Go back

Få mest AI-værdi for pengene. (Del 1 af 3): AI kræver en helt ny organisationsstruktur

28m 20s

Få mest AI-værdi for pengene. (Del 1 af 3):  AI kræver en helt ny organisationsstruktur

Denne miniserie i tre afsnit handler om, hvordan organisationer får mest ud af deres AI-investeringer gennem effektiv forvaltning uden at gå på kompromis med sikkerhed og værdier. Governance defineres her som strategisk alignment, risikostyring og ressourceoptimering – ikke blot compliance. AI Act er utilstrækkelig, da den kun fokuserer på produktsikkerhed, ikke på værdiskabelse eller strategisk målopfyldelse. Foredragsholderen advarer mod "the excitement trap", hvor organisationer iværksætter mange AI-pilotprojekter uden strategisk retning, hvilket fører til spildte ressourcer. Løsningen er alignment: en konkret plan med målbare mål, der kommunikeres gentagne gange, så alle medarbejdere forstår retningen. Conway's Law illustrerer, at IT-systemer spejler organisationsstrukturen, så for at få fuldt udbytte af AI må mange organisationer omstrukturere sig. Da alle medarbejdere nu kan udvikle AI-værktøjer, kræver governance nye tilgange, hvor retning og frihed erstatter central kontrol.

Transcription

5923 Words, 32312 Characters

Danish
[Tekstinter] Den her miniseret af 3 afsnit skal det hernere om, hvordan du får mest af i vælg-pengene i en organisation. Altet, hvor mødelssker vi, at A.I.Ns hjælper og køren med er nu smål, for mest ud af de mødler der tredjærehøed, gennem effektiv bestuldninger og uden at gå på kompommit med sægterhed og værdir. Det håber jeg, du synes interessant, for det synes jeg, og det bestemt denne opskabt mange organisationer har brug for. Inden jeg går i gang, så vil jeg lige komme med en lille indomse, for jeg har nemlig snyttet der. For det er, at aline end organisation med den smål, risiko styr og for mest ud af sin nødre, det er nemlig definitionen på Gårdvarnand. Og jeg kunne også valgte at kalt den her sæg for E.I.Gårdvarnand, men hvis jeg havde gjort det, så havde du sådan synes vi ikke klikket og ikke lytte til den. Og det er præcis problemet, for de Gårdvarnand er blevet over, der lyder sådan komplejans, jure og begrænsning, men den kan be mysus ståelse. Den mest stålse er i mange og afsikre pensioner. Før skal vi snakke om govendant ved at være fanden. Og hvordan det hjælper os med at skabe de med AEI-organisationen. I første afschnitt skal vi tale om, hvad govendant enlig er. Hvorfor er det, hvad de er? Næste gang skal vi vores og bresletninger om AEI skal blasere. I det sidste afschnitt skal vi se på forskel om govendant og det, der kan også gåvendant til AEI. Altet, hvordan du ved om det rent faktisk virker eller du bare krydser ting af på en liste. I det her afschnitt, der kan man tage givet tre ting. Et, en definition af govendant, der vender hele samtængen på hovedet, to, end forklaring på, hvorfor AEI, hvad de ligger i govendant og ikke i teknologien, og tre, et bud på hvad der egentlig skal forvalges, og det er noget, der måske i overraskes smule, der vi akumterer for at stort set alle og pensioner, skal omorganisere sig for at få hvad de ud af AEI. Godt. Der selv kommer gang. Jeg vil starte med den her observation, som jeg gør mig bare eneste gang, jeg setter mig ned i en virksomhed og tager om govendant. Og det er, når jeg siger over at govendant, så det første, der prøver at vi hud på folk, er over at policy og deraler og det kan pleje ans. Og det er rigtig nok, at en god policy, det skal være med i govendantet op, og det er faktisk supervægte, at det er der, men det er kun et af mange verktører. Og jeg vil faktisk minne, at den samlet policy for en helt virksomhed sielen fukerer, fordi fleste skal der være mere afdelings eller tidsbissefikker udgave af, det kommer tilbage til sin om. Og hvis det ikke er en policy for at tænke på, så er det AEI-akt som omtældes, som ikke gør vandens framework, og det gør IU også sagt selv faktisk. Men det er i bedste fald et mange ful og meget indtil det der slags den, fordi AEI-akt er produktsekkerthedslovhjundning, og den interesser sig ikke for om AEI skaber ved de i den organisation, der er i bruger af, eller om det har alignment med de strategiske mål, som man har i sin virksomhed. Det eneste den interesser sig for, der om jeg er sikker nok til at blive sold på det intermarket. Og forhåbende er dit mål, at selvfølgelig er beskøttet de kunder og medarbejder du har, og det er, at det selvfølgelig også målet for, at AEI er hjælper med, men det forhåbne ikke det eneste mål du har, så AEI-akt det er en anden disciplin, en klassisk AEI-gårdens. Og for valgning, så var det eneste rigtig dansk over for gavvandens, det hern omtretting. Det handler om en strategiske alignment, hvad vi vil opnå med vores AEI, det handler om risikostyring, hvad jeg kan gå gav, og effektions bliver vores nydler, brugt, klok. Og det, vi skal tale om denne saget, og det er noget helt andet, end at han prøvlet sig, at være klart til AEI-akt og alle mulighederne. Så man selvfølgelig skal være, men det slik nok. Jeg var prøvgivet det samme på hvad der sker, og man tror, AEI-gårdens anbegrømtning. Jeg var tændt det bært for noget tid siden og bæster, der kom der en medarbejder op fra en kommunen og fortalt mange historien. Det var, at det var, at de havde fået en intern AEI-løsning, og det var en Sega intern chatbot, mega fedt. I starten var det faktisk en ret stor syksy, og alle de begynder bruge det, men så kompleien folkene i norver. De strammede og de strammede og til sidst kunne man faktisk ikke lave andet, når skrive kærebskrifter med denne internekabitiet. Og hvad sker der, så begynder medarbejderne og bruge mere AEI eller mindre AEI? Det der sker, at de trovede denne internekabitiet, og så begynder de bare køre, tjærke bete i konji hjemme fra. Deres egen private konji og følg borgdater ind i det. Det er borgdater alle muligt troende dokumenter. Og den grundlægne forkert tilgag til Gårdenand, fordi kompleien til troede, at de skapte sikkerhed ved at løse det og fiskelt verktøje. Det skapte var et officiell verktøje, der var helt brunet, og så fik de en uofficell praksis, som var helt umulig og kontrollerer. Og det her hænger sammen med noget lidt mere fundamental. Altså vi nød til alle sammen og akcytere mere risiko. Og det er første tjort, fordi jeg så nætter her fornylde, at korebank de af skiftet fra koreprelet til noget EU-baseret og Open Source chatbots. Og de sier, at de blev 5,5 procent billigere og de blev subredn af i og det derfor de trovede koreprelet. Og det er meget fin, men det skal holde øje med i sådan tilfælde. Det er så fylde chatboteiere, fordi kan de her Open Source-løsninger virkelig det sammen, som de stander løsninger man bruger? Og her tænker jeg ikke så meget på, og spromodellen er lige så stærkt, fordi det skal være lagt for til at virke. Jeg tænker mere på, om der er connections og integrationer med andre verktøjer, fordi det mest er, at vartitelvexten deligger i connection-linu. Altså hvor godt kan man binde sinds spromodell sammen med andre verktøjer, som man bruger et stavlige. Og det er, at man kan snakke med kalender, projektstyring og så videre. Hvis man kan det mest sinds spromodell, så giver det langt mere, hvad de ikke sætter meget mere, hvad de har fået klore spromodell. Og i de her link, der flaser jeg siget, så snakkes det rigtig meget om bare sikkerhed og pris. Og det er det. Men goverdags det hernere også om hende godforvaltning og for man meget mindre var de forpængelig, så det stade meget dolde goverdags. Og så der bruger det eksempel op, så hender der med afgivslutning, at de skal vægte, hvad de i lige så har i grad, som de de vægter pris og sikkerhed. Man kan selvfølgelig akumtere for, at man alle må gå på kompommie med sikkerhed, men også ødelvedet rigtigt i teoriien, men i virkeligheden så aktiviterer vi alle sammen, hvis man ikke det risiko i alle forrætningsaktivteler. Altså man kan ikke forvente nøll ulykker i en vormlandsforrætning, der altså nogen der vil køre galt. Om man kan heller ikke forvente når det gælder data, det handler ikke om om at opnå 100% sikkerhed, hvor inden det går galt, det handler om at man kan finde et rimel sikkerhedsnivevår, hvor man har gjort det nødvendte og hvor indtatsent arbejds for at få et spåd pris og hvad de. Så goverdags det ikke komplejens, men spørgsmål er hvad det så, og i min optik så er det strategi, og jeg vil de prøve at forklare, at hvorfor. Fordi, det er ekstremt optonismetræd, som det ser udlige nu. Og hver gang der kommer en ny model, eller en ny filtjør eller en ny mulighed, så starter virksomheder i projektet op, og så ser de, vi skal have i til markettækningen, vi skal have en chatbot, vi skal have nogle agenda, mulighed til gennusdegner, hvor sådan en stor ting. Og det ekstretagit, det er en reaktion, og det bliver kun ver med tiden, fordi jo mere til login udvikler sig, jo flere muligheder blokker dig op, og derfor bliver man mere reaktiv eller mere optimistisk. Og det faktisk er, der selv at komme meget til gode, fordi der skrev min bo af Plaginger til Fisselen Teltediens, der var jeg bange for, at den vil blive for ellet inden nemens betrygt, fordi jeg tænkte, okay, nu begynder alle for at frejge med dine artikologi, og så bliver de bedre til at ta mere strategiske valg, for den handler meget om, hvordan man skal finde med rigtige løsning på det rigtige problem. Og det er så vise, at det var, at nu kommer der meget mere teknologi, så nu problemet inden at større, og det er jo mega fedt, fordi nu der er en grund til at jeg er skrevet den bo. Så man kan tro at de her problemet bliver løst, men det gør det faktisk ikke. Altså man skal være meget intensionelt for at være mere strategiske. Der findes et begrepp, der rammer det her opportunistisk, og meget på sysk. Og det hedder "The excitement trap". Og din tilstalt, hvor organisationen har med sig energi omkring E.I. Alvigarn, Alhaj D.I.R. Der gør pilotersted, men der er ikke rigtig nogen raktig, og der er ikke nogen plant. Resultatet der, det vi kæller, "Pylde Pertury", så rigtig mange forsøg, engelske læring og ingen alignment med strategien. "The excitement trap" er opportunisme i isten, og gør man ans det modgiften på det her. Gør man ans det definition jeg kan i her til at starte med. Det første benen i forvaltning, alignment, det handler om det her. For de hvad vi viser om virksomhed, og kan de her e-intotiver, vi har gange i lige nu faktisk svar på, og den, de understøler de må, vi har som virksomhed eller så med organisation. Og der er meget fem simpelthen test her. Så hvis svaret er, fordi alle andre gørte eller fordi vedesens afvisk kunne gå i gang, så er det opportunisme. Og det er faktisk sådan meget af i børn så det gange dag. Hvis svaret er, fordi det er stresseret den her specifiket flaskerhals i vores verdikhed, som er en strategisk på et til og løse, så det går vandens. Og jeg siger ikke, man ikke må tilgo mere overgivende, der taktisk er jutskæses. Jeg siger bare, at de ting vi gør, de skal på en ane måde kunne sætte sammen med et strategisk mål. Så går vandens det handler om, for den vi ser kret alle insaterne de går mod de samme mål. Og legnement det betyder ikke, at alt skal være centrat styrer. Det betyder, heller ikke, at vi skal have en anden AI-komitekt, som godkender alle insater. Det har man det nogle virksomheder, det bliver bare flaskerhals. Så det ikke kontrolspørgsmål, det er der retningsspørgsmål. Og forskel den er ret viktig, fordi kontrol det handler om sig der er et forkerte, og retning det handler om, gør det nemt og vil det direkte i uden af indtravet for mange mennesker. Hvis man har sat retning tudde og hvis den være medvejt at svar på, hvad vi prøver opnede om med AI denne år, vil ikke for retningsmod det understødder, vil de fleste AI-intervjorde rett sig selv, fordi der folk forstår, hvad retning er, men så fyller de også retningen, og de bygger den i mod det, de tror, som virksomheden gerne vil have. Hvis retning ikke er sagt, det er det forstået, så gættet de fleste bar, eller så fyller de det ind, som de selv mener, at det rigtig får virksomheden. Og det fedt ved det her, det giver en meget høj frihed for medarbejdene, altså de kan få lov og ting selv at være kreativ, uden det ender i kæmpekæres, hvis man bare har en meget høj al legnement. Og al legnement starter med en plan for ledsen, og det virkelig understreger, at en plan ikke er en ambition. Altså en ambition som, for eksempel, vi vil være førende på AI, det finer også som overskift, men det fulger denne ubruglet som retning. En plan, det spiller. - og svarpå de konkrete spørgsmål, som vilke områder af fratingen prøv til at vi år - - vil give vigtigt for at forbedre, flasker halser af i relevant for - - og hvad det ikke relevant for, hvem har ansvar for været og hvem til beslutninger. Det er meget vigtigt, det kommer også tilbage til næste afsnit. Og vigtigt, at alle medarbejder skal gå svarpå - - hvorts indit for mig. Hvordan prøver vi at gøre det her konkrete, hvad engelt medarbejder i virksomheden? Jeg vil ikke give det eksempel her. Prøvlet at små en du kommer fra et forsækningsgeskab. Inom person, det kunne være, at vi vil have i til at skabe bedre kunnerblivelse - - og planen, det kan være alle 262, der prøver til at to ting. For det første er reducerer 6 behandlingstiden til på sæmpligt skader - - med der sig 4 % - det behøver ikke at være spiskigt. Og to, at hev trævsækkerheden i vores risiko-prøvsetting på afvægelskunder med e-r. Den plan kan selvfølgelig være meget mere, at jeg kan nu lære det. Og der skal være, det skal jeg tydelig hvem køre været og slukkring. Men det er sådan, nu begynder vi at blive mere konkrete. Men den planen skal opet på direksionsgangen, det er ikke nok. Alle skal vide, hvordan de pittrar til retningen og det handler om kommunikation. Og det er der rigtig mange og kensioner fejler. Og det er ikke fordi, at vi gik en lang tid til at rytte i mig med kring, hvordan man til at retning i og alline med din kommunikation. Det er der nogle der meget bedre til, men jeg har bare lige givet, hvordan det hænger samme med e-r. For de sådan en, som Bjørn Køter som er forandlingsledtisk theoretiker, han har en meget god pointe, som jeg er meget ind i. Han tier, at leder typisk underkomplicerat deres vision med en faktor t. Der skriver vi meget en faktor t. Jeg plejer, at normaterie 7, fordi der er sådan en de simpelere reklamer, skal man tage det 7-gang, så man skal gære kommunikeret alt til en 7-gang før nogle ofståede. Altså, så tror jeg, ladde den, at de har kommunikerede. Altså, for det er med, så tror jeg, laderne er de har kommunikerede, men meddebejnderne de har hørt maksentine ting. Og det gælder al strategi, men det gælder ekstra meget for e-r lige nu, fordi alle kan have deres egen forstæninger om, hvad e-r er, eller brugste og hvad det betyder for dem. Og så er der en masse snakke medierne, som også forvir. Lad mig ligge en lille tæst til igen, fordi næste gang du gør ned i kantine, så prøv lige at spørre tilfælde de af de en kollegaer, hvad er vores e-ræding til næste år, og hvad for nogle af vores stikiske mål, hvor den er stylder EI-insaterne. Mine fang er, at meget på kasvaret, selv på mælmeligheder niveau, eller på funktionslæder niveau, at det faktor er tidsærd og få et klart svar. Og hvis det kan svar, så kan det heller ikke voldere om deres e-ne EI-intitiver hænger samme strategien til føle. De gælder bare eller følelede. Og det her er en kæmpe stor foraningslædet, så opgave. Så på dem måde så er gøven af ens og foraningslædet, meget lige hinanden. Det her er det her, jeg gør mig sendt en mael eller lave en an-parvpoint til et medarbejder i vente en gang. Det hernede om kommunikation som er gen-tvægne, og har mange kanaler over længere tid. Og det er en konstant at kommunikere omkring retning for EI. Det er ikke noget vi bare lige kan gøre på gangen. Og så skal man bruge mælmlederne, fordi de er meget sindretligt det her. Vi plejer at sige, at mælmlederne er den allerede vigtigste person, fordi det er dem, der skal oversette ambitionerne og strategien og retningen og skabe alignment helt ud i organisationen. Og det er noget vi har snakket op før, satte i den samtale herheden med EP fra Fibia i tid deres næld. Det er også med torfacente, så det er andet af osnet. Og det handler rigtig meget om, at man skal starte med lederne før man rullet ud til rasen og organisationen. Altså, de skal være med på, hvad er det, vi gerne vil med den er til klogi, og så kan de få klarene. Og det er det samtrentip, der gænder her. Så, hvordan man konkret strukturer det her, hvem der er alignment, hvor bestudninger skal placeres, det skal vi tale om ind i stavsnit. Men lige nu så er pointen alignment, at det der gør forskelden på optimisme og strategi, og det kommer ikke selv, det er ledersens arbejde, og det er en meget essential del af governance. Godt. Nu er fået slet fast af governance, det er forvalgning, og det er det, der er et treper optimismen. Nu skal vi starte om en ny ting, og det er, hvad er det egentligt, der skal forvaldes. Og det er, at vi skal forvalde nu, end det er bare for nogle forårseden, og at de fleste ogktoner, de faktisk er omorganiserser for at få, hvad de ud af AI. Og nu skal du spesuge, fordi jeg kommer til at fortælle om noget, der hedder Conway-Slow, som jeg vil bruge i næste afsted også. Og jeg vil argumentere for, at stort set er det virksomheder, de skal ikke giver med kæmpe omstrukturing, hvis de vil have noget ud af AI. For i tiden var det sådan, at software var noget i til afdelning bygge. Og hvis du som marketing med arbejder, vil der have en landen kompanneplattform, så giver du det IT. Hvis du ville have rette noget i IP-systemer, så giver du det IT. Men nu kan alt bygge software. Vi kan alt samme webcote, vi kan lave AI-gender, og der kommer den her citizen-development-bylle. Og en marketing med arbejder kan så på en eftemdag bygge en GPD, der skoiner konkurrensen nungser, og en hoved af med arbejder kan lave noget på en form af dag, som er en af gæld, der hjælper med ombåde, onbåding processen, og den af gældsnærk om at måske samme med noget data eller nogle af gælder, som andre bruger i andre afdelninger. På samme måde kan bågeholder vejkotet en lille app, der ligger om på IP-systemet, og nu ikke længere kontrolleres og kan se sige rigtigt af IT-avdelning. Efter fleste stederverfer. Og det betyder, at alle med arbejder effektivt nu er udvikler af software og hele og pensionen af en udvængelseavdelning. Og det er fantastisk for innovation og produktivtid, men for den traditionelle govnand, så det total meget i det her. Fordi den traditionelle govnand, den handler meget styrer, og det handler om at have et IT-avdelning skal vide hvad der foregår i tilmæssigt. Og så man hedder IT-fold, der for demiste viste ved det lavet rent IT-farveligt og de har styrt på dagens og sikkerhed risiko-støringer, IT-løsninger og så ved det så veder. Men nu er det altså hele og pensionen, der laver IT og selvom det er fedt, så er det altså ikke den IT-farvelighed, jeg ikke fulgte med ud og pensionen. Og det leder mig til en ret interessant teori omkring og pensioner. Fordi jeg har nemlig til at lave denne podcast, så har jeg læst både team-to-polity, som jeg klar kan anbefælde. Og den handler om, hvordan man indrater teams og strukturerne og pensioner der leverer software-avvækling. Og den bog bygger på konway-slom, som bliver formulider på gommet en mællemind konway i 19.30 og den siger at pensioner der designer systemer, at tvungen til at producere desigens-dokopier og ogenisjonskommelikationstruktur. På danske betyder det, at dine systemer kommer til at linee din ogenisjons. Hvis din tænter marketing ikke til at samme og har noget koordinerer, så vil de ikke bygge systemer, der til at samme hele. Og konsekvensen er det her, at man første signer sind optimale processer og konikationstræme, så det signer man den IT-aktikatur der skal undersøtte. Og så det signer man Teams-organisjonskultur efter det man har valgt af IT-aktikatur ogorganisjonsstræme. Det kalder man en "Beware's Conway" maneuver. Men kommer i slå, kommer også med andre hensygen. Fyx, men så har man i Amazon bygget på sammenprinciber, og det har givet Amazon en typitter teams-rædet. Det er fæssersen bestuldet nemlig meget tidligere, det er indtime og værstørre, end at de kan spille 2 piterer. Det er ikke så meget en hårderting, det er en aktikatur ting. Det er en gang vi løbner her, det var at få en service-basid aktikatur og måsmeå-teams, de er aldrig afgrænset servicees. Så det var det han det signet efter, der er lavet den af ræl. Og det er et meget typisk præntip, når man føler den her blå, der er, at Teams skal typisk være små, og det betyder også man for små-service, der snakker med hende af den, er så små IT-søvises. Og det kan man også til at gænde dig i dag. Og tidligere, så var det her en pointe kun for IT, men nu, hvor alle er udvikler, så være mener, at Conway slo giller over alt og funktionen. Det handler sig klingere om at lave i takt, tur det handler om at organisere hele sin og funktion for at få, hvad de uder af i. Altså det er alle og funktioner skal ud og lave en reverse-conway, hvis de vil have noget ud af agender og afvirekording. Altså man lige prøver at give et eksempel. En virksomhed kan godt se i det ind i at lave konkurrenne eller lyse med AI, og det sender man for eksempel både i markettænge og man ser det strategie og man ser det i sal. Og det er der typisk her, der er de alle samme lever, hvad er deres agent, som kan lave en konkurrent af en lyse, og de bygger hele løsning fra et sæt. Det var så sige, der er tre afdelinger, der er tre AI, der er gennløsninger og der er tre gang datensamlinger, og de har opfundet det samme tre gange. Og det gør systemen i meget mere sover, fordi de bliver typisk af hængighed af en enkel person. Og det her er det sker, fordi de tre afdelinger er de ikke tager sammen til daglig om konkurrentene lyse. Og hvis de skal bruge noget IT til at bygge de her løsninger, så går de til IT og starte op det. Og ikke andet, så det vil sige, at de er gennløsstemer, de laver de kommer til at tage, for eksempel sammen, og en af den gennem planform for IT. Så det så en sæt. Men det man burde her gør det her, det var, at man burde med at strømme med information, og så bygger man teams bag efter. Så det vil sige, at der konkurrentene lyse det både at relevant for strategi, kommunikation og marketing og selv, så laver man et lille konkurrentene lyse team og det bliver jeg fodet med strategiens og følelige, som man ved, man skal helt gæfter. Men så leverer det etters bare afpuliverer nu, agender eller MCP, eller AI eller hvad det nu gør, som selv og strategi og marketing teams, de så kan hende det tilfra med deres gennem, der bygger oven på, som begynder at tage nogle mere konkrete handlinger, som er relevante for den spesifikere afdelning. På den måde, så har det kun et team, der skal trække på IT til det tekniske, altså hvis det er overhovedet af en vendigt for at lave de her agender. Og samtidig så opnår man, at specialisterne i konkurrentene lyse, de bliver samlet etsted, uden at man tager til gangenigheden, hos alle dem, der skal bruge den her kapasitet, altså de her konkurrentene lyse eller konkurrentskanninger. Så det, vi börjede skonvere i her, det lyser deres for det første, der er deres jobbet, når processerne først er det signet, så ser man jo, at konkurrentene lyse det ind ved de strøm og det er ikke tre, og så bygger man et system, som nu er genbörset og man har et team til at gøre det. Det er ikke længere tre afdelninger, der være, at der er så en version, fordi de ikke tager sammen, strukturen, den tvinger samtidig frem. Og for det andet, så lyser det flaskehals, fordi de fleste ogekensioner så går vi alle samtidig i ting, når vi har et børsmodt til A, eller vi skal hjem, så bygner man A, og det fordi det er den tekniske kompetenslæger. Men E-T, de kender ikke processerne i marketing af finans og produktionen, og alle de er steder, så restaer det der, at E-Tiblerien kæmpe flaskehals og det kæmper næsten alle virksomheder i Danmarkmed, hvor alt skal gæmme og der ikke rigtig kan kvalisere nogle beslutninger. Så, og nu er vi stømper desiner teamstøm kring med vigtig strøm. Så lægger du beslutningskraften der, hvor vide om processen findes, samtidig med, at du sparer IT for en hin masse bøl og opgave dig lige inden for meget. På det 3. så løser det her et kompetanksisbørsmål. Når et tim ejen heller de strømte, så ved du også, at vi kan komme et tank så det her timerbrug for, de skal have noget de dominikspartise, og som ved, når man kan være med der ugerrende at løse, du har en person med data for ståelse, måske ind der kan styrte. Det er meget konkret, at denne timet skal sætte sammen, fordi der er meget konkret, hvad er for nogle kommunikationsinterfæsis, der er med andre timets. Problemen er, når vi begynder at vejkote og sætte afgænder op med de strukture, og vi har i dag, så bliver det meget udklart, hvad det inder jeg er kompetankser, vi skal have ind i timesten, og det bliver udklart, hvad denne vi skal tale sammen andre timester, hvor skal jeg bruge for noget, de vil sidder laver. Så denne konversjon, der er, at en webios Conway menøver her, den flyter din ogkension, der bygger i siloer til en ogkension, hvor at siloerne bliver stet ved at de strømme, og så er den helt andet virksomhed, man har mere gør. Og det er præcis det her, denne her er på Tim's Apolitis, som er skrevet af Matthew Skiltern og Manud Price, og handler om, at den er beskrevet i 2019, som er en manud af for software-utvings-teams. Men nu hvor alle er udvikler, så er det bedre en manud af, for hele ogkension, så vil det anbefait det fleste, at læste den her på. Og så deres en anden konsekvens er, at alle er udvikler. Og det er, at den kognitive belastning på den enkele medarbejder, den stier man kan. Når en varkert ting medarbejder skal vejpe korte en A i besøg og løsning, så belastet sådan ikke kun med den her A i Marketing-favlighed, nu skal også forstå, hvor der man er, hvor en korrejende løse, hvor den hele verktøjs set er ved, er til at lave både vejpe konditingen og hvad bæsperaktivt sig korrejende løse. Og det der sker der, at A i gør, at vi kan lave all ting meget hurtigt og så ender man mere frik til mange opgæver. Og det bliver også fræsende for ledersene at skære i Marketing-teamet, fordi nu kan en medarbejder bare hente flere opgæver. Men vi starte om det tidligt afstid om A i brain-free, fordi konsekvensene er der, at folk brænder ud. Og det præcis det, som de her, den er borg team-tipolytid, er advar imod, der at være team har en kognitive kapacitet, og overskrede den, så brænder folk ud eller bygger noget der rigtig dårligt. Og det design-parometer i okonomisk strukturen, det er ikke et hurtigere problem, så konsekvensene er lidt kontrakturisive her, fordi når kompensiteten stiger, så skal teamstipli mindre og mere fokusere og ikke større. Og hele vi så er det sted sådan, at A i gør, at færmænsker kan klare mere, men det betyder ikke, hvis vi skal være, når vi er færmænsker i okonomisjonen, det betyder bare, vi skal spille dig så op i mindre teams og spesitiserer smer. Men det udnede du kun, hvis du designar teams nefter det, fordi hvis du bare ligger A og gavne om på de externe teams, med de externe ansvar, så får du brain-free i hele okonomisjonen og så brænder folk ud. Så på det måde, som man tige, at brain-free er det ikke en havet forholdning, den okonomisjonste design-file. Mit gæt er, at de fleste okonomisjon er de ikke så det her, så gøst de kommer til at se en bøle af stress-relateret tilfælde den s-på over. Og det bringer til en rimelig vigtig pojkende, og det er de fleste A i entetiver, ikke er en teknisk udfordring, som det tid bliver lagt op til. De fleste virksomheder, de prøver måneder på, med at være lidt en rigtig modell, en rigtig platform, til en anen raktiktur. Og det, det der får, er tension, men det er nemt del. Det står set af, det kan automatisere os, og tekniken, det er superklar modellerne og gode nok, verkt og finde, og det er sikte, det der er flasker her så mere. Det sver her, det er governens, det er, hvad gange du vil automatisere noget, eller implementere A i, så er governens den sværdik. Og det fordi, det handler om at finde ud af, hvad skal der bygges for, at det understøder vores mål, ved med ejeret, hvor den målste, hvor den sikrer ved modrisis i, hvor den unger, ved at bygge de samme løsninger træsteder, fordi vi ikke tager samme og strukturen ikke er det samme. Det, det der sværdige er, vi nu, det er overhovedet i teknologien. Nu ved jeg godt, der er nogle tekniske edgekase, som er sferer, og jeg ved i gode nok kender det der sejensest supergo arbejde. Men når man giver på at få hvad dine er i, så er der flaskerhadsen ligge lige nu. Man kan også finde, om jeg sige, at det der sejensest, det løser lige som deres opgave, så godt, som den skal løses. Det er nogle andre dig ikke forløst, og så opgave godt nok lige nu. Og specielt det her med risukusstyring er for de fleste virksomheder lidt en mere flemse. De fleste folk, de ser bare, at det følger trøst kavelt eller det følger sigert, men der er ikke så mange talt bag. I denne her sej, der kommer et etes bag til det etes sidste afstæt, hvor man kan fandentivisere de her risis i, så den så vi kan set nogle talt på og stoppe med at bruge mere flemse, når vi gerne vil afstå med det sætting. Så på den måde, så er EI-Govlands i sin kerne et organisationsdesign-problem. Og hvis du tror, du kan løse EI-Govlands med en policy, så er du altså misstod opgaveen. Det er sådan en konflikjant på det her. Jeg kan være tilbage til Team Depolities og konvergeslog i det næste pausnet, fordi der var brugte til at snakke om de teamtyper som fanden. Der findes for eksempel plattforms teams, enabling teams, streamerlanden og en team og complicated subsystem teams. Jeg skal nok få klart på det hele her, men det er en her, at der findes kun fire archetyper teams, og det skal alle teams til signesæfter. Og det mener jeg også, at alle oggensioner, alle teams, eller oggensioner, skal de signesæfter i fremtiden. Jeg var også brugte til, at vi endte kan fikse de her dolde stort suorad EI-sinterf exlænses. Jeg mener nemlig, de skal omdøbe sig til EI-center of en applement. Godt. Jeg vil gerne i slutter af med en keppes til her. Og den gælder ikke kun gøvenandens, den gælder all jeg sagde i i fældre lige nu, og det er at folk småer bedst praxis ud af vindudet, for de teknologien er nye. Altså bare fordi at noget af i projekt, så småer man en god projektledtud. Vi smøder risiko, vi støgningsmodet med tode og ud, fordi EI er andre leders og de fleste de smøder også, der skal gøvenandens tanker gang ud, fordi EI de krever et helt nyt fremøk. Men man har bliv gløst til at gænder finde tingene. Men i min opstigst er der at dumme, der gæmmert finder med tode, bare fordi EI er nyt et EI-gøvenandse fremøk, det behøver ikke at være EI-specifikt. Den måde du har ledet gøvenandens på før, i projektgøvenandens, IT-gøvenandens, data-gøvenandens, og kensionstgøvenandens, det er også det tilgang vi skal prøve på EI, fordi EI den grundtechnologie, og den lever ind i den externe fretning, og det der den ligesom opstå, og den skal forvalgdes med de externe metoder, som vidt, som overhovedemuligt. Mange de ting jeg har skrædet i min borgsmelemme i starten, det er faktisk metoder jeg har stålet fra træserne. De virker stadig væk til at bare appliceres på en måde, der tager henstyn til den nye teknologie. Til gennemt startet to steder, der gør EI-jernet, og det første det, skulle det have med, at EI-en grundtechnologie der gør på tværs, og hvor er det betyder, at gøvenandens ikke kan ligge et sted, det skal være tværgående. Det er det, at det er mindre med, at det der tid, det var IT-gøvenand, det er nu et gøvenand, alle steder i kensionen. Og den anden, det er det her med, at EI er nøddet til vendlige disk, altså vi kan ikke forvuse et afdputt, det er aldrig det samme dager på, det kommer selvvis, vi kan giver det samme indputt. Og det betyder, at de her traditionelle måder og teste og risiko styr på, det skal vi endtre. Vi skal være fællessigt at risiko på en anden måde. Udå de to ting, så bare bruge alt ved i ved alle redder om gøvenand og forvældning og styring. Det gør der også meget nye mør for at kensionen adaptere de her teknologi. Godt, så er der mål i opstående mere hældsesist. Gøvenand er et kompleient, det er forvaltning, vi kan betyde alignment, risiko styring og effisions. Og det er noget helt andet, at der er en EI-polisie, der er klar til EI-akt. Det er vigtigt at man har tænkt over, hvordan understødder vores A1 til tyrer, det vi prøver opnået som organisation. Og så er alle A-udviklerne i nu, konvægslom, den gælder over alt det her sognition. Vi sikker aktivlisiner og kring jeres vidistrøm, så er der i mange af de samme løsninger, i en af dem pojene fra et medarbejder og et IT, der er hud ikke følgede. Og så kan bruge det i alle redder ved, stoppe med at små bedst prakter ud, og efter det EI er et klassisk gøn, køvenand er hønværkter mellem i stæret, og det er vi gjort i mange år. Neste gang, der dyker vi ned i nogle døresbørsmål, og det er, når gøvenand er og kjøsteesign, hvor i og kension skal bestultningerne så placeres. Vi må jeg ved, hvor hurtigst kan det gå og hvad skal vi med de tre store gøvenands modeller, hoppens borg, federate gøvenand og platform Assobrøder. Det var et værd til at dane, tak fordi lytte noget.

Podcast Summary

Key Points:

  1. - Governance handler om strategisk alignment, risikostyring og effektiv ressourceudnyttelse – ikke kun compliance og kontrol. - AI Act er produktsikkerhedslovgivning og sikrer ikke, at AI skaber værdi eller understøtter strategiske mål. - "The excitement trap" beskriver risikoen for opportunistiske AI-projekter uden strategisk forankring. - Alignment kræver en konkret plan (ikke bare ambitioner) og tydelig kommunikation, der gentages 7 gange for at blive forstået. - Conway's Law betyder, at IT-systemer afspejler organisationens struktur – derfor kræver AI-succes ofte omorganisering. - Alle medarbejdere er nu potentielle softwareudviklere, hvilket udfordrer traditionel IT-governance.

Summary:

Denne miniserie i tre afsnit handler om, hvordan organisationer får mest ud af deres AI-investeringer gennem effektiv forvaltning uden at gå på kompromis med sikkerhed og værdier. Governance defineres her som strategisk alignment, risikostyring og ressourceoptimering – ikke blot compliance. AI Act er utilstrækkelig, da den kun fokuserer på produktsikkerhed, ikke på værdiskabelse eller strategisk målopfyldelse.

Foredragsholderen advarer mod "the excitement trap", hvor organisationer iværksætter mange AI-pilotprojekter uden strategisk retning, hvilket fører til spildte ressourcer. Løsningen er alignment: en konkret plan med målbare mål, der kommunikeres gentagne gange, så alle medarbejdere forstår retningen. Conway's Law illustrerer, at IT-systemer spejler organisationsstrukturen, så for at få fuldt udbytte af AI må mange organisationer omstrukturere sig.

Da alle medarbejdere nu kan udvikle AI-værktøjer, kræver governance nye tilgange, hvor retning og frihed erstatter central kontrol.

FAQs

AI-governance handler om strategisk alignment, risikostyring og effektiv ressourceanvendelse, ikke kun compliance. Det er vigtigt, fordi det sikrer, at AI-initiativer understøtter organisationens strategiske mål.

AI Act fokuserer på produktsikkerhed og markedsoverensstemmelse, mens AI-governance handler om strategisk alignment og værdiskabelse. AI Act er kun én del af governance.

Det er en situation, hvor organisationer har mange AI-pilotprojekter uden klar retning eller alignment med strategien, hvilket fører til spildte ressourcer og manglende resultater.

Man skal have en konkret plan, der svarer på, hvilke flaskehalse i værdikæden AI skal løse, og kommunikere retningen tydeligt til alle medarbejdere. En ambition som 'vi vil være førende på AI' er ikke nok.

Mellemledere oversætter strategi og retning til konkrete handlinger i organisationen. De er afgørende for at skabe alignment og sikre, at alle forstår, hvordan deres arbejde bidrager til målene.

Conway's lov siger, at systemer spejler organisationens kommunikationsstruktur. Da alle nu kan udvikle software, betyder det, at organisationer må omstrukturere sig for at få mest ud af AI, fx gennem små teams og servicebaseret arkitektur.

Chat with AI

Loading...

Pro features

Go deeper with this episode

Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.