Ekspert Special med Professor, Mette Hansen: Hormonernes indflydelse på din træning

0:00 Taler 1 Og jeg havde en studerende, der kom ind til mig på kontoret endda og viste, at nu viste hendes app, at hun ville føle det som tortur, hvis hun trænede i dag. Og det synes jeg. Det kan jo gå virkelig gøre at man amen. Så må jeg nok lade være med at træne, og det synes jeg da virkelig er et kedeligt budskab. 0:17 Der er også apps, der gerne vil fortælle hvordan du skal skal spise, og Der er en UK app hvor at de har forskellige smoothies til de forskellige faser, men Det er der altså ikke evidens for. 0:48 Taler 2 Mette Hansen velkommen til sportshjerte tak sat og velkommen til København. Du er lige kommet ind med toget her fra Aarhus, hvor du bor og arbejder til daglig. Du er professor og underviser på Aarhus Universitet og det her. 1:06 Det er Sådan en episode, hvor jeg ved, at jeg skal blive så meget klogere, fordi du er eksperten i dag, og det starter simpelthen allerede med at du. Får lov til at præsentere dig selv herfra, fordi Jeg er. Bange for at jeg kommer til at sige noget forkert fordi at du. 1:21 Dit uddannelsesforløb har været langt. Og. Tag den herfra med det, fordi ellers er jeg så tror jeg jeg bevæger mig ud på noget allerede, som jeg ikke ved nok om. 1:33 Taler 1 Jeg plejer at sige til mine børn, at jeg stadigvæk går i skole, og Det er ikke helt forkert, for Jeg har ikke rigtig været udenfor uddannelsesinstitutionen endnu. Jeg har læst idræt og sundhed og manglede faktisk kun specialet derovre på Syddansk Universitet, men havde så taget nogle valgfag og så videre, fordi jeg rigtig gerne vil have en kandidat i human ernæring oveni, da jeg så kom ind på human ernæring, så fik jeg besøg af. 1:56 Professor Michael kjær ude fra Institut for idrætsmedicin den første Sådan idrætsmedicinske professor her i landet, og han havde en forelæsning, og jeg var bare det skulle jeg så. Jeg har designet et forsøg og tog ud og fortalte ham, at det vil jeg gerne lave. Jeg. Jeg ved ikke, hvordan man har tænkt sit, men han tænker. 2:13 Hun var i hvert fald entusiastisk, så jeg fik lov at lave speciale derude, hvor jeg dopet cykelrytter med væksthormon 2 forskellige forsøg. Sammen med en af mine medstuderende, og vi fik det publiceret Sådan noget. Vi kiggede på, hvordan det påvirkede fedtmetropolismen. 2:30 Når man fik noget væksthormon, og hvordan det påvirker krop og stofgift og så videre. 2:33 Taler 2 Altså nu nu siger du bare lige dopet cykelryttere. 2:36 Taler 1 Ja altså væksthormon er jo på hvadas dopingliste, men vi var interesserede i, hvordan væksthormon påvirkede Vores metopolisme og det metropolisme. Det er jo Sådan omsætningen af kulhydrat og og fedt. 2:51 Øh fordi hvorfor bruger cykelrytterne det og noget af det vi kunne se. Det var jo at når man tager væksthormon, så sprøjter fedttet ud i blodet, og så kan man sige ah, men hvis Der er masser af fedt tilgængelige, jamen, så kan musklerne jo bruge det som brændstof og sparke glykogendepoterne til sprinten. 3:08 Men vi kunne faktisk se på de her cykelryttere, når vi når vi målte på metropolisme under cykling, at de brugte det faktisk ikke rigtigt. Undervejs der vil musklerne altså gerne have favoritbrændstofet, men til gengæld når vi så gav det over en længere periode, så kunne vi se, at deres hvilestofskifte, der kunne vi se, de får brændt mere fedt og de de tabte faktisk. 3:34 Det var ikke helt Det var mere numerisk, altså ikke statistisk signifikant, men der var en tendens til de tabte et fedt, så når man skal lidt kigge på historien omkring cykelryttere og brug af væksthormon, og så er det nok relateret. Til at Sådan en som jan Ulrik, der blev taget med det, at han har måske spist lidt for godt her i jule månen, og så skulle han lige se om han kunne komme af med lidt fedt af den vej. 3:58 Men ja, Det er absolut ikke noget man skal skal lege med. Man har af samme grund forsøgt det med type 2 diabetikere og give dem noget væksthormon, som de skulle være godt at de kommer af med noget fedt, men man kunne faktisk se, at fordi de så havde så meget fedt i blodet, så gjorde det faktisk deres tilstand værre. 4:15 Taler 2 Ja. 4:16 Taler 1 Så nej, Det er absolut ikke noget. Som Jeg vil anbefale men, men Det var meget interessant at arbejde, og jeg var meget interesseret i metropolismen. 4:26 Taler 2 Allerede dengang? Ja. 4:29 Taler 1 Jamen Det har jeg været helt fra start selv mit 3 gjorde opgave. Der fik jeg min medstuderende overbevist om at de enten skulle leve protein, frit eller ikke frit og opsamle urinprøver og så videre. Så Jeg har altid leget Sådan lidt med tankerne omkring. 4:44 Hvordan kroppen reagerer. 4:47 Taler 2 Og hvordan arbejder du med det i dag? 4:50 Taler 1 Jamen nu kom der så et spring fordi at Jeg vil jo gerne blive i forskningen efter den her det her speciale de her specialeprojekter. Og jeg var på idrætsmedicin og på det tidspunkt, og nu er vi helt tilbage i 2006. 5:05 Vi er langt tilbage. Det er derfor, Jeg har grå hånd. Der. Der var der kom der fokus på, hvordan der i håndbold og i fodbold, altså hvor hvor at der var. De de spillerne syntes at være langt være langt højere risiko som kvindelige håndbold og fodboldspillere for at få korsbåndsskader og hvorfor det? 5:30 Og man gik jo meget amen. Det er noget med vinklen på hoften og knæet og. End hvordan knæet er konstrukteret, og Der er en lille forskel der kunne gøre kvinder mere disponible for den skade, men det man også fandt og også baseret på på væv fra fra kvinders korsbånd, at der var nogle receptorer i selve korsbåndet og nogle østrogen receptorer. 6:00 Og det betyder jo østrogen kan binde og have en effekt nede på vævet. Så man begyndte og så tænke. Det kunne også være at Der er en hormon effekt i forhold til risiko for korrespondsskader. 6:11 Taler 2 Altså som kvinder er mere eksponeret for end mænd af den årsag. 6:15 Taler 1 Kvinder er de kvindelige fodbold og håndboldspillere, de altså de er i 2-6 gange øget risiko for at få en korsbåndsskade, også når man tager højde for kampminutter, træningsminutter og så videre. 6:29 Taler 2 Simpelthen på grund af hormoner. 6:31 Taler 1 Nej, men Det er jo nok ikke. Det er jo en kombi sandsynligvis altså både konstruktionen i med væv eller med hofte og knæ og alle de der ting. Men hormonerne synes også at spille en rolle, og det vil vi gerne kigge ind i. Og jeg havde også haft 0,5 år, hvor jeg havde kigget ind i forskellige sygdomme. 6:52 Hvordan fysisk aktivitet havde en effekt, og Det var alle dem, som ikke var med i. Fysisk aktivitetshåndbogen, hvor man sagde, jamen den her sygdom skal du lave det her træning og så videre så det. Jeg tog alle de små sygdomme og skulle kigge på for gigtforeningen og for mange af de her forskellige sygdomme. 7:08 Der kunne jeg også se en kønsforskel. Så vi søgte gigtforeningen om at få lov til at gå ind og kigge mere på det her med hensyn til de kvindelige kønshormoner, hvordan de påvirker scener og muskler. Så det blev min PHD. Projekt, og så var det ligesom i gang, og vi kiggede både på unge piger versus mænd. 7:27 Vi kiggede på p pille brugere versus ikke-pille brugere. Vi kiggede på kvinder, som brugte østrogen tilskud, fordi de har fået fjernet overgang. Og underlivet. Og imod aldersmæssige kontroller, som var gået i overgangsalderen, så vi havde lavet forskellige forsøg for ligesom på forskellig vis. 7:45 Og hvad betyder højt lavt østrogenniveau? Og se på, hvordan de påvirkede opbygningen af muskelproteiner og sceneproteiner og fandt rigtig mange spændende ting. Ja. Og jeg fik flere ideer og søgte så forskningsrådet om 3 år til at forske videre som postdoc i dag. 8:08 Øhm, men så skete der det, at jeg Sådan lige pludselig var da jeg var færdig med min PHD. Fik lidt øje for verden omkring mig og tog til en julefrokost og mødte min jysk mand og tog med ham hjem. Og så skulle vi jo ligesom. 8:22 Taler 2 På daværende tidspunkt boede i København. 8:24 Taler 1 Jeg boede stadigvæk i København, fordi og så måtte jeg jo, så måtte vi finde kompromis, og han var boet i Silkeborg. Jeg boede i København, og så blev det Århus, der blev. Ja der hvor vi endte. Og. 8:40 Efter min posit så så fik. Så skulle jeg jo finde en årsag til at blive i Aarhus. Og der havde jeg så lige et lille trip væk fra kønshormonerne, fordi at jeg blev spurgt om og. 8:55 Levende projekter for Team Danmark og arla, hvor der var et fokus på og. Hvad protein kunne gøre for at optimere restitution og præstation for eliteidrætsudøvere, så vi lavede studier med orienteringslandsholdet og det u 23 cykel landsholdet. 9:18 Og og løbere altså? Ja. 9:21 Taler 2 Der er lige et spørgsmål der opstår hos mig i den forbindelse, og Det er når der så er en Sådan en kommerciel. Partner inden og bakke op om nogen forskningsforsøg som arla er de så ikke interesseret i, at Der er et specifikt udfald i den her undersøgelse. 9:39 Taler 1 Jo, Det er de selvfølgelig, men Det er stadigvæk som forskergruppen gør meget for at være uafhængig, og det gjorde arla faktisk også. Altså fordi de ikke interesseret i og og få påduttet at de har. Fortalt os hvad Vi skal konkludere. 9:55 Nej Der er de faktisk meget reelle godt. Så kunne vi ikke bruge det. 10:00 Taler 2 Til så meget til at. 10:02 Taler 1 Vi designer et forsøg solgte ideen til dem og siger, det her synes i ikke Det er relevant, og de vil gerne have have testet om deres protein virkede og Team Danmark. Vi spyttede også penge i det, fordi de ville gerne have data på eliten, fordi Der er rigtig mange forsøg Der er lavet på Superliga fordi at ja at eliten har har travlt med at rejse rundt i verden. 10:25 Og de er heller ikke tilgængelige, og biopsi er Sådan lidt mere et issue, men vi tog med. 10:31 Taler 2 Episyre det bliver du også lige nødt til at fortælle her, så vil jeg også. 10:34 Taler 1 Prøve at være prøver. Vi tager vævsprøver, når vi laver forsøg både fra musklerne fra Vi har i nogle tilfælde også taget fra knæcen. Biopier små biopier og vi tager fra fedtdepoterne både på hoften og på maven. 10:50 Vi har også nogle tilfælde taget hudprøver, så det gør vi jo for at se på, når vi så eksponerer Vores forsøgspersoner. Enten ved at administrere hormon eller via ernæring eller bare kigger på forskellen mellem grupper. Der er for eksempel har højt eller lavt østrogen, og vi kan se på, hvordan påvirker det de her væv? 11:11 Forskelligt. 11:14 Taler 2 Er det på daværende tidspunkt, at Jeg er lidt senere er med til en af de her muskelpilepsier tilbage i. Hvad har det været? 20. 11:25 Taler 1 Hvis Det har været 20, så er det sandsynligt været der. 11:27 Taler 2 2015, nej 2014. 11:31 Taler 1 Ja jamen, så har det nok været i den tid, hvor vi var lige Sådan i overgangen, fordi til at jeg fik mere fokus på kvinderne igen, fordi jeg var ligesom lønnet til at lave de andre projekter. 11:46 Men da jeg så efter barn nummer 2 kom tilbage. Så skulle jeg finde mine egne penge til at forske, og så var i tilbage til hjertebarnene. Altså Jeg vil gerne tilbage til kvindehormonerne. Og får også videre der. 12:02 Der er rigtig mange der forsker i protein og der var begyndt, men også at se. Det var virkelig små forskelle man man begyndte at kigge efter. Så Jeg vil hellere tilbage til kvindehormonerne, fordi der var og er stadig rigtig rigtig mange videnshuller, som ikke er afdække ting vi ikke ved. 12:23 Altså. For eksempel vil vi gerne starte minipille træningsstudie op herefter sommerferien. Vi ved intet om minipiller og træning. Det er ikke publiceret. Det er ikke lavet, så Der er simpelthen virkelig store huller, når vi kan, taler kvindefysologien. 12:40 Og det synes jeg bare der vil jeg kunne rykke langt mere. Rent vidensmæssigt i forhold til at bidrage til min ny viden frem for vi så kiggede på om man lige skulle have 15 eller 20 g protein. Af den ene eller 2 slags? 12:55 Taler 2 Ja og Det er simpelthen det du lige fortæller om her. Altså det her. Store hul i videnskaben, Vi skal tale om i dag netop forskning i kvinders fysiologi og og hvordan at. 13:12 Prævention kan have kæmpende effekt. Måske måske ikke i er i gang med at finde ud af det på alle mulige ting. Det er den måde, Jeg kan formulere det på. Men det jeg bare lige ville sige eller afslutte for fordi jeg refererede til det. 13:30 Det er bare lige så lytteren ved. Det er, at Vores veje jo er blevet krydset for. Jamen hvad er det? Det er jo over 10 år siden, jamen Det er cirka 10 12 år siden. Måske hvor at jeg i praktik hos dig hvor at du laver netop noget i forbindelse med Team Danmark på det her tidspunkt, og jeg var meget interesseret også på daværende tidspunkt i sport og kroppen og fysiologi, så så Det er bare virkelig, virkelig en fornøjelse at. 14:03 Jeg nu får lov til at lave den her episode med dig. Og så at det endda med kvindefokus i dag det synes Jeg er så fedt. 14:11 Taler 1 Jeg håber ikke jeg du bliver skræmt. 14:15 Taler 2 Nej Mette det men, men det gjorde jeg ikke, men Det er jo virkelig noget der står klart for mig, så Det har alligevel haft en effekt. Altså at komme med ind på operationsbordet, siger jeg nu II gåseøjne, men Det var det jo altså hvor at at der simpelthen altså. 14:32 Jeg kan bare huske det der med at Sådan hvor at der bliver taget simpelthen bare en lille lund muskel ud, at Det er det. Det synes jeg bare fuldstændig crazy dengang jeg gik i 8 klasse at. At Det var noget man bare kunne gøre, men ja Det var. Det var virkelig fedt at jeg fik lov til at overvære det, så det vil jeg lige sige. 14:51 Tak for igen at du gad at have mig med på slæb på arbejde dengang. Men som sagt, så er det kvinderne, Vi har fokus på i dag og dit arbejde med dem. Mette hvor skal vi starte? 15:08 Altså fordi. Jeg ved du har gang i mange ting på samme tid, og vi vil gerne nå at dække så meget af, som vi overhovedet kan. Du nævnte for mig, at der var et særligt forsøg i havde lavet, som du gerne vil gå lidt i dybden med. 15:29 Er det ikke det Vi skal starte med der? 15:31 Taler 1 Er rigtig meget fokus på menstruationscyklus, og derfor så synes jeg Det var oplagt at måske. Fortælle lidt om, hvad Det er, Vi har observeret, og hvad man observerer derude og hvad Det er for noget hype der der florerer rundt omkring. 15:48 Taler 2 Yes og og der vil jeg lige sige. Jeg har jo lavet mange episoder nu efterhånden om menstruationscyklus og og dens effekt på Vores humør og måske lyst til det ene og det andet. Men når jeg så har spurgt de folk Jeg har haft inde i studiet når det kommer til Vores performance og træning. 16:05 Hvordan forholder det sig så? Og der kan jeg godt mærke at der. Bevæger vi os ud på et område, hvor at. De begynder og føle sig usikre og ikke ved nok til at de vil sige noget. Det er en 2 situation med dig så. 16:21 Lad os bevæge os ind i. 16:22 Taler 1 Det kan i hvert fald fortælle, hvad Vi har observeret. Vi har lavet simpelthen det mest omfattende studie, der faktisk er lavet på det område i forhold til. At vi i løbet af en cyklus? 16:37 For en normal menstruerende kvinde testede dem 7-9 gange i de tidligere studier. Der har man typisk kun testet 2 eller 3 gange i løbet af en cyklus, men hormonerne de fiser jo op og ned i løbet af Sådan en cyklus. 16:52 Så derfor vil vi gerne have flere data, for vi for alvor kunne teste Vores hypotese altså eller Vores formål Det var at se på, er der sammenhæng mellem. De her fluktuationer i kønshormoner fluktuationer. 17:09 Hvad er det altså udsving i kønshormonerne og udsvingen i præstation? Fordi Det er det der har været meget hype om at der har været nogle studier hvor der siger amen de mente når østrogen var høj, så skulle man have en højere styrke og power og Det er baseret på dyrestudier som ganske rigtigt viser. 17:29 Der synes at være at. At østrogen, den kan påvirker simpelthen Vores musklers evne til at trække sig sammen, altså helt nede i apparatet nede i musklerne at at den det fungerer godt, står der i østrogen tilstede. Men Det er et dyrestudier. 17:45 Taler 2 Altså lavet på dyr ja. 17:47 Taler 1 Hvor man altså har fjernet underlivet, fordi så har man nul niveauet, og så ser man at nogle af de vigtige. Parametre i forhold til muskelsammentrækning. At de blev de faldt, men når man så er adderede østrogen tilbage til en gruppe, der havde fået fjernet underlevet, jamen så blev de normaliseret, så det kunne ligeså understøtte at østrogen har en positiv effekt på det at lave muskel sammentrækning og der har også været studier, og Det har vi også bidraget til studier der viser, giver man østrogen tilskud til kvinder, som er gået i overgangsalderen eller har baseret overgangsalderen og derfor har lavt østrogen. 18:27 Jamen så kan vi også efter 12 uger med østrogenplaster. Se en højere fingerstyrke og og håndstyrke, så de studier. Det kunne jeg jo godt. Hvad så med menstruationscyklus når østrogen den piger, men der skal vi altså lige tilbage til cyklus at at Der er lidt noget udsvingende altså. 18:47 De er de er jo ikke Sådan, at kvinderne går helt i nul i østrogen. På noget tidspunkt, men Der er variationer, men Vi har også et andet hormon, Der er fluktere, og Det er progesteron. Så så for at ligesom teste den der. 19:03 Jamen er der en sammenhæng mellem udsvingene i kønshormon og udsvingene i præstation, så synes vi Det var vigtigt, at vi lavede mange tests i løbet af Sådan en cyklus. Så vi tog 29 kvinder. Som havde en regelmæssig menstruation. Det vil sige blødning hver 21. 19:20 Til 35. dag. Vi testede de her ægløsning. Vi testede, at hormonniveauerne var inden for normale interval i forhold til at leve op til at have en normal cyklus, så det havde vi styr på. 19:38 Og når de så kommer om morgenen, så spurgte vi til hvordan de havde det. Havde de nogle fysiske smerte? Var de motiverede? Troede de på, at de kunne præstere i dag, så vi havde de ting havde vi også med, så havde vi en test protokol, hvor de både fik testet bicep. 19:56 Håndstyrke. Vi satte dem på Sådan en hoppemåtte, så vi kunne altså måle hvor højt og kraftigt de kunne hoppe. Vi satte dem på en cykel, hvor de skulle sprinte kort. Altså Sådan mere power relaterede parametre. Så det gjorde de hver gang i sammenhæng med, at vi så også tog blodprøver. 20:15 Og det resultaterne viste Det var, at der var ikke nogen sammenhæng mellem udsvingene i hormoner, kønshormonerne og, og der taler vi i østrogen progesteron og testeron og kombinationen mellem dem og så videre. Der var ikke nogen var udsvingende i dem og udsving i de her præstationsparameter. 20:34 Der var ikke nogen sammenhæng. Men når vi så sagde OK, nu kigger vi på hormonerne. Vi kigger under de her ægløsninger og så videre. Er der nogen steder i cyklus? Hvis vi deler den op Sådan II 6 faser. 20:49 Hvor at de præsterer dårligere og bedre, og det vil kunne se Det var at de 2 power relaterede test Det var hoppetesten og sprinttesten. Der kunne vi se at de præsterede 3-6% lavere først i cyklus og sidst i cyklus. 21:07 Der hvor mange kvinder har enten mental eller fysiske symptomer på at have en cyklus? Og Det var jo nogle data, der var interessante for Team Danmark blandt andet. At vide det, og så går vi så lidt. 21:23 Vi husker Vores spørgeskema data, hvor vi faktisk havde spurgt, hvordan de havde det welbearing motivation og så videre. Og når vi kiggede på udsvingene i de her spørgeskema data, så passede det med udsvingene i præstation. 21:39 Så det jeg plejer at sige i forhold til det her studie. Det er spørg jeres atleter, hvordan de har det. Fordi det vil sandsynligvis prædiktere, om Der er udsving i deres præstation. Og så kan man så sige at der hvor man typisk ser at man har negative symptomer mentalt eller fysisk. 22:00 Det er første eller sidst i cyklus, så Der er et mønster, at det typisk er i de den periode, og Det er også når Vi har spurgt Team Danmark atleterne. Der har vi sendt anonyme spørgeskemaer ud til dem alle sammen. Og hvis vi så har taget dem, som havde en menstruations ikke brugt hormon prævention, så var det også de sidste 1-3 dage før blødning og de første en 3 dage af blødningsperioden at de rapporterede at de havde de her negative symptomer. 22:33 Så så i stedet for at man siger til en atlet du præsterer dårligere på i den her periode, så skal man altså huske, at det hænger sammen med symptombilledet. Så hvis man er typen som ikke synes at blive påvirket af at have en cyklus, der løber ganske normalt. 22:54 Så ville man sikkert ikke opleve nogle udsving i præstation, men er man ramt, så vil det sandsynligvis påvirke ens præstation, og det vil det jo også for en mand. En mand, der havde mavekrampe af den ikke på grund af cyklus, men andre ting jamen ville i også være påvirket præstationsmæssigt. 23:12 Taler 2 Det synes Jeg er interessant, fordi Jeg kan mærke at med i takt med at jeg selv. Bliver mere og mere oplyst omkring, hvordan Det er at have en cyklus og hvad faserne de egentlig går ud på, og hvordan de Sådan er. 23:29 Biologisk foregår i kroppen, så så har jeg haft det Sådan fordi at Jeg har ikke forholdt mig til min menstruation, altså nærmest nogensinde, indtil jeg lige pludselig fik et ønske om at blive gravid, så så har jeg kunne mærke, at fordi at jeg nu ved. 23:45 Lidt mere, end hvad jeg gjorde tidligere. Så har jeg været mere bevidst om de her faser og på en eller 2 mærkelig måde Sådan prøvet at presse mig selv lidt ned i hvordan jeg burde have det i den der fase og hvordan jeg burde at spise i den der fase. 24:04 Og wow nu har jeg mit beyonce hormon som nogen kalder det hvor at man bare fyrer den af og man får alle de gode ideer og Sådan noget så så så så prøver jeg Sådan at mærke ind i Sådan gud ja det der nu Jeg er der og så. Nu gør jeg det, og da det i stedet for bare jeg, fordi jeg ikke har været synderligt påvirket af min cyklus, så. 24:27 Så tror jeg at for mig så skal jeg faktisk ikke tænke for meget over den. Giver det mening det jeg siger? 24:32 Taler 1 Det gør det. Det er selvfølgelig altid fornuftigt at lytte til sin krop. Ingen tvivl om det, og og tilpasse sin træning efter, hvordan man har det på dagen. Uanset om Det er på grund af at du har sovet dårligt i nat af helt andre grunde. 24:47 Eller Det er på grund af hvor du er i cyklus. Det er altid en god ide at lytte til kroppen. Men, men Jeg vil ikke sige man skal lade sig pådutte af det fordi Der er Det er netop lige nu en ret stor hype. Der er rigtig mange apps derude. 25:06 Og der bliver Sådan et et hype omkring man skal registrere og bruge tid på at registrere symptomer fra at se, om Der er et billede og så videre. Men hvis man ikke er specielt mærket. Jamen så synes jeg måske Det er lidt at spilde sin tid, men omvendt så er der også nogen som er tydeligt mærket af det. 25:25 Og Der er lige frem sygdomsdiagnoser relateret til at et hormon altså de har et hormon udsving i forhold til cyklus en, endometerose og den svære version af PMS symptomer. Det der hedder PMDD. 25:41 Det er jo diagnosekriterier altså hvor man virkelig er ramt og og der taler vi jo omkring 10%. Er hver og Der er jo selvfølgelig noget overlap og så videre. Så Der er nogle hormonrelaterede diagnoser, der faktisk altså relaterer til cyklus, så dem skal vi selvfølgelig virkelig kære omkring dem, som som virkelig lider under cyklus. 26:04 Men Jeg synes Det er vigtigt at være kritisk. Overfor de her velmenende apps for cyklus symptomer. For mange af dem vil gerne fortælle dig, hvordan du skal føle. 26:19 Også i relation til træning, og jeg havde en studerende, der kom ind til mig på kontoret endda og viste at nu viste hendes app. At hun vil føle det som tortur, hvis hun trænede i dag. 26:34 Og det synes jeg. Det kan jo virkelig gøre at man amen. Så må jeg nok lade være med at træne, og det synes jeg da virkelig er et kedeligt budskab Der er også. Apps, der gerne vil fortælle, hvordan du skal skal spise, og Der er en UK app, hvor at de har forskellige smooth smoothies til de forskellige faser, men Det er der altså ikke evidens for. 26:54 Taler 2 Altså hvor den siger fordi at du nu. Er i den her fase, så er det ikke så godt for dig at få hindbær eller rødbede eller whatever. 27:02 Taler 1 Så Det er kun. Nogle hypoteser, der ligger, men Det er ikke evidens for det, men Det er fornuftigt. Smoothies hele vejen igennem, så du tager ikke skade af det det. 27:13 Taler 2 Er jeg ret sikker på dig i det. 27:15 Taler 1 Nej, Der er ikke noget ultraforarbejdet mad anbefalet i nogle fagser og og Der er ingen tvivl om at. I den sidste del af cyklen, så ville det ikke være specielt smart at spise meget saltholdigt, fordi der i forvejen på grund af faldende progesteron, man kan opleve en væske ophobning, så er der ingen grund til at binde ekstra væske. 27:39 Fordi hvis vi kommer, hvis man kommer til symptombilledet, så kan man jo se hvad er det der for hyppigt bliver rapporteret, og Der er en meget flot. Datasæt. Fra et studie, hvor de har samlet strav data på næsten 7000 aktive kvinder, og så er de blevet fået præsenteret forskellige symptomer, og så skulle de sige, om Det var noget, de ofte følte eller engang imellem eller sjældent. 28:09 Og og topscoren. Det var faktisk mentalt. At man følte sig lidt mere nedtrykt. Og i dårligt humør. Hun må være udsving og Det var 45% som rapporterede. 28:26 Det følte de ofte. Det vil sige næsten være cyklus og så var der så ekstra 20% der sagde de gjorde det nogle gange. Og så lige en lille klat mere som sjældent og der var der jo kun cirka 10% som Det var aldrig. 28:42 Men, men man skal altså huske det her spænd at ja knapt halvdelen er det ofte, men Der er jo også den resterende halvdel, som ikke rigtig har det her symptom af andre knap så hyppigt rapporteret altså 25-45% der var det Sådan oppustethed. 29:02 Cravings. I nogle faser lændeproblemer, så Det var mere, så der var både fysiske og mentale og nogle adfærdsmæssige symptomer som der var Sådan 25-45% der rapporterede at det det kunne de se mere eller mindre systematisk bag cyklus, ikke? 29:23 Taler 2 Der var meget snak om det her med om trænere, så skal gå ind og strukturere træning anderledes i forhold til. Den enkelte kvinde, og hvor hun er i sin cyklus og så videre. Altså hvad er din holdning så til det ud fra at. 29:39 Det viser sig at være så forskelligt og individuelt, hvordan man reagerer på sin cyklus. 29:45 Taler 1 Der er vi igen altså Det er baseret Sådan lidt på nogle igen dyrestudierne eller hvor man kan sige jamen i den første del af cyklus, hvor progesteron er lav og østrogen er stigende op til ægløsning, så på grund af østrogen synes at være anabol i positiv parrosale kvinder og II dyrene en. 30:05 Taler 2 Masse ting her altså hvad hvad hvad hvad siger du med at den viser sig at være anabol? Så hvordan kommer det til med? 30:10 Taler 1 En muskelopbygning, og Det er så et dyr og i kvinder som efter overgangsalderen, at så tænkte man arh den første del af cyklus, så er det nok bedre at få muskelopbygning end den sidste del af cyklus, og så kigger man på hvad Der er af af data til at supporte det, og Det er altså meget sparsomt de studier Der er og. 30:34 Når man så dykker ned i den og og virkelig ser på. Så er der. Så kan man kritisere dem godt og grundigt de her studier og det for eksempel hvis du nu. 30:51 Skal teste på muskelstyrke, og så har du en gruppe som træner, styrketræning intensivt i starten af cyklus altså de første 14 dage frem til ægløsning og den 2. Gruppe træner intensivt den sidste del af cyklus. Og så tester du dem? 31:08 Men så har de jo også været udsat på et forskelligt træningsregime. Den ene bliver testet lige efter den intensive periode, og den 2 bliver testet. Et godt stykke tid efter hvor de kun har trænet 2 gange i en gang om ugen. 31:24 Frem til testen i de sidste 2 uger, så det så man burde gentage forsøget med mænd og så se på er det det der gør forskellen? Ikke så på tilsvarende vis, så kan vi finde kritikpunkter på de andre studier, og Der er altså ikke mange studier derude, fordi de er møg svære at lave. 31:43 Fordi prøv at tænk at man siger standard cyklus er 28 dage. Ægløsning på dag 14. Men nogen Der er jo stor variation i hvornår man får sin ægløsning. Så så man skal jo have styr på, hvornår ægløsningen er, hvis man vil lave den her fase af opdelte træning, så har man nogle som har en 35 dages cyklus. 32:05 Nogen der har en 21 dags cyklus? Hvordan skal du tage højde for det når du designer et studie? Og når Vi har rekrutteret kvinder der sagt, de har regelmæssig menstruation, så er det lige pludselig fået forlænget deres. 32:21 Menstruationscyklus længden og så skal du så sætte dem til at lave flere træningssessioner. Nej, det må du ikke, fordi det ville jo være fordelagtigt for den sidste del af fase. Og ja, så Det er ret kompliceret, så Jeg synes Der er et stort hype omkring det. Evidensen er meget lille, for at det skulle have en effekt, men har også lavet et forsøg nu. 32:42 Med sporstoffer for at kigge på muskelopbygning i hvor man har lavet noget standard styrketræning i den første del af cyklus og i den sidste del af cyklus. Og prøv at se om Der er forskel i muskelopbygningshastigheden og det studie kunne faktisk ikke finde forskel, om man var i den ene fase eller den 2. 33:01 Fase af cyklus, så Der er rigtig meget hype, så jeg plejer at sige. Lad nu være med at tænke så meget om, i hvilken fase du er i. Får lavet din træning og får lavet noget god træning. Har du så nogle symptomer på dagen der gør at du skal modificere? 33:18 Jamen så må du gøre det og så træne lidt hårdere end 2 dag. Prøv og Det er bedre at komme ud af døren og få trænet uanset. Når vi spørger Team Danmark atleterne igen tilbage til de her spørgeskemadata, så var der 13% af de her Team Danmark atleter, som rapporterede, at de nogle gange eller altid blev nødt til at modificere deres træning. 33:43 I dagene op til blødning eller i starten af blødningsperioden, og det synes Jeg er et vigtigt budskab at få ud af. Altså det ja, Vi skal. Hvis Vi har svære symptomer enten mentalt eller fysiske, jamen, så er det en god ide at modificere de dage. 33:59 Ingen tvivl om det, men så i stedet for at snakke om fasebaseret træning, så hellere sige symptom baseret træning. Ligesom som du vil gøre med mænd. Altså der vil du jo også sige de skal modificere hvad der efter hvordan de har det der ingen tvivl om det. 34:16 Og i sammenhæng her med så åbner det jo også 1 1 1 fokus i forhold til trænere. Og et behov for at vi får. Det her tabu omkring cyklus og cyklus symptomer fjernet i sportsverdenen, så vi kan tale mere åbne omkring det. 34:37 Fordi hvis Der er 13% Der er enten ikke kommer eller står over nogle intervaller til træning. Det kunne være en fodboldtræning eller håndboldtræning. Jamen så vil træneren hvis ikke han ved eller hun ved noget. Det er jo mest mandlige træner. 34:54 Hvis de ikke ved noget, jamen, så kan de jo misforstå det som om den her atlet. Er på vej væk mentalt ikke er motiveret, men der kan jo bare være tale om Vi er lige i den periode, hvor den her atlet har nogle symptomer og de er væk igen om 3 dage så at tale åbne om det kunne både berolige træneren. 35:16 Og det kunne gøre at altså der bliver jo en bedre forståelse mellem træner og atleten. 35:24 Taler 2 Det giver virkelig god mening og det altså. Hvis jeg bare lige spørger dig, så mener du lige nu at den. Det kunne absolut blive bedre. 35:34 Taler 1 Den kunne blive bedre, fordi Det er når vi spørger til det i spørgeskemaet, så er det netop noget, som ikke bliver gjort specielt meget. Men det afhænger lidt af idrætsgrene og miljøet, fordi hvis man ser inden for svømme dansk svømmeforbund, der i nogle klubber der holder de menstruationsaftener hvor de taler om alt muligt, men også menstruation. 35:58 Hvor de ældre svømmere, som selv tidligere har været udsat for de her menstruationsaftener taler med de yngre svømmere omkring det at have menstruation. Og Det er jo enormt. 36:10 Taler 2 Vigtigt et sejt tiltag ja. 36:13 Taler 1 Og Det er jo enormt vigtigt og, og Det er noget man skal gøre allerede inden de får menstruation for ligesom at preppe dem til det her. Så når de står på skamlen og der lige pludselig løber blod ned af af benene på den, fordi nu sker det, og Det er som. 36:28 Som ham fra svømmeforbundet og sagde, jamen det sker bare ikke næsten altid på træningslejre eller træning. At at så så kommer det ikke som en kæmpe forskrækkelse nødvendigt eller i hvert fald man kan. Man får nogle redskaber til at håndtere det, og Der er de rigtige og dem som har de her tiltag. 36:51 Jamen så tager den ældres svømmer den yngre svømmer med ind i omklædningsrummet. Og får dem lige instrueret i det her med tamponer og så videre. Og i svømning er det jo helt altså enormt vigtigt at tage omkring tage sig af det her, fordi Det er så synligt. 37:12 Og, Der er en stor stor risiko for, at hvis det ikke bliver håndteret. At så ser man et stort frafald. 37:20 Taler 2 Hos kvinderne og. 37:21 Taler 1 Piger hos de unge piger, når de netop begynder at have menstruation. Hvis det ikke ligesom at det ikke er noget, man kan tale om og håndtere. Og og Det kan jeg også sagtens forstå, fordi hvem altså? Hvem har ikke såmer pige og senere elev været bange for og bløde igennem, og her står du altså på i din svømmedragt, hvor at det hurtigt bliver meget synligt, ikke? 37:48 Så Det er noget, som jeg ved. Nogle sportsgrene arbejder med at få det her tabovæk. Det gør de også indenfor for håndbold. Men Jeg har ja svømmeforbundet har altså gjort nogle store tiltag. 38:05 Jeg siger ikke at det sker alle steder i landet, der har måske andre nogle steder Der er mere tabu end andre steder og nogle trænere der ikke helt kan håndtere det her. Men Der er nogen der kan. Der har i hvert fald nogle initiativer der kan gøre, at der kan inspirere andre på det her område. 38:22 Taler 2 Jeg talte med Katrine wichmann for ikke så lang tid siden der har lavet en virkelig vigtig kampagne, synes jeg omkring. Det her med. Kvinder i hvede shorts på banen. 38:39 At. Det er som om at det ikke er noget, Vi har forholdt os til Sådan før. For bare et par år siden, at det jo også er en. Altså seriøst problematik at kvinder er bange for at bløde igennem når de spiller i hvide shorts til kampe. 39:02 Det er særligt håndbold. Jeg tror også fodbold er er på her. Og i tennis er det også en ting at spille i hvid nederdel til Wimbledon og og hvor at Katrine hun nævner her altså da hun jeg havde hende inde at at det jo simpelthen kan ses på resultatet tavlen, at det simpelthen kommer til udtryk i pointene at. 39:28 Kvinder ikke er lige så frie spillere, lige så ubekymrede spillere i hvide shorts som i sorte shorts. 39:35 Taler 1 Man kan Det er en sammenhæng man har set. Man kan jo ikke sige at hvis du får sort shorts på i dag, så vinder vi kampen. Nej Der er vi. 39:46 Taler 2 Der er vi desværre ikke. 39:47 Taler 1 De har taget et stort datamateriale, og det nu taler vi nogle som har set på fodbold. Og Det er det eneste studie mig bekendt der har set på det, men de 2 1 meget flot datasæt de 2 kvinde landsholdskampe i fodbold en EM eller VM, og Det var 234 landskampe. 40:09 Og tilsvarende så tog de også for mænd, de havde så spillet. 300, nogen og 70 landsholdskampe. Så justerede man data for hvor landsholdene lå på verdensranglisten. 40:25 Man justerede også for, om Det var udekamp eller hjemmekamp, og om Det var i den første del af turneringen altså puljekampe eller Det var finalen. Alt det justerer man for. Og så kiggede man så på havde de hvide shorts på eller farveshorts på og for mændene kunne man ikke se nogen sammenhæng. 40:43 Men for kvinderne der var der statistisk forskel 0,3 point. Jeg synes man får uafgjort et point vinder 3 point, så Det er alligevel noget så det så det kunne jo godt antyde at når man har hvide shorts på så render der nogen rundt på den fodboldbane af de 11 spillere som er bekymrede for at bløde igennem i løbet af de 90 minutter. 41:10 Hvor Sådan kan min præventionsprodukt holde til pausen, kan jeg nå at skifte. Ja at Det kan måske fjerne fokus fra bolden og dermed have en negativ impact på. 41:25 Resultatet sammenlagt, men Det er en sammenhæng man har set, og vi kan Sådan, ligesom vi synes godt at forklare en have et rationale for hvorfor at resultatet endte der. Med det i forhold til den her statistiske undersøgelse, men vi mangler stadigvæk, hvor vi siger. 41:42 Nu prøver vi meget at kontrollere og få dem til at spille shortsshorts, hvide shorts og så se på, om om vi så vi i en intimention kan sige det fører til det her resultat, men interessant sammenhæng. 41:56 Taler 2 Det synes jeg jo virkelig, at Det er i den her forbindelse, fordi det vil altså. Det er jo. Virkelig ikke ønskeligt at det. Kommer til udtryk på den måde altså. Det er jo virkelig kritisk for ja. 42:10 Taler 1 Og de vidner lidt om, at kvindesporten er stadigvæk. Underlagt mandesportens Kultur. Og Der er det her behov for at lige få kvindebrillerne på. 42:26 At tage nogle visse hensyn altså for eksempel også de får sorte indershorts på til vinteren, ikke? 42:33 Taler 2 Mette Vi har slet ikke talt om prævention endnu. Nej. I forhold til, hvordan prævention kan påvirke atletens præstation. Positivt eller negativt eller ikke, og Det er jo også noget du beskæftiger dig meget med. 42:49 Taler 1 Ja og og der igen Der er kæmpe videnshuller. Og Der er det jo hormon prævention er jo ikke bare hormonpræmation, og der skal man jo dele dem op. Der findes jo efterhånden rigtig mange forskellige typer. 43:04 Der findes jo også altså p stav og altså der findes og injektioner og der findes mange forskellige. Men skal man kigge på det der hyppigst bliver brugt. Så er jeg jo Sådan kombinationsp p pille hvor der indeholder noget syntetisk progesteron og noget syntetisk østrogen. 43:23 Og så er der dem, som kun indeholder den syntetiske progesteron. Og Det er hormonspiralen, og den findes i for 3 forskellige doser, og så er det minipillerne. 43:40 Så Det er Sådan ligesom dem som bliver hyppigst brugt blandt kvindelige atleter. Men dertil kommer så også, at de her syntetiske. Progesteron altså det hedder egentlig prokostiner. Der findes forskellige typer. 43:57 Så og det giver dem i forskellige doser i de forskellige p piller. Og ja så der Der er rigtig mange variationer og Vi er slet ikke der hvor vi kan sige hvis du bruger den her type prævention, så får du de her effekter. 44:13 Der er vi slet ikke og og det bliver ikke i min livsstil, tror jeg vi når omkring dem alle. De forskellige typer der, hvor forskning primært har fokus indtil nu. Det er på kombinationsp pilerne de klassiske p piller, fordi Det er stadigvæk dem, som bliver hyppigst brugt både blandt andet, men også i den generelle befolkning. 44:34 Selvom der har været et fald henover de seneste år på grund af omtale og risiko for både depression og og blodpropper. Hormonspiraler. Hvis vi tager de unge piger, der i starten af tyverne, så er det cirka 15% der bruger hormonspiral og den seneste opgørelse fra 24 var de 7% af. 44:58 Kvinderne, der i starten af tyverne her i Danmark, som brugte mini piller. Så Det er Sådan ligesom hovedgrupperne, hvad der bliver brugt og og det det billede. Det er også afspejlet, når vi spørger Team Danmark atleterne. 45:13 En lidt højere forkjomst af brug af hormon prævention generelt og brug af p piller og Det er måske noget med p pillerne der ved du du har dine 3 ugers aktiv pilleperiode en uge. Med inaktiv pille eller du tager ikke en pille, og så får du din blødning og så starter det igen som man kan Sådan ligesom forudsige og ligger verdensmesterskabet lige der hvor man skulle have sin blødning. 45:38 Jamen så fortsætter man bare med den aktive pille eller Sådan at der kan man gå ind og styre det lidt, så Det er en af fordelene ved p pillerne, men de påvirker jo også din naturlige hormon udsving. De trykker jo fuldstændig din egen syntese, altså opbygning og udskillelse af østrogen og progesteron. 46:02 Du har ikke ægløsning når du har bruger p piller så det det bliver jo på den måde en kunstig cyklus. Og hver dag du så tager din aktive pille, så har du så lige et udsving og så efter 8 timer så er det ved at være nede igen og så får du så næste dag et udsving igen, så Der er Sådan lidt mere udsving på daglig basis, så Det er jo en helt 2. 46:26 Hormonprofil du har som p pil bruger, og der har vi jo så kigget lidt ind i. Jamen har de så en betydning og helt tilbage fra min københavnertid. Der kunne vi se at. Dem som. 46:42 Dem, der brugte p piller at opbygningshastigheden af sceneprotein, altså i knæscenen, at den var lavere ved p pillebroerne. Så Det kan jo godt indikere, at hvis nu man for eksempel får en korsbåndsskade eller en 2 ledbåndsskade, at så kunne det være, man kommer så langsommere. 47:02 Men Det er altså. 47:02 Taler 2 Hvis man er på p piller. 47:03 Taler 1 Hvis man er på p piller, men vi ved det ikke endnu. Det interessante er jo at man har kigget på folk der har fået korrespondskader og. Folk, der ikke har fået en korsbåndsskade. 47:19 Og kørt det sammen med register forbruger p piller. Og der synes det at indikerer at en 20% lavere risiko for at få korrespon skadet, hvis du bruger p piller. Og hvordan hænger det så sammen med det? Jeg lige sagde, fordi nu nu skal vi så bare huske forskellen. 47:36 Det er at nu går vi før skaden, og hvis det hele kører lidt langsommere rundt, så inde i selve vævstrukturen det der hedder collagen, så hvis det kører langsomt, så er det måske mulighed for at man kan lave flere tværbindinger. 47:52 Mellem de colopgen proteinstruktur, Der er så de gør korsbåndene stivere. Og hvis Det er stive, så er det mere stærkt i forhold til ikke at springe. Så måske, men Det er igen vi. 48:09 Vi mangler mere Sådan direkte bevis for det. Vi har kun kigge på observationer af brugere og ikke brugere af p piller, og Vi har ikke kontrolleret for træning eller de har ikke kontrolleret forskerne for om de er trænet eller ej. Men det dit data synes jeg indikerer en lavere risiko, hvis man er p pillebror. 48:27 Men hvis man så alligevel får korresponden som p piller bruger og går på den 2 side, så er det måske ikke en fordel det kører langsommere. Men Det er bare en tankegang Jeg har, men Der er ikke evidens for det endnu, så Det er jo en ting, at der kunne være noget i forhold til skade, men også i forhold til rehabilitering efter en skade, at der kunne være fordele og ulemper. 48:50 Og Der er jo heller ikke du vil jo gerne have dit korsbåndet er stift, men Der er måske også andre led, for eksempel hvis du er gymn ikke vil have er stive altså så Det er igen. Man skal måske også kigge på hvad Det er for en atlet man har foran sig. Og hvis din scene er meget stiv? 49:06 Så kunne der måske også være en risiko for at så belastningen når du laver noget meget powerfuldt bliver flyttet til selve muskelvævet, så det øger din risiko for at få en fibersprængning for eksempel igen. Altså så Der er rigtig meget vi ikke rigtig ved, og det der med at gøre det til en simpel historie af p piller og gode p piller og dårlig og det det afhænger måske hvilken type atlet vi taler om. 49:32 Vi har så også kørt Sådan nogle træningsstudier, hvor vi siger nu har tager vi en gruppe utrænet og udsætter den for noget styrketræning i 10 uger eller 12 uger og og så ser vi på. Hvordan responderer de på det her træning, når vi gør laver træningssystemet 3 gange styrketræning superviseret hver uge i de her 10 12 uger er deres respons på træning anderledes end hvis vi så tager nogen som ikke bruger hormonprvention. 50:06 Som bare har en normal menstruationscyklus. Og der har vi så specifikt kigget på det der hedder 2 generations b piller og Det har vi gjort fordi Det er dem som lægen. 50:22 Er dikteret til at give som første valg herhjemme så langt over 80% 85% af pigerne, der bruger p piller herhjemme tager bruger den type p-pille. Så derfor synes vi Det var relevant at at teste den og starte der. 50:38 Taler 2 Ja. 50:39 Taler 1 Og Der er lige netop noget interessant med den type p pille. Fordi altså de indeholder det syntetiske østrogen ligesom alle de andre, men den type af det syntetiske. Progesteron er progestin, som det rigtig hedder. Det hedder lebonet gestral. 50:56 Det progestien det binder ikke bare til progesteron receptoren og giver den der præventive effekt. I forhold til himmel ægløsninger og alle de her ting. Den er også i stand til at binde til den samme receptor som testeron. 51:12 Det mandlige kønshormon, som kvinder også har i sig bare i bangt lavere koncentrationer, der kan den også binde og dermed have en effekt. 51:22 Taler 2 Altså positivt faktisk. 51:24 Taler 1 Det ved vi jo ikke rigtig. Vi ved, at Det var, at testeron i kvinder. Det kan netop give akne altså den kan give hårvækst og Sådan noget, og Det er derfor vi siger at den har en 2 drogen effekt. Men nede i musklerne. Der findes der jo også de her receptorer, så derfor er det jo meget interessant. 51:43 Kan den gå ind og binde der og ligesom fremme muskeltilvækst ligesom testeron kan, kan man sige ikke. 51:50 Taler 2 Fordi så vil det jo nærmest være en form for doping. 51:54 Taler 1 Det kunne man se ja. Men det vi så gjorde, vi kiggede jo så hvad sker der så med muskeltilvækst og styrke? Og det vil kunne se Det var at dem der brugte de her 2 generations p piller deres muskeltilvækst var en lille smule større. 52:11 End dem som var ikke brugere, så det kunne jo tale for at jeg havde den her lidt bonusseffekt enten på grund af det her livstral, som er det i det som kunne binde til den her androgen recepter ligesom testeron, eller også er det den syntetiske østrogen, som ligesom ligesom har ligesom et peak hver dag som Sådan totalt set gør. 52:36 At de responderer bedre rent mekanistisk kan vi ikke skille det ad. Vi tester bruger versus ikke bruger, men vi kan ikke helt sige hvad Det er for en del af p pillen der har den her effekt. Men Vi har set det, og nu har vi faktisk set det gentagne gange. 52:52 Øh, hvor vi enten ser en tendens, eller vi ser. Statistisk bonuseffekt af at være i den her 2. Generations gruppe af p piller. Og vi kan også gå helt ind i stamcellerne til musklerne og se, at de synes at blive mere aktiveret i dem, der bruger 2 generations p piller vers hos dem der ikke bruger. 53:15 Men Vi skal stadigvæk huske at Det er en lille bonuseffekt og begge grupper responderede fint på træning, og når vi kiggede på styrkeparametrene. Så var vi faktisk ikke i stand til at se en forskel i styrke. De gik frem begge grupper. 53:34 Og der kunne vi ikke se, at den der lille ekstra bonus på muskelmassen, at den var så stor at den havde at komme til udtryk. Men det kunne altså være interessant at have fortsat træningsperioden og Sådan set om der så ville være en forskel. 53:49 Eller vi bare har lidt mere muskel, som man ikke kan bruge. Det ville jo ikke give nogen effekt. Og så i bund og grund, så skal vi jo derhen, hvor vi ser en forskel i styrke, også fordi for alvor kan siges at være noget, som kunne tages med ind i betragtning. 54:04 Taler 2 Så. 54:05 Taler 1 Så Vi skal også lidt mere ind i mekanismerne og prøve at skille det ad, og derfor prøver vi nu at at se på progesteron i sig eller det her syntetiske. Progestin i sig selv. Der vil vi gerne ind og se på en effekt og det det som findes i hormonspiralen. 54:23 Ja, så lige nu har vi et træningsstudie kørende, hvor vi rekrutterer brugere af hormonspiral af den høje dosis udsætter dem for træning. Samtidig med at Vi har en kontrolgruppe, som vi så tilsvarende giver, giver træning. 54:44 Så det bliver interessant at se. Det skal det også siges, at koncentrationerne i blodet. At det her syntetiske hormon er jo langt lavere end det Der er IP. 54:54 Taler 2 Pytten fordi Det er mere lokalt. 54:57 Taler 1 Det er mere lokalt og og hormonspiralen forstyrrer ikke på samme vis. De hormonudsving, som vi plejer at have II kroppen så det, men der kommer en lille stigning i koncentrationen i blodet af det her syntetiske progestien, altså leverando gestral og og Der er. 55:16 Der er jo undersøgelser også danske undersøgelser store der har vist. Sådan en dosis respons effekt i forhold til risiko for depression, altså dem som bruger højdosis hormonspiralen versus lavdosis hormonspiral og de er lidt. 55:32 De er højere risiko for depression. Versus lauddosis så så det for mig fortæller det, at Der er en systemisk effekt. Det er jo ikke noget, der foregår depressionen nede i underlivet. 55:48 Så den lille koncentration i blodet kan. Sandsynligvis også have en betydning, ikke bare på hjernen, men måske også på musklerne. Og det håber vi at finde svar på her i løbet af i år. 56:00 Taler 2 I løbet af i år. 56:01 Taler 1 Yes. 56:01 Taler 2 Sådan. Jeg synes jo at Det er. Altså uhyggeligt at vi tager de her piller eller får sat en hormonspiral op og alt det her, og hvor lidt vi reelt ved om. 56:18 Hvad effekterne af af den. Altså fordi det her, Det er jo det her. Det er jo bare indenfor sporten så, men så også netop du siger det mentale og og Jeg synes også at du fortalte noget ret interessant i forhold til Sådan performance erhvervsmæssigt. 56:37 At der kan det også gå ind måske og og have en effekt på hvad du kan levere der. Altså selvfølgelig når der også er tale om det indenfor sportens verden, så vil det også give god mening hvis Der er. En effekt indeni inden for erhvervslivet, at du måske. 56:57 På nogle tidspunkter er i stand til noget mere eller mindre, eller? 57:01 Taler 1 Ja ja der var, Der er et studie lavet på Aarhus Universitet, som jeg i hvert fald i tankegang er inspireret af, hvor de prøvede at se på brugere, ikke-brugere af p piller og kigge, altså deres p pil-brugere har lidt højere cereotonin niveau end ikke brugere, altså lidt Sådan der. 57:22 Lykkefølelse. Og vi ved jo altså hvis man opnår et eller andet, og Det kan i det her tilfælde, havde de så fokus på karrieren? Så kan man jo godt få et kick, når Der er noget der går godt og Det kan motivere en til at opnå det her kick igen. 57:39 Altså kravle på karrierestiden stigen. Og de mente jo så netop at hvis man allerede ligger højt, så oplever man ikke det samme. Kig så de mente og diskuterede i deres artikel, at hvis man så brugte p piller, så havde man måske var mindre motivation for at gøre karriere. 57:59 Versus ikke bruger, og det synes jeg jo er en spændende tankegang og og kigge mere ind i, og jeg håber de forsker mere i det. Men når jeg så overfører det til sportsverdenen, så er det jo Sådan lidt. Vil det så betyde, at hvis man bruger starter med at bruge p piller at så ens iver efter at komme først over stregen? 58:20 For at opleve det her kick. Som Der er kommer ved at vinde, at det så er bliver mindre. Det er der ikke nogen der har undersøgt endnu. Jeg har faktisk prøvet at tale med en psykolog inden for det indenfor sportsverdenen om det. 58:37 Om vi ikke kunne sætte det lave til på en eller 2 måde, undersøge det nærmere på det. Det synes Jeg er super interessant, men Jeg er ikke psykolog. Jeg er fysolog. 58:45 Taler 2 Ja altså du skal ligesom teame op med en. Det kunne være så spændende at finde ud af. Og Jeg er simpelthen så glad for, at du har kastet dig. Over. Den her altså livsvej er det jo blevet for dig at at blive klogere og gøre. 59:07 Også andre klogere også. 59:09 Taler 1 Vi har II forskningsgruppen som som Jeg har her på på Aarhus Universitet nede på på på sport science, altså på idræt. Der er visionen netop at se på, hvordan de kvindelige kønshormoner påvirker de non reproduktive væv, altså alt det, der ikke har med underlivet at gøre reproduktion, altså senerne, musklerne og bindevæv og led altså altså. 59:34 Fordi det der mangler vi så meget viden, og vi vil jo rigtig gerne se på det så II interaktion både med træning, men også med ernæring. Gennem hele livsfasen, så jeg bliver ikke arbejdsløs foreløbig, fordi Der er så meget at se på. 59:49 Taler 2 Hvornår tror du, vi kan have dækket det hele af? 59:54 Taler 1 Ja det bliver ikke i min livstid. 59:56 Taler 2 Man kommer lige til at ske, tror du? 1:00:00 Taler 1 Lige nu er der rigtig meget fokus på det. Jeg har været i det her et godt stykke tid, men lige nu der sprøjter det jo ud heldigvis. Med ny viden inden for det her felt. Vi skal være meget opmærksom på, at kvinder ikke bare er kvinder, men. 1:00:19 Der er rigtig mange forskellige grupper af kvinder. Vi skal undersøge for at kan fortælle, hvordan de her forskellige hormonprofiler reagerer for træning og ernæring og så videre. Og jeg kaster jo mig lidt ud i at fortælle, at de her forskellige typer af hormonprævention. 1:00:36 Det er jo bare nogle forskellige grupper, hvis vi tager til dem, der ikke bruger hormonprævention, så har vi jo også de gravide. Vi har jo også dem, der har nogle genetiske sygdomme, der gør at de ikke producerer nok østrogen i sig selv. Vi har dem der har PCO som har høje testeron niveauer, en høj androgenprofil. 1:00:54 Vi har. Dem som har menstruationsforstyrrelser. Altså ikke har menstruation. Det altså Der er mange profiler Vi skal have kigget på, så Der er meget at lave. 1:01:06 Taler 2 Ja, og Det er vel også derfor desværre at Der er så store huller. Ja i forskning altså fordi at det simpelthen bare er mere kompliceret og. Lave forskning når det angår kvinder. 1:01:20 Taler 1 Ja, jeg plejer at sige, at kvinder er besværlige for den form, men og det jeg siger, det tror jeg, jeg havde det som da jeg var holdt min tiltrædelses forelæsninger. Det havde er kvinder besværlige og det det kunne hende mandlig forsker nok ikke have tilladt, og jeg konkluderede så at at de Jeg vil ikke sige Det er besværligt. 1:01:42 De er interessante, udfordrende. 1:01:45 Taler 2 Og komplekse. 1:01:46 Taler 1 Og komplekse. En en interessant fysiologisk udfordring. Men Det er meget vigtigt, hvis man kaster sig ind i det forskningsfelt, at at man så er gode til at karakterisere de kvinder, man kommer ind, som man ligesom får ny brugbar viden, hvor man bare mixer kvinder sammen og så udsætter dem for et eller andet. 1:02:06 Ja. 1:02:07 Taler 2 Jeg er blevet så meget klogere i dag. Jeg har virkelig altså, hvis du som lytter har set med på optagelsen i dag, så har du kunne se, at Jeg har siddet og stillet prøvet at stille skarpt med øjnene og for store øjne og så små øjne. 1:02:24 Og altså Jeg har virkelig lige skulle holde tungen lige i munden, men samtidig håber jeg også at. Jeg har været med til at stille nogle af de spørgsmål, som har gjort, at du som lytter har. Kunne forstå alt hvad Mette har sagt i dag, fordi Det er Det er højt niveau Vi er. 1:02:40 Vi er oppe på her. Det har virkelig været spændende med det. Tak for at at dele din viden med mig og med min sportshjerte lyttere. 1:02:49 Taler 1 Det har kun været hyggeligt. 1:02:50 Taler 2 Det har været så hyggeligt. Og vigtigt ikke mindst. Vi mangler dit råd til lytterne, fordi det slutter jo altid af med at spørge om. 1:03:00 Taler 1 Man skal lytte til sin krop. Man skal være opmærksom på ens signaler. Vi har talt meget om negative symptomer på cyklus, men Vi skal altså også huske huske at at have en normal menstruation. 1:03:16 Det er et tegn på, at man har en krop, der fungerer. Som den skal så man. Derfor skal man også være meget varsom hvis den menstruation udebliver. Det har vi slet ikke talt om i dag, men det det skal man altså huske det positive i det med at have en menstruation også. 1:03:36 Din krop fungerer. Når vi så har de negative symptomer, så er det så en god idé at tænke sig om i forhold til at leve fornuftigt behandle den ordentligt. Sørg for at komme komme udenfor og være fysisk aktiv. 1:03:53 Det kan både hjælpe på humør og på de fysiske symptomer. Gå til lægen, hvis symptomerne er alt for for svære. Altså, det kunne være endnu metriose. Eller den svære grad af PMS altså PMDD hvor man bare vil ligge under dynen derhjemme. 1:04:13 Jamen så prøv at gå til lægen i forhold til om man kan få noget få noget hjælp. Så så lyt til kroppen behand den ordentlig både ernæringsmæssigt og i forhold til fysisk træning. 1:04:28 Taler 2 1000 tak Mette.