Den usynlige modstand: Tandskam i tandlægestolen

Der findes næsten ikke noget mere skramfullt, andre her dårlige tinder. For tinder, det er man man selv, uden om, ikke samt. Sådan tænker mange, og det er for os nemt at konkludere, at hvis tinderne er dårlig, så må man selv være dårlig. En følelse, der kan gøre mennesker, så flor er de unge tanden i en overvis med store konsekvenser både menkligt og sundhedsmässigt. Velkommen til, Udon Tværsel, tanden i foringens podcast med vide og farvelige inspiration i dag, døkker vi ned i fenomenet tanskab. Hvor kommer det fra, hvordan påvikerte i patienterne sliv over, hvordan kan tandenle er møde de mennesker, der er bare rundt på det. Over min gæster er deres med borskov Øz-Rajat, du er tandenle i projektet og legter ved, og du er et lovisk institut på kv, og så arbejder du bl.a. med optimeret tandenplanen for særl udsatte krober, og har forskel i tandskams begrevet. - Velkommen til, tusind tak. - Og også velkommen til dig, Louise Folk og Christensen, du er P.O.D., studerende ved Center for Humanistisk Sundhedsforstning og på Udon Tv. Institut på kv. Du har som delat din forstning blandt andet fortaget, dybtet gående interviewes med ældre og udsatte borger om det herinde. Velkommen til. - Tak, skal der hej. - Lad os lige begynde der mig her forstning. Jeg har jo beggevedet en del af et større forstningsprojekt blandt andet om det her. Hvad har I understøt? Jeg kan måske starte med lige af rammenset. Det kommer sig af, at vi tænkte okay, hvad er de store udfordringer her i samfundet i forhold til den overall sundhed, og der var det ret hurtigt, vi tænkte, okay, de ældre mennesker. Der er noget, de kæmper med tandskornigheden, de har flere flere tænner, vil det jo er dejligt, men fordi de har flere tænner og også bliver äldre og mere sydøm, og så mere medicinser, for de også flere overall sydøm. Så det var vi så lidt optaget af, det kan vi ikke rigtig være bekendt. Det må vi der gøre i landetet, og det var det, at det er ligesom startet med, at vi fik skidt sidde et projekt, hvor foremålet var ligesom at komme med nogle anbefalinger og retningslinjer til, hvordan kan vi optimere den overall sundhed, hos ellende mennesker som en nogle så bare situationer, så typisk dem der, der modtager pleje fra kommunen. Og i forbindelse med det er forstående projekter, så fandt de jo så ud af, at der er i kunne konkludere, at tandskamp fylder enormt meget på forstående. Ja, men det er rigtig. Det var egentlig ikke et udgangspunkt for projektet, som sådan. Det var udgangspunktet, det var ligesom at tage ud og lave det her et noe grafiske felterbejde, og så findt ud af, hvad jeg er hjærende for overall sundhed i den her face er lide og i den äldre pleje i det situationer. Og jeg lavede så interview, så de har dybt det gode interviewsmål med en rejkeborger på plejecentrer og hjemmeplejen og så videre, og noget af det, jeg kunne se det var, at de sagde jo simpelthen her nej til den her dagelige pleje, de sagde nej, når tinderne skulle børstes og de ikke længere selv var i stend til at gøre det. Bare det at blive mindet om, at man skal have børstet tinder, når man ellers har gjort det i gennem et helt liv, og så særligt det er, at nogen skal overtage det helt, at nogen andre skal føre tandenbørsten rundt i munden på en. Det var meget tydeligt, at det var græns overskrivende for dem, og det er stod i vejen for, at den her overallige hydererende koplige opret hold. Og det er med sig næringsbehandling, det vil jeg gerne vil vente til. Men hvis vi måske lige på at starte med en anden form for begrebshavklang, så når du taler om tandsgang med mig nu helt konkret? Ja, det er jo det her, og det er jo lige det, fordi nu har vi jo ligesom selv været med til at koncentralisere det ikke, så jeg tror jeg virkelde, man skal se, nu kalder vi det tandsgang, og det er et særligt begrepp, og der er en særlig skam knyde til tinderne. Men jeg tror, at man skal se på det lidt bredere, så det er en del af hele skam, hvad kan man sige? Forstningstraditionen, så der tror jeg virkelde en luise af mere eksperter på helt præcis den del, fordi det er hun lige præcis og sidder og dyrgenid i. Men det er jo så snart, at tandsproblemer af, hvad kan man sige, at er problem for der, og du så unger nogle situationer, og det bliver skamfulle situationer. Så er det det, at det bliver et problem, og nu har jeg jo lavet forskning i en del år efterhånden, og se de baksbejle, så må jeg jo bare sige, at tandskammer havde været på spil i utrolig meget af den forskning, som jeg har lavet. Uden jeg har virkelig henne været opmærksom på det og bevist omkring det. Så det er virkelig åbnet, hvert fald min øjne for her, der er altså noget, vi er der noget til at arbejde i. Så kan jeg spålge noget, så der er det, hvis jeg får det sådan noget, der begreps opklaring. Ja, men jeg vil sige noget, at en af de måder, vi har definerede det på i vores projekt, det har jo været skam som særligt handler om synelige tandsproblemer. Skam, er sådan en væl af forskellige selvbevistet negativ følser, og det er der ligesom, at kende tegne ved dem, det er de relasjonale, det er altid. Den anden splik er altid enormt vigtigt, og sådan en møde i forhold til at definere, hvad er skam, det er ikke noget, der kun eksisterer inden i den enkelte. Man kan sige, det er også forvendningen om at møde andre splikket, som virkelig kan være med til at sætte gang i skam, og noget er det, der virkelig går igen i forhold til forskellige skam er blevet, så det er det her møde, at man unger det, som er skamfuldt. Så når man, for eksempel, har synelige tandsproblemer, så det, der har været meget tydeligt for mig, havde været, at folk har ungeredet nogle ting i deres liv, som de ikke vil have ungered elers, for nogen har det været af smilig og grine. Jeg har talt med mennesker, som har, når de har været hjemme, så er gået rundt og øget sig, og smilig og grine med lukket mund. Og for nogen har det været, at man duker nærken lidt, så andre ikke kan se tænderne sig godt når man taler, og så får nogen, så har det jo været, hvad kan man sige, at en så voldsom ungoelseset far, at jeg isolerede så fuldstændige i deres liv ikke, og nogen har holdt sig hjemme og ikke har lyst til at møde andre mennesker, og hvor det har været, hvor jeg har ramme setende for helt deres vært afs liv. Så er vi sien en stor del af definitionen på skam, at det her med, at man unger det, som kan væge skam. Ja, så du tager jo faktisk både her om en form for i værster tilfældes socialisolation, men du tager jo også egentlig det her med, at det jo faktisk kan være en barriere i forhold til at forjælpe, til at få gøre noget ved problemet. Ja, men det er jo noget, der har været speslående i projektet her. Det starter jo egentlig, sådan, at vi er et lyst om fandt ud af, okay, her de siger faktisk, nej. Vi har et forskningsprojekt, der handler om, at vi skal have, der er flere, der skal have børst et tænder, og nu står de alle samt der siger nej til det. Så det blev tydeligt, at udover, at det kan he så otrolig ståere personlige og sociale konsekvenser, så det der er en væsende del af vores forskning i tænskamp, det er jo også, at det, hvad kan man sige, at det får være urad. Den sygdom, den i vores forskninger, har vi kaldt det, at den her tænskamp er en konsekvenser, og over alle sundhedsproblematikker, men det er også en det taminand. Ja, fordi den her skam, den kommer når tænderne er synlig dårlige for andre, og det kan så gøre, at man ikke opsyrer tændlig en hjælpe, eller, for eksempel hjælterplejen, at ikke får den her hjælp til at få børstet tænderne. Og for nogle kan den lige også blive sådan, at det er så ganser, hvor skade noget hovedet skulle tænke på de tænderne, og så får børstet dem på de så kan næsten også være lige meget. Og det kan jo så, og det er det, jeg mener, med det så også bliver en det taminand, så bliver det jo for været, og det er sagt med andre år, og det bliver en ungespiratlig. Og noget, der du taler ind i, her er, at det er jo også, at vi ved, der er en del af folken, som man ikke går til tænne. Ehm, hvordan står der det her problem med det? Tænskamsproblemet. Ja, det er faktisk, om man ikke er med før, der fra en faktisk er en del af folken, der ikke går til tænne. Det har meget svagt, hvis jeg talt på, nu er det jo helt nyt, vi lige har fået conceptualiserede det her tænskamsbegreb, og jeg tror noget, det der er vigtigt. Når vi snakker tænneskamer, er det helt havde skam, det er jo skam med snartur, altså hvor det du ikke snakker ind i her er jo, at det kan være en ungoelsesad, hvad det kan også være en driver faktisk. Altså det kan være også svære, når du skammer det over dine tænner hjemme, så går du faktisk til tænnelig, fordi de skal have gjort noget ved. Men så det kan gå begge vej, kan man sige, men der er ingen tvivl om, at det vi før i tiden måske i meget har, de er rustiseret som tænnelig angst, at det er virkeligheden nok, at der er noget underlegning, hvis det ikke er bedre ved, hvis der er omkring tidligere, fordi vi ikke har haft språet for det, så vi har ikke gået sådan fået en ny diagnose herring, at det vi før har tænkt om, det var angst det, men det er virkeligheden en skam over en stænder, man ikke har lyst til at komme til tænnelig. Så jeg tror, det er mere udbrædt ind, man går og tror måske. Nu er vi virkelige i det allers bede af det herring, men jeg kan da som tænnelig selv, og det er der sikkert mange af vårt lytter her, der vil kunne det gænde kende til, hvis man kommer ind i et rum som tænnelig i, men så sker der et lad, når man siger, man er tænnelig ikke, og det har man måske faktisk en omte, fordi folk tænker, at man er grudet i eller godtkelig smære det, eller hvad ved jeg. Jeg kan ikke er tilfælde, men der har jeg altså nu ser jeg på det som, at jeg er med der sker noget skamfuldt, at folk begynder straxet sikkert, hvor nå har jeg sidst børste tænder, hvor nå har jeg sidst været til tænnelig, en fik jeg brugt tænnsråde, alle de der tænker, så jeg tror, det er, det fyller mere i samfundet, en man som de har tigt. Ja, lad os pågå videre til det, og tal om, hvordan det fyller i samfundet, hvorfor det er tænnelig at blive den her sociale magør, luise, kan du sætte nogle over på det her med, hvorfor er tænnelig at blive sådan lidt, kan man kalde lidt moralt projekt? Ja, det kan godt være, man kan det, jeg skal ikke kunne sige, hvor nyt det er, der vil jeg længe mig op og det du siger, men det er jo egentlig ret nyt det inde, for de sidste par år, vi har conceptualiserede det her overhovedet, og vi har kun undersøgt det i forhold til, at så her i det her projekt, hvor vi har kigget på ældre mennesker, men jeg vil sige, nu nævnte du også æst med starten, generaler har vi jo faktisk fået bedre tænner. Det står på sådan et helt overordnedsen befolkningsnivost, og det står det jo egentlig meget godt til, så man kan sige, jo, hvad kan man sige, finere tænner folk har sådan en normalvis, jo mere stikker det også ud, når nogen så ikke har. Så noget af det, jeg har kigget på i vores forskning, det har også været det her med, hvad kan man sige sammenhængen melden med skam, de har føltes med sig at blive os af skam, og så sådan estetisk ideeller, skønheds ideeller som er meget moralskæk. Og hvordan er det historisk set at blive et idéal, at have liv, vide tænder, som ser godt ud, og det er sådan, hvad kan man sige, idealeet for en del af vores skønheds ideale i forhold til, hvordan vi ser ud, hvordan vi fremstår. Og der bliver det en meget skærende kontrasten, og nogen så mangler en foretagen, eller har nogle mørke tænder, eller hvad det kunne være. Der bliver sådan en social markør, og jeg har måde. Og jeg tælfer sig det, fordi, nu sige vi her, det er helt nügt os, men vi har været så mange år, at der er noget stik med at tage på forbundet med tandenproblemet. Der læner mig også igen, om det er du sige her luisexer, når der kører bus og rundt i København med flotterlige tænder, og så der er kommet det her ideale i samfundet om, at tænderne helt skal være lige. Og det gode er jo faktisk, at vi i Danmark har rigtig god tænder, rigtig, altså generellet til et godt faktisk rigtig godt med vores tænder i Danmark. Men det gør jo så bare, at det stik med der er en kræng, eller det tage på der er en kræng tandenproblem, hvor bare bliver det større, vil være vores hybutisen. Hvis jeg var nu stadig hjem med nogle i ravensket tandenligere, her forløden, de havde en mittede til en snak om kræng, hvad er tandskamp for noget, de synes, de er lødt lidt spændende og så sagde de, men trodde de det sammen. Her i raven hvor vi har rigtig mange tandenproblemer, og så sagde det er et super godt spørgsmål. Det kan jeg, det er så her ikke svag her på, men hvor vildt det være interessant at undersøge, om det er, at der er rigtig mange tandenproblemer i et samfund, gør, at der mindre er skam, eller mere skam, eller vi ved det ikke. Men har det ikke altid været denne socialdemarkør, og nu tænker jeg for eksempel på filmpæleroberning, hvor er det pæle, og laver sig far, de kommer til på en hård, og de skal vælges ud, og så står nogle af de her, som står handler med mennesker, blandt andet og kigger på dagstænder. Og så på tænderne, som sådan meget gør, og for, hvor der er set ting, at der er vælg, det er vælg, det er virkelig altid, hvad er sådan også, for de er jo lægget det her i det, det på eneren måde selv forskyldt. Og det vil også, det der gør det i forhold til skam, med at vi huskere det, vi gik til at børneltandplan i gamle dage og kunne tykke det her råde på stedet, og så skal man se, at man er derfor børnstet sin tændtændt. Det er sikkert en situation, og jeg tror, der ligger utrolig mange forskellige faktorer. Jeg tror, det er rigtig svært at pære på én ting, der gør, at det er det, der gør det, man er så, for eksempel, det er her med at tændt pleje systemet, ligesom ligger, på en eller anden måde er uden for resten og sundensvæsende gør jo også, man tænker om det er lidt noget andet, eller at det er så fordi det er ens egen skyld, hvis man har tændt problemer. Så jeg tror, der ligger mange forklaring af det, men jeg gælder fuldstændt i ret, det er noget vi har vist i mange år. Og der ligger også en ting i forhold til udleheden, jeg ved den udleheden, der findes sundensvæsende, den gælder jo også på det op, og der vil også også en skamfulde i det. Det har været en meget stor del af de interviewer, jeg har lavet nogle sporte, du starter den til definitionen på tanskærm, der har vi en jørgskræd, at der er et vejen et økonomisk aspect i de interviewer, jeg har lavet, der har den her tanskærm rigtig ofte hængt samme med noget andet, rigtig ofte økonomie. Så for example, jeg skal tænke på et særligt interview, som sådan viser det her meget godt, så jeg talt med en mand, som jeg har fortalt mig, hvordan det er, at han er i halvtræsors eller en mistet sitt arbejde, og siden der gik det rigtig meget ned og bakke med hans tænder, og han kommer ikke til tændeligen, og én faktisk bliver rigtig alvorlig syg af det. Så for ham, der blev den her tanskærm, der var meget definierende for hans liv og han var en af dem, der virkelig havde en med at isolere sig og havde et liv, der var helt utrolig påvirket af det her. Og for ham var det ligesom, det var skamm over tænderne, men den har en ligesom meget samme, men skamm over, hvad er blevet fyret og ikke har haft pengene, og måske ikke så har brytteret de pengene, der måske ikke så er alivalt var. Skamm over, og skuldt i siste enden, begynder en familie om et lån til så at komme til tændeligen. Det har med det vokser sig utrolig stor. Det går igen, og i mange af de fortællinger jeg har været ud af, og ensamlige projekt der er ekonomi-spelden, kæmpe rullet i forhold til det her. Det synes jeg, hvis jeg lige mångede, kan man sætter det, fordi det er jo i sig selv spændende at økonomien kan gøre, at det bliver ekstra skamfuldt kan man sige igeng. Jeg synes et andet ikke godt eksempel, det var hinde du interviewet, som har kommet med sin sidering ben, med rejninger fra hele hendes liv, altså tandelige rejninger fra hele hendes liv, og havde det frøklig dårligt med alle de pengene hundet bruger sin tænder. Hvor mord hunden godt nok har da slet menneske, hvis hun skulle bruge alle de pengene, og det var jo mange, mange tystboner, som hundet bruger den. Men den anden deler den, mødt af vel også, at det er at have pene tænder eller det, måske ikke har pene tænder vi, så du ikke er råd, og det kan også være skamfuldt. Ja, lige præcisæk, altså det er jo det, og den er sådan en to del, fordi selvom du så har brugt nogle pengene på det, så det er også skamfuldt. Ja, det er jo lige præcisæk. - Det er jo snow-winning, altså. Du kan lige så væk dig, at de gør noget vel. Nej, Løse, du fortalt er vi en tale sammenforlede omkring det her, så tal du ind i sådan en liten bredere kontext i forhold til samfundsiden, så i forhold til vores fokus på at tale om, for eksempel livsdileskyd, om at få lidt fortalt med. Ja, men det tror jeg, det kommer lidt af, at den forskning, som vi så er døkket nede i, for at blive klover på det her begrabe, der er jo set af læsten masse forskning omkring skam og krop og alle mulige andre. Sånhedsproblematiker. Der er en kæmpe stort skam, det der tror jeg i forhold til overvægt og i forhold til diabetes, i forhold til forskellige formet for cancer, sygdom, sygge at 3. Der er forskning omkring skam, ret velbeskrede både i forhold til skam omkring selv ved sygdomne, men også, hvordan den møder med sundhedsvesten, de som kan være kathalyse etter for skam. Og så må du sætte, men i høj grad også kathalyse etter for skam, og jeg kan husne noget, det vi tælde om, at alene begrabe livsdileskyd om at er jo lidt udskamne. Det ligger hele ansvaret over på det engelte mennesker. Det er ikke for at sige, at der ikke også kan være et ansvaret der, men det er jo ikke være for at ligge enkelstående. Og det er noget, det vi også kan se i skamforstning generellt, det er jo mere fokus der ligesom er på det individuelle ansvar for sygdom og sundhed. Jo voldsommer kan de her skam oplige, og jo længere, kan man faktisk komme fra sundhedsystemer, ikke kun i forhold til tenere og tændelige systemet, men også alle mulige andre sygdomer. Det er det, at der er noget, der går igen i forhold til ulyhed i sundhed, generellt ikke. Det er, at noget, det vi har talt om undervejs, har været, at ulyhed eller hvad kan man sige, skam er en følsesmæssig oplevelse af ulyhed og tændskam er en følsesmæssig oplevelse af den ulyhed der er i år al sundhed. Og nu kan jeg ikke finde op til det næste, jeg egentlig gerne vil tage dem, det har man mødet med sundhedsvisen, fordi, hvordan kan vi så som tanden bleje mødetbeschænter, der har tændskam. Lad os pojtale dem om praxis. Etom du er tændelig. Hvad er det vigtigste første skilt, når man sidder over for en patient, der måske allerede føler sig forkert? Ja, jeg tror det vigtigste er at være opmærksom på det og andre kænte. Det tror jeg virkelig. Altså, jeg håber jo på med denne podcast, og med all det andet vi går over laver for at prøve at sprede det brødt om kring tændskam, at det er noget, man bliver opmærksom på, fordi jeg tror, i første omgang det er overhovedet og andre kænden, at hvad jeg sidder over for et menneske her, der faktisk er skamfull om kring det, der har nogle konsekvenser. Altså, man kan jo sige, hvis man sidder over for et menneske, der skamfullt, så nødt at røkne noget, du putter med at skule og skam ogen på. Altså, det ved jo bare, at han måde så drætte det faktisk, og så vil vi vigtig komme og sige, jeg er okay. Når var mig ind, det var ikke noget for mig, at jeg lige ville at komme herring. Så hældigvis, at de fleste tanden er jo dejligt impatiske og gode til at man kan mæssige omfragende deres patientering, og det er det handler om, det handler om at være impatiske og ligesom imodekomme, den skam deres impatisk. Det er okay, du. Altså, nu er du her, hvor er det dejligt? Jeg er glad for at du kommer. Det skal vi, der har hjulpet, der med på den inden eller anden måding. Nu underviser også en masse studerende ikke, og jeg snakker titten med dem og bl.a. andet om det her, så sige jeg til, men hvad gør i egentlig, hvis jeg har en patient i gerne materielle sige inder et færd. Det kan man så diskutere om, det er noget, der er om man bare kan, det er ikke, men hvis nu der er egentlig gerne materielle og begynder at bør spædere til, eller hvad der er. Så siger vi, at de skal selvfølgelig være, hvor galt det kan gå, hvis ikke de gør det og sådan nogle ting det er, og så siger vi, at det er en form for skramme-kampagne i kører her. Det måske lidt ikke, hvis man har dine osdæsseret, du sidder over for en, der skrammer sig, så det måske ikke, den smartes strategi til at kun fornungte og hvad kan man tige inder en form for et færd. Så det er det, nu er det vigtigt, det er det vigtigt, det er det vigtigt, det er at lave til at nosen. Ja, det er klar. Men hvis man ikke skal lave en skramme-kampagne-was, men samtidig har behov for at fortælle en patient, der de har brug for at endere være en meg. Ja, det er brug for at blive bedre til at bruge en tur. Det er hvad? Ja, det er en tændt dag, kan man jo finde ud af, hvad er ved patienten. Det ville være første skridt, jo ikke, altså det er jo, det er jo, det er jo, det har man nu vistig i forhold til patientkommendation i mange mange år ikke, at du kan ikke motivere en patient, som ikke selv er klar til det på en lang mød. Man kan finde, at hvor er patienten hen i sin motivationscyklus, så er jeg ikke, at det er, hvor vedkomne er klar til, der skal ske nogle indringer, og så må man just støtte, så godt man nogle gang kan ikke, altså hvis du siger til en ryger, det er dårlig ryge, det ved den ryger jo godt. Ja. Det giver ikke rigtig nogle mening, så det handler om at finde den okay, at det er noget du interesseret i, og gør noget ved, og hvordan kan jeg hjælpe der best med det. Lui, hvad siger de ude, så det patienter selv, du har taget med i forhold til, hvad de har behov for fra en behandler? Ja, det er et godt spørgsmål, altså dem, de synes jo også, at jeg er vigtig at få med det egentlig, at det er nogle af dem, hvor det her virkelig har været på spil, er jo ikke set tanlige. Ja, det er en ret vigtig på egentlig her, at dem, hvor det her er et rigtig sådan en hemmende problem, der er slivt, dem ser tanlige og nemt de kommer ikke op i den stod. Så jeg er ikke ekspert på, hvad man kunne gøre, sådan en absolut arbejde der, men der er noget vært mærk som på, synes jo. Ja, men hør du historier fra patienter, der fortæller om, at det virkelig har sådan en eller anden form for ret traumatisering og så og god detaljning? Ja, men jeg har også hørt historier, hvor det så har været en rigtig god oplevelse og noget har kunne vendende ikke. Så det er ikke fordi det er helt bare, er mørkt på den måde, men jeg har taget med nogen, som jo har ledet i mange år og en nogen af dem. Ja, hvor langt er vi i halv fem, så det var også en ret dramatiske udvikling af tanpleisystemet, de kunne berade om ikke. Ja, jeg tror jeg nevendt for, at jeg har taget med en kvinden, blandt andet, der har fået hevedet en tan ud af en smud, altså det er helt den historiske udvikling, jeg har jo været en del af det. Ja. Og jeg ved ikke, om jeg sådan, om der er nogen, der desiderer, har fortalt været de sådan kunne have brug for, men jeg ved, altså lidt meget slipstrøm. Jeg spiller at se, at dem, der har været glædet for deres tanlige, jeg har unnet op mødt nogle empatiske mennesker og fået et fundende nogen af det faktisk nogle meget til det personlige forhold til deres tanlige. Deres tanlige, har haft en gennem mange år, så det her med sådan op og hverne om den menneskelig relation, ved jeg, ved at bestemte sådan faktisk op og ned. Ja, og det er faktisk de, vi ved fra et muligt andet forskning også, vi har lavet ikke, altså når vi har lavet noget forskning med mennesker nogle social sover af situationer i forhold til at bruge tanpleisystemet og tilisk udsordning af sådan nogle ting. Og det siger jo, hvis de får en god relation til deres tanlige, det betyder bare alle fag og mega. Og det kan faktisk også være ret ødeligende, hvis de har en dårlig rall, altså hvis der ikke kommer en god relation, fordi så giver de simpelthen ikke, så holder de så væk. Der vil også mange de her ting, hvis vi taler ned i, hvordan man har ontert et konkret historien, der vil mange de her ting, hvor vi kan bruge det ved omkring tanneisk rejk. Altså noget med at småskriege, drole kommunikationen, roves andre kænser, sådan nogle ting. Ja, jo jo, du kan bruge en måske i sammenkreb, jeg tror det, at vi nu har fået skam i en i samtalen her. Det vil også æbne for nogle muligheder, fordi der ved vi faktisk noget for skam forskning omkring, hvordan han tager man mennesker med skam og i forhold til sundhedsproblematikering. Så det her med at lave nogle redskaper som på en sådan ikke skamfull måde, kan få de her mennesker til, som måske er indaget far eller i hvert fald, kom til tannele os sådan nogle ting. Og det var noget af det, vi sædelsed i vores projekt, som Luisa har været med på her ikke, altså sådan nogle hel lideprojektet, har haft meget med at gøre, fordi at vi fandt ud af, at skammen sprætser. Det var virkelig en lidt barrockdæk, men den her skam sprætser jo til personale, så hvordan kunne de på en ikke skamfull måde, fordi de her mennesker til at akceptere, at de skulle børste tænere eller vatten og en herring? Og det er jo ikke anderledes for tannelej, at de skal jo på en land måde kunne rumme den skam. Jeg tror bare det er rigtig svært, men nu er jeg selv tannelej, og jeg havde godt nok svært ved at have, altså inden jeg gik ind i deres projektninger, kom on, hvor svært kan det være lige og komme i gang med at få børste nogle tænere. Men der er bare en af de mest komplexe plejeopgave, at de var hudstover for ud i ældreplejen, så det er nede, at det er ligesom sprætser til dem, og de skulle finde på nogle hud et språ, for hvordan han tager vi det herring. Det kan som tannelej være super, super, super svært og forstå, fordi man tænker, altså det her, det er jo det, jeg gør, hver dag. Altså, jeg har set det der, hver en, så patienter kommer og siger, du har aldrig set noget som det her, det her, det er det, hverste du nu, og så kan man rulles som tanne sig. Nej, jeg har set det, der har været hver, for det har man jo mange gang ind. Og det kan vi løse ret for patienten, for det får du ikke forhold til, jeg gør, hver helt lige. Ja, og det er lidt tvæk og svært, men ja, det kan være ret det, men for okay, jeg har en del af et fællesskab. Samtidig skal man også putte på, man ikke gør det til en ikke personlige del, så man så bliver det bare en del af et grå mængder, fordi det er den person du står over for, som du skal løse problemerne for. Det er ikke all de andre, så det er sådan lidt et tvæk i svært, men ja, det kan man godt. Nu møder jeg en journalist, som har skretet SC omkring tanneproblemer, og hvor hun siger, nu hvor hun sprungede ud, som en person med tanneproblemer. Det var virkelig kræns overskudende for en underskrede ind i SC. Jeg troede, at det var en information omkring det, han ved 100 forlade tænderne, og det havde godt nok. Også hvor meget så havde betyd til at forlade de der tænderne dering. Og hun fortalte nogle historiefter, eftersom du skrædede SC, 100 forlade mange SCs. Hun hast jo lige så nogle skrevet troelig meget. Hun har aldrig nogle sin fået som meget respons, som hun har fået betydet SC, fordi folk var kommet med sin sagt "go ahead". Men det er også meget i det der. Der var en, der var kommet ind og sagt "je, jeg har fået fjernet en wisdomstand, og det var godt nok, det var ikke ret, og sådan nogle ting." Og så var der gået et par dage, og så var vedkondet kommet tilbage og sagt "ja løj, det er faktisk to." Tænder, som jeg går mange af nu, jeg er fik trukket mere tur simpelthen ikke sige det. Nej. Jeg har faktisk haft helt samme oplevelsen, jeg har holder opleg om det her også en bundens tætet, at folk kommer bare efter og fortæller, ved du hvad jeg har, faktisk det her. Det er først gang jeg sige det til nogen, og det har været i alle mulige sættingen, som ikke på nogen måde har været udslættet. Ja. Ja, og det er jo super godt, at de gør det over af det flot, og det er vise, som tandlerer, skab på en landmodet, andre kinden og støtte op om kring og op om kring at sige, "ha, han lasst tal om det." En. Er vi døk din nok, eller er du i det? Jeg synes faktisk, jeg synes faktisk, tandlerer generellet har ikke noget problem med at snakke om kring det her. Jeg tror, det der kan være, nogle gange kan være problemet for tandlerer. Det er altså så sige, hvad er så konsekvensen af, at det kan vi sige, hvis man skarmer sig. Ja, men det er bare så vigtigt, at man så tager nogle patienten på en ikke skamfull måde, og det er der hele de vise rigtig mange, der gør. Men en travel hverdag kan det, den nogle gange være svært, lige at finde den tid, og det er overskudt, der skal til, og acceptere. Men det kommer lige til at tage lidt længere tid, og det er nogle andre verktører, vi skal have i brug, end den vi normal bruger. Jeg tror også, at i tillegg til de sige, det kan også være rigtig, rigtig svært, ligesom at finde ud af, hvor os er om nogle skammer sig. Det kan at have den her følsæ, at skam kan komme til udtryk på helt utrole mange måder. Det er ikke bare en følse, som har et udtryk. Det er sådan et væld af forskellige følsesmæssige oplevelser, og også forskellige måder, det så kan komme til udtryk på. Så for nogle ved det kommer til udtryk, at de, for eksempel bliver angste, der er også en sammenhæng med skam og angst. For andre ved det kommer til udtryk, ved de bliver muskete fjolødere, og sådan grinde og prøver at have sådan få lidt humor med ind i det. For nogle kan man blive sådan mere defensiv, og gå sådan lidt mere forstvarsposition, bliver tabet, og for andre kan kan man blive helt stillet og en masse andre måder. Så det her måde, er der også tricky forstil af mig, som tandligere skulle, hvad kan man sige, identifisere, at det her er røder på spilik, fordi det kan være på spil på så utrole mange måder. Så derfor tror jeg også, at det her med det, som tænk, ikke en udvendig viser, hvis den skal gi alle en et label, eller en diagnoses, som nogle der har tanskap, men nærmere se. Ok, det her faktisk en dynamik, som er helt ved udtryk, det er noget som kan være i rigtig mange mennesker på alle mulige forskellige måder, det kan også være. Det her har også taget med mange som er kommet til tandlæn og som har fået behandlingen, men som måske ikke havde rådet til hele den behandling som tandlæn gerne vil synes være det rigtig ikke, og så kan den komme det. Det kan ramme meget bredt og i mange forskellige sociale laj. Det har været en del af projekte, vi har taget med mennesker i alle mulige del af samfundet og selvom det stikker ud i forhold til sådan en udsatighed og udlighed, så har vi kuset af alle steder. Det rammer vi også bredt i forhold til, hvor man kan da, og så tænker det vel alt fra, at man dogger hudt når man går ind og døren til tandlæn, fordi man helst ikke vil bevise, at der kan være noget galt til, at man overhovedet kommer stedet og så tre socialt. Ja, og det er også noget andet, noget af det, som vi også fandt ud af i det her projekte. Det her med, at du sad over for nogle mennesker. Det er en sådan, som hvor du så sagde, om hvordan går det med tænnerne. Det er ikke overfint. Egen problemer her, og du kunne se på dem, at de sad og holdt sig til keden, fordi de havde tandsmærter, eller deres protesse var ved at fly ud af moden på dem, og det går jo slet ikke godt. Men hvor det ligesom var, at det var deres mod og ungår en muskenskampful situation på. Og det kan du på en anden måde måske godt også omstætte til, hvad sker der i kliniken ikke, fordi hvis man står derover for en patienter, der de er måske ikke i virkelig en døst til at få super meget behandling eller hvad der står der problemet af. På en punkt, det er måske ikke sådan lige det værdste, eller hvad ved jeg en, så man skal liksom opfordre på en anden måde op og lære patienten så godt at kende, så man kan være erlig overfor en anden ikke. Og måske ind der i telset er det, at sige, hvad du har, hvis det skal fungerer og vi skal lave det bedste for dig, så bliver vi nødt så være erlig overfor en anden ikke. Og jeg kommer også til at sige, hvis der er nogle store problemer, du har ikke, men du skal sige, hvordan du har det med det. Hvis i hvert særst kunne gi et lave praktisk råd til at tænne lære, hvad skulle du så være, Luisa? Ja, det er godt spørgsmål. Uden er, jeg skal kunne sige, hvordan det skal kunne udformes og så tror jeg, jeg synes, der skal i noget i forhold til at få fat i nogle af dem, der bliver væk. Der står med at komme i et form for opsygnet at arbejde der. Det er der brug for. Ja, det ville jo være, hvis vi kunne få flere inditale historien, så kunne jeg selvfølgelig op med det, men hvis jeg kommer i et andet historien, så synes jeg, det første råd ville være, altså lytte nu. Lytte inden du gør et gang med at lave en behandlingsplan og alle mulige forkroende ting, fordi i sidste inden så, hvis det er et mennesker, der ikke har været et etandling i mange år, det har bare en kæmpe betydning for, hvad sker der efter, man så er så kommet i så. Og så går der 10 år før, de kommer i gennæg. Hvis ikke du har fået fanget den over, hvis ikke du har fået, vil jeg ikke sige, behællet, orienteret, eller i det mennesker de tale sats, den underlægtene grund til, at de ikke er kommet som så kan være skabmen. Så du bliver simpelthen nødt til at lytte og være mærksom på, at der er mere på spil her. Hvad med den måde vi indræder os på, er så tidsrammer, koncenytet i behandlingen, den måde vi hendme, når også til personerne er på. Så ved jeg, er der nogle ting, der er sådan en lave praktisk, man kan tage mig ved, som du gør en forkert. Jeg ved ikke, man kan kage det lave praktisk, fordi det er rigtig svært, men der engentie, eller hvad der er rigtig mange af de mennesker, som vi snakker med i vores forskning, som af en unge socialsordbar situationer som siger, altså privat praktisk, det er ikke noget for dem. Det er ikke noget de bruger, fordi de føler sig helt forkert. Altså de fleste tandlæger, ikke alle, men de fleste tandlæger, kliniker, der er så de jo, det er ret stilleding. Altså man kommer af, når der er lidt kunst på vægne, eller hvad der jeg er og måskelig klassisk musik, der gør nogle flotte stål og så nogle ting, og det der er super duper, men der har bare nogen for dem de føler sig helt forkert i den situation. Situation ting er det, at det er simpelthen ikke noget for mig, og så er det hele tiden det her med, og hvad kan man sige, at tallende, det er jo en business, og det skal det være, som der er lige nu ikke med jængeligt. Kliniker, det er ikke så folk der udbliver, eller med lavebud, lige kort ind og sådan noget, det er rigtige etterne for tandlægerne, men der har vi nogle mennesker her, hvis de skammer sig. Men det er et virkelig år, at det er pluslige sådan en, altså så pluslige som alle de afbyder, der udbliver fordi uf, det er virkelig en ubehagelig situation, så det er at de vil unge godens gamle fudt situationer. Det er jeg faktisk selv med mange der fortæller, at de har gjort det her med at tage sig sammen, og så kan man ikke overskupe det på dagene lige ved, og så bliver vi ikke. Jeg vil sige helt, du spurgt til det hele, og praktisk er det mindre mig om, jeg har taget mange kvinde, som sagde, hun synes, det var mærkeligt, at når man går til lænen, så kommer man de som ind, og så setter man sig på en stol og så har man en samtagel. Og så går vi lige som til den undersøgelse still, så det er op på præksen bag efter, og man ser, det er mærkelig hos en tandlæger om, man går bare de rigtig op i den stod, og det er svært at have den der samtagel nogle gange, når man ligger der, og det er lige som er gået i gang ikke. Så jeg skal ikke kunne se om det kan om det er praktisk muligt, men det er, når du siger det her, jeg små omkring, og lytte altså skab faktisk et rum til samtagel med en standlæger, jeg tror jeg vil inden for meget. Ja, men det var hvad vi valgte, og brængede i den her udgave af ordentoverse. Tak til Danes Gisteren, æsten Boskov, Ysrajert og Louise Folk og Christensen. Hvis du har lyst til at vide mere om tænskamp, så prækker Danne i bladet nartikel og min Gister sforstning i den kommende udgivelse. Podcasten den udgåvande første mandler i hver måned. Du kan abonnere på kanalen i Apple Podcasts Spotify eller Vortemeltels, lytter til podcast. Podcasten udgave Danne i forægning, og det næste ret lagt og producerer kontextelit. Mit navn er Morgens kravaravn. Tak for de, du lytter med.