Er alder en sejr?

Hvis man kigger i dit danske Meteor i dag, er der en historie, der gør igen. Man kan læse den i skive folket, bladet Norgeuske stiftidene redder med dagbladret i Købingsskjern. Julens posten, TV2, Dertiko, politiken ser hørt, kastelt afbladet. Bildet bladet Berlindske BTI, folket bladet limpi i fünstiftidene, ja, bare for nævn et par styrker. Kerstens falbe for strover er nu den elste dansker nogen sin. Hun er rundet 120 og 200 18 dage. Selv sier hun sådan her. Følgelig tænkte jeg, at det bliver den elste, men er det, at det ikke går jo, at jeg er blivere eller det, så det. Ja, det er så det. Hvorfor er vi egentlig så interesseret i det der med at blive gamle? Det er noget, vi ser nærmere på i Danes program, hvor vi undersøger, hvordan vores begrabe, og allerede om affordring. Du lyder til K.Live med mig, som bært hjælper, Casper. Du håller dem. Nu skal vi sætte nærmere på, hvorfor vi er så optaget af etler og jacken på det i Live. Velkommen til dig, Rasmusugild. Mange tak, fordi jeg måtte være. Men det er altså en fordøjelse på det i filosofi- og kommunikationskonsulent. Hvorfor oplever de vide, som en sayer, når et menneske udsætter døden længere en nogen anden gjort tidligere? I Danmark. Der er flere ting i det ikke. Der er sådan sådan nogle opbremser, du har alt i det medier, som har det på fladen i dag. I virkeligheden er en medie historie, som hvor morladen er medie historie, som forført sociale medier. Det er sådan noget, man elsker og kommer på fladen på det her. Ja, det passer godt til linen været, det er sådan rigtig hyggelig, sådan ikke alt for væsen i ikke historie, hvor man er omkaldt en nyhed, som ikke rigtig er en nyhed. Og der er et eller andet vipem, altså vi kan rigtig godt lide det her historie, det er lidt ligesom det hvad ved der kørnet, der kommer på græssomme forvåret eller sådan. Så noget hygge, som man kan fylde sende fladen ud med, som på England måde også har sådan den der dejlige effekter, så skal vi i det mændste i det her sekund tænke på, at der er nogle andre gamle mennesker, som reger og verden, og som skaber krig og død og udlægelser alle mulige steder derude ikke. Og der er sådan noget udfrielse fra nyhedstrømens marit, som vi lever i, som man, men på den måde sådan, no, så fik vi lige dødlig til at trække ved at der glæde os over kirsten, som er blevet gamle. Ja, og 122, 18 dage kirstens valbe for struger, ja, så jeg havde tidligste mange med, jeg i dag, og til ved meddvest skriver kirstens selv, synes ikke, det hele er så særligt, hun er jo bare en gamle kron, gør hun i unit opmærksom på. Hvad sier det egentlig om, at vi lige frem fører, kan kort over, bæmpe der lever, linkst? Ja, jeg synes hen svar har været vidunderlig. Jeg synes, at det er rigtig godt, det er hin, der blev den ells under en fremravne referentant for de virkelig gamle på den måde, der jeg har selv taget denne citatnede, hvor hun så øjder, at det er jo på undsta. Der er sådan en virkelig vidunderlig gøltigt over det for hin. Det er jo på en måde den hele rigtige, at de tyde til det, fordi i morgen, der ved hun så være en dag elderer, og der vil vi ikke stortere, om jeg kan i morne. Der er sådan noget underligt weird i den, der er den fascisering af, at nu sker der etterlejnede bestemt på en bestemt dag, som gør en land markant forskel, som har overhovedet ikke gør nogle forskels. Men hvorfor har vi den fascisering? Ja, men det er jo selvfølgelig, det er du snakker om, der er med i starten, det her med døden. Der er etterlejen, at vi har en tendens til, at gør der kuli, der sætter så op i måde døden, og det måske for de, vi bange for at dø al sammen, og der er etterlejen, der lå os, at den om, så kan du måske udskøde det sådan bare en lillebite smule, og den anden er også den, der med, at vi har en fascisering af rekorder som sådan. Ja, men vi elsker ting, der bliver lidt flere en andre ting. Sportsverden er jo sådan på en måde, sådan den archetybiske måde, hvor på det her foregår, og det bliver mere mere, så meget, at jeg ikke rigtig kan følge med til, at jeg ikke mærk til det. Er sådan flest velgede afleveringer inden, for de sidste fem minutere er først, der halver en fodboldkamp, kunne sikre det være en ting, som nogen ville gå op i på et eller anden tidspunkt og mener, eller nogle mennesfulde om, ikke, altså sådan. Så vi har sådan den her, når der er lige lidt mere af et eller andet, så bliver vi også opmærksomhed tændt på en mærkelig måde. Og det er sådan en liten barnlig måde, at omgås talt på i virkeligheden, som om, at sådan når taltet bliver lige en større, så bliver det signifikant på en punsel mod, jeg kan huske min elste dræng, der han begynder at ham er et medtikker. Så fortalte han slager os, at at han viste hver gang, at han skulle holde den første taltigtat, så hvis børnefikker ud, der kommer et etalt med tre sifre, så går de helt amok. Altså, store talt er flotte, men hvorfor er egentlig? Og det er på en måde sådan lidt en barlig måde, at omgås tænkende på, og det passer meget godt til det her med følselstæg, altså, jeg med de førne, der inden der interesseres sig på for min følselstag. Man skulle være en ordentlig måde. Ja, den ved jeg også hele stående godt. Men børnens følselstag er enormt vigtig. Altså, sådan der er der, og så når man kommer helt ind i slutningen er liget igen, så begynder der også blive lidt væsning. Men vi fætter sig at de her sådan store talt på forskellige måder, uden rigtig at kunne forklare, hvorfor, men omgandet så kan man sige noget, der var noget på det tidspunkt. Så den sidder sagde, at der er helt klart over det i hvert fald. Men hvorfor? Altså, du hører dig, vi tæller altså om, vi tæller allting, vi tæller tiden, vi tæller hvor mange år vi blive ved, vi færder følselstag, og vi ser, hvad der er blevet flest over flest dag og flest timer, altså. Ja, hvis vi så går lidt mere, sådan en existentialistisk verks her, så er der jo et eller andet om, at en af de mest signifikane måder, vi tæller på, det er med tiden. Altså, og vi kan virkelig godt lige, at få tiden opgjort i så den færdige enheder, fordi så kan vi rejne på den her kalender og alle mulighederne, og vi kan også liblige lidt læggemerk til, at der er nogen, der bliver et eller anden nogen sådan før, har været i Danmark og det er også, det kan gøre det spændende på den måde. Vi rejner på følselstag og alle mulighederne. Men der er også det, der er med, at der er sådan en, at vi er på en her måde skrimte for, at lide slutter på et tidspunkt, og et vært skub i retning af, at den om så var det ikke nu, det slutterede, kan også følges lidt dejligt, og den der dræft måde, at holdes sig selv i live, er jo helt klart også en del af historien her. Det bliver bare altid sådan lidt skuffende for mig, når det bliver gjort op på den her måde, altså fordi, og der er det gerne, jeg vil vende til hende af den ældre damen kyrsten, bliver den selvfølgelig. Som er så dejligt lige glade med at have sat en rekord, og hun er bare en gange og kronen, og det er hun alt nok for hinne, og der er vores måde, og så den går op i det her på en underlige, så den overdrivde. Ja, men den næsten som om, at hun skal være sådan en avertag for os, alle samme længsel efter hende udødlighed, eller sådan noget i den stiligt, og det har hun ikke selv bedre om, og jeg kan heller ikke helt se, hvad der er, vi skal med det. Altså hvad skal vi egentlig med den der ambition, om at skubbe døden længere og væk? Det er det, jeg gerne vil tale om nu, fordi der er som om, der også selvom med jakken på det, er en gammel trav, og der også nogle i bilblende, der er supergammel i alle mulige religioner. Så er der lige valg et landet lige nu, og så open er jeg i stiktyør, som alt man har investeret med religioner i forskning, der skal være længge. Menske liv, Googlehorsi, etablerede telskab, der forsker i aldring, Saudi Arabien har set en norme sommer til samme formål. De seneste år har der været en bred og offlige global samtalt om longevity, altså det her med, hvordan vi kan leve så længge som muligt. Ja. Hvorfor er vi så insisteringe på, at vi leve så længge som muligt, hvis ikke evigt? Ja, men det er jo, fordi vi har den her forstilling om, at livet bliver ved med, og kun være lidt som nu bare for længede i det ude endelige. Og der nede vi alle som ved, vi har allerede sådan snakket lidt om, det der er livet bliver ikke ved med at være det samme før duede i ude endeligheden. Der er en krøle mere på historien her, som jeg heller ikke lige kan lavere med, at ta ind i det du nævner, der, fordi det er Saudi Arabien, det er tekborser, og det er diverse andre ekstremt maktfulement, som har en ambition om at holde livet længere. Jeg retikker på, at det ikke er til os alle samme. Det her er også en historie om, at for maktfulement gør det muligt, at vedholde makten længere en døden egentlig i normalt vil til det. Og det synes jeg faktisk overhovedet ikke, vi har grund til at have ambitioner for. Der er sådan et par personer i den her verden, som er der godt kunne håbe, at mod naturen kunne skyndes og lidt med efterhånden. Ikke, at man skal ønske død og løbet lækre sig til nogen, men jeg mener, at pagen har lige fået lunge kraft, og jeg vil lyste, at sige, kan så bare fanden laver du. Der kunnene være andre. Men det virker små om, du synes, det er alle et undsvægte. Ja, undsvægte, vi gerne vil leve for evigt, det er undsvægte, at vi fejrer, at vi har fået den ells til den, den skal nogle sin, hvor fejrer det egentlig? Ja, jeg synes ikke, det er undsvægte og fejrer, hende 100 glimmerner og fejrer. Ja, det virker små, at der er en mere ønskel. Men den her fattisering, at så skydde lide længere ud i fransiden synes jeg, at det er undsvægte. Og også fordi, at jeg synes, at selv i den om det evige liv er horrible. Jeg kan næsten ikke forstille mig en måde, hvor på det evige liv kan være andet ind i et marit. I sådan bedste tilfælde ved det være uendelig gædet lidt, fordi hvis du ganger alle oplevelser, du kan her op i det uendelige, ja, men så bliver det bare en u. endelige repetition er det samme, næsten lige giv det hvad det kunne være, der kunne gøre livetsbindene. Så en banal eksempel, der er sådan, hvis du spiser et stykke sjukuladet, så det virkelig lækkert, hvis du spiser 8 de plader, så bliver det frøjklet. Altså, og der er også et andet eksempel, som er lidt mere nær til mig ikke. Altså noget af det mest ved underlige, jeg kender er at se min egen børn, sorg og trække været, men jeg kan ikke gøre det i meget merene persikuntere af gang. Altså, så hele vores sådan af fagingshøjstund, all det der gør ved livet være live, er noget der får gået forholdsvis kort, og det lever under det virke og under begrænsningenshøjstund. Det er ikke noget vi kan have for evigt, det mester sin betydning, hvis vi har det for evigt. Men når du kigger på vores fascination af allerede om hjærken på det evige liv, ser du så, at det er vores folk for at døge eller vores kærlighed til det er live. Det er nok, fordi det er ikke frøgt og livet nok, altså, det er, hvad mener du? Ja, men det er fordi, at vi tror, at vi kan blive ved med at have alle de her ved underlige stunder, som vi har i livet, i det er jo endelig. Men selvfølgelig, at det ved være det, der gør det udholdet lidt, eller i hvert fald kædeligt. Og jeg tror, det er det forskellige med den udholdeligt og kædeligt her, jeg bare, hvor beviste er vi om, at vi har oplevet alt det her rigtig mange gange før. Jo, mere beviste. Det er så mere forfærdeligt, ved det være. Rasmus, ugilt, tuffen tak. Tak, hvad de har været det været ved. P.V.D. i filosofi og kommunisationt kontrolant. Og vi bliver ved tid. For det nemlig det, Panaset handler om i dag, tid, altså. Blir er man relativt sæt ældre eller yngre er at tage et rote fly over, at lande i forhold til at blive hjem? Det er for meget, der er for meget, hvad man tige i det spørgsmål gange kan. Det kan jeg slag ikke. Man bliver ved i ældre. Man bliver faktisk yngre relativt 4 miljarder delsekunder yngre inden 5 miljøn, man efterlede dig hjemme. Når med deres var det meget godt. Og det er for det i tid afhængere af bevægelse, det er en af Albert Einstein's store opdagelser i relativitets teverin, publiceret inden en 105. Og bare for at sige, at tid er relativt. Det kender vi jo alle sammen til, hvor os oplevelser tid var i er helt enormt. Hvor når jeg er oplevet, at tiden kan stå fuldstændig stille? Lige noget kristina skal. Det skal jeg prøve at svare lidt bedre nu, når jeg gjorde på det spørgsmål, du vil stille. Han kan gøre en gode gode. Altså, jeg har faktisk i forgårs afleveret mit manuskripp til trøk med nye roman. Og jeg synes, at det sidste år har tiden gået sent til langsamt. Fordi jeg har set skrevet. Og jeg har ikke lavet andet overhovedet. Jeg mødte en venintået, jeg kan se dit år. Det er to humpent. Jeg svaret ikke for den besked, man skal jo til jul. Så det er de simpelthen der, jeg er. Og jeg tror, at det føles med sådan en anden, det er vigtigt for til at skole om. Men sådan, det er der flow til et stand af at være sådan fuldstændig inden i noget tekst, og jeg er ikke afstand til at lave andet, så for svinner tiden også. Den tilstand er godt kalit. Ja, men den er bedst, hvis jeg faktisk ville have været bedre, hvis jeg slet ikke havde nogle omgangskreis. Så er det dårlig som video. Ja, det ender det med en dag, at du ikke har. Det er fuldstændig korrekt. Tak for den. Jeg kunne lige ud og skydde om og selv. Det er vigtigt. Hvad fortsætter du? Hvad har du? Kan du opdage dig med at tage en stor stille? Jeg synes, tage en stor stille. Når jeg ser på noget, der er uferendtret i 500 eller 2000 år. Det gør man jo nogle gange, når man bevæger så rundt i kulturarvniser. Det gør jeg til daglig, fordi jeg arbejder på et slot, et slot, der er 500 år gammel. Det er ikke det hele, der er på tiden, der stedet stille. Men der er nogle jørner, nogle morsdene, nogle vej i en, som er fuldstændig uferendtret. Når jeg står kigger på denne munkestene, som nogle har stået og støbt i hånden, så stort tiden stille for mig. Ja. Og det giver sig den store forbindelse. Og i virkeligheden nyssker jeg ihed på de 500 år, der ligger en imellem. Ja. Men jeg tror, jeg har det ligesom den samme flow-state, men jeg kan tage ind i den meget meget hurtigt, og så kunne være i den i 10 minutter. Men de 10 minutter er stort tiden fuldstændig stille. Når jeg skriver en melodie, så er det ligesom at drege en kub, og der står tiden stille, så den open i troet. Så det tager dig 10 minutter og drege en melodik kub. Ja. Okay. Det er ligesom at tage, det er fedt. Man kan have en lymbesøden af, i bræk. Men jeg kan har et tag eller en imellem i bræk. Ja. Aller har nok gættet, at vi skal tage det om tid i dagens uans afsnitt af panaset, fordi i mange af tiden stort samtaler stort tid i centrum. Vi tager mere inden nogle senden for om dårlig belangelse med en fritid arbejde, selvom vi aldrig har arbejdet så lidt, i hvert fald hvis man er løn arbejder. Mange kender det, som byrde af, ikke har et tid nok til dags børn, eller deres venner. Der er ikke nogen længere, der skal stå i kø i bankronen, eller på posthuset, fordi det er ordner, når man jo var hjemme. Så i panaset, hvor kulturens skabe udøver og se, for de se kære varme samfundsæmene, så spørger vi, hvor bl.a. Og hvad kan vi gøre for, at den ikke forstvinder mellem fingrene på os? Einstein havde et bød med sin relativitetsliori. Kunstner har måske nogen andre, det finder vi ud af i din næste. Dyr bare før minutter. Velkommen til alle tre, at nu skal I få en bedre præsentation ulattofte. Jeg fjerne direktørt tidligere for Golden Days og museet for søferne i Helsingåer. Nu på det, som du har afslaget. Næsten, det er næsten af historiske musærm på gamle Frederiks Borgslot. Hvor malerierne er sådan, at gennemsnit lige, hvor gamle. Gamlesnit liv vil den omkring 20.30. Og man bevæger sig gamle tiden, hvad eneste dag. Det gør også et landet ved forståelsen af tiden, synes jeg. Og det er nye maleri, at konkurret ikke trækker ikke gamlesnit aleren. Det gør den ikke. Det er ordentlig samme af alle de andre, der er det her bare endnu en tilfølselig. Det er næste nogen, der landet rejker af, der er træller. Det er en ordentlig skog forfatter til en stripebør, ikke minst den, der lever stille, som både blev prispelønnet og filmatiseret og af den mulige andet. Og nu snart rum med en det begynder med et ja. Om det er du venskab med din psykolog, som nu er død. Hvorfor er det? Den er fysionaliseret, så det er ikke én sejen den her gamle. Jeg var gerne med at skrive noget andet, og så blev hun syg, og vi blev venner. Og så havde jeg helt over, hvor jeg tog mig af hin, og så død hun. Og så kunne jeg ikke skrive bedre på det, at jeg var i gang med. Og så tænkte jeg, at jeg synes, det var vigtig. Jeg havde ikke læst nogle bør, der handler om venskaber på tvæser og generationer på den måde. Hun var en generation, eller en der. Mået trædvo eller mig. Og jeg synes, der var skrive lidt om om så, så arbejde. Og jeg hedder ikke læst, der har ret meget, der handler om til at pige egentlig på den her måde. Jeg kan ikke tage pige, og sådan i 10 år. Så jeg tænkte, at vi skriver om til at pige for løbet over det her venskaber. Ja. Og så fiskede jeg den, fordi jeg ikke synes, at jeg skulle læse om deres tidligere til at puge en til en. Nej. Men jeg håber, hun lever videre i bogen. Hun var lidt af en personlighed. Den kommer i november. Katrin Muff, ofte præsenterede som hele landes fællessanger. Ja. Kan du løbe med det? Ja. Jeg var også gerne rannet af dem. Okay. For eksempel musiker komponist til sange i både kyrke sangebogen og højskolikditu. Og så er jo tidt indmiddelig i samarbejder med forfatter, som lånehørsløv eller stine pilgård. Hvor bliver tidnagen, når du forskører en sange? Der er en militinkrub. Men det er meget sjovt, fordi jeg faktisk skrevet en sange, der hedder hvor blev tidnage i sange med lånehørsløv. Det var en til forstillingen stolt. Og jeg tror, jeg forsvinder ind i teksten. Og så lukker jeg min musikalitet ud. Og jeg er også en meget ikke så teoretisk funderet komponist. Jeg kan ikke læse noget, jeg kan ikke skrive noget. Og jeg kan ikke. Altså alt med patikken omkring musikken har jeg meget lidt grev om. Men det er en tvivt, jeg har rigtig god adgang til. Og det betyder også, der er meget lidt selvrædigering og tanker bag, når jeg striver. Men bare sådan føles jeg omelbarhed. Og det er virkelig pris på at have adgang til det rum, når det mest er min tid faktisk. Altså jeg skulle have svaret noget, andet for de tidens tilføje stille når jeg sidder med min telefon i hånden. Og det er radsløsfund. Altså, jeg kan virkelig opleve, at der er ved sådan en f*ck, der gik da 30 minutter. Og ikke, nej, hvad, hvor de gik igen. Nej. Velkommen til alle tre. Jeg hedder Kernsikker. Nu steder det der, spørgsmål. Og riset nogle af de, der tænker op, som er samtaget om tid i samfunds debatten, kan ikke genken. Det er der med, at vi ikke har tid nok, at tiden flyver af stedet. Vi har kædder også aldrig. Vi gik bare sådan spiletiden. Jeg kan godt genkenke det i forhold til det her med, at alt ting er blevet digitaliserede. Og det vil sige, at den der føles af, at det er en tid for spinderne i et svårt hull. Og det her med, at vores opmærksomhed hele tiden bliver stjollet. Og opmærksomheden er det, der er med til at skabe for dybelsen. Alle mulige andre steder, altså det er opmærksomheden. Man kan rettude mod verden, når man sidder i en to-vog, men der kan man også lige ordne sin e-box. Man kan også lige få svaret på sin mellus. Man kan hele tiden, jeg er blevet grebet ret meget, at det har masse når prøv og grebet på en dårlig måde. Jeg prøver at konstant hamits en skrivbord frit for gør mul. Så jeg har en inden, at det er en anden, der sker. - hvor der står nul, altså alle mine melser læst, de er også svaret på. Og jeg svaret på dem, det øjeblik jeg får en mel, for at sørre for hele tiden - - sådan ikke og have noget, der hober sig op, der er det ikke en opfordring til at sende melser, var det virkelig ikke. Og jeg kan mærke, at det har noget at gøre, men det her med, at man hele tiden kan ordne alt ting, der hvor man er - - for at effektivisere noget, men det gør simpelthen af mit jerne ikke kan vende sig til - - at køre i et langsom og tæmbo. Og der er meget med sådan lidt på dem, der kan fordyp sig i et overgang, ved at sige. - Det kuer jeg heller ikke for starten, altså for min ommærksomhed var også fuldstændig smædret. Jeg var også for meget på de sociale meter, det havde jeg været i lang tid, fordi jeg havde langsede bøger, der en - - det var det sådan blevet en del, den forvændning om, og jeg selv gjorde et virkelig stort stykke arbejde. Jeg kunne også se, at jeg blev hevet frem som sådan en, sådan her kan jeg for eksempel gøre forfatter, hvis jeg skal langsere bøger på nættet - - eller på de sociale meter, og det var så god til - - men hvad fordi man er god til det betyder jo ikke, at man skal gøre det eller - - at det er rigtig at gøre nære. - Så jeg trænede mit fokus op. Jeg bruger koldtyrke, som at internett blokkingsprogram, der også frede dem. - Det er lige givtigt. De to, at sætter man det på, hvor det var tre timer, og så er man overflagen, og det hjælper ikke - - at man gænde start af sin computer, og så er man af overflagen funkt. Så man skal lige huske at sætte den rigtige, og der er rigtig årstallet, og så kan man overflagen over. - Og så kan man trænse op fra, hvor skal jeg starte ved en halv tim til en tim til hele dag - - hvor man synes, at der er supervægte, at jeg får noteret, eller at søge frem eller gøylands. Lad os lave en lille note til sig selv, og så kan man jo se til slut, når man er færdig. Jeg har kommet online, hvor virkelig var det så lige. Fand man ud af, at det er uden, det gør man jo som regel. - Det fungerer sig vildt godt. - Nå. - Gå, at være anbefaling. - Ja, men opmærksomheden er og fejs det, der bliver tage fra os - - og det der bliver smager. Og det, der er fået sætning for at kunne skabe noget som helst - - sammenhægne længere tilkster og sådan noget. Det er en frøklig ting, at det bliver - - og det er også fået sætning for at kunne læse børne, kan man sige, hvad efter. - Det må man jo sige. - Ja, faktisk engang. - Hvad siger du, at du kan noget, der stemning, der er i samfunds debatten om - - at allting går for stærkt, og vi er ikke tid nok. - Jeg kan sammenstæmningen kender stemning, men man kan sige, at det var den samme stemning - - man havde slutning med 1800-tallet, da to ude og industrialiserer - - og så videre raset, og moderniteten højlede i vores timbo i Hans V. Jensen - - og han skriver jo sådan en ipos om kring det her, og den her timbo-følgelde tid. - Så jeg tror virkelig, at det er en nyt for os, at et timboet på en anmåede af en udfordring til vores liv. - Jeg kigge lidt med at spekulere på om ungdomsarbrøret og denne her protest mod autoriteterne i virkeligheden - - også var med til, at man i festede og ønskede om at vende tilbage til sådan en mere roligt tilstand - - og hele i det, når man nu skal virkelig slap af, virkelig og selv og gå og tænke os rundt i dom - - ikke at man kan sige, at det er der veste ikke nogen, der kan protestere i mod. - Men måske var det i virkeligheden bare en fæsse, der sidder her i stu til tildelse og rundt af - - og derfor har dårligt sammen vidighed, når vi ikke tjekker ud eller suner ud eller slapper af. - Men spørgsmål er, om det og hovedet er en natur tilstand og slapper. - Det kan jeg godt interessere mig lidt for. - Fordi tidligere var mennesker jo hele tiden, lige så har jeg kriget i gang med etter landet. - Ja, praktiske gør mål der kriget som var en forsætning og for at få med på bordet eller for at overleve. - Så det kan godt være, at i det, når man kan sige kontemplation i virkeligheden er en utopik, der dog op med jævne melmerom i historien. - Fordi natur tilstanden er her træmt på den inden af den anden mål. - Ja. - Og så kan man sige hele den produstantisk etik handler ude i meget høj kred om at blive frikjordkammen arbejde. - Og kan man sige de freldstkammen hårdt arbejde. - Og det kan vi jo så bare overset til, at frelsen går gennem at være og gøre noget hele tiden. - Ja, eller gøre noget samtid i hele tiden. - Jeg tænker på det, der er multi-taskings som vil lære. - Det er også mere opponier mod, når man har fri eller ej. - Altså det forstilling om man kan gøre uendelig mange ting samtidig og have fokus til det sammen. - Hvor 100% min spisk kompetankse. - Er du god til det? - Ja, er så god til det. - Altså på en tidspunkt. - Er du sikker? - Ja, jeg havde en period, hvor jeg havde det gået i træningscenter. - Og så sidder jeg på en træningscytlet, lytte det til et nyt album, registrerede det samtidigst med at læse den på. - Og det var. - Og min hjernet, den oprager på flere spores samtidig. - Jeg skar var nogle gange en lille smule over det. - Men jeg kan også, det er også lidt et humble break. - Okay. - Jeg kan slet ikke. - Og jeg er blevet så glad over, at jeg tænker, at det måske ikke var mig, der var helt crazy. - Altså jeg alle sier til mig, når du kan nogle børn, fordi du lærer det og blæt blæt. - Så jeg tænker om det er ganset at derfor, det fordi jeg er et eller andet mærkelige individ. - Men jeg tror faktisk, at jeg ser folk, for eksempel at køre et trafik med deres mobil-cellphone og skiftnummer. - Og ser, hvordan de slenger bag fra. - Så tænker jeg, at der er alle de mennesker, der tror, at de kan muligt træskere. - Og her ser vi, hvad der får godt det går. - Ja, det var en motionsygel, der stod stillet. - Jeg er klar over det, bare at det bliver for godt udtrykken. - Nej, men jeg tror jeg er folk. - Jeg tror, at de bedre til muligt træskeren, det er. - Ja. - Og jeg er ikke sikkert på, at man får alle detaljer med, når man hører en lydbåg og samtidig skal løbe mig til en eller strug, eller gode tur med barnevogen. - Jeg ved det ikke. - Men jeg tror det. - Jeg kan faktisk næsten ikke kun lave en ting. - Jeg ved, hvordan næsten er til at lave to ting. - Men det er sådan en slags rastløshed. - Ja, måske, det kan også godt være, at det er sådan en. - Jeg kan faktisk lave du bange for at spille tiden. - Jeg kan ikke ordentligt tænke dig hjemme uden at lytte noget eller snak med nogen. - Kæft, man. - Det har du din modssatning. - Jeg får ind i det gør, hvis nogen snakker dem. - Jeg kan ikke gøre at spise næsten i samtidig. - Nej, men jeg har jo gået her til studet med en bolle i Nenhånd, en kaffe i Nenhånd, en lydbåg i ørende. - Og så har jeg tænkt noget samtid med at have lytte til en podcast. - Ja. - Ja. - Hvad med dig, Ule? - Ja, men jeg synes, at jeg snakker med at 100 tale. - Kan du så komme ind i nye tiden? - Ja, jeg synes i virkeligheden. - Det er dyrt interessant, at der er så. - der er så stor forskel på, hvordan man håndtager det her tiles perspektiv. - Altså, du kan trine, du. - som du siger, du kører flere spuer på sammen tid. - Du ligger om på hinanden. - Så det vil sige, du er jo 40-minional i din tid, når du går her fra. - eller hjemme fra herover til. - Vores måde, du. Du bruger din tid sukcesyt, først gør du det og så gør du det. - Hvad er til sin tid? - Ja, man gør kun det. - Ja, den er en gang det og det. - Og spørgsmålet er, i virkeligheden, om det ikke totalt er lige effektivt. - Altså, og nogle effektivitet er også en typisk modernitätsbegriv. - Ja. - Altså, vi skal være effektiv, vi skal tage uger og tider pengene. - Og jeg tror, jeg kan jo høre et et eller andet sted abonnere, vi er alle sammen på, at det gælder om at få mest mulig ud af tiden. - Der har så forskellige hentegangstrategier til at opnå og det. - Ja. - Men der er ikke nogen tvivl om, at der sidder 3 personer her i studiet, - som jeg kan se, der forsøger at. - Hvad skal man tage, for det mest ud af det? - Ja. - Eni. - Det er vi enig om. - Følgelig stedet enig. - Godt. Du er med. - Så får vi lige den her afteling her i panaset, hvor vi vil være uge med kloofold fra kunst og kulturen. - Kigger på samtiden igen en kultureljende i dag. - Om tid. - Gældster er forfatter, livet noget kristina Skog. - Museumstæk tog ula tofte og musikker og komponist Katrine Muff. - Nu kaster vi os lidt en i jeres respektive kulturen hjørner. - Og vi begynder lige med et filmklipp. - Wow! - I am really living the same day over and over. - But now, we could do whatever we want. - Ja. - Løden er den film, der hedet Groundhog Day, som handler om den her mand, som vunder hver dag til den samme dag. - kunne det være interessant? - Jeg synes det er vildt spændende i forhold til det her med, - at man har mulighed for at gå ud og prøve alle skæbnerne af. - Og ligesom se, om hvad skjer der, hvis jeg vender 10 minutter med at gå ud af døren i dag? - Hver opplever jeg så? - Jeg kommer til at tænke på den tyske film. - Jeg er så i ordentlige klasse, der hedder Låler Randt. - Altså det er sådan en skæbende filmen, hvor hun gennemlever de sammen 20 minutter 3 gange. - Og hun skal lige som skaff 1000 eller 100.000 Deutschmark for at købe sin kæreste fri for noget. - Og i det ene så nære jeg røber hun en bank i det andet går hun på Casino, - og i det 3g sker der noget andet. - Og der er helt en små mikro oplevelse, som er hun lige støder en i en damer, - eller at hun unveer sammen damen, som hvor man så ser sådan et flash af, - hvad der så sker med den her damen ud af fremtiden. - Altså den der butterflye effekt. - Og den synes jeg, at spændende sat en i Grømborg-day, - fordi at man har mulighed for at opleve alltingsen konsekvent, - så det er jo en konsekvent. - Ja, og der findes jo også soldevejbales-mastodont-værk om udrejningen af rumfang, - hvor hudpersonen gjør sig, hvor hun er op til den samme dag, hver dag. - Ja, vi kommer også i tanker med et Harry Potter-ausnet, - hvor hun den meget meget fedt i leve har mejern i Granger, hun drækker sådan noget, - som gør, at hun kan være to steder på sammen til. og så kan hun nå alle fag på Hogwarts. Jo, det er, det er klignet, hvor der er ikke. Er der en tidsbojning i jeres kulturoblægelser eller to historier, eller hvad det kunne være, som har fascineret? Ja, nu nævnte du den, der tyskede filmen. Kommer du i tanker medelig? Nej, jeg kommer heller ikke i tanker om den, der er slags. Så der, jeg tror, er så kæt, at jeg kan sammen, at jeg tror, at os der har lavet noget, hvor de gemenspiller den sammen, fordi jeg sidder tænker over mig. Jeg synes, jeg er læste, som sådan et genkommer, der jeg læser skil i bøger. Men det bøger, jeg synes er utrolig kiddelig. Ja, altså virker det. Og Grandhog, det er gør jeg ikke så færdig, er nette insisteret, min kronen på at øbe skulle se den, og så den stopter jo. Jeg tror, fordi mitt liv er sådan, altså i langen perioder. Altså, jeg vunder jo til den samme dag. Altså, jeg skal skrive, der sker ikke en skid. Jeg ser ikke nogen mennesker, og sådan går det at åre. Altså, vi snakket om, altså, vi kalte det Grandhog, det er der hjemme. Okay. Det bliver jo også gøk med, at jeg er eto. Selvom jeg kunne spille gøre alle mulighederne, så kan jeg jo så ikke, når så skreven på. Altså, jeg er også over i de dyrske film, det er åbentbart dem. Der behandler jeg dem, men ret forskelligt. Jeg kom til at tænke på, hvad er der her, så kan han instruere i, jeg tror, jeg begynder sådan en film, der hedder ælde rato. Med Klaus Moriak brændt auger i hoderollen, som spanske konkistert år. Klaus Kinske, tak skal du have. Så lidt. Der sejler op af Amazonas, for at finde den gølle nye by, som de har hørt om, skal ikke et eller andet sted ind i et junglerne. Den byter aledet og gul. Og helt filmen er bygget op på en måde, den er allen lang, eller så får kommet den et op allen lang, fordi der ikke sker noget som helst. Det vil jeg sige, at man indlever sig i, hvordan det må have været og siddet på den til at tømre flodet, der bare sejler op af Amazonas, og Amazonas på det her et tidspunkt. I hel filmen ser man ikke det eneste menneske, altså ud over dem, der bor på båden. Og det vil jeg sige, at filmen på den ene side har en utrolig spænds, fordi man ikke kan lavere med helt ubevist og tænke, hvor nogen sker der noget. Og der sker ikke noget, og det vil på elern måde simtomatisk på, hvordan det måtte være og sejle, og bare Amazonas til sidst så dør de aldrig med golfiber af Spøler og Lødt. Ja, jeg var så meget sæt, at jeg havde kommet været. Men tiden til det, der går to en halv tim, hvor man egentlig bare sidder, vinder og vinder og vinder flodet. Og du anbefaler, at man ser filmen? Den er i hvert fald. Ja, jeg tror, du skal bruge et andet pættesche. Den er i hvert fald utrolig gode til, og hvad skal man sige, at kold partere denne her stemning af noget, der går helt ufattelig langsigt for ingenting. Og at leve noget, så får fatter, kan du jo bemæstre tiden. Du kan skrive noget man, som forgår og et korterer. Ja, det er skrive. Ja, det er maner som rummer tusen år, og du kan beskrive venskab og kærlighed til en cykolog for iveje, det er en bog. Hvordan opliger du det, der med at skrive, forhold til tidsbegrebet? Ja, jeg vil sige, at jeg mænter skrive det her synes, det var enormt sort, at føle, at hendes hjem var virkelig en tidskapsel fra slutning af træsserne til en slutning af fire. Allting var derfra. Hun havde en computer, som var ufattelig gamle, og hun havde ikke en mobiltelefon, og hun havde ikke en skid. Det var en mobiltelefon, og det var virkelig ret. Jeg blev mindre om, hvordan jeg ser min venner hjemme i deres lejligheder, og hvordan alltingen var, hvordan jeg lært hendes tænk, og hendes hjemmer kende på en måde. Jeg kan lære den nogle hjemmer kende i virkelig mange år, jeg møder altid min venner ud, og det var enormt ret. Det var enormt ret at skrive. Det var meget, meget fedt at skrive noget for den period, end at skrive noget, om man tager til mobiltelefoner ringer. Det er der en langsomhed i det, og man kan skrive drægt i brev. Der er ikke alle muligt at forstyrre lige pludselig, fordi det er enormt svært at skrive noget, der sker der alt mulige ordning i hinanden. Det bedre der sker færre ting, som har en betydning, der spiller vores overfølge text. Det har en ting, der har en betydning, og det var enormt lækkert at skrive frem. Men det var meget at soudne, og det var meget at soudne, og det var meget at soudne, fra før. Den gange var, at vi hørte det nømmer, at jeg ikke går af. Det var der var den, der er gamle melodie fra modemmet. Der er gamle modemmet. Det var altid, at vi var længe siden, at vi havde hørt den, og sådan en kud. Men all muligt kan man se om, men det var også forvændning. Hvad man ønsker, og kunne tjejkse en mail, eller hvad man kunne, og sådan noget af den. Jeg kunne godt tænke mig, og spørre om det her med, når man skriver, for eksempel. Når beslutter man sig for, at fast forver det i tid, og sige, nu beskriver jeg noget overfladeisk, så vi bliver transportet i en uge eller to frem. Når beslutter man sig for, nu skal jeg sidde fast i de har 5 minutter i 35 kb. Ja, det er jo svært. Det er det, der med, om man åbner eller man lukker, og jeg ser sådan en harmonik her for mig. Jeg er godt billede. Ja, jeg ved, fra starten af, hvad jeg får nogle sænder, og jeg er helt sikker her med, når det er en sådan noget, der er selv biografisk. Så den plever, der er ind. Og så når jeg går i gang, så kan jeg godt mærke, hvor der er noget, hvor der er noget, der er lidt som brander på. Og det er, hvad der ikke er, det går jeg virkelig hurtig hårde herindover. Og så skriver jeg, nu går jeg bare 3 lille, og så må jeg udfølge det senere, og befølge den, der er harmonikere hedde lidt mere ud. Det er vigtigt. Men som real, så har han rimelig gode føles af, hvad der egentlig er, de vigtigste sænder. Tænker du over det som tid? Ja, jeg er lang tid. Ja, så skal vi være i kortestud. Ja, det gør jeg. Nogle gange, så er det bare en liposis, at jeg sidder, og jeg sidder over den hens føde, og for eksempel ret korten hun døde. Det brugte jeg meget lang tid på i boven, og det visste der er vildet, fordi det var ret vigtigt. Men så skal man jo helt nede i den senere, helt nede i det øjeblik, og tur blive der i lang tid. Ja. Og længere tid min redakture synes du. Og så må jeg længe, at jeg er ikke sammen til nogle af de føder. Nej, men han er i virkeheden ikke trækt det ind i jeres andres verden. Altså, ulatopftet, når du går det op på Frederiksborg, slåt, og ser alle de her på 13 maleri, jeg som er igennem 100 år. Så er der vil også noget med, om man danser, og som publikum, og ser på det 10 sekunder, eller i 10 minutter. Jo, og man kan sige, der er nogen, der måske en 22 stopper op, fordi det er interessant, fordi man mætter sammen, kan man sige, opfatter, der er noget mere, på spælde nogle flere lage, som man lige som bliver noget op, beskriver selv. Skal du ikke nede i at interessere sig for, men der findes faktisk et begrepp, som der arbejder med på museaterne, og slå lukken. og slå lukken går lige på sige ud på og sidde stille, sammen med nogle andre, og kige meget langsomt på et verkeheden maleri. Og det handler selvfølgelig både om, hvad man ser, og hvad man opdager, når man døvaler ved det, og ikke tager sin mobil til det frem, eller lyder til en melodie. Men det handler faktisk også om, hvad gør det ved mig, det her værk. Altså hvor, hvordan bliver det reciprogt, eller hvad fremkaller der føles og hos mig? Og den måde at være til stille og reflektere over, kan man tige mødet, eller resonanten med det her værk, tror jeg er meget, meget vigtigt at kunne gøre. Jeg får en gange med dem. Jeg tænker, når det er har månedikabillet, så tror jeg faktisk, jeg er en museumskisse. Så er de fleste her. Så er der noget, man lige, boom, boom, boom, boom, boom, boom. Så den kan også finde på at læse, altså hvis der er meget, meget lange, for mig er ikke kedelig, den skal beskrive sig. Så kan det godt være sådan lidt. Så er det en til noget. Sådan til at du gifte det første blik. Nej, men det er bare det, der med sådan at vide en tvivt, hvor når man gerne vil spolek. Men det er vejl interessant, det er med slow lokking, at man tvinger selv til at sige, men du skal kigge på det her. Det handler ikke om, hvorvidt du synes, at noget er umelbart spændende, eller første gang du lige, hvis det kan fængere noget i noget, og lige slikker på det, og så sådan, ej, det tror jeg ikke, jeg kan lide. Og Katrin, jeg tænker også, hvis vi så går fra literatureens og museumskunstens hverden ind i din. Så kan jeg godt tænke mig lige at spille noget, den her, fordi de dejte begrejt, du skal få klar. Jeg faktisk spille lidt af det her nummer, som er med dig. Så synes vi, jeg som nænger kan bestrivere, som har lavet det leverne i lever, som kæres kropa krafta siden af sandsamt, vi bliver da vejsel. Kom du også nu så nærd til den stansere. Hvad er det smuk? Jeg lister det lige så stille ud, det, når man hedder usynlig og teksten er, at han tænker jørnsen, og du har lavet musikken. I det her, i den her sang, er der det, der hedder en format? Ja. En format er en pause, og normaalte i musik er pauseen i tid. Altså, det vil sige, hvis man har en pulse, der er et et et lang pause, et pause. Det står, man bræder på et pause. Det er lige så mye tid, og de kan have forskellige værdier, så de kan være lang eller korte. En format er en pause, der er ud af tid, så de er en uandlige pause i principet. Den kan være en halvsekund. Den kan være en år. Den kan være lige så lang tid, som komponisten, eller de er ikke gældersogen, de er gerne den organisten. organisten, menigheden, solisten. og fordi denne her sangt eller selme, som han sang og jørnsen har skrædet på tidspunkt, så sier teksten i rummet følger alt en faste baner, kun vi kan stande op med vilje sige ståp og intravener. Og det her med, at det kommer på det tidspunkt, og den pauser, den kunne jeg mærke sådan, det var for lidt, at det var en pauser i tid, og denne her salme han lov osynlig som ingen kan beskrive. Vi bliver nødt til at have et større element ind i det, så jeg har valgt lidt provokerende, at sætte en format ind og gøre pausen valgfri. Og også fra værst til værst, der er nogen, hvor man skal få et et videre, og der er nogen, hvor man har lyst til sådan noget dvelig lang tid. Men jeg synes, at det har begrepp med at bruge en format ind i en fedelsingssammenhæng er ret spændende, fordi den tvinger også til at mærke hinanden når vi synger sammen. Men så kan man synge sammen når der er en format, som lyder noget, gerne vil lave at have 30 sekunder og kan trine en minute og ula 15 sekunder. Det er jo den, der trækker været først og ligesom vi stemmer på en land modik, og jeg vil sige, at den også i de fleste kirker bliver sunget, altså der kan godt mærke organisterne en lille smule bange for konceptet. Så de spiller den, de som som en paus i tid, og det er helt okay, men i dagen er det, som det her med, at vi skal mærke uendligheden inden i musikken, som ellers er en changer, der virkelig lider under og skulde. Var 30 sekunder, der skal ske noget inden for 10 sekunder, og det skal hæve hverst omkvede, hverst omkvede, bruge omkvede, omkvede. Der er virkelig en fast ramme omkring musikken, som jeg oplever i tak med, at vi bliver dårlig og dårlig, til at koncentrære os bliver mere mere snever. Så den, der har mindst pauset, det er den, der kommer til at styre for med den på en måde, ja. Men man tror, at vedkommende kan blive hængende, og alle de andre debatfinger vedkommendet til at søge en skamfull sol, for det er et anden rundtæk. Det er det, det ville være mig. Men det, der var så, at den afvinden, den gør jo ikke nødvendt i vise, at der inder sig, "Nå, nu skal vi videre, den gør sådan, jeg skal indelig ikke ødelægte det her øjeblik, eller jeg vil ikke være først til, at der kommer sådan en høflighed i sådan en citrændende ind i musikken, som er meget spændende, hvis man laver den hængelængen nok. Ja, og en bevisstighed om, om det man er i musikken med. Ja, og jeg er obligere, at når jeg ud og laver den til fættesængsængsje mange, hvor det er jo af mig der styrer og mig der har skrevet den, og jeg kan forklare det her inden vi synger den. Der kan jeg få lort til at stregte det, der er øjeblik ret meget, men jeg kan godt høre en masse vært strekninger, som kommer sådan. Og så sidder det at holde og være alt for sige at tænke. Men hvor, at jeg gerne vil vise, så sådan, bare i doing, hvad effekten af den her format kan være. De må være helt vildt at opleve, at svo spillet sin musik på den måde, eller andre sted og synger den i en kirke. Det er det også, at man bliver en blønger. Men altså de i denne her sammenhæng, der er de jo også, der er de jo brug for, at der er ind og bestemmer. Ja, men det er spændende, når man kaster det der op for grabs ind i fællesskabet. Ja. Jeg tænker på, at jeg bruger det jo ikke i formater, men jeg bruger ret meget pauser, når jeg skriver. Og jeg har gjort det rigtig meget af den her, fordi der er så meget der helm til at pige, hvor man nu fanden er sidder og holder kæft og lyder og tænker. Hvordan lever man en pauser i på skrift, som folk også står på open? Hvordan gør man det? Ja, det er jo så også det. Nogle gange har jeg arbejdet meget med linjerdelinger, og så har jeg skåret rigtig meget tekst ud. Så det køn er det allerede vigtigt at stå tilbage ind og der skal være de der pauser, som man får. Men det er noget som er sænke, tror jeg er tempoet. Men det har jeg også bekyttet på, hvordan fænk er man det. Hvordan lever man en pauser på skrift? Nå, men hvis man ikke skriver og så var der helt stille, det skal gerne vise sin. Ja, det er stille. Og måske i dialogerne, hvordan de taler sammen, hvad man kan mærke. Pauserne der med nogle pauser-prækker og sådan noget? I kulturen, når man skal indtil designet udstillinger der museer, så taler man meget meget at skabe pauser rum. Men en ting er, hvordan man siger og faciliterer en pauser noget andet og får folk til at holde. Det er faktisk det sværeste, fordi man kan godt stille et landet op, der opfordrer til pauser. Men det er påpå, det vi tælder om tidligere, og det er efterhånden så fjernt. Vi skal nu igennem det, og nu skal vi også nede på cykken, eller nu skal vi også i kafene, eller jeg skal betøle det. Så det er overhovedet at bræmse folk i denne her rundt gange, eller denne her hast i gennem museikken, eller hast i gennem bo. Jeg vil også tænke, hvis jeg var optaget i en bo. Nu gør det godt nok om, for at læse den este juice-ider. Ja, folk var jo det gennembekompligt mange, da det skulle være til mig at læse den på en aften. Den var jeg brugt at lande op og skrive den. Hvordan gør jeg, har jeg heller ikke noget børn. Og sådan noget inden som en lærer, hvordan de skal sidder kigger og laves noget slow. Det er faktisk ikke lige nu. Det her slow-looking er, som sagt, et koncept, der findes mange steder. Det er meget, hvad jeg laver i. Vi arbejder meget med i fremtiden og forsøg og faciliterer pauserne. Men det kræver jeg for sig, at vi laver en masse experiment og lige nu. En ting er, som sagt, når de skapte i fysisk rammer noget andet, og jeg får godt dem og blive det. Det er der så sker, at der er folk bare for at fiskere mobilen op og tænker, når man nu kan jeg så lige sidde i. Ja, man kan tage min el. Men det er ret sjovt, fordi i teologien, eller jeg var til en kudstjens, der var jeg stødt på, hvordan det begrebede kroners og kære osæng. Og kroners, som er det her tiden, der går og kære os, som er de har øjeplige. Altså, som er der, det der sker ind i den der pauser. Og det der sker noget vi læserne på, eller noget vi drejer en masse. Og det er bare sådan ret optaget af, at det er jo dem, de øjeplige vi længserfter. Altså, det er jo kære os øjepligene. Dem skal vi være, og vi skal være bevæster med det eksisterer som koncept, for at vi finder det. Men man opdærer det nærmest ikke, at man er i det, før at man er ud af det igen. Vi er noget til det sidste hel del af panaset, i dag jeg har bedre om, at komme med en anbefaling være. En anbefaling er noget kulturell, som kan giver den et andet muskemere kærligt forhold til tiden, hvis det er det man har brug for. Og lever noget, vi skal høre noget musik, men det kunne i virkeligheden være mange forskellige slags musik, fordi det er det, der er prænken. Nej, jeg tænkte, at det mest oplagte videoverre, jeg havde sagt noget om literatur. Men det tænkte jeg var for at plakke, så jeg tænkte en isted, for jeg vil sige noget om det musik jeg skriver til. Og det musik jeg lytter til. Og jeg synes, at der er alt for meget bavgruns lytning i verden. Og jeg savner, at flere sætter sådan noget at lytter til et album, og jeg kan ved, hvad det gør, at tiden forsvinder. Og man lærer albumen med at kende for inden sig an på en hele anden måde, hvad det sådan, man ved, man kender alle overgangene, og man ved lige præcis, for lande det hele er. Det har selv du ikke at købe os stadig min musik, så det har taget med i dag, er at du bliver når bare week og Mary Latimo. Og det er also en set ambient, og I skal ikke sige det ud, som en ja, men det gør det lidt. Men det er også, at jeg skal inden, så der er ikke nogen. Nej, men det hun er, Mary Latimo spiller harpe, og du bliver når bare. og du bliver når bare. Og meget gamle harper. Ja, så det er sådan et album, jeg lavede sammen, og hun spiller sådan nogle gamle harper i hvert nummer. Og jeg synes bare, det er så smukt, og det er sådan set, det jeg har skredens stort del af det her album til. Det er den her bo, hun skal bo til. Og synes bare, at det er fortiden til at bløser, at lytte det og lytte om lidt efter. Vi går et støkke ind i det første. Det er et godt Christian du i det nummer, der er lige præcis. Det er et godt Christian du i det nummer, der skredens stort del af det her album til. Og det er sådan et godt Christian du i det nummer, der skredens stort del af det her album til. Det er sådan et godt Christian du i det nummer, der skredens stort del af det her album til. Per patch of alteration. Og to den tak for den anden finde, jeg hørte det her nummer i går og blevet væk. Ja, det lyder sentsyt godt. Ja, men det lyder vi i godt, at vi også kunne være for sig. Ja, jeg har gået at vendtede på, at det her skulle køre med starten og ordet. Jeg har hørt alt, hvor de har lavet. Det er så godt. Det hele. Ja, hva gør det ved der? Det brækker meget ind tilstand af ro og fokus. Det gør også noget musik altid og klassisk musik generellet. Så det hjælper mig med at fokusere. Jeg føler at være den der større. Du har nævnt, hvad kalder man jo ambient music. Ja, musik. New age. New age. Og vi er jo faktisk det er lidt show, vi kan trine måde. Fordi vi er jo lidt i på samme boldgade. Men det er noget, vi har vælg. Ja, jeg har vælg et Brian Inno-nummer fra musik for airports, som er et album, som jeg har et meget særligt kære os forhold til. Og også kronersforhold faktisk kære sig den forstand, at jeg havde det på min playlist, der jeg født begge min børn. Og jeg har hørt. Vi har spillet det for den hver nat når de skulle sove, og det er sådan en, som særligt min elste datter bærer om at få sat på, hvis hun har brug for at lide og få regulerede siden afsystemen. I modsetning til den musik, vi lytte til, som er meget, hvor rumklang er meget lang. Man får fornemmelsen af og stå ind i et meget stort, meget høj til loftet, altså nærmest, så stort at det er ud i universet, som jækker for erport, selvfølgelig sig at være meget tæt på. Og selvom fraserne har en form for en bygget tid i sig, så er der nogle pauser i den, som gør, at tiden forsvinder, altså tegningen forsvinder. Så det er også nogle små glæmpt af melodifraser, som jeg kan mærke har lejret sig i min børnsaller. Ja, det betyder meget for mig, det er støkmusik. Og selvom fraserne har jeg en kæmpt af melodifraser, som er meget høj til loftet, og jeg kan mærke det, som er meget høj til loftet. Og selvom fraserne har jeg en kæmpt af melodifraser, som gør, at tiden forsvinderne har en kæmpt af melodifraser. Og selvom fraserne har en kæmpt af melodifraser, som gør, at tiden forsvinderne har en kæmpt af melodifraser. Og selvom fraserne har en kæmpt af melodifraser, som gør, at tiden forsvinderne har en kæmpt af melodifraser, som gør, at tiden forsvinderne har en kæmpt af melodifraser. - Slå det lyssning. - Lyssning, det må det jo så være. - Og det var jo trolig lang tid. Det her er nogle af os. - Ja, jeg tror det er 7-7 minutter, eller er det nogle længere måder. - Ja, og hele pladen er, og jeg synes, at bare det ville smukte, at den noget er musik for ærport, er så, at den er ledet til en luftavning, så det har mere været et transit og vær på vejt sted hen, så den indeholder en masse, en masse som forskellige følser og forventninger til, hvor man skal hende. Men det er det øjeblik, man vinder på at skulle la sted. - Ja. - Der er essensende albumet på en måde. - Ja. Brian Inod, musik for ærport, og så kan vi ula med din anbefaling, hoppe direkte for luftavnen på ud til banengården. Ja, man kunne også bygge en brug via musikken. Jeg kommer til at tænke på andet lignet, og man kan lige satse noget med natto, som har sådan en langsom og en inciterende pulse, fordi min anbefaling er at tage en tur på jernbanen i museet i Odense. Derover har de en udstilling, der handler om interreal. Og udstillingen forgår meget symptomatisk inden i to, et interreal to, men en kommer man gå ind på en banengår med en par rung, og der ser man kortet over alle de steder, man kunne tage hen på interreal i fjerserne. Typisk fjersen begyndes en halvfem, så det er der, der går man i virkeligheden igennem en tidsportal, en til noget, som nogle er os, og blevet. Og så går man ned igennem to, og ser ind i de her vogn, hvor der udspiller så forskellige ting, som for nogle er meget genkendt lige, men for andre, der måske ikke har været på interreal, igen er med til at forklare, hvad denne her øvelse i langsomlighed, sagde du, Katrine. Han leder, fordi den gange var alt alle rejserne øvelse i langsomlighed, og det vil sige, det var måske ikke målet, der var det interessant, det var rejsen. Det var den øvelse, man havde under vej, så den, man møde det og de vinder, man fik i de her to vogn. Så det er sådan en meget stærk og smag senslig oplevelse, fordi der lukter altså interreal to, og der er, og der er billeder, som folk har aldrig ved til museet, og som fortæller om deres interreal oplevelse. Det synes jeg i virkeligheden er som sagt et meget, meget stærkt et skrepp, og det er for en anbefagning til hvem som helst, og også dem, der skal forsøge at fortælle deres børn, hvad det gik ud på den gange. 1.000 taksker i her alle tre for virkelig god anbefagninger, og for endevændringen er tidsbegrebet her. Jeg har hos dem tilvændelert en masse, for at tid forsvinder ned i den digitale effektivisering, sorte hull, allting går for stærkt, det gør der altså også i 1700-tallet, og jo dårligere, vi bliver til at kontraere os, jo mere skal vi øve os på at blive i pausen sammen. Vindtiden tilbage med appen Cold Turkey, der lukker hver den ude og passe på under vejse ikke om miste vennerne. Kom til mig, og skal jeg bare sluge det med at ønske mere kære os til alle. Ja, skal vi hjælpe det? Tiden går stærkt i godt selskab her, hvor det musicer kan trine imof, på fatter det og nogen kristine sko, og ulet tofte, som er museomstik tør på Frederiksborg-museum. Slade, blev diregieret af, kan sikker i par næssed. Du kan finde det her afsnit, og tidligere afsnit, det ene på det er lyd appen. Jeg kan også sige, der er klassisk frejder, der er redden i det liv. Og smidt, hvis det er kommet her ind, hører simpelthen ikke, der er ene koncerter til den. Det er et meget, meget kærk om den afbræk, jeg min fuldstændig redselsfuld, hvad det er. Læs mere om frejderskonserterne og købbelættere, hvor det er konsertuse, det er kommet. Det her var alt for første timet af Covid-19, og om et øjeblik er der en radiovis, og kl. 3 min. år 3 er tilbage i nu mere Covid-19 dag i dag, tager alle dem under behandling mere om det, kl. 3 min. år 3. [MUSIK]