, at det var ikke for de et, eller det var bare, Fordi et. Og hvis nu de bare havde, jeg kunne ikke forklare, at jeg kunne ikke også fanden, at de gør det over for at se. Jeg havde ingenting i hunden til at reflettere dyp på over det andet inden, at det ender ud i, jeg tænker ikke det her, om det kan ikke forklare til at se. Så må du kunne sætterne det og kigge det tilbage på hele det her. Fullstændig, toge fornemmelse i hele kroppen, de rigtig efter den her fornemmeldelse af, at være helt overvelde for, men det er der lige, jeg sker i for at være siden, det er faktisk ikke siden. Det er ikke siden, det er noget, du drømer. Det er noget, der aldrig nogle sender har fundet stedet. Ikke at kouplisere noget, i der op i de derhede råd, som lige som siger, når jeg er med. Nu må du vide dig, eller nu må du gøre, og det er overstået, fordi der var en ting, jeg havde en ting, hvor jeg tænker lige, at de som har kunne, hvad skal vi sige, løbe for en svarl, gerne for en svarl, så må jeg bare vigtge, og derfor synes det så først er, kom vigtge. Så, hvad kan vi kage, det er unge til vigtigt, det er gange. Det kunne se at vores ægge. Hvor er det i fændelen? Ja, det var for en hund. Og det er umelbart før, hvis man tager fra gangens tidspunkt, der så frem til en halv til slundet. Hvor andet? Ja, det er hård og tur omgang, og det er meget, meget de fuldst, de her dag, men det er over tur omgang, og anden gang det er måske, jeg vil ikke helt gøre indenfor min enormt. Hvorfor løbe jeg, hvis det er? Fordi jeg ikke i hundet. Er det fordi du er ved, at det er ikke en ønske. Det er jo ikke en ønske. Det er jo en ønske. Det er jo ønske, at jeg skal være i at sige, at ønske og en dø. Det er selvfølgelig en af det samme, men det var i at høje klar, at ønsker man sjoge den, for den er fuldstændige føles, helt vendtige føles, at jeg havde i mig selv. Det er en sådan, der skriver det sådan, så det lyder det så, hvor man er der sådan, der er noget i er, som ikke umenbarn passer sammen for toppen af den måde, der er det, hvor man går, de er virkelig virkelig voldsomhandlinger, som du ikke kan fortælle. - og se op, at det er en virkeligheden på dit sidsport, og samtidig så har det jo en vejt stor konsekvenser. Så det er så drastisk et skidt, som er for søleteligt og så. Det vil jeg ud med bare, tror jeg, fordi du godt er klar over dem, med der jeg har begåret. Og det er det ikke, at jeg kan forholde dig til det. Ja, men jeg vil betragte sælmere for sølen faktisk som verde i mange laver nogen inklusioner og giver dem. Det er en, det er, altså, det er kommet, og jeg ser om billederne til, at jeg er overfor, og jeg ser om det er ordentligt. Og det er, at jeg er nødt, så er kommet væk fra. Jeg tror, at det er folkens sige, at det er mellem til dem, altså selv, at jeg skulle være en størg, og skulle være en selv. Det er en ellensvart, for de er hamler. Men jeg vil sige, at det er en kombination. Men det er helt hamler om, for mig, at have begåret den ultsultiven hamlige, men ikke at kunne stå til ansvar for dem, og sådan så er jeg kunne rummen. Altså, jeg er her i en bord forklare han er i mor. Jeg er en far, ikke i stand til, og jeg vil våre prøve stå. Det er menneskel, der er i stand til at begå drab, er det rationaliseret efterfølgelig, når jeg er friterer over, og jeg synes, at der må være noget for at blive for at blive gennemt. Altså, du mener, at man er i stand til, som rationalt, og når jeg frem til det, er det en god i det, at jeg gør, og så får du blive den. Det er helt konkrekt ting, hvor man prøver den selv, og så. Det bliver faktisk ikke, fordi det er for mig, så det er igen hele den er konkrekt i forhåret til det her, jeg har blort. Så er det lige guttigt, altså. Er det fordi det er smager for meget af det sådan for dig, og det har været givet til at blive den der. Fænne af, hvor længe mig er at du har set at finde af, at det er jo ikke trøn om udhøret. Det er lige møske af. Nu tænker jeg bare, at før jeg har fortækket om det her med, at der du udgler jo fra din første uddelseret udgarn, og to tilfændeland. Det er jo fordi, at jeg er blevet for en pause, det er jo, at det vi skal have tilfængelse præst. Nu står der blevet slige fændeland, og så er det for at lide sig af at finde skulle de svært af for at man pause i så lidt for det, kan du skone, den gør det nogle tanker om. Den følelse du havde, da du udgler vandet, når jeg må få at kunne komme ud og trække vandet. Den er vælg meget meget svært for at få, at jeg kunne få til at fæste det ud i en meget meget langsæt. Kan du skal bøde noget for at tage det på det sådan? Ja, men der er igennem overligere årligere, og det er jo ikke en overligere strategi i hjemmefra. Det handler om, det handler for mig om at instille mig til den situation, jeg nu var en ikke, og det har jeg kun gør om. Stor til et alt, men hvis det ikke er i forhold til kravene, det kunne jeg instille mig til, det kunne jeg ikke få krasse til i mig. Så har jeg de her muligheder, der er fjerne fra det, eller en lurgenhed fra det. Jeg har så et isoliet i rigtig meget måneder, og derfor måde jeg så i større større udstrækning, at lurgenhedet for det, hvis man kan sige det på denne her måde, så er det at det. Det er som fra barnspindelig nu, at det her kærer sig, men så må jeg forsylde instille mig til, at det her kærer sig, så gjorde jeg det sammen det her. Kærer skabt af mig, det er meget vigtig. Så jeg tænkte sig lidt ikke uære gutte her, det blev sommer sommer, det blev sommer sommer sommer. Altså, der var der var en lurgenhed. Så det var sådan her nu, til stedet, der er det her nu til stedet. Så måske tage det til denne efter, eller om en uge eller om, hvor der skal være ved. Du bliver overflættet til Danmark, hvad? Hvor blev det blæsset inden, når du kom til Danmark? Jeg blev blæsset i en, det der den gamle hedder, der var en gengag til, hvad det var supersever, og det er en, der var det der kan supersever. Og der blev så omkring den supersevelse, jeg var i en stedet næste vister, lad det der den gamle næste vister. Og hvis du lige kan tage en vasten overfløvning af en stedet næste vister, det er det, at du kommer til det første. Og så var det ikke noget der, der er til 2000 og etter. Og 2008 så bliver det overfløttet til, hvor det er fløvsløvning, og var lige til, hvad det er. Der er jeg fra en, til 2000 og 13, og 2002 bliver overfløttet til en stedet næste vister. Og så første vister kommer til en stor stedet, og det gør det var nok 202. Der var sådan en e-kort bag, hvor der nu var vigtigt. Det er jeg i 2000 og 4. 2006. Okay, helt kort bag, der var sådan så. Nu har du fået talt lidt om, at du gengår jo en udvikling, som i særligere kibitariet er du bliver far på et tilspunkt. Kan du huske på en ord, du begynder og så en lidt dyber og reflektier over konsekvenserne, at det du har gjort og det du døb for. Er det først, at du bliver far, eller er det tidligere, at du sætter dig dig om forhold og tænker, at nu har du prøvet til at blive nogle nye somstændigt, som gør, du skal sætter et vigtig i som udgårdsmålet, der er ikke meget om. Der er jo ikke så en om, at overhovedet ikke var tænker. Der er jo ikke så en om, at jeg overhovedet ikke var i standt til, men til at se om, før jeg bliver far. Men det var, jeg vil kælte det selv i tid, og det var i begrænset om for. Det, der sker, i første år, med 7 lunen, er, hvor jeg vinder mig til at se i en samtragel og lytte og i en kontagel, altså, skal vi få sælgen. Det er virkelig skaber et beveelse i mig, som jeg kan kroppen til det, at være far. Altså, det er det, jeg fanmige, denne her følesøsmægse i kontakt. Det er jo denne overbliv, som jeg beskrev før, men jeg har haft en invæg i en afvits, og så er det, jeg skulle relativt se, hvordan det vil være for at få efterlægte, at det læser det, jeg har fange kommuniske indligg. Det gør, at hele denne her, når vi gære en i et fængset som i nye, får et andet udsene for mig, altså, det bliver noget anderledes af, at være ikk. Jeg begynder at få mere interesser for de balehedelige tæn omkring, mennesker jeg om så andet. Kontrasten-melden er gået til besøge, til besøge og ansvore, og er kommet sit BA i fængst-kultur, den bliver større og større for mig. Kan du ikke måtte sætte noget flere overbliv, fordi det har vi tagt om mange gange der er mig. Det har været din identitet som fange og identitet, som forminlig far, og kan du sætte noget flere overbliv, hvordan forskellige mærker det i to år? Det er nært på dag, tror jeg, men altså senere får noget af det beøver de væger. I taget med, at jeg mere naturligtvårser i rollen, som verne far, og identifiserer mig, som verne far, og får et ved at sige på en sådan måde, får en identitet at søge, at blive overblivet overkring det også. Det finner jeg ud af, at det er identitet, at jeg er tidligere gæld mig bare, hverne i fængstet, hvordan må det være, at de to ting, de har man eget, og så er en i ene altså mere automatisk bedt mærke far, og det bliver det bruger, og det bliver det vendt langt mere automatisk inden at være den, som jeg har givet en forskning om, at være. Og den kom friket, den er meget stort i mig, og den kæmper jeg meget, men den selv er meget med cykologopræst. Og hvor er det han sødselæsset? Det er vi måske i 2006-2007, og lige omkring det er, der sker øver lige en meget, meget vigtigt skridt lige mig, og det i forbindelse er, at jeg er fængselspræsen, og ved, hvem er fængeligt bur. Der hedder Efter Drape, at han nårst vil jeg fængselspræst. Og jeg vil huske, at det er en sødligere i besøg, og jeg læser den, og det hele underlige det er, at det er en intervju på, en samtidig på, med traten, drabstød, nordskinsed. Og der her er sødligere i måske ti år, for der er bort spørg, og ikke hejt og havde, men ingen har haft en forstilling om, men det kunne nej, at jeg sidder med dillt tanker, hvor jeg samtidig har haft nej på der døm, for der har været en, der bort træt øver med der også, men man sker ikke om det. - Det gør jeg ikke, hvad jeg har for det ikke, og det gør man bestemt ved. Det handler om overlægelsen, at komme videre med, og man sker lige med at forslå på, og så kan det godt være, og så er jeg også en masse sucrose af en forstilling om, og så vokser det. Men den brug, den gør jo at et helt vendt i det indtryk på mig, hvor jeg ser et kapitel, sjovindelig fuldstilling, jeg gør, og det var et kapitel, der hedede "sormen". Det er i vore, at forfærderen stiller det her, det skriver jeg også selv på, at man spørger spørgsmål, og man ser med ganske personer, og så må du følge "sorm". Og det var meget svært for mig at læse, fordi en så betyder det, så jeg swumser det selv for mig, men det færder. Det er fandt jeg så ud, at jeg læser, at det bevæger det ikke er værre, og det ved jeg, at jeg sendt til mig selv, at være kredeligt, at jeg skal ikke gjorde, at alt det er en lovinde for andet i Marvændelsen. Det er det, det er det, jeg skulle i år, og det er jo ud, at jeg er en forståelse, ved, jeg måske vil de være og ved, at jeg ikke er en wild værre. Og det er jo et åbne også for at kunne tilhalle i denne små. Det er jo en meget andre af de de får. Det skal jeg i det allerede være det, at det siger, at der var andre indsæt endnuke synesgangen, der var selv kunderbørn og sådan, som man også godt kunne se, at der fandt mig det i en mind forfældskab i forhold til, men når besøgesgangen, det var lovinde og sjovt, så var det farm, at kunne til, at man der skulle jo endnu overrådede. På et sidsmånd, der blev en overfæld, så du siger til at læste dig, for at få en sidsmånd, kan du selvfælde dig, at man har ikke tøjert med det sidsmånd? Ja, men så jeg hedder, jeg var mere mere silt, men jeg er ikke sikre på, at jeg er den mærket silt, at jeg var mere mere silt. Det ved jeg faktisk ikke, jeg kan huske, at jeg kommer fra besøg, og så skal jeg op på en inden afdelning, der er noget konflikt udenfor, og så skal jeg op på en inden afdelning, at jeg tænker nogen, men ikke blive på at sælge med nogle andre dafter. Og da jeg berære på, hvad der skal ske, og jeg har den rolle, jeg har, og jeg ringer på en klok, at jeg har en inden, og jeg er rejner med, at det er blevet sikre åbner, men jeg ved ikke, efter åbner, og hun spørger sig, hvordan jeg har det. Og hun spørger ind til sted, og der drar man nogle ind i noget, og jeg er udene i man kan have det præslet på flere forskellige par vindrøm. I gennem beting som stænder til, hvis også skabt dig mig selv, og forsøger af en afgel. I den, og jeg præslet på præslet, og det er medfølgelig, at jeg har et gigat samt mod, hvor jeg er, hvor jeg tror, at jeg græder, at du skal have en flere. For tidsmæssige, må du have det ved, at der gør min 2003. Og jeg gør også, jeg snakker også med dig, at det er tidspunkt, og det er der, at der bliver langt bræsport for, at du bliver flyttet i alle stedet. Og så kommer du over til, at jeg er stedet ved sig. Kan du ikke fortælde lidt om, hvad er stedvest der er, at stedet, som også om noget? Er der skilder det, så får han der finde? Det er jo ikke gør det bestigt. Det er i et særlig sted, som der er brug for. Det er i et sted, hvor folk får med særlig tid, hvor jeg kan vel se, særlig tid, hvor jeg håber, de kan få lov til at have son i forløg. Det er et mål i hvert fald, i et behandling sted. Men det et stedende, det er et servilisertrymisk sted. Man kalder det inden, at de kalder det inden, at de vil lande skylde, og det kalder det, at de kan have sin. Det er en ogen, en ogen, eller en ogen, eller en ogen, betalmer sig for det. I det, hvad folk er der siger, er de et lande, som er døm for at borgne kamaltid, og som har de størgte behandling på, at der blev det været her, efter det er en mand for søg, at kalder sig inden. På et et silspunkt, tror jeg ikke, at var meget søg, når man du havde brug for behandling, er egentlig fik det da? Jeg vil sige, at det personale var, hvor din linke lændede i, bare jeg var selvmåserude, og de sorsere er ikke rigtig godt af mig. Og personale, det er uniformerende personale, så det er fængsigt betændende. Præcis, ikke behandling, bare sådan noget. Nej, det er stedendigt. Hvad er en vand, bare sådan noget? Herstervisterne, vi hældst ikke er indsækket med for, er vi mångere kalder for stor end profi. Herstervisterne, vi hældstændsækket, der går ind med tapet, og ikke er, men vi kalder en truset mod behandling, og det var jeg bestemt til dig. Men jeg bliver mødt af en søgel, der er everkilmer, at jeg er sinded. Men som og samtidig siger, er, at man er så bonn for ham og op, for man gør så bonn, for jeg skal flytte. Og jeg tænker, at jeg må komme og flytte det i bildet, der er det bare smærdet. Bare lige for at stå fast. Altså, du udblæger i den gang, der må man først løse ud. Har du på nødelsmændelsen mån efterfølgelig jeg forsøg, hvis det er givet? Ja, nej. Er du en stærk fra dem? Øh, negisive stærk, nej, ni stemmer på støkstænden. Det er ved betændende så. Jeg mener selv, at jeg er altid i rollet til smænden. Der er jo rigtig tøjlet for fange, men hvad det er med dem, og der er vedede, der er altid en god kontakt til ledelsen. Og mellem leder, hvor personelden i det hele tiden er altid, der har haft mig rigtig godt i det er lov. Og det er egentlig altid, eller det er egentlig en min offentlig værd. Det er egentlig en del lov, men har meget af på hjerse vister. Når man tager fik det, som man spæder ind i hvordan han tager timmer, er det døn og sammen fænskæg, og så er der korte tur og sådan noget. Og så kan man blive udsatt for at be isolationsanbræs. Har du været isolationsanbrægt under de navarzone? Ja, jeg har ikke stemmer. Kan vi sige noget, hvor langsæt du ved isolationsanbrægt er i det alt? Ja, jeg har været isolationsanbrægt, hvor skal vi risper, at der er isolationsanbrægt i forbindelse med varert fænskring. Det er noget enddomer bestemmer. Så er der isolations under afsvingen. Og det er isolations under afsving, det er det man kalder en edmiglæser til isolations. Jeg har ikke det nok rigtigt til, men jeg har doms bestemt isolationsanbrædet i to år. Og men siger jeg, at der er denne stranske isolator med en cybote. Kan du spørge noget ved, ved den her første gang? Det kan jo lige løbe og stængspæns, hvad jeg sidder og fulstændig og ungdivende. Og man har brugstået, jeg har haft flot planer. Og jeg har brug for hjælp, og der sidder isolationsanbrædet på en sækker aflignen. Der var det ud i isolationsbædet, som straks over 2 dagler. Der er jo sjovologisk undersøgsel, som siger, at de fleste der er i isolationsanbrædet i år 390. Kan du udskrive, hvordan du vil sælge opledet, er det påvægget dig eller om det påvægget at tage isolationsanbrædet? Ja, det er fulstændig for færdigt. Og jeg ved det, at på par er, at de synes på, hvordan jeg var isoliert, hvordan jeg var en dormer, og jeg får blinsen at være seksvendig. Det leder at realiterere til, men når man anser, så er det i fulstændig for fokert, så det er meget hurt. Og der var min søn ikke særlig gamle. Jeg var en gennem process med en isolou, hvor jeg selv synes, at jeg var kommet rigtig rigtig landt. Hvor jeg var begyndt af, er det ude op i en foretid, begyndt af en slag. Og vi højede det, for at nej til et mænd. Det var meget, meget, meget, meget, meget svært. Jeg kan tøle i højstændig, men dig først, at der er du udstammet. Du havde svært, at finde orde, at du var tøjligt, sykkes ud af belægse, på andre udblægnerne. Så det var ikke klart, hos min opgøle. Det er jo vigtigt lige, som du selv siger, at når du sidder det og ved, da det er ubegående, det er en job opnædet, så det viser, at der ikke er noget som er i skozenlag for den situation, så er det bange. Og jeg er jo ikke så strækens over to deltom. Når man tænker på, vil vi konsekvenser, at det har for et minisk gør, hvad jeg skulle lige øde fra. Her er kontakt til alle der minsker, i længere har været i vødder. Så bør man til at spørge dem, hvad giv om man for fættelse i efterfølgende, for at forholde sig til. Det er her, der er min indtatser, men nu har man spændende til at lukke der, men to deltom. Det er på samme ramme, inden jeg kommer tilbage til at udskrive situationen halv om til alle tænne, så det forkærer sig ind med til alle tænne, der var sugerlund, der stadig er ikke. Og det skal man skrive i en erundens, at det er kommet over, der er i. Se nye borger, der er i helt panik. Der bliver om, at sugerlund er kontaktet, der er meget vigtigt. Sugerlund mener tilbage til mig, for at forholde sig for at tænne mig, at hun er blevet fortællinger, og hun ikke er kontakt med mig. Så først to halv år sændende, der er kommet tilbage til at udskrive situationen, der skal være en anden ordningslede, der har været tilbage til en sådan som det første. Hvor blimstækning består I, hun er en sugerlund med sygtimer og unge tilbageledet, og jeg har taget med en gang med florendagen, en timelsvarelde. Det er kæmpe betydning for mig, og så uden det siger jeg, jeg har med det ikke. Men hvis du tænker fænksledt overordnet, det er en løbet, som vi har overordet. Vi har en betydning som overordet. Kan du huske, hvordan det løbet, der er kommet, videre for den selvstand, og så for den påvirkening, så har jeg haft på dig, og så synes jeg, som så kan være til langtid. Ja, jeg måske ved det ikke, om jeg måsene har kommet det her. Jeg har jo ikke det ful omfring af de omkrustning om mine afgårsummen, der har haft vorm. Har du et bigt-fænkt om det, om jeg har det ofte rektul, må du sagt, jeg skal bruge for det. Så flere, jeg skal sige, jeg er så helt i, jeg har gået mennesker og grænmer. Så jeg har gået samtidigt bare, når jeg får til den, men det kan man øge altid lige for fænkt på. Så er det her fænkt simpelthen, man andet, der sparer, man synes, udover vigt til. Udover, men sparer det ikke for storstrømsfænksen for, jeg tror, et tre år siden. Og der lyder man så ind tilbage synes jeg. Du kan også ikke lave at fulse i fantastiske, men nogle af såske det spærdet ikke nu. Så det er lige ting, der er samtidigt at møde en rigtig voksugender, der er, at se det synes du nu. Ja, se det synes du nu, ja. Det ser man, hvad der er, der er. Det er bare en og lidt videre til den sidste del, at det er så, som handler om, når man er også unger længere, fængsigt trafets spælder til spål, så skal man jo ud og frem til, at man fra, kan man i forstrømme, hvad der er, man sikker sider, skal vi det her, der går en læfer på det, så. Det gælde også, når man lige så er at fængsigt, og der vil det undervalge, hvad er så, når så skal man lige gennem det ugesfusningsfølgelig. Tilbage, i 2002-2004, tager du samtidigt, der med læge af samt på dit sædsmål, og du vil tage, at de ikke så nå rundt til, at du ikke synes du på, at man gønner det ugesfusningsfølgelig. Og det ugesfusionsfølgelig, det er jo tydlig smød, som starter ordnet, at man kommer på nogen løsrede udgang, og så bliver det gældig og hyggeligt, og så hvor man til udløsrede udgang, og så kan man komme på forskellige mist, vil ikke endte overlogere siderne. Til at starte med en forlange, kan du komme i de løsrede nogle så løsrede, sting. Ja, man ser, man skal måske lige, det er jo en siddelsing på det, det er en første modering, hvordan det er jo det, efter at afslaget, måske flilstagsfængsigt, og det er for andre for krammelfunktionen. Og den modering, der kommer tilbage, indstænde mig så udganget, bare over en ordentatning, og det er en sider, der skal i de kommende tid på andre ikke siden, der kommer 6,6 år til løsrede. 6 år til løsrede, så der er i 2004-2001. Så 200 sider, der laver man sig det her inkrej, kan vi kan på mig, som sider, for noget af et god, hvad lavet, med det ene barermat. Vi kan ikke have det udgangsforløb, vi kan ikke have det et udslut udgangsforløb, men det er ellerede, det starter i 2009, og har det jo varad i 7 år, med store sik, de samme betænser. Og udslutslutslut, altså, der var noget senere for langt som tager at sige, der er lidt begyndt, fordi udslutslutslutlander var, at du skal have en udenfor, og vi ser, at du er standet med stræk og flere flere flere frædesgodere, og skal være en pro-kursion på sik. Og den må udlære for uden, at du kan have en mestre, at de er flere frædesgodere lige nu, og tilbage til at du bliver påmukket. Vi står ind i, at du kommer på nogle lidsrede udgang, og til at lidsrede udgang, det er til hemligere draser, og det er med svært med ved, at betændt dig, der er mange af dem, og understrenkstængsig kontor. Så det lige for, at de er udlede for, at vi er slet til gømstrede, flere frædesgodere til istøren, og så er det endnu, at du er ved, at de er ved gøm. Er det en børstag? Ja, men det er ikke kommet ved, at jeg kommer ved. Og hvor mange, og hvor i en lidsrede udgang har ved det? Ja, vi får en lille, der er 6, og det skal jeg så i vednede, og det skal jeg, men den mål, at det her skulle vi sidste 2 år, og jeg får ikke flere udgang, men det gør jeg, at de måde, jeg har jo faktisk på, det gør jeg, men jeg kan vise, at man kan giver flere udgang. Og det er til et rost for, at jeg har beskrevet, som er en problem for jeg om så, og at jeg er betraktet, som det, men kan jeg ikke have, at jeg er et træning. En cent, det vi ser helt om i en ens. Hvad skal der til, før du kan komme videre til næste træning? Hvad skal der til, før du har kommet udledes udgang? Hvad som bestemt måde, for man lille prøver, at det må være også, men øjne sig, hvorfor det er, og den er måde, det her er, at der skal en enden ratspolitisk linje til, og det er med at også enden afsognings, at der er en hove ratspolitik nu, og det er en hove ratspolitik, det er sige, hvor så nede i afsogningen. Og det handler om, at til superstændeligt straffet, de skal afsognet længere til i dag. Steuelsen for Danmarksvængser, tidligere kommer jeg for, så man har blivest udtidigt, at du ikke må udtage det, der om de forbudse du dømte for, at du dømt er ikke nogle remlødede, og hvad du præcis der dømte for er ikke nogle remlødede, så det er mere, så nænske udlødser er detaljen omkring ting. Det er det forholdt, som de er været udtageret om, og det er hvad vi ser, hvis jeg følger. Men jeg kunne godt tænke mig, og højere noget om de tager, at du gjorde dig, og hvordan du har den med, nede om de forbudse du dømte for. I først ordentagen, der er du fæk en dog, på de 12 årsvængselen, har den ikke ens ofte, den første i juni, når du er 5. Det er jo rigtig mange mennesker, som har stået over for dejen, som er påverket af de ene beskuldning, når man begover de her bødelser. Det er et område, hvor det er sådan en bødelsing, så det er forholdt, som det er jo nogen, at det er blevet forholdt om, at vi kan tage, at du bliver tageret omkring til et gætsende af de ene beskuldninger, i forbindelse med de her vore. Det er jo i høj grad, at tanker og følelser omkringsekretsen, der er tilkommet, og det synes jeg, når man ser noget. Men det er jo følelse, det er helt extræm. Skøn og skab, altså dyk, andre borte, en avmangt år, ikke at kunne gøre noget uklort, og over tidligere tidligere smalende ensler i forholdt til bedre bortforklaringer, og sker også, altså jeg andre. På et et tidspunkt, hvor du stikker alle til Finland, kan du huske om, at du den gange havde nogen følelsesmålse, jeg kender en sag, at du gør ret nogen med til at få tråderen? Det havde jeg ikke. Det havde jeg ikke rigtig velet, og jeg ville huske rigtig på den anden måde, at jeg har haft det i måske sekund, der min udlede inden, og så snurrer jeg ned for den. Det på en måde sådan er jeg har været fra røren, fra røren, fra røren. Fusnet i fysisk røren, der er tagerl, at jeg prøver vise sidspunktet, så lukker jeg ned, så slukker jeg ned. Korsk alt er et gode innimste tunnet, og så får tålensyn. Hvis jeg har mødt dig, når du var, hvis jeg nænker følelse, men du har røret ikke, og havde det i et tolensyn, da jeg sidder spurgt dig. Hvis jeg sidder spurgt dig om, om du var klar over, for du er jo lige begovedt røret og rik, der er stedet nogle mennesker over for dig, som er skabt for ved, da sands, du hvordan har du det med dig? Når man sidder faktisk på en engelsridspunkt, kod det efter en røren, der er engelsrøret en forhold, man ikke vil være skidt, men hvor har du været? Og det er en person, jeg har en at sætter fysisk medske relation til dengang til der fysisk medske relation til, hvor jeg nu var dengang i lyd, og der kan jeg mærke det på, at der er meget til, at det føler en behov, en i bare for at gilde slik og så får tæn. Men stopper. Det er noget, som om man har stedet ind i, der der har været en kiste, en vand for at komme ud på, men det har det været helt siden, det har det været helt siden. Alltså, uden er jeg overhovedet at være klar over, at det er nogle smidt. Jeg er hevedet ikke til at være tørre, jeg émer, til at refeter over, hvad det egentlig var, at det var over, om jeg udlede eller loket ned for noget, jeg gjorde det plært op, som jeg tænkte. I forhold til derhåbede fændler. All de mennesker, som de har haft så våldes om, en af den flutte på, kan du huske, hvordan, op det var noget du selv, der reflekterede over, forholdt at tænke derover, lige der det var skænt. Lige det var skænt, der er i forvægelsen og forsøgne forklastene, så nej. I forbindelse med følelger bliver anholdt, der er det i min tanker. Hvis det er opdiverhed, jeg har i morgen, i forbindelse, var et eksperiode bestigt. Når du siger bestigt, at vi har været et eksperiode, så er det for mig, som vi kan prøve at begoge, så er den en eneste ting, at jeg har været i taget mig selv i, og begoge noget, som var så i vorelig glad af, at jeg havde en land, var det hvor vi kan ansere, så er vi jo bag, til at sætte ting. Folk, hvor er hen, og vi kan se, at det er for mig, og hvad er det, jeg har gjort, og hvor meget skædet har gjort, bare der med et eksperiode. Hvad er der for nogle reflektioner i dig, der er jo så meget til at finde sig. Konsokrinser for mig, nej. Okay, konsokrinser for mig andre, ja. Der var nogle overblive usere, som vi lukkede. Den ene som udtrykker det på, at jeg har spilt for ramerne her, er hvor jeg bemintet om konsokrinser, som er det har haft for andre, for efterlede. Det er noget, der er et god dag, hvor jeg kan sænge og bruge på en møde, en blive gode. Større vigtigt, større vigtigt, gå en blive. Du er udtaget, der er offentligt humetbars efter, eller, i et par efter, at du er forvendt om. Folk, der er sænkt bort, så beskriver du, at folk er vandelser eller mere, og det er tilbage 2002. Jeg har på deres sys på næsten af, at jeg har haft 2 år samtænere med syvulogen, og vil sætte om rigtig mange ting, men jeg er meget, meget fang på de skal have 2, og de tager jeg i forholdsvis mange sammenheden rigtig mellemæsigt. Så tæts man om bliver bedre modtæn, og det tager jeg også hjænnet, og det er en af over det. Men jeg har i trofagstæben meget specifikt, nu er vi på 222, der er det egentlig en af vise, et fang på de visk bedre deres, på de viss gennemlæg. Og det højst er en af kanjelse for sådan, hvor der prængede den som er nu ind og er det ved at sætte og sætter sætter sætter sætter, og så synes jeg, det er ikke fit, men kom med den så syvulogen over. Bør man så om at gæve en genvægeste med at få efterlægnes og en af overfølgelse. Altså, man er kommet op på en afdelning af dem, hvor man kan gøre den, så har jeg ikke haft samme reaktion, men det er gået tår, det var ligesom stedet, hvor jeg blev, hvor det blev fyldt meget i min værk, så skal jeg se. Så det er jo børn om det der, og i 25 så om det er ligesom også, hvor der står her, at det er prøvn i øje. Der er nemt meget, meget, meget hurt, hvor der skal i kulapsen, hvor der skal i skrevet hjemme, og det gør jeg, jeg har jo også tidligere ved det, jeg har også tidligere ved det, og det går vi så i gennem, og der sker så hjemme i kulaps. Okay, altså, du siger kulaps, kan du sætte den og flere over den? Altså, alle krimen er jo til det her, at jeg har sagt den og gjorde noget torgkommende, altså for mig så hænder det over hele min brugskaset, det inkludiner. Og det er tageret om akommulerede tilbage, og at skamme og flothet og hamme og hvor der skøler sig med hjemme, der skøler sig med hjemme. Det er helt det her, jeg skal følelt forhold for en og om landning, der jeg går rundt i gennemlejlighedet, det skøler en år om, fordi det er der, bliver døret så bare, hunder mig så bare, hunder gør præst til, at lige nu, der er så muligt lidt for mig her. Og der er altså et eller andet i mor, der skriver. Og det er det, og det er, at der bliver romanen for noget endet. Og det er et kæmpe ansvar, altså, et kæmpe ansvar, jeg går til at gå lidt følg tidlig, eller følg tidlig at i samme omfølge, mens jeg ved at beskytte mig selv op for. Og det medfølger jeg, jeg kan huske det, jeg husker at svære dig, hvor den filstede igen, fordi jeg var så ekstremt på, ved jeg ikke det. Men jeg giver de rigtigt år, hvor vandelsen ved den gange er, hvor kan jeg sætte en fribussis, ved at få troppe det. Jeg skal indmere, og en værge om, en værge henvindelse fra en meg, at det bliver nok takt her her fra. Og det er nede, det bliver så spækselig forholdsende, men så det gange som sætsmænd, der var kun stadig helt bækselig. Og der står ved det så. Nu vil vi være gennem dårdsfølgeligt på gange, og det har været så dærkere, at der bliver overstrænget op at både danske gære og fint skal begynde i samme. Så rigtig gerne, der er udtaget. Så er ikke mest udsendt for dig, og der har du hele tiden ind til nogen sagt, at det kan vi ikke være bedt ved at virke sig. Det gør du lidt af. Ja, hvorfor? Det handler om, at jeg har fra 2000 og sige, jeg kan to år er fra, så har det været en nye. Så det ser der heller også ved, at det gør os mål om, at jeg er på nogen, som er ikke så målede ved virke i noget. Som er det på ingen målede ved jer, så det er fremstål, som om, at jeg er ikke bakket til at se, ja, min kommentiet. Det var ikke på nogen målede, hvad jeg var spæklus i forhold til at få. Og så skal jeg være i stand til, det minste er en masse, man sidder med en følse, at være i stand til at se ud til. Og det føler jeg, at jeg er i dag. Og så handler det også om, at der er en myk, det her, det er sikkumt der, men der er en myk, rars på de nye stedelsæller. Og det gør jeg, at jeg er fuldstændig magtesryg i forhold til fortællinge i nogen mål, og det er vi også, at det bliver også lidt så forsøg at gøre den på. Er det sådan så, at det er for de, at du er at andre stedet, eller om det er fordi en sådan af gode, om det er fordi, at omstigtigere er der andre lødes, at det er noget, og så stedet hvor du er. Er du at ha en holdning til det her med irritagsoffnet, og forhold til mere dig, end du gør til det lige om? Der er en særligt besoet i raden i fiken, at når jeg går ind, hvor jeg ville ønske. Ønske, dyrt ind i mig, at jeg har været at stag, ses i ønske. Men hvad? Den smerte jeg har forholdet. Det er en ting. De føles, at jeg sidder laver i forhold til det. Jeg er ikke brug og nok. Jeg er ikke kænske end til brug og nok til at udtrykke følesen. Jeg sidder med, at jeg forstiller mig heller ikke, at der er or, der kan undskylde nok. Så for mig så er det hamlet om, at vinde prøver, at jeg var parater i mig selv til, at autentisk er kulde i så nye muligt, i tale set, hvad jeg får føles og jeg sidder med, hvad føles og jeg har haft. Den tangeløset er været i min hamlet. I det minst er det udtryk for, at jeg ved, at det har været en tangeløs. Jeg troede, at jeg i en, altså tiden kan være altreden. Tiden kan være altreden nogle sænge, hvad jeg gode ind i nok til at sige undskylde, eller at formedle hamlet. Jeg tror ikke, at jeg kommer det nærmere, altså. Lad det bare ikke være lidt fremtid til noget, det sidste, at jeg godt kan sænge med ham, som handler om, og det er med tilgivelse og straf, og det kan jo måske ikke så meget minding, og bede dig om, og til at sætte det ikke til at være nord, at du skal tilgivse, eller om du udskapte tilgivse, men jeg får en til straf. Du har begåret voldsam fra voldsam, kan du sænge sæt over på, hvor når du selv har navn før, sagde, at du blevet straffet nok, fordi du har begåret. Nej, altså jeg er besbordet om, om jeg synes, at min straf står mål, med den ham længe jeg har begåret, og deres var jeg bestigt nok. Man kan ikke måle, man kan ikke måle de ham længe. Den samme sover de ham længe, jeg har begåret ordentlig straff. Det tror jeg, at sænge ham længe ikke god. Så jeg er nødt til at skylde det af i at kigge på den jordenske dit land, og jeg hedder til en om det her, og jeg ved ikke, til en om det her. Men den jordenske dit landet, og så måske, men ikke de to til, de er nødt til med en end at gøre i dag, de burde lande. Så jeg sagde i Finland til en journalist, at jeg havde været doldstof, og så sagde jeg, at jeg havde en gangklæd. Jeg havde givset vælget forægigt, men så sagde jeg, at jeg stadig ikke sidde med det ventrummer, og det var jo formyld, at jeg er dybt, dybt, dybt, tydelad. Men jeg havde ikke det, jeg sagde, jeg havde ikke forsøgt benolen, de gør noget. Det er det. Det føles at skylde og skam, som du har i der stedet, at det føles at det måske nu skal være i mig altre. Og så er jeg selv og søger, altså når man nu tager, og jeg føler egentlig, at prælder en plan, at mistruv overstkylde og skam og anger, det er jeg føler, det er jeg føler, det ligger en ligner ud i det. Og det er egentligt at gøre med på nogle, som er ikke små, at jeg hænger mig selv op på grå, selv og uger, og jeg forsøger at giv. Men det er så, jeg har aldrig slået det i følelsen lige efter. Det er de finde. Jeg har aldrig nogen slået i følelsen. Jeg vil samme spille fri i forten for en tidsroh, men jeg er ikke en angst hård, hvor nogen kommer, som er til igen. Men jeg blev mere mere forsøg med dem, som jeg har fået et større endeligt i hele det jeg bækker det lidt af. Altså hele denne er, det har været meget meget vigtigt for mig selv for ståelse, og det er jeg meget bevist om, at det kan overfrage, for jeg skal være i brug til lovet som helst. Men jeg kommer af, det er kun en besægning i kontexten. Men for mig er jeg en selv for ståelse, og egentlig også, altså, for en 25 år siden i forhold til det frem og der er det, der skulle jeg også prøve at se om, at det vil søde at fortælle dig selv, nu er det en ny af en fortælling. Er det en ny konstruktion? Og der er hele det her ved, der er fået en indsæg, de i hver dag jeg kommer af. Hvad har det for enfølgelig siden over denne månedes? Men det er fuldstændt i hvert fald for at forhold, og det er efterfældigt. Og det er for ståelse, og det er for ståelse, og det er for ståelse, og det er for ståelse, og det er for ståelse, og det er for stået i forhold. - kan smære det her forholdt, og det forsløjer nogle. Den følelse jeg har omkring det, kan man aldrig nogen se til at slippe. Og jeg kommer aldrig nogen se til at kunne se det år på den, så bare den det ikke er. Det vise følelse gør noget, hvor jeg synes jeg har ret forholdt til det. Den følelse er afrægt. Og det er forfærdigt, for jeg er en del afmærkt i forhold til egen henlig. Det er afmærkt i forhold til egen henlig. Jeg kommer aldrig til at kunne gøre det år. Jeg kommer aldrig til at kunne gøre det enkelt. Der er nogle mennesker, der har aldrig sådan en mand, der har begået de forbrugelser, som du er begået. Han skal have den omløbet, og sådan nogle sin lukkesø. Hvad står det sådan nogle følelser? Hvad står det den til den formen for at komme til, som du gør? Fusdenen. Jeg er helt enn i den typen forbrugelser, hvis vi kan hende. Ta over i den typen don, som er en tidsubestagsdraft. Så fremt, der er en risiko for gences, er forbrugelser. Så jeg fuzger den i enen. Og så en følelse, så er jeg helt enn i. Det fuzger du. Stem man op og svætse risiko for at du vil kunne begynde i. personen for at grønne altid, hvis du blev løskt. Den gør det i, det gør det i, og to tusen. Og to tusen. Ja. Hvorfor er det der? Det bliver så en følelse. Sting, hvis du ikke får blive far? Hvor vil du så at være ind i dag? Jeg ved med sikkertet, at jeg ikke er ved i dag. Det er jo ikke betydde at være. Jeg tror ikke, jeg har været i livet. Hvorfor? Hvorfor siger du det? Hvad får du til at sige der? Det er jo en visshed om, hvor jeg var. For at mye søjen kom til. Tomhedet jeg havde i mig. Vi ser nogle af, at vi ser ikke for mig søjen, som spiller osblede elter og kloger. Jeg var aldrig faldt tilbage til kriminaltiet igen. Men jeg forskede mig igennem, at jeg var landet i det soldehål. Jeg er allerede befand med mig. Og der var der bl.a. med at gøre med om mig. Og så tror jeg til beslutning om, at det kan jeg ikke med i dag. Den gør du fik en dom ved Finlanden på løsvart 15. Hvor med bare efterdomen var der det, at vi kunne få et dyr på rød. Nu i lige er det kammelt sæt. Altså hvis vi nu anser, at du var kommet ud af den ene og den anden grund, kunne så finde på at bekoe noget til svarne. Nej, absolut ikke. Er det et trappende af det handlinger med? Du begig, eller er det straffende? Har indtvitt med straffende at gøre. Straffende har absolut ingen betydning. Det er helt i her indtrer, at du får klar mig selv. Hvad er det her, der er skit? Hvor den har du kunne gøre det? Eger kunne besvare det over for mig selv. Eger kunne finde på nogen. Uher er det meget meget. Du kan ikke finde på nogen indtrer undskyldning. Nogle indtrer for klaren. Eger kunne få det på klæs. Det er indtritt med straffende at gøre. Om jeg havde fået 7 gange livs tid, eller priske straffel og hvad der var. Det har indenet det at gøre. Det er selvfølgelig, hvad der har taget 2 uge. Når vi snakker om rettultigt, så er det jo. Så en år, når sætlet, så handler det. Og til det kriminellens straff. Det handler om, at de skal straffes. Så er forbindelse med afsordning. Så har man også en ambition om, hvad der skulle gerne have. Noget rehabilitering. At den dømte skal flylge sig et bedre stedet. Med din erfaring indenfor kriminellet forsoren. Og de er afsordning, vil du jo være givet med. Det er din oplevelse af kriminellet forsornes hjælp og radskaber til din tante. Det er følgelig skørne i forhold til at give den så god udledes og muligt for at komme bedre stedet. Det korte sig om. Er den nej. Og det ikke er unge vilje. Men det er spørgsmål om ressurser og spørgsmål om tid. Nu har jeg 35 års erfaring. Og jeg har kun en vore, der var personale med langt mere tid, som virkelig forsøg, der gør en insats. Der er stedet med personale i dag, der meget gerne begør en insats. Men som simpelthen ikke har ressurser og slet ikke tid til det. Det er der meget vigtig under en afsordning, der er der en fort for udsøgningsprinciter. Og udsøgningsprinciter, det består i bl.a. denne i samtaget og med personale. Personale har ikke tid til de samtaget af det, selvom de meget gerne vil. Stet i tanken er jo sådan, som vores træssystemer bygger op. Et eller andet tidspunkt, så står du en situation, hvor at man skal tage stedet ind til, om du skal prøve det slet os. Og det, som jo her helt afgørende, er, man skal at sikre på, at der ikke er en forsikker for, at du vil begynde ny personfarlig, kan man ikke sikre, når du bliver prøve det slet. Hvordan gør jeg sikre ved det? Lise lidt, som jeg har fulgskørn over for, at vi skriver at kædene, jeg er over det jeg har gjort. Lise lidt, tror jeg, at jeg er over nok til, at han nogle som er smutet, nogle som er i særmste for at kunne overbefise noget op. Men jeg ved medsikkerheden selv, at jeg er et helt, helt andet sted i livet i dag. Når jeg var for 20 år siden, hvor jeg var fra 30 år siden, hvor jeg var i 14 år, er det helt andet sted. Jeg har en dankstøv at selvfølgelse i dag, og jeg er ikke kun for stor, men jeg mærker ved den smærene, jeg har forholdt. Der er absolut ingen risiko for at jeg begynde nogle som er i sikkerheden og kan man tage et igenom. Det vil jeg tage et punkt. Der er forsvandt risikoen for at du kunne nye personer fra elkommel til et. Hvad du var nordisk et? Uden at vide, det her er resurspektiv, men det er en meget tid i morgen i Helsing-Gi, i 1997-200 måneder. Det er veddragende efterdragende. Hvorfor var det der, risikoen for svandt? Det gjorde noget afgørende for mig. I denne procester var jeg over mange, mange år. Det var ikke at jeg begynde at få færdig drab, så jeg kunne tage efter. Det var rigtigt, så nu må jeg også vide. Det handler om ikke at have et sprog, det handler ikke om at have vært, og det handler om at have været rigtig god menneskers hjælp. For mig har det ved en proces over 30 år, hvor jeg har lært at lege med, at jeg er et vildt, at jeg begynder at tage drab, resten af min liv. Men jeg kommer til at begynde drab, nogen sender eller andre former, for kømeltid. Det ved jeg. Stænder jeg, at det er jo procenten for drab stømte. At den lave støsende sammenliden om alle andre kromaltid. Det er nogle af en procent. Kan du svare på, hvorfor jeg risikoen fra drafter bliver begået en ny person fra et kromaltid? Den er så lave. Når man der er igen det her med det her begrenste sprog, er jeg kunne se det over på så enormt fullstændig, vendt ved din følelse, der er, at sød med den handling på sin samtidighed, på sin sjæl. Og at ginset den, jeg kan slik ikke forstik meget. Et sæt sig i den situation, hvor man gør, at jeg kan slik ikke forstik meget. Jeg vil virkelig ønske, at jeg kunne sætte over på det, så en lytter, vil kunne forstå den helt vendt ved de opslune følelse, der er, at det er en svar med sig. Vi har tidligere tale om det her med, hvad når at færdige straff for en person, der begået det du dem, for at den vil være. Der siger du, at det er man, du kan ikke forstil transtraff, der er hov nok, du er staget om, hvis du vil luge svar i fænske eller du straff, så du stadig ikke hankede. Er det lidt i konsekvenstene af det samme? Ja, og jeg ved ikke om udtrykker at hår. Med sådan en kronalitet, så må det brille en plan, men at vigtige af straffen, giver mening, og straffen giver mening for i ser og for og efterlæt. Men der findes ingen straff, der er hov nok i tid. Jeg vil sige, at det skal en straff for et drab, giver mening, så vil jeg sige, at ud for et samfundspakt, tid ud for et overforpadsbytiver. Så vil det være, at i dømen med drabsemanden prigt til at tage en svar overflytiver. Du har lytte tilbage et oppe lukke døren med jænusmalgampedersten. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer eller bemærkning eller gerne vil hejere til emler op, så skriver Timmer på jænussnabelagmalkom.dk. Det er jørt af en ussnabelag MALCOLM.dk, så vi har forholdt mig til din mail, læsten og muligvis vinterbage. Hvis du synes, at jeg tager noget hør på, hvis du synes, at jeg spiller din tid, hvis du synes, at du bedre ikke kunne bruge din liv på noget andet, så kører det. Der er ikke nogen grund til at skrive til mig. Tak for den gang.