Er det simple liv på landet også det gode liv?

- Du lyder tp1. - Sven Brinkman, er du løkkelig for de, du bruger i Ranners? Jeg overfer dem af, som et almindeligt løkligt mænske, men om det er for de, jeg bruger i Ranners. - Det ved jeg ikke om jeg tør konkludere. Jeg tror, jeg kunne have levet det her relativt løkkelige velforgæren af livet. - Andre steder, det var det jeg prøv at sige. - Du er indrømme, du løkkelige nu. Det er meget, det er en god start. - Ja, det er jo meget stort at dyre et år. Så det er ikke det, jeg er sådan bruger på den måde, om jeg har livet, men nu spørger du jo, som jeg var svaret. - Ja, og grund til at spørre det, fordi et nyt forskningsprojekt viser, at livskvaliteten er højere i provinsten, eller i land de strækterne. - Og noget jeg lige studer over, der er så lige, var inden du sødselig, på det jeg kommer til at sælpe meget længere en forvåret. - Og den her gang, jeg kunne noget til forstiden, fordi på forstiden er det her forskningsprojekt, der er der en billed af en mand, elter om her på en skuter, ud i sådan en helt sydlig mindre landsby. - Og der er to andre mannesker på den her gode gade, eller i det en gang gode gade, det er bare en rigtig klassisk gemmfart vej i en lille by. - Og de gør sådan med rykken til ham, og så står der et lide bar, er bedre i land de strækterne. - Så bliver jeg nyt til at spørge sådan noget i godt randes en relativ stor by, men kan du følge det her, så tror du, skal du se, se, se, så tror du på det. - Det er jo realtængers rapport, og jeg har også kigget på den, og studiet faktisk ikke over forstiden før du nævnte former. - Ej, prøv at la se, det er sådan en ældermand på en skuter, det er ligesom en vær cliché, som det spiller ind i det billede om udgandstandmark, eller hvad man overkalde. - Men på en måde er det jo meget sjovt, måde at præsentere det på, altså at på forstiden så er det en sfordom, man får bekreftet, når jeg og leve ud i provinsten, ud i de små byer eller ud på landet. - Ja, men det er sådan noget med forblæst tommegagerder, hvor der kører en ændlig mand rundt på en skuter og den slags. - Og så går man ind og læser rapporten og ser talende og bliver slået over graferne, som viser, at det er faktisk generellet er bedre liv, man lever derude. - Og ikke så den på alle måder og i alle sammenhæng, men det er målbart, at folk kan råd have det bedre ud i de områder eller landet. - Og det tror jeg, der på, fordi det viser de her undersøgelser, altså det er at spørge smål, men hvorfor tror du så deres? - Ja, det er jo så at virkelig vanskelig spørgsmål, og det er heller ikke noget, som jeg var forstår på rapporten, at den gik i det svare på, jeg tror også, hvis man kunne svare på den. - Så vil man lige få, at man kunne vinde en Nobelprise i sultet. - Det nærdens fanden. - Altså, jeg tror, at det handler om melmænskelig tillede, når man bor i relativ mindre områder, vil man jo have en tændelse af kanning, anden bedre. - Måske behovnen ikke at lås døren, når man går ned og handler i brusen. - Det kan være svilhurtig blisen lidt romantiseret billedet af livet derud, men jeg tror det er det, altså alt er vigtigt, alle andre mennesker. - Man har ikke rådet til at være lige glad med andre, fordi der er jo, som sig, de mennesker der er, og dem skal man have tilværelsen til at fungere samme med. - Man kan svilhede fløt, hvis man har ressourcer, det er jo mulighed for det, men hvis man nu har valgt at være her, jeg vil gerne lave her. - Så skal man have livet til at fungere samme med de mennesker, der er der, man bliver nødt til og skal have nogle fælles projekter, tager lidt ansvar for, hvordan lokale området er og miljøet fungerer. - Og det tror jeg, det er givet en form for livsfaltet, som er vanskeligere og få, hvis man lever i et byrmråde, hvor man ikke kender de andre, hvor er det jo også en klissie. - Men noget, der måske er noget om, at hvis man bor i en i årvus eller københavn i en lejlighed, så er det ikke sikker, at man har høvet ved, hvad de andre hedder i opgang. - Man kan der måske deres efternær, fordi det står på brevsbrækning, men man har ikke noget samtager med dem selvom, at man bor få meter fra dem. - Hvor imod, hvis man bor i en af de små byr, som på forstenderet længe er at få den der, så ved man, hvad de andre hedder. - Man ved, hvad de laver, hvad der er til store, hvor de kommer fra. - Og det kan der være noget god ting ved, der er selvfølgelig også en bavside, at den ved der alle tror jeg. - Men forstiden viser sig open, hvad det var, at fylde jeg i følgelig rapporten. - Men bavsideen kan jo så handle om det her med ikke at kunne gemme sig i virkeligheden. - Det gode, at man holder øje med hinanden. - Men det dårlig er, at det også kan have en negative sige, at man hele tiden bliver holdt øje med, at de andre. - Så hos næste gang, jeg hører nogen flytt fra byen til landet og sige, jeg kender alle dem, der bude om på mig ind i København. - Men nu kender jeg nemlig stedet på vejen, så bliver jeg sindssyg. - Det er forbi. - Ja, men det var dig, og nu op, og så går der op og bank på, hvis det er så. - Nej, det kan være sige. - Nå, men hvorfor gør man ikke det? - Jeg gør det jo ikke selv. - Der er øje med at gå ind om. - Hvorfor er vi lidt landet? - Jeg er uintresset. - Jamen, der er jo et landet, ved den måde, leve på, der ikke inviterer til, at man går op og banker på. - Det må bilen måde handlære om socialoisk eller hvad man nu vil kalde det ikke, og så måde man leve socialtyologien i og bo i en by. - Så man lidt anderledes. - Ja, ja. - Nu kommer vi i ad. - Nu ved jeg, nu smærer jeg en educiske bevisfølse fra mig. - Ja, jeg tror det er, man, ofte kender ret mange mennesker i byen, når man borde. - Det vil sige, du har en ret store ongeringskreis for mine. - Ja. - Så du har traut med at se, alle de mennesker, du er faktisk ikke tid til. - Og så er jeg bort skaber det, eller omvendt ud i landestrækterne, hvor man måske ikke har. Måske ikke har, når man i sin tibest er venner i sammen by, har du måske ikke nogen, og så skal du køre for at sætte mig så bliver du nødt til at snakke med nævvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvv - og en skummer og så ved jeg, hvad er levet bedre, hvad alle lycklige er. Nej, hvad skal vi spørge, med de, der er gulælder forstællinger? En gang var alt fantastisk, og så havde vi en landform for at sønefale - - og druge fremegjorte ind til byerne og udviklede psykiske ledelser, jeg ved ikke hvad. Men hvis man taker ikke at turen væk, så kan det faktisk godt være, at der er en lille smule om det. Og det er jo ikke utrygt for at alt var bedre en gang og nu er det altså om dårligere. Men der kan være nogen ting, der er bledet vanskeligere for moderne mennesker. Altså trøkhed, mellemvanskelig, som jo eller så er utrolig høj i Danmark. Trømtidig at kalde man det, og sammenhæskraft, måske også lige, det er misbruk begrepp. Har der været meget af, og så ud i de små og er måske stadigvæk, det er ved. Vi ved også, og det er så en del af det, jeg arbejder forskningsmadset med, at risikoen får udvikle, det sidder psykiske ledelser af højere ind i byerne. Og det gælder i serforskikoser, altså meget vorelig psykiske ledelser, men det gælder sådan set mere eller mindre alt, man kan mål på. Og nogen har troet, at det handler om, at folk der begynder at få det dårligt, som to ind til byerne. Det er sådan en drifthypotese, har man kalt det. Men mere mere tyder på, at det faktisk ikke er rigtigt, det ser udtælde, at der er en selvstændig sorberhedsskapende effekt af, at bo i en by. Det er klart, man skal op på, meget stort dag til materele, for at man kan begynde at se de her effekter, men der kan man have så også se dem. Og man kan se dem, står sit over alt i verden, at folk har det generellet dårligere psykiske ind i byerne. Og tak, man flere boer i byerne, så får jeg befolkningen, det er også dårligere. Ja, men så er jeg spørgsmål, det er bare, hvorfor er det ikke flere til ved Sande. Altså, du har det halvt ordet i en i overhus, vesterhed, frisk, luft, ro, hvis du kan få et job der, så er det vel løkken. Det ser der på hele tiden på spissen over, for det er også, du vinder det faktisk også, det ved jeg, at det er noget om det hele tiden. Ja, men det er der også, men der er nok ikke så meget, som de spørgsmål, der sætter det på spissen, inviterer til. Om jeg så måske, jeg har helv at sikker på, at effekten er der, men det er et åbens, at det ved jeg faktisk ikke, det er den pisk, det vil man kunne undersøge. Men om der er den effekt, hvis man har fået et dårlig ind i byen, og så flytter ud på landet, at man så får det bedre alene ved den flux, ved det, hvor så nærmest være i det tilfælde, det kan måske være, og det kan også være det ikke er sådan den. Jeg har måske selv en hypotese om, at få det effekten af, at bo i de her lokal samfund skal være ståer, så krav det en lande større grader lokal forankring, og den kan være svære og gøre noget ved, hvis man ikke er vokset op der. Men er man vokset op et sted og har relationerne til andre mennesker der i forvejen, og ens forældre har måske haft. Så tror jeg, at det er en effekt af det, og man kan få den samme effekt af at være et rydløst masse menneske i store byens anonymitet, og flyt ud på landet, og prøver at slå rødder der ved, det ved jeg simpelthen ikke, men det vil der være interessantere og undersøg. Ja, vi skal snart have gæsten på banen, men vi skal lige have en vores ny opfældelse på banen, pindsvindelse, hule, måske at lave en hule, hvor vi skal have sat noget i værk, så vil du gerne sætte noget i stå i denne her forbildelse. Og det må jeg ikke se centraliseringen, det er for nemt, at det vil være det åbenløsø, og sige, jeg ikke. Lad mig til at flere arbejdskværser ind til historierne, men hvad vil du sætte i stå? Altså i lyngens sol, der sidder de ikke og sensu rare, hvad folk må pitch in i Kristoffer. Men det gør du så her i pindsvindens solen. Det er også jo, det er ikke centralisering. Der er mange folk på landet, der er helt afhængig af og har en bil. Og det er jo ikke fordi jeg vil sætte den kollektiv transport i stå. Den vil jeg faktisk gerne sætte i værk og udbygge og udbedre. Jeg tror bare ikke, det går, hvis det fører til, at der kommer alle mulige afgifter på det og har en bil selv ud i ødelarmråderne. Jeg er selv voks op i en by uden for herning, der hedder Tjørg. Og det er ikke fordi det er langt ud på landet. Men en cykelse herning. Man kan godt cykelse herning, men der er rigtig mange ting man skulle til, hvor det vil krige en bil. Altså der ser man ikke bursruder. Mange dem jeg kender fra min barndom og ungdom, som bor længere ud og svæder, har været helt afhængig af og kunne komme ud. Og sådan er det stadig væk i en bil. Så pass på med at lave løsninger, der måske fungerer i de store byer, men som ikke fungerer derude. Og sådan anden ting jeg tænker. Hvis det er meget, faktisk meget, jeg vil gerne være med at tænke partipolitiske plyslerne. Hvordan vil han hende, men lærer det? Det må du krige på den dem, og hvis der er nogen der gør det, jeg tror nok, der er nogen der i forvejen opmærksom på det her. Det er ikke fordi det er måsens, der kommer ned fra sien op. Men en anden ting der faktisk har betydet lidt for mig, fordi jeg har set de bestyr også på et gymnasium i herning, gennem 8 år. Og der har vi altså lidt tre dag, at der altid var den her snak om, at der skal fære ind på de gymnasie, gymnasiale uddannelse, og flere ind på at være uddannelse. Ja, det skatter på landsplanen, og ja, det skatter måske i sædelsed i nogle norselandske kommuner, hvor 8,5 procent gør STX-vejen, altså i dalt almindelig gymnasium. Men i herning, hvor der er et gymnasium, og hvor det lokalt er at være og sliver fuldstændig af, at der kommer, måske at underkype flere ind på gymnaserne, for at det kan fungere. Der bliver man altså lidt tre dag, og hører at vi skal skære ned og have fære ind, når det, sen se, i det område landet, er det ikke måset af det der er problemet. Så det er bare lige, altså nu måde ikke sige centralisering, så nu sagde jeg noget, der måske lige vil spille lidt ind i det. Altså, bare spørg mig ikke kun at lave politik ud fra hovedstændens perspektiv. Spend, du har helt klandt fremtid som lokalt politiker, nok første fremst. Tak for det. Når vi skal have vores gæst på banen her efter Kristoffers og mine armatører, betrækninger på emnede Casper støvring godt vi har dejmæd og velkommen til. Tak skal du lave. Og du er både ekspert på området, der har skrevet om det, men også en case i der selv tror jeg, vi kan sige, du har taget tur an til provinsten, og har måske fundet det god liv. Udover det, så er du P.H.D. i literatur og kulturstudier forfatter til en stripe bøj op blandt andet om sangen hængskraft og det god liv, og så er du for dagshåller. Men hvis vi begynder lidt i den personlige fortællingsjørne, fordi det handler også om det existentielle, det vi snakker om, der er stadig stikker, og jeg ved du kan masse atomer, så ved jeg, dem skal du nok forlejlighet til at udbrød. Men din person, historie, hvordan er den vores vokse du selv op? Jeg borgte så op i en bydighed og hamel, som ligger med at mælge med at sælge på at overhus og rannere og skander på, som lige i med dem der. En fantastiske by, 67. nændbygger, dengang, en meget trøkby, god skolegang, dejligt familie, god venner. Jeg kan ikke i gymnasium, på langkage af gymnasium i at overhus, og da jeg er færdig med at gymnasiet, der sku er jeg væk fra hamel. - Det var for kedelig. - Ja. Og jeg sko ikke bare til overhus, og overhus var for provincialt. Din borg hedder jo brev fra probencen, men overhus var for lile og for kedelig fra probencen. Jeg sko hele til København, så langt væk som muligt til den største by i landet. Så ikke hverdens mindste store by, men hverdens mindste store by. En meget stor for mig, der er jo kom fra hamel og ikke rigtig kændt af noget. Men jeg havde en fantastiske over i den her by, som netop var den kaotiske støjene af nogle nyme store by, som du sagde før. Altså om noget, der er virkelig til talt mig dengang. Og efter nogle gode med en rastløse og rolig over, der fandt jeg min nuberne kone, vi fik bare en. Og så skal der være en mere mindre, en det, vi gerne vil flytte ud af København, giver stater og selv. Det er en liv, som vi kender fra før, og vi flytte til store byen, man kom også fra en mindre by. Og ind som er både sættes i Sorgø, som er den næste bedste beslutning, men unsætter trovedet ud af, selvfølgelig at få vores stater. Det var af flyttes Sorgø, det har vi ikke fortryt et eneste sekund. Så man kan jo sige, at sige, at fortælle og her er en historie, eller en fortælling, som du sagde. Men det er også mere en det, det er jo danses fortællingsvældkente, så jeg er ben hjem. Jeg har fundet mig selv og fundet vile i det, jeg bruger satt mig i. Man er også vendt hjem til en by, ikke hamlet, men en by, der mener utrolig meget om den by, jeg kom fra. Det glæder mig til at høre mere om, men jeg bedt mærke i, at du er faktisk fremhed, når en positiv træk, ved det, og på i store byen. Så københavn, du flede det der til, og det løde faktisk som om, at ikke noget var med at det var tiltrækende for dig. Men det faktisk jo også opfylde nogen af de ønsker, at du havde til at bo et sted, som ung mand. Hvad var den gang, du godt kunne lige være på i store byen? Det var noget helt andet, at store byen var store byen, for mig. Den gang var københavn, og vi taler af starten i 1995, så den her stade det væk at rette upolerede, ret ro, og havde den her støjne kakophonie, at ting, som jeg ikke kan tage, kunne være musiksenen, hele universitetslivet, og møde nogle mennesker, som jeg alt den undsender, havde mødt færd fra forskellige egen af landene og klasser af landet og også. Jeg er jo meget ind i, med at man ser nogle rektymsten, når han udfolder sin jeremiere over det, som københavn er bløde til. Han kalder det i parcelhusk partier på højkant. Altså en storeby skal være en storeby, som jeg ser det. Det skal ikke være omdannet til en probens i døl, fordi så er godt at noget af den dynamik, som jeg selv vil sætter ved storebyen. Der går der noget af, at den nu skal jeg jo ikke bestemme, hvordan københavn skal udvelde sig fra jeg har flyttet fra byen. Men det er også en af, at de god ting er at komme på besøg i københavn. Det er også møde storebyen, og ikke bare et stort probensby. Men hvorfor bliver det så ikke ved med at være adraktivet fra dig og fra jer? Det her er nogle ny med liv i det kakophoniske københavn. Det kommer også tilbage til det i snakket om før, altså bare er det, der får folk til at flytte ud af storebyen til de mindre byer. Og hvad er det, der også får nogle til at flytte tilbage igen til storebyen eller nogle til slætter ikke og flytte ud af storebyen? For mig er at se, at han er sammen med en særlig livsfase, hvor jeg nød at være storebyen, men også fik nok af det, og egentlig gerne ville træde ud af det rål i det rastløse, det dynamiske. Jeg vil gerne nede i tempo, at langsomhed begyndte at betyde noget former, natur og oplevelser, så er jeg fantastisk at byere også med natur og skover og sø og smalde buktene. Det synes jeg, at landskede til at ringe til mig noget, det flotteste landskab vi har. Men først og frem, hvis det ville jeg sige, det er flytet til en by, hvor der var og er et stærkt sebil samfund. For når man kværner 100 vise undersøgelser, vil jeg ikke 1000 vise undersøgelser igen, som jeg har gjort det, når jeg har arbejdet med sammenhængskraft og det gode liv, så er der en forbløffende. Skal vi se rigtig massighed i de resultater, man fænder, og det er, at det gode liv, hoj livskvalitet, det hænger sammen med et stærkt sebil samfund. Det bliver sige, det hænger sammen med fælle skaber og fælle skaber, som kroer op, frivilligt nedefra. Og sover ligesom, ja, det viser jeg i dag, og så er jeg rapportet og mange andre borte, byer under 10.000 nænnen bygger og landig strækter. De har en højst livskvalitet, fordi at de har det stærkeste sebil samfund. De har stabile familier, der er rigtig mange, der er angestet i forendingslivet, der er stærke nabo skaber. Man kan hænder hinanden i byen og byen betyder noget for mænsker. Det er bores by. Tænker, at kunne se det om et sted. Det her er midt sted. Det her, jeg har hører hjemme. Der kunne jeg sænge mig at spørge dig til sorej specifikt, fordi jeg kender perfærd til sorej og har sæncero i det en meget smugt by. Landskaber omkring er ekstra din her. Jeg kunne sængs forstælle mig og bo, der er selv. Men jeg ville jo ligesom dig ikke her noget forhold til byen andet end, som, jeg er noget, man kan se på et postkort inden. Så det blev ikke hammel, hvor du kom fra, det blev sorej. Kuh i præncipiet har kastet en dartpil på Danmarkskortet og ikke flyttet vælge som alt stedet hen. Men måske andre lignende, den velmstår, provindsbyger, eller var der noget særlig, hvad sorej der. Det synes vi jo, at vi var fredelskede i byen. Fråstarten, men det var ikke fordi ikend, det hængede mig. Nej, det gør vi ikke. Men selvfølgelig har det været noget som har gjort, og der nætter vi føler os tiltrukket at byen. Fråstarten, men jeg tror også, mange andre byer kunne have gjort det sammen. mange andre byer har jo lige så stor, hvis jeg ikke størrer. Fræningsliv, stærker, foræningsliv, og lige så høj livskvaliteter, og så videre. Men med det, vi kigget efter, og det var også noget, som der er en naturhærligheder. Det med, at byen også havde en særlig historie, som vi kunne identifisere små og trædrene. Så er jeg kendemi, som er en af grundbys, en af ansplaner med at lave en folklig uddannelse af en institution. Der er en meget, meget gamle stor flot kloster kyrke. Der er nogle steder, som var tældt rejkende for os, og så sammen vi jo længere tid ved både, der også kunne gøre til vores egne. Og det er det, der er interessant, når man bor i en by, hvor man føler hjem, det er, at stedet. Jeg selv bygningerne ophører med at være neutral. Vi fortæller os i en historie. Kirkken af det stedet, hvor man genmeløber, måske de vigtigste livsfaser fra døb til konfirmationen til vildelse til og begravelse. Om skolen, kan man se, det er min skole, etret tallen, det er der, man mødes med vennerne og dyrger sport. Altså mange af de steder har en symbolisk med de også. Og det er har sorgere også, efterhånden fået for os selv om vi ikke er opvuxet. Men så har vi lært byen og kend på den her særlig måde, som man kan føle hjem. Nu med far for os spille forskellige provensbyer ud mod sin anden, så kunne jeg tænke mig spørre, der kunne det have været herning. Eller kunne det have været brandet, hvor Christophe er fra. I hvert fald herning, som jeg okayede, har været til en helt anden slags byen i en sovej. Jeg tror også, der er, eller det ved jeg, der er et stærk civil samfund i herning. Lokale sammenhængskraft, man er god til at tage fat selv og have nogle prvægte initiativer, så bevæger jeg ikke at vente på, hvad de siger i købene navn og slags. Så på nogen måder er en ond, som måske mener lidt om det du beskriver. Man samme sidste at byen er jo helt andet løs ud, og den har en helt anden historie, meget nye og huset byglinger af en nye. Ja, det kunne det have været herning. Moske, du må gerne sige, at jeg kunne så fornærme det. Nej, men altså, vi har troet, vi havde blik for nogle unsærlige ting. Vi er ikke toger. Jeg er uddannelig der er to, at man skaber meget interesseret i litere toger og historie. Og gammel arkitektur og den slags ting, og så spiller det en rolle, at man fylder til sådan et sted. Og kyrkens spillere en rolle i midt liv, og så det har også haft en betyden, men altså, på den måde vil jeg selvfølgelig nærheten til at købe navn og ud til at vi arbejde på det tidspunkt, hvor vi følgede min kone og jeg. Bille også en rolle, og selvfølgelig indfra strukturen, at der går nok to, der er en to støsion. Så tager der flere ting, der spiller ind. Vi havde så lille et land, geografisk. Vi kan jo køre fra den ene anden, alandets et anden på foge timer, både i bil eller med to, eller bus. Hvorfor er der så relativt store forskæld, altså sårø lægger meget tæt på København. Jeg bor i Ranners, en lille forstadelse Ranners, som på en måde er lidt en selvstændig landsby, meget tæt på århus. Men alivell, så er det en anden stemning, en ini den større by. Det er det enlig mærkeligt, altså når den geografisk afstændes alive. Og det siger noget om, at der kan have herskensærlig kultur, i byer, mindre byer større byer. Man kan jo godt sige, der er forskælde på store byer, på mindre byer, velstående byer, og fattige byer. Det er som tæt kommende sens, at der er de forskælde. Men det er rigtig, der steder, hvor på de der objektivparmet er ene ligner hinanden, at der er en forskæld. Det er jo på en måde i myster. Men det siger noget om, at de mennesker, der bor, de steder former, de steder, de siger også noget om historien. Der er det for en forhistorie, altså bare er det, der gør ved, for eksempel, bestyder land, at det er, hvis vi ser ud, for de her par meter med det godelivet, stærksebil, samfund, livskvalitetet. Det måske de bedste sted, man kan bo sætter i landet. Det er jo steder, som historisk seet, har været afsamt samfund eller mange samfund, hvor livet har været hårdt, hvor man skulle finde samfund for at kunne i fællesskab overleve under ret hurtigere wildkår, lager sig for 2-300 år siden. Og der måske noget med, at sådan en kultur, eller skal en flickkultur, en solidaritetskultur, og den kan sørge sig overleve gennem generationer, selvom teknologien har jo gjort, at man har kunne mæstre naturen på en anden måde, man kan få 100-200 år siden. Men en lille sønnester er været en særlig kultur, og man taler om anden veste kultur, med at du skal klarer selv, du skal tage hånd om dig selv, men du skal også øde noget, for det fællesskab på beskulder, du står. Så om man giver sådan noget videre, det må jeg autom, man kan jo smære dig og dokumentere, men som literate og en, der holder af fortællinger, så synes jeg, at den er plaucibel. Ja, det var en god historie, som der sanges kan være noget om. For at prøve at siden, hvor Danmark gjorde det lyggeligste land i verden nu, ved no. 2 efter Finland og Ringkøbning, tror jeg, at den lyggeligste by i Danmark. Så det er på mod det lyggeligste sted i hele verden, det er ud på vestkøsten. Og det, der er interessant, det er faktisk, at de steder, om se, at du ringer Ringkøbning, Ringkøbning-kommunen er et i steder af landet, som er mindst velstående. Det er jo en anden, skal vi se, en interessant poängne, den er en interessant poängne, det er ikke så interessant, hvis man har studeret det her, det er jo, at livskvaliteten er større i de små byer på andet i strækterne, det er vi kalder den rådende banan. Og nedsætende omtaler smødkandstandmark. Det er det ene årskende, det anden årskende er, at livskvaliteten meget ofte er meget høj i kommuner, hvor der relativ lave velstand. Så velstandet betyder selvfølgelig noget på et vestniveau, men steder som Ringkøbning, som bæsthemmerland, som varte, stevunds, sådan nogle steder, hvor der meget meget høj i livskvaliteten. Det er nogen af landens ikke fatteste kommuner, men de bestemt heller ikke er blandt de mest velstående kommuner. Men det, at folk har det godt i de kommuner, tror du, at det handler om niveauet af velstand, som så ikke er så hojt. Det er jo det, der er undeligt et mærkelig paradox, at man får det godt af at bo i en kommun, der er knappt så velstående, som hvis andre kommuner eller er der en bagvedeligende faktor. Det kunne jo få, at den geografiske placering i landet gør, at det, som er der svært at blive i rige der. Det er det, måske, at letter i københavnet og overhus, laver en start-up virksomhed, altså udvikler i landet produkt, men altså hvor det ikke er kommunens velstand, der forklarene, men noget andet. Ja, ved man noget om det. Nej, jeg sier det her, så ved jeg, at det er, at de er de serverer, og laver den opgør. Ok, det bortom simpelthen kan samle en forskellige par meter blandende velstand opgør på formur inkømst, og så livskvalitet. Og det, de opgør det på, det er stærkt civil samfund, og oplevet trøkket og oplevet livskvalitet. De steder her, har man været vand til. Måske for de, der ikke har været til rige, og så velstående, det er min tese, jeg skal ikke kunne bakke den hele op. Der har man været vand til at klare selv, og det sier folk, stadig, når man snakker med dem, der uden og jeg er for eksempel ud og hold for dig, og derude det kan være blandt folk som er illsjælle i forægningsliv. Men det kan også være blandt at kommunalandsætte. Kommunens folk, det er jo rigtig glad, fordi mennesker, de kan jo, de kan jo skulle selv det her. De kan selv bygge ting op, de kan selv arkagere sig, og skaff penge sig fundende. Og de sier, jeg men det er jo den historiske sammenhæng, som de så sig lever af, så nogle områder. Så vi venner igen og igen tilbage til det her stærke civilsamfund, som en vigtig ingrediens i et godt liv for mennesker, og det er jo så kende tegnet ved, at civilsamfundet er det blivlig, som en spære i vores liv, som ikke er familien, hvor det er nære og kærligheden, og det er heller ikke forholdet til staten og det er offentlige, hvor vi borger. Men det er det, der er rum, som er træde i sted, hvor man finner sammen, og ikke bare har indlandet op strakfælskab, men man har noget, der er fælles om, altså der er indlandet fælles projekter eller en aktivitet, når der skal holdes vid li. Når indfra struktur og fjeler indfra altså et eller andet, og det er meget afgørende, at det er fysisk kontakt. Fordi du sagde også på ægningen før, med hvorfor du tror der er større til i mindre byer, det er der man kender hinanden. Det er jo den positiv side af social-kontroll, nemlig at man kender de mennesker man ser på daglig basis, når du går på gaden, når unge mennesker går på gaden i sogerø, så tænker de sig om, hvis de gør det. Jeg tænker det så med en ekstra gang, end de laver eller en unspæk, fordi hov, der møder de der skole laver, der møder de præsten, der er konfirmet, men der er her møder de ham, der træner den nede fodboldklubben. Så det er jo det physicaliteten i det, det er den regelmæssige ansigt til ansigt kontakten af fullständige afgørende, når vi taler om sivildt samfund og föningsliv, og det er der ben og mennesker sammen. Og hvis vi så går med på den og siger en vel fungerende stærk syvildt samfund, det er en betingelse, måske en nødvendig, for man ikke er til streggeligt, men der er ikke en nødvendig betingelse for et godt liv. Men hvad så betingelsen for et vel fungerende sivildt? og spørger om, hvad skaber egentlig det, du har padt på historiske med Vestjylland, og måske åder, hvor det er en mange i kultur eller afsammskultur, og tror jeg, du kalde det. Der skal vi have været noget at kæmpe for, og derfor blev nu så gode sammen for, og skabe noget i fællesskab. Men er der andre, hvad kan man sige, for sætninger for at have et stærk civil samfund? Det er svært at spare på, hvor man er en stamp og et civil samfund under jorden, som ikke findes i forbar. Men det er en lidt næmer at spare på, hvis kig, man er der, eller hvis der er sådan et civil samfund, når man bare giver det i det konkret eksempel, som også referer tilbage til det i snakket om før, nemlig det her med at kende sin næborg. Altså jeg har hørt faktisk til en af dem, som ja, hvis det kender navnet på min næborg i opgang i Köpenhavn. Men det er jo spars med at mætte mig køre den første dag, vi flyttede til Soory. Der kommer alle navnene for vejen ind og banker på med nogle blomsteder, eller sier hej. Og man kunne der er bare sådan ret par for, det vi jo faktisk ikke, hvor der man skal mænere, det her, hvad gør man egentlig her. Men det der sker i sådan sammenhængere, det er jo, at man som navnene føler sig forpligtede på at tage godt imod dem, der flyttede dig til, fordi man selv er blødt til at godt imod. Og altså forpligtede på en form for, skal vi sige en lokal af i det her område. Og det er jo noget, der vokser frem, når mennesker er både følelser forpligtet på historien, forpligtet på, hvordan de selv er blevet taget mod, men også gerne vil komme hinanden ved. Det skal jo simpelthen se, som en barri i sted for anonymiteten, som også har en særlig barri, man kan flytte ind i den historiebyen. Så det er jo, hvert fald nogle af de forvedgårner betingene, så det skal også hælsespære ret afgrænsid. Folk kan ikke bare drive ind og ud af de her lokal af fællesskaber, på mår for, fordi det er vigtig. Det er vigtig, og det er vise tilledes undersøgelser, hvis du skal knøtte til folk, så skal du knøtte det omdømme til dem. Dem ser område omkring banen og går, for eksempel, der er meget lavet tillede, fordi der driver folk ind og ud. Der er ikke nogen særlig grænser, fordi fællesskaber, fordi det er lokal sammenfund. Det er jo vigtig, der er det, fordi der er noget, der hedder omdømme. Den tror, som nogen jo også kan opfabne negativt, der så det er jo trælsat. Folk kender mig, da nogen måske sige, så flytter de fra byen. Så man skal kunne leve med de her ting. Kristoffer, han sagde til mig før, at vi gik gange af svænd, nu skal du sørge for, at jeg ikke bliver for enige, fordi jeg tror, han vil jo godt for nemt, hvor det pælde hen, men det her. Så jeg skal lige prøve at vende, måske vende tilbage til store byen, og jeg kan spørge det til, måske jeg også ud for, hvis der er nogen postivaspekt, der der er, som der måske mangler i de mindre byer og ud på landet. Jeg har mange år været op til af en socialot, der har vigtet sandet, som er blandt andet en bys socialot, og som definerer en by, så den helt simpel, som et sted, hvor man kan møde fremmede mennesker. Så i en city, hvor man er nødt til at leve samme fremmede, som en ikke kender personligt, så skal man være citizen, og man skal have nogle civic virtue, som de siger på engelsk. Det er en borgere dyder, måde at lære og entagere med mennesker på, som man ikke kender personligt. Det er til sig selv, som vi vil ikke så have været inden på, at når man er i det lille nær, lokal samfund, der er man afhængig at hænde anden, man er nødt til at være soldarisk med de andre, og tager appen, og de vil få mellem jo også tager i mig, den der jeg har brug for hjælper alt det der. Men der har vel brug for nogle andre dyder for at have et velfungerne samfund, inden at man kun så hensynse dem, som er liv i siden af en, og der vil også bruge for, at man har en vessel der et etet med den man ikke kender. Og der er sendet takovende i hvert fald, at den form for død eller indskabel og evne, hvad vi nu indvikallede, den bliver kultiveret i byen i høj og grad. Så det er det, der vil være mit forsvar for at bylige, og der er andre måder for svarte på, du også var ind på det, der med anonymiteten i store byen, som også kan være befræne i nogle gange, og måske sig, hvis man er unge og har lyst til at eksperimentere med forskellige måder og leve brug, og så er det faktisk ret ikke at have de andre split på en hel siden. Men hvad siger du til den her, for jeg ved jo også, du interesserer i plægte tilken og dødelse tilken, og det der kan da ikke være noget ved byen, som får ind i den retning? Altså jeg ville se, de fællesskaber, som jeg ikke hendte, den omgang, som jeg møde i store byen, var præd af de bond med den mennesker opledet, jeg ikke som stærke. Og jeg er en af grundende til, at vi også vil gerne blive lidt fra store byen, at jeg synes, der var en del, så den sociale dystfunktioner, og så bonden er sin, hvad jeg ikke var, bare tætte nok, så den, at folk tæller ud, forskellige ting, som jeg ikke synes, hvad man skulle tillad, så gør altså en associale adfærer på forskellige vise. Så bonden, jeg oplevede, at jeg ikke laver bonden, at jeg var tætter det også i en grundende til, at jeg flyttede væk fra byen og glæde fra byen i sover. Men det er jo klar, at når folk er meget forskellige, så skal der jo en form for similitet til eller en form for, man kommer også til en form for politisk korrektid. Man skal passe på, hvad man siger, fordi man ikke må støde andre. Det synes jo, at det er dejligt ved at flytte ud af byen, det er jo en dane frimodighed. Altså man kan faktisk tillad sig, og egentlig er sige ret mange ting, fordi man kender hinanden, om jeg egentlig er fællessom det her stadig, så bliver man ikke så lidt stødt, eller krejenget, eller hvad der ellers kan være af reaktioner, så man måske vil møde folk i en stor by, hvor de langt mere forskellige også kulturat. Det er en anden ting, hvis man udvæger, at jeg skal være at jøven sig at vokate igen, og for de små samfund er der jo nu der også lidt kultur uddannet og ved en masse om det. Men der er jo sådan en bevejelse, også i danske kultur, at Thomas Korsgård, som skriver sådan fra et provinsperspektiv, som ikke er særlig i dyrlige skaler romantisk og glændt begk kurs, navnens som ind der vokser op i horsens, og havde det svært, som ung hummer sig ikke så en mand, og så to til store byen i første omgang afhus, og så københavn, som han bestemt også har en masse kritikpunkter i mål, altså det er sådan ikke, men der var flere en historie at fortælle om, at det er også kan være svært og leve ud i de mindre byer, hvis man afskiller sig fra nogen, som man gør, hvis man har hubet sig selv. Hvordan rummer, hvis de gør lokal samme for den der anderledeshed? Ja, det var også en og grundende til, at jeg længdes efter store byen, at jeg gerne, jeg interesserede mig for en særlig punk-rock-musik, og en særlig film-kultur, og sådan der var en gart-film-kultur, som bestemt det ikke, den store lydhører havde over for i hamelbive. Og der finder man jo selvfølgelig en fællesskab, og i en store byen, hvor man kan dyrke de der ser, og så på en hel anden måde i den livsfase, hvor man har behov for at gøre det. Så det synes jeg det er fint, man kan det, men altså, ja, men det, jeg skal ikke kunne spære pænene, men altså, sårø, altså, du kan finde utrolig mange forskellige mennesker der, og du er daget hav af freninger, og det er jo helt vildt over 100 af freninger bare i en mindre by, som sårø, hvor du kan finde sammen med folk og dyrk din interesse. Så der har selvfølgelig mulighed for det, men de er jo begrænset, sands natur, og det er jo en af, og der er en pris for sammenhængskraften meget ofte. Og det er ting af begrænset af grænset, altså, i sover, er der kun en biograf, kun en kaffe. Det er jo en del af det, jeg synes, det er godt ved det, altså, og man ikke far rundt de livs mulighederne, as rundt kørt, så lægger det her halv belive, hvor man helstigens kan dreje og lige prøve noget og tilbage igen. Jeg godt lige, at der får malmuligheder, det er for meget til at forbundet med en aflastning. Andre kan have det andre ledes, og det måske også inden forklaringene på, at der er nogen, der ikke kan holde ud og flytte til Storby i rundet lige før. Det er par doxet, ikke. Vi livskvalitetes par doxet, der hvorfor det er så godt og bo på landet, og de mindre byer, hvorfor er der så ikke flere, der flyer dig til? Ja, det er jo virkelig godt spørgsmål. Det er ikke rigtig godt spørgsmål, og da må vi jo se, der er to spørgsmål på det, det er en, det er på bestemt fas i livet, så kan det være godt at bo i en stor byer, og det er noget spørg. Det er simpelthen ikke alle mennesker, der er giret til at kuleve en lille by. Vi kender det fra nogle finneske undersøgelser, der er man jo faktisk prøvet at finde ud af, hvad det er fra en typen mennesker, der føler sig bedst til pass i store byerne. I måde sætte det mindre byer, det er en anden typ mennesker, det er jo meget, og det kan lyde lidt spest det her, men ikke, hvis mener den videnskape rapport, der selv konkluderer det, at store by mennesker, det er ofte gode op i en andre ting. De mange av en tid, efter karriere, efter status, efter og kaste sig ud i oplevelse samfundets mange tilbud igen og igen og igen. Så rastlysset en uroen, har de lidt måske godt med, samtidig med generelt livspaliteten er, laver i store byerne, som man kan spørge sig selv, hvor godt har de det ene i matet. Men de har det måske bedre med det, end at flytte til mindre byer, hvor de har det været. Ja, det er også en empire spørgsmål, og Kristoffer, hej, der håber jeg til rette lægger, der kan være, hvis vi skal have dig på banen. Det kender helt i det personlige liv, men du går vel i som familie går vel lige præcis med nogle af de overvalse, som kan spørge en her. Det er jo. Kom in på. igen, så det er jo alle vores mitte afsnak, det er jo vores skaffløttelig. Vores skaffløttelig, jeg er i jemme ud på vej hjem. Ja. Nu kan jeg godt i drøm. Jeg tror, jeg vil prøve at ligesomle den på, hvorfor jeg synes, at den er. Jeg vil ikke forstå. Det er lidt her med at hvorfor flytter folk sig ikke bare ud, men den rødende banan, der sapshusen mange ting, jeg ikke finder loggene ved at bo i ringkøben. Se om det er verdensmest, lykkelig by, der er langt til alt. - Jeg har faktisk samme hus. - Der er ikke rigtig langt til stranden, men der er virkelig langt til København. Så jeg var stillet lidt simpelthen spørgsmål - - når du flyder langt væk fra demiste. - Og du skal lave et landet liv der, hvis du ikke får mor og være med et spierne sivilsamfund. Det leder nærmest til nogle gange som sådan en fællesskab på rolig. Vi hører hele tiden som social omkredes nye slafsdagen, at vi skal bare melde at sin en fredborg klub, så er løkken nærdforkomme. Men hvor dan flytter man til landet? Jeg kan ikke bare melde sig ind i klubben, og så står vent på løkken kommersnine. - Ja, det er der faktisk nogle der gør jo. - Kommer du den så? - Ja, for nogle gørten måske ikke, men jeg synes det er jo rigtigt at se, du flytter væk fra alt, men du flytter også til noget. - Altså, stranden og hævet, naturen kommer ind i det, men du flytter også. - Ja, stranden og havde i København. - Ja, og den er vester her og noget særligt ikke, men. - Det er måske rigtigt godt, om man flytter også til en by med tjærle liv og en tjærle kultur, men du kunne også vælge at tage det i et arbejde. Så flytter du dig at københavn til noget, der ikke var så langt fra København, men der var noget andet ind, en københavn, og så sagde jeg, man kunne falle til det. Det var også en måde at gøre den på. - Hvad så må jeg være? Okay, jeg vil spørge dem i spørgsmål væk så skabt. Landsbyn i store byen. - Det er også noget, du nævnt er sådan et ulektomsten. Det kan man øjeflogs læse nogle gange hans verger, at store kongeskade for sørgene sted. - Der er alt. Der er alt, hvad du behøver. Helt et liv kan foregå på en gade stort sæt i København, og der kender du også den sjormand på hjørnet, København, Selvom folk måske det er ikke en samme månger været af hver. - Der er et unge samme måder. Hvorfor er det ikke ligeså og bygligt, som der er i sogeri eller i den forståelse rannes? - Det kan jeg også sagtens være, for nogen mennesker. Altså vi har det jo, som mennesker måske måske mæder, og hvad skal man se, at træk sig at en lave sådan trølekris, og når vi trækker inden for den trølekris, bliver jeg tænkt virkelig for også, at den trølekris kan jo være sogeri eller den kan være vide sannet, men det kan jo også være store kongeskade. Sådan er et omstens pigur, det er jo passer, han sætter ned og der er rundt, og indenfor det er området det ligesom hans liv. Det kan man jo sagtens. Jeg tror ikke, at man kalder en landsby. Jeg tror, at jeg tror, at man kalder en store by, men det er jo klart, at det er jo steder, hvor man er fortogelig mætte, og kan gøre sted til en sejde sted, så man kan være hjemme i det. - Du skal du spænde. - Ja, men det kan jeg sange selvfølgelig. Det kræver måske også en særlig bykultur, som også hjemme for at være casper, sagde tidlig. Om københavn, der ser væsen i andre ledes ud i dag i en førighedtiden, og så på godt af rundt, men måske også på undt, fordi den her. Hvad kan man sige for bundethed til en by, hvor man kender historien, og hvem er den butik før, og tingene går ligesom lidt i arv, og det er de samme skillte, og altså når det bliver gentrificere, som nogen kalder det ikke, altså de store kæder rykker ind. De store udleigningsvirksomheder for renoverede i landbygninger, lejer dem ud til en torgenhøy pris, eller seller dem, og et helt nykligen tælfølge derin, altså hele den udvikling af et bygsamfund, bevirker jeg jo, at alt lige så bliver råd ud, og det er også det, som nogen elektromsens begreder, når han skriver nostalgisk, og det er ikke en nedsætende betydning. Jeg håller på trolde mig, og så er nogen elektromsens skriverier, og som københavn, når han skriver nostalgisk, om man københavn, så er det jo, at den verden er væk nu, eller der var fall på vejt at blive væk, og det behøvet ikke at være sådan, altså der er måske både noget i den lokale bygskultur, men måske også noget i nationens, eller nu har været en hel del, efterhånden i Japan og i tukjorer. Der kan man se mange, at Japaner er jo trolig gode til, at de skal bare lige have et lille vinduskarm, et lille gadejørne, og måske nogen gange i en landen lidt af nogen bygning, men så bliver det ligesom et lille estetisk rum med træer, og som de går fire, og så, altså, ja, det er noget plader, hvor man tækker godt hørt rum og selv, men man kan jo godt indrætte sig helt lokalt og sin store by. Hvis ikke der hele tiden kommer sådan, bølger igennem, når alle skal fornyse og lave såm, så er det det jeg prøv at sige, og det er jo det, der er mange steder af skid i København. Det er set læste de her undersøgelser, så kunne jeg glemme at tænke på, om der var kontrolet for alle og andre forskere, fordi jeg tænkte, jeg ville nok skrive det på, at jeg var glad for med barndom i brandet en midt justby, men nogle lunde samme af en halv bevår, som i soger, men jeg ville ikke synes, det var rigtig, som jeg har ikke trodut, så jeg skulle blive der i dine tyvere, som du, altså, i Hamel, altså, der tror jeg, min livskrætet ville være mindre end denne verve, og så har jeg været i ohus, hvor jeg studerede, for eksempel. Er der kontrolet, fordi jeg får, fordi jeg også vil løse en livsfaser, som jeg også har været ind på, at du også være enligt med, hvor man har det godt, hvor man passer ind, hvor en skruende på et tak med børn kigger man da på krasse og hjælper. I høj graden en kvadratmeter i en lejlighed, så er der ikke så kontrolet for, hvor der vilke en livsfaser, vi er i. For eksempel også, når du er jo familielder, du er mere sikker sider, du er de jobt, du er med styr på en økonomiet, eksman, der har du rupt på, og så der måske typisk, at du flede ud og byen. Ja, så vi bedre jo, at der er rigtig mange unge, der fløtter fra, at det er mindre byer, den form for affolkning er noget, som er et stort tema i mindre byer, blandt anden, fordi at de skal uddanne sig i de større byer, og de måske heller ikke har mulighederne for uddanne sig. Det kunne være en forklaring på den anden kun forklaringen, kunne sagtens være livsfaser med tagerforeren, at man sørger ud, måske for at komme igen igen på et senere tidspunkt. Du siger, at boligerne er billigere i de mindre byer. Det er faktisk også en selvstantlig grund til en halver ind og par mængderne, der afgør, at man har højere livskørtitet, fordi når du har en bolig, der er væsentlig billigere, så skal du heller ikke arbejde til hort for at kunne skaffe en relativt stor inkomst, som du skal i mange større byer fra betale af boligen. Det gør simpelthen, at du har mere frittid, måske den føles af frihed, og du ikke skal pukke lige hamster julet. Du kan tille, at nogle andre tænker. Det er i min egen historie også, altså jeg gik ned i tid, da vi flyttede til soveri. Og hvis for godt de ved jeg kører det. Ja, jeg ved det godt, og man får den næsten, så lidt dårlig sammenbidigheden, når man er for at vide, vi skal arbejde med, at jeg føler, at sætte velfærdsdag, den ikke fungerer. Jeg vil sige, at jeg arbejde stadig ikke meget, men jeg arbejder måske med, hvad man tænker, som egentlig ikke kan leve af, men som jeg har godt af at lave, og at pludse, at bruge meget tid på, og gode tur, og den slags. Det er un firm, for det er jo igen en aflastning, at du kan træde ud af hamster julet, og ikke følelte det arbejdspræset, når man kan se folk, altså denne har selv rapporteret livskvalitet. Så om anden giver folk, ja, altså boligens billigere pris betyder, er faktisk rigtig meget. Og det betyder også rigtig meget, at man er både den samme bolig i mange år, det er også en af realtagen, jeg ser lige konklusioner. Det betyder meget for livskvaliteten. Men det psykologiske blik på det her er så ro fællesskabet, trøkhed, natur, måske end der begrænsninger på en sådan måde, konomiske, sådan en godt poldstrød, det vil ikke nyehed, at det er godt for mennesker. Det er helt den her selvklart, og jeg tror der, at hvis man kunne få det samme, nogle lovne i byrne, så var det vel ospærkladet, altså det vil ikke sådan, det er det lidt gamle vin på nye flasker den de her. Jo, men det er understrej, og bare hvem sig i gølligheden er konklusioner, og det tror jeg. Altså, kommer jeg stedet? Ja, men jeg tænker også på mennesker i tal samme før, altså helt den samfundsvinskabet i traditionen, vi har nærmst sociologien af, medlemme end der født ud af en bekymring for, hvad gør det lige ved i byen ved mennesker. I Chicago skolen over i USA, og giv os simpelthen i Tyskland ikke, altså, som gik rundt og er både kvandtidativt og kvandtidativt, end vi ser, hvad vil det sige og være i et miljø, hvor tingene går så utrolig hurtig, og nu er det jo længsiden, og de går kun endnu hurtigere nu, hvor man ikke kender de andre, og der er nogle fordel ved det. Men der er også en risco for nogle brute i her gamle laves sociologiske begraper, altså fremøgørelse, og det taler vi os om igen nu. Altså, det fremøgjortet liv i et socialaq, så der er en samfund, det rødløse mændenske meningstab, det er jo det samme 100 år senere, så vi simpelthen ikke blevet klogere, og det er, eller måske er vi blevet klogere, vi ved det godt. Men vi kan bare ikke tage skrittet ud ret mange i vart, for at lave os, fordi vi har den her, hvor vi bange for at bygge og glæber noget. Vi bange for at miste noget. Vi bange for, at det som også bliver fortalt om som tilverelsens mening, jeg nu kan lave det så oplevelse samfund her, men det kan hevet mange forskellige ting, tænk hvis vi går glæber det, som et livsbildning. Jeg skal bare i situationstiderne bo ud i eller afnæstede langt væk fra der, hvor det sker. Men der kan vi jo både Lesfos Rejland og høre for Casper, at det sker faktisk alle steder. Det sker, at livet sker, at livet finde af steder, hvor inden man er engang. Et andet sted hvor folk bor ret længge og hvor der er meget fællesskab, det er nu kommet regeringen igen med de her getto listere. Der er jo egentlig også mange af de bolige om sociale bolige områder, de blev bygget, bare de har tiltængt et fantastisk liv. Hvor alle høj som laver gode brug sammen, hvor governe skulle følges med børn og hulage og vokkestrumme var lige der og købe man var lige der og få ind i sklubben var i baggården, närmest det ikke alle steder det lykkes lige godt. Hvorfor ikke? Der har været lidt op, når de her opskrifter. Nu prøver vi lidt op, at lave det her sivige samfund, og gik rammerne i hvert fald. Har I bud på det? Altså udover i stedet med krysset ampe. Det er ikke noget måske gør, men altså det er jo det. Når jeg har diskuterede det her med indvandring af mange af det integrationer, og det er jo de mange år, så har myldt første spørg altid været, når folk har sagt, hvad skal vi gøre ved det. Og det er, at de skal ind til græsig sivilsamfund. Altså sivige foran den. Sivilsamme er ud foran døren, men det lykkes ikke på en landmået, og om det er fordi, at der er en masse udskrivende regler, så er det jo i homogen og kultur, og der er der mange ting, som hvor vi har en taus vidien på ryggren, som vi betyder, og så er fordi vi får trolig med dem. Hvis man kommer fra en annen kultur, så kan det være spært og aflæse de koder, de uformælle normer, de uskrivende regler. Hvad må man sige, hvad må man ikke sige, og så videre sivilsamfund er fyldt med uformælle normer. Det er jo blandt derfor det fungerer sig godt, fordi vi kan kigge på hende anden nu, og så kan vi ikke med det samme aflæse i en tillid, eller de må udsage, det måske jeg også. Og derfor tager det tid, men man bliver nødt til at pillere til, det er krumpte op mit vel fungerende samfund, der er krumpte op for at kunne leve det god liv, det er, at man bliver integreret. Ikke bare integreret i ret systemen, som får nogle ret i hele politiske, som man kan stemme i folketingsvalg, når integreret kulturalt, så du bliver en del af et livne sivilsamfund. Det er simpelthen full stendigt afgørende, og det er en katastrofe, at det er ikke afskilt for så rigtig, rigtig mennesker, med en hele anden kulturalt baggån, som vi har taget mod i rigtig mange år. Det er en interessant spørgsmål overvej om der uder over den kulturale forskel, som jo den, vi næsten altid diskuterer. Og den betyder nok mindre med interesselt en arkitektronisk forhendering, for at man kan integreres i sivilsamfundet. Det gør, hvor man har troet, at den slags boligbyggerier, som du sagde om Kristoffer, vil fremme, deltagelsen i sivilsamfundet, men det ser ud til, at det er stor set, at det mås, at der sker. Men Jan Gehl, som jo er en jo faktisk verdensberømt byrrums arkitekt, havde vi med, og som er meget kritisk over for den der måde, og designe byrrum på, hvor man ond fra bygger de her firekander. Og så skal det hælds være hove, og så kan man ikke se hende anden jøjen, og hvor hans i det afluget, hvor jeg får simpelere, det gør jeg helt sikker hans brængde, men midt eller byen, der i høj og grad vokser organisk frem ud fra mange forskellige tog og laver bygninger. Og hvor man ser med en bare blive vent ud mod det fælles liv, på en hel anden måde, en man gør i de der fule kasser, man sidder ind i, jeg har selv både i gæld op parken i årvester, jeg flyttede til årvester skulle studere. Ja, jeg ved, det er jo rigtig svært at sige, hvor meget betyder den slags ting her også, for eksempel for at indsikrationen, men det ville være utroligt dumt, hvis vi også laver den snubelig troet, og ud fra, hvordan vi bygger steder til folk og bo. Ja, jeg er meget ind i. Altså det er helt alt hvad der er, som du kalder organisk frembokser. Det, der er ligesom kanbokser frem, uden at blive planlagt, eller uden at blive styret, uden at der er en gode råd, og uden, der er politiske beslutning af det, det er ofte meget meget høj, hvad de, og det gælder jo både hvis de fælleskaber der borgser frem på den måde, men det gælder jo også for byer. Altså de småkeste byer er jo byer, hvor man kan spore gadenættet tilbage til Midtlanderen, fordi det havde den da organisk at karakterere i stedet for, som det skal i det træserne, er at man jævner et gamle bymætter med jorden, fordi nu skal omfor at sveje en igen med et bynus, hvor vi fandme havde luft og trafik og støj og tæmpe ogen, så højede man jo også i meget af, at de småkker ved byen af en hjem, jo også at stedet vi kultibære på en særlig måde, altså vi hænger om en særlig billede op, og vi har en købe om særlig møb, og vi har måske noget, der er gået i. Det er så den, at vi kan gøre på særlig hjem, altså det er en team, om til stedet vi holder af, og vi kan være sammen med dem, hvad bør os kære, så den er byer jo også, de skal jo være et udtryk for dig selv et sted, hvor du kan høre hjemme. Vi har lige, fordi nu befor hele fortællingen, hjemme ud hjemme, hamlet, komenaf, Sore, Kasper Støvring, og så er oplægget til vores klassiske traditionusri liste, 3 god grund til at flytte til nye jorg. Det er så langt væk, og det er en meget stort by, og på mange måde kontrasten til det liv der forgår, og det liv der leves i Sore, så kan du stampe 3 god grunden op og jorden til det. Jeg vil jo sige så noget, som, at der er masse forskellige translivene musiksener, og masse gode restauranter, men det er jo lidt en fælde, det er her, fordi jeg har lysert sagt, at jeg holder af at blive grændsninger. Så ved jeg ingen om, jeg kan sige, så er det jo sådan noget, som altså nye jorg er også et sted, man har et forehold til. Jeg er blandt andet gennem Woody Allen's film, eller det kan være lidt et artur, og man har sige det, eller musiklurit, og jeg plade om New York, som jeg elsker, ikke det, Woody Allen. Så jeg har også et forehold til det sted, og det får man jo også til en ny jorg, og spes, man bor der. Så, der måske er en ny jorg dårlig vandmusik, hvis jeg havde det trøjt, eller sådan noget stedet for, eller dyseldorf. Oh, Nellem stedet, der kan jeg spørge en tak for de et input, og tak det hele taget for at komme og fortælle både om de en egen historie, og om hvor fortreffeligt det på mange måder er, og leve ud i provensen, det var for lidt en mod fortælling, til det vi ofte hører, når vi hører om udkanztandmark og order hver ind det. Du har lydet til breng, man sprækks i dag, altså om livet på landet. Man kan finde flere, som Kristoffer har i det højere til retlægge af Fignavn, er vores andre programmer i det er lyd. Appen, jeg håber i går ind og går på opdaleset der, eller så sender vi igen om en u. Jeg håber, vi hører svæd, tak for i dag.