Digtafsnit: Strunge med Josva

Skal det være kredeligt, at læse skøn literatur? Skal man have en kandidat for at være set en god brug? Kan man overhovedet afkode en klassiker? Unen er vanserede litteraturen til vorelliske bekreps af vrat? Det er og meget mere beviser i webbænderspåbrug. På sønkerim, Sean Lightfoot og Roland bladde i literatur i historien helt unge nokler og merskomsbibler. Og tak nu skære et overførende kvalitet, hvor det sker noget over os, hvor dødelige bjerner. Velkommen til klubben. Fuckin' bless, baby. Velkommen til rapperens bo-klub, hvor os ender op til at se 26 og 26. Og vi har været på vegan-tour, så nu sidder vi faktisk i hå 15 studio-shoutout. Fordi vi får lort til at lade en her crazy ass-dopspar, de faktisk kilde natten ved sig af, jeg kan. Men det er en anden snak. Prøver man, vi skal lave et dickdavsnit. Vi har været på Roadtrip, vi har været ud at blive nogle ting. Det kan vi måske i snak meget mere om. Vi var namen i optagene stund, hvor vi i går, jeg måske ned rummer. Det blev en, at det var en vanvittig syrelistisk oplevelse. Man må ryge inden for, at du ved hans kerstlade blomuslinger til os. Vi skulle tidskommel af, og vi blev alle sammen sindssygt full for siddelive. Det var faktisk helt spændende. Men det var en meget stor, for når det var så stor oplevelse, og så blev konferentet med vores egne bekrensninger. Men det, hvor det var, prøver, det var fedt. I dag er det lavet dig. Vi sidder her på hå 15 studio, og vi har jørgssvamme. Jeg er svært. Ja, velkommen til at have mig. Mange tak. Prøver at prøve, at jeg har lidt en spørgsmål. Det er ikke noget med at du ikke noget vandvis en stor lesehedst. Nej, det er ikke. Ligesom ej faktisk ikke. Jeg har ikke lest så meget. Nej. Men vi talte mig der på tidspunkt, om jeg ville lave et afsning. Det er ikke også så, at vi skulle læse en bog. Måske det næste, hvor du har læst? Jeg har læst, jeg har læst, du binden. Tre gange, tror jeg. Ja, men det er ikke også. Det har vælkt en værgang, vi skulle have, vi skulle have bogreport. Ja. Det var en sambo. Det var så skifter, vi laver. De visste, at den dansk lærer du, så skifter du. Total hack. Ja. Ok, det var så en halvt jo. Og jeg læste en værgang. Og ladde den ikke. Jeg kunne ikke få ekberk. Det er også en skib. Det er mere besvælde, når det er nye bog, faktisk. Det er nye og kort op. Jeg er respektere. Jeg har lyst til at læste en der opgaver. Ja, det er faktisk. Ja, jeg er faktisk. Eller opgaver det? Ja, opgaver det. Se, hvad man sker derfor også i år? Det virker som det var meget næmmere at gå på friskolen. Det var ikke gået i vores friskolen. Men så var det, så var det, at aflande hvor det var også, så kunne det ikke lade os at gøre. Nu har vi så lavet det af. Det er også enligt med hubi. Næk, som er derude at køre. Har du sjovt det? Nej. Nej. Ok. Det skal du høre. Det er en point. Ja, men jeg er interesseret. Jeg nysker på, om vi sliver op til et hold af de nokgaver. Ja, men jeg vil ikke, det er med gerne her. Jeg kan også jo skal læge eller høre den også i lydbåg tid faktisk. Den var tænke over det. Men. Er det ikke lidt ligesom, at man siger "film, men bare man skal op?" Nej. Ok. Der var faktisk rigtig fedt på lydbåg. Ja, jeg var også, at jeg var 10 eller sådan noget. Skal du opgaver som 10 år i? Ja. Ja, du er ikke det sjovt. Men det er lydbåg, det var ikke noget med en opgaver. Ja, men opgaver. Men. Der var mange sange i hupiten. Og dyr med i bogen. Og ikke filmen. Tror du de sange? Og man tager formen, der var 10 år. Måske. Klar, men en af mine øgn. Der er faktisk en sige dvaget sange i den der film. Ja. Og vi ser i filmen. Ja, jeg har filmen. Det er det der opvasket sange. Nej, nej. Det er sådan en, hvor de er helt trist, og de snakker om, der er bjergelt at bl.a. fra dem også noget. Ja, det er rigtig. Det er den, der er slag. Ja, sentig. Der er sådan noget. Det er de frequency. Ja, ja. Det er faktisk en lægget. Kuturalt. Det er en strupe sange. Strupe sange. Jeg har strupe sange. Ja. Strupe sange formen, man kunne lide. Ja. Nogt kan jeg syge, når jeg gerne. Men, men. Og så er det ud over det. Ja, jeg har en løslæst. Det er jo ikke. Men ikke er en frivillie, så meget nej. Nej, så der var sådan en fri, der er lecture. Ja. Ja. Okay, word. Det er sådan. Jeg har det også ikke også. Ja. Ja. Det tænker jeg lige så i borglupræsier. Det er total, fordi. Vi har en deadle hernæk. Ja. Og så skal vi snakke om et eller andet, som vi bruger et vide noget om. Mhm. Og det ved vi, fordi vi har læst det. Så det er den næste grund til at læse. Ja. Det gik ikke mening. Det er der særlig meget mening, Sean. Men det er også okay, du ved, vi har hårdt ramt hele weekenden. Men vi var for fucken glad, for du giv dig hvad med, Joss. Ja, jeg var skal starte fra det. Du er rigtig døgt i artist. Du ved frem og stormet unge kommet. Og sådan noget allerede, der sætter for ind til at røde med os. Og sådan noget der, du ved. Så du også vores homi. Du er vores gamle boy fra A-towning. Wayback. Ja, livet sige. Du er bakt abtjert. Ja, så får du ikke skal være loin. Så har jeg faktisk været at Joss vores rappelære. Det er det. Ja, det er det. Ja, det er det. Ja, det er det, som ung vi kab på. Det er det, vi gør at skole en svalplinje den gang. Ja. Og der var en talentfull årgang med Joss vores, og med, du ved to kviskår. Og du skal jo se, at det er ikke fordi, at man kunne gå der, og man behøver ikke at være gøler for at gå der. Ja, sådan gøle skolen, nej. Nej, nej, det er mange linjer. Det var det, jeg startede ud af det. Ja. Ja. Nu kommer folk at tage kreditvedet. Hvad gør der godt, hos dig, man? Hvad gør det en lille mille tyder? Nej, nej, nej. Det er ikke like dat, du er. Det er ikke like dat. Bevares. Men bruger man, Joss, du ved, du er også på sådan noget last-minute-shed, at du er sagt, jeg er til at være med. Ja. Og så tak for det, man. Og du ved, du er også derfor, at når vi lige som gør det her, og sådan last-minute-shed, uden forberedelse, så det er jo fordi, at vi tager fat i nogle dækte. Næk. Det bliver som unget barsmuligt, og det bliver som for en anden form for erlig reaktion på reagerning. Og uden hvad er det vi slet i dag? Vi skal læse Michael Strunger, der. Ja. Der var en bag. Hvorfor grinde, du er det? Deres grinde var der ikke en. Nej, nej, nej. Du sidder med sådan smørre smil, når du siger Michael Strunger. Så er du glad, der til, eller hvad? Nej, jeg håber det ikke. Det er ikke en ordentlig klart. Nej, der er faktisk stor strul, nede det. Ja, jeg sidder sur, og jeg sidder for den her kæmpe højstål, eller hvad? Det er højstål, eller hvad? Jeg sidder kæmpe højstål, eller hvad? Jeg højstål, jeg sidder for den her kæmpe højstål, eller hvad? Jeg sidder for kæmpe højstål, eller hvad? Jeg håber, man kan se det her på realment. Alle de jerner, vi sidder i blød, sofer her også. Ja. Jeg sidder for den her kæmpe højstål, eller hvad? Kænderne har man læsser om i gymnasiet, og hvad det er, var sådan en. Er han det? Ja, han dører som 27 år i. Der sidder en til sin kæmpe højstål, og jeg kan flyve, og så har vi jo ned fra femne særl. Ja. Og så dører han. Han sidder simpelthen inden, at han gør det. Ja, nu kan jeg flyve. Ja, nu kan jeg flyve, ja. Og så har vi det her nu. Man havde været jo også viden og øjnvede, når han sier, at han var ligesom på manisk duede. Det var ikke. Det var ikke drugs. Jo, han havde været helt sikret også på en muligt ting, men han var selvfølgelig under behandling for psykischydom på det tidspunkt. Ja. Så du ved, han var en crazy-må folkarm, der. Så flå han væk. Det kan man sige. Ja. Man kunne ikke flyve. Ja, det viser han, det viser han kunne ikke flyve. Men kan vi få lidt mere bravgruene om ham? Det er som syge, at der har lagt udgivet 11 dæksamlinger. Så han er en produktiv her. Så han kan ikke gange så været selvfølgelig. Ja. Man havde jo ikke været i skidet, skredet hele sige. Men jeg havde ikke været sådan nogle. Hvordan er tv og sådan noget? Ja. Hvordan vondt det? Det er sådan nogle andre forfatter, som også. Ja, jeg kan ikke huske rigtig, at han sagde. Ja, men så. Så er det her i morst, ved han sidder i sin et interview, tv-interview. Vi havde det ham og piger tafftrup, som også. Ja, det har sidt den tv-interview. Ja, nemlig sige, som en del af den sammen klik, som strunge og som ham der. FP-jag deres som gange ville drækse sig selv i hjælpere. Ja. Og så sidder der nogle andre forfatter, som er sådan nogle. Altså sådan nogle bæssæller aktivipes. Ja. Altså, som lever, hvor der var et eller andet. Ja. Og du ved, så sidder han bare og deser dem til deres ansigt. Ja. Altså, det er forsygt køl i det der. Men var der ikke også noget med, at han rigtig gerne ville være en del af punk-kultur? Det er en del af punk-kultur, men er livvældest du uden for den. Eller, er der ikke noget, der også, eller hvad? Det kan. Ja, han har levet lagt på. Ja, han har meget på mig. Hvad færder er der også, når man ikke op på? Han var på punk. Han var lidt emo, hvert fald. Ja. Altså, jeg tror punk, aktiv. Men jo, det overfølgelig måske fordi, at han var mere emo, han var punk, måske. Ja, det er de besistige. Altså, ja. Det er rigtig nok. Men han det betyder som 20 år i. Okay. 20 år er han udgivet det allerede, det er ikke samme her. Ja, det. han har. - Det er mere ene. - Det er faktisk meget her. Ja. Det synes vi på ting, at lave en AP, eller en to AP om åld. Ja, men er det ikke for meget her? Det er sådan et forstæng. Ja, det er ikke så. Har du virkelig tænkt hårdt over de her tænker? Hvis du ikke har så. Ja, altså, der er nogle, der godt kan lide jo ikke i rigtig meget. Ja, men det er jo. Altså, det er jo godt at gøre det, fordi han var noget til indstillt. Jeg har en tidligt, fordi han trodde en kuffil. Ja, på den måde jeg. På den måde jeg var det rigtig godt. Han havde et to surte nümer her, han skrev under surte nümer. Simon Lack, Simon Lack, og Markus Hitt Engel. Markus Hitt Engel? Ja, Hitt Engel. Ja, det er jo det. Det der er jo også man. Ja, det er jo også man Hitt Engel. Det er jo også man Hitt Engel, fordi du er jo ikke Hitt Engel. Fordi du laver Hitt. Det er sådan noget, som en ene bruger sig til betilskælde. - Hittingen er sådan. - Hittingen er sådan en bruger sig til betilskælde. - Ja. Men jeg har så spørgte, at han lige er kører jeg så meget. - Se ud i nogle af de her, det er ikke det. - Ja, det er sige. - Hvorfor bor man pseudonym? Når man ikke er en, at jeg forstår sig der kvinder, som gjort det ikke. Der er faktisk en mekan blik, når han skriver under ISAK-dinesen. Fordi at døds ikke vil tage en kvinde, så er jeg jo just aktivit. - Men hvorfor skriver man en ungeholdt pseudonym, når man er en duet? - Det er bare lidt det sammen, hvis han aldrig har et navn lidt, og så en folk er for dem. - Når, på den måske? - Ja, det er den, vi lager det meget sådan noget. - Eller hvis du har et flere pseudonym? - Ja, det er det sådan, det er det sådan, det er det sådan, det sådan, det er det sådan, det er det sådan, det er det sådan, Eller hvis du var et flersyn i mål, så det var det, det var det, det var det, det var det, det var det, det var det, det var det, det, det var det, det, det, det, det, det, det, det, det, det, det, - som jeg mener hans mest kændedigte. - Ja. - Og det kan også være, at jeg er i folkesgrunden. - Okay. - Og det er ekstremt. - Altså, det er meget strunkt. - Ja. - Det er strunkt. - Strunkt. - Ja, og det er en bange, og det er en helt speciell form fordigte. - Altså, det er meget sådan noget, de kommer vinde for dem. - Det er meget sådan noget, og det er meget dystopisk. - Okay. - I ser det dækter. - Men altså en stil generalt. - Ja, worth. - Så må vi se, at vi kan få noget af det. - Hvorfor hedder de plastik med "C"? - Det er godt, det er måske, fordi plastik. - Det er rigtig, man skrødt at vinge på danske møkhov. - Hvad hedder det med "C"? - Det står der, der er før. - Men måske, var det dængere, hvor man egentlig sådan har oversat det til danske møk? - Nå, hvor nå? - Ja, det er det fæste ikke. - Det måske var dækter. - Det var sådan et et engelskår. - Ja, man er ikke ligesom top over. - Det er blevet sliger. - Det starter med at være produkt. - Ja, det er godt. - Altså, nu det er jo bare den materiale. - Altså, nu det er det, som hele verden er bygder i. - Ja. - Men jeg hører. - Men skal vi ikke bare læste? - Jo, men. - Så hvem, hvem er deres op? - Jeg synes, jeg skal læste. - Plastiksonen. - Ja. - Okay. - Hvordan er det? - Hvad tager telefonen? - Så bruger din øjne til her. - Gæderne er at fylde med blinnebørn. - Det blæser koldt gennem byens tomme kranium. - Tænk falder ned fra himlen. - Radio. - Pilleglas. - Avisa. - Sæpe. - Og splintret glas. - Rund ombyen ligger skån og gære af gift og medicinen. - Men om to torne går en unge mand på en udspand line. - En over de bedrøde huset trækker store måvflokker. - Ud mod det gølle lungten af hav. - Plastiksonen gløder som et betændt øje. - Stråler er jodet. - Stråler er jodet. - Blinder. - Blinder indbygderne. - Dybt i Kroma. - Sorg og Asfalden. - Dækket af blodsnæg. - Belyst af TV-råderne. - Denne tidlige aftens musik består af støj for døende maskiner. - Nejland vinden blæser koldt og dækker de levnesvud med tøjndt blæsmærte. - F*ck. - Når bænger? - Helt rundt. - Alop. - Avroporringens herræk. - Alop. - Alop. - Alop. - Alop. - Alop. - Alop. - Både savrendt det der med der f*cking gløde noget øje. - Men så det også er de to torne. - To torne gør der indmand. - Det er jo, det er en straight up argument. - Det er der mand. - En af fias. - Ja. - Jamen, der fandes ringes her. - Ja, ja. - Det var det. - Det er også. - Alop. - Den er også den originale emo, hvis du tænker ordet. - Lændes sådan en langt uvasket hånd. - Ja. - Så en mega mørksstrøn. - Det var de navar rundt. - Men det er meget udsagerigt. - Det er udsagerigt. - Det er udsagerigt. - Ja, det kan godt finde. - Man får bruge som fund. - Ja, det er menemiddel. - Forbrå og plastik. - Der er noget med industrialisering. - Det er hele altså en blod til de her produkter og svarten. - Der er ikke så meget organiske tilbage her. - Nej, det er det. - Det er total dystopisk. - Hvad er det? - Jeg er stille under der med. - At skoven ligger og gære. - Ja, gære og gifte med det sindre. - Selv det der ligger uden for byen af ospøjlerne. - Det er vores grundvanddorg. - Det er plastik og plastik og fucking liste. - Den starten. - Ja, vi kunne plastere. - Ja, jeg vil sige. - Det er sådan, jeg opfatter det også. - Det er for et snene af blod. - Ja, blod. - Det er jo også, at der er noget med tv-skærles. - Skjenskær. - Ja, klart. - Så det må man, at tv-ledes lys. - Ja, det er der blodsne i belyset af tv-rodene. - Ja, det er der var et kohlern, så blev det hele. - Ja. - For det er så en til dig. - Jeg lærker, jeg har stedet for at komme af. - Altså, han skulle komme af. - Det er det, du er el, du er el. - Men det kan godt føle dig. - Ja, det er tv-rodene, altså, det er ikke tv-skærmende. - Det er noget, man kigger ud fra inden i tv-ledet. - Ja, klart. - Men det er så må man, at lyset for tv-ledet, ligesom for rænder naturen. - Ja, det er derfor snem, ligesom bliver blodet. - Og der er så meget lys fra tv-erenne. - For de alle sidder, som som biere og bare taget inding. - Der var hele gælde. - Den er hele gælde. - Var det ikke bare, at købe med havneraktil og kritisere tv? - Det er kun her over, at du ved, at jeg har ikke noget tv- og så noget. - Hvad som man til løkket. - Så sidder de, jeg ser ting på deres computer i stedet for. - Altså, jeg har ikke haft tv-suden. - Hvorfor er det så smart, man? - Har du tv-då? - Ja, det er til at spille plæstig. - Ja, det er jo tak. - Der er ikke nogen tv-då nu. - Nej. - Men jeg savner nogle af en flow tv-fejs. - Ja, godt. - Det er sådan lidt hyggeligt. - Jamen, jeg skal flow tv, jeg ser stadig flow tv-då. - 100. - Du ved. - Men det er bare en grinder ting med deres stav. - Næsten ikke noget godt på flow tv-linger. - Nej, jeg har også skidt. - Men så bruger jeg også en mellem jul og nyt år. - Så der var bangers på bangers på bangers på bangers på bangers på bangers. - Du ved dig, jeg har et helt tiden nu ved. - Og så lige plus det, du ved. - Så når det bliver jævn over, så det var tilbage til et fucking låte program. - Hvad tror jeg, hvad tror jeg, havde været Mikhail Strømøs ugelings tv-program? - Hvis han løde i dag? - Deadline. - Deadline. - Jeg tror det er kunst. - Hvad tror jeg, hvad han ville være der inde i batten i dag? - Nej, nej, nej. - Så den store baddyst, du løber Mikhail Strømøs. - Men der flyer over, at jeg falder en masse ting. - Der flyer ting ned fra Himmelen. - Der flyer jo sæbøh. - Der er noget. - Og hvad mere? - Radio-pilligglas er viser. - Sæbøh og splindret glas. - Det er nogle grinder. - Det er nogle grinderne ting. - Ja, det er alle samme amerikaner ting. - Det skal jeg lave lige. - Ja, sæbøh. - Den skal jeg lave lidt ud. - Radio-pilligglas. - Det var valget tegn på det der med modernitetens. - Ja, ja. - Det var kognosik. - Ja, kognosik, det er en normalvejrende, eller ved at det er rigtig liv, man kan sige det på det måde. - Det var kognasik. - Og det er på en her måde ikke så alt i punk, at han havde den holdning. - Hvad havde du? - Altså, man fik egentlig om, der er sådan noget, han længede tilbage mod en simpler tid, hvor der ikke var radio og hvor der ikke var tvere. Og hvor punker være anti-kapitalistisk og anti. Jo men. men er det. Men er de som naturellisk gør punker? Er det så forstået en vejk? Nej men det er. Ukologisk punket, det findes ikke meget ekologisk. Råd, det tror jeg, første gør. Ja jo, er det ikke. Ok punker, jeg er en tid, jeg lag ikke. Nej, det er jo det, det er jo det, fra ty, det er jo. - Ja, ja. - Det er det. - Jeg tror også, der er masser. - Ja, så er det ikke det, jeg har kort punker. - Og så må jeg kun spise, at vi ikke tager risik. - Ja, det er det, det er det, det er det, det er det. - Du ved, men dengang, der var der ikke. - Der ledde de her fucking brun hevyn. - Ja. - Og så er der en steam roll. - Det er det, det er det, det er det. - Hvis du forstiller dig der sådan en punker, - med sådan nogle lyserød eller grønne, spikes eller sådan noget. - Ja, så det er det, det er jo ikke særlig naturelligt at se på. - Det er det. Det er vejselig satt der, fordi er stort punkbevelsen, og nu er det ud afsløjre med nej, når vi er nået, men storten for noget, så det er ikke kun for at nætter op sin antie. - Er det sådan oprøjere? - Ja, det kommer rigtig med at forslage til, hvad der ellers skal være. - Og det synes jeg, jeg synes, at det er noget vandt i vise, at denes anser. Det er også, at punken kom frem, der havde jo det rigtig meget om, at der var et behov for den stemme. Noget der er ligesom igen og sagde imod alt det lort, der ikke. - Det er rigtig om, men jeg har tret. Jeg har bare vokt op med, at det måtte med, man skal komme med konstruktiv, at tagerne tjek. - Så man skal krediserere noget, som man også f*cker med, og komme med det. - Ja, man kan sige, det er en, så det er så punk, når hiphop har tilfælde stedet sådan noget antia autoriterat, måske jeg ikke. - Ja, men hvor hiphop kommer med en løsning, der hedder "Peace Love" en unit i, jeg har ikke lavet noget. - Nej, fuck Bitches, get money, det er det punket i hvert fald, som hiphop med hvert fald. - Måde man i overvendigt. - Har man så lavet punker i os var? - Det kan man skulle ikke sige. - Nej, jeg havde, jeg havde, jeg havde, vi havde, at bylde fra første skole lever, og havde også de der. - Er det rigtigt, ja? - Altså, den allere første skole, det gælde jo ikke. - For, at du er jo, at det er en ordensimum, det er en ordensimum. - Det er en ordensimum. - Men så spørgsmål om det har været på et syspunkt, hvor de spejk, det var sådan en forbundel med punk eller forbundelmer. - Nej, jeg tror ikke, jeg har været det. - Jeg tror ikke, jeg har været det, så meget. - Men det er sted, det er mod i dag, og giv sådan først om det, så tøjk sig til, at sin glas kan møre det. - Der er sin sige. - Det er noget, jeg betyder. - Ja, det er sige, det er bedre. - Ja, men det kan være, vi kan sige, det kan være. - Men umuligt, man kan sige noget for det. - Allerede, at vi kan sige noget. - Jeg ville. det månne lige finde. - Ja. - Hvad hedder det. - Jeg kommer med at skrele dig. - Er der noget, at sådan. Forkib er han til en egen død, altså det. Det er jeg, eller hvad skal man se, den unge man der går på en utspænd lini med en to torne, er det ikke ham selv? Det synes nok i hvert fald, at sige, hvordan er det at døde han i 64? Men det løder ikke så meget med at have planen. Det er crazy at planen, ikke det er 6 år fra dem. Det vil jeg have planen lagt selvfølgelig. Men jeg er jo sikker, at han er tæt på afgrunden. Jeg tror faktisk, at han bare taler om ham der er døden, der har ladet en dokumenter om der hedder. Mener en wire, som går og går ind med world trade sådan noget. I 4, så er det ikke noget muskete. Mener en har ikke sikker den, der tror jeg, den har trøst ikke. Jeg tror den er lidt senere af dem. Det er meget fin, faktisk. Men det er så det, det er selvfølgelig det. Jeg følte det senere af, jeg følte den halvfølge, men det kan godt være, det kan godt være. Men der er også et oplagt, at i den her dystupiske verden, der går der en unge man prøver, at komme helskendet i gennemlivet. Det er to torne, der er noget, der er noget Tolkien over, på en eller anden måde. Det er bedreget huset, som han går hernår på en uspindelige mellem to torne. Det er også lidt ømt. Det er sådan en belættere linje danser. Jeg prøver lige, at jeg laz lige sætter det her bælde. Man kan ikke se en sked på. Jeg kan sætte det spækken her. Det er nogle meget små spækks. Det er super cute, der er altså. Nej, det går. Det er meget tidigt. Men du er også gæld for at øje få rundt, ikke? Ja, så er det sådan en repost til Facebook-tidig. Fuck, det er lige noget, man. - Sådan læser du lige igen? - Ja, det kan jeg godt. Plastiksonen. Du skal ikke lyde sig kladen, når du havde den. Plastiksonen. - Plastiksonen, du læser strung i det ikke? - Plastiksonen, okay. Plastiksonen. Gæderne er fyldt med blænnenbarn. Det blæser kold gennem byens tommekrainium. Tænk falder ned fra himlen. Ardjure, peligglas, avisa, sebe og splindredglas. Rund om byen ligge og skån og gære af gift og medicin. Man tog torne gør nogle mand på en udspantlin. En år, de bedøvede, betrøvede huset. Trækker store måvflokke udmået det gålle, lungten i harv. Plastiksonen glæder, som et betændt øje. Stråler er jodet lænder en bygnerne. Dybt de kom af, så er afsfalten, det ikke er blodsnæt. Belyste tv-ruderne. Denne tidlige aftens musik består større fra døge med skiner. Nejlonn viden blæser koldt og dækker de levenes hud med et tønt lage smerte. Nejlonn. Ved? Nejlonn viden. Ja, det synes. Det kan deres hud, men tønt lage smerte. Den er også lidt i bankrøret på en måde. Det kan tilfølgelig. I et gode gamle lætter to i den nejlonstræmbårret. Du har måtte nok tage, at man ikke kunne blive den tilbage. Det er ikke det, det gør det, det er smuts at den næse. Det viser sig, at man endret en lille smule på en næses form, som man fik den i okængeligt. Det er derfor at prælge næse ting, den har fungeret i så mange år. Men prøver det, der med jodet, det er sådan noget, som man bruger. Når der er far for at tom, eller hvad, er sådan noget stråling ikke? Ja, udtager blive det. Så der er sådan en dystupiske. Men det strålerne fra det, der er nætterskabær, så er det, der skal redde der fra stråling. Det er der stråler indbyggerne her. Men er der ikke også noget med, at jodet, det er sådan noget, man strører ud, hvis der har været sådan en massig grav. Er det det? Eller hvad? Kalgtrører. Nej, det kan ikke. Kalterfjerner, der er klar, du kan her. Hvorfor kan man det? Ja, det kan man få opløsesvide. Hvis man gerne vil, for eksempel, da sidder du slå i en hjælder, og du har lægnet i et bedre kag. Så heller du noget kalk over. Og så. Tak no, så er vi så. Og så. Hvis man måsene får bruge for at lave det her, og skilde dig i et liv på den måde. Så det bare, så det bare, ud i silvern, og køben masser. Alltså kaget her. Ja, jeg tror, hvad følge det sådan? Ja, jeg tror, jeg bare er det kalk. Ok, klart, men ja, der måske. Men det var fordi ikke jodet. Nej, ok, nej. Måflottene trækker væk fra byen og udmåede det golle lund, der havde. Ja. Selv den, der er et luftens rådrej, eller det var godt det, du er godt godt. Men de kan ikke heller ikke, de var også væk fra den her byhør. Og så er det ikke helt, det var jeg stus på, at der ligger blod snit og snit her. Men havde udordet været gold og også lundet. Ja. Ja, man tænker det på det. Ja, men det ved jeg ikke. Det er jo en mening. Det er jo noget med, at jeg er med at blise over og pede det, eller ikke? Det er usomlaget, man, der håller i usomlaget. Jeg kan ikke snedere, så er det ikke den tid, er. Jeg håber, det kan ikke være allerede i urten i det her. Allerede er helt skit. Ja. Både snit, jeg lukker vand. Ja, lige præcis. Og det er der med det tommekranje, om det er jo nogle fødner og gøben. Ja, det er en syg nok, at det er jo ikke så koldt genbønst tommekranje om det ikke. Ja, så er det ikke så punkstation, det der med. Den er tidligere af den, som musik. Det måske den lige nede helt dækter. Der er en mindst drungeaktigt. Den er så mere klassisk. Ja, lige præcis. Det er smukt. Det er nej, at den ligger der. Så vil man sige, at det er. Du ved at byen er ligesom, hvad kan man sige? Hvor lagt det? Men det er også, at byen er stupet. Ja, der er ikke nogen jern. Der er ikke nogen jernæ. Den er tomme. Altså, det er f*ckende, at byen er stupet. Ja, men der er også det, der med. Vi har det to kranje om. Og så har vi det betænde øje. Der er sådan nogle. Der er det værfalt to eksempel op hurtigt. Er der ligesom bort den menneske lige hodet til at lave? Til at lave. Det kan jeg ikke da heller her. Heller her. Hære i jer, for det menneske i ude mig. - Det er rigtigt, ja. - Søde i det. Der er en linje af synes, at det er lidt trædsføjst, den er radio og pilligglas afvis og se ved at splintrådglas. Hva' se? Pillig glæs og splindgrødglæs. - Du synes det er du ikke. - Hvad er du ikke ringer? - Ja. - Ja, men det er der også. - Er det en gode i? - Ja, jeg synes det er så bedre. Det små man hælder på alle tingene her. Jeg synes det er ikke, at jeg tænker ikke så noget mere kemikalis. - Ja, det er også en tingene. - Ja, må du se, at den var sævel. Jeg tænker, at det var en beskid punkert. - Det skal ikke være bange for sævel. - Han er emte sæf. - Han er emte sæf. - Han er emte, at det går i bedre. - Føj! - Hvad er det? Men han er lige ved at ikke. Han var ikke så voldsommer se på strunge. - Hvad har han til at lade med at blive et. - Ja, en gang. Hvordan en gang? Så mæblig år, jeg var så borgier mere og mere. Man ikke så havde en crazy punkoraktisen leder os noget der. - Nej, nej. - Det var det. - Han var havde nemlig mere i morik, havde jeg? - Ja, no, lige precis. - Nej. - Gløder os, om jeg skal tage en plukke her, der strugge nu. - Sige, nej. - Ja, okay. Når man fedt, man, du er plastiksonen, og så har vi mere sige til det her. - Ne, men vi har flere dækte. - Hvad, hvilken følse sidder jeg med, når jeg har læst det her? Jeg synes det er en nice dækte, og du ved, jeg kan sagtens føle den der. Vi havde det sådan lede over, vi havde det store byen og en somhed, når den der slags tænker jeg ikke. - Ja, jeg fatter det 100 procent. - Man så med følgelse, at vi faktaktikrører mener sådan den maler ikke et rosenrødt billede af den virkelige, vi befinder sig. Det er så gælderne, at den var ind og fyr, så at den på mange måder er så stadig, at det er lidt stadig, ikke sådan, man føler det ikke. - Hvordan må du så det en. - Jeg var bare på stivet ud af det. Ja, jeg var ind og var jo nu. Så det må du så, det er jo sådan et tidligt kritisk blik på den måde, hvad den er blevet til, som sådan nu er det nye normalt. - Ja. - Kan du se? Ja. Så er han pivere lidt? Ja, men han var den første, der pivere. - Det er der, men han var. - Hvad er det allerede at pivere? - Ja, det er ikke vildt. - Nej, det er ikke vildt. Men var det ikke også sådan, at jeg føler ikke det, så stram, som man har det der. Og folk kunne finde ud af sådan fat af ting, hvor syge ud af sådan troj af. Nå, er det jo rigtigt. - Nej, det har du rigtig, det er jo sæsonet. - Sæsonet, ja. - Ja, så der var også, der var mindre kontrol over det. Jeg gælder jo på det. Ja, det er rigtig nok, at folk har også været mindre opmærksom på det. Det er måske lidt mere, hvad skal man sige? Mindre og krige inden det føleles, som nu ikke er det. Jeg synes, at det er klige, jeg tænker, man kan få det, mener det. Det var ikke et ledigt standpunkt, og jeg havde det på den her måde nu. Så det kan godt føle dig. Og så også, hvis man prøver at tænke på, at det får ind og fyrs. Altså, halvfjærserne, det var. Det var. Som i der alt var så nogen. Altså, det ved jeg ikke, men det er ikke. Det er til at rimme meget i to tingelsen lidt af, at det er jo nu folk nivere den gang, så det bliver mere strænkendt og tidt. Kulturen end den andre sig hele, vi har meget musikken gør. Og bliver mere amerikanseret og mere. Ja, men også mere, så en mindre kærlighed, sagt, de er mere industriell eller - Ja, mere penge fixeret og mere alt det der er, det er rigtigt. Ja, det er mere, som Jubik og - Det var en lort tid, 4, så det tror jeg. Skal vi gå videre? Ja, det synes jeg, vi har nogle flere dækte. Yes! - Vi har to dækte mere. - Ja. - Hvad hedder de? - Nathmaskinen og revolution. Nathmaskinen, revolution, plastiksonen, Nathmaskinen, revolution. - Ja. - Okay. - Der er tema. - Der er tema. - Okay, så læser Nathmaskinen. - Ja. - Det er uden. Det er samtidig samling. Det er også forænderfirs. Det er nok også for at beslægde. Det hedder Nathmaskinen og sådan der. Langsomt oplads Nathman er byens lys. Skjernikknapperne blinker og på muniskærmene ses de første bilder. Og jeg vukket som på en damper. Et tungt express tog gævende mørket, flyver højt i Nathmaskinen. Skjørerne er drømme damp, visker vigt til jorden. Nathmaskinen arbejder og absorberer. Men næst gønne sjælle mørkledt følse til derinde summe energi. Jeg er til koncert i Rottmaskinen. Unnes overlevende trængene som den lille sene. Luften er hedder musik. Vi er i trænse og træncenterende grænserne mellem køn. Men dimensioner er virkelighed. Dansende i trænse for missioner, et stedetende sorgneby. Vi er forkomende engle børn med vinger af framtid sang. Men bare noget i blodet og smøjende kæften. Vi har hudet den sarteste drøm, og hjættere der lyser mere end nærende. Vi har kvistet af Danes Garbellyde, blødende lyserudsnæ. Spødde af viseorskrifter. Vi er en del af Nathmaskinen, transformere angst til vænskab. Vi bærer vores jernemestoldthed. Bytter drømme og cigarettes, fyller os med russ og musik. Bytter køn og masker. Senere tager vi hjem hverfor siger. Drager gennem Nathmaskinen med nye identiteter. Det er en ligt fastlagte ruder. Der falder sorte klumper af sum fra ulyehemlige nede i vore øjne. Vi såer ind som indsællet organismer. For den gang gjorde en varhav. Okay, sin sygt. Jeg synes, det startede rigtig væk og så bløtter jeg her. Ja, det synes jeg også. Jeg synes, det er ikke hættet. Det kan også andet om mere en plastik solen, hvor det er også længere. Det er mere optimistisk bølgen måding. Ja, det er jo lidt vart, for det er fedt. Ja, det har jeg været på Stormer Jules. Ja, det er det, der er fartig. Den første, det er noget, hvor meget der går igen. Det her er der ligeså rutsen i. Nå, ja. Og hvad er det? Ja, det er der også noget med jern med mænskehåde. Ja, det er mænskehåde. Der er noget, der er falder noget for hyggeligt. Der er noget, der er falder noget for hemmelningen her. Hvad er det, Klumper? Ja, så er det Klumper, jeg er. - Nett. - Ja, hvad var det sådan, du var? Ja, det er bare sådan, der er nogen. Der er falder, så er det Klumper, og sådan, for at ulle hemmelene nede i vore øjne. - Følgelig hemmelene. - Ja, hvad kommer og for at forholde? Hvem? Hvis nu der kommer ulyere? Ja, ja, ja, det er først på Grinerne. Det er der det kommer fra. Der er også det, der har med de bydder køn, og sådan noget, det var jo også indenfor. Det var mange måder, der har den smælskede. Ja, han er lige en lille mænd, og man kender nu ikke det klart, ikke til ham. - Det er en død, der står af. - Det er det opfølgelig. - Ja, ja, ja, ja. - Det er stille opfølgelig. - Ja, det er stille opfølgelig. - Vi er stille opfølgelig. - Jo, det er stille opfølgelig. - Hvad er det herning eller sådan noget? - Der er noget, der er kulturmeskinet. - Det er jo også. - Ja, det er jo også. - Men lige præcis, det er nemlig rigtig, det lyder fuldstændig, som er vennig og råkmeskinet. - Jeg sænkte ikke, hvad er det, hvad er vennig? - Ja. - Hvad kommer du på maskinen i affølgelig? - Der er råk. - Nej, tak, det er råk. - Det er ikke en dår om råk, du ved, man er så. - Men det er rigtig, jeg synes, det lyder, som om han fester, der er noget med nogle damer og nogle. - Jeg synes, der er noget med køn, der er køn, der er. - Vi er i trænse og trænse derne grænserne mellem køn. - Mellem dimensioner er virkelød. - Ja. - Dansene i trænseformationer. - Et stedet med sorgne byen af den motiv igen her. - Ja, men det er stort at vi er forkommende engle børn med vinger af framtid sang. - Ja. - Men bare noget i blodet, der smøjene i kæften. - Stedet fed rydende der. - Ja. - Men det her med kønne i melden, kunne det ikke bare være til stort danser, ude på flore. - Og der er med et damer, og der er med et mand, og alle har det vildt. - Jo, jo, jo. Det kunne du ikke godt være. - Ja, jo, jo, jo, jo, jo, jo, jo, jo, jo, jo, jo, jo, jo, jo, jo, jo, jo. - Men. - Altså, han må da hent, der er et eller andet. - Hent. - Nå. - Køjernes. - Ja, det er der ikke. - Ja, det er der ikke godt. - Det er der, der er noget godt i. - Det er rigtig. Det er der helt sikker. - Det må man også være lidt siddelig, at han kører den stille. - Men der er noget håbefulde i det. - Det er ikke forstil gangstil, eller hvad? - Nej, du mener, men der er en sådan lundentil. - Ja, en lundentil. Ja, det er det, jeg mener, du er med at blive kønne. - Altså, du er med at blive kønne. - Ja, ja. - Du er spektret. Det bliver mere spektret her, det er det, der må kønne eller. - Altså, det ved jeg ikke, måske er det noget, der er blive kønne. - Det er det, der står nemlig. - Albervar jernem med stolthed, byder drømmer og sikkerrater, fyller også med ruse og musik, byder køn og masker. - Det er byder drømmer og sikkerrater, der er blive kønne. - Det er det som en gode aften, der er. - Ja, det er rigtig. - Hvorfor byder man sikkerrater? - Hej, har du prøv at sikkerrater? - Ja, jeg har kun prøv at sikkerrater ud til hinanden. - Nån drømmer de deler, så får de en små, ikke? - Du er der. - Det er meget smukt, det er meget mere opløften, at du er ikke altså. Det er også det, at det er meget, at det kan godt lide byen i pludsinerne. - Hvad har du snakket op på? - Så det er stille nok. - Lige for sikkerrater. Det er små, at det er det, der er en fortylde over, i det det ikke er pladsdikationen. Det er en sted fortylde, men det er bare ikke sikkerraterne og så tager han ud af drækker. Og så står det alive, der er med byen at køne og maske, og så står det der. Sinner tager vi hjem ved at forseje, drager gennem natmaskinen med nye densiteter af ofte lidt fastlagte rutter. Det er et svefæste her, hvor de får nye densiteter, de bliver kønne og små, og drømmer. - Man er ikke en sammen, der man kom til festen når man forlader den. - Nej, er det lige prøv at se. - Er det punk? - Hvem er minelig? - Hvad har han sagt, han er punk? - Nej, det har det faktisk aldrig. - Du har vinder at ham og regne. Du tager det at punk meget på stavligt. - Ja. - Det er bare noget, der det. - Han skrev bare i minster, var en punk, og punkerne kunne godt lide ham, tror jeg. - Nej, han tror ikke, han skulle have en punkse, hvor han var lidt uden for, men er lige valgt en fod ind. - Okay, men det er jo affølgelig. - Det synes vi ikke noget, at vi ved noget om, at jeg nu er helt fået. - Men det er også lidt af med, at man er også, når man er stiv, som man i også en anden. - Så det er en anden identitet, man lige så må du havet i. - Ja. - Jeg var meget andre leds i et ved i går, affølgelig slukken 11. - En ja, lige nu, ikke? - Det er helt andet mennesker, du ved. - Ja, men jeg føler at lige vil, at de identiteter, de får der, at de er de bliver der, og sådan lidt sig, at det var følge. - Hvorfor hvordan? - Jeg bare, at han er en udvikler, så. - Ja, så blev det et lipsist, den der første er den andre ham, og den han har sammen med, bestandtigt. - Okay, what? - Det var jo sådan, at jeg lægse det. Og så er alle været, at jeg synes, at det er smugt, der er med, at der er fat at sorte klumper sun, for at uglige hemmelene nede i vore øjne. Vi så var en som ensælde organismer, for dengang gjorde en vare. Altså, alt gør ikke så selv der, du ved, at det er små med hele evlutionen, den bliver spulet helt tilbage til dengang, at livet ikke var alt mere på hele andet måder. Det er sådan en virkelig enig gul til sin søvn, fordi den opover alt betyder i vores dyr. - Ja, tro, du der er så stiger. - Men det er grinde at lukke det der ikke, og så fordi det løder også lidt som om, altså, det er sådan lidt man har det, når man kommer hjem fra blivet. - Ja, det er lidt af. - Likker, var sådan en insøvn, og det er sådan en løbet. - Det var en baksøv, når ting, altså. - Ja, det er rigtig nok. Du er bytter, at de forkerte sig grader, og det er lidt af det, hvor jeg er helt svar. Det er også noget at industrialisere i det, og så er det, der er med at den maskine. Ja, men det er også noget, der er med at være ind på et venn u-foren-sen og alt det her højtagler, lødes og kom ud, og det er unærmest et mådership på den måding. Ja, og på det ikke er jeg vukket, som på en damper, som jeg føler, at sådan noget præindustralt et tungt express-tog, gennemmørket, som er industrial. Der spiller lidt på det, der er med, at det er naturel i livet, eller hvad skal man, hvad fanden skal man kalle i altså sådan noget? Ehh, ikke teknologisk liv, og så er det teknologisk liv, og så er det at være spændt med de to torne, i mellem de to ting der, på den her måde, for at lille sitere plastiksonen, fra frisere, plastiksonen. Ja, men så er det bare gennem det der med at have det. Så plastikson, det er sådan ham, der voren og fræt af morgen, og det er jo rigtig her, og så er det lidt med sking, det er sådan fræt af often. Ja, eller det er fræt af, det er fræt af often, og så voren og han med kæmpe to måde, og det er stigst sådan noget med betændt øje, og sådan noget med sændt øje, og det er lidt klart. Hvorfor kan redder, eller har jeg været, at det er pænger, og jeg har været sændt. Lyser ud, sneh, ved at være sæt under. Det er så billed, at det er et søvn, den der sorte søvn prøver nede i øjne, på det. Ja, så søvn, det er noget, der kommer også fra øjne. Ja, livsis. Ja, så det er smomt, det er nede, der er søvn. Ja, men jeg mener, jeg mener, jeg ikke søv, og så er det søvn. Det er der gode, gode i shit, der har i øjne. Det hedder der søvn. Det er også meget, at der er noget over for det søvn. Det er gældig. Ja, det er daundet, man ikke har fået det i borte. Det skal jeg ikke, det er typig. Nej, nej, nej, nej, om det. Vi har hudet den sarteste drømte også noget med, det der har hudet er noget, det der man lade, nej, og sart hudet var det også, og det er noget dækter. Ja, livsis, og hudet det er lidt simpelthen en brændt, som man møder, vi er hverden møde, og det er det, der skiller om hverden fra mænskød, og mænsk og hudet, ikke mænsk. Men man kan sige, hudet er hudet der første, der møder hverden. Ja, livsis. Lige sis. Og det, det er søsier af refineret, at der er noget, det er dækterisk godt lavet, og så tror du, at det er mindre, det er ligesom bare hjæren mellem kroppen og hverden. Ja, og så er det også noget med det, der med at det er ligesom, når man siger, at man bare følser noget på torget eller et eller andet. Ja, ja, det har det med at få enigste, se, man ved, at du ved, at Warritornis. Ja, ja, ja, lige sis på en løsier af mig. Ja, men har vi lige så pakket ind i sin drøm, eller sådan. Ja, godt sagt. Ja, godt sagt. Ja, blødne, vi kvestered er dans. Vi har hudet af den sarteste drøm, og hjærdere der løser mere end næeren. Det er der kommer fra biologisk, det er blændere, det falske løs på en anden måde. Nået opløfterne, synes jeg dig, det er det. Ja. Vi kvestered af dagen, skarpe løde, blødne, løser rødsnæ, spider det af viseorskrefter. Vi er en del af natmaskinen, transformere angst til vendenskab. Vi bør vores hjærdere med stolthed. Vores hjærdere? Vores hjærdere, ja. Så der er sådan noget. Men det fitte der med transformere angst til vendenskab, det er det. Det er løs, man fucking dope bytter man. Ja, det er løs. Jeg har så ikke bloods, eller hvad har det lyst rødsnæ. Nej, det færdere er ikke fordi færdere, der var det, der med TV-skærmene, der er ligesom kun for den blod. Ja, men lyst rød, er det der. Ja, det er stort, det bliver jo togsy. Det er det, der måsene er for spænden. Det er sådan noget lyst rødsnæt, men det er sådan noget. Det er færdere lyst rød. Det er færdere lyst rød, det er vores styr ikke noget, der er færdigt. Det er ikke naturligt. Nej. Men det er lige vøldt. Lunger skal være lyst rød, og så det er lajlerne med og gennem og gennem var lyst rød. For mig, der kan farve en lyst rød godt være. kropslig. Ja, en andre. Det var måske rød i, måske rød i. Ja. Men der er også et eller andet. Det er ufærdigt lyst rød, ikke? Ja, men det er også gælderne for de rødsnæse til, man direkte blod og sådan noget lyst rødsnæt, og så er det, ja. Det er på hvordan de flas. Ja, det kan de flas. Det kunne også være der også være der noget lyst rød skyeraktiver. Nå, kuer i det også, eller hvad. Det kan også være de lyst rød skyer, så er det på lyst rød skyeraktiver. Ja, det er selvfølgelig noget. Det er godt. Det var en lyst rød skyer, og nu lægger det ikke, som sned. Det var en lyst rød skyeraktiver. - Der får du sætter du? - Ja. - Det er forstået, ikke? - Det tror jeg ikke. Det tror jeg ikke. Det tror jeg ikke. Det tror jeg ikke. Du sender en længere. Når tror du så, så må du komme med et annorl. Jeg tror du kommer her, hvis du ikke har et punkshed. - Når du har kommet med en konstruktiv. - Ja, men jeg er tænket. Jeg ved ikke hvad han lige skulle vende. Spidde det, at vi ikke så overskrifter. - Danes skarpelyde. - Skjørende er drømme dampt. Visk og vigt til jorden. Nalt måske en arbejde op så bør. Der er sådan noget med skjørende af damp, og sådan noget godt. - Er på det i livet ind på dig. - Ja. - Det er med vigt til jorden. Den fede aliteration der er i det. - Vigt til jorden. - Vigt til jorden. - Og så vigt som i farven. - Ja, farven, farven videre. Vi det. Og så synes jeg, at jeg vågkes som en dampere. Det er ligesom det, der er ved en på med plastikshund. Det er med at der er et, det er nemlig musik. Eller hvad er det nu? Det er enkelte element, der virker mere som traditionelle dækning. Eller mere som traditionelle på idisk væninger. Så margier det spændstighed. Det fedt. - Jeg synes også det er et fedt dæk. - Ja, det er det. - Hvad er jeg snat med skinen? - Hvad har du en natt? - Det er ikke en spørgsmålse om. - Jeg har ikke nogle natt. - For mig er sådan et beskindeligt pigtigere. - Så. - Alt hvad der. Alt det der foregår i nattlede. - Ja, det er ja. - Og specifikter skæmmer ham, fordi. - Ja. - Det havde han ikke om årets den her. - Nej, nej, nej. - Det havde han ikke været. - Nej, nej, nej, nej. - Og også så om den. - Det gør ikke. - Nej, men ikke det der. - Nej, jeg synes også, at den er med en natt maskiner. - Der er nogle ting, der bare foregår maskinelt når man. - Der er nogle ting, man er altid gør. - Tak på de samme steder. - Ja. - Mødes med de samme mennesker og kan lave det samme ryd. - Rødsikkerrater, drækker øl. - Det er et ting, der er ligesom noget. - Det er ikke rettine, men der er noget, der nærmest foregår. - Det er en maskiner, der er ligesom det skal være til stedet for det hele fungerer. - Ja, lige på sige, en maskiner. - Det er nogle bestandt del som de samme skaber natten ikke. - Ja. - Og det er ligesom det de elementer han beskriver i det her dikt. - Det kan jeg senges, fordi det er jo godt sagt. - Det er noget, det er noget, der foregår af sig selv. - Det er noget, der var den pumpere af stedet i går. - Og så er det også, det har med, at han er kritisk over for det maskinelle og sådan noget. - Men han bruger ligesom det samfund, som han prøver til afstand fra afsbrug til at beskrive det her nogen oplever. - Så er jeg bare sige, for mig er der nat maskinen det opvarske maskinen. - Fordi du ved, at man installer den til kunner, der kører efter, man lægger sig til at så holde det. - Ja, okay, hvorfor. - Går du fucking kold op? - Jeg kører for en fucking opvarske maskinen. - Hvad var med de noget, der bor? - Fuck vi noget, der bor. - Men så kan du ikke at høre på den, man skal tage fallition. - Nej, nej, nej, nej, nej, nej. - Man, det er stille. - Du sætter, at jeg kører kloggen 3 eller sådan noget. - Ja, det er det, det er det vores, det er neve, hvor man kan få. - Hvorfor ikke, hvorfor ikke, at jeg skal gøre noget? - Jeg skal ikke høre noget, at jeg skal høre med den. - Ja? - Det kan vi lige så godt. - Ja, er du hjemme på? - Hej! - Hernede. - Nej, for hvordan er det, at jeg hjemme om forhold med den? - Nej, det er jo. - Så er det, at jeg får det skede. - Det er jo lige, at jeg får høre den. - Bare ender om du gør det for spørgstrum, for de strømte. - Det er det, hvor du gør det. - Nej, der var med at sige det, det er tak, så det er tak. - Den står pumpere om natten og sådan at det, okay? - Ja, okay, klar. - God, jeg kan jo mere pisse om det. - Hvad skal man skive? - Ja, men den kører ikke om natten. - Okay. - Så korslut er det. - Ja, vildt den. - Det er godt, så der er slæst, det sidste det. - Ja, lov, men jeg vil sige det, at vi har forkommende enle børn med vinger og fremtidssang, men bare noget blod, der smøjne i kæften. - Der er også elementer, at han er jo skyldt i. - Jeg og vi er jo skyldt i. - Vi har bl.a. plasset, at den har været den ikke med vores egen vildligere, og sådan noget. - Ja, det er ungdommer med jer. - Ja, ungdommer, ja, livsis. - Ja, man måske fremtidse vinger. - Hvad er det? - Ja. - Ja. - Vinger og fremtidssang. - Nå, ja, det er sådan der. - Og det er også det, der er med at hej, man, vi er fucking med på bilet ud, du ved det her, det er musikken, der skal intensifisere den her generation. - Nå, ja. - Jamen, det er rigtigt, det er små, men det er en generation, man i feste i virkeligheden. - Ja, sådan der er en tannert billede af, at de har unge mennesker, der ved, at han er sådan en slags. - Ja, livsis. - Og er det meget for for ungdommes. - Vi forlår drømmen, vi forlår drømmens fannere ud, hedder dexammelningen. - Nå, vi forlår drømmens fannere ud i fedtild. - Rømmens fannere ud. - Men prøver at høre det, skal vi lige tage hold på det sidste dækter? - Ja, hvis tidligere, så nærmest udpensler sig selv på en lille måde. - Der var flik meget. - Okay, det kan også være spørgende nu, nu kan vi læse. - Ja, revolution. Skal jeg læse det? - Nej, du har lige vores samme dæk, sammenlig i eget. - Sammen dæk, sammenlig. - De er alle sammen for den sammen. Han har skat 11, og vi har fået 3 for den sammen. Det er fin. - Så det er det, vi får laver drømmene osfænder ud afslivt der. - Ja, ja. - Revolution, for det er den ene af fires. En snavset hemmel betragt dig i euro, hvor fester, - vores år, musik og danskester rød, blå, stroler, allys, - - over parlamentets og bankernes murer, - - grænserne mellem Vorgjerner skal opheves. Blået tempo skal udmærte Vorgjerner, - - hvor chæle skal forbindes med frihender. Den ydre verden skal endreds totalt, - - efter vores transformation af den terroriner med eksplosionsroserne. Vi ses i byen, - - trækker det på de nye idéer, i grå uvidenhed og mystøjen, - - på vej en en Ros, som omfatter hele planeten, - - nye livsminister, tegnet på muren, kærlighedens diktatur, - - barnet som filosof, - - livet styring tildel den enkelte sjerne, for det vent, - - der har sagt mylm om jernere, altså, - - når livs styring tildel den enkelte sjerne ophovedet til stat, - - han er vildt med menneskerhådet altså. - - Det er en styring som sende hovedet. - Ja, det er det. - Når du har truget det handler om. - - Altså, så synes du det er meget opnøsler. - Ja. - Og hvad er det så? - - Det er sgu det er f*ck samfundet i gennem, - - altså f*ck, kapitalismen, - - du ved, altså. - Det er sgu meget. - Det er tak, det er ikke så meget. - Men det kan være jeg misser nogle ting. - Ja. - Men, - - jeg tror, jeg føler sådan lidt spatter, - - hvis jeg blive mødt om. - Ja, det er jo sådan noget. - Men det er også lidt sådan noget. - Ja, det er ikke fordi jeg har en herregud. - Ja, det er jo ikke fordi jeg har en herregud. - Det er lidt. - Det er lidt, men jeg synes, at der er en lignere, det er haltet ikke som. - hvor jeg synes, at han føler han omtælder sig selv på den samme år som vi omtælder om lige nu. - Barnet som philosoph, det kan godt se, at som Mikael Strunget, der kan lade sig selv. - Nævlig, hvad står der min år? - Ja, men ikke på en nække timod, så det virker som han begernede hej. - Ja, men han er pure, eller hvad er det? - Ja, han er ren. Barnet som philosoph, og det er ugeskyldigt. Det er ikke end det, der med de unge ikke, og det unge er ugeskyldigt i den her sammening. - Ja, men når han siger barnet som philosoph, siger en søg også, så barnet, det var os elimået manglerne af farring ikke. - Ja, men det er sådan en søg, at man kan læse det. Jeg tror, at det er der med at han. Du ved bare noget englubbern, og vi er de forkomne englubbern. - Ja, det er der meget, det er med at det er hans generation, det er ugeskyldigt i på den her måde. - Men jeg synes bare, at kvager os, at det vil jeg snakke om, at det følger i den der, der synes også, at han siger om sig selv, jeg ved godt, at jeg sidder bare wine og aktivit. - Og og klore om at pød noget, som jeg har. Hvad skal man se? - Jeg har ikke ledet nok liv til det egentlig, og forstår, hvad det er, jeg har, jeg har oudtelt om om, måske, er det noget. - Det tænkte jeg, hvert fald. - Så der er noget andet kændelse i landens begrænsning. - Der er noget inden for for selv en sækte eller rendselse. - Det er sjovt, jeg synes, det er tvært imod, det er. Det er her dikt, der er skrevet inden, der har nogle meget klar i det om, hvad der skal foregå med, hvad samfundet, hvad der skal ske ikke. - Den ydre verden skal blod til Timbuske udmattet, hvor sjælse skal forbindes med frihænder, den ydre verden skal ender os totalt. - Alt det har sjæt ikke, altså. - Ja, men den livsminister tegnede på munnet, kærlighedens diktatur. - Men det er jo meget naivistisk. Den ydre verden skal ender os totalt, altså, det er jo. - Det var spært sig igen, det der man sige, det har du ikke, men det er ikke, hvad skal det ender os til? Det var sådan noget, det har det noget lort. Og det synes jeg, igen, er der noget banligt ved, noget info tid ved, men jeg kan godt føle, hvad du mener. Jeg synes, det er der med blod til Timbuske udmattet, hvor jeg er der. Det vil ikke, at han vil have, hvad der skal ske. Det er, hvad han føler, der skal lige nu, eller hvad. - Nej, det har jeg højt det som. - Ja, det er en gang, hvad hej. - Han vil gerne have, at. - Vi er bæftes i hende, hvor sjælse skal forbindes med frihænder. - Ja, det er det, det er det jo tydeligvis, der er en ønskort for samfund. - Du har også noget gør med, at du var igen tilbage til det kroppstil og organisk. Jeg har med, at blod, lad nu det naturligt tempo tager jeg over. - Altså ikke, lad noget. - Ja, lad du blod, skal pumpe på hurligt. Du ved, hvad tør du, det du tager, man så. - Ja, man er glad, lad opløfter til at. - Det er godt, hvad jeg har opløftet. Der er noget, at bræne lige en kørerne. Ja, jeg er lige sige, der skal knippes. - Krønse nemellem, hvor hjernor skal opheves. - Ja. - Det er jo bare sådan, at blive til enhed, men. - Ja, vi bliver til en. - Vi tænker som en afgiv. - Ja, ja, ja, ja. - Lige utstyring til det en enkeltesjerne ophøjt til stalt. - Altså, det er anarchistisk. - Ja. - Jeg synes, at det er en sendt, der er med at være lidt så tre dækte fra den samme dæksamling, fordi det er det, der er rigtigt nok, man kan godt blive, så jeg er lidt okay. - Slap nu er jeg strømelt ud af tjed. - Men det er også gennem, at det er med, at de tænker godt igen. - Og der er det, der er sådan, du var ind på det, for at gøre dem, det er med. - Det er der med grænserne melden, hvor jerner skal ophøjves. - Altså, der er ikke landet med bare hjernet melden, kropen og omgivelserne, som er helt en af spiligt i det her dækter. - Og hvad hedder det? - Og kropen havde tydeligvis et andet strængt forhold til omgivelserne, udordnet den er til feste, når den er en russ. - Ja. - Det starter til det, det starter med en fed, at den beskyttede hemmel, hvad står der? - En snavsede hemmel betragt dig i uro, hvor feste. - Kologn, vores år, musik og danskastorøde, blå stråler, løs over parlamentets og bankerne smur. - Det kan også være en hver rød og blå stråler, og det er, man kan se, at det er stortjens dårk. - Det er det stortjens hjem og fyr, man. - Næk, altså. - Det kan jeg, men de kan i. - Det kan jo godt være. - Det kan godt være. - Det kan godt være. - Ja, det er jo selvfølgelig en måde, og det vil løse med tube spul på kapitalismen. - Men prøver jeg, altså, det er franske flag. - Det er jo lige frihed lige hed og bruderskab, så det kan godt være, det er. - Det tror jeg ikke. - Nå, det tror jeg ikke. - Vores år, musik og danskastorøde, blå stråler, løs. - Ja, altså, det her er det, det hedder revolution, rigtig ligesom den franske revolution. - Og det handler om, hvad der gerne vil opnå for fremtidler, hvad de unge mennesker skal opnå for vores samfund. - Og det vil derfølgelig susikte, det er en hel farfærdt tanket. - Ikke helt ud i ham, at det kunne halve om, lige hed og bruderskab og frihed eller? - Ja, om det rigtig nå. - Altså, hvad står den ved for, at der er ingen om mange, og så om? - Ja. - Ja, der er en af dem, som ikke er der rigtigt. - Det var godt og blå. - En frihed og det kunde lige hed og bruderskab, så. - Ja, ja, ja. - Kommunistisk ting, tur, det er, det er en andet godt. - Ja, lige ved selvfølgelig, det er rigtigt ud. - Der er lige hed og bruderskab, men ikke meget frihed. - Den i hvervarten skæmter også totalt. - Det er kapitaliserede totalt. - Skabeskogelist. - Ja, strunge, man. - Efter hvor transformation af den til ruiner med eksplosionsroserne, den sætning har tørt at være opfattet? - Ja, også meget. - Kul sin igen. - Efter hvor transformation af den til ruiner med eksplosionsroserne. - Men den, han taler om der, den til ruiner, det er jo verden. - Efter hvor transformation af den til ruiner. - Den er en anden sagt, den yder og verden skal ikke også totalt. - Efter hvor transformation af den. - Jeg tager ruiner med eksplosionsroserne. - Når de har træmt til ruiner, så er de en kærlighed eksplosion. - Ja, klart. - Lige på sys, det er godt sæt. - Og klart, det er godt tak for at opkring. - Vi sys. - Og kærlighed eksplosion, det er jo det, man kæller. - Det er jo det, du ved, altså, Jess. - Der var den. - Der var den, der var den, der var. - Der var, at tjekke det ind igen. - Det er jo det, det er jo det, vi sys. - I koldation, det er en eksplosionsros. - Den kæller, den kæller, den kæller, den kæller. - Det er ikke noget vende i vise kærlighed. - Det er jo det, jeg har været her. - HG-sikker. HG-sikker. HG-sikker. - Vi ses i byen. - Jeg ses i byen. - Ja. - Wurf. - Livet i vise. - I grovvidenhed om historien. - Trækne på den nye dære. I grovvidenhed om historien. - På vejen i en russ, som omfælder helt planeten. - Nye livsminister, tegnet på morgenen. - Det er jo fordi, det virker som om på det tidspunkt. - Den er så for en af 4. Sæk, det virker som om, der er en følg med en masse. - Så en forhopning og drømmer om fremtiden, han er pøjlen mod idealistisk. - Omkring hvad de unge mennesker skal opnå, og hvor de skal ender samfundet. - I 6.4, der hopper han ud af vendt ud. - Det er ikke helt deprimerat. - Det er øgetvendeligt vores vise. - Det kunne være syg, og det var døk, fordi han var nødvendig. - Det er ikke en syg, det er en syg. - Det er en syg, det er en sød opløften. - Hvad? - Det er en syg, det er en syg, det er en sød opløften. - Nej, det er ret nogen, det er godt sjovt. - Ja, du kan godt spure en vilde til at ender noget. - Ja, men jeg synes, at der er noget, der er noget, der er noget, der er noget, der er noget, der er noget. - Det her skal væk, og fast en alt det her, det er væk, så kan også, der er regne bygnede op. Jeg ved ikke, hvad det er nye skal være. Jeg ved bare, det er her, det skal væk. - Det er sådan noget med der, og han er jo mega unge, og så er der for 8-13-13-20 her. - Det er også min frontel-lapper, for vokser sammen i forjun, og så er det retateret, hvad det er, og det er rigtig nok, der er en forhopning om, at der kan komme noget bedre. - Men jeg synes også, at det er også noget nye vittelig, der er med, at han ved ikke rigtig selv, hvad det er. Der er du ikke til kamprop. Det er også derfor et et. at der står vore hele tiden vore på den måde. - Det er en kamp-program. - Ja, det er ligesom sådan kamp. - Er sådan en kampprogram? - Ja, det står egentlig godt. Nej, men bare fordi hvis man har sådan en kampprogram, og hvis partiner, men vi har det der, så er det ikke bare det. Det er det for en whack, all det, det er det, hvor jeg har det skærende os. - Det handler om netop om løsninger, og du ved, det har vi vel ikke. - Eller hvad? - Det er vores for meget, at det vil have ikke. Det føler også, at du ikke hans ansvar. - Nej. - Nej, det er rigtigt. Det er ikke det, klart en sandsvarer, at komme med en vores forlige. - Så var han nok blumt politikere. - Ja, for sige. Det var også, hvis, hvad skal man sammenlinde? Du cykler folken hårde i noget af en bakke, og det, og det. Det er ud til du falder, så bliver du nu til at bramse. - Ja, det er en. - Så kan du ikke sige, om du skulle køre til at høre. - Nej, men jeg har prøvet det, jeg prøvet det, jeg prøvet det, jeg prøvet det. - Det var en skuldig og en lille smulde. - Ja, lidt strungeaktifaktisk energi, eller hvad. Men det ved jeg, at færder, at du håber sådan, at vi bare på vejn ned af. Vi fritfælder noget, nogle må gøre noget, der skal jo grøkkes noget. - Ja. - Og så fokk, hvad vi gør efterfølgende, bare det her, det. - Men har du det sted ikke sådan en lægget et job, dog? - Ja, det sted ikke sådan en lægget? - Nej, det har jeg ikke det bare. - Du har været efter min fransale op at afvågse sammen, hvis de er høret, er det. Så kan jeg godt nogle gange se, hvor jeg kan genkænde noget af min egen ungdomens kodehed, i den vrede, som de kommer med. - Men men også bare, fordi han var overtaget rør for en hele generation. - Så pointen af også bare, at det var. - Det blev han. - Men det er jo mega vigtigt, at der er nogen, der er ligesom starter med at bare sige, "Hey, det er det fokt." - Ja, det var den der ro. - Fældsigt, det var. - Det var mega vigtigt, at der er nogen, der starter med at sige, at det er det hele starter. - Ja, men det er rigtigt nok, men jeg sige, jeg hedder ikke på strunget og holdet. Det er jo et skilligt måde at gøre på. - Der er et forrægaktionær, Øle. - Du er den første modemoren i strunkes revolution. - Det er det godt. - Den første, der bliver klinket op. - Ja, det er den bedste. - Strunge, han var den første modet foretoget i min revolution. - Og kæmme den på. - Det er jo noget næssigt. - Det er noget, man har selv ud. - Det er ikke mange af skubber, om det er næssigt. - Det er en american history. - Ja, det er en historie. - Det var ikke så en min. - Det var en som, at han har været selv ud af vindet, så han blev tænkt på foretoget. - Hallå, vi kan lide den rigtig fedt med det strunge i min. - Ja, han siger, at ramte bøn en lille meget. - Han siger snart, at jodesværter bliver voksen, basbør, kommet. - Jeg har været ud af ramte bønene, ligesom Mikkel Strugge. - Og mine lunger har måløs om en lille trumme. - Har fået videt det på tid, at jeg fik en lunge. - Ikke? - Ja, det er bare sweet. - Det er gode rimeligt, der er Mikkel Strugge. - Skud til Mikkel Jøren. - Kærlighedens diksatur, som på vejen i en ruv, som omfatter hele planeten. - Kohlerne. - Ny livsminister og tænede på muren i deografie det her. - Kærlighedens diksatur, bare det er som philosoph. - Kærlighedens diksatur. - Ja, det er kallende, der skal bestemme. - Ja, det er lidt som om, at det er lidt noe. - Du vågner en dag, og jeg var i en end dem ud for love, du var med. - Jeg har nogen fri dag, du ved ikke, hvis alt bare love, love, love, for står med mig. - Ja. - Men du er bare halvdød, at det er en til love. - Jeg lockt en forkært og spørger du ved. - Ja, det er ok, at det er en kærlighedens til dem, du har hælde. - Ja, det er precis. - Ok. - Precis. - Hvordan er det? - Ja, det er svært at komme ind i de her struggedekte. - Du ved at være sige, du ved det. - Jeg har lyst. - Jeg højker mig, men jeg føler, at jeg har været mindre om verden nu, og jeg gør, at vi starter. - Og det er ikke indtil den ikke er tyd. - Ja, men prøver man, det var tre hurtiget livet. Vi forlår drømmens faner ud. Det er samling fra Mikael strugge 994. - Ja, det er korrekt. - Det er fuldstændig korrekt, og skal vi ikke lige hurtigt sige, at tusind tak for, at du gade at være med. - Jørst. - Jamen til tak. - Ja, du er faktisk op med en sygmæster. - Har du noget, du lige skal plugge ind i det her? - Ja, det, ja. - Jo, jeg skal på tunne. - Ja. - Hilde landet fra den tolle marts til den 18 april, tror jeg. - Wow. - Stærkt, ja. - Så det er bare noget mere, at gå ind og finde nogle billeder. - Hvor mange, hvor man gæser, hvis jeg er jo? - 15. - 15, ja. - Stærkt, ja. - Det er korrekt. - Hvor er han i års? - Nå, hvor hende jeg skal spille i års, når du kommer til den her, okay? - Ja, fedt. - Okay, så må du læse den. - Før, det er lukker. - Ja, du må gerne sige, at du må læse den her, så jeg kommer om. - Før, det lukker jeg. - Jeg tror, at det flytter. - Hvad flytter. - Jeg hørt på et tidspunkt, hvor man sker, hvor nogle siste, der skulle spille dig. - Ja, det spiller dig om. - De spiller dig om det, så jeg ikke måsikker dig. - Ja, okay. - Tvett, og du har også en ny sinke løde med artit. - Det er rigtig. - Ja. - Og der kommer nogle flere limnet, men du ved ikke, hvad man siger. - Nej, jeg laver mere musik. - Du laver mere musikker. - Så følger ham, endnu om, at jeg kan føle ham i dag. - Det er præcis. - Tvett. - Okay, men kun stille også, det gør du til at sætte af telefonen på lydløs, når vi laver podcast. - Nej, jeg er altid. - Sænge jeg, jeg kan være med. - Hjertet indvid, hvor gammel lade dig. - Det var der første, hvor der første barter jeg havde lyd på sin telefon. - Det er kræcis i bober, men også er det så høj. - Tvett. - Ja, du bør blive en auto.