Transkriptionen er en debat om udviklingsbistandens fremtid, især i relation til Afrika. Værten og gæsten, studerende og udviklingsarbejder BDR Indiage, diskuterer, hvordan den traditionelle bistandspolitik har begrænset Afrikas udvikling ved at være kolonial i sin struktur. Her dikterer organisationer fra den globale nord projekter og betingelser uden nok inddragelse af lokale aktører og forståelser. Som svar herpå er der opstået bevægelser for afkolonisering og lokalisering, der ønsker at flytte beslutningsmagt og ressourcer til partnerorganisationer i syd. Dog kritiseres denne agenda for ofte at blive implementeret på "vestlige præmisser", hvor lokale partnere blot forventes at tilpasse sig eksisterende systemer, hvilket reproducerer de gamle magtuligevægte. Lukningen af USAID nævnes som et moment, der tvinger sektoren til at forholde sig til sin sårbarhed og til strukturelle reformer. Samtidig anerkendes det etiske dilemma mellem behovet for langsigtede, retfærdige partnerskaber og det presserende, akutte behov for hjælp til fattige og sårbare mennesker, som ikke kan vente på at de ideelle systemer er på plads.
Du lytter til at du fire, som du aldrig har hørt før. Velkommen til syge for så har jeg. Ha og tiger os udviklingsbistand gjort mere skade en gavn for verdens fatteste, og så i Afrika. Se følge ikke frisk, man til at tænke forvåndt af en i all verdens, kunne der have de rigtige negative konsekvenser, at vi sidder med de måde, træserne har finansieret vandbrønne med det sige, og skoler rundt omkring på der affri kænske kontinet. Men hvad nu ved et udviklingsbistanden, både den danske og den internationale rent faktisk har begrenset af Afrika's udvikling, stigge mod hvad vi har fortalt og selv og hinanden. Det reflekterer vi over i dagens syd for så har jeg, der samler op på tiden mange debatter om udviklingsbistand indrætning og framtid. Programmer er som altid produceret i et samarbejde med dem radiofier og det undersøgende megtige. Danward var jeg, og skoarutte dig til daglig arbejder som affrikationerist. Overformer Kuh har siddet en rutineret en geore presentanter. Der i overvis har været en del af udvikling samarbejdet med dem nord og syd. Det ville måske have været det mest oplagt. Men vi har i stedet en af dem, der meget vel kunne gå hen og blive en af framtidens udviklingsarbejder i studet. Hun hedder BDR Indiage og er studerende på Ruk, student der med hjælper højse folket kærels nede hjælp, og stå alt så på tærsken ting karriere i udviklingspronjekt. Og så er hun en af dem, der mener af den traditionelle bistern til politik, har haft utilsikket konsekvenser og kalder på gentændning og reformer. Velkommen, video. Tak. Kan du ikke lige til en start fortælle hvad det er, du studerer på Ruk og hvad du laver for folket kærels nede hjælp? Jo, på Ruk, lese er International Studies en business studies på 5. semester bachelor. Og så har jeg de sidste tre år, så det er tørst valg ikke jeg ikke med snedet først to år i deres fanden afdeling, som studenter med hjælper, er det seneste år i vores program at jeg kan se en learning afdeling i vores innovations og tværgønet til med tiger-tim, som studenter med hjælper. Så du har på en måde, som jeg siger, et ben. Indenfor, at ben uden for den her verden, vil det jeg tænker egentlig, at meget godt fundament for den snak vi skal ha i nu. Og hvis nogen skulle falle over navnet, bidier indi jeg, så har du bare grund i scenegal og både scenegal over flere omgang eller hvad jeg har fattet i landet i lang tid af gangen. Utilis, Bitter and Jai. I stand corrected. Det er altid beklager. De spørgsmål jeg stilet i min introduktion, jeg har grebet ud af den bløløfte. Det er nogen, der bliver stilet, ofte og ofte på konferencer i debatsbalter, i forskellige rapporter, er mit indtrygg også intern i en georne. Man kan se, at udviklingsbistanden best finder sig i mere en bar en kriset, den befender sig i en financielt kriset, den har mange måske. Hørt om, altså et flere og flere landen sker udviklingsbistanden og vi her i med Danmark er det et ene standen, efterhånden, der stadig lever op til. EFNs mulsetning om at bruge 0,7 % af protonationale en kommet på udviklingsbistanden. Men bistanden befender sig også i det man kunne kalle en legitimitetkris, og det er den, vi skal bruge hud på. I dag for en ting er om, der er hud erpingen til at drige udviklingsarbejde. Når jeg er om vi er hudburtig gør det, eller måske er der, hvordan vi bør gøre det, fordi fleste, som jeg ser, det synes i hvert fald enige om at tiden er løbet fra den traditionelle bistandspolitik, hvor organisationer i vores del er verden. Grøft sagt har diktere over for organisationer i syd, hvad udviklingskronerne skulle bruge sted, altså, vilke projekter, vilke partner, vilke metoder, vilke fortællinger. Så set ud fra virkelig, som om at hele det humanitager system er bistandspolitikene står ved en skale vej, hvordan oplever du de debatter, som er ret intensiv i de her månder? Altså, det er jo meget interessant, både altså en ny pers, velkehjæggingsmål hjælp af opleve, de her kriser meget til at pøve samtselig mål, også at være i mit akademiske og kunne analysere med huden fra at se de strukture, der, i som har sat opføret hjælp med en på en eller en måd, at at forælde og forsøger i mødekommen nye diskussioner med gamle logikker. Der er en stort hal om disruption, at nu er gølt fra et trækket væk, og alle, vi skal samle os og samtidigere os mange, der bliver set skole ret prænderen møde, at en geur og effe en og gænerne og at næt lige som skal ægger og bestemme ved, der er svært nu og vimt i dag, der er uroligheder i det hele og usækkerheder i det hele, men på samtid, at der er en meget klar sat en nævn. Mådenningsprocess er i gang, at de her konfrontationer er spilteret og det bliver rettydligt, at der skal ske ind for andre en uroligheden ligger os af i ek og ved, hvad det præcis endholder og hvad man kan løbe, men mådenningsprocessen er i gang og konfrontationerne bliver tætet. Kan du uddüble i, hvad er det, for nogle gamle logikker du referrer til, hvad mener du, hvad du ser, gamle logikker jeg? En tyd måske i noget af det, er det her med, at bestudningskraften traditionelt i biste anspolitikene har været at organisisjonerne og døn overne i norr. Hvad er det, for nogle gamle logikker som stedet i hersker eller sån, der måske jeg vil have, de gør lidt opgørn. Så kommer vi jo lidt en pøk, det er kunnialisering, og den snak som jo har forgået længe, meget længe og localiseringen som er en form for rationalisering af det kunnialisering, diskussionerne som os har forgået i at se, og som nætter prøver at stilse kritisk og gøre op med de her gamle logikker altså vore i beslutningsprocesserne bliver tætet og vil den vej fundings, og så flyder og hvem, hvis vi uden derfor låt til at være den afgørne, der er ligesom sætter davsorden for hvordan hjælp skal gise. Du nævner afkologisering eller dekologisering og localisering så gendan, som du kalder, det er to ting vi skal ned i, fordi det er noget af det som dominerer. Det bænden laver lige start med hele det her spørgsmål om at akologisere nødhjælp eller akologisere udviklingsbist. Den noget som man møder, flere steder, der er et helst en bevægelse vil nærmest, der opfordrer til at de kolleneiser det et meget af det her foregår på engelsk, så det er for, hvad du er, du er jo måske også bruget på engelsk, og så skal vi blive strebbers på og gøre det så dansk som muligt. Men når man siger, at der er et behov for at akologisere bist, eller noget hjælp, så siger man jo sådan set også et udviklingsarbejder i mange år har været kolonialistisk. Hvordan det, og hvad betyder det sådan mere konkret at akologisere nødhjælp? Start med, hvad der om det er kolonialistisk, der er ligesom en idé om at aktøre i den globale nord, at der har hjælp at gi. Og den her hjælp er betinget af bestemte, hvad de er, som er fastlød af og bestemt af den globale nord, den globale nord, at tør. Så den hjælp, der er ligesom bliver giddet, kommer også med den betingelse, at man ligesom skal gå med på, hvad enden de har at byde, og det er oftest nødhemkring menneske rædigheder og omkring demokratisere en vilket. Jo, kan jeg synes at være meget god, hvad de er, men det kommer også til et end på en ret volsommed, at man ligesom ikke tager hensygen til de lokale, hvad de er, at man ikke inkluderer de lokale forståelse og at man på den måde ikke skaber et samarbejde, men heller pødsvinger siden af system. Der er den koloniale logik, at man har en ret specifik af gennemter, som man pødsvinger nogle andre, hvad de der må spørge småler. hvad det så vil konkret sige og akkologisere udvildelse afvarende? Ja, der er mange, der pager på språ, for eksempel, at vi ser i enige overarbejder på engelsk, for eksempel, som ikke er så mange i den globale sud, ikke har så en første språ, og så mange af de personer, vi i systemen også forstører at møde og ramme heller ikke tale, og på den møde kan det ligesom være et helt oversellelse afvarendes, der ikke sker. Det ligger også i de struktur og en situationer, at for eksempel sig er der et møde i syskøb, der er fandst det i Sheniv, der handler om Grandbacken og den har lokalisering, der er det kunnerelig sange af udviklingssjolben, men som igen sker i Sheniv, i stedet for at skige i Dakar eller i Haradet, og det udløger også en hel masse aktør, som for eksempel ikke kan komme til at tilfærdige, at man har svært ved at få viser til at kunne komme ind og faktisk stillsage de har møder og her endstemme omkring den har lyst.
- at lokaliseringen så giv'en der. Det, der kan synes meget opstragt måske, - og så spørgsmål om, at kommunisering er på mange måder, - og sådan ret lav praktisk. Så simpelthen i på vilke steder, - at på jorgklodden, forgår, møder, konferencer, den slags. Nu har vi nævnt et par gange, den her lokalisering, igen da. Det først måske tilbage til noget du kort, - nevntede, at det her måske er nogle særlig, - nogle debatter der er så alive intensiv i de her år, - men som jo i sig selv ikke er en lyd, - de har måske et domineret området i stedet i år, cirka. Og en af den reaktionerne på den første bølge af kritik, - at det her skævvredende markforhold med den organisationer i nord, - og syd har været hele den her lokalisering, - igen da som er et forsøg på, og flytte mere besøgningskraft til partner-organisationer i syd i Afrika, for eksempa. Men det er også en agenda, som der er kritik af, - som kordet af dem, der mener, at udviktsil om, skal afkologiseres ikke, - stiller sig til frissemede. Hvad er problemet med det, der ellers kan synes, - som en ret logisk svar på den kritik, som vi snakker om her, - altså simpelthen og involverer lokale partner i endnu højere grad, - og lad dem være en større del af projekterne. Hvad er problemet? Ja, det kan jo synes rigtig fiend, og en intention bete, - har sikker deres vælte, men igen, - det er også en visslig idé, en usensriske idé, - som bygger på, at man nu har forstået, at der er noget, der skal itale sætts, - men det bliver gjort på, - så den vissly terms, det er beslutningsprozess, der sker i visten, - det er uden og inkluderer dem, som man faktisk har sørghand impact på, - og så bliver det også på en lern måde, gennem de har vissly idéer, - så et isystem på en måde, der ikke noget, der er vandet, - vi er smøder, virkelig hældem, - som man måler ligesom i kapacitätsudvikling, - og man møler i hvor mange lokale partner man har, - men man svinger os ned over hudet, - at de her lokale partner på en måde skal kushelte samsprog, - som de vissly aktør, der er der, - og at de skal kushelte samsprog, som du nuerne, - og på den måde der bliver det en reproduktion, - at det sammen, som man forsøger og aflager, - at man lige så kommer med de her vissly idéer, - og glimmer og spørger, - hvordan det egentlig har fungeret, der hvor man prøver at have en effekt, - og samtidig også til at bare dykke de hedder af projektet, - og lige være de partner skaber, - men det skal jo lige så med på livhvud. - Så sen så vil vi gerne, der hørte der en interessant på engene frej, - er at man siger ret prominent kritikere af hele udviklingssystemet, - som parvet på igen i en kritiker hele denne her lokaliseringsagent, - at mange af de organisationer som de store internationale enge over, - forsøger, eller de se en stor har forsøgt, - de som og flytte besydningskraft til i syd er landekontor, - fordi er internationale enge oversel, - og hvad er forskelende, så med at spørge sig danske flykningelbeshådkontor i købemarvnere, - så der er også landekontor i kampala i Uganda, - og måske er landekontoret befolkget af Uganda og registreret i Uganda, - men de har afstade i en mådeorganisation, - som man må forvendte, og det er strategiske ram, - og det er i hvert fald et problem, som jeg tror er ret velkend i branke. - En hodbegivenhed i hele denne her snak, - er Donald Trump's nede lukkning af USA-et, - altså det amerikanske bistans- og gang. - Og det er det var en beslutning som indlægningsvis udløste i dramatskrie, - folk der bekymreres for de humanitære konsekvenser, - når der nu bliver trugget amerikansk, - financerer ind til kritiske med hjelpensindtatser, - på store del hvis jeg ikke er helt der af frikanske kontinet. - Men hvis du har fulgt modtalsen af denne her bestytting i Afrikas, - er det slående hvor mange, der ser det her, - som en kan talisætter for forandringer, - og faktisk byder det velkommen, så sen, - som i den her ud, der har den samtpiske president, - har kendt det hejt læm af i Financial Times, - sagt, det var på tid, - at amerikanerne skrattede USA-et. - Det er at pointe, der man også har kunne høre for sannandra, - det er bare tøjere intellektuelle på kontinentet i en overreage. - Hvordan ser du lige præcis helt deres børsmål om USA-etbyder, du sådan set også, - lukningen velkommen i den forstand, at det er en anledning til, - og tænke hele nødjelpes-ræssige med forfra. - Ja, jeg synes, - at det var forfærdligt og er forfærdligt, - at der også blørte en geosektor en ret marl, - for den skrøb lige arkitektur, - vilke det jo er uhygligt. - Det tror jeg har været mange, - umet bare reaktion på den, - og derfra, og til nu tror jeg, - at der ligger marl, så der uller og vinter på, - er bliv afklaget, - så der, - eller jeg bare i varfald stadig på en usikkerhedsfølse it. - Men samtidig så ser det helt klart, - og jeg ser også mange af min kulier snakker, - at det her og os, - på en landmåde, - tvinger jeg til at ta stilling, - og til at forhållas til vores skrøblighed, - og forhållas til vores systemskrøblighed. - Og jeg håber, der helt klart, - at det på en landmåde kan føre til, - informe for konfrontationen med de her decolonielle, - og localisation, - hvad siger man krav og opga, - som bliver nul til at have at blive til. - Jeg føler, at det har en skøbbel til den modningsprocess, - at man bliver mere vile til, - for det første, og brug, - det er kun realitet til os, - og forstå, - hvordan det synes, - det er en vile som har bygget, - hele hver sverden, - pø, - hele hver snydelsverden, pø, - har aner i noget kulinerild og noget vultigt og noget k. - det er konstrucielt, - og nu er man mere vile, - så så til os, - og se på hvordan man er det i sit praktiske arbejde, - og lige så måtte man tage ind og sætte spørsmålseinvål, - hvorfor vi gør, som vi gør. - Jeg synes, det er virkelig svært, - og så er det spørgsmål om USA, - det har det ret blandet med hele den. - man synes i den position, - som blandet noget den samme, - vi skal prædite den, - har kendt det hele i lige med stort, - fordi jeg kan sagtens se på hængen i den her donaravhængighed, - som rigtig mange af frikenske landen er begrensede af uhænsiksmæssige. - Det er faktum, - at der flere af frikenske landen, - bestemt det ikke alle, - men flere af frikenske landen, - så har nogle statsbyggetter, - som er mere eller mindre afhængige, - at der kommer nogle udviklingskroner fra der, - lande i visten. - Altså det er der opøgnet at måde et grundlægter, - så en super-realitet problem i, - fordi de penge kommer og aldrig med englande, - for konditionalitet. - Men omvendt så kan jeg også godt - tænke på, - hvad med - - pseudanetseren, - der mangler med det sige, - ikke i morgen, men i dag, - og den konkurrisiske pige, - der skal i skolelig ikke i morgen, men i dag, - altså de, hun men i dag, - er behov på kontinentet af, - så er kutte, at det også, - tænker jeg nogle gange, - kan være ret nemt at sæde på afstand. - Her tænker jeg ikke på dig, - men måske nærmere på nogle af de store - intellektuille på kontinentet, - der sæder på universitetet og uden - for den afrikenske virkelighed - og opfordrer til, - at vi standen bliver skrødtet - og at vi, - som tager den her, - det batter som måske kan tænke - at det er, - at det misser lige riligt - men der er nogle rigtige mennesker - med rigtige problemer, - som tror jeg er fullständig - lige glad med vorepængende - kommer fra og vore - om de kommer i en kontekta - struktural, - rasism eller ulyhed, - men som bare skal have noget med de sige - og bare skal i skole. - Hvad tænker du om det de laver, - eller den? - Altså, ja. - Jeg synes det er svært. - Eni. - Og, - jeg tror heller ikke, - at det er synes, - at det er noget vendevis - er løsning, - bare at - løg ned - og - størbe fullständigt. - Og - det hele ikke det, - det kun næjel tilgang vil kælpe - den - vil ikke sige at - løsning - bare - mindre samarbejde - fordi behold for - støtte og solidariset - er der - og det er - stort - men det kommer - - end det kun næjel tilgang vil kælpe - en - end - slags - samarbejde - og hvor man de som begøner - og lytte - og var - fælless - og - til at beslødningerne - og hvor beslødningerne måske er så flyttes - til dig ud - på - de personer der - som mærker konsekvenserne - for - det der bliver til at beslødninger om. - Hmm. - Vi er på vej dig hen, for - hvad som vi sige, var dændet mere ret færdeligt - og lige udviklinges samarbejde - kun sig ud. - Er
Men inden så vil jeg bare lige præsentere et andet sådan, de lærer jeg, har gået og tænkt over eller anden frøgt jeg kunne have, hvis den her debat eller kritik fører til øderliger nedskæringen udviklingsbistand. Altså, er der ikke en risiko for, at hele den her aakologiseringes agender? Er udviklingssomberbetet ved for nogen, hvis lige donor til øderliger, at nedprøv til at vi staden til nogle i forvejen ekstrem udsatte lande, fordi de aldrig er lidt godt af mening med det hele, men altså de mister noget kontroll over, hvordan pengene bruger og derfor også sværer ved at ret færdig gøre over for deres vælger i vestligt demokratier, hvorfor pengene skal bruger på noget andet ind, syvhuset, skoler og jobskabelses nationelt. Altså, er det ikke en mulig konsekvens, måske er det noget af det vi allerede ser, at den her opfordring til at aakologisere udviklingssomberbetet, har en utsigtigt konsekvens i formag, at området simpelthen får færdpængen, og hvis der er noget området ikke har behov for så er det færdpængen. Jo, den real bekymringen er igen vil en deconial tilgang, jo, helgagsgiv og spænger og skred, eller sådan det her legger mig udløgge. Det handler jo om at include der. Det handler om at være ærlig omkring de begge tingelser, som den har hjælp lige som vil komme med at venne nye måder og skabe det her ansvarpå, som det er også er. Kontroll skaber ikke med vende, de viser ansvarten kan også skabe afstem, og til udkrever mod og især for dem, som jo også har makten. Men det er jo også lidt interessant, og kigge på det der med, at at du når skal have løst, og at du når skal have kontrol fra, for at det også skal være igen en solidæisk eller generøse handling, og jeg vil ikke gå ind i det så fællige, at der er også begrensninger for solidætet og begrensninger for generositet, men det holder i så for mig også, at kigge på det der med, hvorfor vi gør det, og vem gav det for? Men er det ikke, og jeg får falle at også til det, men er det ikke, når Iude forstil os er noget udvikling som arbejde, der er motiveret, at det ender ofte det, der er andet en interesse politik, eller maktpolitik, altså udviklingspolitikene har vi jo lidt måske haft en tendens til at se, som det er det, og skylde lidt lamp, men der er også en progisering af makt og vi gør det, for de har nogle interesse, og det er vel bare et politisk grundvillkor, vi ikke er indrevedet. Altså helt sikert. Jeg ser, hvordan udviklingspolitik bliver købt og blod til geo-politik og nærmest bliver til handelspolitik, men jeg så så større et solidætet, det kan stetere, at den dine form for traumatismer her, der bare ikke fungerer, og som ikke opnår den effektivitet, som man i varfald tiltinger det, og som skaber den et asymmetriske maktførre hull, og som huller nogen, altså undersrækker. Og det er jo lige som den, som jeg i varfald synes, at NG-Or også har ansvær for et italiset. Så hvis vi kigger lidsmull fra mig, hvordan kunne et mere retfærdigt, et mere bare dygtigt udviklings- samarbejde, se ud, det er noget af det jeg synes, man måske der drugt noget af de her debatter, altså konkrete forslag til, hvordan skal det så se ud i morgen, nu når vi er enige om, at det er det vi sidder med i dag, ikke at hende sikst, men så. Det er ikke det tilbagesmøl. Og svært. Svært tilbagesmøl. Et spørgsmøl som jeg høber, at NG-Or og Donova og Stater, og hvis det er det, som det handler om, og ikke nu, hvem det er, vi smager, eller så er den for igen, at jeg også føler at være købt i århus og har både hele mitt liv i Danmark og har godt nok været i sinne, galle flere længere på joder, og også rejstrøn de andre lande og både der, men alivel er jeg også meget rundet af min danskv. Men jeg høber, at der ligger noget ret færdighed i det, og jeg tror også, at man lige som dønner til at genne ting, hvem der forlåg til at tale, og vilke præmiser, det sker på, for mig handler repräsentationen, heller ikke kun om at få flere perspektiver ind, men også hvem der forlåg til at definere rammerne, for det der bliver tale om, og selvom at beddelmenen, så den formedling kan være et forsøg, så kan det også tigt have en udløgne, eller en eels. Jeg har hann effekt, der ligesom med, gør andre tause. Jeg tror, at vi skal skabe et rum, hvor vedent bliver delt på liv og hvor vedent af os, andre kendes i sin forskellige former, så det ikke bliver nede gjort, og tale fra sin livsaffegninger, fra sin kultur, fra sin språ, at det bliver en måde af forstået, vedent på, som ikke noventligvis bliver målt i performance indicators, og i forskellige metrics, som vi bruger som har leg i N.G.O. verdenden. Så simpelthen er nogen, de mennesker, som projekterne retter som måde. Her snakker jeg, at jeg måske en gang bare om partner og organisationer, og de forskellige afføkkelsklande, og nogle af de bønder, subsistensbønder, som de konkreterprojekter retter, som måde lave dem, hvad er med til at formulere indholde i de her projekter. Fordi alle andre lige også er dem der ved bedst, hvad de har brug for. Ja, og snedet med tro på tiden, eller tro på den tid, det er jo så at skrever, fordi en ting, der er så meget snakker om, er nemlig effektiviteten og en kronisk ver. At det er jo går, så meget hverdjer, når man kan sætte den igen der her, og man har tæt på beslutningsprocesserne her, men det er med faktisk at lave en beslutning, kømme fra, for eksempel, en bønne, der ved, hvad man dyrger, den her slags rutsfrukter i den her kontext, eller på det her land, og lige som kan tage den ved, ved nogen i det rum, der hvor beslutningerne de lige som tager. Tartid, men er også frukbart? Tror du på regille reformer af udviklingssommerbejder, eller tror du, at det strænder i det batter? Øh, jeg håber, på regille forandring. Jeg tror på en transition, lige nu, mere, en jeg tror på en transformation. Og jeg prøver at stætte det i at finde ud af, hvordan man lige som kan tro på et system, som er så meget kritisk over for. Jeg kan mærke jeg meget, ramt af, jeg havde en samtale i ohusfalt på datselen med indaget Øsmasjøhund, jeg har kapsen som altliggter på ohusunni, og som, ja, vi såler snakket uro og tvivl, og man har forstået, hvad den forandringen de som sker, forandring handler ikke, og stå uden for at pege på de problemer, eller de ting, der kunne være anderledes, men måske jeg sammen er bliv lidt i ubehældelse i inden til at trove, og ikke skyndes sig for at finde løsninger, fordi det er ligesom, at så er der, hvor man måske begynder at se sig selv lidt mere, som en del er forandring, og måske er det også netop der, hvor man kan skabe en sikser, der ikke bygger på hjælpeandrement, og spøger forstået selv på ny. Vi når ikke mere, selvom jeg sikker på, hvor jeg bløder ved, for der er en diskussion med meget meget vedträgne perspektiver. I de er i, håber du til, sådan, hvor bare minimal bedre, tuldtag, fordi du kom i stutter. Tak. Og her er hvad du ellers skal vide fra Afrika i den EU. Mætter ganskere, se President Andri og Rejo Lina afflykte ud af landet om bord på et fransk flyg. Samtidig, at hænder, at landet smiliter, at forsygt at kubbe sig til makten. Mætter ganskere har de seneste uger, hvad plade af voldsommer, protestormod, Rejo Lina's regering. Og de seneste dag har den makfule militær-inhed i lit kaptsat, stille sig bag demonstratten. I lit kaptsat, hvor med til at hjælpe Rejo Lina til makten i 2009, og nu synes de er ved og præset ham ud. I tjojorden, and klær i ritere, for at gøre klar til en ny krig med om de to lande. Det gør de i et brev, stilet til affæns generalsekretær og antunnykotettis. Her advarer de om, at i ritere, de seneste måneder har samarbejret de med væbende grober i de ito-byske regioner til Greie og omhæreter om forstående angreb mod den eto-byske stad. Etiopien og i ritere, kæmpet end blodet græntekre i med 185-2000, og efter en kort-vej forbedring af forholdet med de to lande efter etiopienes præmjermelister af biarkmet kom til makten i 2018, af de igen på kulationskurs. Og 273 mennesker blev lørdag anholdet i 11. køsten hos Håedstedt Abitjan forhold for landersprisidentværd i studning af oktober.
- og afhållessunne sker de forbildelse med den seneste af en længere reger af demonstrationer mod President Alessandovartara, - der vindes af vinden en fjernembidsperiod ved det forvåste unge valg. I sommer blev Presidentenstomens promenende udfordret til de her en jam og låne gør bag på, - nægtet af still op af den evoriensk valgkommission. Det var syd for så harer i denne ugen tak for de du lyder noget. - På grømene er produceret i et samarbejde melm radio 4 og det undersøger en medie DanWatch, hvor jeg arbejder som affrikationerlist. Mit navn er Osko Åldstagen, vi lyttes ved. - Nu vil jeg se, kunne jeg også ade land med frihed og drømme. - Men også et land hvor frenderne er trukket hår op i nogle sin for. - Heratet er deres problem, at der er kontrol. - Et land hvor alle skamp for sandheden sætter ytteringsfriheden på spil. - Jeg var ved, at jeg var i en rump. - Du kan gøre det frespiert, ikke? Kimmyke mål, det er for laget af talent. - Omentinger, nu kan det ikke lige være. - Er du stille til at tage af Jeffrey Epstein? - Lytte det omlig i Amerika. Du vil se, som du aldrig har hørt far.
Podcast Summary
Key Points:
Traditionel udviklingsbistand kritiseres for at have koloniale strukturer, hvor nordlige organisationer dikterer betingelser og projekter uden tilstrækkelig lokal inklusion.
Der er en stigende bevægelse for afkolonisering og lokalisering af bistanden, som ønsker at flytte beslutningsmagt og ressourcer tættere på de berørte samfund.
Lokaliseringsagendaen møder også kritik for at kunne reproducere eksisterende magtstrukturer, hvis den implementeres uden ægte partnerskab og systemisk forandring.
Lukningen af USAID under Trump ses som et muligt katalysator for nødvendig refleksion og reform, men også som en trussel mod akut humanitær hjælp.
Der er en spænding mellem behovet for strukturel forandring og det akutte behov for bistand til sårbare befolkningsgrupper.
Summary:
Transkriptionen er en debat om udviklingsbistandens fremtid, især i relation til Afrika. Værten og gæsten, studerende og udviklingsarbejder BDR Indiage, diskuterer, hvordan den traditionelle bistandspolitik har begrænset Afrikas udvikling ved at være kolonial i sin struktur. Her dikterer organisationer fra den globale nord projekter og betingelser uden nok inddragelse af lokale aktører og forståelser.
Som svar herpå er der opstået bevægelser for afkolonisering og lokalisering, der ønsker at flytte beslutningsmagt og ressourcer til partnerorganisationer i syd. Dog kritiseres denne agenda for ofte at blive implementeret på "vestlige præmisser", hvor lokale partnere blot forventes at tilpasse sig eksisterende systemer, hvilket reproducerer de gamle magtuligevægte. Lukningen af USAID nævnes som et moment, der tvinger sektoren til at forholde sig til sin sårbarhed og til strukturelle reformer.
Samtidig anerkendes det etiske dilemma mellem behovet for langsigtede, retfærdige partnerskaber og det presserende, akutte behov for hjælp til fattige og sårbare mennesker, som ikke kan vente på at de ideelle systemer er på plads.
FAQs
Udviklingsbistanden står i både en finansiel krise, hvor færre lande lever op til 0,7%-målet, og en legitimitetskrise. Mange er enige om, at tiden er løbet fra den traditionelle bistandspolitik, hvor nord dikterer for syd.
Det refererer til en idé om, at hjælp fra den globale nord er betinget af specifikke værdier og metoder fastsat af nord. Dette kan udelukke lokale forståelser og skabe et asymmetrisk magtforhold, hvor hjælpen påtvinges uden ægte samarbejde.
Det kan f.eks. indebære at afholde møder og konferencer på lokale sprog og i de lande, hvor projekterne udføres, i stedet for på engelsk og i vestlige hovedstæder. Det handler om at inkludere lokale stemmer og forståelser i selve strukturen.
Selvom intentionen er god, kan lokalisering blive gennemført på vestlige præmisser. Beslutninger og finansiering styres stadig fra nord, og lokale partnere forventes at tilpasse sig disse strukturer, hvilket reproducerer de samme magtulighedheder, man forsøger at afhjælpe.
Nogle ser det som en mulighed for at tænke nødhjælpssystemet helt forfra. Det tvinger systemet til at forholde sig til sin sårbarhed og afhængighed og kan potentielt fremskynde modenhedsprocesser og konfrontation med afkoloniale og lokaliseringskrav.
Ja, der er en reel bekymring. Donorer kan blive mindre villige til at give penge, hvis de føler de mister kontrol over, hvordan midlerne bruges. Dette kan ramme allerede sårbare lande hårdt, selvom området netop ikke har brug for færre ressourcer.
Chat with AI
Loading...
Pro features
Go deeper with this episode
Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.