Er vi klar til en aldrende befolkning?

Vi lever længere og det betyder at andet er en af elder vokser. Men hvad betyder det ind i for, hvor samfund og for, hvordan vi indræder dig også? Og her vi måske et lidt forfæsselvspelider i, hvad det vil sige at være elder i dag. Det er et podcast, du skal tage at høre af for vores unge i ancient mange måneder. Vi var den gang forbi den smukke gamle bygningen, hvor københavnsmuseum holder til. Og publikum tror jeg godt, jeg kan sige, at jeg er en lille smule længere og ved allerede, en til vores andre ancient mange. Men jeg er selv ret overviset om, at det her emene er vigtigt, uden se din alle. For det handler at dybe sit om, hvordan vi lever samt, det ved min to gæster, meget mere øm. And so below, pev det og forfærder hender ikke vildning og mikkelsen. Her er nemlig forskel i metab alle. Jeg er ret stor fagene af velførstelen, men det har systemet det bygger på en soldatet med en generation. Hvis der ikke er en forpligtelse, blandt de øngere og arbejde og betale for, ikke så vi plejer de elderer, så står vi med et stort publikum. Hvis de har hamstet og mange år i hver slået panelet, lygetsyft, så må jeg godt tilkampe mod de fordomme, hun selv har bledet på jobmarkede, når det kommer til alle. Og så vi sydes det der, alle der med svækkelsen, men svækkelsen, indtrøder, senere i livet. Sammen, du skulle til at vi være alle, og det er for et begrepp, vilke fordomme vi knyder til det. Og så ser vi på, for den, vi mener en meget høj, at livet eller, og et velførst samfund i forandringen, måske kommer til at se helt andre ledes på det der mere gå på arbejde, gå på versionen og på, hvad det god liv er i livet. Mener er Annik et sienne hartes og velkommen til vores podcast fra morgendag. Good morning again. Mener er Annik et sienne hartes, og jeg kommer for at danske tektur og sende, men vi tager på museer med dag. Og så skulle jeg skulle skulle jeg skulle være sige, at det ikke har noget med emnede og gør. Det skal jeg så, at vi ikke har med at ombygge vores udstilling, fordi det bliver om lidt så åbner vi en ny udstilling, nede på dag, som hedder vores arkitektur. Som vi har lavet samme, at vi har haft en lavret, der er arkitekt, og hvor vi kigger tilbage på 100 års velfærds arkitektur. Der er ikke nogen hjærd og hundet, vel. Men det bliver faktisk ikke helt et særstyn. Jeg kan se, så den er i følge, at stadig stikken kommer min børn til at blive 102 år gamle. I det hele side kommer vi til at blive flere, der har en høj allerede. Jeg læser, at der vil ilybbede din næste små 10 år, være 125 000 flere dansker over halvfjærs. Vi snakker dem her, at der også ilybbede din næste små 10 år, vil være træst på sådan flere over 4 speikømhandskommunen. Jeg slår allerede lidt knudet på mig selv, fordi det er med alle, at se, ældre, eller se, om man gammel eller hvad siger Iængelig? Ja, men alltså, det er jo noget, man de sforterer sætsymmere. Jeg så bare munikker kromere affølgende dag, og så skriver vi det her emne. Og det er, som om, at alle er nogen af 25 år i Danmark, så bliver man kalt senere. Om man er gammel, når man er 3,34 4. Det er ikke så nye alle andre lande. Man er simpelthen senere returtig, og det, de også har slet med under velkanten, er at alle forfølmer før og op af, det er kalt ældre. Men der er jo ret stor forskel på at være halvtræss og træss og halvfjærs og fires og halvfæmst og hundet. Træsselt. Træsselt. Jeg tror, jeg tror, at i Danmark statistics er man ældre, når man er over 35, hvor mange jeg er ældre. En god chat. Vi skal også også nilæve den her mange af, er jeg følger jeg, som tilhører, når den grobe man kunne kalle ældre. En lidt mindre grobe, der var det, hvad der er i det her. Vi kommer til at snakke om det her med alle opfalser, eller hende, hvad siger du engene? Ja, men jeg siger, når du starter med det spørgsmål, så stikker du her en direkte nød i vipsørelse. Ja, det tror vi ikke, vi har allerede om det her emne. Fordi, at der er jo ikke en naturlig afgrænsning, hvor når man er ældre, det er jo et begrepp, som er i skred på samme måde, som sonneds tilstande i befolkning, hældtiden er i bevægelse. Folk og trysel er i steening og på nogen måder og trysel er i fald på andre måder. Det er et utrolig svært at se opset den ramme. Så det som Danmarks statistik, så gør det, at de siger, om vi bliver nødt til at have et eller andet ramme-sætning for den her kategorie er borgere for sådan hel og kuttaler om dem. Og det er jo til, at det er hvor man er andre. Vi bliver nødt til at have nogle begreppere for kuttaler om de mennesker, der er i samfundet og forskellige segmenter og sådan noget. Og der må man sige, ældring og ældre er et af de mest bevulighed begrepper, som vi er rådet har gør med. Men jeg synes det er interessant, at når du spørger ud til folk, der er myt op her i dag, så hvor mange identifiserer sig selv som ældre, så der faktisk er ret mange, der rækker hunden op. Og det er en, det vi har sige, er en anden reaktion, en man har ikke sæt for at måske i 20 år siden. Hvor det er, at ældre er langt høj og krad, var forbundet med et stikma. Og man endnu ikke som ældre måske havde sådan hel fundet, så til rette i den her kategorie. Og der har været sådan en bevægelse også i samfundet, og så førdan er ældre sagde, når alle mulige andre organisationer fra politisk hundring, der har gædet de ældre sådan en empravermand. Det er, hvad ældre er i mindre og gædet, for at få bundet med en muskifysisk tilbagegang, som det har gør med en større grad af frihed og mulighed for at udfordre andre side af sig selv. Det er, at det er en historie, der bliver fortalt om om allering, som det er un ret vigtigt til denne, så er fordi jeg selv snart af det, de ældre. Og så er vi af gangen, hældre skulle jeg. Det kommer vi til at snakke om, hvis jeg skal snakke om det her med, hvordan vores syge på mennesker med en bestemt ældre. Pår vi at gøre det, vi rammer, vi laver og de beslutninger, vi tager ordene velkommen til dig, hældre ikke vinde går mellem, så du er på lov, på det og får fatter til flere bøger og på penale lythøf. Du er mange år i hver sløde og så er det faktisk også markerede på allers debatten fra nogle årsiden. Velkommen til jer, publikom, velkommen til Kim Havnspåsæger, som er så sidder, lækk rammer til lige dag. I skal også være velkommen til at komme på baden. Det gør jeg sådan til bare, vi er markerede og så kommer der en mikrofon til jer og jeg vil sige på forhold, jeg kan være vildt og roligt til at se hældre. Som en kollega-suffid som står henede ved for øjen kontakt med hendet, hvis jeg har en en kommentar i gerne ved dele. Går det, fordi jeg laver fik lige sagt, du var mange år i hver sløde, om jeg fortæller sli. Hvad er ikke forved, fordi den her kun nik du skal rejuge til barelængske for nogle årsiden om allers som på mange måder har indredet din, vil kan du sige, din karier, skulle man måske lige sige. Ja, det er han. Jeg sager mig job op, og så efter, at jeg var dektør i en restræng, virksomhed, det hed Børsund, som i musikender, de har restrænget på et tonet, på Christiansborg, planandet og i Obrang og sådde. Og så var de dektør i en etvagsvirksomhed og så sagde jeg op, fordi jeg kunne mærke, at noget skete end i mig. Jeg sidde til møderne, leder møderne og der er stort min chaff der med sin statistik og sin kopee i, og så nogle målere, ting man skulle målse opmåede og vil haje skulle konkurere med alle andre. Og det tændt mig måske, der var tredde eller førere, men pluslige var det som om, at jeg blev likt glade. Så sagde jeg op og så tænkte jeg, jeg er både sød og dyrkte. Så det skal nok gå ud det hele. Og så søg jeg nogle job, måske i 10 og i hvert gang så var jeg så imbilsk, så jeg tænkte de ringer om 10 minutter, fordi de kan slet ikke undvære mig i den her stilling. Og ingene ringede, jeg fik ingang svart tilbage. Det var det mærkelig at jeg blev noget galt. I en gang skrev en ansøgning om affra, og det var at tidligere jeg måske konkurreret til, som min statistik var dårlig. Og næste måneder havde aldrig fået afslag, så det har jeg noget galt. Og den kan de jo læsen eller hæde. Når om så blev det så et spændt rasning, der er sæt med fedtet hård over i sofajørnet og skrev en konikker, der har aldrig gjort for mig. Og den valgte bærlingerne brængere den handede om, hvad er det, der sker, når man bliver elterer, hvad er det, der handler om, at man gænder på det selv. Og den kan det være, at de som om, at der er nogle styrtryppier særinger, nogle stikmatiseringen, nogle fordomme omkring, når man bare er altres på arbejdsmarket. Det er jo virkelig virkelig dumt, når så mange flere bliver elterer. Altså det gælder 135 miljoner i verden, varte over 35 i 1935. I dag er der 703 miljoner i 2000-1932 ved der være 2 miljoerter. Så det sindssyg mange der bliver meget elterer. Den er det der mærke. Når man så mødt, så fik jeg hun noget svag på den, der kunne vi ikke kun ikke. Hun noget, og så jeg havde aldrig skrevet en kunik før, så jeg tænkte, der må være noget om det her emne, som også interesserer andre af mig. Og så begyndte jeg at sryge det alle, der er hun noget, og ringer til mig snakker. Og så stiftede jeg nogle af, og så er jeg også det, vi kan have lidt perspektiv på alle, hvor vi kæmper det for, ind på krigsens mor. For at få fjernet den lille rubrik, man skal udføle når man søger job, og man skal fortalt vilke kønne mig her. Vilke den næste søgerne, vilke den næste søgerne, vilke den næste søgerne. Og det vil sige det. - og så er det ikke der nogle logoritmer på computeren, - - når store virksomheder syre af sin stilling og besat, - - som så fravælder dem over en af den vissældre. - Og det synes jeg, at faktisk var forgegelser? - I dag må vi gerne spørge med en klinseler. - Ja, 8.30. - 8.30. Hernere, hvor gange er du? - Ja, 2.40. - 2.40, så du lige er gået af 5 år, ældre end mig. Hvor den blev du infotfød i det herinde? - Ja, man kan se helt over den, og så er vi har nogle fællestræk. - Jeg sagde også et job op, - - det var så et forskørstilling på en vats tid. - Fordi jeg så oprætte det, - - jeg er ansproloh, - - og vi er jo sådan nogle, der drager ud i verden, - - og butsættere sætter andet sted i en landsby, - - og laver nogle studier, sætter sig en i språge, - - sætter sig en i en kostmologi, - - og bliver en del af et samfund, - - som er meget andre ledsen i vores aget trøder. Fordi i virkeligheden, - - så var det, at der var færdet med min PD, - - at have tilbraktet, - - at have landet over i rejnskården i Filipinerne. - Så var det ikke den typen forskning, - - som der var efterspørgsel på. - Der var efterspørgsel på forskning, - - som kolliverer direkte svare i forhold til sunnhed, - - og som kunne skabe innovationen og all muligheden. - Alte her, som er på en lille modsetning til det grundforstning, - - som jeg måske i bæreligt rundt på. - Og det job, jeg kunne føre på det, - - at det var et postdoc-stilling, - - i det her, at sænder for sunn allering. - Sænder for sunn allering, - - det er en gigantisk organisation ved københavn, - - som man gjorde muligheden ind i store, - - meget generøse bevilling fra noderfondet. - Og som helst inden i det her forskning sendt os DNA, - - er der en vision om, at man skal gøre eltrø, - - sunnere, at det løsmer, at det som er, - - måske den vigtigste opgave over hovedet i forhold til allering. - Det er at de skal være i stand til, - - og flømmej aktiv, - - man taler om syksiful allering, - - aktiv allering og sådan nogle begreber. - Og der var nogle helsærlige formere for artikler, - - om man skulle udgiv, som vi som skrev sig ind i det her fald. - Og jeg måske som udgarnespunkt ikke meget interesseret i sundhed. - Jeg synes faktisk ikke, at det vigtigste spørgsmål i forhold til allering, - - en så der mange andre, - - mennes de så vigtige ting, som har gør, med det er at blive eltrøn. - Så der er stoppet på universitetet, - - så tænker hver det her egentlig. - Så hver det har iartæret mig i det sidste på år. - Og der er bløj kontaktet af min gamle vejleder, - - Ranne Willerslev, som sidder lige herover. - Og vi blev ind i om, at vi skulle skrive en borg sammen, - - som ikke var en klassisk peer-reviewt, - - viden skabeligt værk, - - men en populærevviden skabeligt værk, - - hvor vi kunne giv den lidt mere gas, - - prøve lidt mere nogle idéer af, - - og så slik som se, hvor den ender, - - og måske endt af skabene, - - noget debat ud i samfundet. - Og det er så givere der, - - det var at sætte mig ned på et kontor, - - og så kravde jeg manned i literatur, - - når man kring allering, - - man ikke i dag, - - fordi den literatur, der amallering i dag, - - er gennesjøret, at de her sundhedsidealer, - - aktivitetsidealer. - Man er sådan, hvad ved man egentlig om, - - hvor vi kommer fra. - Hvad var de elter os rollet i gamle dage, - - og i måske rigtig gamle dage, - - helt tilbage i menneske tudviklinging? - Det er fordi, at vi kommer, - - at det være nemlig gerne, - - her der tænker, - - og uddü i, - - men hen er ikke inden, - - der er været lidt lort til at sige, - - at i 2 udenmerker jeg, - - jeg ved ikke, at være arkitekt, - - og at vi tidligere har haft, - - det er omnede der hed, - - hvordan vi kan indret, - - byen til, - - hvad kan du? - Jeg bliver, og jeg er sådan, - - og er alder, og det befolknede. - Tak. - Ja, og så er virkelig unskøl, - - hvis jeg kommer til at sige noget, - - som lider ikke i åren. - Der var med deres, - - jeg synes jo, - - endstingtivet, - - at det er vigtigt, - - og jeg kan mærke sig, - - helt billed optid, - - at jeg kan være i et så, - - at det, - - men kunne vi, - - måske lige hjælpe mig, - - at få plads, - - hvorfor det er vigtigt og snak, - - om alle er os mere for sådan et anthropologisk social-paspektiv, - - og ikke kun sige, - - om kan få indrette nogle ting, - - jeg borlig og kan ikke bare blive lidt sørener, - - og kan vi lave nogle højntager i rundt i byrå, - - og så er folk ikke falder. - Så kan jeg lige hjælpe mig at sætte, - - at over på det enden, - - vi går tilbage i historien. - Ja, jeg har et konkret bud. - Ja, så jeg har ret stort fan af velfærdstaten. - Ja, så stiger jeg en meget eneste stående institution, - - vi har bygget op. - Men det har systemet det bygger på en solitiet med en generationer. - Altså hvis der ikke er en forplikkelse, - - blandt de øngere til at arbejde op etal for eksempelvis plejer de elderer, - - så står vi med et stort problem. - Og det jeg ikke kan se og ikke kun mig, - - man er rigtig mange, ikke kan se for tiden. - Det er at den her solitiet med en generationerne begønder og smule, - - altså hvis man ser på min forældre de passet, - - på en land mod min bedste forældre, der er var barn. - Der var også velfærdssystemer, der to hånd om min bedste forældre. - Man de var til stedet min forældre, - - altså de to ude og besøgte dem, hvem vi gandte, - - de stod græssigt af os havere og sådan noget. - Og det var ikke noget, man stilet spørgsmålsteimede, - - det gjorde man bare. - Altså det var så man ikke, når man diskuterede. - Og hvis man ser på min generationelig dag, - - så er den her idé om, at man er der for de elderer, - - eller et ombind, at de elderer der for de unge. - Det er ikke længere noget, som man tager forgiveet. - Så der er begyndet at være de her skæld, - - altså man kan tal om sådan en generationsketor, - - som vi har organiserede sig ind. - Og det tror jeg simpelthen er et strukturell problem i samfundet på sigt. - Og så derfor er det vigtigt mener jeg, - - at man sørger for, at der er opståringen for integration - - med en generationerne. - Det er meget meget vigtigt. - Ja, panelet, du er for lov til at simpelthen er der bliver klappet. - Der er noget, der er en kommentar. - Ja, jeg synes, hvad vi skal tage høllet på den her kommentar her, - - hernede det inden du lige for lov til at komme med dit inspekt, - - panelet. Du får en mikrofon her og gerne tage en høllet ind. - Ja, ja, ja, ja. - Så er jeg spiller her, jeg er bare ringet for beskæftelse, - - og så måde i kømperonskommune. - Og det er meget vil, altså, interessant det du ser, - - fordi erne pensionen bliver for eksempel finansieret af nydler fra - - dette her altså til ove mennesker i kømperonskommune, - - det tror jeg ikke, der er en magt. - Et nyderne bliver tage fra de ove. - De aktiviteter der skulle løbes, fordi jeg har lige mestet en del kollegaer, - - fordi de bliver flyet, fordi der skal være nydler til erne pensionen, - - nydlerne flyer og bliver flyetet over i dag næste. - Tak for det inden, flagger, det ser jo bare lidt om, - - at der er jo interaktion for tværs af - - eller og hern og ikke det du siger, det er, at vi skal må ske - - knyttes lidt mere på tværset de generationer, - - ikke bare sig, som kommer retter eller ved. - Ja, ja, det er ikke kun et spørgsmål om vores truce. - Altså selvom det er også vigtigt og rigtig meget, - - det kommer tinger, vi kommer til at snakke mere om, - - at man kan se, at de samfund, hvor der er en stort kontakt - - med en gennemtionerne i dagligdagen, - - at der truce folk noget bedre, - - at man ser i vores samfundning, - - det handler også nogle andre større, - - og som er samfundsmæssige aspektor. - Og det måske nogle af tit kyrer. - Ja, men ved jo fra all diversities-tinken, - - at der hvor der både kvinder med, - - og derfor skal lige seksuge i lovprisninger, - - for skal lige aldrig, - - for skal lige etnisk bagbrunnen, - - så gode bedre, - - altså på arbejdspleisen, - - og i samfundet og i familien. - Alle steder bliver kvaliteten af samvedet, - - for stolsen, - - for hinanden, - - det man gør sammen, - - den glæde man opstår større. - Når det så sagt, - - så er det jo nemmer af sige, - - det ender gør det. - Og nogle steder leger det måske i demere liv for. - Altså der var jeg varflexabel i bøjelsen, - - som man restrikssjungsværkse, - - der var det sige, til en emt. - Fordi der var i den typ af virksomheder, - - mange forskeligheder, - - som man fik det serveret. - Og når man spår det ud, - - så sagde de ikke, - - hvor gør, - - når det bedste var mange folket. - Og det ikke svært tror jeg, - - i mange virksomheder, - - mange steder, - - at gøre det i praksis. - Men jeg tror, - - hern ikke, - - at derfor skal i grader af dem. - Altså bare det, - - at vi sammen, - - uiv byrrummet, - - sidder på samme to - - og kigger på noget sammen. - Giv en forståelse. - Så kan vi tage sammen i køn, - - i supermarked, - - så kan vi holde ljusammen. - Der flere forskellige grader det her. - Men det betyder, - - at når vi er sammen, - - så får vi eksempel mulighed for at bygge fordom. - For de lazer vi op, - - eller se på TV. - Og så vil vi synes, at de andre er mærklig. - Og det er der ikke noget som et skotter. - Og vi snakker til dem sammenhængelskraft i Danmark, - - og det snakker vi i sådan et landbyperspektiv, - - hvor det kunne svage i forhold til et nysitiet, - - og så videre, - - men det er i sier virkeligheden, - - at det i høj grad også betværes, - - at vi har brug for mere sammenhængelskraft i Danmark. - Og vi har fået mindre mærner, - - i nækker begge to. - Ja, det er det, men det er på par med. - Men at man kan jo se, - - at i og med er, - - vi bliver trædvårængel ældre. - Og så på 120 år, - - blev trædvårældre. Så der har kommet en helt generation. E. Og det er faktisk min generation. For før i tiden, så blev man jo altså min bedste forældre og forældre varældre på denne etidstidspunkt, der sætter en jære. Og så vi bliver soner med allerede også nu. Og så er det videnskabem, han nælet er vigtigt, og med de lide, og vi lever længere med vores skabanker. Vi spiser soner, vi dyrker med at sporte allmulting. Så denne generation, man altres og altfjæres er faktisk nød. Og det som om, at de fordomme ikke rigtig er fullt med faktor, altså vi sidder allerede med svekelse. Men svekelsen indtræder senere i lide. Og det vi ser, vi har en tændtagshaftro, at vi med de her extertret var, blive ved eltrø i flere år. Men det gør vi faktisk ikke. Vi får bliver øngere længere. Og det er sjovt, at jeg ser det altså mindre sælge bedste for elder. Jeg har aldrig tænkt over, at de faktisk var i starten af hældsræserne, der jeg blev født. Altså det var det, vi had nok i dag, vil betage en som kreativ unge bedste forældre. Men i mitt hovedet også har jeg selv begyndt fra, hvordan de klætter og hvordan de var. Så var de sådan nogle cirke 7.30 år gamle måske ikke. Og nu har jeg selv venner, der er i hældsræserne. Og jeg ser om jeg har hovedet ikke på den måde. Er der ikke sådan en skilt, et skrevet i, og så var den vi opfælde altså, eller så er med på, at vi ører vi længere. Øldre længere tid, men er der ikke også mange? Jeg har aldrig tænkt denst til at finde nogle som er på samme allere, og blive venner med. Og bo med, altså ældre bolig, og for eksempel. Det ved du meget mere om, ikke altså, og se nærbolig, hvor man bor med de dem fra samme allere, og man bor i par sællehuskvarterer, når man er i familie, og man bor i ungdomsmiljør. Altså man har tænkt denst af fint i samme. Men skal du gå lidt fortæssel, hvis man gerne vil have venner i alle de kade. Altså jeg vil sende, hvis man gerne vil have venner, der er i 3.40. Men det skal ikke så nemt faktisk ikke jå, som dealfrans, men ikke realfrans. Det kan jeg, der er fuldstand i ratte i. Hende, jeg lavede vil i sku en tid eller sådan en godt stykke tilbage tid. Kan du ikke fortælle os lidt? Altså jeg ved ikke, om du kan tage os helt med tilbage til stener, og når du blive jo ikke så gamle, at du har en blive tilbage. Men på den sorgen på allere så den går tilbage tid. Altså jeg synes, vi skal tage den helt tilbage. Altså, man starter vid 6 miljoner over det. Jeg har så tjertet tim og jeg er eng. Ja, jeg har det. For 6 miljoner over tiden har jeg. Altså man er jøst. Altså der sker den opsplitning for 6 miljoner over tiden. Der var et apel-linende forfærd, som færdede sig af, at jeg ønsker af, at jeg har sket den opsplitning herring. Der er opstud 2 linjer, hvor på den ene side har vi bonoboerne og sin panzerne. På den anden side har vi det, som bliver til os på en landmåding. I den græn, der bliver til os, der knubskødte i alle mulige retninger. Altså der har været et tidspunkt her i menneske til store, hvor der var tidsforskællige menneske arter, der gik grundning. Altså hvor nogen var store som land og taler, og andre var under 1 m höj. Altså det er den meint blåring og tænk på. Det der er på endten, det er at på et tidspunkt begyndte hjernen og vokse. Det er grundlæggende, fulstende for, at man kan udvikle nogle komplexes sociale strukturer. Man samtid med at hjernen vokser og vi bliver opræt gående, så bliver føsselen noget farligere. Altså det bliver nødt vendt i det føde barnet tidligere. Og så sker der det, at vi har at for først gang i verdense store, der har vi jo gør med en baby. Babyen er samtid med alle andre dyrebørn uallmiddelig skravlede og udsattning. Det kan meget meget lidt gogegelt, og der har brug for et netværk af voksen omkring en baby som kan tage var på det. Der er skit et evolutionert press i mod, at de menneske grupper, hvor de ellet drører, levede længede. Det er ikke, at de klarer sig godt. Altså et spørgsmål ud til salen, at der er nogle, der er der ved, hvad vi mennesker har tilfælles med speckhåger, og som gør mennesker og speckhåger inden stående i hele dyrebrede. Hvor skulle du have en hajt bud? Vi patte dyre. Vi patte dyre. Det er rigtig der, vi har også det fælles med nogle andre dyre derud. Men det vi har tilfælles med speckhåger, er at hunderne lever længede efter menopausen. Man ser, at alle andre patte dyre på kloden, kort efter menopausen, der er der indenstill, at hunderne de dører. De har en evolutionelager tilermål, har de ikke rigtig nogle funktionlænger, men i menneskeriet og bl.a. speckhåger. Der har der været en fordel, at hunderne levede længede efter menopausen, fordi de kunne hjælpe i familien, de kan hjælpe med opbrævelsen af børnene. Der mener man så, at det bliver kalbeste målhygbutesen. Det er omdiskutet, man er samtid af det faktuelt på mange mådering. Altså, at kvinner ommænden lever forholdsviset længing. Man præcis hvad funktionen er, det er det lidt omdiskutet. Der er ingen tydel om, at man har haft en praktisk krollet i forholds opbrævelsen. Man lyser vigtigt, har det været og været sådan et resuare af viden. Det bliver vigtigt og vigtigt, fordi det har samfund som bliver mere komplexet og benyttet sig, altså, levede som bliver samler, som kræver en mega stor viden omkring miljøet. Der er stod de eltrøvs og havde den her fuldstende vitale vigtige afgørne funktionen for gruppens trysel. Det er jo interessante at tænke på, at den her drivne kraft, hvad hele vores udvikling som art har været de eltrøv. Det er det, man lige som må spørre sig selv om, hvad er så skit? Hvad er velen rollens biller de eltrøv at hele præcis i dag? Det er det, der vil jeg svaret måske være op til jer. Jeg har dyket for at nylige ned i de her, der hedde bløvsøvens. Altså, de fem steder i verden, hvor man bliver etst. Og man lever de sidste år med størst vi gør. Der er fem steder en øjjepan, en øj i Grækenland, en sardinien, en halvøj kostrikøjtidig kalfornien. De fem steder bliver man etst. Og der skal jeg lige præcis, det du sier, der. Det er, at de elder, bliver både elsket og brugt. Altså, de bliver brugt af familien, som hverne dem der overfører, familien eller samfundets, hvad de er. De er der nogen børne, som kommer ind for skole. Og de sørger for et virksomhederne, familievirksomhederne kommer godt videre. De har den der overførende stilling i familien. Og så laver de også, at de sørger for noget af høsten. De sørger halvene og alle video, at der går i halvene af godt. Altså, man øjer også at man tænker godt. Og så får man en høst med hjem af medicinske, ureddere og en manddere og nødere af alt mul. Ben eller har vi har et hjeldret i det danske samfund. Mestet deres roll i virkeligheden, mestet en betydning om at skade en formål. Altså, vi har jo på en anmåede i hvert fald. Altså, nu skal jeg ikke gøre mig sat til eksperter på det her. Men vi har på en anmåede jo marginalisering i jeg med, at vi ikke tar sig etmlingere. Altså, min svir er der, at jeg har en sådan på 27 og han er kære sig min indiskepige. Og i en ting, der er det fast, at vi lå, og der præcis den forresto, ved jeg ret, hvis jeg, at børn skal tage sig af deres følgdom. Men her i Danmark har vi jo lagt det ud til det offentlige, at der så er dem, der bliver meget gamle. Det går jo ikke andre stedet i hverden, og der er nok noget der. Altså, på den ene side, ved det upliser, som et civiliserer samfund, som vi er. På den anden side gør vi folk ens om at bruge det. Ja, fordi jeg tænker, at det måske er meget godt, at det er en søndhedsfavn i personen, der vil kunne hjælpe min fall, der når de når til den tid en gang. Og så kunne vi lige så om, når jeg smertvors samme hver, var baset på det hyggelige og det dejlig. Og så kunne vi lige så om fjernet forplikkelsen på en måde. Pernel er der ikke noget det. Du siger, at det kommer til at måske på tid ensamhed, og så ved jeg, men er der ikke også nogle god ting i det? Jo, der er jo en anform for professionalism og tid, der bliver sat af. Altså, det er jo kæmpet i batte her. Jeg synes det er meget nu når jeg læser, som de her alreterne kæmpe, som er så skreggelige, hvor man sidder det alene. Altså, det kan jeg snakke hold ud, at min far skal det her. Altså, for der er mere lyst til at tage mere. Det er svært det, det er der med, hvor der må gøre det. Men jeg blev meget glad for noget, der er min søn og den indisk anden, jeg er her og hænger sig i måske vi kører et hus samme. for det er der med altså muskend. - og du siger, at der er ikke nogen strømmning, at der er endt og så. Måske er der nogen strømmning, at der er endt og så. Og ikke fordi, at de måske er det transsettene men, de er ikke penge nok til at køve tuts. Og de har fattet at svere mor, at det unikende bliver farm overkendet og rejnede. Så svere mor på altså inden, så det måske meget smare til det er med. Altså, vi snakker ret meget om det, vi ringede i ulyet lidt, det må vi godt se. Det må vi gerne se. Og så kommer vi ud og til, at der er med, hvordan skal man så bruge det, og samme af sin sværer mor. Altså, men der er jo noget meget fascinerende og dejligt over det. Henrik, er peneligt udtryk for en ny trans som faktisk for betydning, hvor vi igense og generationer bliver blandet, eller er det lidt den der nische? Jeg tror lige først, jeg vil sige det derbede, at når man taler om at eltrører ikke har en funktion i samfundet længere, altså det er rigtigt og det er ikke rigtigt. Altså, jeg tror ikke, at jeg kan se, der er nogen har inden, som er eltrøk, jeg tror ikke, der er nogen af jer, der vil sige, at de ikke har nogle funktion. Altså, og problemet er bare, altså, at den funktion man har, er ofte, altså, det er ikke på tværsæk generationerne. Altså, man har en funktion lokalt og i forhold, man har et rigt social liv udnødtvil, og angasierer jeg jo på alle mulige måder i aktiviteter, og laver rigtig meget fylder jeg stadig ud med, med superspaneting. Men den funktion i har, det er ikke det ikke på tværsæk generationerne. Og det er det, det er det, det vi skal have at have sat gange igen. Og jeg var sige, at det ikke får de, at samfundet har gjort noget i muligere. Altså, det er også lidt, så en tendens, man har når man taler om eltrører, at der er skæt noget, og så er de eltrører lige som blød på en la mode isoleret. Altså, de elter gør også ting selv for isoler, så selv i forhold til generationerne. Altså, man kan se, at elter sig en lærhed ind undersyldes, for no. siden der visst, at antalet eller andet eller elterer, som taler om, at de vil gi afvidere til kommende generationer. Den er bare stærkt falden, hvor sådan en udtagelse, som jeg skal fanden med rejste hele op, eller sådan noget en. Altså, det bliver mere mere almindeligt. Altså, det er den stærke generation fra træsseren af en, som er meget bevist om der er så værdige, og som er op politisk makt faktor også. Altså, og det er ikke fordi, at man skal til at tale om arv, og at den måde, det er lige meget. Men det handler om, at det har det udtryk for, at man ikke har den der forpligtigt så over, for de øngere generationer, og det går begge vej, og det er det, den synes jeg er ret at afgøre. Det er stillet som min måde, der beskriver, som ikke med sig en tilhold, til at sige, at der kan ikke være nogle pengene til jer. Og det er det, jeg tror, hvor det er, det er det her. Jeg tror, at jeg skal også, for det første, at det handler om, at vi har det godt. Altså, vi mangler ikke noget, så det behovedet er ikke lige så stor, at vi har skaffet os adet liv, og vi blev født lige, at der befæger en vores størst. Så hvis jeg skulle tage en, når vi bliver mindre. Men nu er der faktisk tre kom tager, at jeg tænker, at vi lige tager dem i rakt her. Vi er givet i Frank, ældre råd til Frederisbær. Du snakket om noget med fra 6 miljoner år siden, der ledede det i jubig. Men, hvis man går hen til, for eksempel Grønland, når de ældre lige som blev meget affældig og følte, at de var en belastning for resten af gruppen, så satte de det sig ud i snedet og døde. Og der er en, jeg ved ikke om det hørte her, men som er noget, jeg beskæftier, hvor med ældre det er, hvor længeskab man holde også i liv og hvor danskab man gør det, og hvor mange lide, så skal man påtage, så fordi man får noget gen til at pille, eller hvad vi er i. Så, altså, i mye tået, vi har gerne levt godt liv, men jeg ved også dø en værdig døde uden og være tippesvær for mig selv. - Tak. - For det, ældensberg, og vi kører ved, og uden med kommentarer, og så tager vi en pojli, hvor vi samler op. - Hej. - Hvedet mig, og jeg er ikke takt. Jeg tænker bare, at det er snakker om med generationerne, hvor vi ikke hjælper hinanden mere, som vi gjorde tidligere. Jeg ser det meget, som om det er skutten ekstra generationen ind, der jeg fik børn, der havde min forælder, og faktisk travt med, at tage sig af dærsfaldet, fordi de stade live ud. Og derfor, der jeg havde småbørn, så havde de ikke tid til at hjælpe med dem, og der min børn, så er vi blevet større nu, og de har mæstet min ollefald, eller min børn, eller det som min bæstefald. Så er min børn, så store de ikke længere har behovet. Det er ikke, det er fordi, at der er et ekstra led, altså et min forælder ikke havde behov for, de havde ikke behov for, jeg slår, der er skræssig nu. Forstår jeg hvad mener, at der skuede et ekstra led ind i den dærken generationen? Så hos det, så hos det, for begrevet, det var, kan vi så se, på essentiale, kunne være i det, kan vi spænde over flere generationer, i stedet for kunner tænkt på forælder børn, generationen som nogen, der svigtere sig en et større rull, eller hvad man skal sige. Tak for det, og vi tager lidt en trædige, og så prøver vi lige at huske alt, hvor der bliver sagt. Jeg hedder Peter Sinkernal, og jeg har den doppelte ting, og jeg prøver at lave en politisk dagsåtende her, og så er jeg sådan til at også studere den. Men det, jeg synes her, vi har børn for, er jo også for emnet her, det er lidt op i nogle begrevet, fordi det er en øjeblik, så taler vi om et arbejdsmarket for mennesker i halt træserne og træserne og helfjærserne og efter min opvalget. Og så fire såne med et forbilet der, hvor min farfør, der holder op med arbejde, der hann var 74, og han dødes og 3 uresender, det synes han var en fin ordning, og min farførte sammen, det var også et langt overvir alleren han arbejde. Den, altså, vi har vi taler lige så med en pervæding, om, hvor danske vi håndterer de sidste 2 år inden vi dører, fordi det er jo dem, at man bor på plej af, og hvor danske vi håndterer de år, hvor vi har brug for hjælp, hvor danske vi håndterer de 23 år, hvor vi både er sonorasket overår for sonens systemet, fordi det ved jeg ikke, men i min næere familie, så vi både har haft en vorelig syd om, og er superaktiv på arbejdsmarket. Så vi har det helt begreps udvikling, og tænker jeg, vi er behov for, og begrepset ældre er bare et uprolig begrepp, fordi det det ikke er, når man skal have corona-vaksinen, så det ikke er det all over, alt træss. Og andre gange så det ikke er det mennesker på plej af, som hvis nok i gemensnit lever 13 måneder på plej af, det er jo døende mennesker i høj grad. Det er det samme år, det dår jo ikke. Tusind tak for det, jeg har forløs til at lave en lille voksparpere, eller en lille kvis, fordi jeg er på proplej af. Så godt tænker jeg mig at teste jer, om jeg ved, hvor mange der er virkeliget bor på plej af. Hvis nu er det i to og det over 20 % af dem overfemmer træss, så lige op med malam. Nej, cirka 10 % ikke nogen. Hvor mange tror det er under 5 % og jeg har forberedt godt hjem, fordi det er en meget lille andel, at de elterer faktisk på plej af. Men han var siste spørg en ikke på engedet der med, at vi skal være sammen med og knyde det til alle. Skulle vi stedet snakke om omståelsebehov eller kunne vi bruge nogle andre begreber? Men man kan se, at i det her samfund, så bare CPR-systemet har jo i alt den tid jeg har ledet og jeg ved ikke for nogen til at blive ledet, jo delt os op i alle. Vi har en masse institutioner i vores samfund, som er alt og spetingeret, og så børnehavere, allerede omstjemmer. Der er en masse ting, som vi får mig, de la op. Og det er jeg tror, det er, hvor vi kommer til at tale om den. Allerede hentiden, som sådan et et tal. Og du har fulds og nærdige, at der er meget andet til alle, en et tal. Og så der er jo ens følse, af, hvor gamle ærmen og ens sociala eller ens sundhedssituation, så der er jo mange andre ting. Og derfor er man her ikke til kun om generation, fordi dem køser vi jo også ind og ud af. Og så man kan jo godt, der findes jo dem, der alder bliver voksenet. Og dem, der er gået i stå, under de året og tyve. Og så de var, det vi er, for meget forskellige, så det bliver jo sat med, de der kan gå i seringer, for de er det praktisk nogle gange. Og de klarer, at ældre, at betejen så over, mange år og alt for mange, så du har jo helt ret de, at vi skal passe på, og træde være som i det. Og tror du, det er realistisk paneler, at vi kan komme hen en sted, og så når det kommer mange over 35 sider, som det er, at vi begynder hele naturlidsnærk, og der er nælds om det, fordi vi vil se, så mange forskellige måder, hvad ældre er på. Ja, det tror jeg. Jeg tror, at vi begynder det. Og jeg tror også, at vi ved endreddan, der er som du var enden på med, at det handler om, hvad hjælpe henanden, til at han det handler om, at hjælpe henanden på en anden måde, og så er det været åbne for en anden, at snakke med anden. Jeg kunne fri som godt tænke mig, at der var nogle, som var ove i aldern, som blev vi kære på skoler. Altså, i stedet for det kun var dem, som lige var gået ud af folk skolen, så kunne det jo godt være dem, der er gået ud for at halv tre sorsiden, som de laver livet lidt noget, de der vi kæreved, altså, det er jo kæreved, at det er ene helt fung gøy. Og så du ved det her. Da jeg hosbælder lidt rundt, så det kunne være meget spørg, at få sådan en ene, vil det veste, eller to historien, og visningen på en anden måde, eller hvad det, der er nogle andre måder, hvor man kan kryse ind over. Jeg tror, at det er den måde, vi skal bruge generationerne mere på, nu hvor der kommer en ekstra end, så letes jeg, at vi ører inden for ståels for nedsætfotom. Jeg kan være med at tænke på, at vi får hold til det her med generationerne og den ekstra generation. Der er jo helt tidlig kommet ind, at vi står over for en fremtid, hvor vi måske har svært. Vi har finantieret det her velfærdsamme for en, hvor vi måske skal ommebleve vores forvændninger til, hvad vi kan få ud af velfærdsamme for noget. Hende og ikke kan vi på en måde blive et svængede lidt tilbage til, at det skulle hjælpe vores nærmest. Det samtidig med, at vi både skal hjælpe de unge og de gamle frenger. Man kan sige, at det er vores politiker, der er helt en løfter i den, om de pokrørende skal angasieres om mere i plejan på plejeming og tager mere ansvar. Det er en måde forberedet også på, at den er i det, om den står over for en no-forandringer. Nogle vil sige, at det er bedre. Det er jo, hvem kan sølge, at der er noget forkert ved, at vi skal drage om sig for vores sældre. Nogle taler om en udpinsel af velfærdstatning. Det er udolyt. Det er svært og sildere, at det er en indtryd om det her. Jeg tror ikke, der er no-tyvl om, at vi står over for nogle forandringer, som skal håndtere os på en landmåde. Og at den måde, vi har vendet os til, at velfærdstaten er organiserede på. I besiste 30-30-30-30 år, det er, måske, uhendt sex mestigt. Vi har alle som velfærdstaten. Alle politiske partier og fejre velfærdstaten og andre kender at den er vigtig. Men vi kan også godt se, at der bliver så nye venning. Vi kommer faktisk til at skulle have nogle helt andre. Der står ved karnet del over tilbage fra arbejdsmarken. Vi kommer til at få vendet en hele anden type. Eller der? Det er muligt. Man kan aldrig se, at det er på vej nu, sylt jeg. Fransetsforskere, Anna Skarhund, siger jeg, eller om der er ulyst. Vi kommer til at arbejde til, hvis vi kan og vil. Og pensionen bliver for de få. Man kan se, at der kommer så mange, så staden vil se, men ikke er rundtid. Det gør, at det var dårlig tidspunkt, der er sløgett, og folket ting, så er valget her. Men de kommer til at snakke om det, fordi er daggrudt. Jeg ved ikke, om vi har støt, hvis vi ser det, så skal jeg læse hele en KBX-bo. Hende en KBX-bo, hver de tør for samme pension. Heltid arbejder hund med pensioner. Den dag hund holder op. Så sat hund er nederstret og skrev hund, hvor hund er revolutioneredet hele pensionsystemet. Og henside er, og jeg kan ikke helt rødgøre for dem, det er en helt rigtig. Men der er noget omsnag. Hun ser, hvad nu vil, at vi gav alle børn, der bliver født. En million. Og så har der nogle, der invester dem i 17-vernes mål, og hvor der er, der er, der ude. Og så må man tage, at en million, der har bled til mere, og delt nok i, eller to, eller tre pensioner. Og så kan man bruge noget under vejse. Fordi dagstæ, at den teknologisk udvikling går så hurtigt, så den uddannelse, man to, første tyderne, den vil ikke holde hele vejen til, man har færdt fjerts. Man bliver nødt til, at genuddannelse selv under vejse. Man bliver nødt til at ta ud og regse, passe på sin familie, passe på sin syge, der om hvad der sker i det liv. Og det vil den million, som har bled til mere, så kunne vi bruge for. Man kan også være nærd til at den deltne i to, eller bruge alle pengene sist. Det er jo en helt anden måde, at tænke pension på. Så er vi, er det, det lyder jo som en willedem, men er det måske en realistisk billede, at vi ikke har den, der med at vi vokser op, gå i skole, at arbejde smakket og bliver pensionistet og dør, men at den bliver en cyklus i stedet. Vi vil være faldt se, at i den tid jeg har ledet, har vi jo været børn de første tyderne. Og så har vi arbejdet i forår, full tid, hver dag, hver hver år. Så går vi på pension, på full tid, og så har vi, er vi så en til, full tid på fritid. Og det er vi endt og så, fordi de komne generationer, vi ikke gør det på samme måde, fordi de har sæt hver der skit. De har sæt, at de er jo rigtig hård over, de der vi havde træderne og førne. Og vi skulle have træbørn, og vi kan de børne herhunders, kunne reparere og have billere, hus og hund, og blive skildt og huset skulle indet for alt for de er møderne, og det var skregnighed. Det er mig, du vil skrive dig. Det er jeg, jeg har ikke. Og så har jeg ikke lyst til at lyste her, og de får stress jo. Og så var jeg 25 % og om, og når 35 % er stress. Og så de ved, de kan ikke holde til det, de får lavet arbejdsmarkede. Du så lidt eksempel på det. Du har opet ud på forstående politik, og så er det nu den nok. Nu vil jeg noget andet, fordi de der regler, vi andre har leder under, den ved du ikke, og den ved min børn her. De vil have sættert, og de vil tænke sig om, og de vil have bestyrt det, så må du vil have tæt svaret, der siger en virksomhed. Det vil lave for mindre, der er sykssekretjager af noe andre. Det er ikke noget vende, vi vil lave. På en måde kan jeg ikke være med faktisk selvsætet som lidt postjul, en tid, hvor vi snakker meget om erne pensioner og muligheden for at trækse tilbage tidlig. Jeg skal være helt alle sige, og så nu er jeg aldrig godt op i, men allere er jeg rummet til sig, jeg er på ingen måde min ungdom. Det vil jeg glæde, jeg aldrig har haft det bedre, end jeg har nu på trøs af den her børne og performen stress. Men jeg tror faktisk min frukt for at bare have den der uendelige fritid, når jeg endda ikke er på pensionen, den er overvalgende firmer. Så jeg synes jo, det er der lyder en infresant. Men kan du være først mange over 35, som stadig arbejder, de har stadig to dage, der sig psykologprak, så holder de fri. Jeg tror de systemer bliver meget mere, og det ved du også noget om pæter. De systemer bliver mere flexibler, så lader man ikke skal have hele sin pension. Og så må man ikke arbejde mere. Man må godt arbejde to dage og så herv tre dage. Og så lige, som de gamle nede, hvad hedder de her folkeslag i Namibejræ, som siger, hvorfor skal jeg arbejde fem dage? Vi arbejde to dage og så har vi to dage fri. Man kan dele, du var ind på det her i starten med, at man bliver frisget til at ende rød, når man kommer op. Jeg tror faktisk er læst, at det er noget, var en gang i førne. På arbejdsmarket, og du sagde det her med, at det vil lære i starten, at tyvende det er uddet til at efterfaktisk gænske kort tid. Og jeg tænker, jeg har den folkføj, jeg står, når jeg er nogle af træss, og har alt den gode vilje i hverden og gerne vil være meningsfuld og bidrave. Og så er der bare en, der kan bruge mig. Jo, fordi det er der masser, der kan bruge. Hvad er det, der er til at piste sæsion, kan jeg mærke det? Ja, det er der din indtil gans udret, klar så. I begyndelsen er lide, og man ser det jo meget tydelig med sportudøv, eller ballettans, eller sådan noget. I begyndelsen er lide, så er man sentig døkte til at lære noget fra Squatch. Og så man lærer din ny ballettstræn, eller man lærer den ny sport, og man forsker det er nye ting virkelig hurtigt. Det er derfor alle store gennembrud af ladet af unge mennesker. Men om man har gjort det i sikre tyvård, det er ligget, når man har sagt så få nysst eller kjore, eller hvad man er, så opnår man en eksperite, som er meget høj, men man opnår også mærke, at der er nogle anper, der er yngrening, der næler noget nyt hurtigere. Fordi det man bliver bedre til, at sien er her, det er det man kalder crystallized in television, så det er, at se det man har lært i relif, som man bliver progt, man kan bruge stil noget andet, som man bliver faktisk med andre end go underviser, end go for fatter, end go rødtig giver end go vejleder, sådan nogle jobs er der virkelig meget af, fordi hvis der er noget computer i kan, så er det hele det resursale. Vi håber på, at der er en plast for folk, der vil interviewe u-andre i fremtiden, og også inden vi kommer videre til de næste kommentarse. Vi kan lige røje her for den første kommentar, vi fik med det her med virkeligheden, hørte det lidt så, det har været døg hverdet, og jeg er så tæmme eller der er der forlædet, når jeg ved ikke min stå, det handler om det er uendelig liv, at man begynder at snart at kunne få en medicin, der gør man kan nøllesteelse en celler. Og så er man faktisk for sin celler tilbage til ungdom, man får et grøt hård med jer, man kan få reprætter sig et syn og i det hele taget, hvis det kommer til at virke og tingene gange usendtyrkende, så er vi faktisk liv uendeligt, og jeg er fedt panikgangste tanken. Det er jo lores, at det er også en fantastis, og så det er ikke underlittet, at journalistet er samler en idé op og laver det om til en dogmetas, eller noget. Men det er en fantastis, som jeg ikke sted i kulturen helt tilbage til starten, og så det er det evige liv. Og så får han til at det er nye former fra tid til andet, og så er der fra en helt konkret videnskablig gennemprode, vi kan få nye cellerne til, og måske mere snett hope, som man ser i aktiv allering, på demedring, hvor man gennem fitness og træning og megnfulness og wellness, og så noget forskellige ting kan opmændingsfulde relationer og sexuelle aktiv, den sexuelle aktiv, eller dem. Alle muligt kaldes dem, kan bare kan fortsætte. Og det som det måske har gjort os mindre i stand til, det er over tale om døden på en minne. - og så er det udsætksyksyksyfuldring. Det er jo en ret farligt tanket. Det er selvfølgelig ikke deres selvfølgelig stedet. Det er en af de her udsætksyksyfuldring. Det er en af de her udsætksyfuldring. Det er en fiasco. Det er man skal unge for en hverskule. Det er nogle tendenser som skal udfordres. Samtom at ved, at man skal bruge man til steder på. Hvis man er et språfår og tal om døden. Ja, fordi jeg kan se, vi saver meget om ungdom. Underlagstorprestationskarm. Men udde af nærmest, man skal også kunne præste jer hvad elder. Hvad sækter vi el aktiv, ikke hvad ind som allsendet. Samtom at det er fokus, at det kører til den allers syste dag. Når man ligger på hosbis med lungekraft, så kommer der en sygeplæreskænd. Og så skal man udfølgelig spævskema. Så nødvig kan gøre et bedre. Men hvordan sluk for den, man skriver. Så var det bare en løg. Jeg var en ved dø. Jeg tror, der var en kommentar. Jeg kunne da hevede ule, Ørm. Og jeg har egentlig bare privatet grunden. Hvordan får man den allerne befolkning til at deltage i de farndringer, som i håber på? Fordi jeg føler, ofte er der sådan en tendens til, at det er søn for de elderer. Og samtidigt med det, så de elderer jo de mest vælgelig bliver i det her sammenfund. Så var der andet med perspektionen hos de elderer til at vilde noget andet. I stedet for det hele kunner systemet skøl. Oplever, at der er den her opfattelse af, at det synes stil. Og det er, folk, det er min morbrug og så også tid over. Så har hun unge landet steder, der gør et landet. Hun er her ikke dag. Og så tænker jeg, men jeg blev også alt derandende dag. Så hvad bruger du da over? Er det etter sådan anden en offer følese? Oplever det? Jeg lystes spørre ud i salen. Det er ikke noget, jeg stod os herlig meget på. Det er helt agnodig at se, som en ny tendens. Jeg husker også min bedste forældre, de brugget sig. Jeg har hørt at min olfeuældre, de også skulle være nogle bruggrø. Jeg ved det ikke rigtigt. Jeg tror, man kan være. Det er godt spørgsmål. Det er et systemet fejl, med det systemet, der skaber en process fra mig. Jeg er en spolo, så jeg taler om kultur, som måske jeg litterlig samme. Der er sådan nogle kulturelle indringer i samfundet. Det har nogens forskellige oversager. Men et af oversagerne er, der er skit noget i byudviklingen. Man kan ikke tage om eldrop og tværs af Danmark på samme måde. Men man ser lidt i byerne, der er jo skit i udvikling. Jeg ved, jeg har haft hølgerdahlinde og talt nogle ganghæng. Han tager om infantiliseringen. Han er aktektur. Aktektur, så den rekvægde. For nogle år siden, hvor han udekritiserer den tendens man ser i byurrumene. Hvor de bliver følgt op med fitnesstaer og skæderamper og sådan noget. Han taler om infantilisering af byurrummet. Hvor byurrummet i højere og kred hendvænder sig til dels unge og dels børnefamiljer. Det er jo at være færdig på universitetet og stod og ikke havde noget at lave i en period. Det var enligere spørre elter og lave en civilis med elter og for snakker om, hvordan oplever den her udvikling. Han har hølgerdahlret på en annen måde. I så fald, hvis der sker infantilisering af byen, hvordan opleves det så af de elterer. Hvor de er også en lille smule kritiskor for at stå direknoze af byen. Det var helt i min inden, at de bevædes rundt i byen, så befandt de så oftige situationer, hvor de følser som en gæst. De viste kild om, hva det her deres. De havde ikke det naturlige egerskab over byen, som man ser, at mange unge og børnefamiljer har. Der kommer et drønende på deres kristian i cykelstyrning. Det er vores space. Den oplevelse er et så tydligevis mange elterer i byen, som ikke oplever. Det er blevet understyttet på nogle lisen lidt overraskende måder. At nogle studier, at nogle ny etter bliver byrum, at bl.a. nysrels plads og andre steder i København. Hvem er brugende af de her rum? Der kommer en halb procent under en halb procent, der færdes i byrum i lybet af en dag. Hva er elterer plus fjers? Det er skeringens punk. Det er en by, hvor der kun bor unge menskomme. Det er faktisk ikke tilfældet. De her bydel er 7 procent beborne. De tilhørte faktisk den her allersgruppe. Spørgsmålet er sådan en liten vok, hvor de hendt. Hvor færdes de? Det er nødt tryggende svaret. Det vil så være, at de går ikke ud. De færdes ret meget indenfor, og hvis de tager nogle steder hen, så er de steder, hvor der er andre eltrører og hvor de føler sig hjemning. Jeg kan ikke tage det. Det er en allersgruppe, hvor der ikke er brugt byrum. Hvordan laver vi til byrum? Der er også åbnet for den, der skriver ud, at vi setter alle eltrører i en brugss. Kan man lave nogle præntiver for byråret, som rammer både i her. Nu tæller vi om eltrører. Det er meget bred, kategoriet, bøvlede, kategoriet, burt smødten på den historiske mødding. Man er en del som det vi har arbejde med på hinland mod. Vi spiller så lige, der er nogle forskellige ting, der for hendtrer eltrøjer by, brugbyn. Der er del selv i oplevelsen af, at vi er velkomne her. Har vi eierskab over byn? Det måske bedre betejensen om man føler sig velkomne. Har vi eierskabet, at den er naturlig for os og færdes her, eller tilhørte nogle andre? Det er en udfordring. Den hele konkrete udfordring i byn, at det kan være svært for en altrå. De altor er færdelse byn, fordi det er nogle designmæssige udfordringer. Nu har København, de spare op, det er det virkelig lave praktisk. De spare op på de offentlige toiletter. For de relativt åkvene mennesker, der sidder ind i forvalgningen og tre for de her bestuddinger, er det meget naturligt. Hvis man vil putte op lidt dem, skal man bare gå på kaffe eller gå hjem eller noget. Det er ikke en mulighed for mange eltrøjer, der når en viss allere. Det betyder sådan, at de indtrer deres ruder. Det konkrete ruder rundt om kring i byn, fordi de her skal have, hvad sikker på, at der er et toilet som de gønner hens hvesterer. Det er et del, så bruger de ikke kaffeerne, så toiletter er i særlig høj grad. Fordi at de igen er vi velkomne her, hvor man bare går ind og bruger et toiletbren kaffe. Det er en total konkret udfordring, der er noget med cykelstyr, hvor den buserne parker stopper i byerning. Der har buseren, de har stoppet ved fortåret, og så kommer man gå de rigtig for fortåret ind i buserne. Der har man nu lavet de her busholleplads øger, hvor man skal overrind en cykelsti. Det betyder, at der er nogle timer i løbet af døgnet, hvor det er pisse farligt og færdes med bus. Fordi at syglister i Københavnets cykropater, som kører meget vorelig og som mener, at de har en landen beratlet til bare drønnerstænd. Der er noget der, og det kan løses i jo et der løsninger på det. Jeg tænker, at jeg skal kigge på det. Uden se i et om vi kan løse for ældre, og jeg tror, jeg har en udfordring for mange. Der er et stemt om oske i baggenrelt, der ikke er unge og fyr på skætport, eller syge og træd ved år i møder med ældre, sygl. Vi nærmer også hastet afslutningen. Jeg kunne godt tænke mig sammen, og rundt en af, hvor jeg havde. Jeg havde sådan lidt to spørsmål, og det er en, det var om i frukt og selv og bij ældre. Nu kører blad det til det enige spørsmål. Jeg havde som en rigtig job sendt og spørsmål. Penelig hvor selv du der selv om 30 år? Jeg kunne godt tænke mig og sidde som dyb en lene stod, og så han masse mennesker om krækmer med et læsredsing. Det lød er faktisk meget, der er i det. Men jeg kunne godt også tænke mig det, der er med, at jeg lige får vente tilbage til det, der er i det tur. Jeg tænkte, at i prænkrifter, for eksempel, så er der markeder, og der ser man alle, på de der markeder. Go med deres vorene og unge og gamle, der er sådan traditionen en kultur. Og jeg bor på Østerborg, der er også et markeder, og det syg dyrder meget økologisk. Og jeg tænker alt så når jeg order, hvad hvis man kan de fantastiske markede sted holder, penge for at komme. Og man open skede det, der med, at marketspladsen var for alle generationer. Så man lavedt byer om et lille trygtor, der på sådan jævlens plads er det her. Vore alle kunne komme, og der var både en kagesel og noget. Så nu tænker jeg ikke, hvor tænker jeg mig som samlet på tværs og generationer. Det løder faktisk. Og så er det lidt hende, at jeg ikke træder. Ja, eller? Det er samme som panille, så jeg har. Ja, ja, ja. Hvad er det så, jeg tror, at jeg har rådvist om, at samfundet kommer til at endere så meget, de næste år. Vi har en grøn omstilling, som kommer til at stille nogle krav i forhold til vores forbrusvander. Det kan være, at det kommer til at kravere af os, at vi har, at vi transporterer os mindre i hverdagendere. Der er vores skåret, at der taler om, at vi større krav kommer til at organisere sig nogle spurging klæver. Og for at klimakriset forfærdligt skramme uhygligt. Men i den om en større krav er nærhed nu mindre miljøer. Det til taler enligt timmer. Så, som tre år, tror jeg, min børn, de har sport mig om, vi ikke skulle slå os ned på falstere. I en så indland form for intergenerationell kollektiv. Vi har sådan en prændende måde slået, hvor psykonomie er sammen. Og jeg har færdes primært udenfor i havenen og laver ting der, fordi det er sundsjjertet. Og man har en daglig kontakt til børnnebørn, fordi det er godt. Det, som man har måned godt for en livsvalitet, det er sjovt og det er meningsfuldt. Så det er ideale. Og det er faktisk, at der er noget med at være på et sværdsagination. Og hjævredevin, hvis der var noget i at lære til den udsagen, som det i vil leve for leder, så var det et rødvin, hvor godt, hvis du vil holde dig og frisk i længere tid. Så hvis vi holder fast i det lille gode rød og så ser vi tank til hjævr. Og tak for de i, hvordan jeg lyste til at komme her af hend. I næste uger, at også her, der tar vi det beden om det beden, der bliver nemlig diskuterede rigtig meget, når det kommer takt hurtigt, at byde vækling og nogle gange så det går det fulstændig af mok på i sjovt. Det er rigtig mega. Ammerfællet, lunettehøm og så videre det er nogle eksemplerne. Vi har fået to forska, ind som kommer til at fortælle hvad det er forgå. Men de her algoritmer, hvorfor er det, at det bliver sådan nogle ægukhanger, at den her debat og hoveddemokratisk for vores udvikling. Så hvis jeg lidt interesserer, så ømne de ugesøg, så det er værfællig også interessant for jer. Og også reklamer jeg før på et hov, der så uppler vi vores ny udstillning. Alle er velkomne. Og det var sådan en set. Det er for nu, tohsendt, for de kommer tak til dig, helt rigtig til penel. Selvfællet. Denne podcast er til at retlagt af enige trinne hærders, Lars Fjernvågmøler og Sophie Asmussen. Du kan også selv deltage, helt grærdisk til vores næste månedag, Angsimaar. Vi kommer både til Kømhaj, Ophus og Ölbo. Og så kan du selvfølgelig lytte en af de mange andre podcast-episoder fra vores tidligere event. Det kunne være episoden fra sødtenejunge i tyv, en og tyv, hvor hver et jens hüvesbør, ved en god byer, når man bliver ældre. Denne podcast er produceret af munkstudios for dansk aktekturcenter.