Fiktionen kan gøre os mere klimabevidste – og måske endda aktivistiske

(Skyttelige, højelige, højelige) - Hallå? - Hej. Fett. Det er utrolig, at man kan snakke sammen med hudene og se, i de her koglerne tid og det er helt velk. - Ja, det er lidt vores om det. Kan det gavne klimadere sin Netflix eller lundbo på biopotikket? Muskelig. I hvert fald, hvis du kaster over den tjanger, som hedder Klima-fiction. Klima-fiction, den faldesbetejnese for literatur og fil, der handler om klimakrisen og konsekvenser. Det fortæller kräkker andres norm, i dagens afsnitt af den grønne løsning, hvor vi være udtaler med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvor Danvilløser klimavedfoldtningene. Så starter jeg bare med at lave et eller andet opleg og så siger jeg, at det er, du kommer i billede, der er i dag, at vi med på telefon, og så tager vi den bare, det er faktisk en gang. - Vi prøver bare. - Ja, fedt. Jeg hedder Louisa Skod, drivsholm, og jeg er journalistprind-formation. På grund af corona har jeg fanget kräkker andres en puntskajpe-forbindelse i sikker afstalt fra smitefare. Jeg hedder Gagas Andres. Jeg er ud af en kulturforsk. Jeg øber ikke, der er ansat påståg, i det, man kaller med jøhumanjorden, det stårkomst universitet. Jeg har i mange overforsket i fiktioner, romano, hviller, film, som beskiftet sig med de menneske skaffte klimafarendringer, og også andre store miljøkplimer. Vi skal både tale om velke klimafilm og böjre, man bør kasse over. Om, hvordan det gørs mere aktivistiske, alisa og se dystopisk fiktion, fremtid hvor klimafandringerne har endret værdet retikalt. Det er jo altid godt at starte med en andet fagling. Så hvis vi starter i det hele konkrete, vilken bo eller film skal man så læse eller se, hvis man vil forstå klimakrisen og den se alvor? Med de her coronatider er fristet til at sige en romane, der hedder de Eislovers for 2009. Er en kanatisk forfærdane, der hedder Jim Magnet. Hver den som med coronaviosen er gør jo i den romane. Der ramles hverden faktisk flere gang af pandemier, som gør, at hudpersonen blevet på andre aktiv, hvor den ene person som Narras som forska, er forlægge nogle undersøgelser af, den globale opbarmningen på virkelig basiteten er dyrlig på andre aktiv. Den anden forfærder, som kommer optrykkeligt, hvad det er med at foreskrefer de for spinder. Det sker med de her pandemier, hvor man foreskrevet, hvordan nogle af de byer i storebyen er hverden faktisk. Der er en masse, at det døger på grund af virre, som hænger sammen med, at Narras temperaturen bliver varmere, så trygues virre os bedre. På en gennem den romane er en af den globale opbarmning, skubber til alangsenmælde de menneskede, det ikke menneskede. Det kulapsen, det sociale kulapsen, den her virusframbringer i de her samfund i de her storebyer, det virkelighed, en skabt af den ubalandelse, som global opbarmning, skabt med menneskede, og så byusfærende. Det gjorde systene, Cyklin. Den, hvor man jo siger, er relevant af flere årsager lige nu. Det gør jeg ud fra ene de verger, man vil definere, som det der hedder klimafiktyng. Hvad prøvts sådan nogle år på, hvad er det for en gennem? Ja, det er selvfølgelig som i alle forskning er der også selvfølgelig forskellige positioner her, og forskellige måder, definerer det på. Jeg har sådan en stedet meget fast i min forskning på, at det er meget vigtigt, at vi definerer klimafiktyng som fiktynger, som bruger det her, vi har en skabt i par dine om at vi opbarmar jorden, vi er vores stryvhuskadsudlændning. I deres plot, eller i deres verdensbygning kan man tige, den måde de formere verdende på. Så for mig er det også klimafiktyng, den er der nede særligt og noget, som udspringer af, det der sker i videnskabene. Den er kendet, at jeg er i at blive opbarmar jorden ved udledes udvildt udskabene. På en tidspunkt, at det løbet af starten af den her fjærserne, og frem bliver det jo inkopere der mere mere i forskellige typer-fiktynger. Så den kabale opbarmning bliver også et par deem, der er, som man kan tige, vi som, at der sker et par deemiskifte inden for der tur minskabene, hvor man begynder at anerkende, at den kabale opbarmning er en trussel mod menneskehed og andre lugsformer. Så sker det også et nyt brud i fiktion, hvor den her typer bøger og film, som ta det her par deem med ind. Den bliver det også flere flere i. Sedentændgang har det virkelig den bag, selv at være. Det er ikke et godt hopp mere, at vi starten er nolder, når der kommer en film, som jeg tror mange af danskere, at se, det er det, eftersomorrer. Men den kommer at 2004, det er også, altså i det samme år, der kommer også flere andre, som en klimafiktynger, som enligt sæller i et ret stor omfang. Og hvis man så kører videre til tirsne og i dag, så kan man sige, men der har bare blødde ind nu for at film og romane, som ta det her inden hele at tolig, fordi det fylde os så meget, helvise i vores bevisstidning. I ser film som, som, som, hvis plot forgår i framtiden. Og der har også vært en expression, de filmer, de bliver helevis bedre og bedre, og det samt, du vil nye i sig med de de derer-fiktynger. Og hvis man så kigger på den her klimafiktyng og den srolige i forhold til klimakrisen og til løsninger på klimakrisen, hvad er det så? Fiktyng kan. Sådan kan man sænge en ikke, den kan selvfølgelig ikke bibere en nogle løsninger i så selv. Vi har det et problemet alt for stort til, så at sige ikke, men jeg tror, den kan blive trav på derfølge to vigtig måde, som jeg sier det. Det inden er, at den kan inspirere os til nogle de forandringer. Vi skal gæmmen gå for at få en i bæredyggelig samfunderen og en bæredyggelig verden. Vi kan simpelthen finde nogle god idéer til, hvordan vi laver omstillingen. Både extensielt med også på samfundplanen og på hverden spanner teknologisk og så ved jeg. Så den er sådan en form for idé-katalog til omstillingen. Og hvis man sænker på, at vi har stået ret linjen i landfond for forstillingenskriset, der er været ret svært at forstille os, en bæredyggelig verden eller bare bæredyggelig samfund. Fordi, ja, man, vi har godt kuseret, det bliver jo mere mye tydeligt, at det er for eksempel overhold, som parisotalen, det vil krebe nogle forstilling i gennemkribe forandringer af vores samfund, den verden vi kender. Så der har vi bundet noget, har stået in nogle forstillingenskriset. Og jeg tror, at det i det kategorien finder en klimaspeditionen af kampen på en måde, bidre av en til, og hjælper os på vej den i den omstillingen. Så den ene ting, der er, at klimafidjungen kan inspirere os i vores forskellige omstillingens processer. Den anden ting, som jeg synes, måske næsten er en indenvigtigste, der er for de klimafidjungen og mange klimafidjungen er forhold i fremtiden, så kan den egentlig afdække potentielle problemer, som vi løber på en jord, hvor at de her give fysiske problemer, som vi skaber for selv, de større, større og vanskeligere højen foranterer. Så for eksempel så nede sig, okay, hvad gør vi mere ressourseknappet, når der bliver flere flere mennesker? Hvordan håndterer man sådan en problem? Der kan man sige, der kan kategorien virke og ligesom gennemspillig de sinaere faktisk advarer os mod nogle komisielle farer, som lurer og som i måske ikke hele kan se nu som ikke er helt tydelig for os, men når der fiktionen forgår i fremtiden, så kan den gøre nogle ting tydeligere for os som potentielle kan skæne. Ja, så den kan ligesom videnskaben er mere baseret på sådan evidens og hvad vi ved der sker, og sådan måske er den måske tilbageskolen, som der måske fiktionen også til at se frem af og gette kan man sige kvalisere og gette. Spegulere, lige når aktie ikke, er det, jeg har den her, jeg oververmer med den her distension og sige, okay, hvad er det egentlig, vi får i de her rapporter fra effekt klimapline og andre, altså i andet af de her processioner, vi ser i naturinskaben, fordi naturinskaben laver rigtig nok, som du prøver også masse af fremsklinninger, og så sige, okay, hvad sker der på den kjelt, når temperaturen igenvisen bliver 3-4 grader varmer? Jo, men der kommer rasurseknappe, der kommer klimaflygningen, der kommer flere skorbrænder, så det er flere kallistruf, og så der er jeg. Men det her rapporter ikke, er at jeg har de setter mindensker ind i de verden og gennemspil og et plåt. Så du får, kan man sige, en skitsa af, hvordan de her fremtid i verden og sagde ud, men du får ikke den her erfaring, at hvad de vil sige, at være mindenske i de verden og den får du i fiktionen. Og det er den spekulation skraft som sikionen der er med for, som jeg synes er enormt vigtig, i de her tid, vi lever i, hvor vi ved, vi står på tærsken, de her meget stor gennemspil i forhandlingene. Der har vi brug for den hjælp til at spekulere over, hvordan det vil potentiell være for mindenske og leve i de her verden og som er ramt af stor økologiske problem. Så det, det er det, der er ligesom af forskel og det samme også i folketet i farbøger. Jeg tror, at mange af de her farbøger kan selvfølgelig godt gå ind og samle op på de informationer, som ligger i den skaden og formydel dem og pop high, hvordan hvad problemer det så giver sig forhold til at onsteel vores samfund. Men det har ikke det her langt perspektiv, som man kan finde i fiktionen. Fiktionen har ofte det her med, de har en virkelig virkelig interessant i det, om kring hvad der kunne sige, kan skade fremtiden. Den prøvde sig ikke så kværgende plåt, og det synes jeg er enormt øjnogende, så jeg var opfættet også de her fiktionen, som hjælpemiddel er for os til at reflektere og spekulere, fordi jeg mener, at vi har brug for at reflektere og spekulere over hvad der er for potentielle fremtid. Vi ikke bare også, som mindenske, men også fremtidigt, menneske og potentielle bliver kommet til at store for. Tror du så også at klimafiktyn kan gøre os mere aktivistiske? Ja, det håber jeg jo, at det tror jeg, der er jo lidt studier, der viser, at det er jo lige som preaching for det frejere ikke. de mennesker det læser klimafikse, når de vil ofte være i lazier klimafikse. - vil måske ofte være mennesker, som i forvereren er angre sieret i det her sier af ener kender der et problem. Alivel, eller sådan en sådan noget, de her film, for eksempel, at begønere at komme ud på Netflix, så får de måske også nogle sier, som ikke måske har reflektet os meget over klimakrisen før. Så der måske kan de måske også også nogle længere ud. Vi så måske en anden ting også, som jeg tror er, er en fællesne undermelde de protester, som vi har set på gaden med skolestrækkerne, og så faktisk klimafisionen ser faktisk en på en moden forbindelse. Det er den forstand, at begge, altså både de her strækker den her aktivistisk i mådstand, og klimafisionen, det de inden står sammen om at gøre det her, advar, mod hvad det på den selvsker, hvis vi træder over de her terstler, som er både i klimasystemet, jordsystemet, hvad det så får terstler. De tærsker der indbygget i Paris-autalen med to gradsmålet, hvad vi helst kan plubbe, til et holdtemper, til en kabelstugsting under hland grad. For traer vi over den tærskel, så ved man, at der er nogle processer i jordsystemet, der bliver selvforskert. Klimafisionen gør lidt det samme, binde der hvor vi har placerede i de her frem tid, hvor det er forsting, der gør noget. Altså den viser, hvad du vil sige, og hvad de har været, når de her forandringer er, at de ikke kan stændse sig igen, og hvor de vil at blive det er bedt en ret katastrophiske livspeting, som mennesker den måliverne. Vi har gør det, der indholdet de også en kritik, en advarsel mod, at vi skal ikke tage over den her tærskel, fordi så bliver det rigtig slædning. Så derfor har de sammen i virkelhedssamme er det med, som de her strækker her som også advarer sig til pluddinger. Vi må ikke tage over den her tærskel, fordi så er det første, det bliver rigtig slædning. Altså her til sidst, så kan jeg godt tænke mig og snakke om, at der er mange ting den enkelte samfundsbevisst, klimabbevisst, borger kan gøre for at bidre af til den grønne omstilling, man kan flyve, mindre, man kan stoppe med at spise køde. Altså hvis man skal brøtte sig at det lidt på spesen, hvad skulle det hjælpe for klimade, hvis jeg læser en klimafikstionsbå eller ser en film, der udlægger nogle de her dystopiske senere, er som du beskriver? Jamen forhåblig så kan det forstærk i den aktivisme, og du er en gang, når man er i forhold til at skandet på din klimafodtryk, og det er aftryk du har på økosystemerne. Altså skal ned på de forbrug generelt, ikke bare håb med at flyve, ikke bare håb med at spise også køde, men også bare forbrug mindre. Så forhåblig kan den forstærk, der hvis det bliver mere livne, kan godt fordere, hvad det her er, politikelt kapitøet for mindenskere i fremtiden. Det kan du ta ind nu her, hvor du kan måske også ikke bare blive advaret om at ølskere, men også blive inspireret til, hvor dand i her omstillinger kan ske, både samfundsmedsipolitisk, men også extensivt. Men hvis klimafikstionen på den måde bliver en del af klimakampen, risikere man siger ikke at forstnede lidt nødtø optimerende tilgang til kunsten, kan man sige til et år til film, hvor at de bliver mere et værkt, der skal hjælpe med den grunden omstillingen, at de kommer til at have en værdi i sig selv. I fullsten er rigtig, og det er selvfølgelig også en debat, der er, hvor jeg nok har den tilgang til det, men jeg opfatter en liv-fictioner nu herlag, for fatter på den måde som instrumenter til at tænke med. Så jeg ser dem virkelig som instrumenter, det godt være, at de har forskellige forfatter, der er filmskabelere, og fatter deres verger som kunstverger, der skal virkelig til selv. Men i er med, at de handler om klimafondlinger, så problemer som er beroj og så alle sammen, så har de jo alle, hvad de kan man sige, at et potentielle i forhold til nædtø optimerende og virke som instrumenter til at tænke med. Jeg har selvfølgelig vær forstelt, hvor den her kunst som er så autonom, at den ikke kan bruge som et instrument til at tænke med. Men jeg vil faktisk sige en meget kontrollet, der er en, at du faktisk er været præcis, det er, at det er en form for et reflektionskammer, vi kan træde en i, der kan forstærke os, og så er vi muligt til at spikulere og reflektere om kring systemet problemer, og så er samfundt med syg problemer. Så jeg tror den her opfældelse er kunstens som noget autonom på moderen en lidt gamle les opfældelse, som måske er som ikke bare i forhold til klimakrisen, men også i forhold til mange andre problemer, samfundsproblemer af svære og godt hold. Nu kan man ikke gå i biografen eller på biblioteket, lige nu, men der er alle mulige god grund til at skøne sig ind på en streaming-tjens, eller en e-rejol fra jemmefranten, og komme i gang med alasen noget af det her klimafiktyn, eller se nogle af de her film. Ja, helt sikkert, der lige kommer en virkelig, synes jeg, en interessant klimakromant, det hedder The Wall, er John Lancaster. Vi får gå i store på tagen, en store på tagen, der har sat en så en store mur op for at klimaflykne ikke, kan komme ind og slå om alle de flykninger, der prøver krydsten her transsel hjælp. Det er sådan meget god, alle god rige over igen, nogle af de her farve, som kommer til at skrive sig med klimafrandt, og den er billigt anbefældelse. Den er helt ny, og jeg tager en god, at klimafiktyn også helvvis lever og blomster i de her over. Hvis du skulle mært hjælp på jemmekontorade og komme i gang med alasen, så skal du have tusind tak, for du ville være medkrig, og også på de her andre ledes omstændigheder. Selv tak. Og også tak til dig, der lyder det med. Gis en lignen anmeldelse i iTunes, eller der var du allers lyder til podcast, fordi alt brøs mere nu ud til en ufler. Hvis du gerne vil blive klåere på corona, klima og alle de andre store begyndigheder, der former vores verden, prøve information gratis hin måned. Tilmalder på information.dk/prøvnu, og på mannede det størber jeg sig selv, når prøver perioden udløber. Danes afsnitt er klippet af en epilikop, og mere redaktionen er også anterngeist og meget til en bag. Vi lyder det svøn. [Skrik]