E4: Kritisk teori og socialkonstruktivisme

Velkommen til Ri på videnskabt teori. Det her er det podcasten, hvor Thomas præsker en tysten. Og ei, andre Toman, udlægger centrale det, der er pennsom i videnskabt teori, indenfor af hver psykonomie. Velkommen til igen, Thomas. Tak, andre. Du lydder tratt. Nej, jeg er vednåblok. Vi skal også tale om noget virkelig spændende, for vi skal tale om kritisk teori. Og så sjocial konstruktivismet, som er de to sidste kapitler i din bo. Hvis vi starter med kritisk teori, hvad er det så for noget? Kritisk teori er en opvaltelse af gode samfundsvinskabelige metode, som sier, at samfundsvinskab inklusive del af hver psykonomien er forpligtet til at forholde kritisk til en rejke nøjle fenomener i vores samtid. Og hvad kunne det så for eksempel være? Det er jo faktisk en rejke ting, som er problematisk i vores samtid. Et åbenløst eksempel er klimakrisen, og vi er igang med at ødelæg jovens økosystemer. Hvis vi kigger på økonomien, så er den økonomisk ulyhedstine. Ja, det er rigtig nok, at vi er løbet af de sidste 23 år, at det er jo eftermæser mennesker ud af fattigdomsærlige affrikker. Og i kine, så laukane er så sier bled større for at forholde siger politikerne elsker den økonomiske laukane bled større. Men den større større det er den større laukane sidder på færre færre hender. Så i Jeff Beeser, de andre miljarder bliver riger og riger, så en større større del er værdens velstand koncentrerer på færre færre hender. Ekononomisk ulyhedet måske også i problem. Ulyhedet med kønne går også være problem, ikke så selv efter halv 3 års kønskamp, så har vi stadig ikke lige løn for lige arbejde. Man kan måske nok forstå at den er vokert til en mere en flaskedræk, en eget orik, men hvis man sammenligner en til en exotjender mandeligheder, vokertter stadig mere en kvendligere vokertter. Det er der på en måde fordorgligt, og hvis vi er surmøjn på nu tidsvirk som hedder ikke så der et stine tindældstæk. Det er et fattel sygemælder som mest træsik, så den kunne være en reggeting som virker problematisk eller hvad er kritiserer. Og kritistheorie er den samfundsvinskabelige opfald, som siger, at samfundsvinskabene har faktisk en aktiv forplikkelse til at kæmke sig ind i sådan hvad de kom og kommer med. Og så nogle gang politiske løsninger på de her problemer. Og det virker selvfølgelig fornåf, det nok, men det er også konservasjelt, hvorfor? I fordivide så vanglige vis, at der er eller bør være en klar distinction med en videnskab på næenshed og politik på den anden sede ikke så politik skal være sådan noget, vi kan diskutere i. I menneskabet, det skal det være det der er sikert, det er der opjektiv, det som data, siger ikke, men kritistheorie, det er der er der er en arm, der kommer ikke, er altså dem som siger, nej, så følge naturvinskabene, giv jeg ikke nogen meninger kritiseren, fyldtig gammel, væk kritisere, det er der nedhandspateriskort, biologen kæk, beskylde løven for opføres og aggressivt over for antiloverne. Men samfundsvinskabene, er så dem som handler om, og den samfunden fungerer sådan sig definier, at være hasserne en aktiv forplikkelse til at kæmpe i politiske kamp for skælgeslags. Og hvad er kritistheorie med Karl Marx og Gør? I md. Selvom modern var jandet af kritistheorie, ikke er Marxistisk, så kommer den opfaldelse faktisk fra Karl Marx som et meget beroemt teksten hed åndet til sig om forjrbærk, der er tisse 11 er, hvor Karl Marx i er, i tilhav videnskabene eller filsorferne kun for tolleket hverden, det vil sige beskrevet den, men det handler om at forandre den. Så det er der giv jeg markt lige på sige udtryk for det her, ikke videnskabene. Samfundsvinskabene kæk, hvad tilfres med bare beskrivet hverdelskær, vi må også komme med forandring forslag til, hvor der en hverden så siger, kunne blive et bedre sted. Og selvom modern var jandet af kritistheorie, ikke kan forstå som Marxistisk, så har Marx også, Pope er en regat i problemer som kritisktheorie stadigvæk har opmærksomhed mod, for ekonomisk ugliedet, det er en problematik som først bliver Pope er, er Marxistisk et teoretik, som stadigvæk kunne være relevant og et resultat, eller man er Marxist eller er ikke så øonomisk ugliedet, er kunne være en ting, der er aldrig for Marx. Helt tyder det så kapitalister i kaphylisere hjemme, så også i kritisktheorie eller forstål, hvad er mine? Når jeg tror, du fisker nu, andre du fisker, er der begrebet et andet begrebet, så de sinds er i dig også har fra Marx noget der her fremede gør also. Så Marx bekører også på næensider, at vilstand bliver konfrontræret på alt for få hej, nej, der var en alt for stået, ekonomisk diskrepantimerien, de rigge osager eller de rigge for breksager, og de for brekserbejder eller tjentste folk, som arbejde for godserien. Så er det på næensidt børsmål om ekonomisk ugliedet. Men Marx bekører også også om, så er sige, arbejder en psykologisk forhold. I hver fall, så er den her arbejde så vil jeg ikke rigtig længere, ved, men hvis vi kigger på for brekserbejdet i 18-heder-talt, der Marx grev ikke så var det udlidigt hurt, soltimers, 14 timers varkter og udlidligt kedeligt. Så fremede gør altså, i denne begrej betyder, at man ikke kan genkændes og sætlige sit arbejde eller sin daglig aktiviteter. Så Marx er jo udegig mod arbejde. Marx sier faktisk at arbejde, eller mennesker at arbejde den evesen, men nætter for de mennesker, at arbejde den evesen, så har mennesker så også jørts ret til et meningsfuld, at arbejde. Det er mindst, at man er i 18-heder-talt. Hver for brekserbejdet er på sådan en hårdt for brekskul, hvor man står og laver kedeligt ensforum i der arbejde. Fjorden er 14 timer i trækker ikke her. Det er ikke et meningsfuld, at arbejde, hvor man kan genkændes og sætlige. Så fremede gør altså, om det lider sådan en mærkelig orik, så det virkelig bare føler så fremere for, for dem man laver i sin værde af. Arbejdet bliver bare en tæk, og vi har måske alle sammen haft sådan et job. Jeg har selv stået på en benzin tank, der var tænende. Der var det bare, det var bare noget, det kunne jeg genkændes og sætlige. Det var bare noget, der skulle overstå. Så jeg kan også ikke månere faktisk, at vi er alle sammen. Om man ville ret til et arbejde, som er mindingsfuld, hvor vi kan udtrykker os selv. Hvis vi har samfund som systematisk gør, at vi skal ikke forholdte den arbejde, så har vi et samfund som fremede gør altså. Hvis vi kommer tilbage til det videnskabes teoretiske dele, er det være så kritisk teori, svidenskabes teoretiske opfattelser? Ja. Her skal vi sprenge fra en tænende, der som bestemt ikke er Maxister længere, der gør opne marksænterhed, har på meget. På den ene side har jeg noget, der hedder Akendenses Interace. Hvor han nedt op siger, at okay, naturvindskaberne er Akendenshejnet af en teknisk beherstende Akendenses Interace, som skal hjælpe os med. De besæt er beherske naturvern. Så er det så vi, nu fysisk er beherske natur, så nede så vi kan lave der to kraftwerk eller elektrynting, vi gør, vi kan lave en bedre tip. På forskellige modbetvægen er togvindskrefter, så er det en kajelpe, og så er naturvindskaberne her en teknisk behersende Akendens Interace. Hva manelindskaberne er så noget som historie eller literaturvindskaberne, er praktisk for stående Akendens Interace, hvor det lige så med, at man tykker sig, at han laver for ståentension bagel. Men så ser han så har på meget, så er samtendenskaberne Akendenshejnet ved, og her er en kritisk, emantic patorisk Akendenses Interace. I menn, spesjoner bare er et meget fandsjord for frihed. Så samtendenskaberne sier har med mig også, skal søge og være frihedens chæneste, så der er også den her idéer, om at der er nogle underdrøkte, der skal befris fra et eller andet som ligger her. Det er det over, hvor har med mig også også, i mennes. Maxisterne havde mange ting at bruge sig over økonomisk udeheder eller fremegør, så var de knappe så god til at komme med løsninger, og så ud over de revolutioner, i det 200-200 som tofile. Men havde meget interesseret, så for noget der hedder kommunikativ rationaltid og den her de fri samtale, som dybeset af en opskrift på, hvor der vi kan have en dialog om samfunds med sige problemer, som vi kommer frem til nogle rafferende løsninger. Så havde meget større, fokus på eksempel, all de ting, der kunne være galt i samfundet med også, hvor der vi kommer frem til nogle rafferende løsninger. Og så er det sidste her omkring kritisthorie, hvor der kan det anvendes i afværre psykonomi. Ja, altså, hvis vi er afvæg, det er deres affølgelig på måde en landform for at la tætte konflikte, altså hverre psykonomi er meget sjællende, der vi har engageret at sænge en landen, se min maksistisk kamp. Man løbede af de seneste 30-40 år, og der er en tiltagning grad, som kritisk perspektiver, som er råd ind. Så ladede sig der, for eksempel er noget, som kritikleder countingstart, der er en regnskaps praksis og en landform for samfunds med sigeffekt, eller der er kritiklede fejn af en som kigger kritisk på finanssekt, så er han, hvordan bestemt økonomisk struktur skaber ulyhedssystematisk gem, der er eller, hvis vi sumer ind, nætter på organisationer og stresstillfælde. Hvad er det så for nogle en organisation og leddeskultur, som i dag skaber sygemællig? og stress som noget som både, så føler jeg cykologisk dårlig for de stressmændighed. Nederbejder med som også koster, der skal vi ikke sådan noget miljarder og miljarder. Der har vi måske bruge for en kritisk også nogle gange politisk, som angasjerede kan. Det er jo, at jeg har fattet det dokument som kritisk teori, fra emføring. Det er der selvfølgelig så jeg. Det er kontrojektel ved kritisk teori. Det er netop, at de vil samme planen ved en skab og noget der ligner politiker. Øget lægger det ikke ved en skab, og det er objektivitet. Brut vi ikke har kollet dem fulst, der er et skildt leg. Det vil kvendt til at tage positivistisk forskning til stær på vimands. Rigtig til orivistisk, i næse. Klar. Så laver vi et kort her og så ser vi social konstruktivisme, og på videre til noget andet. Hvad er det så for noget? I en social konstruktivisme er ligesom definieret ved, hvor vil de fine orik. Og her er et bestemt syn på videnskabernes genstand. Så i mænds mange de andre videnskabtiverer i diskopfaldelser, ligesom har en opfaldelse af, at videnskabernes genstand er helt adskilt for os. Forskør, vores teori og vores, alle der står i vores bøger. Så kan vi tage bare ud i verden og opmåler en lang genstand, som eksisterer helt uoghengig der var 16. Vi kan forstå ud og finde ud af, hvor højt mange blange er. Så finde om det, så er det nogen i hver noget datum. Men genstand mange blange eksisterer der helt uoghengig der var 16. Der sidste social konstruktivisme. I hver fall er det kommet til samfundsvinskabernes så det lidt forsebeldt på en måde. Der genstanden er ikke bare sådan nogle stabilen, og mange blange er den højte, som mange blange har. Men mersksorganisationskultur ender sig hele tiden. Så det er ikke sådan en stabil genstand, den genstand der hele tiden ender sig i forskellige socialentaktion. Det andet de siger er, er at nogle gange er de vinskabelige teorier faktisk også medtag. Skabe selv ved den genstand, som vinskaberne kigger på. Vi tager sådan et ting som en betalingsbalansen, for eksempel. En betalende, et betalingsbalansen, et sted vi kan tage hen og opmålet opbigtiv. Det er rigtig en biolog kan tage ud til en sø, og kigge på, ok, jeg giv den af der. Men hvor skal vi tage hen for at kigge på betalingsbalansen? Ja, vi kunne tage ned til en tyske granset, så ville jeg se, hvor mange var, kom og ind, når hvor mange kom og ud. Det ville lige være betalingsbalansen. Konstruktivisten vil sige betalingsbalansen, er lige så meget skabt, at de økonomiske lærer bøger sig også. Så økonomiske teorier, for eksempel er medtaget til at konstruere selv ved de genstand eller skabe selv ved de genstand, som de bæfter kigger på. Det er det lidt krøleet social konstruktivisme, jeg kan vise en skaber, der medtager skabe de genstand de kigger på. Og hvis det tilfælde, at vi som forsker på en måde, og som medtager konstruer de genstand vi kigger på, så bliver det svært og opret hold, så den er medlig forstilling om opbigtivitet. Menlig forstilling om opbigtivitet er, hvis vi sier noget opbigtiv, så svært er sådan nogle virkelig forhold, der er udværden. Menlig opfældes opbigtivitet, der vi kan skælge meget klar til med en verden og også, hvis vi sier noget opbigtiv, så ser vi noget opbigtiv. Men hvis vi også medtager konstruer af den verden, vi kigger på, så prøver den distingtionsarm. Og det er så det, der medtager gør social konstruktivisme, dypkontoriselt, ikke fordi opgiver i det ene om opbigtivitet. Det er ikke fordi, at de ikke synes, at opbigtivitet kunne være fedt på en opbigtiv vide, kunne der være super fedt, men det er bare all for krayen. Forstninger under en lakser meget socialpræs, og forskellige normer, så opbigtivitet er ikke muligt. Sætter forhold en standard, så den kan gå en til at håbe på opbigtiv videen. Hvis det er en persamfordens vinskaber, den så sikte efter lave, kreativ, nye fortoldninger af phedomener, så møs lidt udfordre, hvors naturlig opfaldelsab. Og det er også forståelse, at opbigtivitet er heller ikke muligt i de situationer, hvor det nede, vi kan målere vej, så er det sig. Derfor skal vi være jændter af social konstruktivisme. Der er nogen, der er gået helt ud og siger, at selv naturvinskaberne på en måde er den opbigtiv videen heller ikke muligt. Vi snakker før om kunik, så hvis vi forstil, at forskellige afslaver partiver, som er et sætter bræller de ser af verden igen. Og den kan vi være sikker på, at resultaterne ligger i verden og ikke så også i brælklassen. Lange de fleste var jændter af social konstruktivisme, går ikke så langt, og hvis giftige er så i stedet med opfaldelser, som vi også kan se inder sig over tid. Nu ser jeg før, at det er den natur, og så er der social konstruktivisme en ønelingsexamler, at vores opdelning med en maskulin og femenind er en social konstruktivisme. Så hvis man for eksempel er biolog, som er den, der er en social konstruktivisme. Det ligger af vores grie, eller er det, og det ligger af vores evolutioner, ligesom historie. Men social konstruktivisterne siger, "Nah, hvis vi kigger historisk på det, så er det faktisk interessejende og meget over tid, hvad der bliver socialt med, hvad er helt enkelt, hvis vi er en mad og en kvinden. Så kødsroler er noget, vi skaber i en social sammenhæng, snart noget, der bare en afspralning af vores biologi. Så når vi er aldrig at noget, som social konstruktivisme, så er det sådan noget, vi så også i har fundet på i en social sammenhæng, så siger vi på en måde også, at vi skal holde op med at tænke på det, som noget, der er faldet ned fra hemmel. Kødsroler er ikke noget, der er faldet ned fra hemmel, eller noget som kud har skabt. Det er noget, vi aktivt skaber sammenhældsiden. Men hvis det er noget, vi aktivt skaber sammenhældsiden, så giv det vores muligheden for at lave om på det. Så vi kunne tænke andre neds over køl. Så det er jo også en vigtig på enn det, hvor social konstruktivisme også forbindes, så med det der er i dag, det er kaldt identitätspolitik, eller ønskede om at gøre op med, for eksempel, er jeg givet forrestællinger, hvad der er, menerbejde eller kvinderbejdesmåndet mere mandigt eller maskulin, der være direktør og mere femiler, der være sekretär. Den er en rædning. Den slags naturlige eller oplagtet opfaldelse. Dem vil ikke social konstruktivisme en virkelig forhold, så kritisk overføring. Og de også måde optimistisk, fordi hvis kødsroler bare noget, vi har konstrueret i denne her social sammenhæld, så kan også muligt ender dem, så er vi så opfaldelser af effektivitet, eller køl, eller hvad en virksomhedske, være eller marktere på en måde, ligesom sådan nogle legal klossmodeller, som vi har bygget i en social sammenhæld. Og hvis det bare noget, vi har bygget særnet og afspaldelig, eller en anden virkelighed, der ikke starter til at ender, så kan vi bare se det legal kloss om lidt andet hede sammen, så er det ikke. Ja, men der er det, vil også, det er oplagtet ikke, men det er en kontroversielle kommer, vil der, hvor at man siger i jorden af flædet, og hvad er så nogle ting. Ja, det er på sys. Så der er, der er vise, det er ikke så relevant indenfor at være så, men der, for eksempel, nogle som har sagt, at typologsevaren end en social-konstruktion, der er til muskis, kan man være fransk for helt, der forstået dem der er, som berøpt, fransk studie fra 19.4. som sier, at tukte aktaveren, der var i den gamle ekiptiske farve, der har man fået ud af 19.4, så han var døde typologse, være mål på det gamle mong. Så sagde de her franske social-konstruktion, der, nej, han ikke ikke været det, er typologse. Og hvorfor ikke spørg man så overrasket, jo, svarer social-konstruktion, fordi typologse først blev opdade i midten af 18.2. Så hvis man kører social-konstruktivis med elud, så har det den som kontroversielle konsekvenser noget først bliver virkeligt, når vi begynder at omtage det så, og se, gør det, hvis der først er nogle der begynder at snakke om typologse i 18.2. Tukte aktaveren ikke er været døde typologse. Så jeg sagde, at man måske var fransk med en forheder for stået det, ikke noget under fransk med en. Men der rummer, vil det være, at den sannhed, at de gøbt er en selv ved lækkert for stået, tukte aktaveren måske støde, som være noget der er gør med typologse. Så langt behøver vi ikke gå i at være osukonomisk forskning. Hvis vi kigge kigge ligesom på et måske, det kan være mystisk at forstå det, der med hvordan vores vinskehbil teori er, kan være med til at kigge på det, som vi renged faktisk kigger på. Så er der en enderhed, der er døde en McKenzie, som er social- og just-of-finans, social- og kigger, på finans, som har snart om noget en performativitet. Han siger økonomisk teori er performativ, så normalt, så vil vi jo sige, at en god økonomisk teori, det er på en måde ligesom en teori amver. God økonomisk teori prøver at forse, hvad sker der på finansmarkt, hvad sker der med udbud af efterspørsel, på samme måde, som en metrolog prøver sig, hvordan væder er i morgenen. Han ikke har begge disse bline, og bruger forøgt store store, menkter kvansetivt af et tagen. Der siger McKenzie der lige velen fordelen, fordi imens hverdere så siger er majestatisk at fullstændige ligeglade med, hvad er hver manden på tv2 siger ikke. Så det økonomisk lystet ikke er jo ikke fullstændige ligeglade med, hvad der står i de økonomiske lærerbøger. Man smakker der er en meget meget følelse om over for hvad økonomiske eksperter siger. Man kender sig siger, at økonomiske teori er så sig profi, at jeg kan bare det, som de prøver studere. Et beroemt eksempel, som mange af hverdere så økonomiske studerende også kender, som den så kalde, kabit modelleksommerummåler, risikom på et finansiet aktiv. Modell blev forslået af en økonomiet af Williamson. - fra job i 1967. Derfor slår han det netop, som sådan en slags - - opjektiv, beskrivelser af, hvad traderne eller hvad finansmarkterne forholdtager lidt om - - men med trolde-ålsige det her, og sådan hvad er det i morgenet. Det her værgesystemer helt adskælde for mig. I starten var den, kan vi måde ellers relativ dårligt til at forvesi eller til at beskrive - - det sådan traderne renk faktisk forholdtager på financiellemarkter. Men i løbet af Alphiarsen, op igen 4-sen, - - der blev modellen bedre og bedre. Uden modellen var bedre indre. Det er i virkeleren mystisk, jeg har en amerikansik, - - så uden af modellen var bedre indre. Det blev den bedre og bedre til at beskrive det sådan traderne ren faktisk gjorde. Hvad er forklaring? I forklaringen er i følge med kensive verfer. Jeg skal ikke se om det er rigtig, eller påkærligt, det er - - at traderne i løbet af Alphiarsen og 4-sen, - - er finde ud af Gud, vi har sko ikke nogle god modeller til at modlere risiko. Hvem har skrevet om det her? Det har ham det her job, og så begyndt jeg kigge på den teori, - - som egentlig bare er butet beskrivet, det er de forver en giore, - - og så begyndt jeg følge chaps anbefalinger. Det er en eksempel på, hvordan en teori, - - som i er bare skubeskrivet landet, kommer til at prøve, - - at jeg kan selvfølgelig ikke vise den ekonomiske virkelighed. Når man se bedre senere, hver år 2000 vise, - - så studerer noget, som er trænet i KVM-modellen, - - og der er et ekonomisk virkelighed, - - eller der er et ekonomisk teori med til at forme selv, - - som måske er det ikke så symboler til at sjoje konstruktivisterne - - og skælen i mellem teori, - - og så er det en virkelighed, vi kigger på, - - for nogen gange, så de teori er vi underviser i. For eksempel på at være så mye kommer til at prøve, - - at vi er ikke virkeligheden. Det ville være det sjoje konstruktivistisk, gange om det, hver fall. Er det ikke også tilfælde om det blækse jules, - - så en tjørg, sjoje kustak. - Ja, jules er det andet af med. - Gen tidse. - Exempløn. - Egen, men ikke ekonomisk teori, der er lige så meget performativ, - - eller påvirker virkeligheden. Det kan vi kun finde ud af, at vi er meget det til liere under sølser. Det er fra en bruger det til liere under sølser, - - at hvordan blive kabemmodellen skabt, - - hvordan blive en formulerede, hvordan hedder den, - - og hvordan kom dit til at påvirke virkeligheden. Hver kjolesmodellen, så vi kunne afsløre det gennem det til liere - - impirske under sølserne, - - til at ringe rejen, - - faktisk påvirker virkeligheden. - Han er en forsigtig konstruktivist, om jeg vil. - Okay. Så er der også noget, i bødungskere om, - - som er social konstruktivist, - - mens kritisk er gænder. - Ja. - Det har vi nok, at der er redet ved lidt inden på. - Ja. - Men kan vi skære det sådan lidt til? - Ja. - Ja, så. - I gennem, der måske kravere herring, - - så det vigtigste for social konstruktivist, - - man er sige, at vores opfald, - - så er er finansiell risikoer indvandringer, - - men man kønne ikke bare, - - for hemmet, - - bare ikke noget naturligt år om de starter inden dig. - Så allerede det, der er mere sige, - - noget en social konstruktivist, - - der ligger sådan noget antikonserere, - - til et ting, - - behøver ikke være, - - som de altid er været. - Tænker til at endere. - Nogle ganger, de så følger også længere, - - og når vi er interesseret i, - - for eksempel at sige, at styrt i vores opfald, - - så er sexualeminerieter eller - - eller kvinder social konstrueret, - - så det er ikke kunnets børs, - - når man sige, når dem har vi skabt, - - er der også en kritisk agenda, - - der er noget, hvor et færdig vim, - - som vi bør inden dig, - - så tider der også en kritisk agenda, - - der følger med. - Er det færdsige bare, - - for at tage et sidste spørgsmål her, - - som egentlig både drije, - - som kritisk teori og social konstruktivist, - - men er det her, - - det hele afvidenskabst teori, - - hvor skal i høre lidt bedre hjemme, - - ud i Roskill, - - end på CPS? - eller er det en for simpel, - - og derfor stod er den på. - Nej, du kan ikke påde jer, nej. - Det er på den ene side, - - for se bledet. - Her kan vi måske, - - så vi endte baget til at udgånspånet. - Vi har to samfundsvinskabelige universiteler, - - i Danmark, - - vi har CPS, - - og vi har Ruk. - Og samfundsvinskabene er sådan se - - en kampplass, - - for to forskellige opfalds og helt generat, - - hvad vi danskaberer. - Det er naturvinskabelige og kvendtetiv, - - hvor vi gerne opmåler, - - hver oppe, - - og den anden af humagenetvidskabelige understrejer - - for toldninger og konstruktionersnodring. - Og naturvinskabene og humagenetvidskabene er meget meget - - eldre af den samfundsvinskabene. - Samfundsvinskabene bliver først rigtig - - institutionaliseret i midten af 18. og 18. - og det gør, - - at samfundsvinskabene slags kampplass - - for de her opfaldsreg, - - hvor vi har naturvinskabelige - - kvendtetiv opfalds, - - og så har vi en fortoldningsmæssige her med nødliggisk - - også det, vi konstruktivistisk eller kritisk opfalds - - på andandensid, som kommer fra - - humagenetvidskabene. - Og de kæmper, - - og vem, der skal have ret, - - vem, der skal have lov til bestemme over den nye - - drengenklassen samfundsvinskabene. - Og det er klar, at på CVS, - - der har - - det naturvinskabelige - - vidskastbældet overhånden. - Fordi, at det står så stærkt inden for sognetviseblik - - som financerer af markrykonomie og mikrykonomie. - Men der er andre, - - det er i vejret, og så er mine organisationstiveri - - og marketinger, hvis der er lige snakker - - om kritisk finansstug, der er sådan noget, - - hvor det er andet, - - lige som i dag, der begyndt og vente til. - Hvis vi tager ud på ruk, - - der kan vi nok sige det omvendt. - Altså, der er det helt klart - - det humagenetvidskabelige konstruktivistiske - - forstående perspektiv, der står meget stærker - - og det naturvinskabelige perspektiv, som er i underhand. - Men generellet af samfundsvinskabern er en seversvirker - - fridligt, men vidskibstivere, - - er det for en form for slavmark, - - hvor to, hvor skal jeg lige opfælde sig, - - hvad vidskaber er, generellet kæmper. - Fantastisk, to, den taktom. - Jepse. - Tak fordi du lødtet med husk, - - det her er de ande hårdt karts som suble mange til undervisning - - og lang fra utøpne. - Så husk og læse omød op til undervisning. - Hvor gand jeg her? [Musik]