Go back

Design kan skabe unikke skrifttyper

from Design kan… En branding og design podcast

1h 21m 6s

Design kan skabe unikke skrifttyper

Podcasten om typografi og skriftdesign handler om, at typografi er mere end bare at vælge en skrifttype – det er en bred disciplin, der samler design, teknik, kultur og følelse. Kristina, en brainspecialist og designpartner, åbner med en interview med Rasmus Matisen, der giver en dyb, nøjagtig forklaring på forskellen mellem typografi, skrifttype og fundt. Den forklaring viser, at mange designer har en grundlæggende forståelse, men også en udfordring i at forstå, hvorfor og hvordan skrifter skaber følelse. I Danmark har designskolerne i tidligere år været centrale for udviklingen af skriftdesign, og figurer som Jonas Hechscher og Knud Engelhardt har bragt en tydelig stemme i det danske design. I dag er skriftdesign mere agil og kunderorienteret – skrifter udvikles ikke som statiske produkter, men som dynamiske, funktionelle elementer, der fungerer i alle formater og sammenhænge. Skrifter bliver en del af en virksomheds identitet, en stemme, der skaber forståelse og bindende kvalitet. Teknologien har givet mulighed for at skabe mere komplekse og tilpassede skrifter, og der er nu en stigende interesse i at have egne, unikke skrifter. Designere har en naturlig passion for at skabe skrifter, der ikke bare er smukke, men der skaber følelse, forståelse og en personlig, menneskelig stemme. På den måde bliver skriftdesign en integreret del af branding og visuel identitet, hvor det er vigtigt at forstå betydningen af form, forhold, spæsiering og følelse.

Transcription

14868 Words, 73706 Characters

Danish
Velkommen til Podcasten DesignCand. Mit navn af Kristina er brainspecialist og partner i det grafiske design og branding-broad AM. Jeg tror på, at DesignCand mere end bare være smukt. Det var faktisk at føle noget og det gør en real forskel. I podcasten udfor, skal jeg alle aspekter, ved det kæmpe store emne som branding er. Jeg dyker ned i idéer og projekter, taler med farvpersoner og virksomheder, og jeg samler dem som arbejder aktiv med design og branding, hvad eneste dag og som ikke minst har stærke holdninger til emnede. Det er det, at Shete afsnitiseren og emnede i dag, at design kan skabe unike skrifttyper. I dag skal vi dyke ned i typografik og skriftdesign og bugsdag, og vi skal nørette. Jeg har to gæster i stu, og den en er rasmus-matisen, og jeg har trine rasg, som bagge to af skriftdesigner. Da vi planlade det her program, så ønskede jeg, at det skulle være en lille smule nørette. Jeg skrev til både rasmus og trine, at det gør simpelthen vi talte om, hvad er en typografi og hvordan gør man det og hvordan gør vi dyp med det her. Og jeg vil egentlig gerne starte podcasten i dag med at læse den mel, jeg fik frej fra rasmus, som jeg synes var helt fantastisk, og som jeg også synes vi, så lidt om, at det skal nok blive i hvert fald dyber end det jeg ved om design af skrifttyper. Jeg skriver til rasmus, som kring det her med at tale om en typografi, og så skriver rasmus. Lige end sidde nogen, ikke for, at vi har gav gammet, men det er ikke helt korrekt at sige en typografi. Typografi er et overordnede begrejt for hele discipline. Typografi, trygte prædet bugsdavor, så næsser jeg ikke. Det bedre sig en skrifttype eller fundt. Et skriftsnitt kan bruge os om en specifik væk fra en skriftfamilje. Types phase lige skrifttype, typografi lige typografi, eller typografi lige typografi. Fundt er også blevet en gang bare på tegnelse for at være specifik for den gamle udgave og skriftfiljen fundt. Lige med den digitale reproduktion af skrifttypen fundten, det støkker sort, hvor der gør skrifttypen bruge bare på en computer med mere. Skrifttypen er selvfølgelig dessinhed, uovre hænger jeg for med. Men i dag er der også helt fin, der bruger folk, når man taler om en skrifttype. Nå, det var en lang smør, men jeg kunne ikke lave her. Jeg synes den var så fin denne mail, fordi at selvom jeg har arbejdet med design og typografi igennem rigtig, rigtig mange år efterhånden, så var jeg faktisk ikke helt klar over det her. Så tak for det, Rasmus. Tak for det, du læser man ud med at være rigtig nørdigt, det kan jeg godt lide. Tak for det, vi klarer. Er du ikke, kan du ikke gi en lille indtrore dig selv, som er lidt mere dybtigående i den, jeg gav? Ja, er det så helt tilbage, at jeg starter mere tegne, så hvis jeg dører noget, jeg skulle tegne, der var jeg givet en lande form for et talent i forhold til at tegne og jeg troede, at jeg skulle være illustrater. Så der starter i 0.8 på design skolen i København, der er nye låde på Østerbro, der er sæg på, at jeg skulle være illustrater. Der er så startet og hver den åbnet, så får jeg mig i forhold til, hvad der var muligt som illustrater, hvad der var muligt som grafisdesigner og så videre sig, blev det ret tydeligt for mig, at det er kuttejene, det var os, det kunne også mange andre ting, og der var nogle illustrater. Kan man sige spier på design skolen, som var meget længere foran i mig, at jeg havde fundet deres angestil, og så videre sig, så jeg blev hurtigenspereret af alle de andre medstudierne, som udover de danske grænser og kunne se, hvor tjønsne lå og hvad der sker et rundt omkring, og blev hurtig klar, hvor det skulle være grafisdesignen. Men så skætter det, at Sophie Bayer, som var underviset på design skolen, ledde sin POD omkring, ledde de bylde til læsebarhed, og blev underviset og startet nogle skraft forløb, nogle undervisningsforløb omkring skraftesignen, og der var det vores mång, det klikede, fordi jeg kunne tajene, jeg kunne formke de her bokstærer, og der var et system, der på en anden måde skulle udfordres. Men samtidig også, man skulle underlækse, og der var uandet muligheder, selvom det er det, som var indenfor det her system, som skriftdesignen, vi egentlig er. Så det blev hurtig min vej, og det viser jo også, at der var de her idoler, som man dyrgede på design skolen, der var bollende mand, der var Jonas Hechscher. Det er jo de to pejlemærker, man havde for, hvad man kunne indenfor det her område, man kunne skabe i Danmark, man kunne skabe kontra på, man kunne skabe i types, hele i types. Hållede var jo også nogle, man kigede på og tænkte, okay, hvis de kan, så kan vi også, det var alt for fedt og følge dem. Så følger også længere tilbage i undervisningsøj med, så havde man også knud ved Engelhardt, som var det var det grand open mand, det var ham, der startede det hele på en måde. Man kunne nemt sige, at man kunne haft en et elter, alter på design skolen med mod billeder, og man tænkte sig at bollende mand, og knud ved Engelhardt, og så kunne man tænne et lys af en gang med dem, og bete dem. Det var virkelig, vi dyrkede dem virkelig meget, og så op til den, der det, de havde opnået, det, de var i gang med at opnå. Måde det på grundet på skriftdesign? Vi var sådan en gruppe af plus- minus, de der er fem til 10, som interesserer sig rigtig meget for skriftdesign, og det gjorde, at vi holdte en anden opøg og fandt inspiration, og skolen var i en brudningstid på det tidspunkt, de forholdte, at vores danske strukturen var på undervisningen, så det blev sådan, at man bygde skolen op med moduler, så man kunne faktisk stykke sin egen uddannelse samme år, og faktisk specialiserer sig ret tidligt, fordi, at vi kunne sige, om jeg vil gerne at skriftdesignere sig, at jeg kan faktisk planlæg min uddannelse ret meget i den retning. Ja, om et arbejdsprojekt på det sigenskolen handler os om skriftdesign, så følge jeg, at køben havde en skriftdesign gennemtiden og skilte mellem og alle mulige er ting fra tidligtider og hvordan man kunne bruge den inspiration frem og rette, og så følge alt flasket sig efter, at jeg var et år efter, og færdig kom jeg heldigvis ind på kontropunkt. Ind til din gode. Ind til min kære kold, bulende mand, vilke var skønt, og det var en form for, kan man sige, en form for mestalære, og fordi det var, jeg blev ansat på et projekt som var kontropunkt i identitetsgraft, den der hedder Mickey, som vi også bor nu. Så det var sådan et gennemt, den her skraft skal lave os, og vi havde ind i tid til den. Hvad skulle jeg gå igang? Så det var virkelig fantastisk, fordi det er jo først, når man kommer ud i virkeligheden, at man lærer og gør det på den helt rigtig måde, eller være fald, for arbejdet så meget igen, at det bliver et rigtigt output, et færdigt output. Og lærer dig en kunn i den anden end med Loss. Ja, og jeg var ved kontropunkt i 2,5 år sikker, og noget arbejde på en rigtig spændende projekt, der er også ørsted projektet. Er du også på ASICs? ASICs var mere torsden over vassens, men denneste signer var detvendt så, som jeg pænser fire, men der er jo nogle mange forskellige projekter. Heldigvis, for den tid var der, der havde et stedstand i skraftprojekterne, som overordnet, og så en både Internationale og Nationale. Men der startede sådan, der var sådan en gode over igang, der blev ramt i forhold til, at nu var det gen efterspørgsel på de her stagsprojekter, finanskrisen var overstået for lang tid siden. Der var ligesom, der var kommet et ekstra knalt på. Der var en gode kalt skriftdesign for lidt konjunkturramt, kan man ikke have konjunktur svæt? Ja, det har den selvforsdagtende effekt, når de er 4,5 år, så vil de andre også. Så det var en god tid, og så efter de der er to halv år, var det naturligt for mig at vende hjem til Aarhus. Jeg var oprændig af fra at være så heldig, at da vi fik den idé, at skulle tilbage til Aarhus, så var der et design på roig Aarhus, der hedder overtunne, som gjorde nogle de samme ting, som kom såpunkt bare i mindre skale. Men vi arbejder også med branding og visualitet og selvfølgelig skraftdesign. Så derhæser. Har du arbejdet med det, og er der nu, og har været der halv år? Søder du mere bræt ved visualitet og design generelt år? Men vi har mange skraftprojekter, så der er masser af det. Hvad med deres min? Ja, det sidder tænker på. Det har måske været sådan mere. Fordi jeg har været tidligere ud, end dig, så har det været sådan mere tilfældig, hvor jeg ikke selv visste, hvor jeg var på vej hen. Fordi på et tidspunkt, jeg gik på en grafisk designuddannelse på fanster, som ikke længere eksisterer. Og helt tilbage, der var barn, der ville være indrætningstarkitækt, og tryger skulle i den retning. Men så i løbet af gymnasiet, så de har sådan meget logisk mænden, så bliver sådan lidt retning af matematik og fisik og startet på pharmaceutisk øjskole på et tidspunkt. Men dergik det her så gik derfor mig, at det var jo starten på hele mitt liv, hele min karriere, og størg et laboratorium, et apotik. Det havde simpelthen ikke lyst til. Og så står vi, at det her visste ikke rigtig, hvad jeg skulle, indtil tilfældigvis mødenpid, der lige var blevet fatt ud af den grafiste signer, og synes det var så fascinerende. Og så begyndte jeg sådan lidt at gå i den retning og starte på den her på seminaret for formgivning. Og prøve at få jeg visst faktisk ikke rigtig meget omte, stille med masse spørgsmål, og noget af det eneste, jeg ikke kunne få svare på det var. Det med skrefterne og fundende, hvor de kom fra på det tidspunkt, der havde jeg en magter hjem og på skolen der havde vi PC. Og så prøvede jeg sådan noget, når jeg lavede opgaver det hjem, så valgte jeg nogle skrefter. Og det var så før åbentype, så når jeg så kom på skolen, så havde man ikke de samme skrefter med vendevis, så prøvede jeg vælge de skrefter, som jeg både havde på min magter hjem og som skolen havde på deres PC, og lige valg så skrefterne forskellige ud. Og der ingenting kunne svare rigtig forklærmer, hvorfor, hvor de kom fra og alt det her, så helt det her med, at fundet bliver også af software. Helt et teknisk, det var der ikke rigtig nogen, der kunne forklærmer, det var sådan en stor gode, der endte med, at jeg brugt alt min tid på det. Og så helt det her logisk, som er automatisk i dag, som jeg enormt godt kan lide. Og en af grønene til at stå på det, og så for mig selv, at jeg skulle løber, at det er med, at det der er logisk, det er uendeligt, der ikke når der stå på dig, fordi du kan bare blive ved, som man så er ikke om en natten, fordi man skal lige rejne ud. Så fundet er blevet til beskæftet med noget, der er lidt simpelthen ulogisk, noget som du ikke kan gøre færdigt, så du kan lige så godt tage en pause, fordi der kommer en ny idé i morgen eller en ny løsning. Og så begyndte jeg sådan noget beskæftet i meget med det, og i stedet for at tage i praktik, så beslede man for at tage en min enskæft, og fik så vejledning fra e-taps. Og Ulisøne går og hænder ikke virkeby. Jeg tænkte, at nu spørger dem til Røds, som var et Djukuffet telle mig, hvordan skal man gøre, når man skal tage en skæft. Og så var jeg så rundt med vim, som er flere omgang, og de sagde faktisk alle samme noget forskelligt. Hvis I tage, hvor det er meget med, at så går du hjem, og vil jeg gerne lave noget, der fungerede godt på skær på det tidspunkt, og så tager du et stykke tage. Og så var det første muligt? Ja, men helt tilfældigt, men det var fordi, der ikke var nogen, der visste ret meget om det. Så det var det en, så man ikke kunne få svært på. Så man kunne få svært på, hvad farver en symboliserer og alt det der. Så det tror jeg bare, at min natur er synes, det er medspændet, som man ikke kan få klar, og sådan var det på det tidspunkt. Og så jeg husede i tage, at der var sådan en sætter ned tagen, så bruger det efter med dagen på det, og så har du en fund. Og så tænkte jeg, der var det dejligt nemt, så det gør jeg. Og så efterfølgelig natur, jeg var så op til Uler Synegor, hvor han sagde, det var det. Hverste brøvler nogen til noget hørt. Det vigtig er at tage en kultur, og blive gode til at tage en de her former og bugsdag, som med din skal. Han havde en baggård som skildte maler, hvor det handler om at lave og gengige de her former og kombineren og forfine det. Og han fortalt mig, der han gik på kunst, at jeg kan mide, der blev han sendt ud i byen og købt stykke papir. Og så kom han tilbage, og så sagde han til sin professor, det var et godt nok et meget dyrt stykke papir, så sagde jeg, men du skal også bruge det den næste måned. Og så blev han sat til at tage en kure og vise ud, tage en kure og vise ud. Så de to verdener, og det var sådan, hvad sagde Birkewee? Ja, så tror jeg, så til Birkewee. Og så sagde jeg, så må du jo kunne forklare mig. Du havde også en skole i undervisere i det, men han skrefter han lyse. Ja, men han talte mig om, altså hvad er trendy, og hvad er den skrift i forhold til den skrift? Så er det mere, det er mere, og beskriv andre skrefter. Men egentlig ikke noget der sådan en kurell, måtte se, hvor den skal være tagenenskrift. Så det er ligesom, at det går jeg fik ud af, det var jo, at dag ikke en vej. Så jeg må godt ligesom selv finde ud af, hvordan man gjorde det. Og så så perser med at blive færdig i 2001, og i 2001 der var ATP, der er sorglig konferanse. Altså association, typografik, internationale. Som de som er sådan et år i internationale konferanse, den var i København. Og sagde Henrik virkelig til mig, men så tager jeg ud, der kan du møde nogen, der ved noget om skrift fra hele verden. Og så tager jeg dig ud, og på det tidspunkt var det faktisk sådan eltrommende, der mødes. Og så stod jeg tale om sådan meget indforstået om skrift og alt det der, som jeg er på det tidspunkt ikke vil stræt mig om. Men der var også to personer, jeg ikke fandt blokland, der er just fandt russem. De var der også, og skremte alle deltagerne ved den her konferanse ved, og viser, hvordan de havde opvundet en maskine. Det var så egentlig sådan en gamle dag i foto, box. Og så kunne man gå ind i den, og så kunne man beskreve, hvad en virksomhed var. Og så kunne man så drøk på en klam, og så kom ind til loguet ud. Og de satte helt til at ægte sig for tale om, så de tog, der er et. Ja, og med den her maskine, der vi man faktisk kunne overføge, gør alles. Hvad er det for show? Ja. Nej, men det var mere, at det der, ja, men de havde sådan en billed, og at hvordan det var udsnet op, men det sjov var, at folk ikke selv blev dødsenes egen stink, fordi. Kommer de at tave os af hver? Ja, nu tager de vores af hver. Men noget af det, jeg så opdat, men det er det også deres tilgang til at tænne skrift, fordi der var det som et missingen link for mig på det tidspunkt. Det var, at når jeg kiggede i bøger om, hvordan man skulle tænne skrift, så så er man som en meget smukke konturer tænninger. Og jeg kunne ikke forstå, hvordan man kunne komme der til. Der må være et, der er noget før, at du laver en perfekt konturer tænning, fordi du nødt til at kende formen, før du kan lave omrisede af den uden fejl. Og der var hele den her tilgang, som man så har på kunstag og kan tænne med i hæ. Som dive så kom fra letterer. Det er jo altid om du lærer dig at bygse og frem og lave sig frem, og så kombineret med softwaren. Det, der er med, at der ikke er noget, man kan ikke sige, at man ikke kan komme længere, fordi man ikke har softwaren, eller det er værkt, så må man jo lave dill. Så hele det her systeemtækning, og hver gang du har systeemet på, pladset bruger du det. Så det var helt fantastisk. Og så pladset er med, at så sygte jeg så ind på akademiet i hæ. Og starte sig der i 2003. Og 2021 master i skriftdesign, til meter, som jo sådan er meget deres fokus, der er, hvad skal det bruge til, før vi ved det kan vi ikke sige, hvordan det skal se ud. Og så kom jeg så tilbage i 2004. Og så imellem tiden havde hen ikke virkelig sørg os sagt til mig, at når man gjorde det, så var det ens pligt at komme tilbage til sit land. Og i sin videnvider, det var man simpelthen ned til. Og på den måde så kom jeg ikke hjem. Og troede en det ikke, at det var noget jeg ville kunne komme til at bruge. Fordi det var også, at jeg ved også, at både denne man sagde det endelig, tror jeg, at de havde lavet danske bank på det tidspunkt. Man sagde, der kan gå 10 år inden vi får en ny skriftdesign opgaver. Så hvis det får en tjen penge, så er det en dårlig idé. Og så tænkte jeg, ja, man så hiver jeg det år ud af Kalaneren, tager til Hæ, tager hjem, og så har jeg bare det for mig selv. Men så skifte det tiden, altså på det tidspunkt og pludselig skulle jeg så i min videnvider til midland. Og så begyndte jeg at undervise ud på meterhøjskolen, som det kan jeg hedde en kraftvis kraftskolen. Og så faktisk også på designskolen i København og kolding og aktagskolen. Fordi på det tidspunkt var det meget noget med om mal romerske versaler, og så prøver at de talisere noget i kontakulere for. Men der var mange på nogle, der kunne undervise. Så det bedste, som kaste ud i, vilket gjorde, at selvom der ikke var rigtig, var sådan en skrift opdesign opgaver på det tidspunkt. Så havde det lykkes meget, ligesom hold mig til skriftdesign. Fordi jeg ikke så kunne forsøge mig selv ved at kombinere det med undervistningen gennem ordene. Der er det som vist. Stringleved og freelancer sidderen, og nu har det jo i daget. Nå, det er jo ikke løbet af det hele tiden. Ja, men det tider jo sådan lidt som en. Det har jeg bare vildet, så jeg har ikke tænkt mange penge. Det er slæk, hvad det der var mål og mætte. Men det har så pludselig, det skiftet så lige pludselig, lige pludselig, så der er rigtig mange, der gerne vil have skriftdesign. Det er en helt naturligt idet, og der er jo en meget større viden omkringte, fordi det var der ikke på det tidspunkt. Men det er jo inden for de siste år, men det er jo der er jo virkelig skigget meget. Det er det, hvor det bliver tale, at der flere er ved til det. Ja, man tænker det ind, og så var der også en langpeig ud, hvor man gav tilbud på at kople mig på beroere. Men hvor det tæt var det, der blev skåret fra, hvis man ville holde besjættet ned, så kunne man skære det fra. Men det har endtret sig af flere forskellige grundene. Ja, og nu er det et skriftdesigner, der anser de beroere, hvad den ene formål bare laver skriftdesign. Det har vi ikke så heldig at have, kan man sige på EM, så vi har blandt andet brug dig i rasmus på nogle projektring. Så man kører den her specialistviden ud fra, når vi ved, at vi får lov til at lave en custom fund. Var det rigtig sagt "Custom fund", hvor er det? Jeg kan også gerne se, at jeg bliver helt bange. Men det er også, at det bliver muligt, at både at lave den konstellation, men også en prismæssigt og tidsmæssigt. Det er meget mere sig gængeligt, og det er også i kraftag, at softwareen er blevet videre vejklede og måske er der, der er kommet flere skriftdesigner. Det er en selvforsdærkne effekt omkring skriftdesign deres gørt, at det er meget gængeligt. Jeg var sige, det har hele tiden været mit mul for at også prøve tidsmæssigt at børe, hvor forelæggere. Nu bliver vi med at sige, at man ikke gammelige dag er med engel hærdere. Det er der, som de som var kunsteren værker, som de ikke er meget bredere, og de skal ikke bruge så lang tid på at sidde og lave opleg og sådan noget ikke. Og det har altså været mit mul, at hvis jeg tager en af skriftværdag, så får lov til en bokstør, hvad der er hele tiden. Så kan jeg jo gøre det rigtig hurtigt og effektivt. Men jeg har hele tiden sådan et kæmpe catalogue af idéer, at se, hvordan det kunne søde, at det kunne søde, at den kombination er de blevet kastet i det projekt. Så man kan ret hurtigt komme i gang med noget og ret hurtigt sætter ind i det i folk til, hvis det er en gang. Men flere års melmer om, hvor nogen ringer og så tænker man, og nu skal jeg lige have stødede min værktø af og fundet et stykke papir frem og så skal jeg lige tænke og vener tilbage. Og jo mere bjergården er også arbejder med det, der designer der er på bjergården, men også indhavst designer i virksomheder, som har en hele anden forståelse for det nu. Gør jo også, at selvvisen udviklingen og konceptudviklingen og processen er meget mere sådan en til en i forhold til at snakke om skrefter, og finde ind til hvad der skal være, hvad der skal se ud og hvad der du mener, når du siger det. Så det ikke blevet sådan, hvor det før hende var sådan en varkum, sådan også det klokket tænk med, at skreftes en ansad i en hulle og udkommer nogle skrefter, og nogle af det to, om det skal i to år og lave nogle skreft, eller elandet. Så det nu blevet meget mere sådan en agil process, kan man sige, på en udansk. Hvorfor skal en virksomhed købes en egen skreft? Hvorfor skal vi udvikle det, der er en skreft? Hvad formålet? Ja, det er fordi man kan jo sige. Der findes jo trolig meget, og nu ved jeg, vi kommer til at tage en lidt om Googlefondt, det lærer mig lidt ikke, men du kan jo simpelthen finde alt. Du kan jo skrive 10 forskellige cykretere, og så på, hvor der 100.000 funder op som kabt de, og jeg sker om det op til mere. Altså jeg skal ikke lave det, og så ved jeg, det er en plæk sport om det. Ja, og det er egentlig meget simpelthen, at verden bevæger sig over hele tiden, og design bevæger sig hele tiden, og det er det samme med skreft. Jeg tror, der er sådan en måske en lille missforståelse i forhold til skreftesign som en som et verktøj. Men skreftesign er jo lige så meget, at så soft, man burde til at udvikle skreft med at verktøde, og skreften er jo også slukproduktet. Så det med at lave en skreft, det er jo en grundlækne, er det jo, og vi solliserer det tænligt sprog. Det er så en formgivning af sprog, er en visualtonervøjse. Ja, og den ender sig også hele tiden for et løbende, for et firma, som måske, eller en kunden, som har fået nogle ny værdier, eller skal udkommende en ny det, eller skal bevæger sig stedet hen. Så det i nogle hensinde er oplagt at lave den stemme, så præcis som den kan blive, så brandet kan forståes på den hele rigtig måde. Og det der ofte er udfordringen med licens skrefter i den hensinde, det er jo, at de er jo typisk skrefter, de er jo som lavet på en måde og andre kævskøbden og brug den stemme. Og nogle gange er det jo, at det er en fint løsning og brug købskrefter, så det er jo ikke, fordi alle skal det jo specielt tænede skrefter. Men hvordan vil det gemening? Ja, men vi har tænket der to ting i det, fordi det er et af udtrykket, hvor dandes er ud, og tænket der er et kæmpe stort udvalg. Men jeg kommer også til et udfordring, der har valgt, og så et eksempel er jo, at der diskorgerie fik i densitet på tidspunkt, hvor det var et byrøj lunderen. Der havde dadt os ny dansitet. Det er valgt en gratis fund, men de havde overset at kunpukkere fra A til set. Vi havde glæmt alle de andre episke lande, og det var en god skrift, det var et godt valg. Men der er også nogle andre ting i det. Nu her, jeg tager en skrift til udens elettbejne, hvor et er jo, at de gerne vil have et visuell udtryk, men noget andet er, at skriften skal bruge i nogle bestemte sammenhæng. De har noget udskamme, hvor man kunne have 8 de uder til at overunderlængte og stort år, som man har det som 8 pager, man kan tænne. Og så er det nogle, hvor der er 11 og 24 samtidig er det politiske i, at politikerne diskutere vasket de her stationerhed. Og for ikke at glæme nogen, så får de sådan nogle enormt langene navne, fordi vi skal nævne, at her ligger i kære, og så det kan det skrøstre i universitet, syd og så videre. Og om til at håbe på at kunne ikke kalde det noget kort, så kan man bedre at formge i skriften frit. Så det må man få hold til at det er fantastiske, ved det projekt har været en helst, der er de her skærm, de har skærm, og jeg er altså en fuld, de der forhandlinger. Og om hvor brede man kunne få dem, eller altså kvalitet med altid tekniske i det. Og så har vi vist, når man så ender det med de her læge skærm, og der vil man kunne komme til at stå på 5 m afstand og kunne se det og så videre. Så man har ligesom kunne definere, vi skal formge et bugsdag og sæt, der fungerer i de her 8, de 8, de 11, 24, og også i outline skrift. Og selv i outline, hvor man så er mere frit stillet, så er der noget med vigtende. Altså hvis du køber en standart skrift, så har du måske en regular vægt som har en besæmmt cykelse. Og så har du en leje eller en bol, men passer den lige til, det udtryk du gerne ved her. Og også, fordi jeg er mig selv og jeg er lille, og der er sådan en kabløb i gang om valgbodfond, hvor man kan generere, altså på 5 minutter kan jeg bare generere 30.000 vigtet, hvis vi har det. Men så tænker jeg måske, at det er også en gode rådgivende, jeg går ind og se, men hvis jeg har brug for at skrive navnede på stationen på dansk og så på engelsk. Men så skal vi have 2 vigtet til det, og de skal have en viss kontrast i forhold til hinanden, i stedet for iske sætter vælger imellem 30.000, varje andre. Så det er også en del, altså det er jo sådan en af det typografiske, så hvis man får lov, kommer med ind og følge deres designvalg, og så tænede der passer lige til det. Og så findes den en, så bliver det lidt sådan en, og så skal man sige, at den der de udskrifter sådan helt rigid med, at endten er pernsændt eller sådan ikke tæn. Og så er det sådan en outlineskrif, som lige som er sådan lidt optimerede, lige så rigidt grid, men det er jo sådan en optisk optimerede, og så føler jeg, at det var jer det på en hele anden måde, fordi man kan, men man får den samme fornemse af det, og det var jo ikke muligt at gå ud og finde en skrifter. Der passer til de her forskellige skærme og formater, og så videre. Så er det her, det er meget funktion, der er blevet værkring. Der er nogle praktiske hængensyn, man kan man kan optimere dig også, når jeg er også opledet af flere omgang, det er også, at jeg er firmaet til paståret og organisationen til pastår. Så begynder det at blive en venner sag, og forlades nejenskraft rent, når man stiller op i mod de sinds, og hvis du skal udkomme på apps, på mobilplattformen af alle mulighederer og web sites og desktop versioner, og hvis du skal have skraft. - så mange forskellige pladsform, så blev det pludselig dyret og købenlige sændskraft. En købeskraft, hvor den venningen du får både økonomisk været for den lavede, men også den venningen du får ved at få et stykke design, som er dit og det der er. Det leder meget sensier, at indhavs designarvelinger og generellet i firmer, som får lavede deres egenskraft, og det giver en et kæmpe boost, at de har eier deres egenskraft, og så er det et boost selv. Ja, det giver overnergede for kunner for firmer, fordi det her er vores, det er vores stem. Det er som en del, ofte det er en del af en design-system, en branding-strategie, og så videre, en visualitet, kan det være, ofte det være en del af det. Men at se, de der indhavs design-teams, hvordan de, som tager eierskab over, det her produkt, det er også ret fedt, fordi at de skal jo få det til at leve ud over, det vi kan have som skraftesigner. Så det giver sådan en mere værdige, som du siger, der er jo teknisk og nogle praktiske ting, som bliver indfredet og som bliver løst. Og det er jo tid, at hvis man har købt en købeskraft, så er der et eller anden, man gerne vil endtere ved den. Så er der et eller anden med, når man måde, at det går forhøjt op, eller det her jørde, det går for langt under, og så det rammer de andre, og sådan noget, det kan vi lige få det løst. Og når man arbejder med designer i, for eksempel på konservumt eller andre steder, så er det også tid, at de bevist omkring den her skraft, det skal være noget af den her. Vi har valgt den her skraft, den kan det ikke helt, det er egentlig ting, at vi har noget op i hovedet, som kunne være rigtig fedt. Man bruger det meget så en bliv. Det er det, fordi det her, det kunne virkelig være fedt, og det er jo tid, at man er nødt til at købeskraft til det projekt, man er i gang med. Men samtidigt er det jo så en masse tanker om, det kunne være fedt, hvis man nu lige kunne lave den lidt andre lede, så lave en alinelede lidt, eller kunne nogle andre ting, men havde sammen udtryk til at vise gradet. Så det er sådan, jeg tror, alle designer har sådan en også en ene ene lille skraftdesigner i maven, fordi at de ved, hvad der er muligt, og de tænder på, at det der er med at lave det, der passer perfekt til, at de lige har udvikledes, som en del af en større identitet til parke. Så det er ja. Det er sjovt det, der er med, hvor Nårpokker, man gik op fra en, hvad designet er en skraftyb kundning, fordi jeg kan huske, at jeg er en gang, så på en identitet, du var i gang med at arbejde med, og så blev der lavet kog, det er identiteten til at særke. - Ja, gladet kog. - Tænne alias. Tænne alias er at våging, og det var meget, der var lidt designer på det projekt, så jeg sad sådan med det overordnede identiteten og pakketing og allting. - Og så kom det der kog til at særke. - Som er fantastisk mukt. Det er simpelthen det smukkeste kog, jeg er nogen sådan at se det ikke, og jeg kan simpelthen huske, at jeg har fættet kulgysninger og tænkt det det kan. Det er lige det, der kog, vi kunne nærmest fjernen hele dansiteten, og så kunne vi bare, det er tænkt. Det er præcis det, jeg heller i sæmsen, at det her er meget eksklusiv i jepenske smykke branding, og jeg tænker i mår, haft det på samme, der er ille, som fandt det her, i fandt ud af. Det giver nærmest sådan en løkke følesik, eller sådan en bl.a. overvældet af, hvad et bukstav kan gøre vedling. - Ja, fordi det er også noget, man syger i års skyndighed til en vise grader, eller der er jo, man kan sige, der er forskellige eskrefter designer, så vi har jo alle vores præferangelser og vores, hvad vi synes, det som fungerer, eller mest, men der er en landen grundlæggende søgen efter skyndighed, og den perfekte harmonie, fordi at vi lidtom arbejder rigtigt meget med spændingskurver, det er buv for løb, og som udgangspunkt forhåller sig til kroppen, og det er jo noget, den mennesket har tegnet til en start, og det er der helt udvikling kommer fra den penne strøde, og vergt har man brugt dengang, og så videre har man få fienighed om, der var så mange udviklingsstrændende i denne evolution, som gør, at man måske ikke på sammen med i dag, men tidligere har søgt skyndighed, som det yberste, som perfektion, og der kan man sige, at det er mere, at vi har været i dag i forhold til, hvordan man vil lide at approach man har til skyndt design, og det er kun godt, fordi der kommer så meget for skæligt ud, som kan få skælige ting. Men jeg synes, at jeg synes også, at det er fast noget af det, der fastener mig ved det, det er jo, at selvom man sig ser en geometerskrift, så får jeg at. - Hvor nevne? Hvorfor har jeg også ligesom godt dem? - Ja, for eksempel også, at der er en underground, som starter op sig med pass og linearik, men det der er med, at hvis du laver det matematisk, så skal du lave en helt masse ændringer for, at du opfattes sådan sådan, som du vil have det skal opfattes, og hvis du laver en cirkel, en cirkel, ikke bare en cirkel, og helt det der fastener med, at også, altså nu, hvis jeg har så skulle arbejde sammen med dig, og jeg. Så er du noget med, at du ønsker, for eksempel at se perfekt geometrerie, så ved jeg, at jeg skal lave noget andet, og jeg skal faktisk lave noget andet opfattes opfattet, og helt det, der er det, der. De som har lyst gå ud af deres landning, og der er også nogle, jeg siger, nogle af dem jeg arbejder sammen med, hvor nogen har en preferanse for noget geometrisk, hvor jeg sådan lige sådan tænker nu det, så bliver det sådan kamp om, at jeg prøver at gøre det så måske og genisk, men til en krejse de akceptere, der som verne geometrisk, så det er sådan en sport nærmest. - Det er meget vart maglisk sport. - Ja, men det der er med, at det er jo sådan noget, men også blandt skrifter, så han kan diskutere den perfekte cirkel, hvis du laver en cirkel i illustrator, så er den jo ikke en cirkel, så er den sådan en nærmest udform, og så spændingen, der er kurv og sådan en lærning, så man efterhøjlen lærer, man, hvordan man skal gøre sådan en, men så den der udformning kan arbejde sammen med andre, som de som beskriver et eller andet. Det synes jeg er fascinerende, og sådan nogle, der ikke selv er skrifte sig, og så vi som prøver gramme, det er som, hvis du ville have malet et billede eller sådan noget, du beskriver noget, du gerne vil op nu, og så skal man prøve at løse det. På den anden ting er det, jeg tænker, at også hele den der er hejskole, som jeg så har gemgået sådan, det er det, han er meget tekst, hvor jeg tænker ensen, når man taler om historien i Danmark, så er det meget noget, der kan nødre sig til skildte. Og så er den ikke så meget tekst, det skal nævne, vi skal gik. - Ja, det er jo også, vi har lidt et masse i vores danske skrifte historie, har vi lidt vissing link, som er bo-tryk. - Ja, ja, ja. - Prøv at produktionen alle letterpress er bløtryver, er ikke existerende, er ikke existerende i den danske historie, så vi har lige sådan et håll i vores udviklingstrin, som skafft nationen, hvor vi købte jo bløtrypper i Holland, Tyskland og England. - Ja, alt det er udviklet, hvor sigen. - Vi har ikke aldrig haft en produktion af bløtryver, og det er jo ret spændt en tidsmæssigt, hvor vi ikke har haft en danske typografisk stemme. Og så derfor har vi jo, vi har sådan en meget lige linje af skafftisiner, sådan fra, kan man sige, kroffsakt, torvalbindesbølge, som laver Karlsberg-Lurgud, som hvor på, kun ud ved England har, at han står på "Pantskuller" og laver "Sporvården" laver "Gentoft" alphabietet". Og så der kan man sådan ligesom dravere sådan en. Er det nemst en til en mand? Er sådan en grundens stemme, og hvis man sådan tænker på sådan en typografisk stemme træ, så kan man sige, at der er sådan rændt bokstavlige til et faktisk et træ, hvor den er stemmen, den bare er mand på mand, på mand. Du har så efter, at kl.v. har det også noget, kun at bilen manden og en overklint, og alle de der, de underviser jo projektskolen i grafiskdesign og aktonfries og overklinten har jo underviset bulinde manden. Og så, og så, og så, hvis vi siger, at vi synes, at han tager det ligesom, det er vores meget lille linje af, at man er mænd på mand, at skreftesrejerne i grundens stemme, og så begynder forkringningen helt lillevis. Så begynder det jo, og så begynder maskefisk år, Jonas Hækser, Elias, Sophie, Bayer og Trinerask, og forkring så ud af og knubsklyde i alle mulighederartninger. Når vi er vildt fantastisk, fordi det bliver det pludstig, nu begynder vi at få en bred skreft i historie, hvor vi før har haft en meget indsiden. Og men jeg har haft en der bindesbølge, som jo lige som var, var skønværkestilen, kl.v Englehardt forfine, skønværkestilen, er jo en mere stram i udtrykkede, og hver underviser og hver skreftesigner eller designer, kan man kalde lidt arkitekt. Her har haft deres meget klar stemme, og nu har vi sådan et helt hold af forskellige skreftesigner, der er på koncerpunkter, der er jo torsden og rasmus som sidder i deres tvivt. - Og vi ser, vi ser, vi ser, vi har en casperpønt, som har været det sammen med Eugen 18-siblerne. - på flexibilitet som kommer fra Akton Fris, han skit sig, så deres næn. - Her nævrigt klindt. - Nævrigt klindt, så unskøl, ja. Deres næn en forgræn ud, som gør, det bliver en meget mere bruget skar af skaffte signer - - som også gør det meget mere interessant, og det er jo. - eller en sted, at det er lidt vores gulælder, der er i gang nu. - Enligt noget med til at røste den danske historie. - Der er nogle, der er god til at sætte et undervisingsformat op på designskolen - - blandet Sufi Bayer, som har virkelig har kæret os om den del. - Man også er virkelig, at jeg har jo været i allerede, eller også der kan også en. - Og i ser også den eilers, som også har en stor forhold ikke forkælde for skaffte signer. - Og så kombineret med at softwareen og tilgængeligheden og. - om vi sige projekterne, plus det ved tilgængeligt gør, at vi. - vi kan tage en mange der skaffter, hver de er og. - og på en anden måde, som gør det mere tilgængeligt for mange flere. - Nogle gange bliver mann som designer, stillede det spørgsmål om. - nogle af de ting vi laver, laver vi dem for egen skøl. - Så laver vi dem, fordi vi er super interesseret i. - og laver skrifter, eller laver meget sær, en logotyps. - Og så ved jeg, ved den all-mene borger for stået. - Altså, nu, for eksempel, danske bank, er der nogle, der har sådan. - ud på gaden, så at prise på danske bank, til at gå fin at tænke. - Den kan bare noget helt andet, den kender ikke, for den mindre er ikke om noget jeg ser, for. - Det er egentlig der med, når vi sidder over for kunder og skal etale sætter, hvad det her, det kan gøre. - Og de så siger, er der hovede nogen, der kan se, det du ser. - Altså, det er noget vær i den. - i den normale. - Men det er nok, hvis man ikke designer. - Og så hvis man ser det isolerede sæt. - Vil du det jo nærmest aldrig er. - Altså, hvis man siger. - forstår du danske bank, til identitet. - Prøv lige flest, den er ikke sige. - Ja, den udtrykker faktisk det, at danske bank er. - Til en vise grad, og i den pose er derovre afskræften en del, at den er en faktor. - Så det er jo. - Så det er hele, så møkbar, egentlig en kredit. - Det er selv, man ser på en skraft isolerede sæt på den måde. - Ja, jeg ved her ikke, om man kan se det. - Og jeg tror, at det er sådan lidt det samme, som, at vi ser et maleri, og jeg vil ikke. - Selvom jeg har akzeptert og sætter pris på, at det virker, som det skal. - Og det synes jeg er fint, at jeg vil ikke se, hvordan man har komponeret, eller vil ikke, hvordan man har bygget farverne og opeligt sådan noget. - Men det synes jeg ikke, at man er vendt i vise, så en behøvsokunnen. - Jeg tror ikke. - Jeg tror, jeg tror, man så en manden på gaden. - Jeg tror, man får stå hele tiden af det. - Og jeg synes egentlig ikke, at man behøves så forstå. - Og jeg tænker også, at jeg hører, der er flere, der er ligesom sådan, ved jeg prøver forklare, om det her er virkelig godt, fordi den har ligget tur. - Og hvis man begynder sådan at sige, alt muligt, så sætter man bare folk af, og. - Fordi man bliver i tvivler om, at det er en kvalitet i sig selv. - Og jeg mener også, at altså tvivografi og hele det, der er, at i viligheden, om man har gjort det rigtig godt, så ser man en måske helt præcis, hvad man har gjort. - Altså, det synes jeg lidt af min udfordring, der er løst, den der er opgave, at nogen begynder at det er det udtryk, og så skal jeg få det til at ske. - Men der er ikke nogen, der rigtig kan se, hvad jeg har lavet. - En gang, der vente i vise grafiske designer, for stå helt præcis, hvad det er. - Men hvis de får deres drøm opfylds, og det virker sådan, som de havde forst og så, så accepter de det. - Så jeg prøver ind i os, så den på afhold mig fra at prøve at op, og det synes ikke, det er så nævendigt for mig at snart forklare noget om, at hvor stort karakteret er. - Altså, sådan noget størrelsesmæssigt, altså, vi har tænkt, man kan ikke måle, at det er vel lykket. - Men hvis man alle synes, at jeg tænker, der er noget med, hvordan man taler om skraft, altså, jeg tror, - sådan der er den tekniske snak, som måske i skraftdesigner i melm, eller designer med insikte i skraftdesignet i melm, - hvor man netop taler om sådan noget med. Det kunne være fedt med ligget tur, og det er også det, og det kunne. - Vi skal huske, at det skal være et stort karakter, at sætte filen skal kunne bruge sig i de der landene og så videre. - Og så er der ligesom det lidt højre luftflas, hvor man prøver sådan at sætte nogle følser på, og prøver at sætte nogle. - Hvad er det for et udtryk vi søger? Hvad er det, for når de er det her firma, den har kunne her? - Og hvordan kan vi overføre det til en skraft i kombination med resten af processen? - Og designen, det bliver en meget en. - Det kan godt være en udfordringer at tale om det, fordi at vi også farmer lidt i blinde til en viss grad, - så det er, når det bliver selvfølgelig slet, at omkring den her skraft skal være vindelig. - Det skal være imødekommende, at det er for. - Vi har blendet ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad - Så det som deres investering, det kunne ikke rigtig bruge den skraft, så vi skulle udviklinge skraft som både var vindelig, men også samtidig kunne bruge sig. - Så der sidder nogle, der var vand til at købe designen, eller at købe? - Det var i samarbejde med deres indhavst designen opdeling, hvor de sådan havde sådan rimeligt klar for nemlands af, hvor de skulle være hen. - Men snakken blev aldrig sådan, kan man sige ned på sådan en det hele teknisk, det blev meget på sådan en. - Det der er gik, det kan noget, det er spræller lidt. Det må gerne være lidt specielt, det skal ikke være for stift. - Så må man prøve at bruge sådan en meget sådan, kan man sige ned på jorden udtryk om kring designen, fordi man et opgør det muligt at tage dem om et udtryk. - Og man gør det også muligt, og kan man sige, skub kunnen hen i en retning, hvor man, med sin erfaring ved, at det her kommer til at kunne noget som. - Det er engang, jeg er det i søger. Og det er jo tid, at kan man sige vendeligheder i mødekomhed er en del af et. - Det var fællessværnd og vel i det møde siger det som virksomheder. - Ja, så er det også så meget lov, og så kan man sige, bange sækterne prøver om alle mulige greb og blive mere og i øjnhøjte og vendeliger i mødekomten af på den måde. - Så det, jeg synes, er ret interessant ved at tage dem skrift, er at pålemmet få opbygget, hvor kabolare er om, eller pålemmet et dagligtæsspro om kring den del af det signen. - Det er jo også en udfordring for alle mulige andre forkringninger af det signen. - Det ved du i også, hvis de er at tage dem design, kan det med at fange kunnen ind og gøre dem, ved at øjnhøjte og ikke kom til at lyde som dem der ved bedst, og så på præk noget på. - Men det er sjovt af, at der bliver hele det her, og den her skriftesignet blev endnu et tool i den, der er, hvad kan man sige, strategiske snak man har. - Og det er jo, at det er jo, som en lang, når man arbejder med en ny identitet til en kunn, så er det jo nærmest, som en lang psykolog samtale. - Der er jo frem og tilbage, at var lidt og var meget og så kan vi skole lidt her. - Og når man så taler om den færdige visual identitet, så er det ikke noget, der kan gøre det ud, at virksomheden selv er den. - Men den er processed, jeg ved i gem. - Ja. - Ja, har jo så gjort den masse ting ved dem, så de kan bare den grafiske profil, der er fået til sidst. - Så det er jo det, men det er ikke en løsre og det er den hele pakken på det. - Ja, hvis hvis forbejdet har været rigtig godt, den process har været rigtig frugt bare og ligesom virkelig fungeret, så er det også meget, at der giver sig selv for at udvikle de her. - Er det udviklet skriften, fordi man har sådan et, man får ret hurtigt klar billede af, hvordan det her kunne se ud. - Og siden hvor det i forhold til, det er også vigtigheden i at indræve kunden i et eller andet politispunkt i udviklingene af skriften, hvor man er med til at tage nogle valg. - Fordi, det er også, at jeg er skab og man har måske en total retninger som kan lide det samme, men måske jeg næenskod mere om en anden og i udtryk. - Det giver også en kardin rigtig fodbård process. - Men der tænker jeg, at jeg bruger os meget tid på sin år. - Altså, det er sådan, når man tager taler om det, så lærer jeg kunden-tale. - Altså, jeg tænker, der er også faktisk noget blevet trænet utroligt meget i hålland. - Altså, at finde ud af, om når du siger typografi, mener du så det, som jeg tænker på, når jeg tænker på ordet typografi. - Og indtil at lave kunden-tale, det er tid, at man siger. - Altså, det språk, man har, det er sådan lidt ligesom, hvis jeg tager til Frankrig og skal tage på Frankrig. - Så har jeg et begrænset overforrådet, der gør, at jeg måske siger noget, jeg har hørt i en film. - Det måske vil han ikke, sådan helt præcis, det jeg føler, men jeg har ikke mitt språ, ikke stort nok til at forklare, hvad jeg gerne vil. - Og det tror jeg, det bruger meget tid på, fordi man siger noget, man har hørt. - Man godt kunne tænke sig. - Så det er med at finde ud af, hvad den skrift kan. - Prøv at se, at jeg følger, at det er noget, med det jeg er med, hvor vi tager. - Altså, hvis man synes, at noget skal være en formalt eller venneligt eller sådan op - - og så er det mit job at vide, hvad det er, der gør det, - - hvor det kan være svært at sige, hvis jeg har runet hjørnet her, - - så kan du godt se, at den er meget vendig, - - men hvis hele konstruktioneskriften er så meget stiu, - - så hjælper det ikke noget, man runner hjørnet, - - altså, selvom den stadig væk, selvom det måske virke modsattingskramene, - - altså, fordi det er sådan udlært. - Men der findes, hvad der er også meget flosskleik inden for det her, fordi - - der er jo rigtig mange gange, når jeg sidder kigger på - - det signer os opleet til ting, og det er en meget næld. - Jeg har lavet, at det vil gerne illustrere, at de er hurtig, - - så jeg har lavet kursiv. - Ja. - Altså, det er det, der er med at der kommer sådan nogle, - - hvad kan man sige sig nogle lidt genereiske løsninger, - - hvor man bare tror, man kan få det helt forklart, - - det er et stærkt firmer, så jeg lavet den bold, - - ja, jeg lavet den faktisk helt blak, - - så de er rigtig, rigtig stærk, - - og det må også løbe meget i, at det er jo så meget fin næsserne, - - at det er jo ikke. - Ja, og det kan ikke være så flosskleik, - - det er så rigtig meget bydt på. - Men der tænker, der vil jeg meget, - - altså, det som hører på, fordi det er det, - - man tænker, det er jo sådan oplagt, det er det første, - - man tænker, så skal det være kursiv, hvis det er noget med sport. - Altså, så kan man ligesom sådan, - - altså, hvis man sådan træder dyber ind i det, - - man uden og krige af kun eller - - at de kan forklare, hvordan man skal tajenden, - - fordi det skal jeg nok fin ud af. - Men det som er fin ud af, fordi, hvis det er hurtigt, - - men hvad det er mere, og så hele den der kombination, - - og så også altid, lad dem finne noget, - - fordi nogle gør, at det er fredt overræssende, hvis man siger, - - jeg godt tænker, man er noget, der var, - - må det skal til være moderne eller vendligt, - - og så må det gerne være sådan meget lidt levende, - - fordi nogle gør, man ser nogle ligget tur, - - helt flotte, og så tænker jeg, - - men hvis det er til danske bange os, - - og prøver det ikke, - - så det som lad dem finne noget, og så talt om, - - hvis du tager det og sætter ind i denne her sammenhængel, - - virkelige, som er jærs, - - og derfor er det ret vigtigt, der med, - - hvor er det, det skal implementere os, - - fordi det er, hvis man kan værke vælge noget, der er flot, - - men hvis det så også kan være praktisk, - - og så selvfølgelig frem og tilbage, og den der kombinationen, - - der er jo som rigtig gør, at man vil komme op og noget, - - som kun ikke selv kunne have tænkt på min, - - men jeg synes tigt, at det tænker bare, - - man skal acceptere, men ikke har det rette overforrød, - - og man taler sådan meget firekantet, - - og det tænker jeg helt naturligt, - - og det er sådan, det er det, - - og det krafte vores erfaring, og at vi har gjort, - - at man ikke vil ved, - - hvad det får man virkelige, - - og hvad det får man detaljer, - - man kan arbejde med for at få det her udtryk frem, - - for at vendelighed og i mødekomme hed, - - det kan jo komme frem på mange måder, - - det kan man gøre rigtig meget med, - - afnodtuminen i skraften, - - og hvordan den står om, - - den står liven eller den står meget solid på grundlinen, - - og sådan nogle ting, - - jeg har sådan mange par meter, - - man kan skrue på, - - og det kan gi kundensen, - - at har oplevels af den, - - no ja, det er jo egentlig, - - det er jo faktisk vendet, - - det der, selvom det ikke er total blødt over det hele. - Ja, og det, og det, - - og jeg tænker også der noget, - - og det er det, der er med, - - at det er også der, hvis det er brugt i tekst, - - og hvis det er brugt i store mængder, - - for det er et eller andet sted, - - så sidder vi jo at tænere nogle små klasse, - - som så bliver sat sammen, - - i en anden sammenhæng, - - vi ikke kan få sig, - - altså vi ved ikke, - - hvad skal der stå, - - og hvordan vil de her bugstået blevet kombinere, - - eller hvis du har en tekst, - - så bliver det sådan sådan helt, - - mønster, - - ved billede, - - ja, - - så når jeg piller ved benet på Q, - - hvor store effekt har det sig, - - hvis der føler de andre med, - - eller er det kun det, - - og hvis det er et hybigt bugstæv, - - så kan det forstå af effekt, - - og det er fin, - - og andre gange, - - når jeg altid dræller dem, - - fordi jeg underviser ud på meterhuskolen, - - at de fik deres skrift, - - og så fik det sådan identitet, - - så brugt de den identiteten, - - vi har lavet en masse ekse, - - som sådan mønster, - - og det er også en et show, - - det sidste studeren, - - at det skal man jo passe på med, - - also hvis man får en idé til, - - at du kunne være rigtig flørt ved, - - hvis man lavet et K, - - med det her bien, - - men hvordan får det så den følse, - - der er et K, - - og hvordan kan de andre få det samme, - - og når jeg underviser, - - så har vi sådan tre uger til at lave en skrift, - - og det er jo tigt, - - man kommer op med en idé, - - alle rundeformer skal være mere fyrkantet, - - men så pågønner det at bukse dig under linjen, - - så den der begynder at alphabietet bukse dig, - - har været deres identitet, - - og det er jo vigtigt for, - - man kan skælne fra hinanden, - - og så får man en idé om, - - at det skal være bløt, - - eller at alle skroveliner skal kuge, - - men hvis der står i landet, - - at der ikke indgår nogle skroveliner, - - kan man så stadig ikke se, - - at det er den skrift, - - så hele det, der med at lade sin inden, - - hvis det er en følelse strøm, - - i gennem mange forskellige former, - - og det er meget fascinerende. Du skrev også i en mael, - - der vi skrev lidt sammen her, - - at noget af det der virkelig fascinerer dig, - - er et kursiv, - - og du skrev, - - at det var mellemord med mellem bukstavor. - Spatiering. - Og det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om, - - hvor anden, - - fordi det var, - - den mael kunne jeg også læst op, - - fordi den var en år med passionstrider, - - om kring det her med mellemordning. - Altså, - - det, - - sådan noget, som spatiering, - - er enormt vigtigt, - - fordi, - - og det, - - også det hele det der med, - - fordi, - - et er, når man tager en skrift, - - så tager jeg, - - når man er bukstævende. - Mhm. - Og, - - og tider også, - - når man tager en ny skrift, - - og tager en ny skrift, - - og så tager jeg, - - man prøv at se, - - den her detalje i det her bukstæv, - - og det går igen og i det her bukstæv. - Men, - - det, som man jo også gør, - - det er, - - at, - - man tager en form, - - men så opstår der er automatisk en form, - - og, - - når man så begynder at sætte bukstævende sammen, - - så opstår der nye - - former i mellem bukstævende. - Mhm. - Og det er det, der er sådan, - - af det fast nærende ved skriftesign, - - i forhold til sådan noget lettering, - - og sådan lettering ved, - - man jo kænner, - - man ved, hvad der skal stå, - - man ved, - - hvor den bukstævende bliver kombineret, - - men her, der laver jeg en rejke former, - - som du så måske sætter sammen, - - og det skal jeg så sikre mig, - - at lige meget, - - hvor hvad du skriver, - - hvor den du kombineret, - - om de kunde et år, - - eller den helt tekst, - - så skal det være den samme føles og den samme stabilitet. - Men det er sorme, - - man kan få en grafikertillere, - - og så finne en skriftesignere, - - for den tilere, - - som kom hænkt op i et eller andet føl, - - hvis man får sier et lille år, - - men man kan bare, - - man kan sammen se, - - at det bliver blivt rigtig, - - du bliver svært over og sæt rigtig flotte, - - ikke? - Det er svært, - - men det er el, - - og når det skal pære op af det, - - der kommer et underlig hullet, - - og i ser, hvis det er, - - hvad sætter ikke, - - men man kan sige et andet år, - - sådan flore, - - men det er et flotte år, - - fordi det er, - - at det er ordet velækse, - - det er ordet velækse, - - så på den måde sætter over, - - en enorm nørt i skrift, - - billed, - - eller billed, - - der kommer bare at blive det i den ordene. - Der er nogen, - - og jeg flotter andet. - Ja, men der er virkelig svært over, - - når man skal lave nogle rettøjbsing. - Jo. - Hvad svært over, - - kan du komme med svært over? - Ja, men det er en rigtig viss, - - hvis det er ordet, - - som skal primært sætter sige, - - hvad sætter sige, - - så det er en anden udfordring, - - for at du har ikke på samme måde karakterende svært, - - hvor menneskler har på en anden måde, - - de har en anden rytme. - Stor os måde, - - de har en anden bølge i gang, - - og en anden de svært, - - lidt mere på en andes formere, - - hvor hvad sætter de, - - de er så lidt mere her stor jeg, - - så står der med siden af og stor i siden af, - - hvor menneskler de vil gerne have en anden, - - på en anden måde, - - tror jeg, - - hvad jeg skal forlære det. - Ja, men der kan det ned der bare ske, - - der er mange, der bliver sådan rigtig tydeligt, - - når man har studerende, - - der starter for scratch, - - og selvfølgelig har man sådan 20-30 på en gang, - - der er de som sidder per lit og går fra, - - ikke har prøvet det før, - - og så på 3 uger, - - som skal gøre det der, - - og det der, - - og det der, - - mennesker, - - at man har måske tagerne et lille turitages af, - - som er helt, - - det er en omplært, - - og eget af en omplært og eget af en omplært, - - men når man er selv om samme, - - og så sker der, - - hvis du har et lille eget, - - og så er det der, - - hvor du løb i mod hinanden, - - der gør, at der opstår nogle skæv, - - ind og form. - - og det er også, - - det er nogle sammenhænger også med densitetsskrifter, - - hvor et byrur, - - måske tagerne en række børkstev, - - og så får de nogle andre til at sparte til at skrifte med efter. - og nogle gange ønsker, - - at det er en overlægbet lidt mere, - - fordi så kan man se, - - at der måske er nogle ting, - - det måske er nogle ting, - - det måske er en sammenhænger, - - fordi man har, - - det er virkelig næsten muligt, - - og tagerne en række børkstev, - - og så var det sikker på, - - når du så setter dem samme, - - så ser det godt ud. - also hvis man ikke prøver det meget undervejs, - - men det er også lidt det, - - men det er lidt enden sked, - - som alle ikke har. - - Altså også grafikker, - - fordi, - - jeg synes tid, - - man sidder med nogle, der har sat noget, - - hvor det er så de bare kørten op til, - - eller de er bare, - - ikke tænkt over det, - - og det er nu, - - skal vi talere med det, - - hvis vi skal ikke talere med det, - - men det skriver jeg ind i nogen. - - Ja, - - og det giver sådan en, - - det giver jo ind, - - og du får et trolde dårlig, - - ja, - - og det er også noget med, - - at man kan nærmest få - - en halv dårlig skrift, - - og på et ok niveau, - - bliver spæsier den perfekt, - - bare vil jeg, - - og så plejer - - og den omvendelsen, - - er, - - at flot tænneskraft er dårlig spæsieret og kønet, - - og så videre, - - og siger, om det i mellem er ikke ret til at hente synes jeg. Men det er jo også det, der er det, der er det fascinerende ved tekst. Fordi, hvis man er udisnet med at mål, hvor hurtig kan du læse det her, hvor lidt forstyr det. Og der er det jo et helt skriftesign, jobbet godt lidt ud på, at jeg ikke er forstyr. Jeg kan blive lagt mærket til, og der er det jo så, at spateringen er vigtig. Man ser mange eksempel på noget, der er spetet for tæt i min øjn, hvis man ser post og vibusskildt. Eller de er sådan af ujavndt, og nogle gange tror jeg bare, det er forgået for hurtigt. - Man har en lille ved, det før man er jo rigtig nødt og tjekte. - Men det er tommert meget på vilken skole man kommer fra. - Eller vil det ikke være, man har haft ikke. - Men man kan sige, det er værfald, hvis man først er inden i det der med, at det skal spasse os om. Så er det virkelig noget, der kan små alt, hvis det ikke er der. - Det er virkelig udlæggende. - Ja, det kan være en ret omfandt discipline, hvis det der er til om det er både til skilde. - Ja, præcis. - Det er på øverst på bygningen, skilde nede i UE-feigningen, rundt omkring inden i bygningen. Så blev det plus til en ret omfandtende opgaver for det til at være perfekt. - Kommer skærm, så sidste også. - Ja, men så. - Ja. - Ja, jeg spår til at begynde til at tage den bedste case-exempel med på en pånåskraftdesign. Og jeg tænker at godt kunne tænke mig, og lige spørger om det. Det er svært at rådene tím, næsten at våge når hørdkast. Jeg forstår ikke, hvordan det kan gå, så start. Det kunne jeg godt blive ved med og tal om det her. Men ved du ikke start, resmer og fortælde, vi kommer selvfølgelig til at lægge på vores Facebook, de her eksempel, som man kan følge med. Fordi det er jo enormt sjovt at se, at tale om typografie uden, at man er helt faktisk kan se den. Ja, jeg har taget en skraftmed for en skraftdesign af byd her Chris Soversby, som er en skraftdesign for Nusiland. Og han er sådan en skraftdesigner, man sendt en referansiskraftdesigner. Man kigger på, hvad han har lavet og tak, okay, det er det, at det er virkelig flot lavet, og sådan deres sådan en, der kan rendt for meget, meget høj kvalitet. Han er en af de dyrte diskraftdesigner, der findes lige nu. Men det der er, det er også godt rigtig godt kalit, vi har en blive det meget personligt på ham, men det er fordi, at det bliver tidigt også noget for mig i forhold til, hvorfor hjælpter man ham nu? Ja, jeg har det, jeg har stået at røle sig spændende os af det, men han er også meget lidt nostalgiger i forhold til historiet om krængsraftdesign. Han gør sin research rigtig gennemført, han døger altid ned i processen helt tilbage, hvor kommer inspirationskiller fra, og han er også meget god til at formiddeligt den process til os andre. Så om krængen, vi har skraftt her, han er sådan en abalddesfund, hvor der er sådan en processbeskrivelse om han lægger nogle billeder op af inspirationskiller, og den i den stil. Det synes jeg er meget i giverne, at han også deler ud af sin vide. - Hvad er det, du har med dig? - En skraft jeg har tørt med er en derheder "Founders Grotesque", som er en meget brugt skrift, og sådan elskede skraftplandesigner, fordi det er en grotesque skrift, som er, kan man sige sådan. - At prøve at for dem, der er ikke ved, at man grotesque skraft er. - Ja, ja, sådan selve klassifikationen, og de der beskrevne, kan man sige, hvor man placerer en skrift, det kan jeg altid være vandet udfordring, fordi sådan en kæmpe grasjon, det der er med klassiceens. Men en grotesque skrift kan man sige, ofte en skrift, der var udviklede før, vi fik helvit i kan, og den stiler er den neo-humanistiske stiler, og det er sådan en skrift, der er lidt mere levne i sin udtryk. Og ofte lidt mere lukket i sin udløb, hvis du har et se, så udløbende er ofte smadet tæt på hinanden i udmåningen, og de ofte, man kan sige, udløbende er ofte vinklede, så i stedet for kunerbrug, højse en tale, og hvertikale afskeringer, så kan man sige, så der mange forskellige vinkler, vinkler i spil i skriften, som gør den meget. Det gør den mere levne og den står, og den er så lidt mere på grundlinjen, og kan man sige, kan få lidt mere sådan. Er det så lidt legesbar, som andre skrifte, eller hvis det her gør den bliver bedre, som despliser? Det er ikke en udtrede borgskrift, man fundt til voldsomlange tekster. Hvad synes du, hvad er det, hvad er det, hvad er det, hvad er det, hvad er det, hvad er det, hvad der interesserede? Du er lige nogle papier liggen her, at bruger andre. Trin, at du kan en andre godt. Det er både det med, at han tager en stilart, som ofte kan se i sin gamle specimens før i tiden, hvis man går 100-200 tilbage, så det er det store farm, de laver jo kæmpebøger med deres kataloren, afskrifttyber. Fordi de har soldt de her kæmpeportioner af pludtyber, som nætter på den skrift, og så kunne man købe de i forskellige størrelser. Og når jeg ser de her gamle specimen, så er det også den slags skrefter, jeg falder, som værer sådan lidt "woah", og den de der, den skrefter blandt en anden gamle monger eller noget meget mere stramt. Så står de her sådan lidt mere specielisk skrefter og danse, og jeg tror grund til, jeg synes, jeg er flot tegnet, fordi at han tager den ind i nogen tiden, og så han tøler den her skreft på en måde, som gør den er meget prober, men har stadig den her meget kaktivt. Det er kaktiverfulde udtryk. Hvad er det mest kaktiverfulde, du ved den? Nu kan jeg sige, du har den nøde forskellige vægte. Derin er dem, du får et tager. Der er det med, hvor man kan sige, at han er ikke bange for, at lave let detaljerne kører helt ud. For eksempel, hvis du ser på et se, som du lukker nærmens til, så den bliver sværer i små størrelser. Finden kan nærmens lukke hele tiden. Et to i tager ski, som også har en masse spændingskurve, som gør den, det bliver en spændekaktiver. Og så har han tagerne den til nogen tiden, og jeg tror, at den flytten store imellem, at være meget kaktiverfulde og være mere spændende, en helvete, for eksempel, som står lidt mere solide planvet på godelede, kan man sige. Så er der mange desiner, der har synes, når spænden er for, at de ikke kan tilføre noget til Brandt eller til logo, eller den kan noget. - Vil du ikke klasse visere den, som en geometrisk funders? - Nej, det ville jeg ikke. Så man kan sige, at de rundet former er, se en viss grad, geometrisk men det er ikke det, jeg forstår med en geometrisk fund, der er vi mere over i en i futurer, som dyrger det geometriske her. Her kan man sige, det er en meget mere leve fund, som sticker i flere retninger, og jeg tror, at den tænker over, at kun til at have valgen af skraft, det er også fordi, at det var en skraft af gerne selv, vi har lavet. - Det er det, der er med, at dyk ned i noget historie, op i inspirere, og så nye for togge, men samtidig, hvad tro måde, det der var, men gør den noget et nyt design, brugbart og kontemplorert. Det er vildt fedt, og så er den bare godt tegnet. Så det er også en håndværket i det er også noget, man kan som skraftet tegnet sidder til, man skal flot det der. - Hvad er med dig, Trine? - Ja, men jeg heller svært ved at bestemme mig, så er to lidt forskellige med, men du er mere sådan en inspiration, som nætterbørt Klaus Akton Fris, men hvor de så er bugsdag og ikke så meget indsrift på den måde. - Og så har jeg taget nys det, jeg har taget med, det var en af Krisovis Bjørse, som er dumene, som er det sådan lidt det samme fascinerende ved, at han går in i et område, og så. - Så tæller man den samme design. - Det er den samme design. - Og jeg tog den med, det har også, og så nu, jeg har udgivens skrift ved vildt, hvor han også udgir sin skrift, og så ved, og det har fascinerende ved, at han sig det som dyker ned i sådan en. - Hvad fornætter man, at han siger? - Den her er. Men hvor han så både har en tangserib som ikke har så meget kontrast, så har han i displeg udgavet, hvor det sådan nætter bliver extremt, som du har siger. Og nætter, at det der nogle gør jeg bare langsind, hvis man tegnere inskrift, og man sådan skal sellere som de sensor og ikke til en identitet er, og man ved ikke rigtig, hvad man vil købe, når være køber de den til, og man vil helst ikke ligesom skramme nogle, så hvis man nu laver nogle enkelte tegn, og der kan nogle valg muligheder, og folk så vil jeg den fra, fordi de kan ikke lige den typen ikke, og sådan noget, det sker ofte. Men der har nækket ligesom bang for at lave bare nogle meget omfangsrige familier, hvor man ser kompommiløs. - Ja, altså han, ligesom studerier, som du siger, et område. - Den er meget swulste, og der er virkelig krop på den næk. - Og den er også i, altså, det er sådan kæmpekæmpe familie, hvor han sådan har superflot. - Ja. Men så tænker jeg sådan lige, fordi nu du har taget om Chris Soesby, så i stedet for at tage den hele man som ham, så vil jeg egentlig bare frem herud, Jeremy Tankart, som det har den her bog, var mine, den fra 2004, og så det var sådan, - i mange årligere andre måske - - og sådan billedbån og kigge sænk, slået hva' snabla'er. I den, og sådan her, klav os af 18. fris. Det er fascinerende, fordi det var på det tidspunkt - - der var åbentag bræt nyt, og det er der med muligheden - - for at gå fra og her altså bare grundalfabietet. Så det fascinerende ved den her skrift Aspects - - er ligesom, at han, hvis man kigger på grundalfabietet fra et til set - - så er det en helt enkleformer. Det er ovedet at være en rundt og en kontrast og en ting. Men han har utrolig mange ligget tur og språschedes og så videre. Så det der fascinerende, der har svært inspirerende for mig - - er, at man ikke så bange for at lave noget, som er set for. Det er en uger en gode ledigning, hvis du er et mange årligere hinanden, mange i og i hinanden. Men det der er med, og det er ligesom, at det er en unik skrift. Det kan være, at det ikke er vendtvis i det enkelte bugsdag af skriften er unik. Det er sådan helt det, der synes stemvalget er muligheder, der er et haver muligheder. Og han har også et lidt sådan, hvor man synes, hvis du er en liv eller ud i og lave ligget tur - - er man så laver nogle ting om at sige om det. Det vil ikke du i en tekst, hvis du ikke kunne vælge det her fra. Men det er meget show, hvis man nu lige skulle skrive for at lave ligget tur til folk som ikke. Altså, ligget tur er jo, hvor man lige som tar to eller flere tejen bugsdag og afstater af enkelte sammen. Ja. Man kan sige sådan rent font med sit behov, det ikke er hængende sammen. Men altså, i det her er tilfælde, det er så at bugsdag, som er tejen samt til en stor figur - - som om det var sådan hønskrede. Og der er også nogle bugsdag, som de som har nogle store sving, svojset, hvor man kan sige, at hvis et enkel bugsdag - - nu er det her et køv, jeg sidder pejer på. Hvis det ikke som går igen i en tekst, mange gange sig, det blev irriterende, og man bliver rigtig. Så det er nærmest det signer til, når man lever en logot hype, så man bruger den her. Og det har været enormt med show. Hvis ni er for mig, fordi man har slet en række skrifter, som jeg selv er licenterne, men at lave noget, hvis du ser på det her overståb. Ja, men der er jo ikke noget kakteristisk. Det kunne måske være andre skrifter. Men skriften har utrolig meget kaktere en normalivne. Og nu nævligt vi lige kortet, der er med, at jeg også havde noget med kursiv. Det er kursiv af en anden konstruktion, en regularskrift. Og det er en ikke bare af på skru. Den kursiv behøves ikke at helle. Så det her er virkeligheden en kursiv konstruktion. Det er, at man har opstræer nedstræer, når man skriver en kursiv, og både en kursiv og en ikke kursiv kan helle, og så videre. Så den der fastnation af, er man ligesom lidt på samme måde, som også kursorespil, men det er sådan mere praktisk, man forstår altså hvad bygger alt ræft på? Det bygger på Astasien hele historien, den kalegrafiske historie, hvor man har forskellige skrivet, art og forskellige alfabet, og dem har man på et tidspunkt en historien, som begyndt og kombinerer. Så når man kigger på skrefter i dag, så kan man ikke sådan sige, at det kunne han en antikværter dure til en tekst og en gruttesk til overskrefter, og så videre fordi, at nu tænker man det hele samme, og man kombinerer en kursiv konstruktion, men ikke kursiv. Der har også været en diskussion om skriftesign i dag, og sådan noget med, man fylder huller ud. Der er nogle, der taler om at bl.a. Kursorespil har tidspunkt. Ja, de skal tage det her med, at markedet er mætet måske, men så er det måske ikke nogle huller, man kan fylde ud ved at sige, om så tænner jeg bare en kursiv, der har en anden kontrast. Alpolerne er tagernede skraftmæsigt, og så er vi i det, men hvad kan man sige, hvis man er? Men sige, at man ikke er om alt. Alt er live. Jo, det er det. Det er fordi man ikke har sige det, der ikke er i nu. Så ja. Og det er også det, der er også, kan man sige med den, der er ind på formet med type classifications, det er det, men før i tiden havde man sådan klar opdelinger, som var meget sådan. Ehm, denne her stilart, var der på det her tidspunkt i denne her tidsperiode, og så kom der højseligt på grund af nye verktyg, og så blev det for fignet, og der kom nye udviklinger, men man kunne lave på pigeret bedre, og tryk formerne mere præciset, som man kunne få fignet skraften, der blev tønner, og kontrasten blev højere, og sådan alt det har man en klassifikationskoncept for, som man kan tale om de forskellige stilartere inden for skraft op til. Kan man sige op til midten af det 19.00, og så beginner det, som er fald frejenden, fordi så begynder, der går i alle muligt retninger, og nu er det jo, at der er jo ikke nogen, så kan man ikke sætte nogen bestemt legal på, hvor vi er hendens kraftsmæssigt, vi er måske, måske vil man sige tilbage på en etab, som du også er ind på at tidligere, men det der var jeg, var jeg ikke lidt font, og så med, at der prøvste jeg et nyt software, en deler software, som kan noget nyt, ja. Så jeg bliver nyt til at runne af, men ligesom i vores andre afsnit, så vi sluttede af med lidt et spørgsmål om, hvad jeg er, hvad jeg er strøm, eller hvad jeg tænker i, der ville være skøn, der sker i det ordentlig næste på, kan jeg mæssigt for jeg. Har en drøm med typografie, eller drøm med skraft i godt gæd, og tegne, at der er et eller andet vores andet tænker. Så er det bare siderhøjt, så er det univært, at der er et eller andet vores andet tænker, bare sådan en hurtigt runne af, at sige, det her, det gæd er godt. Jeg tror, det er for mig, at det er meget i forhold til projekter og kunder, og vil det kunne være spændende, og vil I plattformen kunne være spændende arbejde på. Jeg tænker meget, at jeg ser ikke sådan for mig en eller andet skraft, jeg gerne vil tegne, som en enkelstående skraft, Ilandet varkom, men der er nogle projekter, med store skraftfamiljer for Ilandet, sindssyg spændende fire med, som måske er et internationale fire med, eller Ilandet som har en viss pondtus, som kunne godt spændende og prøve at arbejde med. Det er lidt svært, fordi det er nogle gange, så det er også de små mindre og firme af, hvor der kan være mere lige. Hvordan er det jeg lave, og man kan have flere anbevægelser, og så det er sådan, jeg synes, det er laver lige nu, og det er vi gang med nu på overtoende, det er ret spændende, fordi at vi prøver at krafte med mange forskellige formater og større sekunder, som alle gerne er arbejde. Så det synes jeg, det er det, du har. Ja, det er fantastisk, hvad var der i trinne? Ja, vi har en gange, og jeg tror, det gik op for mig på år siden, at mange af mine kønner var blandet i Australien og USA, hvor det er både sølte, ligesend, som man også lavedes en identitetskrefter, og så opdade jeg ved tilfælde at nogen, altså på det tidspunkt var det rigtig mange beroere her, der ligesom vi gjorde alle deres krefter færdige i England, og der var en dag, som ligesom vi gjorde deres krefter færdige eller fik ud fra deres koncept, fik tegnetskrefter. Man andre hos viligt, hvor jeg udgave min skrift, og så tænker jeg, at jeg var træt af, at det er med at overskabe, fordi jeg missede hele den, der er med at komme ind og hjælpe, altså virkelig, med alt det, som vi så forstår, som jo inden, at det, man skal dele ud af, at man er det ikke bliver sådan noget med at op og lave bestillingsarbejde. Så det har været sådan en process, og det gør mig selv til en slags plokken, hvor jeg med en person i kontakt, til beroere her, som ikke selv har den her kontakt med at tage en skrift. Så du gerne var ener mere plokken? Ja, det tænker, at det er ligesom at gøre nu op og i højere grad, at jeg er med fra starten af, i stedet for at de bliver noget med, at nu har vi alle rædet udtænkt identiteten. Og så kan vi fylde en skrift på, fordi så får det ikke den, altså den kraft, det kan have ved, at man siger hjem. Så tager man en skrift i de, at de vægte, som vi plejer, og det sammenkakteres ned, hvor man siger, men det kan man godt, men det er også det kedeligt, når man gør det mange gang. Men i stedet for at gå ind og sige, hvordan kunne man virkelig få noget ud af det, og det tænker det nødre utroligt meget, og forstørglede af, fordi det er sådan en personligt nogen, jeg møder og sidder sammen. Og næt ophører alt det der, som de ikke er i stand til at formulere, som der de har behov for. - Som du kan fange. - Som man tak kan fange. Og så sagde det, at det, hvis jeg oversetter det til skriftesignen, så er det jo det, at du skal have. - Skrift, så er det ikke, at det er du bade. - Så du fløber dig af Australianen. - Nej, men så er det omlært, man siger. - Nætter, og så er det altså en kontakte, dem her siger, hvorfor? - Hvorfor får I ladet noget huset ved lidt i en New York, som jeg i sted for mig. Hvad skal man sige, ham arbejder også med, og vi kan have det samme, så hvorfor skulle man gå den omvej, fordi der ryger en masse informationer. Så både for dem, der bestiller noget per mail, kan du gøre det og det, jeg kan godt, så får man lige tilbage. Det var en ikke skriftesigner, der bestildte det, og så tænker man, at man får ikke fullt valget af forpingene i folketil. - Så skal man gøre det, så skal man lave sin egen. skrift, så heller er sådan en, som jeg er med at forstart mellem. Det er der også, det synes jeg er en rigtig godforliddester, og så tænker jeg det. Tak for de vil komme. Det var super spændende for dig. Det var en fornældstæk. [Skrik] [Skrik]

Podcast Summary

Key Points:

  1. Typografi er et bredt felt, og det indebærer ikke bare en skrifttype, men en kompleks disciplin med design, teknik og kultur.
  2. Rasmus Matisen forklarer, at en skrifttype er et specifikt udtryk, mens typografi er det større fælles felt, og at fundt er en gammel, konkret udgave af en skrift.
  3. I Danmark har designskolerne i tidligere år været centrale for udviklingen af skriftdesign, med figurer som Jonas Hechscher og Knud Engelhardt som væsentlige inspirationskilder.
  4. Skriftdesign har i dag en mere agil og kunderorienteret udvikling, hvor skrifter skabes for at kunne fungere i flere sammenhænge og formater.
  5. Et skrift er ikke kun et visuelt element – det er en formgivning af sprog og en del af en virksomheds identitet og brandstrategi.
  6. Der er en stor kultur for at udvikle egne skrifter, især når virksomheder ønsker at få en unik og egen stemme.
  7. Teknologiske forbedringer og mere tilgængelige software gør det nemmere at skabe og udvikle skrifter på en agil måde.
  8. Designere har en naturlig tendens til at skabe skrifter med en personlig og følelsesmæssig dimension, som skaber en genkendelig og menneskelig stemme.

Summary:

Podcasten om typografi og skriftdesign handler om, at typografi er mere end bare at vælge en skrifttype – det er en bred disciplin, der samler design, teknik, kultur og følelse. Kristina, en brainspecialist og designpartner, åbner med en interview med Rasmus Matisen, der giver en dyb, nøjagtig forklaring på forskellen mellem typografi, skrifttype og fundt. Den forklaring viser, at mange designer har en grundlæggende forståelse, men også en udfordring i at forstå, hvorfor og hvordan skrifter skaber følelse.

I Danmark har designskolerne i tidligere år været centrale for udviklingen af skriftdesign, og figurer som Jonas Hechscher og Knud Engelhardt har bragt en tydelig stemme i det danske design. I dag er skriftdesign mere agil og kunderorienteret – skrifter udvikles ikke som statiske produkter, men som dynamiske, funktionelle elementer, der fungerer i alle formater og sammenhænge. Skrifter bliver en del af en virksomheds identitet, en stemme, der skaber forståelse og bindende kvalitet.

Teknologien har givet mulighed for at skabe mere komplekse og tilpassede skrifter, og der er nu en stigende interesse i at have egne, unikke skrifter. Designere har en naturlig passion for at skabe skrifter, der ikke bare er smukke, men der skaber følelse, forståelse og en personlig, menneskelig stemme. På den måde bliver skriftdesign en integreret del af branding og visuel identitet, hvor det er vigtigt at forstå betydningen af form, forhold, spæsiering og følelse.

FAQs

Typografi er et overordnet område, der omfatter hele disciplinen med skrift og formgivning. En skrifttype er en specifik udgave af en skriftfamilje, som bruges i designet. Typografi omfatter ikke bare skrifttypen, men også hvordan den bruges i kombination med form, farve og layout.

Skriftdesign blev populært i Danmark gennem undervisning og undervisningsprojekter på designskolerne, som f.eks. i 1980’erne med undervisning af Jonas Hechscher og Sophie Bayer. Dette skabte et fælles forståelse og en kultur for skriftdesign, som blev videreudviklet og populært i de følgende år.

At udvikle en egen skrift giver virksomheden en unik stemme og identitet. Det hjælper med at skabe en klar og konsistent visuel tone, som kan lette forståelsen og forlanger kunden, og giver virksomheden et følelsesmæssigt eierskab over sin branding.

Det betyder, at skriften er designet med udgangspunkt i forskellige brugssituationer – fra mobile apps til web- og desktop-versioner. Skriften skal være funktionel og læsbar på alle skærmer, og det kræver en god forståelse af tekniske og visuelle krav.

En skrift kan designes med en fælles forståelse af kultur og formål, hvis designeren tager højde for virksomheden’s værdier, mål og måde at kommunikere på. Dette skaber en skrift, der ikke bare ser flot ud, men også er en del af virksomheden’s identitet og samfundsforståelse.

En af de mest vigtige detaljer er spatieringen – også kaldet mellemordning – mellem bogstaverne. Det har stor indflydelse på læsbarhed, føles og visuel balance. En god spatiering giver skriften en naturlig og harmonisk struktur, som er let at læse og føles.

Chat with AI

Loading...

Pro features

Go deeper with this episode

Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.