følelsen af ikke at være tilstede i nuet - når man er i for- og fremtid

- fordi på en anden måde, selvom man kan kalde en meget hæftig coping, - - som jeg godt er klar over det er, så er det på en anden måde også et område, - - hvor jeg lige føler, at jeg har kunne gime mig selv et lille afbrægge ind i mellem. Værklig mange gange, velkommen tilbage til en ny episode af følsen, - - eller i hvert fald, velkommen til en ny episode, som er udkommer, - - når tid efter jeg sidste har udgivet, fordi jeg har holdt en sommerpause. Og den her episode har nu prøvet op til tre gange, fordi jeg er blevet med at have den, - - hvor jeg har let trælle selvfølgelse i kroppen, - - hvor man har den været der måske ikke lige helt, og nu glæmper jeg også sige det der, - - og om det lyder sådan, at vi skal ikke klippe i sin og sådan noget. Så nu tår jeg bare beslutningen, jeg var sådan, nu går du ud, - - heller et nyt glas Pepsi-Marktop, og så tager du det sammen, - - eller du ved bare, at sige til dig selv, at nu tænder du bare, - - og så må det blive, som det bliver. Men ja, det er jo igen bare, vi når, hvor meget vi har det her, - - forfærende i imposter, syndromier, så føles den mindre vores komplik, - - så roler lidt små fejl. Men det har vi jo alle sammen, og det er for at jeg er også rigtig glad, - - for at jeg nu er tilbage igen med episodeer, eller det her, det er jo så første episode efter noget tid. Og jeg har jo ikke optaget i nogle måneder, og det gør også, - - at jeg skulle sætte mig til mikrofonen første gange, hvor jeg sådan edt, - - kan jeg finde ud af, at tale selvom at de folk, der kender mig ved, - - at det bliver jo ellers ikke at være et problem, jeg ligger ind med, - - men det var sådan lidt underligere fik jeg sådan et prestation, - - men nu føler jeg, fordi jeg har optaget den her nu for trædegang, - - så har jeg de som fået talt mig godt varm. Så jeg håber, at du er lyttet til at lytte med til den her episode, - - og første fremst er jeg bare rigtig glad, for at du har trækket plæg. Jeg håber, at du har lyttet til nogle af de andre episode, der ligger i midt lille bau-katalot. Og mega andre, så kan du være, for at have en at lytte til den her episode. Men inden vi egentlig går i gang med lidt af tale om, de vi skal tale om med dag, - - så synes jeg lige, det kunne være fedt at også ikke gi en introduktion, nu, - - hvis man nu lyder ind første gange, så kan det være med ting, at være med fan af det, der sidder tale. Og midt navn, der er Anne, jeg er 26 år, hvor i københavn er i gang med min kandidat i pedagogisk psykologi. Og det er ud over og så starter jeg den her podcast for lidt over et år siden, - - hvor jeg forsøger at sætte over på nogle af de ting, som kan være rigtig svært for mange erers. Fordi jeg ved, at det er mere, at jeg har et sprog for ens følelse, tanker, mynde strører, - - det der sker inden jeg, og det er at sko ikke altid bare lige til. Og jeg har selvgært midt liv, indtil videre synes, det har været mega fedt at blive spejlede og andre mennesker, som - - måske jeg har sætte over på nogle ting, jeg ikke lige selv havde overne før. Og det er jeg lige som kunne føle, at man var mindre alene. Og det er, hvad for lige præcis det, jeg ønsker opnå med den her podcast, - - så i hvert fald tusind tak for, at du lyder med og jeg håber, at du kan bruge bare et eller andet, - - det kan være der noget, du kan bruge, det kan også være der noget, der stadig giver mening hos dig. Og som altid så en befælder jeg altid, at man opsyger professionel hjælper altre bruger, - - bøger podcast, hvor det var et fix for insmentale velbefældende, man skal altid syge den rette hjælp. Men ikke desto mindre, så har jeg holdt en dele pause og to be onnes, det ved jeg lidt meget glade i stemmen. Og det er jeg også, jeg har fået det bedre ved at sige, jeg har skulle have lidt et forår sommer, der har været lidt specielt, - - hvis man er lytte til i besvudet før, så ved man også, at jeg i starten af pril, - - forsøgte at stå på hele med medicinen, som jeg har taget for angstiget mange år, - - hvor jeg har taget særre lin blandt andet, og jeg har ligesom været i en nedtrapning utrapningsfase henne over mange år, - - og skulle som tage det sidste step. Og det gik ind i også OK-følge, jeg mærket ikke så meget til det lige ind til, at så følge, at det ikke ikke så OK. Og jeg tror, at på det tidspunkt var jeg sådan lidt forvirret omkring, - - fordi jeg skulle også på en lille solureise, og jeg havde os examen, og jeg arbejde en del, - - fordi jeg havde tre job, som et studie, så sådan, der skat de så meget, og havde podcasten. Og så tænkte jeg sådan, OK, det kan også være en kombination af de ting, - - men efter, som jeg begynnes sådan, og ryd op i flere ting og sådan en tannung pause, - - så blev jeg ved med at sådan, at få det være og kunne mærke at jeg så rigtig dårlig omnætten, - - jeg havde konstant hjertebanken og vone, - - jeg havde sådan føsig kroppen af, at jeg bare havde sådan en ovf, - - altså jeg følte mig ikke mig selv. Jeg kunne mærke, at min angstbegynd, - - at trick mig meget igen, jeg fik rigtig meget dødesangst og sygdomsangstbegyndene. Her mange dage, hvor jeg var sluk meget nede i sin et hull, - - indtil jeg ligesom beslutede i starten af jul i måned og starte på medicin igen. Og det betyder også, at jeg var ret nødsade til ligesom at skare meget ind til benet af, - - hvad jeg skulle putt fokus på, fordi, når jeg får det ret skit, - - så kan jeg godt mærke et meget stort behov for, - - at den sker alt udenomkring, hvad ikke er særlig vigtig fra, - - og så holdt fokus på de helt en basale inklet ting, - - altså sådan noget, som helt nede til bare det her med, - - og få noget ordentlig med i løbet af dagen, - - få noget motion, vil i holde min træning, - - for at se, de god mennesker jeg har i mitt liv, - - fortalt med nogle, om, hvordan jeg har det, - - sådan gør nogle god ting for mig selv, - - og der må jeg nok være ærlig at kende, at der har podcasten ikke lige stået, - - om nummer 1, det tænker jeg også, hvis du genkændte dem af, - - at det er svært, så er det ikke altid, at jeg kan være forlåsket, - - at få den følelse af, at når jeg har det lidt svært, - - så kan jeg næsten også blive kæd af det over, og så kunne tale om det, - - at det er ikke sådan helt det, jeg mener, men det her med, - - at nogle gange her følelse, og jeg kommer med en meget tung energi, - - og det har man ikke lyst til at udsætte andre for, - - og jeg ved, at vi siger i gode så en har talt om det her i podcasten, - - det her med, at vi nogle gange kan komme til at følelse, - - og jeg har det svært, og vi kommer med en tung energi, - - at jeg kan tænke sådan, hvor hvad kan jeg overhovedet bidrave med, - - det er sådan bare meget negativt og tungt, - - og det er også lidt dændsende følelse, jeg hedder om kring podcasten, - - at jeg havde virkelig svært ved at sætte mig til mikrofonen og begynder tale om - - positive ting og adfærdsregulering og indringer i myndre, - - når jeg selv sad meget sådan fast i tanden jule på en anden måde, - - og det er på en måde, fordi jeg er i gerne ved over, - - og jeg er aldrig så dårlig, det tror jeg, efterhånden, - - at det føler ikke om kring den her podcast godt ved, - - at jeg har ingens gammel liv, hvad det er angår i forhold til, - - og jeg oversher op også i de dårlige sider, - - men jeg tror også, det handler meget om, - - som jeg talt i den foregivisoder, - - at når jeg dyrker mange af de her sådan lidt svære emner, - - så krever det også, at man er nogle steder i sit liv, - - hvor man har den der kapacitet til at kunne være i det uden at blive tyngede af det. Det ved jeg ikke helt sådan, om det giver mening også for dig, - - at nogle gange kan vi gammel gode nogle lidt svære tunge ting, - - og så kan man virkelig få sådan det, der er meget indstændt behov for, - - at dyrke noget mere lidt. Og det har jeg været forlås haft lidt et behov for, - - og har haft lidt en træng og løst til, - - og derfor har jeg også fokuset at mere på nogle lidtere ting. Og det er faktisk ikke fordi, at det er sådan særlig nemt for mig, - - jeg har meget sådan tændt til, og det tror jeg, jeg kan se, - - jeg har haft det gennem hele mit liv, det her med, - - når jeg rører ned i nogle liten mørkehuller, - - så kan jeg godt kom til at dyrke det meget, - - eller kom til at sidde fast i det, - - fordi mit råd meget kører sin et spind omkring, - - altså sådan de negative tanker, - - det er jo extrem menneskligt, og det tror jeg mange kender til, - - men det krever også, at det har krede en ekstra insats, - - og forsøger at gøre min værdag i lidt mere litter, - - forsøger at gøre min unge trætsen lidt nemmer, - - hvis man kan sige det på den her måde, - - altså det her med, og føler, at man trækker været lidt mere lidt, - - og ikke er så endspind i skulderne, - - så derfor har min fokus i som været på de ting, - - og så er podcasten altså kommet lidt i enden regge. Det var stadig mening, at den økvalgte sig en lille pause i år, - - men jeg havde ærlig helt rigtig trude, at den skulle være så langt. Men jeg er i hvert fald bare virkelig glad for at være tilbage, - - fordi jeg kan også godt mærke, at jeg bare har en masse ting, - - jeg gerne vil dele ud af og tale om, - - og har også imodtaget nogle sødbeskider helt år, - - som helt klar, at også har bekraftet mig i, - - at det er mega fit at lave den her podcast, - - og at det giver mening for nogle, det er det, der så sker mening for mig, - - kan man sige, mener mega andet så er stadig, - - til at være fald lige nu, at jeg, som sagt, starter på trædselmester - - af min kandidat, - - men jeg forhåbning har den skønne podcast her, - - og så er jeg startet tilbage på medicin, - - og det har jeg det egentlig okay med, - - det to må lige lidt også lande i det, - - fordi jeg vil også løbe, hvis jeg sagde, - - at jeg ikke havde virkelig en føgelse af, - - sådan, fuck, en fire skud, du er. Det var meget sådan en, - - jeg fødte, det var noget, at hack i mig selv, - - være på en lande måde, - - fordi jeg virkelig havde den der idé om, - - at nu var den der, og nu var det den, - - skulle ske, - - og der var to, det mørst lige sådan, - - hmm, jeg skulle lige slu den der, - - men samtidig er jeg også bare så bevist om, - - at det skal ikke være det, der er afhold, - - eller om er fra, - - altså, det handler ikke om, - - som en tygæter, sagde til mig sådan, - - det handler ikke om, målede er ikke, at du skal blive medicinfri, - - målede er, at du skal have det godt, - - og det er jo præcis også det, der er det vigtigste, - - det er jo, at jeg har det godt, - - men jeg tænker, hvis du også måske, - - har stået lige ved målstrejler et eller andet, - - og der så er skat noget, der har gjort, - - du ikke lige har kommet over, - - så kan man godt få sådan en virkelig nederne følelse, og selvfølgelig det er så tæt på, men så langt fra alivevæld. Og det hedder det i hvert fald lidt der, der er stået med medicin og var ud af det i tre måneder, men så starter det med det igen. Det er gammel også en lidt nederlag, fordi jeg tror også, at jeg så gerne vil vise, at der er også noget ud på den anden side. Og det er der også, og jeg håber, og tror også på, at det nøgske sker. Men jeg er også meget bevister, om jeg har fået det her medicin i så mange år, og uden at være læge eller sygater. Så unikkelig tænker jeg, at der er også, som jeg ved, der også bliver forsket mere mere i en masse ting, der sker med vores kroppe, når vi tager anti-depressiv medicin. Og i det de kritikpunkter, der er omkring det her med anti-depressiv medicin, det er, hvor svært det er, kom ud af igen, og hvor svært det er, og sådan bliver fri for det. Men det er en helt anden snak, og så er det område jeg ikke kender sig lige meget til. Men jeg er selv blevet lidt mere optaget, at det her med, at det er meget i gode så en nemt at komme på det. Men der er ikke sigerlig stor viden, og jeg er farring omkring det her med at komme ud af det igen. Men om ikke andet, så er det sådan status er lige nu, og jeg har det godt, og jeg er glad, og har gode mennesker omkring mig. Og er taknemlig for, at jeg vågner op hver måned. Det løde meget deep, men det er jeg. Jeg er virkelig taknemlig for det. Og det hænger særlig meget sammen med de ting, jeg har struktet meget med her, de seneste per måneder. For jeg har virkelig været trigget af hele det her tenkemønster omkring tid, fortid, fremtid, nu tid, død, ødelægelse, vognorske folk rundt omkring mig, vognorger de bort, vognorger jeg selv bort, vim mister jeg, vim mister jeg ikke, vognorske er det. Og det tror jeg er blandt andet, og også har udløst meget set en føles af, rigtig, og kunne være til stedet og nøde nu her. Og det er lammelig lidt sådan trækonomisk, fordi jeg havde meget klart ting med at tale om det her emne med og have svært ved at være til stedet nu her og være til stedet i nuet. Og så får jeg faktisk simpe sked i jul i månedet, at en pide har fullt med i et halv årstid, og som anbefaler mig eller så en efterspørg om det her mere kutale om at være til stedet og nøde og være, der hvor man er og ikke ting så meget på fortidet og fremtid. Og instinctivt har jeg jo haft følesnæsen til følelige ved at tale om det, men det er også det partaksal, fordi de fortiden kan godt mærke, det er noget, det jeg kæmper med alermiset. Og der er kommet inden synes jeg er en ekstrem store præstige, som kring det her møde og være i nuet og være til stedet nu her et ting over fremtiden, et ting over formetiden bare være nu her. Jeg synes jeg er en angstbruk herne, fordi jeg kan mærke det, der møde, at jeg kan have virkelig svært ved, når jeg er i ting og det har jeg særligt haft en seneste tid, det her med at kunne nøde og være, der hvor jeg er mit hoved af hele tiden i fremtiden eller fortiden, så kan jeg blive kæd at det over, at jeg ikke kan være til stedet i den samtag eller den tjuskale konsolation jeg er i, eller hvad kæd at det overnøde slutter inden det overhovedet og slut. Og så er jeg bare mere gør mig selv kæd at det, og det er meget godt eksempel, sådan for eksempel, der var i Spanien med min far, hvor jeg kalder rædet, selvom vi hygger, så har det godt. Så kan jeg blive kæd at det ved tanken om, at jeg skal mistre min dag, hvor jeg tænker sådan, okay, men endet du kunne prøve at nøde at du har ham og i hygger jeg og i sammen nu, eller at jeg kan sidde med to år min veninder og spise en kebab på brøkken, og kom til at sidde tænke på, hvordan der lige pludselig er gået fem år vores venskab. Det følges nærmest bare, som en forlinget virkehend, og nu står vi lige pludselig nogle helt andre steder, end der vi mødtes, og hvor lang tid går der før, at nogen skal have børn, og jeg har ikke børn, jeg har en gang en kærste, og hvor norsk er nogle døger, hvor norsk er nogle, hvor det var. Altså sådan, de der er tanker, der bare kører, eller føles, hvor man kan køre med 200 kilometer i team, og de får mig føles ekstrem ukontrolleret bare, og det gør også bare, at ud over, at der sker en masse, der kommer en masse tanker, så genererer det jo også en masse føles og i kroppen. Det her er mere værligt fanget i ens kropp og føle, at man er nede i et meget melakonsk mørkt hul, som kan være rigtig svært og kravler bag igen. Det i hvert fald sådan et hul, hvor når jeg først kommer der nede, så kan jeg få nogle meget dybetanker omkring det her med, hvad mening overhovedet af med hele lydet, når vi alle sammen skal dø. Og jeg ved godt, de lyd også så absurd, og volle som der tænk på, og det skal man jo i bund og brunnet gå rundt at tænk på hver dag. Men jeg kan også godt føle sig, det tror jeg, fordi jeg udvikler dødesankes meget tidlig, at så kigger jeg rundt på folk og tænker, hvorfor tror du du døde lige? Det er jo ikke fordi man skal gå af frøgtet, det var ivy eneste dag, men den der tange om, at jeg ved ikke, fordi der er jo heller ikke noget sund, de på nogle måder gå og tænk på den dag, vi skal have fra. Men det kan være sig en validerende for ens verden og en sådan livsyn, hvis det er det kommer til at overtage så meget, men det er virkeligst en følelse, så kan jeg få og gå rundt at kigge på folk og tænk. Du skal dø, jeg skal dø hvor nå, og hvad jeg givet hvor nå, og hvad sker der, og hvad der nogle der bliver syge og vem bliver syge. Og det er jo bare, altså en tråd, der er syg og meget på overarbejde, og det er jo ikke noget, der kender noget godt ud over, at man gør sig selv ked af det. Men det er hele tiden det her med at forsøge kontrolleret ting, som man overhovedet ikke kontrollerer, og det kan være en virkeligst være at kendelse det her med, og faktisk bliver bevist om, at lige nu er man i gang med at forsøge kontrolleret. Jeg kontrollerer alt mulig, som du aldrig nogen sender kommer til at kunne kontrollere. Jeg synes en ting, som tid er ekstremskramene, og jeg ved ikke om det, fordi jeg sådan er det her med i tak med, at man bliver eldræm, men jeg føler, at tiden den går stærker og stærker. Og jeg tror også, det handler lidt om, at i tak med, at man bliver eldræt, så bliver en spødsen referencerræm, men også en sådan mindre og foretid bliver jo større og længer. Så det er, at der er mere sammenlig en med mod, så at der vil være 4-5 år gamle, der var der ikke lige så mange år tilbage på på en eller anden mod. Og det gør også bare, at nogle gange og særligt når min angsten bliver virkelig trækket, så kan jeg komme til sådan en eller anden længsel og hængen fast i en foretid eller min tanker, vil rigtig gerne drage det her, fordi det er en ting tilbage på ting, der føles trygt og vilkendt. Og det giver en ekstremt god mening når ens hoved måske føler, at noget det er udtrygt, så vil den gerne derhendt, hvor der er trygt og det kan være gamle mindre og det kan være nogle gamle tanke modere og tænke på. Det kan være nogle bestemte mindnesker og det kan være alt muligt, som vores hjerner eller hudet gerne vil hendte, fordi det føles trygt. Og det kan også bare være så partaksal og sæd i nud og vide med sig selv, det har med at blive selv bevestet om kring, at lige nu der sidder du i en af en længsel om kring en foretid, som du alle nogle senden får igen. Og du sidder ind i bag, kommer til at gøre dig selv ked af det, eller du kommer til at savne noget, du alle nogle senden får igen, kommer til at savne nogle banderms minder du alle får igen, en tid du alle får igen, nogle mindnesker du alle får at se igen. Og det er også sådan en partaksal følse af, at det både føles ret, fordi der er noget trygt og velkendt, men det er også både sådan lidt søvligt og trist, fordi du ikke får det igen igen. Og jeg tror er meget af det her med, og har svært ved at være til stedet i nudet i høj grad også hænger sammen med det her med, hvordan vi både samliner os med hinanden og hvordan vi får en følse af og være bagud i livet. Det kommer jeg til at lave en imesud omkring, fordi det er gørt dem også noget, jeg virkelig kan struggle med det her med at komme til at samle en midt liv med, hvor andre er og så kom til at nede grad det her. Og jeg har opnået kontra, når jeg ser på andre, så en sejrer, og det kan også være meget, så en selveslætende, fordi det er jo ikke tjener inden noget godt. Men jeg tror bare, det her med at kunne leve i nudet eller være mere til stedet i høj grad bliver påvirket af, hvad vi ser andre gør og det her med sig og samle lin, hvor vi selv er i forhold til andre, eller hvordan vi føler det ser ud af et andre harte. Og det er gerne, fordi hvor jeg andre, når vi ser ting på, hvor sociale medier, hvor telefoner, kan ikke skendne med den her virkelighed og den her meget puletet virkelighed. Men samtidig kender jeg også godt til det med at være til stedet fysisk, men så overhovedet ikke være til stedet mental. Altså som jeg sagde før, både da jeg var i Spanien med min far, men også der sad med nogen veniner, altså så det ligesom om, at mit hoved kan bare vandre i en helt andet retning, og jeg kan lige en end der sidder og føle mig i samtalen, og det kan jeg måske også. Men jeg har også årette spår med noget andet, hvor der foregår en frygtomkring, hvor når skal jeg miste nogle, der går en frygtomkring, givet dem jeg syg, der går en frygtomkring. Hvad vil jeg ikke know, det jeg gerne vil i midt liv, altså sådan, så kører det bare også sådan, hvis siden af, og det er jo extremt opslidende, fordi det er også mæt til at svække mit fokus og svække min ommærksomhed, og det er helt klart noget, som jeg både træner og skal blive endnu bedre til at træn. Det her med, hvor jeg retter mit fokus og min ommærksomhed, fordi jeg også ved, at det er noget af det, der er mæt til at påvirke, hvordan vi kan være til stedet nu og her. Når vi ikke har vores fokus og spræet, men virkelig sin 3 af demkring, hvad nu en vi skal have fokus på. Jeg har de seneste måneder, virkelig sådan taget mig meget i at bekømre mig meget, særlig omkring framtiden, og jeg tror det hænger meget sammen med den her uveshed, som der er i framtiden. Vi kan jo på mange måde, både være helt fantastisk, men det kan også være ekstremt skremmende. Det her med, man ikke ved, hvad der kommer til at ske. Og det er en virkelige svært position synes jeg, og skulle placeres sig i. Det her med at have tillede, eller i hvert fald handler den form for akcept i eget og vide. For hvis man, ligesom jeg er lidt et menneske, der rigtig godt kan lide at vide, hvad der skal ske, hvor når vatske ske har en anden form for kontroll, så føles det ikke som et eget dyr, det er med ikke at vide. Så føles det venærme, som sådan at blive bundet på hen og føder. Og jeg tænker mange af, at jeg kan have den, der føles af, at når men det er okay, vi ikke ved, hvad der kommer til at ske. Hvis bare vi ved, det der kommer til at ske er godt, og jeg tror, det handler meget om den her frygt for, der ikke nogle erster ønsker, at tænene ikke skal gå godt. Og der prøver at vi ikke løse med mig selv og tænke okay, men for et to år siden, hvor var det du stod hende derinde og hvad tænkte du kom til at ske, og hvad er det egentlig, der kommer til at ske. Og der er højsen synes, kom til at ske en masse tænk, som jeg slik havde regnet med, og så prøver jeg lige så på en anden måde, bekrafte i mig selv lige, at okay, der kommer til at ske en masse tænk, og du ved højsen synes, en meget lille procent del af det, der kommer til at ske. Vil du også ved, når om, at meget kan indræser på kort tid, og jeg tror jeg prøver at sige det til mig selv, for at berole i mig lidt med tanken omkring, at jeg kan sådan få en følelse af den, om hvad hvis jeg ikke lykkes med det her, eller hvad hvis det her aldrig kommer til at ske, eller om det kan også godt være, at det her ikke kommer til at ske. Og så lige så prøver vi mig, det er mig selv om, at på meget kort tid, så kan der ske extrem mange ændringer, og så brænder en måde prøver at finde en landtrykket i at vide, at lige meget, hvor meget jeg prøver med min bekømringer og forberedet mig på, hvad inden jeg tænker at eller frøkter, der kunne komme til at ske, så vil jeg aldrig nogle sin kunne forberedet mig på alt, der kommer til at ske, fordi der sker så mange ting, som vi ikke er i kontrol over. Og jeg ved ikke om det sådan giver mening for dig, men det var forne noget, der nogle gange for mig kan hjælpe det her med, hvis jeg kan mærke, at jeg er meget ud i fremtiden, og det er blandt andet andet andet ting, hvor et nogle gange før i tiden har lavet flere mål for midt liv, så en langt ud i fremtiden, og jeg kunne godt mærke, at det blev sådan for voldsomt på en landmåde, fordi det føleles så langt væk, og det føleles også meget sådan urskuligt, hvor i måde, at det er med det, og så er det også på tiktag på et tidspunkt sådan noget med, og laver mig. Og det er ikke, fordi det handler om sådan nogle mål, hvor man skal hele tiden gøre det bedre, gøre det viler og gøre det mere, men det handler bare lidt om, og kommer tilbage til de der føles omkring, hvor man står hen nu her, og så blandt andet måske handler om nogle mål omkring, og stå bedre i sin grænser tur, og lytte sin mave fornemmelse, hold fast i ens træning, prøv nogle nye medrater. Hvad er sammen med sin venner, man ikke har seet længe, græn noget mere, og så det her måske, og får nogle af de her mål, man har en liv, for det er sådan lidt mere back to reality, sådan for at det ikke ligger meget ud i det fjerne, og noget, man bliver ved med sådan at jakte, fordi så tror jeg, at jeg kan glæme det med så, at være til stedet, der hvor jeg er, hvis hele tiden, at målet bliver noget, der ligger ud om to år, og ikke noget, der ligger her i den kommende måne. Og det er jo ikke fordi man ikke godt må have store drømme og store ambitioner, men hvis man taler lidt ind i det her i forhold til at kunne være mere til stedet nu her, så har jeg været fald haft en oplevelse af, at hvis jeg lavede nogle mål, der var sådan lidt mere overkommelige, og nogle, der gav mere sådan, altså gav mere mening i forhold til min nu hverne steder for meint, så følges det også mere som om jeg var til stedet, eller er til stedet, hvis det giver mening. Nu fordi jeg føler, jeg begynder at kende meget min sådan strategier, så godt, så nu kommer det også til at blive sådan kørt lidt meta på mig selv, men en af min strategier, når jeg føler at min tanker, føler for meget, men det er jeg godt meget i, og så hører meget podcast, for eksempel. Altså det er ligesom om, at jeg kan ikke rigtig jo godt høre musik, men ikke for meget, fordi jeg kommer til at analysere teksterne for meget, men jeg kan der er imod rigtig godt, vi har hørt podcast, og så er det noget, der kan gime dig en lidt stemning i kroppen, og det betyder også, at jeg har brugt mange timer på at lytte podcast, fordi på en anmod selv, man kan kalde en meget hæftig coping, man kan ligesom, som jeg godt er klar over det er, så er det på en anmod også et område, hvor jeg lige føler, at jeg har kunne gime mig selv lidt lille opregning i melden. Det er med eksekt, så jeg er ret bevist om, at det er en copingstrategie, forhållessig at flygte lidt fra nogle tanker i en gang i melden, men jeg synes igen, også så længe bevist til en etter, så er det helt færd, vi alle sammen gør tilbage, hvor små mynstre, og det er ikke fordi, at det er jordens undergang. Men det er i hvert fald bare lige faldt over på et tidspunkt, der var i gang med at gennøje den podcast, der hedder den vide væk, der taler, når smættersen omkring det her med, at man kan være lægger trist, ligesom man kan være lægger sulten, så kan man godt være lægger trist. Og på en anmodet så ramt den var en lille smule, og det var mest af alt, fordi, som jeg sagde i starten, jeg har lidt en tendens til godt og kunne tvæle ved etter landet, der er bliv lidt mørkt og dybt, og det kan nogle gange netop følelse en lidt underlige trygt former og blige i, og så kan man lidt til at tænke på det her med begrebet lægger trist, som jeg virkelig gerne vil sådan tage mæmmer frem og rettet. Og det var mest af alt for at bruge det som sådan en lille note, når jeg kunne mærke, at eller når jeg kan mærke, at min bekømring og begynder at tage overhånd. Altså det her med, når jeg begynder at sidde og grupple meget over min tanker og begynde og dykke meget ned i noget, så lige det her med at blive sådan lidt selv bevæsterværsen, okay hej, at du lige gange med at blive sådan lægger trist nu, altså du lidt i gange med sådan og gør mere ind hvad du er, ni måske har godt af. Ja, jeg ved ikke om det er noget du kunne bruge til noget. Det var være fald pallien, de lidt show indskudelse i forhold til det her med, hvis du lige som jeg ikke hender til at kunne vælge ned i nogle ting og kan føle, det er sådan lidt trygt og hjemligt at være i de der lidt tunge negativ trænker, så ved du helt sikker, at du ikke kommer til at få det godt af og blive dernede for evre. Man bliver lidt sådan noget til at blive bevæster om, hvor noget af det jeg røjer ned i den her spiral, og så forstandsed sig selv inden. Eget fordi man skal standse de tanker, der kommer, men du skal ikke hegt det der puben. Det er meget noget, man også træner inden for det, det hedder Metacognitive Therapi, som jeg også har en nye flere gange podcasten, og jeg kommer til at lave en episode, hvor jeg sådan går meget dybbende med, hvad den mit første forløb i Metacognitive Therapi var. Fordi jeg tænker, at det kan giver rigtig god mening for nogle, der både har været i det, men også for nogle, der måske er en nysgag på det, og i hvert fald høre det fra ens perspektiv, som har været i det selv. Fordi det var i hvert fald en Therapi, hvor jeg meget lærer det at forstå, at jeg faktisk er i kontrol over min tanker. Jeg er ikke kontrol over, hvad der kommer af tanker, men jeg kontrol over, hvad jeg giver opmærksomhed. Og det er også det samme med det her med at mærksomhed stræning, som er noget, men virkelig tudeligvis skal vi lige holde det upecieaterende, at det ikke bare noget, man kan gøre en gang, og så er den klaret. Men det er jo lige som, når vi træner os fysisk, så gælder det også, når vi træner vores mentale velbefinne eller vores cykisk et tilstand. Det skal vi lige holdes for at vi sådan holder også ind i de gode steamer, og det er for at kunne jeg rigtig godt tænke mig, og så del ud af nogle af de øvels, og jeg har haft allermes gavne af, der jeg lige som gik i meter-kognitiv, til at pige, hvis man er nysgag på det. Fordi det synes jeg i hvert fald også, at noget af det, som sagt, de seneste måneder, har været et fokus område for mig, for at kunne komme lidt mere tilbage i det med at være mere til stedet, hvor jeg er. Og ikke laver min tanker, for at få så meget kontrol over mig, at det føles. Det har nogle gange føles, de seneste på måneder, som om at min krop har været til stedet i nude, men at min sin slet ikke har været her. Og det er rett ubehagel, fordi det gør, som man føler, så sådan lidt ud af synk med ens krop og sin, og det er rett ubehagel i følelse, fordi man ville der helt gerne være til stedet med sit fulde jeg. Men den har det svært ikke rigtig været, men jeg synes, jeg kan mærke på grund af min træning, min mentale træning, at der er på vej tilbage sådan lidt mere background track, og jeg i hvert fald føler jeg for nogle bedre momenter, hvor jeg føler faktisk, og jeg kan være til stedet. Og jeg på en anden mod i går, så er jeg en glemmer, og bekømere meget om ting, og det er i hvert fald en virkelig rap følelse, for nej, men se i kroppen. Det ved jeg ikke om du også gerne kender det her med, hvis man har haft en lidt sådan svært period, eller der har været noget, der har gået ind på. Så det er det her med, hvis man er sammen med nogle mennesker, eller du ser noget i fjernsyn, du læser noget, ser noget på tiktok, hvor det var der lige for, der tager græn mega meget, eller for, der tager smil eller ting på noget andet. Og så man bagefter kan tænke sådan, er gutte over daglig, at jeg ikke lige tænkte over de der ting i lang tid, eller i fem minuter eller 10 minuter. Det kan jeg have faktisk godt glæde så over det her mere og fejrer, de der små sejrer omkring, at man måske har haft en gode aften, eller man har haft en gode dag. Føler jeg lidt mere næmer, så kan jeg overkomne, når der kommer nogle sådan døk igen. Og det er noget af det jeg føler, at jeg øver mig, eller mest i det, det her med ikke at blive sur på mig selv over, hvordan jeg har det med en favne, det med noget om så og kærlighed. For de vores føle, så de forsvinder, eller indrasser ikke, veder vi kaste og skyld og skærm på dem, og det ved jeg udmærket. - men jeg ved udmærket også godt, det kan være rigtig svært, - fordi vi jo allerede hældes gerne bare ved hælde godt. Og derfor kan det føles, vi vil frustrerne, når man føler, - at hvorfor skal jeg bruge en hyggelig sommer af den på ting på, hvor nogen, - og den dag, vi snart ikke er, har alle sammen mere, - når man bare kunne sidde og laves gumfe du, så er der sidde og spiser i sin venner. Men det er bare ikke altid, at vores hovede og de tanker, der popper op, - lærer det, der passer ind i vores liv. Og derfor skal vi lære og takle dem, eller vi skal være for lærer rum, - den vil jeg nok nærmere sig, takle dem og måske lidt aflittor. Men vi skal kunne lære og farven og rum dem på en rare måde, - så vi lige som kan være i det på bæst mulig måde. Og det håber jeg rigtig meget, at du i de kommende episoder, - sammen med mig har lyst til sådan noget dygnet i, - fordi der er en masse ting at lære for alle. Jeg føler altid, man kan altid træne, - man kan altid få nogle nye perspektiv, - hvor man kan lære noget nyt. Så er der nogle ting, man kan bruge noget andet, man ikke kan bruge. Men det er en af vigtigste alt, for denne podcast er, - at man får en følelse af, man ikke er lean med de ting, - man nu er en god og tænker, eller den måde man har det på. Og det er præcis derfor, at jeg er så glad for, - hvis du har lyttet med så langt tid her, det betyder så meget for mig. Og så håber jeg bare, at du kan bruge etter landet, - som giver mening for dig, - og så håber jeg selvfølgelig, at du er tænkt, - der at lytte med til de kommene besoder, - hvor jeg har tænkt mig og dele en masse forskellige følelse, - som jeg tænker mange af skinkenner. Og så håber jeg selvfølgelig, hvis du kan lide den her podcast, - at du vil abonnere, du vil giver den en rating, - du vil dele den med din venner og familie, - og du vil lytte til den, og fortsæt med det, - det betyder jo utrolig meget for mig, når jeg får noget fit bag, - eller sparing på nogle andre, der også har en landet følelse af, - at de ikke står alene med noget, det betyder jo meget for mig, - og i hvert fald så bare, at tusind tak for, at du har lytte med, - og jeg glæder mig og vil meget til, at jeg er i vigtig næste episode, - og ind til der håber jeg, som altid, at du vil passe rigtig godt på dig selv, - og på alle dine følelse. Hej! [MUSIK]