Episode 1: Alle har ret til et forsvar - Kim Bagge

Og det er at være rett og unge for ansvarendt, så havde jeg en klend, som jeg holder med. Han var virkelig op at tøre os i set, det var jeg ikke, fordi det var så vores som, det var en volt sag. Og han havde været ræstende over han var blevet rydigende til det. Og han havde været høllessumød og han havde været et vigtigt præk, at det er en del af, at jeg ikke giver vores som meget en vigni. Og så, når tid efter, så skal vi så i retten og som mødes vi foran retten og morgen, og så han indom jeg op at tøre. Og først han sige til mig, at det er kommet, og det er jeg smager hele lortet, hvis jeg bliver døm for det her. Hvad er det, at der er en forvorsvare, der forvare et menneske i det danske ret system? Det kan være en sag om altbræ, hvertuslavsmålet til drab og tager. Det er et arbejde, som mange mennesker er svært ved forstå, hvor der kan man forvare et skyldt menneske. I retten til forvorsvare kommer du helt ind i maskineret med hos en rejke forser-sadoketer, der fortæller om de etiske tanker og overvejelser de gør sig om deres arbejde. Alle har ret til et forvorsvar, ugenstidt, hvem der er under anden klag og velkens trafter og tal om. Det er en menneske rettighed. Det her er en podcastse i på 10 afsnitt og det første afsnitt, hvor vi kommer ind under huden på en stripe profilerede forvorsvarsadoketer. Blændane der i Kim Barkke, der står herover for mig. Vi gæmmen går de de læmmer af, der er opstå fra valg at klientene eller fra klientene vælger ind til der er fattet dom i særne. Serende støtet af Dreias Fund og produceret for landsforæning er forvorsvarsadoketer, som er en samtlutning af landens forvorsvarer. I dag skal det handle om det vi kunne kælpe først og ind altså, hvordan man vælger sin klienter eller som en lissalige for, hvordan de vælger ind. Og så er det der grundlægne de læmmer om alle virkelig har ret til et godt forvorsvarer. Og det herlig vi sikker meget at skabe på dem, men en der er meget klore af mig og det dig, Kim Barkke, velkommen til. -Tænkt forne. -Kim, du er søn af en forvorsvarsadoketer, hvor længen har du viste, du vil være forvorsvarsadoketer? Ja, hejelsevisst er vi lavet noget med samfund. Hvis de er min farve og forvorsvar, så tænker det, at det skal være fligg, hvad jeg skal starte med. Så jeg starter med at læge samfundsvundskapet og tænker, at jeg skal lavet noget med et eller anden salydelse og offentlig forvaltning. Det var alt for opstrakts. Så det er ikke fin ud af det, og det er for så røjere meget hende i juner, som jo er dejligt konkret. Og har det her fantastisne mix af, at det handler en masse om samfund, rigtig meget, men det handler også om det inden mennesker, og i ser terminationen af de to ting. Og så har jeg altså i hele min barn, om hørend om rettsæstraver med at være spiserboet, med bruset dyr og videnstrategie og alt det der, og så blev jeg fascinet af det til sidste ca. ok. det, og så det jeg skal. Men det var faktisk først efter en tur på Rostnøren og ST-center, jeg tænker, jeg må nok heller en tur på, som har sådan en ST-stænd for. Og vil du sige det et kall for dig, og hvad jeg får så så, du kan ikke? Ehh, ja det, det, det, det, det, det, det, det, både over, det ligger mig utrolig meget på sin. Og det er det, altså det laver meget på sinne, at vores rasystem fungerer ordnet, fordi det er, jeg synes, jeg er et helt fundamentalt element i vores demokrati. Hvis vi skal to fylde os trygge som befolkning, så kravet det, at vi har rasystem, der fungerer ordnet. Det er helt afgørende, fordi de er der en ver. Det kan godt være folk, jeg tror det er en ver. Der er resiktet, at livet blods det, at vi bliver skyld for noget. Vi har også masser af, at mennesker, der bliver frifundet, for tæk de aldrig i livet har gjort. Så det tænske alle, og det er så vigtigt, at det fungerer ordnet. Så jo, på den måde er det faktisk det det tændt. Og det er jo et fag eller en gerning, eller hvad vi skal kaldte med en kolossale fascinationskraft, altså jeg tænker sig ned, som der i må være vant til at når du sidder ved med dig selvskaab og folk, siger, hvad laver du, kimer du siger, jeg får sig, og så er det vokert til, så er folk at spørge ind og spørge ind og spørge ind. Hvad er det, tror du, der er den der fascination, hvor det står den i, har du selv en fornemmest af det? Det som alle uspørmer om, når det er, hvor den kan du få svar for os, om du ved og skulle de. Altså det er fordi det er det, at det er det, at der kommer klændt dig ind og så siger jeg, jeg har gjort det her, du skal redde mig. Og det er etsiste, på mig, også det, de lemme til at have godt forstået alle tinger, hvor den gør mig det. Vilket hendes været den er, det sker ikke, altså sådan fungerede ikke, altså det, det sker aldrig, at de kommer ind og siger jeg har gjort, at du skal redde mig. Det der sker, det er at vi får materielle ind, gennemgår dig, da siger det her, det er stærkt. Forlægger det for klændten, og så har klændt en ikke rigtig nogen særlig overbevisende forklaring på det, og da er ikke svarer på de, hvad sig spørgsmål, som man ved, kommer fejlen til at man ved. Og så kan man jo få en fornemmest af, der er noget om det. Men det er så vigtigt for mig, at det er ikke meget at domme. Altså, og jeg er tæn ikke til at domme hendes arbejde, fordi så prøver der altså sammen, hvis jeg begynder at ligge et filter ind. Så jeg får husere stedet, hvorfor hvad nu vil jeg ta fejlen i min volderen, så jeg får husere se på en 100% på, hvis klænden siger jeg ikke gjort det. Så er det min sese, og så arbejder ud på det, og så ved jeg, at der er nogen der, der så må du det, at det er bare efter. Men det du er ikke, hvis jeg begynder at ligesom og fordøme, fordi det så ikke er gør det ordentligt. Og så er det risikom for fejlagt i domme, for det er alallt for stor. Jeg tænker en del af fashionationen i det her, vi også vil er, at du kigger en del af samfundet, som de færdste er også møder til daglig. Ja. Og det, som jeg synes, er det oplyftende ved det. Det er, at jeg tror, at jeg går ret næsten ved af det. Jeg er alle muligt for at skydbe os af. Så er det ganske få gangen i de tjue år, jeg ved at få så. Og jeg har mødt det, man tager til at halve for den rene uforsalske undskap. I 9,5 Rosetta-serende, uansel næsten var folk at have gjort det. Så er der en historie bag, der er et mændenske bag, der er nye andre, som gør, at vi behøver ikke at være bange. Det er så sielens, at vi møder ned op rejende undskap. Det er der i nygernet, men det i folk, som er meget, den fyller i præsen og så veder, er det så sielendt af den rene faktisk er der. Det synes jeg er en vigtig på end det, og så er det sådan rene trøkkesmæssige for den afmindelige befolkningen. Det er, at se, når vi er omgidd af sygepaget, der der er andre rundt og tager fin på alt muligt forøglet, det er, der er altid en rundt setelig skære. Og laver startet med et af de der er lidt større spørgsmål. Ha alle virkelig ret til godt for svar. Ja, det må man sige. Det er sådan helt rundtlikn af vores retsystemet, men for det skal du fungerere. Så skal der være en for svar i alle særre uden set, hvor slimmet ting folk bliver beskytt for. Så er det helt rundtlikn af for at dommene kan være sikker på de 3-4-3-3-4-3-4-4-4-4-4, der er en, der sørger for, at alt der overhovedet har taget til fordel for den seltasalte og den seltasalte srentigheder bliver jantet, at der en der trasser af den opgave. Og det gælder alle. Og vi sikker, det er være og bliver passet nydkert. Så svittet, når man i virkelig rett, har de svært ved at to-3-4-1-augør, så er de, der kan være trykket ved. Godt, så er vi slået det i fast. Lærds kommet med, at det man kunne kalde dans af osnits-tema, nemlig, det vi kalder før sig en sagen, hvor Danen vælger man englis i sin klient. Ja, altså det er jo typisk dem, der vælger også. Man kan sige, hvis man bliver sikket for en forprudelse af polsid, så har man to muligheder, som borger man kan vælger sin anderletat. Det forgår, som man bare ved, man kontakter, at en av kader sier, jeg har bliv sikket af polsid, hvis du røbsen ser mig, vil du hjælp mig. Og det er sådan, jeg personen i fordivliste, at sær på det der ret mange forstår, så av kader der primand får der sær på den måde. Og det er jo simpelthen ved, at det kan være med at have den før. Det hender jo, at vi har genganger. Det kan også være, at de spørger deres venner, eller bekend, eller familier, så mån til mån af metoden, og så ringer de spørger, hvis du røbsen ser mig. Og så er det en vurderer, når man siger, hvis man har tid, og det er noget, man har forstand på, så vil man tybblist sige. Hvis man ikke kender en forsvar eller en av kader, der ikke rigtig ved, hvordan man skal gøre det her, så kan man sige til polsid, hvis man får sæmme skal til en afhæld, nemlig at have en forsvar med. Og så har polsidet nogle liste, lægge, som er listere over av kader, der er udpaget af dommerne. Eger polsid, men det er dommerne, der har udvalgt de nogle av kader. Og det er, det vi tager, at de er benefisere og forsvarer, eller offentlig forsvarer. Og det er et vær om, man tager pottag, som man kan søge om det, en gange med den bliver de slået om, og så i den enkelte radstræst, der vælger dommerne og langst dommerne, de av kader, som de synes er faglig, dygtigst og mest angasierer, og som de testoene for, som de ved det ved, at om det skal arbejde. Og så kommer de på den liste og den liste skal polsid, og dommerne prøver vi sikke for selvfølgelig en forsvarer. Og skal man så sige, hvis man er benefisere forsvarer? Ja, det skal man. Det ligger i det koncept, og der er det vi ikke sige, nej. Vi var til også dommervaktern, altså vi har i systemet, at der er et ordet rundt, og der er en rundt en forsvarer på vagt. Så hvis der er et rundt, hvor jeg hør, for et sælp blevet og den pågælde, den er ikke selv vil jeg ind, så er det dommervakter, der er standardtæt, der tager den, og vi tager ikke sin ei. Vi skal tage alt det, der kommer. Så er det værert, vi bliver tildelig inden sig, som er meget specielt området, der er noget særlig skat, eller sådan noget, hvor vi simpelthen. Det har jeg ikke for stand på. Og så er det vi ikke i det sin tullige, men vi kan aldrig sin ei, fordi vi sier, at det er ikke lige. Jeg synes det er nu i hele sælg. Det er ikke går ikke. Det kommer vi lige ind på, hvor lidt sin er, men bare sådan lige for at rundt den, der er også nogle penge, den vil ved, at det her, hvis man er blevet ankladet for noget, og ikke har nogle penge, hvor den fungerer det. Det fungerer vi inden af, at systemet er samme grundsæt, når man bærer en af det. - og at man er udtættet om at tage sænseler, eller man bliver om at få en af de offene forårsvarser - - tøjer vi alle samme efter det samme synesdegn. Og det vil sige, at vi bliver beskiget af ratten. Så at ratten siger, nu beskiger vi dig som forårsvare. Og så lægger staten ud for det salære. Og hvis man bliver døms, så vil ratten, hvis stemme og store en del af salære og man skal betale. Men det stadig staten, der ligger ud, og det er man fri funder, så skal man ikke betale noget. Så det stadig, der det ikke er omtrosningerne. Og det, som sit lige meget, nætter op om det, man vil ja selv, eller om det endnu opdager for den her liste af offene forårsvarer. Men det betyder også, som jeg har forstået, at der ikke er priskrig, men jeg er forstvarest at at få kære, der er en lene handler om kompetanse. Ja, der er vi kontorager ikke på pris. Vi tører efter fullstæt de sammen takster og de samme systemer. Det vil sige, det er altid dommerne, der bestemmer, hvad mors salære skal være, uanselmilden af moderne, vi har fået vores lændt på. Og så tilbage til det her med særende, er der nogen sær, som er mere spændende end andre? Jeg er en person, jeg tror også, det gælder for mange af mine tolige. Jeg er en godt ligtig sær, hvor vi har en flerehed af beviser. Der er flere forskellige typer, hvor der er vednere, hvor der er teknisk beviser, der er været noget overvognene afløbene. Det var der er en masse forskellige prækker, der er ligesom samme sammen, hvor man skal se, om holdet det hele vejen rundt. Det er det jordste. Og en af det allere er det jordste sær, som jeg har haft, som netop havde denne totalen vinkte af alt mulig. Det var en kæmpe stor røvrigssat. Der er vi noget tilbage, til vi er omtring noget låget, tror jeg, det var det, der blev tal for røvrede med danske vandt for de hønsering. Danske vandt for de hønsering, det var et sted for man samlede kontantbeholdningerne fra putigerne. Der får nogle årsedende, der bruger vi stadiglige sædler og myndre ret meget, når vi handde. Og når putigerne er lukkets samlet i de pengene sammen, laver vi i donbuksen, og derfra blev de så tørt ud til danske vandt for de hønsering som så surterer den. Og hvis jeg limmer på det ind, så vil man ikke kunne huske den ikke så meget for at være de hønseringen. Men også, at der på et tidspunkt floreager af en tjøvrig om, at alt pengene var bledet lagt i nogle stort tæsker ud ved damhus en lidt vest for kømhavn. Så halvde elen af kømhavnerne. Sådan der stuer forgik det ud omkring damhusingen i lyd, hvor man leder efter de her, så vi det husker et par for millioner som var for svående. Der var nemlig rigtig rigtig med, der blev tageret rigtig mange penge, og man fandt mig. Og der har været mange teori, hvor i alverdendt er pludet af, det er jo meget lille pushung man fandt. Men det er jo sker her, det er en af nogle svensker, der finder ud af det her, der er rigtig mange transanter samlet i den her virksomhed sys på dagen. Og så planlige, at de her rører i overflere munder. Og på selvedet, der enser sker der simpelthen, at de steder først en hel masse lasbiner, strallebiler, parker dem på alle indfaldsvejene, eller ikke parker de spærer indfaldsvejene, og smutsomejene smyder partisansøm. Der var billere en ekdækker, og sætter ilt til rigtig mange af den, de spager os til de spultiet, så en betængs til dig, så pulsiet er ikke kommet. Og så tækker der jo alarm op tallet, hvor folk ringer selv, at holde en lasbiner, prænder med på håndbefondsvejene og så videre. Og dem tår der mange af. Og i mest det sker, så har de stålet en radsdorg travto, som de tør ned og smager de som anmoren ind til den her virksomhed, og så steler de virkelig mange penge, som rører endnu en af de her, og så trøjer jeg det her fra. Og til at snarge med vedpulsideret ikke noget, altså de helt på bare på dem i hvem der har gjort det her. Så gør de det, at de laver det her en masse su, der står en telefonmast ud ved den her virksomhed, og der tager de og se alle de telefoner der gør på den masse på gangestesportet. Og så viser det sig, at der er en del af de telefonnummer der er en dine herhender. Og det bliver politisepfølg interesseret i, at de forfølger den nærmere, og det viser sig også ret hurtig af en del af de telefoner de tænder og slågge omtrenn øresonspron, så begynder de her tik på overvundelse-bildet og fra øresonspron og stille og roligt så begynder de her op. Og det vil sige, at vi ender mere fundesæt og er en sejsen tiltælder, vi har alt mul, og så vi har vedner, vi har overvundet fra øresonspron. Vi har en frøjlig masse de her til og plysninger, som skal sammen holdes med hinanden, og alt muligt andet forskellige bevisementer og en tempestæt, der skal tiltøje. Og det er også støkker helt det her sammen, det var sten showsel, det er en rigtig showsel. Så skæt der faktisk også det, som jo er tybligst for at arbejde, er vi aldrig helt ved, hvad der sker. For min vedkomne, der skæt er det, at der var et vidner, der kom ind, og han er nærmest fattende med afgivet. Han har faktisk næsten rejser for stolen, så tigger han ord på de tiltælde, og så udpager han plus dem i klænder siger ham der. Han sat i en af bilerne. Og det kom altså fullst end ud at plurge, der var inden, der inditerer, at vi skulle være særlig opstvendig vidner. Og det gav en del hudprudfiniment land, der har purenægter en til en nød som helst til det overhoved. Og det vil sige, nu skulle man så i gang med at forklare formydene til dommerne og tænnevningene. Alle de generelle problemer, der med vidne bevise, hvorfor skal man fast få, og der er mange, det ved vi fra massivisøn og syld. Så det er ikke bare et perfekt bevis for de, hvor sejerne arbejder hele tiden. Men også hvad der kan krigne for problemet her med vendtler, og det var mørt, der tur han nu også være helt sikker på det. Og så er det ene, det er faktisk med, at dommerne er enige i, at man takligt væk på den der forklaring, og også ved de den natoptrummer helt ud af det klok. Så er så alt mulandet. Så som udsker jo et problem for klænden, og så blev han så døbt det lige vette. Men det er godt et seppel på den der flerehed af bevisere, hvor vi så også lige blevet sikker vormstillingens barretter og lige blevet sikker forholdet os til noget ved enningsrovet ved man lige blevet. Hvad gør du konkret i sådan en situation, hvor du sidder ind i en ret sag og lige blevet slet stort af et vedende og arbejder på din klient og sier ham der? Altså det er en se, jeg vil ikke skal gøre det, jeg skal ikke spørge ham, at du sikker. For det vil søge, at jeg sagt, det er så ved de typisk sige, så føler jeg sikker sig, at jeg siger, at jeg må bare i streger under. Men det jeg gør, det er jo, er at jeg bare ham folk sin forklaring ud i viljeladen. Jeg spørger lidt ind til, men hvor så du det hænden? Vil den vinkl, hvor langt var du væk, hvor den synes du lys forholdene var? Hvordan havde du den, blod du for stregget og det der sker, der er alle de her sidde omstændigheder, som man kan sige, jo prøver ikke at ens i artelser. Og som dyp og sige, at du fører hen til, at det er nu rigtigt. Og det er jo sådan noget, der kommer fra rykret, når det er lovl og sige, at jeg takmer med mig, om det er mere, hvad jeg far er, når jeg har sikket, og dygtig for os var arbejdet. At det er den måde, man hanserede på. Hvis vi kigger den helt anden, kan det gå i, er der så sagret, du helst ved unge går. Og der tror jeg også, det gælder for rigtig mange, men du lager med os personer. Jeg er ikke glad for siger, der ved, at der er overtrip på børn. Det tror jeg vil ikke, der er selv om er en. Det er at det er ubehagelig og tristesager. Det er også svære siger, og hvis vi forseven har sagret om børneproven, er at kunne skulle også ikke have så mange af den. Men der er ved unget til at køre en af tit på nærmere material, som vi virkelig ikke har, når man har sluttet tit på. Og det handler om, at hvis det forseven har børneproven, så bliver det indtidig, de tre kategorier, alt efter, hvor slim det er. Og jo hvad er det i hovedet af strafen, så følte det. Og der er ved unget til at køre en af gemmysere af det her, hvor færdelig materiale, hvor det er om den, hvor det er en som anklæmmende, den har langt om den, og rigtig om vi er i. Og det er et træls. Det er virkelig bare exhalisort. Men kan man ikke få lyst til sig? Nej. Jo, det kan man. Absolut. Det er jo vel, når man tænker, det har jeg lyst til. Men der må man også bare sige, at systemen er bygget op på, at vi tager det. Altså, nogen skal tage de sagre. Og jeg synes, hvis man først har beskollet, så får man en erforsvar. Så tøver man også ind på den præmisterhed, vi forsvarer alle. Og også fordi jeg har ikke synes, at se, for nogen af de handlinger, min klænd, der laver. Hvis jeg begynder at sige, hvem børnepågerne det, vil jeg ikke have. Det her vil ikke lige. Hvad som er tager, er det så ok, eller træer, eller våldtager? Hvordan skal jeg? Hvordan skal jeg egentlig to forsvarer og sige noget væk til at få de det herklige, fordi det vil være lige, at blive udlagt, som om jeg har en lade simpelthen anet. Og det er jo noget røvl. Og det er for at sige, jeg forsvar det hele, fordi det der er min opgave. Det er ikke et udtryk for at synes noget som helst er, det er rimeligt, eller simpelthenes. Og hvad gør du, så? Hvis du sidder med sådan en sag, hvor du skal sidder kigge alt det hergjemme, så der må vel i en land, kømme en måde vilje måge din klient, hvis du har en klart for nemten sag, ved du kom, når kunne være skyldt det. Ja. Men den parker jeg væk. Der er en landen mindenslig funktion, hvor jeg bare tager sådan en professionel filter på og sige, men min opgave er for svar. Min opgave er titt på, at der er noget her, der ikke stemmer. Hvis det endte siger han ikke har gjort det, er der sådan noget i det materiale jeg skal titt på, der er understøttet det. Det, jeg havde også en gang en helt forfærlig travsel med en afdød, der var blevet storget nogen og halts resgangen, med alle mulige forskellige redskaper. Der var material, den dag er det endnu toner, det er helvigvis snart væk, men det er der også stadig. Og hvor jeg er blevet nødt til at se på det og sige, men er der noget i det her, er der noget fra bilderne fra stedet, som det her inditier, eller når vi klænser, jeg har ikke gjort det, det er så det, der er rigtig. Jeg bliver nødt til at titt på det og selvom jeg undervarer, hvis det er foran, for jeg har ikke noget om efter. Så må jeg lige simpelthen se, om det er rigtig, og så må jeg få sækkerne andre. Men jeg er det hege, jeg har, jeg sagde, man har godt fået en sympathie fra nogen länder, man kan selvfølgelig også få en antis sympathie fra nogen andet länder, men ligesom alle andre siger vi professionel om, hvor arbejderer præstet af vores vare. Og grønne lægne leder det små, men er det en lille smule om, de der krimik, fissteigende siger, jeg har været for. - og så vil jeg læge, at det ikke kunne være rigtigt, at det blev så. Ja, det er trunnen i sensen af vores opgave. Det er den ene, at det er, og det ser materiale igennem, og se, er der noget, der ikke stemmer, at der er noget, der er snit på vægden eller har man bare overset et noget. Og hele tiden er det, hvor man siger, for klaren og klientene sige store, der er mit udgangspunkt, udlugende, og når jeg tigger på dem i de præller, er der sådan noget, som ringen faktiskt støter det han sier. Det er der en vores opgave, og det er jo sådan noget, ja, 5-5 fald. Akkigt. Kim Barker, vi har nu lært dig kendt en smulegammel, nogle af de sagre, og de en overvalg, som kring de sagre, du har haft, som du ikke så gerne vil have, eller dem som du har sådan en svarsubbårdsbændene. Nu vi kommer til det punk, de samtagen, hvor jeg gerne vil snakke lidt mere, med der om udvældelsen, at de sagre, altså hvad, at de får nogen sagre, du velger, for at synge der må være mange tanker overvalg, så i tiske de læmmere, som vi også har været lidt inden på. Men hvordan konkret udvælder du din klienter? Jeg er udvældig at mæk. Det er, jeg spørgsmål, at de ringer til mig, og siger, nu er den gale igen, hvis det har haft tidligere, eller også, at der er en vinter, har sagt, jeg siger ringen slag, fordi jeg har hørt noget prøvstiv. Og så hører jeg, hvis det er noget, jeg kan finde ud af. Og jeg kan finde ud af skattecer, hvis det ringer med en skattecer, så vil jeg sige, det er ikke mig. Men ringer de må, om alt mulig andet, og jeg kan se, om det har jeg et tid til, så siger jeg, og det gør jeg, altså, uden sige til hvad, de ringer om. Det er en lute til. Og hvordan har du det med de her sagre, hvor der er super meget på spil for klienten? Der er der oprindene mode på dem alle sammen. Men for eksempel, så næntes jeg om udvisningen eller den slags, hvad betyder der i personligt? Vi har jo nogle gange nu, sæer, hvor der indenfor siger, om en udvisning eller om meget lange straffet, eller for varien eller livsvallet, bare mange år. Det er faktisk også, hvad er helt hårdt, hvor man bare ser bare det, om man bliver dømt, fixet. Det er det, at det er enorme konsekvenser for folk, som hvis, der er arbejdet al muligt. Så der er nogle sæer, hvor der er ekstra og din er et meget på spil. Og de går ind under hudet, og så når de står på. Det er de trypper ind, og man har den lækende i baghudet hele tiden. Det er hele tiden, når man har et øjeblik, så vi gønner en sæer, når arbejdet med, hvor der skal nu gøre, hvad der skal er prosidere, hvor der skal forfremlagt det her ordnet, hvad der skal er, hvor der skal strukturerere det. Hvordan skal man adfærdere, hvad er i retten i den sagre i forhold til, at forstørs muligt løde højerehed? Det er sådan noget, at vognarvand om natten er lige et øjeblik op, så begynder vi gerne med det samme prosidere. Og det føler enormt. Det er der bare nogle sæer, der gør. Så går det hele løbvis over, fordi når der så kommer dom, hvis det så går en svar, så er det ikke godt, hvis det går det man har hudet. Så tager der godt, hvad nogle dage, hvor man går og efter, i valueret. Men så får togner det sig. Det er ud fra man tinger, eller jeg tinger, og jeg har et jord alt, hvad jeg tundet. Og jeg ved, at jeg tår alt, hvad jeg tundet. Og så tager det ligesom for togner, men når det står på, så er det faktisk meget nærligt hverne hilsen. Men kan jeg ikke være en lille stem, men i barehøj, der siger, at du kunne godt at gøre lidt mere kæmpe? Der var fald en stem, der siger, at har du nogle jord ordnet, det du skulle og det er klar. Og så sættede jeg mig jo ned igen og tænkte jeg, at det hele gav en time, at jeg tager jeg ikke gjort noget andet, svaret og andet, der skulle have let om. Og der var sig, der er det jo fordændende efterhånd, som man bliver mere mere far, der får man mere mere ro i at sige, jeg har et jord det der skulle. Jeg ved, jeg har et jord alt, hvad jeg tundet. Og så har vi også sted lidt ret, der er man landstummeren gand, der sagde til en gruppe for svar, at vi er altret bedre ind vores sagre. Og det er rigtigt. Altså, al sæn, sæn er som den der, og al sæn håbløs, så kan ingen al sguen se, hvor dyrte jeg, så kan vi ikke røde en klind. Altså, sådan er det. Og vi tager gør om os yb og yb og stø, men vi taker ikke udrækker rett. I sådan den lidt anden bolgad, og nu snakker vi om, det er med, hvor den klindene vælger dig, sker det af, at der kommer klindene der ind til dig, eller som vælger dig, som du bliver bange for, selvfølgelig dig, intimiderede på den ene og den anden måde. Efter meget meget sielens, altså, normalt så har vi jo rigtig fornøgt de forhold til vores klinder, de ved jo godt, at vi er personen, der står for dem og skal hjælpe dem, og det har de jo selvfølgelig en betydlige sympathie for os. Det hender, altså, jeg havde en gang, hvor jeg var nede og besøg en klind, der sat på politikåndsvægsel, som på det sige, hvor man satte de farligste fange. Og han var med det, hvad han rågereklub, og det var først gange, som skulle nede. Og han var sådan en lille tæt firme, at han var bumstær, altså, at vi har lidt bred over skuleren, altså virkelig, og så helt tråtteligt, og sådan meget, man kan tage en sæt. Altså, han lignede til han var en rågere, og det var så, der satte man sådan lidt bit, og besøgelsrummet på politikåndsvægsel, og vi gæmmen gav sagen og snakker frem tilbage, det gør sådan en fin, men da vi så færdig, så sier han til mig, kjem, du skal skrefe en telefon til mig. Og det her så føler jeg, at det er jo pivulål, og det er helt grundsændt af vartige stærre, og jeg ikke må snakke mig af en udekontroleder, så det tager jo over nejnemsdændet af tomt på talt. Og jeg vil sige, altså, de der er skud sæd og trækværdigt den, og sige, nu er det jo nødt til at have vise plant. De tiller det hele mæn, altså, da får man lige den, der hvad sker der nu, så sier det dem, det tager jeg ikke til skil. Det kan jeg ikke, jeg må, det er ulovelig, jeg har i deres arbejde, og jeg vil mæst dig ikke det her grund af en enkelt sæd, der er også andre klændter jeg skal passe på. Og det sjåv ved det er så, at det er andre klændt, han fulstet det. Og jeg har haft ham nogle flere kandens siden, han synes, jeg har værdens bestættet, at jeg har en tøm, og han er ikke en klændter, der er hendt og giv mig kramt, og jeg møder ham. Så der var faktisk en respekt, der en andre tinser, at jeg er ikke din vind, jeg er professionel og tør, jeg er en forstå, jeg gør mig uma i, men det bliver ingen forlånstrommet. Men det er vel nogle gange en svær, bale langs i den denne sider, og han kommer og giver mig et kramt, og så den der differensjeringen med mig har en professionel relation, som skal være jert liv og linland grad, men ikke må blive venskabelig. Det er det, fordi vi skal at bygge et enormt sillesforhold. Vi er jo, for først er vi jo den eneste person, hvor der er ful, stendig 100% for troldighed om alt hvad vi snakker om. Så har de proforlet, der er sigertet, så bliver det til os. Og samtidigt, og det er klart, der skal være noget tid ved, der skal også være en god timi, og samtidig er vi professionel. Der er transer for, hvad vi kan og hvad vi vil, og vi har et omdøm, som vi også verner om, fordi vi også reprimserer andre lindere og det er jo vigtigt, at når man hører en erutat, så er det også lidt et omdømte, det er også lidt en person, der når man trænner retten, så ved de om, at han opfer så om, han står med han er dygtig. Og det er også lidt, man får, når man vælger en forsvar. Og det er vernerviv om, så vi skal balanceere det, der med de som er 17 kr. for, når man er der rigtig, de til godt, hvad man er lidt krænser over strødene. Og så samtidigt, så skal vi altså bevaren en transert med en anden, hvor vi helt sendt har en god fortrolighed. Og det er en balancegang. Jeg plejer ikke at græmme med min klænd, og det er klart nogle gange, de er så gladere, at resultatet de giver mig en græm, og nogen af, at man har haft hundt hendt i ret mange år, for de der er en viss gang gange rejte. Og der bliver det andet med de resbiterer altid, og jeg er ikke en vinn. Jeg er en professionel at tør, der har en opgave, hvor jeg skal gøre det bedste for dem i den situation. Og hvis vi lige bliver i det her, som er danske tema, som er før sig en, og så de der snarke, man har inden sig en, hvor meget betyder de, for det du kalverer som forsvarer. Det bliver betyder uudtroble meget, for vi har to spår, når vi får os svaret. Det er en, at det her med at vi skal lægge det til retten, så retten er trygt med at træffe en avkølse. Men det andet og lisevigtig, det er, at vores lind er skal føle, de bliver forsvaret. Og det kräver jo, at vi hører, hvad de ligger ved på. Og da jeg var rett og forsvaret, så havde jeg en klænd, som jeg holde med. Han var virkelig op at tøjere osenset. Det var jeg ikke, fordi det var så voldt, som det var en volt se. Men han var benhobeen ægter, og han havde været rasne over, og han blev ryd ind i det der. Og han havde virkelig holdet, som møder han, og han var altid prængt. Det er, at det er, at det er ikke, at jeg var så meget en vignet, men jeg hører, hvad han siger og hvis snarke om det. Og så, når det tænker, så skal vi så i retten, og så mødes vi foran retten og mården, og så han indom jeg på tøjer. Og før han siger til mig, da jeg kommer, der jeg smager hele lortet, hvis jeg bliver døm for det her. Og så siger jeg, og jeg falder også, at synes jeg, at det er en dårlig det. Og det tror jeg ikke, at han ser, at jeg gør noget godt for nogle, og den navn er ikke for dig. Og for den synes jeg, at vi måske også, at det er lige tidlig nok, at vi står og skal ind og behandle sig, at roligt nu, lad os nogle gode ind og se, hvad han lige går. Sådan er vi ind. Og så har vi kudskelt overindentligt, at det er dommere som er vendelig og respekt, og så behandler alle ordene. Høre på, hvad de siger, leder processen på en god manfim måde. Og så kommer der viderene ind, og det går ikke rigtig mårsvej. Og vi håller så brugstyr til sidst, og jeg siger selvfølgelig mange titan, som jeg ved, lægger ham på sinne. Så siger jeg også nogle titan, som jeg ringt faktisk ved, to betyden noget. Og så gør dommere noget at vortere og tage og tager med ind lidt efter. Og så det, om man de har med piver trummer, får det hele. Og jeg tror ikke, der er et eneste element, hvis han ikke bliver der for alt. Og så bliver jeg skulle lænne ved, og jeg skal gøre mig for ham ud og randet, hvis vi skriver ud og snanget for os. Så hiv om hurtig ud og randet, loger der og til den nu, det er spændigt nu at skære. Og så der er med loge, og så tager han op på mig, og så siger han en tjej. - ja, tib. Det er vi sikker med andre leds. Og så må du tage en dom. Og jeg var, altså der må jeg være andet siger, jeg var inden og lidt mål løs. Men jeg kan godt forstå, hvad der der sker, for de. Han havde fået et forsvar. Altså der var bløsant det, der var vigtigt for ham. Han havde hørt, hvad der var, at materiale. Det havde været en god process, hvor han var bløt, hørte, at det var for god ordentligt. Og så er han at kende at han er en resultatet. Og det havde været kompres for mig, at lige siden, og det er faktisk et billede, jeg har gennemtendt utroende mange gange. Altså dem, der er håbendigt og selv, at dem, der er avviser af, er helt muligt til at starte med. Hvis tænne forgår ordne, så får domne ligge til min sæt. Og så er andre tinder dit det. Men det krever, at vi hører om, at de siger og sørger for at nævne noget, det er som de vil ikke er væk på urens sæt. Og man ikke gange om, at de siger om det er fuldstændig de gølde. Det er det ikke for dem, og så skal det frem. Kim Barker, tog den tak, fordi du ville komme her ind og løfsløret, for hvordan man vælger sin klienter, eller som du har sagt et på gang, hvor den de vælger dig. Det her var første afsnit af retten til forsvar, der kommer flere afsnit af den aptelt af Dres Asfondt og tænksværk Kim Barker. Du har lygetet til retten til forsvar. En podcast ser af produceret af hende af og sliv kommunikation og rækker park Productions, for landsforæning er forståset oketer. Det er en samslutning af forsvar, der forplikte til at se, at klienters retigheder bliver overhåndt indstrafasæ. Seren er produceret med styrte fra Dres Asfondt.