Demokrati skal læres

Det er interessant vi magt, at når marken forsøger sig så skubber det til demokultid. Velkommen til Jachten på marken - - en podcast om markt og enkledelse i dagens Danmark. Mit navn er Lars Trie Monsen - - hjertind været her på spored af marktredning 2.0 - - det store forskningsprojekt, som kort lækkert - - det danske folketstyrelse til Danmark. Temboet i butik er accelererede - - meget flimmer - - og beslutningsprozesserne fremstår mere og mere komplikse. Spørgsmålet tænker sig på - - at folkstyde i Danmark i kriset - - eller måske snart overraskere busst i en foranlige tid. Min gæst i det tredje afsnit alline - - højt Petersen, professor i stationskapen - - hun har med forfatter til boen - - danske demokratis udfordringer. Sammen med forskergulerende - - Anne Skorkær, Binderkrands og Mikael Park-Petersen - - undersøger hun tilstanden for det danske demokrati. Det, ligesom når en beskigget - - byggningsavkønte, lever en tilstands rapport ved en husemme. I denne demokratiske byggningskemengang - - springer to medsaterade dynamiker i ørende. På den ene side og ganske opmunderne - - store selve tilstands rapporten - - altså marktredning. Politikerne her, Danmark, tør for et kritispligt på markt - - det viser en viss løvhørhed. På den anden side kan politikerne - - og deres partier ikke længere sigs og repräsentier - - hele befolkningen. Partierne har simpelthen mistet rundt - - som tageet rundt for væljerne - - og dermed risikerer de direkte - - for benseslinjer, mellem politiker - - og væljer og viste bord. Det tyder på, at insbakne nede fra - - bliver svære og svære. Hvilken dynamik er stærkest? Den gode dynamik, hvor det danske folket styr - - underkastes et kritisk og tilbagevindende - - blik på skavanker - - og for politikerne lyder. Eller den dårlige dynamik - - hvor den politiske elige afkopples - - mere og mere fra befolkningen - - og politikerne, hvad så påvirke er andre. Tidende er, om skiftlige - - af fremtiden vid eller sort - - go eller undre. Linne, i vilken udstretning for måde - - de politiker partier, som vi kender et middag - - og representer de mange forskellige - - borgergruppe, der er i Danmark. Partierne - - er jo ikke længere medlemtsorganisationer - - altså så, hvor man i - - tilbagetiden i den dræsmuske havde - - en god procentil af befolkningen, der var - - medlemme af demokratierne - - så partierne medlemskabet i dag - - ned på sådan tredjeprocent. Der er et stort fald, det betyder, at - - partierne er ikke som organisationer - - det der forbinder befolkningen med politikerne. Men det er old news. Man kommer vel nød på elandet kritisk punkt - - når partierne synes det ikke rigtig - - kan sige, at det ikke er medlemtsorganisationer - - men når det ikke længere kan sige - - også og representer til startelige - - stor folkgrupper - - så mister de vildt brindende mod - - det der rålle som som kanal - - inden det demokratikestem. Ja, og den har de ikke nødvendigvis - - for mistet for de folk, de kan medlemme af dem. Så det der har holdt homelbien - - flyovne efter - - et medlemspartierne af forsvunnet - - det er jo også, at der fortsæt - - har været nogle muligheder for veljerne - - for at holde politikerne af ansvarlige - - gennem valg. Så du kan stadigvæk bliver - - representerede gennem valg, vi har stemme - - på et parti - - som går frem med nogle tynspunkter - - og nogle politiker, som du stemmer på - - fordi du synes, du synes, det representer dig. Det kunne måske også være en af forklaringer - - på, ved de seneste mange folk - - tingsvalt har sige den her knubskudning - - af nye partier, som er opstået - - måske ofte bygge openkring - - en kiasmatisk leder - - men som også er mobiliset - - på nogle timer af et tiden. Men som ikke rigtig har nogle historie - - og måske også forsvinder igen. Ja, altså her på det seneste - - har vi jo se et rigtig mange knubskudninger - - på høj og fløjen - - med personer, der laver nye partier. Historisk har man jo faktisk haft sammen - - fragmentering på venstre fløjen - - altså i gamle dage omkring - - hældfriars. Så det er jo ikke sådan helt nyt - - men det er rigtig nok - - altså nu ser vi det igen - - og hvad er det egentligt det skylds - - at der er enkelt personer, der laver partier. Men det er jo - - det er jo måske også - - at der kan være lidt - - at der kan være lidt - - sådan en kæntes effekt i politik. Det er egenting af det. Altså hvis du først bliver kænt - - så kan du måske godt træk de stemmer - - det kræver at få et mandat - - og måske mere en et mandat - - og det kan man jo se ved - - for at færdes på stået af - - og færdes med lygge af de - - de lygse med at lave nogle - - nye partier faktisk lige valg ind - - og have en vejre base. Man havde en svundentid - - hvor folk var medlemmere - - af partierne og sådanne helt klassisk - - at bølere det var - - i venstre og arbejderne, i byerne - - var selvfølgelig - - og det er det som kan sige - - for svående lang tid - - for vi to ved at være færdet blev føgt. Men når folk så ikke længere af - - medlemmere er partierne - - der med, kan man sige - - løbende til en måde - - vedhållende - - eller så magasieres - - og forsøger påvirke beslutningerne. Så ser man jo så også til valgende - - måske i nogle størrelsen - - og brudet. Og det største - - det var så tilbage - - i ned og tre alfjærelsen - - med det der blev kald jorskredes valgende. - - Absolut. - - Hvad det i virkeligheden er - - et sundhedstein - - for demurtede af - - det gamle partisystemen - - som blev røstet - - eller - - nogle ville jo være færdet - - ikke min det gamle partier - - og den gamle vil jo se - - lidt som - - som en syd om. Men var det i virkeligheden - - når vi kigger tilbage på det nu her - - med en her 30 år - - efter - - et sundhedstein? - Altså partier - - jo ikke nevendig, hvis det samme - - som demger tid. Altså nogle, det vil sige, et partier - - er kartiller eller noget andet. - - Så i sig selv er det - - ikke nevendig, vi står lidt - - at det er lidt af - - og for nye dagshoten og kommun. - - Altså - - og det kan være den grønne dagshoten - - der er - - kan have lidt af ved at komme ind - - i spærre gansene. - - Det kan også være en flykning af dagshoten - - der har haft lidt af ved at komme ind. - - og også være med til faktisk at skabe en stabilitet. - - Men mange fortier af alle andet lige også - - en fragmentering. - - Og det er det, man lige kan sige, - - hvor den er en fragmentering blevet organiserede. - - Ja, det er den i rød og blok blok - - i så langt. - - hvor folk skifter mellem partierne - - men ikke skifter så meget mellem blokken. - - Og det omfang de skifter mellem blokene - - så bliver regering faktisk stiftet - - et stilet til ansvar. - - Så det er nye her. - - Det er ikke kun, at vi har en kliere talt regering - - men det er jo, at vi har en regering - - og at vi har en regering hen over midten. - - Det var et valg der rødstedet - - det politiske Danmark i sin grundvol. - - Joosgradsvallet i 19.30, - - sendt det sjokbølger Gemm Christiansborg - - der hele fem nye partier kom i folketinget - - og de gamle magt partier lede historiske nede og laj. - - Skal vi sige på den måde, - - at det er ved at skatte snüder, - - og det er en farlig ting, - - fordi man vil have nogle veldige riskor for - - at få sig en ordentlig køle og ordentlig hodet - - men skatte snüderne i dag - - og samtidige nede med jernvendelsavvaterer - - og nogle besættelsen, - - de gør et farlig tjørt, - - men de gør et færdansnødtigt tjørt. - - En af valgets hele store vinder, - - der månsk listrup, - - og hans nüsteftet fremskrildspartier. - - Der med sin skatteprotest og farlig returik - - står med ind med året og tydmandater. - - Ja, altså, på den nye verden tid, - - hvor vi ikke har kontaktere andre partier - - der må være troet til drøningen, - - jo, ved at lave et parti, - - og regering, - - hvor støderne af fremskrildspartier. - - Og stadsministerens skal sæthe. - - Stadsminister, passen, skavskavskavsk. - - Der skal afskavskavsk. - Ja. - - Det ved at jeg tror, at jeg skal, kan det have. - - Ministertar, vi ikke nøgder, at jeg er så hæld. - - Med sin markanterstige og radikalet budskaber - - blev glistet vortigt en af de mest omtalte - - skikkelser i dansk politik. - - Lad os prøve at kaste os over den - - grove og byggelige historie om - - udviklingen i den danske forskelstyr. - - Fordi nu igen her indtil generation senere - - er der ved at blive rullet i ny marktudredning i gang. - - Og Lena Holmbiettersen, - - hvad er de vigtigste for andringer der har skat i - - den demokratiske marktudhunds i Danmark - - sidde man lavet den første marktudredning. - - Den hele store for andring handler om teknologi og om digitalisering. - - Den sidste marktudredning kom før vi havde Facebook - - og i dag er vi et helt andet sted. - - Både for de de har taget markten om demokratiske samtale - - har en betydning for bare for nogle nyheder vi tilgår - - de laver en spille ban i samtalen på mange mådering. - - Så på den måde har de digitaliseringen en stor betydning - - der får davsonen og får bennelsaslede med en borgerne og politikerne. - - Så det er helt sikkerne ting, - - men digitaliseringen har også en enorm betydning - - for at den sikkeres politiske forskødning, - - hvor det er Trump der tror med, - - at allederne af den inden sådanne elementskræntighed - - der omstål skal have lukket sin Microsoft-contin - - og Microsoft svarer ikke igennem, - - for alle over siger det vi ikke finder sig. - - Så det betyder jo, at vi har et stedet, - - hvor at vise den der digitale infrastruktur, - - og lige som kan slåkes til vores demokratiske igen. - - Og så har vi et sikkeres politiske problem, - - som er vores demokratislede ikke at forberalt på. - - Hvad er det sådan. - - Ja, vi ved at sige højtidlig, - - men hver alt som selvfølgelig formål med den her marktordning. - - Formål med marktordredningen, - - det er, - - at i min orønne og fremtidssikret demokratiet. - - Vi kan se, at vi skover højt - - i internationale ranks på demokrati. - - Men vi kan også se, at der sker noget helt noget, - - der gør altså alle sammen så lidt hod, det havde vi ikke sikker om. - - Altså, udviklingen i USA, - - Trump der køber en tesla, - - af Mosk foran det videhus, - - altså, et klipptukrati, - - som vi troede, det fandes i en igen, - - og nu ser vi det ligesom i vores nærmeste, - - for vores nærmeste, eller allerede. - - Så de har forskydninger, - - og det gør, at vi nede til, - - og undersøg meget, - - så den grundligt, - - hvor, - - hvor sprækkerne, - - hvor kan vandet komme ind? - - Skal man se det som et stundstejen, - - at den her marktordning bliver lavet, - - altså, at virkelsen også, - - en det tejen på, - - at man er vildet til, - - og la her, - - og forbeder, - - og kojgier. - - og om man derfor, - - og pælder måde, - - i virkelsen også, - - og vente tilbage til marktordninger. - - Men af det måske også virkelsen, - - en af nøjlende til at forstå, - - af vores folkestyret, - - tråssat også samling med andre landen, - - klarer sig ganske kron. - - Jeg synes det er meget fornemt, - - at folke tinget, - - nede sætter en marktordning, - - til at sætter selv i kronene. - - Og det er helt sikker, - - at det er jo et stundstejen, - - for at demokrati. - - Hvad ser du som hudforklaring på, - - at i de her, - - lidt hvertige lande, - - i Norge i Europa, - - i udkanten af Europa, - - at det sociale er lykkes, - - og skabe de her ret robuste, - - demokratiere. - - Jeg håber du i den nivå, - - og jeg arbejder også meget af stilsnødningen, - - altså, - - vi er meget rige og meget privelgider. - - Dem der møder op, - - de bestemmer, - - som løder et gamle månedel, - - demokrati krever deltalser. - - Og derfor er Ulov Hæsseldagen til at stifte Grundnorsfesten. - - Han er min anden kest, - - som medlem af bestørelsen, - - for både Roskeligfestival og Fylliggruppen, - - for marktredningen, - - er han dybt angasieret i, - - og tilfører lidt mere, - - fest og farv til det danske folket styr. - - Ulov Hæsseldagen, - - hvad sker der til for at få yngre billigere til at angasere sig politisk? - Hvad er barn, - - der bevedes i det her land, - - er jo ikke et demokrat. - - Det skal de civiliseres til. - - Så derfor starter man jo faktisk forfra med hver eneste barn, - - vi skal ha ind i det her, - - skønne demokrati. - - Så det er jo sådan en opgave, man kan sige, - - man hele tiden bliver nødt til at potasere som samfund, - - og finde ud af. - - Jeg tror det er svært, - - og man kan sige, - - vi bliver så demokratisk dårende, - - at børne unget de etterbær. - - Ja, men der er jo det store problem her i Danmark, - - at altså næsten 100 % af danskerne - - bag op om demokrati. - - Så spørgsmål om, - - hvorfor vi skal have demokrati, - - det der er ikke rigtig nogen der spørgsmål til. - - Og det er godt. - - Men det er vi alle samme glæmer, - - og det er spørgsmål til. - - Det er hvordan vi praktiserer demokrati. - - Der er al mulige fine, - - lidt gamle, - - konstruktioner, - - partierne, - - foræninger. - - Vi går til valværfjære år. - - Der er al mulige fine måder, - - vi praktiserer demokratiet på. - - Men jeg tror sig, - - men vi har brug for at gøre det, - - man kunne kalde tak tiliseret demokratiet, - - altså gør det konkret, - - gør det til noget, vi kan føle. - - Og der er det jo bare, - - så skørt, - - at vi har femte juni i Danmark, - - som jeg helt sikker på, - - hvis man spørger de fleste dansker, - - så forbinder de det med farstag. - - Når det faktisk er vores grundnavstag, - - så midt forsøg på at tak tiliseret demokratiet, - - det finder du i grundnavstag, - - som jeg gerne vil gøre til en festdag, - - derfor kalder jeg det grundnavsvesten, - - og det er jo ikke bare noget jeg tænker, - - og når jeg siger, - - det er jo et set op med en organisation, - - der laver alle mulige forskellige intetiver. - - Jeg tror, vi skal endtere hele måden, - - vi tænker uddannelse på, - - og hvad formålet med uddannelse er. - - De siste tyrer, - - der har et konkurrence statspartie med gjort, - - at skolegang, - - ultimativt, - - bliver målet på en karakteriskaler. - - Jeg tror, den måde, - - og driv børne unge igennem først 10 års folket, - - og der næsten er ungdoms uddannelser, - - og måske endet videregående uddannels efter det. - - Altså den måde, - - og tænke, - - det par de med der, - - end i en mulbar, - - du får en skala, - - tænkning. - - Den har simpelthen en konsekvens, - - i forhold til demokratiet, - - der gør et børner unge, - - som vi har opdraget i siste tyrer, - - de har ikke demokratiet bone i hjertet, - - de har det bone i hjernen, - - som noget, de kan svare på, - - men når det gælder deres demokratiske seltid, - - følsen af demokratiet deres, - - så de ser med noget, der mindre om andre af det forbinder. - - Så jeg tror, vi skal ender hende moden, - - vi kigger på demokrati, - - ind i vores uddannelser synes det. - - Den ene ting man kan gøre, - - det er, - - at man kan la i livrodet, - - på grundskolenivevo, - - ikke bare være nogen der giver, - - råd, - - som det ligger i navn, - - men faktisk give em real bestemmelse. - - Den ande ting, - - det er, at man skal også kigge, - - hvor man kunne sænkt valgrettsalerne. - - Det har man i ungdomsmiljøer, - - i gennem de siste 15 år, - - og jeg har arbejdet med de her spørgsmål. - - faktisk tager ret så særgøst. - - Så der er et ret frudetlandskab af ungdomsorganisationer, - - der bagger op om, - - at man sænker den, - - du kan ryge spældet som 16 år i. - - Du kan ikke stemme som 16 år i. - - Så der er ligesom nogle paradoxer der, - - som jeg synes, - - viser, - - at vi faktisk ikke tørte til at unge særgøst. - - Lad os prøve at vende blikket mod, - - nogle af de skykelsider, - - nogle af de problemer, - - nogle af de sprækker der er, - - i de her behandlesøler, - - i demoratide. - - Og et område, - - hvor der har været en udvikling i gang, - - længe, - - det er, - - at de politikoportier ikke længere, - - kan sige, - - og være medlemssorganisationer, - - de formøglinger repräsenterer. - - Det er der skat over, - - kan sige, - - at tige, - - men vi er måske ved nu, - - og være nede på et kritispunkt, - - i forhold til partiernes, - - altså, - - kan sige repräsentation af befolkningen. - - Hvad er svæheden, - - ved vores folkesdyr, - - ved, - - at partierne ikke længere har, - - de her forbindelses linjer, - - ud til, - - altså, folk flest. - - Hummelbind fløjer videre, - - efter, - - at partierne medlemssorganisation - falder omkring denne træss. - - Men, - - de fløjten videre, - - og det gjorde den måske også, - - fordi, - - væljerne faktisk varfubundet, - - med politikerne, - - gennem valg, - - og at de kunde hold, - - politikerne, - - er svarelig, - - fordi man havde rød og blok, - - blok. - - Vi folketingsværlede i 2005, - - og så var vi endnu en protest, - - mod de etablerer partier, - - nemlig et grund, - - og gør, - - fra midten. - - Hvor han sagde, - - at en af de nødlingssong, - - hvor lovvis det end de er, - - der ville han så fra, - - hvorfor det. - - Ja, men, - - det er vejret med hele. - - Hvor er det krayer til det her? - - Et nyt parti med grønne, - - visioner, - - krayer til en afgiv og en anderledes tilgang til politik, - - brud i gennem lømeren. - - Alternativet, - - stiftede af Ufe elbegg, - - kom i folketinger med - - 9 mandater. - - Men en del af den proces, - - den omvældning, - - der er skidt i partilandskabet, - - i vores folketstyr, - - er, - - at mennes, - - nedlemmerne er sevet, - - så er der skidt i - - en øvede, - - topstyring, - - i den forstand, - - at partierne er blevet mere - - professionaliseret, - - har fået større, - - sikretajeter, - - har fået spindertur, - - og rødgiver, - - hvad betyder den her - - professionalisering af partierne, - - for vores folketstyr, - - så en livskraft. - - Det er rigtig godt spørgsmål, - - og det er du trøkker på her, - - det vi kalder rågvullade, - - altså er der ligesom kommet - - et rågvullade, - - med en politikerne befolkning, - - altså - - en meget større ansel, - - så er kommunikation, - - du med arbejder, - - i ministerien, - - og i partierne, - - og så veder - - hvad betyder det for kommunikationen, - - og det - - kan jo godt betyder, - - at kommunikationen bliver rakt - - vinkled, - - altså - - og fremmed i forhold til, - - hvad der kan sels, - - at man kommunikere meget strategisk - - med væljerne. - Jers, - - bo, - - det danske demortis udfordringer, - - som du har skrevet sammen med - - ændens gode kære, - - binderkrans og Mikhail Bang-Petersen, - - der har sig - - i et flag, - - man kunne sige, - - i det rødt flag, - - og sige forhold til det, - - og den her udvikling - - på professionelsering, - - som noget, - - det, - - der er i hvert fald, - - kan øje afstanden, - - at være blevet noget tykker, - - og hvor det måske er blevet lidt svære, - - for politikerne og høre, - - når de bekymmer her, - - der kan komme ned fra, - - ved folklig. - Rågulade blevet tykker, - - ingen tvivne om det, - - og det er en kæmpe bekymmering, - - hvad det betyder, - - for - - giver rågul, - - - lavet tilståbning i kommunikationskanalen, - - altså det er jo spørgsmål, - - er det, - - at man får så meget - - oven fra nede strategisk kommunikation til væljerne, - - så der ikke siguer noget den ende vej. Altså, - - har vi mistet den offentlige samtale, - - kan råge en træk i gennemt her, - - Rågulade i. - Ja, for det vil du på næensid, - - har den her øget digitalisering, - - som blanderen måde fragmentere, - - måske også kommunikationen, - - og er politikerne, - - så bliver meget mere, - - så den mulstyrer og topstyrer i forhold til, - - som er nøjsmædet og kommuniker, - - postiv fortællinger, - - og undenlig, - - og måske også forbedre muligheder for, - - og undenlig i. - Så ender vi i vil en diskussion, - - som kan blive lidt forlår. - Ja, eller hvor man bare ønsker sig, - - at den kunne få et ophæng, - - så hele det her, - - alle de her synspunkter om kring politik også, - - materialiserede siger i noget, - - der var opdængt i vores politisk system, - - når man kunne stemme på. - Men den her professionalisering er på tiderne betyder vel også, - - at den samtale, - - den demokratiske samtale bliver både mere styrer, - - men måske også mere, - - og fokusere ind på velkampen. - Ja, hvis der er sådan, - - så man ikke angiserer sig så meget, - - som er mindre borgere, - - mellem valgene, - - men i mykligheden, - - mere måske har en åbner, - - og mærksomhed, - - i de uger, der er op til folktingsvælde, - - så bliver det jo høj grad det, - - og så bliver det høj grad kampanjere, - - der styrer det. - Hvad er din voldering af? - Hvad betyder det, - - for vores folket styrer, - - hvis det lige blevet det ender med, - - at det elseme bliver i løbet, - - af entre 4 ures, - - en top professional kommunikation, - - at vores folket styrer, - - bliver aftøret. - Alltså mit bekymringspunkt, - - det er jo, at vi ser demokratiere, - - hvor der er regeringer, - - der kommer til magten ved et valg, - - og så kan man løbe med bolten der eftering, - - så demokratiere er mere en valg, - - og det betyder, - - at man kan, - - hvis der kommer for meget fokus på valg, - - den demokratiske legitimitet, - - der kommer ud af et valg, - - til at gøre noget, - - som virker meget extrængning. - Hvis vi kigger på det, - - for det er forløb, - - der har været, - - altså gennem, - - i hvert fald, - - min og dine lide utside, - - så har der været den her klubskydning af, - - af nye partier, - - altså, - - hvis man skal gøre det op, - - har det været godt eller skit, - - at der er næsten forvært valg, - - som kommer nye partier, - - og man så, - - tilbage, - - i nye valgfjærserne, - - der havde man fremsket på tid, - - der havde man kris til folke på tid, - - så senere fik man den folke på tid, - - men så er det også også været alternatyd, - - og senere, - - en stripe af højere på tid, - - og både nye borgerlig, - - men også damers demokralerne. - Men er det godt, at det er skit, - - at vi ser den her buliske fragtmentering? - Præser at være partierning, - - altså, - - fordi hvis der er også nemt at lave nye partier, - - så kan man jo tro på tid, - - et præsmud, - - også om du egentlig bliver repräsentatet, - - ved om de folk du stemmer på, - - egentlig bliver i de partier, - - hvis program du måske har stemt på. - Altså, vi ser mange, der bryder ud, - - og skifter til nogle partier, - - der kan nogle noget forskellige holdninger, - - af dem, som sted vælgerne her stemt på en, - - så der vil også et repräsentationt problem. - Efter en dom i ris-ratten, - - ved en ding af støjberg tilbage, - - til dansk politik, - - med et brav. - Det under 10 måneder synes, - - at jeg blev smidt ud af folketingene. - I juni, 22, 22, - - stiftede hun Danmarksdemokraterne, - - og bare få måneder senere - - stormet partiet ind i folketinget, - - med hele 14 mandater. - Partiet er lige godt 4 måneder af gamle. - Danmarksdemokraterne blælser hurtigt - - en ny magtfakter i blodblok, - - og for ingen støjberg bliver valget i - - 22 ikke bare et comeback, - - men en personlig og politisk triumf. - Hvis man gør dig på balansen, - - er gode så bedre eller dårligere, - - for det danske folketstyre, - - hvis vi så samlinger med din nedslæsspån, - - der var med den første, - - og for i maktervedning. - Den politiske tillædet er faldet, - - og det er jo ikke fordi det i sig selv er et problem. - Altså du vil sikker det og oplever, - - at der kan være en tillædet i Kina, - - som er ret høj, - - så det ikke er selv en gærendt for et demokrati, - - men når tilliden falder, - - så er det som kanere i folen i koldeminning, - - altså det er et timepå, - - at der måske er CO2 i luften. - Og hvis du sikker for at se, - - på hovedårserne, - - hvad er så forklaring, - - hvad er den udløsende faktisk bag, - - den her faldende tilledet? - Når man ser på, hvad den kursene er og under over tid, - - så er der en del af tilleden, - - der falder om kring finanskrisen. - Men det er ikke kun det, - - det får sætter. - Og jeg tror ikke, hvis den har stedet, - - hvor vi har interesserede, - - kaufsalt, - - hvad det er, - - men der er mange elementer, - - altså der er mange elementer i det, - - og det vi kan se, - - der er jo i ser, - - at der er en mistilet til politikerne, - - som enkeltpersoner, - - og hvad skyldes det i, - - at det er den måde med, - - der fungerer på, - - som i højer grads, - - eller enkeltpersoner til en svar, - - end at stille politisk person, - - og pager tider til en svar. - Der er, - - det aller bedste, - - der kan komme ud af den her machtuderne. - Ja, - - det bedste, - - der kan komme ud af det, - - det er, - - at man bruger det, - - som en andetning til at se, - - institutionerne efter i sømene, - - det er, - - hvor man er. - Det er en ting ikke, - - altså kan man lige som - - sige, - - at her er faktisk nogle steder, - - hvor vanet kan komme ind, - - og det kan vi godt indre på. - For eksempel er der jo et kæmpepras omkring, - - den sikrehedspolitiske situation, - - der gør, - - at man langt nemmer, - - kan hajskortet om, - - at ting skal være for trolig, - - hemmelig, - - og så veder. - Og det er noget, - - som demokratiet døjer i skylden af. - Vi ser den her udvikling, - - arbejderne bliver repenset mindre, - - kvinderne mere, - - men der sker forsklutninger, - - samfundet udvikler sig, - - så hvad vil det inden i sige, - - og repräsentere? - Her ligger vi op til, - - en demokratiefeståelse, - - som er handler om og entludier, - - og megtig gør, - - som handler om vilje stennel til - - repräsentation, - - som handler om kollektiv beslutningstillingen. - Og det betyder, - - at repräsentation, - - at demokratisk, - - hvis den understyrte de funktioner, - - det betyder, - - at de ide omfang, - - repräsentation, - - både gør, - - at befolkningen forskellige synes, - - punktet på en liværdige måde, - - kan komme ind i vilje stennelsen, - - og der er nogen repräsentanter, - - der står på mål for dem, - - der er det demokratisk, - - men det er ikke nok befolkningsker, - - og simulighed for at kontrollere, - - dem, - - repräsenterte dem, - - og som ikke kun kom til uger, - - når der valg, - - men også enig melm, - - i den faktisk augmentation, - - for det, - - og der er det faktisk et lidt andet - - blik på det, - - som hvis vi kun taler om - - repräsentation, - - som en spejling, - - altså, - - at der skal være lige så mange, - - at der skal være lige så mange arbejderklasse, - - vælger i folketinget, - - som der er ude i resten af verden, - - at der skal være lige så mange, - - er akademikere, - - så det er ikke hele historien, - - fordi kvinder kan mide min forskellige ting, - - så spejlet er ikke nok, - - og der er en mere, - - i behov for en mere ambitious, - - forståelse, - - er repräsentationer. - Og går det her til en rigtig var, - - eller er der en risiko for, - - at det er en rolerbavlændt? - Det her, der er en nogle enorme - - farandringer, - - på den måde, - - som medierne fungerer, - - og på den måde, - - de digitale platform - - har taget makten over den demokratiske samtale, - - så der er nogle problemstillinger, - - som handler om, - - at det er svære, - - og producerer kvaltets, - - journalistik, - - i dag, - - at der er nyhedsover ørgner, - - altså stedet, - - hvor der ikke kommer nyheder, - - og for eksempel i lokalt samfundet, - - og også, - - at der er rigtig mange mennesker, - - der barker ud af den her samtale, - - som bliver nyhedsfrontækter, - - som ikke rigtig føler med, - - som ikke rigtig orger den her kris, - - som i kris på. - Du har lytte til Jakken på marken. - Dagens gister var, - - professor, - - linee, - - håndpæktersen, - - for institut, - - for stegsomskab, - - på Kemal til - - og ulov, - - hestelag, - - som er leder af grundhorsfesten, - - og medlem af følgelig gruppen - - for markdoverning. - Jeg har været din lert, - - og mitt navn er Lars Trier Håsund, - - producerer er julighed, - - milke år har på, - - musikken er leder af sær, - - vi læsner. - Der blev brugt klipp fra Denmark Harjo og TV2. - - Jakken på marken er producerer af, - - bydenslig på markdoverning, - - to, kan man note. - - Markse Songen er open, - - i Jakken, - - forstetter.