En snak om læsning, skriftlighed o.a. med læseforsker og to læse- og skrivenørder.
66m 6s
I denne podcast diskuterer deltagerne – herunder Janus, Simon og Nanny – den alarmerende udvikling i danske elevers læsefærdigheder. De peger på, at 19 % af eleverne er svage læsere, og at resultaterne fra PISA og PIRLS viser et vedvarende fald. Ressourcerne til specialundervisning og målrettet læseindsats er under pres, da flere midler går til inklusion og andre områder, hvilket gør det svært at give de svageste elever den nødvendige støtte. Der er kritik af den dominerende testkultur, som ifølge flere deltagere har ødelagt glæden ved læring og skabt et for snævert fokus på faglighed. De efterlyser en mere motiverende tilgang, hvor læsning og skrivning gøres relevant og sjov for eleverne, som i eksemplet med "lige ordet"-forløb, hvor selv børnehaveklassebørn kan skrive små tekster om deres familie. Samtidig understreges forældrenes ansvar for at fremme læsning hjemme. Deltagerne er enige om, at løsningen kræver en langsigtet politisk prioritering med flere ressourcer, ikke panikløsninger. De ser nedgangen i læsefærdigheder som en potentiel trussel mod demokratiet, da mange elever ikke opnår de nødvendige kompetencer til at deltage aktivt i samfundet.
Kan vi ikke lige døk der er en der kunne komme? Jo, kunne kunne kunne styrre eller styrre ned med en lant. Jeg kan ikke styrre ned med en lant. Velkommen til Indo-Ausnet af podcasten undervisninger for nældring. Den her intro er lavet efter Ausnet af bledet optidigt. Så er siddet Hamil Janus, Janus og Simon og Unho. Og de folk som lov præsenterer sig selv om lidt. Det som du kommer til at lydet til, det er en masse klubber over rapporter, internationale opfordrer, om læstninger og medicare. Så kommer du til at høre en usældbo. Og hvis du lyder med usældbo, så er der en lille år af skildt af dig. Så kommer du til at hølge det om, hvor vi det er sjovt at se på en ting eller det til en ting. Og hvad det ting er, det finder du også ud af. Så får du massgået rådet til, hvad du kan gøre for at styrre en læse og skrive en satsen. Enten i undervisning eller på din skolen. Nåede af Anders Peter. Men der er en lukket, så kan vi være til Indo-Ausnet af julen. Et dæschen kan vi vil sige, fordi vi sidder her det samme her. Og det er jo, vi diskuterer inden vi tænker, og det er en tradition, og er med. Vi får nok præsenterer sig selv om lidt. Vi sidder her også for at du har tid siden, og jeg tager blive ved mål til dig. I er en usælde af skøy massen. Og så endte med, at Simon skal få det. Og du er en usælde af massen. Og så fik jeg sådan noget af med til den forgård, og så har jeg været en god snak. Og når jeg sidder ved her, det var faktisk derfor at køk podcast, du styrer og starte op at arbejde der. Fordi jeg tænkte, at jeg tænkte, så kunne vi hende god snak for at kunne lytte med på. Og jeg har rundt et i år, det synes jeg, nu kan jeg ikke klare for at sætte på skulder. Jeg har rundt et i 3000 og 100 afspiljerne. Og hvor er det afstidt med det første afspiljet, vi havde den her. Det står for de 2500 i landet. Og det er et to, at det er så bliv afspiljet to og trækker. Så vi har gået i landet galt. Det er ikke lige her omstidt, så jeg kan ikke klare for at slå. Men jeg har sådan lidt larm, måske det, fordi jeg har lidt. Man havde sådan nogle brænde med mandler. Julisk om landet, og også lidt lidt. Så sidder du jænus, så det var jo skedt vendt med dig, efter at spise en jul på allige. Kom her an på det, jeg spiser skammeet. Ja, det bestæver sig. Men hvor det gik præsensert sig? Så bliver det meget måden. Ja, jænus, mand. Og jeg er. Skulle lave, at han hele det år har de sidste mange år. Udevikler lærmedler har haft sidderne usselt. Men i det virksomhed er lavet din tag lærmedler. Så det er. Ja, til det er grundende til. Jeg er ud over, vi sidder på midt kontor deres grundende til at blive det inviteret. Nej, så synes jeg, fordi du er rigtig glad for, når det er skrivning. Og at tale om skriflighed og i oskriflighed, fordi. Simon og Nanny er en ofte snakker muskig, muskig ekmest om læst. Så det er for, hvor det er faktisk, det er for du, og med Simon, så bliver det ditt. Så kan du tytbe i den her længere. Ja, tak. Jeg heder Simon Skogfurt og er legt for på overhusen og næste til de buve. Og er national forstningslæder. På den bede hund og syldse, der hedder Pøls. I færdags og er joet også. Jeg har arbejdet som lærer, og jeg så får jo ikke gitter. Og der er blællere ham, som det er bare hund, forstvistigst og her, men de er nogen. Når man skal andre samtidigere og hund, og det er jo joet øl. En derhvist nogen bliver tagerstig. Ja, det er nogen regler, de er tid for. Det går helt i det. Jeg skal ikke tage den uven. Nej, nej. Det tror jeg om mig. Og jeg vil jo faktisk have det for, den der forgårs, den skylde. Hver dag er det. Nå, det er en visslig siste. Jeg tror jeg er en derhvide dokumentationen for. Ja, men det er ikke noget, hvis det skal være en tradition, så skal det skifte jeg. Og om det lige må frugasne i dag, hvis det er sige, som det er forstvart, er det jo ikke kun øjført nu her. Det er jo ikke værkt. Men der er julbård og julskog. Og der er både alcoholfri til dem, der er bil, og noget, der er det, hvor har til dem der har lyst til den. Hvis Janusen i pøttes alle nu? Ja, Janus er skyld mest, og som en navneproder, ja også, er skuld af. Ja, det er du, hvis du er sige. Ja, ja, ja. Det er vi alle sammen, som er skuld af. Men har de siste. Ja, de siste er forholdende del over omsteder i sådan en navneproder, med at lave lærmige. Og i konkret er det jørgkortstræmmere, med at være tørt af digestivit, som kan lode det lesninger. Og så er jeg bare glad for hvad? Ja, det er jo faktisk godt, ja. Det er også væklig hyggelig, ja. Og noget, det vi har til, vi skal snakke om, vi skal sende snakkelig om læssning og nogle de undersøgbes, der var havde i løbet over. Men hvis vi sådan startes i morgen, hvordan vi har, måske i den, der er det, der er det, der er det, der er det, der med havde hørt, de har også det, men vi havde diskutet. Nogle af de her undersøgte sig før. Og nu ser vi bare lige så en tager, hvis der er en to eller anden, de lille, der er ikke har hørt dem. To mere nu, der sprøftes op på, hvor anden er et. Oh, ja, vi har en finde del. Ja, det slår, og de vi har rigtig lidt til til. Hvad er du i præsenteringen, hvordan? Ja, ja. Bare så vi ikke sidder fire lidemagen her, så har vi taget. Ja, så vi har jo faktisk fem her, fordi det er også en tradition, hvis man måske i en tradition to gange, at jeg har min hund med. Ja, nu vil jeg opokke. Og hun er meget begresteret for at være heran, fordi vi er fire, mener op i årene, som taber, når den følgelig er i månen. Så får hun gå over, at jænusmassen skal støle sig bare, så sagde jeg til at heller en masse underhånd. Det er så smart. Så det vil vi også lige præsentere din. Men hvis vi lige har op at spørge, fordi det er selv ikke så godt, det har ikke set så godt, hvis de understølte, så der er været i år. Hvor er en god lese? Nej. Altså, vi er en situation, hvor jeg taler om en lese kriset. Og det skal man selvfølgelig bare lidt på med, fordi når man snarmer en kriser, så kan folk godt tyte til banikandninger. Men altså nu er det jo tre år siden, at vi gæme førte Pølges, sister der. Det er två år siden, at resultatere den kom fra, og der er jo ikke rigtig skæt noget siden. Så vi får et piser, der resultatere den banikandning 15 år, som viser det samme, problematiske fald i vores bund. Altså vi får se mennfæger, der er forholdt flere svalg leser. Hvad siger du da ikke rigtig skæt, når hvad synes du, du skulle være skæt? Der sker jo siden, som er simpelthen på læser mod både i forholdt, hvad der sker i skolen og hvad der sker i hjelved. For de er et lyft af eleverne slæsning, er ikke noget, vi kan klarer kun i skolen, fordi der er nogle faktorer hjemme, som spiller en troldt overhold. Det betyder, at falderne har også et stort ansvar for at musøde en bilse, der får en her blænger med beskældet. Det er et andes afskeplættes derhede. - Ja. - Det er jo et blandt andet. - Det er en et ting, som de gør. Altså, at de er så her, så skal vi have en fald på banen, der er til at opdavligt. Og så er der spørgant aless. Helten på de store klinger opfæder jeg, at den udvikling der er i øjeblikket i Danmark på læser modet er en potentiell troldt mod vores demokrati. For når vi har 19 % svalg leser, så er det på kompetencerne, hvor et og under som både piser og pølsviser. Plus 6 % elever, der har været ekspoderet af vækker undersøgelse, hvor der er et voldlig leseskøbvandelsed eller dystetitige piser. Så har vi en situation, hvor open og en fjertel er vores elever, ikke har allerede svarn leskøbpetencer. Og det er jo en troldner, hvor som brænske samfund er derfor, så synes jeg det er vores. Men helevis så det stadigvæk mig godt ud i undersøgelse, hvor sileverste murent skal se nedelegger og sileveder og sådan noget. Så der er en helt råd i nu. Men det var også der må, hvis man sådan noget har lidt ned i det pølser, at det er jo fjertklæs, og den med demurtider i ordentlige klæs, så det kan godt være, vi ser om nogle år, at de ser nu er ud. Ja, det er ikke så ved. Og så kom der egentlig også bare i forhold til med lesning, så kom der uden et siste undersøgelse nu her Tim's, som jo måske, måske ikke. Han var så meget med lesning, men hvor jeg lige var tænkt den kvoressjorgvænden og så sådan, kom vi også lidt i det pøl. Men der så er det jo helt enig for godt ud på den. Jo, næensdag hvor det så meget godt ud, det er det med klima. Ja, men man tænker, giver mig tryk, som vi har deres vores topskuer på, for der har vi også gået ned. Man tænker, at du er tænker og gi, der færder vi måkning, der ligger vi forest, så højt i de nødriske land, hvis man er glad for den slags. Og så vil de også mere sulte, Tim's mål, det er det helt til ret, når man tænker ikke visten mål, eller det er ikke præsentat for. Men man gældes, du har været der meget med lesning, og når der er lesning, hvad ser du i forhold til det her? Men der er meget lesning, man kan sige, vi lever et vært til dem, der arbejder professionelt med lesning. Så på den måde prøver vi jo, for stå området og storturen, om kræn, lesning og lesensætter i skoler og kommuner. Det, jeg synes, er det sådan overrådnede, billede vi se, og vi hørte, er et resurserne til at lave speciatensætter på skolerne eller i kommunerne. Er underprass, det vi hørte. Så er tiden til at have de børn som har det svært på lesning. Man kan man tige, at han sikker hånd på rettet, hvis man kan sige det sådan, at han er en fast hånd på rettet i forhold til at lave nogle vedvarene indsat, for dem lyder til at være reduceret i forhold til tiden. Jeg kan nu sige, at du ved bare, at jeg har en derbydes, at det føler os ind. Men nu er jeg så alive en skole, der er brugget sorgere. Det her, hvor kommer den tilbudet med et mâttik og dansk, læse busterfolløb. Eg bare det, jeg skal tænke. En hund, hvad busterfolløb? Nog. Det er en særlig vedvarene.
og der er en lange reg indsats, fordi jeg er med på, ved lige nogle store institutionen, hvor vi har rigtig mange svejlæser og højelt og så svære og skriver. Fordi i to ting ved vi hænger rigtig meget sammen. Og det lykse, om man ikke her nu ved at lave i landet panikløsning, det lykse man ved og tager det store lange sidetræk, som handler om, at vi skal have flere ressourcerområdet. Fordi, at se, at fukren er blevet sagbetet, skolbikle fik han en blevet sagbetet. Ja, det er der med sådan, at der blevet sagbetet også videre, og så der er sforbererelsigt tid, at blevet sagbetet. Altså hvis vi gerne vil have en lesne befolkning, så kan vi penge. Men kunne man ikke tilægte det, så det simulnesier de penge, der så er det, der er floss. Det billede jeg funder mig til, at jeg er tagerne, så at de, at vi har at dyrte skol, så becen. Men det lyder os om, der er mange børn, som også har det rigtig svaret med andre tilk. Læsning, og at mange de ressourcer, det sker os skolmålningsverhedene, at cykler for nyhjelige, og så kan hun også besætter i forhold til skolmådet. De bliver spist, som spesiell området er, og den her inkursjungsopgaver, der er jo et på skolene, der er noget mere omfærdende, man måske rejne med, der man sagde nu, nu skal der inkultere osfuldsmak og så bliver besætterne til de her speciallisere farvelige insater. Nogprasset er andre behov, der smakker sig med der, der ved, det ville kløde at formulere, at man lige forstår, når det er mere mine. Så der er sådan et eller et, at man ikke bruger de samme penge flere gange, men brækker den ved, der er mange områder, der står og skriger lidt i, hvad man siger om kakne, at jeg lige får en til. Det er jo en anden form for åbent, virre allsætninger jeg, fordi man så begynder at skræmme skolbjulet til. Så går det jo ikke længere, for man har flere liver, der er dårlig læser, og som det er svært, inkluderer. Det er et synesvært interessant mit tids, som jeg har ikke havde, at se, der er blevet mål på, for det var det her med matematik afst. Nu er min dad, der dræller mig til mere fejler, det er læser, men jeg følger, det var en de amnors, der passeret på mig i grundskolen. Det, som jeg også krevet i er træne, er ikke noget med ting, fordi der er et der blandet noget med, for man ikke forstå det. Det vil der, at læse og skrive en sats, sidenligt kan gå hjælpig med at få nogle farvelige begreber, og for arbejdet med for en tværtasbrug flytter over, sen set det bliver noget fastbrug, og som bliver styrket og bedre, føler sig trød og højst på rostet til. Jeg tror, det handler meget om mestring, og jeg tror, der er for meget, der foregå, at skole den endtensom elevere, den ikke kan realatere sig til, fordi det bliver så skole, så skal noget, vi laver, fordi det er en lærerbål, eller fordi det er noget, der skal til, for vi kan klar brøve den bedre. Og så tror jeg, det er det, der med undervisningsdiffratering, er jo ikke noget nyt begregt, men det er jo ikke blevet nemmer, og det bliver allerede, når vildt nemmer er, at vi snakker mere om det. Men jeg tror, der er rigtig mange elevere, der er oplever, det ikke slår til, fordi de ikke bliver mødt. Det er, hvor de er faldt, og fordi de er vejt, de laver vundt og sendt på. Ja, for da kan vi jo se, den prøver vi ikke, når der er en masse under podcast, om de der andre prøver, fordi det er lige ordet kiderer. Og lige ordet er en motivælder, og fordi så er vi også for mandatik afst, og det er noget, det er sådan, det skulde jeg, og så er noget, det er du, sige påstormen på link, den det her forløg, hvor du er rundt og skoler, og laver skriv for løg med i lige ordnet. Og det vi har også banelt, men jeg synes, bare det er så skøpt, at så skriver de om der er så kvar i fisk, eller så skriver de om der, hvor det er et mål i, men bare det er, at de kommer i gang med skriveren løbet, som gemeldig for dem, og de lerer det også, de er om de besøgleret er jo virkelig egen stået for det. Det er jo om jeg tænker, at det er jo ikke er så svært. Næe, og jeg synes egentlig er det meget sød, at han ikke dår derfor er, for den virkelig verden jeg har arbejdet til at samme en børnærdklasse leder, så jeg efter alervene havde gået i 14 dage, ladde hun det første skriv for løbet med dem, hvor de skulle skrive om deres familie. Og for alle, som selv oplevedet, at endten, at de kunne lave prosiduler for at skrive, eller de kunne skrive de børkstave, de kunne høre, eller der var nogle år kort, hvor der står mår og far er stort bruger, som de selv kunne forstøtte i. Og der oplevede alle, at alle lever af de end, med at han lille føler om deres familie, så kommer man til følel omvedes, som så får ikke den anden uge skoder. Og der var det, der visste, at også det her med, hvor hele andet fokus på kogt er, og så det her med, vi skal målere være, og alle ting, men der var så en af de her børn, som havde fået skrevet i sin lille føler, at han havde en pap far, vilke hun så ikke havde. Så det var meget sjovt med på det, så forhældre med det kunne så godt være det, fordi hun kunne tænke sig en pap far, men familie ham fundede flot over kort, hvor der stod pap far på det. Ja, og det er hun så skrevet af. Men det er med at man faktisk kan skreve, selvom han har gået i skole i fjorden dag. De kan ikke altså om skrevet på samme måde, de kan ikke skreve lige så, man kan når man går i fire af femte, men de har alle samme produceret nød i skreft, og hvis man tager det i sin brædet, skreftforske begrej, så er det en tegning og grusiduler og børksted i år, og så noget andre skulle læse, og så de kunne være støtte i dag. Altså, det synes jeg, at det er der, kompenserer. Når det var en svært, jeg kompenserer, måske jeg blive indoværder i formet til den stallet med inklusion af, at man har jo, og så findes jo et utalt af glimmern etaske bør. Og glimmern bør der. Men man de rammer måske bare kun en bred mette, og så rammer de ikke de der 19 % du snakket om først i måned. Det rammer måske der er udfordret toppen, og så måske skal man tænke bruge dem, og så så klærm med, for eksempel om kreativer, og gøre sig, hvor du må køre. Jeg har set, jeg må godt lide op i et tilbage, og så tilbage er det som askeh, til at lave en her med de ugegivs, så vi har det, der er en sekregider og speciæl om det. Det er det, hvor der tade helt ud, og det er meget ud, og vi tager en gang til mig, det flotte parkort, der tog sekregider og speciæl om det. Og altså mej bekindt, ugegør de samme udgifter vi har til grundskole, til folkestoren, 25 % af dem går til en sekregider og speciæl om det. Samtid med det har vi aldrig haft flere elever i den sekregider, speciæl om det, vi har i dag. Vi har flere elever i speciæl om det, vi har haft tidligere, som så tager en stor del af de penge, der skal til, fordi selvfølgelig kommer vi udnompænget. Men jeg synes også også en væslig ting omkring det er en undrængdigtaktik, fordi det der er kærmende i det som genusmærsensed og snakker om det her. Med det der er et sæfølge, når du går af fjøende i skolen, altså det gør vi at den nogle gange er svært stå, og så må du købe udtrykter. Det er jo, at vi er, jeg ser det her som resultatet, er en testkultur, som har dominerede og skolen, de sidste 10 år, og som i min verden har ødelagt glædet med læring. Helt en der USAD-tilgange, som jeg har udlædet selv af en representant for, fordi jeg leder en stor ligesom og synes, den har jo gørt, og så det er ikke pilser og pøl, så ville jeg, at det her, men vi har jo for eksempel for den nationaltest. Og noget af det som er, i der vi helt store problemer i den måde, vi drører skole på, det er vores opfaldelse af favlighed. For eksempel floreer der er jo, nu sier det svære, nu skal jeg passe på, hvad er sier, men der er en merser af, i min verden, full stedet mindenslyst tekster, som eleverne bliver sateret lese, nye is i en sorg-sorg-bo. Og så polier tæksten nye is i en sorg-bo. Men det er jo dyrret, det er jo det, men det er jo det, der er så mindenslyst i det, fordi. Tænker isen, at de vil smelte det her. Det er en første tange, og så. Første tange, var faktisk, det synes sorg-nælde grøde. Ja, men jeg ville, at der har haft en is, når det kunne godt er del. Ja, ikke den kunne godt er del. Men når det er sådan tekster i eleverne lese, når de en national testform opgave, hvor de bliver bedt om at dele over at skolevis i tre uger, ved at være set togt rager, så har vi en missforstået fokus på favlighed, fordi jeg er jo helt med på at selvfølgelig betyde afkødning. Nået i forhold til lese, men du kan godt test afkødning på sjoven måder. Ja, det wär så sien. Det er problemen føler os ikke kun i dansk undervisning, men i alle fag, fordi vi har født sådan en tisk kultur over allske rumolsevejs. Det første er sådan en ting, jeg vil gøre for alle, hvor det er sådan, men her ender det der mange set i grueste i tomoren. Jeg kommer lige fra at møde det op, jeg vil have lavet den her lese under søst. Og der er at jeg fokusere på gejtet reading, og det der er ikke gejtet at vi har en hel masse bøger, men mindensfølgelig bøger, og så er ikke en ny i sin sjoven. Men mindensfølgelig bøger, som jeg leverne kan lese, så der er et lever, eller der er bøger til titnivåer til titnivåer til titnivåer, som lese var en anden, så er helt med at finde. Og det betyder, at vi har en situation hvor jeg leverne at lese mindensfølgelig tekster på deres niveau. Det er så mindensmæssende gør med writereader, det er jo, at leverne skal være mindensfølgelig tekster krisik. Og det er hele mindensfølgelig sikrevel, vi skal have med. Og derfor sier jeg også, at det bliver nødt til os, at endte at være fokus, og så er det også uddannelse, i forhold til at være uddannelse. Og jeg sier at forlægspand, den skal jeg lærmte for at have grad producere mindensfølgelig lærernele, som understøttelen herfor. Og mange de jeg synes koste over faktisk ikke flere penge, og det heller om, at vi bevist om, at lesening er ikke aukådning. Altså, lesening er mindensdallelse, det er den titelstallelse videre. Og det er, at Ida i nødteklas efter 14 dag kan skrive en tekst, som kan forstå så andre mennesker. Det er jo, det er også, i sted for den der faktisk, der er en god, forhold til at være fokus.
og så var os fejkultur er en kæmpel ved forbing i det her. - Du ser fej. - Fejk og fejl. En ting som jeg synes, som man ikke må, og som har med at på, hvor jeg lige har spulvet for at løbe på en skole, hvor jeg fik dem op, hvis der var, vi skulle prøve at måtte dele os motivation. Fordi man ser på den der store nationale undersøg, så der er lidt nætter, det er med, det har ikke nogen relevats for. Det har ikke nogen sammenhængende virksomheder, det er det lærer, de forstår ikke, hvorfor de skal lære det. Og det er det, jeg mere, at lave nogle lærer selv vælge. Men nu skal vi lave det her for, når man skal skrive dekte selv, når man skal også lave deres egen bør, og så skal de selv vælge nogle spørgsmål, hvis det leder i leverene efterfølgende. Og alle leverene var mere motiverere i de forfølgelse, og skal dekte på 3 forskælige språ, når man prøver at gå meget kogel til en sætter, når man prøver at mindre og så laver de en bistroktioner til og nogle fikter, hvis man laver deres haft en skøn bag, og laver dem lidt språlige og med enere iver, det vil jeg jo, jeg vil have, de var jeg fyllt med fejl, de fik det, fordi de børn er inden forkært på tyst, men det var jo ikke det, jeg lærerne for siger på, fordi vi havde fraget til, fra starten og afortag, det er jo også motivation. Vi får. Altså jeg synes jo, det er der måske mange laver, det måske vi ikke vil jo ikke have fortalt hele historien, men jeg synes jo, der mange laver, at man skriver noget til nogen. Altså her lige der, når man skriver 3 dekte, det er jo ikke det, fordi der understået skal læste dem, så fandem det står vi i lave. Altså, det tror jeg, jeg måske er noget, at man skal tænke meget over noget i leberne, laver noget, så skal det have et formå, som er ud over og klarer sig bedre ind i smelt. Altså, hvad der så findes som en autentisk montager, fordi jeg det flere, det er par pågård fra. Men de er piger og drejen i den der er gået så stålige med deres måske hifter, og vis deres folk, og så må det hjælpe alistem open. Når du siger, du trækker dem ind, du siger med en, med en, med en, med en, det er forstyrende. Altså kan du være så, at sød sig, det kommer ingre. Ja. Jeg klimmer det to år nu. Ja, så, og det gør jeg nok tør jeg ikke sig, du må den. Sige. Nej, siger, nu det frem sige. Nu, hvad du simger, der prøver som fejl kultur, som er skævere podcast, podcast, anskest. Ja, jeg kan se, jeg vil sammen, at jeg vil have det hele tops. Jeg har fået den jermånden, for der er der. Du er en månd, man næenskom. Jeg har fået noget af det, der var så dum med de brandende mand, og fordi lagerne er lidt mere julisk om julisk om, og meget godt podcast, ikke. Man prænder mig, hvad er der, der lagerne der er i den? Hvad gør vi? Nu sidder vi her december, 24, og du siger, der er ikke skæv noget. Vi ved, der kommer nu farplaner. I 27 skal de endelig face. Snarget med nogle på at forlæge her andand. De er stadig ikke for noget ved. Så, at sige, at sige, at jeg vil ikke til at forlæge noget. Men det nødt er jo ikke noget, vi har andre barcer, og vi har til 24, der er jo lidt til at skæve. - 20, 25. - 20, 25, jo. 20, 25, ja. - 20, 25. - Det er jo der, ved til 50. Det er jeg snart forbi. Det, der er jo grundlæggende skal til, er en indring, at vores opfattelse af, hvad faglighed er. Så, som er sådan der, siger jeg ikke, at vi du ikke skriver sin ord, så kan det være limbar. Og så, og en skuld, lige, meget, lige gøldtigt. Når vi har en fagkultur, hvor vi konstant retter, jeg kunne se på, der jeg gjorde, du siger, hvad fanden jeg var. - Ja, jeg var en. - Du er tyvler, du er ugesäker. Jeg ved godt, det er så meget sådan, men kontexten i folket til det er prøv forstel, at du er lim, og hver hand du så sidder laver, så får du det, det hedder ikke. Det hedder ikke. I stedet fra sige, fuck, det er forstået, hvad du siger. Og det er den meget, vi skal gå, fordi i det opikker vi begynder at konforisere på en kommunikation. Så er vi noget lang. Og det kan lave selvfølgelig dansk, men det kan lave lige så meget i alle mulige andre fag, og nu synes jeg, at jeg er så opflaget fra længdien, hvor jeg havde lavet en skøvfølge med mantik. Det er også en, at det er på enken, i det, det er, at du ser, der er med, at man er farvlænden, er levet en god sådan nogle, og er hænder overhoved på den. I det problemen, hvor der er også, det ved vi, fra en rejke undersøgelse, er, at når lærer indenfor de forskellige fag, hvor fagbegraper, så er det oftest, at det leverne faktisk ikke hele, hvad det handler. Og nu, venner, jeg er også blive masser med det, hvor meget vi bliver ved. Der er borg for at slå på mig, der er borg for mig. I måde røn, jeg tror, den er tålende bare. Vi skal gerne med at pote kære. Ja, hvad var vi, at sige, før jeg ville lister hejede i et sætforbære, og så. Man så er, at når en naturfæls lærer tale om hemmelämer, for eksempel, så betyder det jo noget ret bestemt, og du ikke vil have sikker på, at snigen, som mig, for stort, hvad det hemmelæmer er, fordi jeg tænker et hemmelæmer, men det må være et læmig på hemmelen. Jeg kan se et fly. Jeg kan se en sky. Ja, man skal ikke have det lige, hvad det lever, det når man føder, og har med bænere. Ja, ja. Og det vil sige, at hvis vi bare tale op i den måde, hvor vi prøver at fagbegraper, nu er det været med på, hvor vi lyder faktisk for storten, så kan det jo ud. Så bliver det også til, at vi skulle jo ikke fulge, fordi så for stort, at du synes det var. Nej, jeg snakke med det, sagde vejlede om det, jeg har fundet i, hvor vi også var en påed kust. Ja, det kan også være kust, jo. Ja. Hæng, at det er mange, de der er vore, i det, hvor jeg leverne lærer de ene sammenhængsum noget, og så kan det være med en glæmer, som lærer lige, og sikrer os samt, de kan jo også i denne her sammenhæng. Og det vil jeg, som borgesvilligheder, efter du skorrer ikke mors, som de lige har stået at lære. Og så synes jeg, at vores skrivningen kan noget, og du kan sagtens funde, hvor man masse svære fagbegraper, som du læser på, og læser henover, og måske man færder ikke halde en, hvis du selv skal bruge dem en tekster, forklare det til nogle andre, så du gønner, vi lige, du skal have fornødret det her, med begreper og forstøvelse i en ny universitet. Efterne, at man skulle tale, lytte, skrive og stedet af hver opbrugelige kontekster, og ikke bare sidder og så vil lave suet. Nu vil jeg jo nærm to af skolens fag, men jeg synes jo det er vigtigt, ikke vi møder lige under mandesammen. Det synes, det er så, vi er understryre, det her, det er noget allfavlære, skal forholde sig til. Det er noget, man skal sidde til, forholds timet, og overgangs timet, der er det der, og så er man, hvor han arbejder ved en med læsning og skrivning i vores fag på vores overgang, for at ikke brænge en andre. Det er vores derfor, tilbage til, at du er med en fag, der er med at forlæge en, og så jeg havde også et læserbrev i 12 års grulmøn, som kring det der med, hvorfor de ikke har været indrevet. Og man kan sige, jeg synes, at der er exander for at finde det ringen kommer med grønnen, og gå på grønne spørg, hvor det ikke skal være ind nu. Men de skal jo selvfølgelig med, fordi det dem der skal lave det god mere om. Og en af det er lave det god mere om, det er om lidt af vores, at forholdene er højere grad, at beviste om fagssprudet. Ja, fordi hvis du som biolog, for eksempel sætter læser en skolebo, så er det jo helt logisk for dig, hvad er blødtiver eller en dag, og hvad det betyder, det er det øk fra en elev. Og derfor kan du bare skave en blødtiver i en biologibo. Og så du ved noget så vise mig, så er det en kontext som som gør, jeg kan forstå det. Og det er det der, jeg siger forstræerne, ved at lave det her med, når du har selv gjort det mange år. Men når man virkelig døger nede, det der, hvor skal du forklave meget? Ja. Det er meget barskere blødtiver. Og kommer videre, og håb, det er styr på det. Men det er bare sådan gået i steg, så er for at jørge der er faget, hvad det er på en typere af en. Og det er en måde for dem til at fange det på, det er tilbage til hjæn og smasen. Sætte dem til at skive om, der er tilbage til agiatræk, og så jeg har selv prøvet agiatræk. Og hvor vildt fæsene, det er der med, at faktisk det er lære mærk til, der er en mine øjne af hård der i min jerne. Og så læste jeg en fag, og det er man kan i at spille det er, men så lidt højt også. Men lidt højt, jeg kan så kan man lide dem selvfølgelig. Og det man kan sige, det er at før jeg registrerer sig at håb, der har kert det, at jeg læste en morske eller morske eller hvad, fætter den orang. Så havde den nogle registreret, der var gået tilbage til et teksten for at se, at jeg ikke mening, så det vil sige at min øjnebevelse, hvad der faktisk førrer min jerne. Og den bevistede jeg også, hvis lige forholdte der med, at jeg så er på bruglehesen eller skrivningen og tale om det, og der er leverende, for at lose os til det over på, ja, men hvad er morske? Og det var jo faktisk det, det var faktisk det, vi snarlede om sige, at det er med, hvad man kan bruge teknologier til at understøle, så du var ind på den med ekonomieresurser. Jeg synes jo det er rigtig godt eksempel på, hvordan en digital teknologi kan frikke en orang ressurser, fik der skækket sidde menneske med året og tydelævre og lave den denne lyse. Det kan man klare på 200-pagelævre og det vil jeg alle året og tydelævre, hvis der behørre kom igen. Så der blev friket nogle ressurser der, som så kan bruge til noget sprejlesk og spændende eller til noget støtte til den der har brug for stødningen. Udensvülder, det er vær for noget, det der er tækket på vores arbejde, det ved også min aandur, hvor jæmnus tænker i, altså der er et ku. Kvogaksillerager fokuset på, at det der bliver det største, man kan msi udbyte i forhold til de indtaget, som man laver. Altså, at få der overblik og hver det kunne se i vore. Vores sætte ud til at tænne de udvikres, som vi skal, vore nogle udfordrede og hvad vil det være, for nøfte det der setet i et vade. Men, far jeg siger mere, det er så godt, som er spuligt spæk, for du spuer dig en hver gør vi, hvad gør vi så i. Vi starter vores selv mere og risisene et skrangbildet op her, og så vi sier, der er der pizza og pøres og teams og i IC. Der er den etelke stod, den fik vi helt enkelt, og den er i sysk. I IC, der er ligget med stedet om vi fanden, men der engang steder, hvor det går godt i principet. Så kan man bygne den i detaljen, og så der måske områder, hvor vi, der kan man sige, er ikke at gået tilbage, eller virkeggøde signifikat tilbage. Eller så meget som de andre til. Eller så meget som de andre ikke, og hænger jeg, hvordan vi spiller den, så går det ikke forfærdeligt, men i virkeligheden, så hvis man bare læser gode bilger, så har det ikke rigtig gået dogligere. Ja, og det har godt været dog i. - En af 5, det er nok rigtig ram. - Okay, men læser deres lage så, at den kan vi jo færdeligt i 18-14, der vil starte. Så det har vi jo været. Okay, min point er egentlig bare. Skuld man være sådan en skuld lærer der, slå op i en af visen gange med at blive dig i sin føgge skulden, eller hvor man nu får sin nød og henne. Du tænner et næt podcast.
Så kommer man at få lyst til at tænke den er så galt at alt håber ud. Så vil den så tænke jeg, at det skoler kunne, kunne, kunne gør. Det var at sætte sig sammen og have drøstelsen på skolen i forhold til, hvad er det egentlig vi gør herhors og også sån fungerer rigtig godt. Så hvad er det vi gerne vil have noget mere af? - Det er så vi glæde for. - Eller så får vi glæde for det. - Hvorfor gør vi det godt? - Er det så lærne, man kunne måske end der, så lærne det tælder, men finde ud af, ja det er det nationale billedet, at den er helt galt. Men hvordan klarer vi os egentlig, men det her område? Altså det er et område, som vi kan se i det vi gør et daglig, at vi har fokus på, eller at noget vi gerne vil gerne, det er her noget mere fokus på, fordi det opdager vi faktisk, når vi får de her gode i biælker, skulle de ansikte. Opdager vi hoved, det er vi stræk din nok, vi er nok spædet lidt tøjne her, vi er nødt til at fravælge eller se tak for nu til noget af det vi har været vandt her på, og så ret fokus mere om noget, fordi de her mange nationale og internationalt testredorter minder os om, at der har umråder her, som bare er her noget mærksomhed. Så jeg synes jeg skrev lidt med en døk de usikillebæld konsolat, man tikk konsolat skudet dig på i går, at få råttet med dem til. Det er spørre, det er god. Det her visst er god. Bukhå, syge jeg kunne ikke have været at skønne før, men er så i forhold til det med, at måske var det en god mulighed for at lave, pædagogisk udvikling på skoleren, hvor man forsager sammen som farvgruvet med sin ledelse og for spørg til at selv og hinanden. Hvordan forholder vi at se en lille til de her basfultaker? Der er nede at gå på flere af dem, så kan vi gøre et landet, eller er der også møde, hvor vi måske vil til at se, vi kan ikke gøre det hele på en gang. Så da starter vi med her, og så vore os brandende plattform på vores skolen. I gennem det er jo et nationale bildet, men måske går det meget godt i kærlimine, eller måske går det ikke så godt i, hvad det har jeg rumrå. Det er en rigtig god pojente, der man er og slå køret, hvad de blodet og lige se for skolen, hvad det er, hvor der er også. Der er mange skoler, der har forløbere laver alle muligt ting, men hvis vi så så summer op igen, så der er jo ikke en nok skoler, der er ombart gør det rigtig, eller gør en masse, men måske ikke for det kan jeg ikke rigtig an. Men det støder op af forholdtretret og også sygt. Men hvis jeg lige håber, hvor komensere på det, det er høj, hvad det er, at det er et kommunal konsolentlag spørre sig selv og hinanden. Så vi kigger på rådskommunene. Kan vi så se ud af de 6-9-14-23 skoler, vi har her i kommunen, at der er nogen på nogen områderne, som er særlig langt frem, og han bare der ikke er. Og kunne vi måske bygge nogle bruger med at nogen af de skoler, som vi har her i kommunen, er at sætte nogle ressourtspersoner sammenheden, fordi det er noget redden, der jeg har været ud på skoler, og så er han også her med en lærhet i stuet. Jeg har set for bløfne lidt af. Nogle kommuner gør det godt, der kan være nogle geographer, der måske understøder det i særlig grad. Men det bliver også skoler imellem til øjrer, positivt set, og nogen på skole A. Gør det rigtig godt, at har et smukkt fokus på et landet, de går herlede i gang med skrivning efter 14 dage, og na på skolen de kunne ikke drømmere, og gå i gang efter 14 dage. Der skal gå fra 14 måden af før vi går her. Det skriver folk, det kunne man godt prøver at bræge en lille spil inden for kommunikanserne. Ja, og de der øger at køre for gang, så helt nede, så det er nolde A, kører en lille fornyder. Nogle videoer er for de smager på bilen. Det er der bane, selvom alle de har lidt særre port og andre staden. Det kører mange i vore. Der er det bledet interessant at se, det der er dårgampere i rødelsdag nu. Kan vi ikke? Men indtil det er jeg kunne se, der var rigtig mange, han svaret er en løg. Det er sådan en lese, og sådan en tæmmer meget de lese. Ja, der er sløst. Jeg slet ved at læse, og jeg er danske lese, hvad de gør social med, der er. Jeg har 5.500 elever. Der har gennemføret en undersøgelse. Det er en voltsom. Det er mange elever. Det er en ville undersøgelse, ikke? Det er jo 5.500, så det er en halvlig elev, den kunne hun har været med. Og det er jo en stag i kommunen, jeg vindier de meget vælge, den kunne hun har været i Danmark. Jeg har været det selv. Skål på, hvis han kan se, at kommunen brugte samt for skole som en medmestår, der ikke kunne se, der kan man hun kan la gange. Ja, frikansk land brugte for skole, helt optimisteller. Ja, det samt bølge. Der er al mulig udlængsordning, så vi der er på brugt af med kommunen, og med kommunen, og med kommunen, og med kommunen, og med kommunen. Men, altså, brugt af en kommunen har jo vedtaget, at de kører bare det vilding. Og det betyder jo, at der er gang en kulturindring i hele kommunen, hvor det er, der er lærende med i, og bedre brugene gutter os, som gør, at vi kommer et skridt videre af en ny sin sjoge. Og det synes jeg er påstib. Og det næste jeg så også gerne fra, at jeg så et oppsæt på linken i anden dag med en skole, som har lavet sådan en, jeg kan ikke kunne se det kaldte dem, så måsier jeg bare en farvdag, hvor lærende præsenterede, og vissingsfolløb for hinanden, de har lavet og diskuterede dem. Og det var jo det, jeg gør om en pøvdik, og så der sker jo den, at jeg sat lærende til at vinde det, jo, det der var helt forvund, det er jo det, hvor det var jeg skulle vinde det. Og så, at jeg har for eksempel et arbejde nu, hvor jeg er ret offentligt og mange de tinger gør, og det betyder for kritik. Og meget af den kritik er for, til at jeg er ute til mig, og bliver bedre og lytter, og jeg har haft nætivt ud, hvor jeg problematiserer den måde, som vi undersøger læsning på Pøls, gennem skriftlig svab, fordi vi kan se i nogen, den vi vil lave, at det er det, hvor jeg læser forståelse, og faktisk bedre, når man tager dem. Ja. Altså, de utrøgere gør en bedre, forståelse, månden gør skriftligt. Ok, godt. Lad os blive klarer sammen, og til nu, hvis man havde et lærerværelse, som i den grad tur og snakke, de der tikk tur og snakke farlighed, istedet for det, som vi ved fremda undersøges, der tyvisk er på et farvtid med det er, jængens du bestiller julisk umen, jængens du bestiller været i. - Er der bare væk øl? - Ja, er væk øl. - Er væk øl? - Ja, er væk øl. Når du skal øl, hvis der ikke er, hvor er klamer. Så øl? Så kan du bruge det for, at vi har lavet med en nænskring, at du har fået en ton, - det er til at stå til at være her. - Ja, lige jo. Næom Nick. Og der kunne der være fedt, at hvis nu Dora Enfaktsis, - og fordi at på en anden skri end det, kan jeg husne - - jeg har selvom et stor omlæg ud af en lille hyrhusbindena og - - sjovt arbejde med. Den tænkte nu, hvis jeg kunne sætte, at det skulle være med en de tilfælde, fordi du havde ud af den historie. Er Dora Enfaktskursi her? Men altså, jeg har jo tenkt over en, at jeg ikke vil have det gavere. Det kunne også spille en over lille, eller hvad det er. Så vi havde en færdisk skuter, hvor os fæk mere end af vi skulle skuter. Hvordan får vi den her undervisning til at fungere praktisk? Ja, jeg er en af så bruger så, at vi er tre elever, vi har så tre dag, fordi de er et tid i land. Og så man ud af en stor. Ja. Og jeg har ikke det i ugespunkt. Nej, det har jeg ikke. Det kan være i ugespunkt, sige det år. Det var noget, det var noget her. Det var det. Det var. Men jeg synes, at det er så spændt, hvor en del er kultig ting, som alle snakker om, og to lille og alligevel til det er om. Det er en del af det er om, at sætter ned og i luvejere. Og planen ikke sammen. Så der har jo stort håb, det har jeg jo tid, når det gælder ting, der skal i skolen. Og meget stort håber, om man det kan skæve, den der flytte. Det krav noget mod. Når snakkerne, det der med tur og fejlet, for det kravet virkelig meget af tur og fejlet, og det er så fra og sige, prøver jeg hjemmes. Jeg har klænnet det her for løb. Hvad ser du til det? Og så er det først du ser, at prøver at de skal ekskrive, det er noget om det. Det er noget om det. Nej, hvor der ville jo være skøn, hvis vi tog så kæmpe din et par her, til du kommer i samtryk. Kan de prøve at de er så dagler der, som sidder og jeg vil kømme hans rade. Kan de prøve at vi får have uge lande over, som altid er fæssigt. Ja, kan du høve hans rade? Ja, men er fæn, at det er for noget ikke præcis. Man kan prøve at strage en liv i femteklærse. Ja, en hans rade. Men kunne de ikke sidde det over på køm hans rade, at skrive prøve en til en pladserheden til landet? Så for bare den anden, det krev jeg til at øve om for dig og viser, hvad jeg har tænkt mig at lave. Gidet at lykke for klar, på sige, så jeg har været der. Det er sådan en pladserhjørst. En af, at vi vil vande om, hvad så? Og vi har en meget tinsbytter, hvad der er, hvor jeg laver fejlet, som du skriver. Men sen, som jeg har hans stået, så er det sådan en en sandbank, og det er sådan en, hvor der er noget. Jeg kan faktisk ikke udsumte, at vi sidder, at man så ligger, eller om det er, det er hvor der er sådan et mere navvandet, hvor man kan være på en rade. Så kan man have hans rade, ved jeg simpelthen bare, at der er noget. En dessen sted, uivandet, uden for. Ok, har du hvor det ligesom? Du hæset det der, der er jo navvandet. Ja, jeg hæset, jeg er der. Det måske bare en stor tykrejde, vi bliver ned til en afspindelse. Det kan være, at jeg skulle ikke kunne ligge det med. Det kan godt være, at jeg er der. Ja, jeg kunne godt lige være der. Fordi, og jeg er også med at nu har vi snakket meget læstning og nuldeklæser, og det er min post, der er jo, at skryvning kører i mere infek. I nu har bliv så begreftet, fordi først er kommet at farve en elstning, og den der bor med hende elsel, eller den for några år, der har skret det. Og så kommer der farve en elstældning, en bor. Det først er jo lige flot, at jeg rigtig gennesyger i de stærre klasser. Det synes du gode til at skænne lyset på det i de mindre klasser. Men hvordan får vi dem i de elstreklasser til? Vi tager for glængen på rød, lige om lidt. Hvad de hørte først? Jeg vil ikke klommer på noget med børn, der går over træd i glæss. Fordi der har kun sige ved ikke noget ved nå. Men jeg ræder op, hvis vi starter med at skrive tidligt. For første dag i børn er det her, så tror jeg, vi får et helt landet fundament. Det har været en pauset, og så lige styrer alt på der, og så stillet bør jeg små ligget. Men så smager jeg her bare. Fordi jeg synes, at sådan nogle nævn er sættet lidt af med bør. Der er så meget moder, så jeg kan forklare. Nå er det så banelt, som alle eleverne lever nogle neder, der er nogle overforklæringskommens.
Så jeg kan være geniale måder at få en testkring på. Det må for eksempel være gammel kån og stå red på den ene side. Så skulle de forklare, hvad jeg kan have til red, og nu får vi så forklare en version. En red er, at vanderen bruge uden forne ham, hvor skibik er andre op for en lastel lorse til at forsykne omboven. Er det ikke det samtidigt, man leste? - Ja. - Bunker op. Du er på påfavlsrøb. - Bunker op. - Ja. - Bransstof. Eller vinde på en kagklass. En god red er afskærnet og har en personen vandnybe. - Hvad dybt det? - Der er bare noget med vandnybe. Ja, men er så ok. Så er på putt. Jeg har snakket om ham, hvordan strøde jeg ved ikke om ham. Det er først nu, at det er det, når det er det. - Det er det, det er det. - Du bestyder jo opkæren, Simon. - Ja, du er dygtig titarktiger. - Ja. - Nu skal du undersøge. - Du får lov. - Du får lov. - Du skal jo være fremlig ekforsander. - Jeg skal ikke snakke med i udenstrummet. - Jo, jeg er jo det samme. - Så kan jeg ikke have det i området. - Så snakke det med. - Men det er så, hvis man holder fast i, at det er man skrive fagende, - - det er, man gør hysmoklaser eller dansk, og så fylder man også profagende. Men det er så ufort, hvor det er et eller et med af tingskrivning. I alle indfag prøv at finde opgave, hvor de kan skrive noget mere. - Og så er det et eller et klare. - Det skrivning kan der, - - at det leverne for mulighed for at være procenter. - Ja. - Jeg synes, der er meget i skolen, hvor i leverne forlår sig, at det er konsumere. - Det tænker jeg, det gør de ikke så riligt, der hjemme. - Det kan man se, at det tror noget, at det er udfordret med det er faktisk at lave den. - Og det tror jeg, at jeg er sammen med motivasjon. - Det er bare sjovt selv, at det er sjovt selv at være med til sex, - - end at kigge på sex. - Og det tror jeg, at det vi skal klippe ud. - Det tror jeg har skælder. - Nej, jeg har været skolen. - Nå er det bare fortalt, at det er noget, der er til at få holdet. - Ja, det er jo vores publik. - Nej, men jeg vil gerne prøve at sætte en rå og konsumere. - Ja? - Jeg tror, at det er noget med sex. - Nå er det bare ikke. - Det vil jeg finde, at jeg er problematisatet. - Jeg vil ikke have det med. - Men jeg sidder, det gør du også, at jeg ser i visere konsumere i uddelsko. - Ja, men. - Og det er en motiverer, hvad der. - Så det er udspart for om hvad du konsumerer. - Men det er sjovt, hvis vi har der fast for at lide for at støtte i en osdættende. - Når man sætfer den, det er understødt som motiverer den. - Nu føler jeg mig, at jeg er løn for. - Eliverne vil jeg, fordi du ikke har det i en. - Nå, det er der. - Vest det, var de producerer. - Eliverne giv dig ikke siden for den skærmen. - Og har krammetipøl, så er det krammetipøl, så er det hele tiden. - Eller lavet de samme øvelse. - Det synes, det er sjovt at spænde. - Og fantastisk at få svarret med det samme. - I vise dozer, men der sidder de vil gerne produceret. - Og de vil gerne deltage aktiv, de vil gerne spørre sig. - De vil gerne mærke på banen og følte det her en samme he. - Så der er det. - Lige støtte ham, det er noget, det der forsker på konsumere. - Ja, og det er jo helt mere bom, det er jo mere flere. - Det er jo også der har en god ting, der konsumerer. - Hvem vi i hver jeg ikke vil se, vi konsumerer. - Der var ikke kommet. - Nej, men det er jo. - Der er faktisk ikke overledet, hvis vi ikke konsumerer. - Og det er den tryg, for at blive stor i faget, for sin fordom, som også gælder, - man selv i storilære kan jo godt nogle gange han kronter, og stå for til mig. - Og så har der nogle i lille år der nødret. - Og det er det, der er lydde af også vigtigt, fordi så hører de en brug. - Det er jo det, man skal være mærksampe, er i min fortælling, skal jeg bruge, - så skal jeg forklare, hvad han rød er, når jeg bruger og fortæller det. - Jeg skal bare ikke gøre det for længere. - Der vil være fedt med det, som vi sidder hele vejne i gang og ting. - Jeg husk alt, om de der krier nu for at overfølge til dig, og der også er en masse, der er tagt. - Eller råske du kendt et publikum og ved, der er de fem, der er vildet med de store. - Og så er der de uger det, som vi synes, det er lidt svært og besægtige for at ved, hvad skal du bruge den her fortælling til. - Når vi må gøre i mennesmål, dimse eller så må der være de tre, som har lidt svært ved, og så må det være en i. - Så jeg tror, at derfor aktivitilerne til at give mening for elever, en uger siger, der producerer, kan være med til at give mening, der der er en mod til at inden endelig derfor, det kan være med til at give mening. - Eller det kan være andre, du har selv godt eksempel på at få skrevet i til dem, der var ene på land. - Ja, og så sende vi det her. - Så er jeg her, her er jeg bare sæt mere i udskå. - Og der måske virkelig, det der er ena overkategorien, vi taler om det er nu, altså den pædagogiske og de dagtiske udvikling, som nogen af de kriser, vi har nævnt kalder på ud på skolene. - Og om kodtidig, kan man løbe man så bare gøre, eller om det er rejser nogle ny problemstillinger, og så må man gå i gang med at håndtere dem samme med henne, og finde, at jeg vil gerne gøre, hvis det på en menisk ful måde, og at vores etud med det i forhold til at høre tre. - Men den pædagogiske udvikling eller skolen udvikling, kulturer udvikling, som man kunne sætte i gang, fordi man ikke vil finde sig, at der er en ny ful i bilgere om, at man kommer næst pørs 62. - 62. - Der vil vide at være med at have en. - Hælde bedre. - Det er så en lille problem, vi er ikke måske. Det går bedre. - Men hvad hvis vi allerede nu kunne gøre noget tre endte målretret, på at gavske, kan vi så ikke få, kan vi boostere sig ud af deres sige? - Ja, ja. - Vi sender aldrig svært til at få sådan sommerkursen. - Ja. - Det kunne man gøre. - Nej. - Så har vi lyst det. - Det er så, at jeg var der. - Ja. - Så, at de skal bare kunne, og de skal bare kunne svare rigtig på de deres brødsmål, i stiller. - Ja. - Der er lille et uro her, fordi det er som simulen punterer, så var der lidt lidt med telefonen, der er lidt optørt, for dataplasten har jeg sletet noget, og nu optager vi ikke. - Nå. - Og jeg vil være sige i landet. - Jo, det er jeg kommer til at sætte på det her. - Nå er det som faktisk, den har også overrasket, hvor er lidt. - Det er den logistik, der er forbundet med krig. - Mhm. - Og nu har vi jo den der ulyblig krig i U-krigenet. - Mhm. - Og hvor jeg tror jeg fik af, at jeg læser den, så er det jo en 10% desudater, der var sat ind, som faktisk var på samt. - Halvfølgelig kosem og desudater, der laver noget bagelig. - Og den tinger, jeg er jo mere på, at der er noget du præstiker, der kan have noget fram. - Så det er den, der tænker der, der er der der er lagt fedt til nej, end i sin klægse. - Må jeg lære så at spille, eller hvad jeg har sådan, og så er jeg forlæg. - Er det jo, du har så, som man kan lave det her, de skal have firebille, du har så, så man har jo, de skal have ruttbille der. - Du har gået en vej og alle, som får komme ind i, hvad det er faktisk, vi sige. - Der betyder der ind faktisk, så er det jo sådan noget. - Mhm. - For forstå, i den her situationen så en ungløblig krig, en eller. - Jamen, det kunne man kunne gå tilbage til andre uglige konflikter eller positiv begin, - man kunne også lave til koldt, senere er det nu blivet meget historiekammel. - Men vi kan også lave senere af en kvind kvinder svældrent, for eksempel. - Man krede det enligt, og hvad? - Ja, det har vi dækket en anden på. - Ja, det har jeg ikke. - Hvad hedder det? - Nej, man kan jo, det senere er bare sættet, at jeg har kæmpe potentielle. Jeg har selv kørt nogle kommunalvadsföljme, hvor jeg lige omplussede, vil det utrolig meget. - Ja, kommunalvand. - Hvad er det, man fik tilby? Vi havde lavet, og der var noget med nogle arbejdspladser, - jeg havde bare kopiert, og så blev jeg ikke svært med at være næstvedet, og var sådan lidt lande. - Senere er det, at jeg var en vild med det. - Ja, det er det, ja. - Det er det, der er med, at du selv, men senere er jeg vore, at det du siger betyder noget. - Ja. - Og når du siger, og jeg har selv ad forløg på for mange år, så må jeg kalde i Rubeja, - som ikke er på danske luftsfrål af jemmensidelse fra et stavn, - hvor jeg leve en drøv, der er så ad land, som så hedder i Rubeja. - Og så skal jeg leve en finanslår, som de har politiske partier i landet herrer, - og så laver værd, partier laver så en finanslårsvorslag, og så skal jeg finanslårsvoreførende lidt sætterlede hund. - Det her er det, det er simpelthen tid og gistikulere, som man nu tid gør, når man snakker, og så tror hun, - men jeg kan ikke være herudkund. - Ja, det er det, det er det. - Finanslårsvårdvider, og så har de så samme stia finanslårsvoreføreser, og så skal vi så vedtage landet finanslår. - Og det besøger jo, at rigtig meget det der også er i politik er en netop kompromir. - Og det er at blive satt ind i sødshån, hvor du ikke får alle i nundetrøv. - Men nu du får for eksempel for, hvis jeg var de 10% til troldermådet, som du gandet her, - så vil jeg gerne have 5% til naturepark. - Og så vil vi så op til Jamersløjaners her, og så sige vi kan vi gå med til det her. - Så Jamersløjan vil gerne have det, jeg kan stå på ry. - Må jeg stå? - Ja, og jeg ved ikke, hvad du kan have igen. - Jeg håber de to ind til fysisk. - Ja, precis. - Jeg håber de, jeg håber de, og jeg må lige stoppe, hvorfor en brug. - Ja, men det er det, som endte jeg tror, 5 mange årsende. - Ja, og ved det, at det er en til at støde, der er en dyre med mig. - Man siger, nej, og jeg var brugnudestand og altid, men jeg tade ved at nærmest se en flore over det. - Så er hun, at det er spil, så. - Det er vi nogen, der. - Men det senere altid siger, jeg kan godt have, at mine øjlingsvarer var taget i levende til politik og fandag. - Fordi, det er alt regelserføst, hvor jeg synes, at jeg er helt rull for mig hjemter i en prøve. - Men det er det, jeg synes, jeg er altid det er, og selvfølgelig den skrivne, du kan lave det her. - Ja, ja, ja. - Altså, jeg er ikke for at gøre festen med, men der er også bændt mere sysk de her simulere virkeligheder. - Hvorfor skal vi skabe en hemmelige øge eller et hemmeligt land, hvorfor ikke brugte et land, og den byg vi bruger i. - Og så skrivedsen om politik og eller. - Altså, jeg er meget mere til, at når vi snakke scenario-direktik, så det nødder der er virkeligt virkeligt. - Og ikke noget, hvor vi lajer det virkeligt. - Og jeg ved godt, der er en unge fag i historie, kan det godt være alt sværtig. - Og det er helt mødt på, at der er også nogen fag, hvor det er mængt på at blække den andre. - Men jeg synes, at man skal bruge også den anstrengelse, om man rejn faktisk kan bruge den virkelighed og den hverdag i leveren af i følgelig, nu kan jeg skabe en anden virkeligt. - Ja, og så kan man det jo også en meget her, hvor på det kontroffaktisk er jo sider, har været på. - I svolves den virkelighed, vi har, at du ringer faktisk at gå ind i, kom så faktisk scenario, at se, at man kan jo tænke nu, hvis vi er lidt her ud. - Og så så jeg er meget afstålket. - Jeg har forstået godt på en, når man at, altså, autentiske modtager er så fylde.
- og forholdsregning. - Men ikke så når jeg altid lige så kan jeg få kære. Det er derfor, at jeg kommer til at finde sig altså et tid og tiske modtager. - Ja, jeg tror jeg ikke, jeg har så altid skal modtager på, hvad er det godt. - Ja. - I forhold til det, men altid skal modtager. Det er også, og det ønsker være lidt. Men det kan ikke altid også gøre, fordi eleverne er nogle gange, gutt farligt, nivå hvorfor de ikke kan nok - farligt til at forallere hvorfor det siger sig i. - Men der tror jeg, at det er et tredjevård på den skole, kan jo særkens i nøddelklæse, - og kommenterer fra den kred, fordi vi kan bruge på, fordi vi kan have en ny dejlæs. - Og så tror jeg også, det er vigtigt, at eleverne, hvis de har oplivsende af nogle gange, er der en meget tænisk modtager. Så kan de også bedre klare det de andre gange, fordi så vil de sidde tænke en øj, men så vil de miste ikke gære, - men de altid bare kunne aflevere til lærends papir og kure eller til at få et spænd, når vi er der strært på. Men der gav med mig, at den er her opstændtisk modtagerne, vi har vi prøv at sænge det, der kan have en befrage, flens på, - hvor vi skal forove de her god til at lese på den. Men det er med at prøve at sænge nogle læser, man kan ikke et taffensfashold, - for vi er et eller en til eleverne, for deres læser brømme alle ukanevisen, når vi skal man sænge dig ind. Men det er med, hvis de bare får svært fra den retør, så har du haft det optænt, de skal sænge om det ikke kan komme i. Og så andre gavmet, når du trener chandver, så er det vildt fint nok, at det ikke bliver sænge på det. Ja, jeg synes, at det er med at skrive og kommentere en et texter om nogle, man vil overbevise om noget. Der findes jo ikke nogle børn, der ikke er et eller andet, de synes, der kunne lige bedre i deres været, der er inden, at de gerne vil have et kædeldyrer, - eller de gerne vil have en gøn mere på leiplasten. Så sådan nogle ting, der er så meget, man kan påvirke om man kan kommunikere til lige under myøren, i de bøkninger, men er jeg ikke. Så det er bare, for det er, at jeg bare kan befatter os for de motivationen igen, så synes jeg bare, at vi er større, - fordi man oplever faktisk også, at der er nogle der svare måske. Jeg har godt skrive til Christianemfjære, men chiansen for er en svaret, den er relativt lille. Men det bliver det bare lige reklameret, fra skolen GPD, fordi det er, hvor du kan gå ind og lave nogle prompts og bruge konstintil gæt, - så lige prøv at se, at vi ikke rigtig nødvier kusvareter. Nu ved jeg ikke om de har promptet lige med Christianemfjære, men de har for eksempel at lave ret sjovt, tystkrandt til vart, som så svareter. Så sådan, som man kan bruge konstintil gæt, det synes jeg egentlig, det er sjovt måder og bruge agi på, der skal lere under os lese, - fordi så bliver det så meget skriflet til, man kan også, når man stæller mig det. Så det kunne være et tagerne understøg om konstintil gæt, og faktisk er mere end til gæntesvaret, end hvis det politiker er på fint på gæret. Så synes vi skal ind først, dræfisk skolen, hvor den mest er smet. Ja. Det er der. Men, man tror ikke, det vi taler om lige nu, det er sådan, hvor den, hvor den lærerne kan, hvad kan man sige, - som man hjemmes lige alt det er. - Det er sådan, jeg sidder bare lige, du er en løn, og så tænker jeg, er det fint, det er fint, det er forrøm her. Men det skal være realistisk på gennemføret i forandringer. Det er en god lert seppere på Kristiansbrug, men hvor mange samfundsfæs, eller hvor mange undervisningsdag med samfundsfærdigen, det er egentlig sådan et ordnet, klassis, hold her. Ja, det er så fortyg, der er der også lidt svært. Det er jo mere bare fra sisen, hvis man også skal hattet til at i tilvejle, og ikke, der var sådan en mantra, og det skal også virke med, at man er morgen i rejntær, vil han jo ikke. Så var den kan man også lave noget, hvor det er, hvor det er sådan i forhold til det. Vi har levet på stæresfærdet, de sætter 2009, 3 % ekstra kvalitet, eller ekstra minningsfulhed, eller større alle vand, eller bedre samarbejdet med kollegan, så ikke fordi det er helt sættsy ekstra en meget samarbejdet, men samarbejdet krigede med kollegan, er bare lige hevede noget mere af den plejere. Og jeg tror, at de der, hvad kan man sige, små forandringer som til gengæld er blive, så der overdover eller skuld forløg, faktisk gørne kæmpeforsket, at vi har husket at have, nu sier bare et lesebård, eller mere husket at gøre i, at det indfører en van, som gør, at vi får bygget eller bygget bruger os kultur på et land området i forhold til den måde, der bedre os grove på. Og man ikke nu er en det vise sådan, jeg er bølten i panik og lyber råd uden rigtig, at jeg får sparket til, hvis man kan sige det sådan, eller står og øv, ender siddes sparket og bare vækken og bare gennemtager noget, eller så måde de du stupse. Der var jo et bursd op planlige. Eller hvad hvis man nu kunne fordeligt bursd, så det var to procent i hverlektion over et helskuld. - Der var bare lidt en mikrohandling, altså nogle gange, men når sige, man sige, at en helt stort kommunskiblerien, og noget, - hvordan finder man noget af, hvordan man skal blive enig om, og kunne jeg måske prøve af, om det er der skrivning, betyder det, kan jeg lige være godt skrivning, men jeg laver sådan noget, jeg tror det, jeg kunne det. - Og at vi ser selv at fømmer for, men nu er det et til det, at det går helt galt, så kan jeg bare gå tilbage til grundbåg, der er en efter, sådan, og vi gøde nok noget for noget. - Jeg tænkte nu, hvis jeg kan lide det, faktisk, virkelig. Jeg tager en liv, videre det, fordi jeg har lige tejet, hvordan det er en delinerne spartning. - Måske jeg her skrevet nogle ting på, fordi jeg tænkte, at jeg skulle ikke komme til at få haldt rummen. - Nej, jeg tænkte, at jeg var skridt til. - Det var alt full. - Hvem sætter jeg længere? - Jeg ville nu over, at jeg brugte det, fordi det er tænk-fejs på, så en opsovering som er simpelthen. - Jeg gæmpe godt nogle af de her læge, og komme det går over til sidst, og jeg havde befeit spredet af en undervisning ned. Det er det, at du ser prøv det af. - Og hvis man sagt, er min hans kraft, om det er. - Ja, ja. - Og som du ser, synes jeg, at det er en vigtig pojne, man har øvet at lave noget. - Der gør ikke noget, hvor man sætter, når Simon har sidder, men næste pilser eller pøv os, og så ser, for pågår det der. - Det var tirsdag morgen i november i sælige bæsie. - Så det blev det. - Det skulle du aldrig jo. - Det bliver en ekstræng god, virkelig sørger. - Ja, det er. - Man udlægter ikke noget. Men det er mere to prøv, når. - Og så det næste jeg har skrædet, det er jo så et timet. - Og så det bliver det mere sætter, som du også var i en pojenus. - Sætter et timet og sige, men hvad laver du for nogle læse, en sætter, og hvad har vi prøvet om, hvis det så virke godt det, man lavet. - Så præsenterer det og sige, det virkeligt rigtig godt. - Det er lavet her. De bliver mere motiverede, og man, det vil ikke finde, man lige må teste. - Og så skal man godt være motiveret til at se, og blive plud over på mig, så tager vi den. - Så jeg bare er på en show mod, på en spænde mod, og på en mod, hvor data er på brug bare en. - Fordi hvis man laver noget rent sætter nu, og så vinder 4 år. - For næste pøvlser, hvor du får det på landplan, så bare så tænker for prøver det virkelig. - Altså det er en lamp på jordvendning. - Og i ser vi et tids til en sætter faktisk virkelig. - Det har tids til en sætter, det er helt ikke så forfærdigt ud. - Ja, men 4 år efter går jeg lige valgen. - Hvor efter går jeg fra, at jeg kunne vil skulle kunne det endgæne? - Så her skal jeg skole på flindt i om man sidder i timet. - Men det er også det vigtigt, hvis du skoleleder dig, eller hvad du er, at det er med at prøve at lave en plan på skolen. - Og sige, hvad er vores intakt at her taille med læsevejlen? - Taille med skolebybyskær, det er for glad for at man må kælge det igen. - Og taille med at lave en farvelære, og hvad der skriver ved her. - Måske i stedet for at lave en tid, får du se at på at lave læsebejlen? - Måske ikke lave skrivbejlen? - Ja, laver du en tim, hvor man skriver lidt mere særskrødet på kommunen. - Og det vil man bevare at lave det for komvet, som jeg gør på i rød og stalt. - Det kunne være interessant om at se læsekladen på tværs og helt lande. - Men det er der med alle vejlede, det på tværs og komonens nærksom. - Skoleleder det på tværs og komonens nærksom. - Det er klopper man bliver gavre på skole A. - Kan vi prøve det på skoleby? - Arn på skole C der har med mig andre forcentninger, så der lager op i en ny vej. - Og så er jeg skoleve gen på tog, og der har lyst også at få en ikke ting, - fordi jeg tænker også til, at jeg er på blændet af den her forlidskris, - hvor nogle paniker er løber den ene vej. - Nu så nevnt det der, hvad tager du, hver det to til fy, og så får du, - fordi det er jo lidt nogle gange, så det er svært fungerer. - Nu var der det svært ikke nogle, som ville han måtte så vejse, - at se, at fukur bliver hver den her hørn gange. - Det havde jeg der sidde til, at siste regnemat, og kom i lande på tier, - og se, at fukur godt for de der pin, hvis vi får et landet herover. - Det der var helt, og så er nogle, der ser funtigt, der ikke er så. - Jeg skal til hyggelse, så der er man så ret, der er en plan, - de der er i en tunning, og så må du togne sig udsendt til bøger. - Det er det bøgerfaring, hvor jeg så er det ulym, og så spørgte den listen, - så var jeg tænker om det, så jeg tænker, at jeg kunne ikke købe noget vatt. - Så der er sådan en landskab. - Det er en landskab, vi får lige små andre af, hvis der ikke er en voksen, der kan hjælpe den. - Det er det, der helt på enkelt, der er, hvis jeg har nogle voksen, som kan hjælpe børnene mere lese, - og hjælpe børnene mere skrive. - Og det er jo helt oppe, at nu er det julsider siden, og så vi har jo, vi her, - to husknesere hjemme, null der er några. - Og det starter med null der, og så kommer null, og så til, fordi nogen har været sebrødde, og nogen. - Ja, ja, jeg ved ikke, hvad det var, men også, hvor skulle der, og null er her også lidt mere, - og mere vigt, men også, og laver nogle lidt mere mærkelig ting. - Men nu har min dadder nu, og nu vil jeg være så gamle af, jeg er faktisk lidt i 22, og hun er i. - Vi skal lige prøve at prøve her, vi skal ikke udsen, end nese gæk her, med om, om, lige så fingre, eller jul. - Ja, der er mange, men det er jo ikke. - Men vi skal bevarfante siden her, se de flere op, det er jo ikke det. - Ja, men hun er i 22, men tidligere der har vi jo høvt masser kommunikation fra, og så er vi har en stadig væk, - fordi at null er skriver til en dadder to, og min dadder skriver igen. - Og det er jo ikke lang, men der beskaber, og det er, der beskrevet. - Og jo, at vi ikke så læser vi jo så også julkøn, og vi har så, vi læser så, finde gæk, og så er det, at vulte morgen til at være så finde gæk, at vi har far i jul, og når man julk træt mig. - Og jeg ligger jo flade kring, fordi det er så min dadder der læser højt for mig. - Det lægger jo flade kring, og de der sygger patter til mig også. Det var meget afsøgning, det er så finnelig stændt, det er så meget afdeling.
Men det er det små sekvenser i skolen og hjemmet, hvor skraft spillerne hålle. Læsning, skrivning, bedre hvad det nu er. Hvor man kommunikerer med nogle fornudet for min dervarsky. Der er helt sikre på hund, hvor hund troede på hund, der færdens. Hvorfor var det en lille bange for, fordi vi har fortalt nogen, hund havde sådan en hund bordet ud på, hvad vi har kronier herudet i Kastov forle. Der var en løv ind under Kastov forle. Hvor hælder både? Hvorfor var det spammen for, hvor det er? Hvorfor var det? Om sommerne, fordi vi havde sagt det nu, det var såvøg. Det var ikke rigtigt ud til. Men jeg synes, når vi snakker om det er, siger man, hvis jeg har haft tidligere, måske er det ikke så meget spørgsmål om, om man bor i jørring eller om man bor i ruderstalt, men det er måske mere spørgsmål om, om man er fra hjemmet bygger. Og kan alle de ting, du fortæller det, som der er ingen tyld om, hvis man har den bagaget med som barn, så er man virkelig godt stille. Og så er jeg brødstået i fullständig lige gøylig, hvad der får, hvor man skal. Så spørgsmål er de der resurser, at man sørger for, at man er en faktisk, hvor man kan skroge en hjælpe dem, der ikke har de resurser, der hjemme som. Hvor førn er så elive af? Jeg har da måtte jo det, og en anden podcast, hvis du ikke har hørt den, endnu så findt den, og lytte flin, noget, de det gjorde på landtuset, udhed, og hos den, de har sørget for alle de overhandløbet, og alle de overkroner. Og alle de overkroner, og de har herne ting, og på tinget. Bid du til K, der er funtsisens set. Der er så en skole, der står børne frem de erder. Og så har du jo alive, der er borgkast, og der er børn, og der er jo helt siden, og det er med, at de erder, og der er nogle voxel, der er hjælpe, det er jo det, der skal til. Jeg vil ikke snart banale det, det er for, at den der skal en dalem med sæmlinger se, og det er funt her, og det er jo, at de er jo lige godt sige, at de er borgkastene. Ja, fordi de er borgkastene, der skal hjælpe de andre borgkastene. Ja, og de er borgkastene, de er der også ikke mere, men børn er der. Ja, nu ser du det som om, at jeg skal også betes sig, og ved at prøve at faktisk med halv tog, med at have det følelge glas her, og så skabe jeg med afroding, men vi godt lige får de sidste. Og jeg træk luftet, og jeg tænkte, at jeg skal af sige, nu er vi lige ved afrodingen. Og jeg kan faktisk ikke være, at du ikke kan blive det. Du kan ikke bare være. Jeg kommer til at tænke på den, at jeg ikke dårde, med de de er 200 bøger, børn skal kigge på, fra de er, hvad jeg vil, at jeg er et nødt til fem år, og så går det helt nok. Så man kan sige, at du synes, at du måske også fint, med det, med at jeg skal borgkastene til sin simul. En ting er at jeg stilte de bøger frem, eller de undervisningsmaterialer frem synes de vi fra sammen. For at også tage den tale om, at det handler en og ikke vil, lader den om god, en god undervisning, men det handler om skærmere, og materialer og så. Så det er der, nu i voksen. Vi har også talt om det i dag. Der får tid til at tale med henne, når man tager det over, ved sin subfødeskole, men de materialer, der er tagegænlig, om de materialer så er flotte hylde meter i en kommun, der har næssere afbøger på gangene, eller om det er noget mere udmødt, handler det om, at man tager til, træstens borg, som man borgtet på, eller kan man mindre gøre det. Men altså det er at få skabtende og god undervisning, og så er det sådan set lige gødigt om, hvad kan man sige, der er mange eller flot hylde meter, hvis man som lærer eller lærer tím, eller lærer det, så lærer vejligheder, eller måske som skole med nære på skolen, præder for, at vi skal ider på øl med eget, herdan der godelige bialket, og så er det ikke så, at vi er jo mere god næste gang, vi vil noget andet her, og vi holder fast, og det skal ikke være et projekt, det er en process, altså hvor vi holder fast i at de her mikrohandling, og så vi kan være det genusferer, hver dag, hver uver måneder, det skal bare blive ved med, og så, fordi vi vil lave en kultur her på dommeret. Og derfor så holder bursdagdeen i hver dag. Ja, det er jo faktisk en her uden. Og så er bursdag død, det handler ikke om produktet i det land, så er det ikke så. Ja, og det er kring køb, skækstrøm. Altså de lige hun er nok i bedste velkån, når derude, fordi der kan være godelige bialker, men det er klart, at den kødde i nyhed er så, at man kan nok ikke køb, fikse sig ud af det, der man nogde er aldrig kunde, men nu får man måske endnu min fra forælder. Man kunne lave en mål. Man kunne lave en mål, der så man ikke, eller man kan sige, den gange af de fem bøger, var den eneste måde, man kunne flytte. Når man var familien i Sommerhus, derfor man ikke kan ikke forære læstning på sammen måde nu, fordi smartphone ligger endnu på bordet, ved sidde af en mens podcasten bliver. - Aftidig eller i lømene, eller hvad det er? - Altså, det er en eller hvad, man så er disper, du så. - Jeg ser ikke i et flere afnødning. - Jeg har det, jeg har det. - Jeg er et så. - Jeg prøver noget, det er ikke en simpelthen i det. - Men jeg prøver at afrunde. - Kan jeg så. Jeg tror faktisk, at jeg vil forsøge afrunde nu her med, fordi det var faktisk noget blive klå, og du ser inden, der gik dræl ind. - Men det er en blive klæmmeret. Jeg tror ikke, jeg klæmer noget så med til det her. Men det er, ved jeg, huske, det er langsagt træk, som består af mikrohæmninger. - Små forsøg, som man løbet, skal teste af. Og når vi får håbning, ses igen om et ord, hvis jeg sige, at vi får håbning før. Men jeg håber også i med for spørg, og jeg er igen om det deres tid. Så har vi for håbning en massomikrohæmning, og vi har været ud til et borgpliget. Og så vil jeg bare se, at jeg har tager for de måned til jer træk og til hvor flere håb, der lærer ned og her. - Der er noget for. - Og der er der lidt med. - Men man tager for de det, hvor det er lidt med. Hvis du har spørgsmål, eller du kom tager, så fælless jeg på link den og skrive der. Du kan også nede i, at det der hedder "Shownup" stærkt, så kan du sende smæssind med den kom tager og spørge, at jeg er en måned til sidder. - Måske det kunne være "Shownup" og høre, hvordan en skuldbytlet tilkede af hosterne, at det står der, at det bemalede, hvordan det står lidt, det kunne være lidt "Shownup" og høre. - Hvad hedder stadig, hans pæk og tak fordi du har lydet til endet afshåbste, er ordentlig og formedelig. - Må det godt sige rigtig glædelig u. - Det er det, du. - Det er det, du.
Podcast Summary
Key Points:
Podcasten diskuterer en bekymrende nedgang i læsefærdigheder blandt danske elever, med 19 % svage læsere og op mod en fjerdedel af eleverne med utilstrækkelige læsekompetencer.
Ressourcerne til specialundervisning og målrettet læseindsats er under pres, da flere midler går til inklusion og andre områder, hvilket svækker den vedvarende støtte til svage læsere.
Der er enighed om, at testkulturen og et for snævert fokus på faglighed i skolen hæmmer læseglæden og motivationen, især hos elever med udfordringer.
Tidlig skrivning, som i "lige ordet"-forløb, kan motivere selv de yngste elever og skabe en positiv læsekultur, uanset deres niveau.
Forældre har et stort ansvar for at understøtte læsning hjemme, og der er behov for en langsigtet, politisk prioritering af læseområdet.
Summary:
I denne podcast diskuterer deltagerne – herunder Janus, Simon og Nanny – den alarmerende udvikling i danske elevers læsefærdigheder. De peger på, at 19 % af eleverne er svage læsere, og at resultaterne fra PISA og PIRLS viser et vedvarende fald. Ressourcerne til specialundervisning og målrettet læseindsats er under pres, da flere midler går til inklusion og andre områder, hvilket gør det svært at give de svageste elever den nødvendige støtte.
Der er kritik af den dominerende testkultur, som ifølge flere deltagere har ødelagt glæden ved læring og skabt et for snævert fokus på faglighed. De efterlyser en mere motiverende tilgang, hvor læsning og skrivning gøres relevant og sjov for eleverne, som i eksemplet med "lige ordet"-forløb, hvor selv børnehaveklassebørn kan skrive små tekster om deres familie. Samtidig understreges forældrenes ansvar for at fremme læsning hjemme.
Deltagerne er enige om, at løsningen kræver en langsigtet politisk prioritering med flere ressourcer, ikke panikløsninger. De ser nedgangen i læsefærdigheder som en potentiel trussel mod demokratiet, da mange elever ikke opnår de nødvendige kompetencer til at deltage aktivt i samfundet.
FAQs
Podcasten handler om læsning, skrivning, internationale undersøgelser og undervisning, med fokus på udfordringer og løsninger inden for læse- og skrivekompetencer.
Værterne er Hamil Janus, Janus, Simon og Unho, som præsenterer sig selv og deler deres erfaringer med læring og undervisning.
Der er et fald i læsekompetencer, hvor 19 % af eleverne er svage læsere, hvilket truer demokratiet, da mange ikke har tilstrækkelige læsefærdigheder.
Når mange elever har svage læsekompetencer, kan det true demokratiet, fordi en befolkning med dårlige læsefærdigheder har svært ved at deltage aktivt i samfundet.
Forældre har et stort ansvar for at motivere deres børn til at læse og skabe en positiv læsekultur derhjemme, da læsning ikke kun kan klares i skolen.
Testkulturen har fokus på prøver som nationale test, hvilket kan ødelægge glæden ved læring og føre til mindre inspirerende tekster, der ikke motiverer eleverne.
Chat with AI
Loading...
Pro features
Go deeper with this episode
Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.