41. Deltagelsesmuligheder

Du lyder til børnets ekologi. Hvad resmenes Alinkær? Gier det stadig mening og tale om inklusion? Både vi heller at tale om deltalsets muligheder og vækker vi en måned for blik for, hvis vi anvender et børne perspektiv. Alt det er meget mere at tale om, i denne udgave af samtale podcasten børnets ekologi. Mit navn der er som altid er Alinkær, jeg er tidligere af Skolær, nu børnets ekologi og POD med speciel i børnets trivsel og ad fer. I dag har jeg besøg, at enringer end Kristina Holm Paulsen. Velkommen til Kristina. Tak for det. Og det endgang du med i dag. Ja det er så. Ja det er det. Ja det er fordi du går. Det ved jeg ikke. Det ved jeg ikke. Det ved jeg ikke. Det ved jeg ikke. Ja det er det. Jeg skal lige sige, om du er til dem der ikke har hørt det første afsnet. Som jeg øjet synes, man skal gå ind og høre, hvis man har mulighedet. Fordi vi er jo ude på alle de forskellige streamingtjenster med børnets sykologi og man kan også gå ind på Alinkær. Og fin eller afsnet, og det er så selvfølgelig helt gratis. Men lige tilbage til dig, Kristina, du er lektet i patagogik. Eller sykologi? I sykologi. Ja. Der er patagogisk sykologi. Det kan vi også se. Jeg kommer lige til at se. Jeg har faktisk ikke hans gradet, hvad der er. Så kan du ikke lige sige, hvad der er? I om jeg er ansat ved uge syskud, hvor jeg underviser, hvor jeg forsker. Og jeg er lektet i patagogisk sykologi. Og har en lærerfravelig borggrunden, og så har jeg været ud at være lærer i tre år i Folkyskungen. Ja. Og man kan sige, at noget, det vi skal snakke om, eller noget, det jeg har skrev om, det tager os af de min erfaringer. Fordi at være ude i Folkyskungen og være lærer. Ja. Og så har du faktisk også lige. Du har lige nede kommet med en borg, og den sidder med her i hånden her, den hedder skolevanskeligheder og inklusionsmåligheder fra et børnepaspektiv. Og den er udgivet på hans rejselsforlæge. Det er rigtig. Og det vil jeg gerne ruse. Den er det en rigtig god borg. Og du glæder lige den, du kan se her, altså, jeg er næsten slit en overstrængingstus op. Ja, det kan jeg da derfor den, det er en udstræng. Fordi du har begået en rigtig god borg. Den synes jeg, altså, man skal gået forfærdige, hvis man interesser sig for skolevirksomhed. Og både all mine pedagogik, men også specielt pedagogik og alt det der er der omkring. Og den, vi skal tale om i dag. Hvad er det for en borg, Stina? Ja, men det er en borg som tager os af, at i den POD har jeg skrev, når man skriver en POD som har rettet med forskningsverden. Så har den din helt egen sanger. Og den her borg, den skulle gerne være en, der kunne få lov at leve ud på skolene med henblik på, og kunne få bedre nogle vildt kår for nogle børn. Det er en idé jeg optageret af. Så det er sådan en borg, jeg har selvfølgelig forsøgt at gøre den så lett til ganglige. Og en, som man gerne som lærer lige, har overskudt til at læse, selvom man har en viss andre opgaver. Og gerne skulle de nogle vejer gå og spej på nogle handlige muligheder, så man ikke er lene bliver klover på noget, men også for en retning. Hvad kunne du relevante at gøre? Der vil jeg gå og lige i en ligne i at se, at den er med, at det er en borg, man lige kan læse. Altså, det er en, man skal sætte så lidt for at læse, hvis jeg siger, fordi det er ikke sådan en salli alpes borg, hvor man siger. Nu skal du høre her 10 god forslag til, hvordan du får ro i klassen. Der er noget safter noget kraft i den her borg. Og jeg læste, og nu er jeg selvfølgelig også vandt til at læse, at jeg kan det en slittere tur. Men jeg læste den sådan, hvor jeg virkelig læste i dypten med den, og lige den to i den puste. Pau, så en gang melmer tenkligt over tenkende, og det kan den altså godt holde til. Ja, det kan du gøre heller ikke noget, men det har oplevet, når jeg har haft studeren af med, som medlæser. Fordi jeg skulle sikre meget, den ikke blev alt for ekademisk. Ja, og fordi jeg sagde, det er for storvio, altså. Ja. Så det er jo det, jeg minter med, at de skal ikke gøre så, når man skal sidde og slå over og op. Nej, det skal jeg med nemlig. Nej, nej, nej, nej, nej, nej. Men man kan da tage at gå til. Og den slutter jo altså også med sådan nogle liste, og her er nogle ting, man kan gøre. Man kan gøre, jeg kan altså godt de liste. Det synes jeg er rigtig fint, og hvad er de formål med boen? Du vil gerne have nogle skal blive klar over, men i sidste ende, det er jo ikke nok folk bliver klar over, hvad det børnene skal få ud af den her bo. Ja, men der er, vi både diskuterer, men også er vi udvikler skolen i en retning, hvor der flere børn er. Og at driveste ud, og vi får en forståelse, for de børn, der kommer ikke limitere ud, det kan både være de børn, som har meget højligt bevågler med det, de har givet udtryk for, det er meget synligt, at det er svært at gå i skole, og der er sådan en de børn virkelig ser, at det en er, og hjælper dem. Jeg har et mange eksempel også i bevågene nogle obsessioner af nogle børn, og det tætter jeg lidt om frem, for de lærerstudderende eller pedagogstudderende, så siger de, hvor den kunne du se, det her udspilser under gørne ud. Og det er ikke fordi jeg altid bare kiggede ikke gørne ud, men det var jo med henblik på, at det her ganske udgiv i sådan andre kun bliver klover på det, og viser den, hvor flere der kunne træk i samme retning. Så jeg handler dem på det her. Så nogle børn, de får det bedre i skolen, og så tænker der mange børn, der, som jeg siger både kommer i klem, men også børn, der får en oplevels af, at skolen ligger et sted for dem. Og du udfordrer jo nogle begreber, nøgningsser, på synes jeg på en rigtig gode måde, og det er noget, der vi skal tale om i den her udgave af børn, så vi skal tale om fenomenet inklusion i gennemgien, jeg burde have sådan en lille klokke, der ringer væk, at det er på børn, men det skal vi have, og så skal vi tale om nogle af de elementer, som der ser lidt betydningssfull for dig, eller som du ser lige op, så der er noget af det, er det, der med, hvordan vi samme setter gruber. Og hvordan vi samme setter både favelig gruber, og det vil sige i den favelig undervisningen, men også den frikbutersgruber, og så skal vi tale om, om i det hele tiden, at det der er med andelægget børneperspektiv, hvad det er egentlig er for noget, og hvad er det egentlig, vi kan få ud af og anvende. Og så skal vi selvfølgelig slutme en ønskeliste, så du kan jo sidde glæde dig til, alle de der ønsker, du må komme. Det vil jeg gøre! Hvis det er ikke også velkommen til, hvis din er holdt på vores endt. Berne, cirkologi! I din båt, der er nedtoner du bevist, jeg vil ikke bevist, men du gør det være, at du nedtoner året inklusionen. Hvorfor gør du egentlig den, at vi nu lever i inklusionens tidsaller? Det er faktisk meget bevist, og i starten havde det. Det var også det, jeg fik for det, og så den, jeg kunne nok. Men i starten havde faktisk ikke inklusionsbegrebede med, men så fik jeg den jo farfælde bedömt, og den bedömmer sammen, hvad handler det, at det er ikke inklusion, der er handler om, og hvorfor skriver du ikke frem? Og så tænker jeg også der, der er sange i at bruge året, fordi jeg vil gerne bidrave i den debat, der handler om inklusionen. Så derfor står det i titten, og det står forsteder. Men grunden ser, at jeg være om og måde at bruge det, fordi når vi taler om inklusion, så er der titelum for stålser af, at det handler om placeringer og børn skal de være i det specielt pädagogisk, og skal det være i det allemelige pädagogisk. Hvor norske de være de forskellige steder, det bliver tidsbørsmål om økonomie, og spørsmål om, hvem skal der hende synes til, hvem? Er det et enkelt, at jeg skal tage en synes til, hvem skal der hende synes til en enkelt? Vi miser hele projektet, hvis det bliver det, vi bliver optaget af og for de skuterer, så synes der er en debat, der er lukker lidt ned, når vi bruger inklusionsåret. Fordi det er simpelthen så farvet på en landmåde. Og derfor vi har heller taget om deltagelser-småligheder, fordi jeg vil godt tænke mig at sige, at jeg må være handler inklusion egentlig om, altså der er ved at lave de har observationer, og der kan jeg ikke også udmætte inklusionsbekreb og skudsignet om eller på undersøge, hvor nogen opløbe ønsker at være inkluderet, og så bliver jeg faktisk lidt udsikker på, hvad jeg skulle kigge efter. Og derfor så bliver jeg optaget deltagelser-småligheder. Fordi jeg synes det giver nogle begreber til at tage om deltagelser, som det er for mulighed for at blive indrade ved det, der forgår, for mulighed for bidrade til, da det gælder både desusiale og det farvelige. Og man har inflyldelse på det, altså at deltagelse ind i handler om det, så har vi noget at kigge efter og noget, vi kan helt konkret arbejde med i klasserne. Jeg sidder her på sidet en og træss, har jeg lavet opslaget i dem, hvor du siger inklusion til at udtage handler om at bidrade, at kobietrade, at få inflyldelse og bidtillkende værdighed. Ja. Det synes det er en rigtig, rigtig gode opstilling af nogle et elementer, der er mærke øre. Men du vil hellere kalde det for deltagelsen. Ja, det ved jeg heller en inklusion, og derfor de, som jeg siger, det bliver sådan nogle, det bliver lidt en diskussion af placering af børn, framfor nogle kvaliteter. Der er været også sådan, jeg er ikke så optaget for at børn deltagere hende, altså om det er en eller der andet, og det er ikke fordi jeg vil gøre til at stille indtil at se noget eller hvad fortaler for noget. Men man kan også være inkluderet ved at være i et spesialt ved at udstille udtage. Altså hvis det er sådan nogle ting, vi kigger efter om det inddragde og for inflyldelse og for tilkende værdighed. Det kunne man også udfordre. Jeg kunne godt tænke mig at sige, nu har du din approach, som handler meget om deltagelser, og sådan, som jeg læser de her 4 år her med inddragelset. Det er med inddragelset og kubitravet for inflyldelse og den med værdighed, som er ødt er rigtig væslige indsistappen der. Der kunne man sige, der handler det i høj grad om den psykologisk eller social del af inklusionen. Man kunne også sige, at inklusionen handler om noget andet. Nenlig det er favelighed. Det kunne også andet om man bliver mødt på de fysiologisk behår, man har, eksempel, hvis man har en højrende sattelsal og hvis man har en pervælse. Jeg vil sige, at man kan godt være inkluderet uden at være i trivslø. Man kan også godt trivslø, uden at være inkluderet. Men i samspel med dem de to altså inden, at man er inkluderet som jeg forstår, hvis vi sådan skal tage den helt politisk, så er det en administrativ eller en formaltankning, der handler om, hvordan nogle er og de skal helst være tettest på det alle mener. På den anden side kan vi tale om trivslø som i min udlagtning handler om noget medio-mæssigt, som noget fysiologisk, noget relæsionelt og noget opgavløsningsmæssigt, typisk med det farveligt, men det kan også gå herud over. Og det vil sige, man kan, hvis man tager det at sige her for går var ikke at være inkluderet i et besægklasset selv ud, fordi der er man uden sikregerende sattning, men man kan godt være trivslø i trivslø i et sikregeret. Vi skal bruge de ord til det, men kører skyld været. Jeg er i en alt min klasse udningen, der var et trygsel. Men jeg kunne tænke mig og tæl om, det er jeg kalder for inkluderende trygsel. Hvis det er, vi går efter, er i et alt min tilbud, og man så også trygues der. Det må være virkelig hende, hvad det samme du taler om også. Det handler om, eksempelvis, at man kan inddrage, at man kan bidrage. Man bliver mødt med den værdighed, som der er nødt vendt i for, at man kan spille sammen. Man skal også have noget tilbud. Men jeg tænker ikke det, og det ved jeg ikke, om jeg har forstået den måde, du deler det op på. Jeg tænker ikke, at det er en lille knutter, altså handler om det i social. Men også det er farvelige, altså at man også oplører, man kan bidrage til det farvelige, og man har inkluderende så på det. Så det er ikke så, når man kan ikke, altså, at det også er vildt, hvor den definier, vi trøv som spikrer i bede ikke. Jeg tænker det hele, at vi ikke kan skylde det farvelige og det socialaad, men det hænger veldig meget sammen i skoven, også i børneliv. Så det egentlig handler om det på alle par meter, og det tror det, det er sådan en helt grundlægne for ståst med inklusion, der det her finder sted. Ikke altid, men at det lille noget, der kender tegnere den mådebørne deltar på, og hvordan deltagelser så finder stedhende, det gør jeg sådan sikke ikke ind i en debatomkring. Nå, hvor det er, for de er, om det er et specialt sællepud, eller almind, pedagogisk tilbud, fordi det er tænker der helt afgørende, den måde får lov til at bidre på, men også det der er værdighed, altså, hvordan er det, du bliver mødt, som man skal bidre mødt som en, det er, der er værd at lytte på en, som det, der har nogle relevanter bidrar med, eller bliver du sådan en, der er, vi ikke rigtig kan mere gøre, eller du sådan en, der bare er her. Ja, og det er dag, jeg synes, og kunne få nemme, at inklusion begrebet kommer lidt til kort, hvis det skal beskrive noget det der, fordi vi vil jo ikke have talt om inklusion, hvis ikke, der var en intention om, at vi gerne vil have nogle tætter på de store all mine fællesskaber. Hvis vi bare talt om deltalset, og i store selvlysne af en fællessisk tegn, bare talt om deltalset, eller vi bare talt om trysel, så ville det jo netop være noget med, at de kunne foregå alle mulighederer. Ja, og det er nok, der er selvfølgelig inklusion begrebetet noget med, hvor et effekt deltalsen skal finde sted, heller. Ja, det kan det være fedt være, nu er jeg selv, nu er jeg selv tager meget om kvalitet og inklusion, og jeg kunne ikke gerne gange talt med Lars Kvortrup om det, jeg møder ham til en konfranksepp, og jeg kan ikke huske, hvad man også der lige havde sagt noget, og så skulle den anden til at på. Og så siger jeg en hjem, jeg har det hørt, du snakker om det der i C3, og det er der kvalitet og inklusion, det giver ikke nogen mening, fordi man kan ikke snakke om inklusion, hvis ikke det handler om, hvor inden man skal være. Og den er sådan sidde, de må i mange år jeg tænkte, jo, du skal ja vise ham, det kan man man kan tale om en anden form for inklusion. Men hvis man nu går tilbage til den der, og tager den for gode varer, helt tilbage til mantesterdefinitionen, presence, participation, og achievement, det er ikke, at det handler os om, og hen man er, så ville jeg sige, så kommer man inklusion til begrebetet altså nogle gange til Kvortrup. Fordi så har vi startet med at sagt, at startet med at sige, at her er der nogle børn, der skal være at deltalsen, eller trybselen skal forego her, og det er jo ikke sikkert, at det er nødvendigvis, at det er rigtig. Så jeg synes, det er spændende at tale om deltalses muligheder. Sige noget mere om det, hvordan aktualiserer du det her deltalses, begrebet, når du nu ser på børn eller når du forholder den til det? Det er sådan det kigger efter, når jeg er ud på skolen, der og hvordan børn kan tage del i det der nogle gange foregår, og hvordan der er mange ting, der spiller ind i, hvordan de kan tage del, eller ikke kan tage del i del, eller når det bliver svært, og deltalserer, det kan være lige fra lærendsorganisering undervisningen til den måde, vi strukturer skolen på i klasse, og den måde, vi håndtier frikvaterende på, skal de komme vidn på sender, men det er der laver et laje gruppe, eller hvordan det er, og det er ikke så, at det er ikke så meget. Hvordan foregår det, så det er der stilltalser, og det er deres handelige muligheder, eller den måde de handler på, det er det, jeg kigger efter. Og man kan sige, at noget, som du i din bo udfordrer, det synes jeg faktisk, du gør en omdeligant. Det vil gå en anden kende, faktisk. Du tager om skolenstoppeltheder, og så præmisen for, vi kunne kage det inklusion eller deltalser, hvad man vel nu nu tager ved med deltalser, at nogle gange er der nogle doppeltheder i skolens praksis, som faktisk selv gør det vansligt, og deltage, vil du ikke sige lidt om, om de her doppeltheder? Ja, det er, hvert fald sådan til, at kunne få stå, hvorfor det nogle gange kan være så svært med den her inklusion, fordi det kan nogle gange. Jeg synes selv, det kan blive lidt nemt, når man debaterer det, når nogle har en dagsord, når man kring det er, og man sænker sig lidt, at så hvor svært kan det være ikke, det må vi der kunne løse det her, der vi må der kunne lave nogle læringsfælde skapet og skole, hvor børn uansid for sætninger kan deltage, nu bruger det her deltalsers bekrep på de her måder. Og der synes, at det der med at have fokus på skolens doppeltheder peger på, at når det er så svært, fordi det er jo, så handler det ikke om lærende og deres uddannelse og deres kompetencer, hvor det sådan bliver meget individuellt ikke, og hvor man deres karameen som lærer er ikke dygtig nukk, eller hvorfor gange er ikke helt her? Eller pedagog, eller ledelsen der ikke er god nok, hvad det nu er. Men det er for stå, at de skolenskøm faktisk håndtere nogle doppeltheder, som kan være mudsætningsfølge, og det er der andet, at vi både skal tage hensyn til den enkelte autofældskapet, og det kan jo sådan lyde lidt enkelt, når man sier det på den måde, men i praktisk i undervisene tinger alle lærer genkender den med, at det er faktisk mega svært. Altså lige så når man siger gange på gang og hvis man så kunne sen træes om den enkel, det kan jeg have nogle, det kan være fagelig vanslige, man lidt bruger for noget ekstra hjælp til matematik, eller det kan være en gruppebørn, der har været de konflikter, der skal lyde, så så bliver det lidt på bekostning af de andre, og kan man det, eller hvis vi har fokus på det fald, så der nogle, der kan sidde lidt forlatt tilbage og ikke få det hjælp de har brug for, eller nogle børn, der ikke får lyst en konflik, som gør de ikke kunne sen træes om undervisning, fordi forbørn er det tæn ikke adskild. Altså konflikter er i frikbetet fløtter med de undervisning, så det kan være svært at samarbejne med, men da man lige har den konflik med, det skal man som lærer hansere, og det er en doppelhed, som gør inklusionen svært, fordi man kan ikke enten eller, det er både over ikke. - Eller deltagelse-mulighederne, hvis vi skulle være helt straight-pum, det er også det der bliver sværtning. - Ja, det er at skabe deltagelse-muligheder for hele glassen, og det der, men også det er der, det er der spørgsmul. Altså, hvad er det den engelska, der skal passe til, passet og fællesskabede, eller at det er omvendigt, og så er den her doppelhed, der bliver tidliggjort her. Skruensker også, så får eleverne bliver så dygtige, de kender det, der er jo rigtig meget fokus på i dag med læringsmul og test, ved ikke hvad, og samtidig skal vi inkludere. Altså, hvordan hun rare, man det som lærer, hvordan til retlag med en undervisning, hvor man i møder kom og begge dele, og det kan blive en modsetning i den konkrete undervisning. Hvis vi skulle bruge et andet år, det er det, der med inkludere, fordi du lige sages, så synes jeg du ser det meget fint i din borg, at vi skal udlige en strukturelle forskel. I skolen skal udlige en strukturelle forskel, man skal samtidig selektere og voldere. Altså, vi skal sørge for, at alle er med, men vi skal faktisk også sørge for, og finde ud af, hvad man har gået under til at komme. - Ja. - Bildt stadhænding. - Jo, man kommer til skolen med forskellige forsætninger for at ta del, og lære i skolen, og vi skal bidrave til mere lighed, og samtidig skal vi de frenter. Altså, der er også modsetning der. - Ja. - Så der er en masse doppelhed, og eksempel vi sier, at du også i din borg, der er sådan klart doppelhed, og en premist og gør det svært at skabe deltagelses muligheder af, at man er typisk en underviser, man har utrolig mange opgave, og nogen gange så stikker opgaveerne. - Jo, altså, i forskellige retninger en opgave, kan jo være et barn, der har en dold dag, for eksempel ikke, som har brug for noget nærvær om, som i måske lidt mere diskret, for sådan samtidig med der faktisk sidder en nogle andre børn, der måske ikke har en dold dag, som er et helt landsted, og har deres fokus og en tension, så den hinanden retning ikke. - Og det er en dag sådan lidt en forsæmpling af det. - Ja, vi er en, og så er der konflikken, men nogen, og en dag, jeg kommer in på frikvertaget. - Ja, ja, ja, ja. - Han meget meget sørgt ved det ikke, så det er en doldighed, at man som lærer, jeg ser, jeg prøver, det er en en kollega, der har, der beskrevet det med med med hele sin skation, lærer sig sin, det er meget godt bekrev for, altså, man kan forstytte det med, man har en masse bolde i luft, når de skal hele tiden holde sig i gang, og man skal hele tiden sørge for de kvalere til jorden, og det er sådan lidt det, det kan opleve som. - Og så har vi jo problemet i anden leder os, for det kunne godt være der nogle forældre, der sidder, der jeg må tænke, vi har egentlig ikke en specielt, så den store grad af socialansføjlighed, vi bl.a. godt havde vores barn kommer igennem skolen, så det bliver klart til en ungdomsuddannelse, så det bliver klart til en voksnuddannelse, så det bliver klart til at gå i arbejdsmarkedet. Altså, ikke fordi, at det er det eneste, der betyder i barnens liv, men fordi det er den vej, at de er gået, det er kørt godt for dem, det må egentlig være rimelig, at man kan lave sit liv som så. Og så kommer vi samtidig at sige, at det skal også lave samarbejde i socialansføjlighed, og det kan faktisk også give udfordringer ud i forældregruppen. - Ja, det er hele dandelser, så spektede det. - Ja. - Det er også, at det er vigtig, der er nogle, kan jeg have en anden forståelse, hvad der er, der er i nye skolens opgave. - Ja. - Og det er ikke bare sådan lidt findet fast i det landt, da for det er altså noget vigtig diskutere, og når vi er vand til at diskutere, så lægger i vores kultur, vi skal diskutere. - Og det er, at de der opgave os roende skal løse, hvor man kan kribe nængelig opgave sig. - Det er den her, der er den vigtige, og så er det nye, det er de andre opgave, og den er opgave, der er vigtig. - Ja. - Så vi er altså i et fældt, hvor det kan være svært og skabe deltagelsesmuligheder. - Ja. - Det er jo selvfølgelig komplext. - Man må hele tiden tænke, at der er jo rigtig mange opgave, der skal håndtere som forbytudning, for det og bytudning, for hvordan man som lærer som skole kan skabe deltagelsesmuligheder forbørn, altså det spiller ind i det. - Ja. - Ja. Og noget af det, som hvis vi synes, Det skal bli lidt mere konkret, der kunne kende tegnet det og skabe deltagelsesmoligheder. Det relaterer sig jo faktisk til den måde, vi setter børnene sammen på. Fordi vi har ofte en idé om, at det godt er at børn arbejder sammen, og at de sammen om noget. Og det skal vi tal om lige her om et ganske kort øjeblik. Lidt til børne, logogig med rasmuskere. Så i din bo taler du om, om det der med, at vi faktisk bruger ret meget tid på at lave gruppe arbejde, og set børn sammen i gruppe. I favelige regi, når vi skal øjse opgaver, og du taler også om, at vi bruger meget tid på, eller når de fleste bruger tid på, end de sender børn nu ud til frikvaterer siger, at de børn sammen i lave i gruppe. Og i sted for, at jeg siger, hvad du synes, om det, vil du takse selv sig, hvad det er, du har skridt om det. Ja, og det er rigtig, jeg ser, at det er både i en favelige undervisning og i frikvaterende, og det giver gode mening. Både så en forhold til at forstå lavering så noget, der skapes via delsails i faldelskabere. Det er ikke noget individuell, men det er faktisk noget, vi sammen gør. Det finner stadig, at vi er delsails. Så det er sådan en meget logisk tingere, at det er relevant, at man gør det samtidigt, så det er også en måde, og hun udoverstrukturerer undervisning og ting i en slags forståelse. Så det er også en måde, at hun ser, at de børn er så meget svært ved at være med, at lærner ligesom går ind og laver nogle gruppe, og man kan gøre det af forskellige kronene. Så at børn skal farlig suplere hinanden, eller at børn skal være på farvelinde sammen niveau, eller at vi har nogle børn, der har svært ved at være med, og de skal ligesom i denne her gruppe, for vi sikrer os, at der skapes delsails og smuleheder for de her børn. Og det er så en se, at både i undervisning og i frikvertjern er, at der ser det børn i gruppe og ikke i sig selv til vejbrængere delsails og smuleheder. Hvis vi forstår delsails som det, og for mulighed for at blive inddraget, bidraget, for inflyst på det, der forgår, for tilkendt værdighed. Altså, at det er nogle gange, at kalder det sådan en tilkoppling, hvor det kan føre til en frakop, men man kan lave den, der er i levedet og bliver hektet på noget, men alene er til stedet, uden ene er at oplever, at de her aspekter og delsailsen er der. Og det kan der være flere grunde til, at det her det sker i undervisning, der er både så kan der være en forståelse, at når vi har sat børn sammen, så er det en skap delsails og smuleheder. Altså, at man som lærer, på det går ikke at bevist om, at det ikke er nok. Altså, man er en god tro, tænker, nu har vi løst det problem, når vi har lavet gruppere i frikvaterende. Og vi ved børnene altså om har nogle af hver sammen med, så er det problemet løst, alle har nogle af hver sammen med. Så handler det også altså én ting af, hvad der man forstår det, men også være en smuleheder for en i aktag, det der forgår, mellem børnene. Og i undervisning, som vi har vinden på, der forgår rigtig meget, rigtig meget, man skal have tagerhånden om at lærne sig, kunne lære rundt og rundt og hjælpe med spørgsmule og stimulere og udfordre og skabe ro, skabe ordenten, all muligt. Og så ser man ikke altid, at de sammensætninger man har lavet en i sig selv bidraver til delsails og smuleheder. Altså, der kan være nogle børn, der faktisk er hovedet ikke for muligt for at bidrave til en opgave. Altså, det kan være de har en oplevelsagen, når man ikke får at blive dyrt i nok. Ja, sådan en dag kan bidrave en i det, der forgår eller de andre, de gider mig rigtig. Og de andre kan have en forståelse af, at det her, den her klasse, kommer ret har i en ikke noget at bidrave på, for at fastle de ja til at være sammen med. Hvorfor skal vi lige have ham igen eller hinne igen? Hvorfor går vi i kommet ikke være i en anden gruppe? Og det er ikke altid, man ser det, som lærer. Det gør man, hvis det udarlet til sådan nogle openlyse konflikter, så opdager man det, men alt det der, der kan være lidt usynigt, det får man ikke rigtig blik for. Det kræver ligesom, at man kan have sit fokus der, og det er sådan helt billigt svært, når der er muligt, der kaller på ens ommærksomhed. Og hvis vi så samtidig ser på frikvarterende, så er det også ofte noget, der placeres samtidig med, at de voksne har pause. Ja, og det er jo der en måde, vi strukturer skogen på, ikke, og det er jo helt naturligt, som der sker man den doppelthed af, som der skal mye også have en pause. Og skoens opgave af undervise. Det der er de voksne er, og det der resurserne er, og frikvarterne bliver brug til pause, som man skal have med skandt og spise. Men også til, der lærerne lige gonne et farvelokaler og finder nogle ting, frem og gør klart til deteste undervisning. Og så bliver så børnet sig nu til frikvarterer, og det ligger lidt i selv ved året, ikke at der holder de fri, fri for skoens dagssorten, og alle de, alle de skal deres, og de deres fri tid. Men det er, for mange gange har set, det er, for mubørner, det er virkelig fri tid, men hårde arbejde. Og hvor der er grobe sammensætning, der har fundet sted, ikke i sig selv, giver deltshælsesmuligheder. Og sådan så bliver jeg ser, der når jeg følger, at børnene ud i frikvarterer, så handler det ikke om, at børnene ikke vil. Men de ved faktisk ikke, hvordan de skal gøre det. Nej, det er fuldstændig, sådan jeg har ser det. Ja, det bliver ligesom dem, der skal håndtere inklusions udfordringer. Ja, for så kan jeg faktisk, fordi her frikvarteres leje grupper, dem kan lave for administrativt inkluderende grobesammensætninger. Fordi man sætter nogle sammens en rent familie eller administrativt, men man føler dem, synes det er gutt. Og hjælper dem med at få skabt deltshælsesmulighederne, når nu de bliver svære og skabe, så den er børnene selv. Og jeg har godt nok været at møde mange børn, der har set på mange benge, eller stået baget en bold. Eller på tidspunktbegønder og forsød at bruge ind i nogle af de tablet af strukturer på nogle hensæksmæssige måde, så man fordi det er så de ved ikke bedre. Og jeg tænker ikke nogen, det viser, fordi de er en specielt pedagogisk påvirket. Fordi vi kører sådan nogle gange som voksen er godt genkendt, da man skal prøve at bruge en gruppe, så prøver vi at bruge lave en icebreaker på sådan lidt kigset måde nogle gange, så fejler man at det er typen til, der nogle gange er løkeste. Men vi er lidt mere robuste som voksen, og det er børnene altså ikke. Så det kan faktisk gå rigtig galt i de her frekvarter her. Du fortæller om et barn, du havde fullt rundt, kan jeg huske i din bo. Og gå bare sig, hvordan hun gik fra for excrucians process, til excrucians process. Kan du lige prøve at høre det? Ja, men det var sådan en pita, der var vælte usygne, jeg så på den stille måde, der er som man ikke rigtig blev mærket. Nu blev jeg aldrig at blive aldrig de andre børn vælge hinsel, så på den måde var det jo godt, der var de her legegruppe, hvor fisa blev hun satt sammen med nogen. Men når man gik med hende ud af frikvarterne, så kunne jeg se, at hun egentlig ikke realt var sammen med, men det tid blev fra koplinger altså, hvor hun ligesom fallet ud af det og rører for at tænke, at det på den måde måde har gjort double-und. Altså, at man som direkte bliver fravald eller forlatt af de andre, men det, som jeg vil tænke, at vi ikke kommer til at se de andre børn, når man kigger fra de børn, som er udsatte og som er svært. Vi var med, så kan de andre børn fremstusen lidt egoistisk, om man tænker, hvad biler jeg ind? Man kan faktisk blive sådan lidt indenet over det. Men det er faktisk børn, der er ikke helt ved, hvordan de skal håndtere det der. Og så tænker vi, som voksen kan have svært, ved hvordan gør vi det. Men nu kan jeg så bedre det først overladt til børn, og gør det, som vi egentlig har et udpå. Og hvor de bliver lidt forlatt udfri kvarteret, og de har ikke nogen voksen, altså der er nogle gårvaktere. Det er ud derfor det ser tybisk som regerender, der er åbentlige konflikter, men de får jo gør på alle de deres være sosiale processer på børn bevågler og til sidst giver lidt op. Og det må du også må forstå, at de er fang og børn for, som de her sosiale fællesskab får jo betydning for, hvordan de indgår i den perspekt, ikke så den enkelt stunde oplevelse. Men hvis man gange på gang oplevelse, som barner bliver fravalt i de andre, er så skal der måske ikke så meget til, for man trækker sig an anden gang, fordi man har en oplevelse af dem. Jeg har sådan den i anden, jeg ikke gider være sammen med. Eller man kan ikke huske, at jeg tal om første gang jeg har været inden børn, de kan se, man bliver så disparat, og så er jo mægt i det, at den måde de skal på kontakt på. Fulstændig partoksal, at de går hen og slår på de glasikomratter, de kan være sammen med at få et voksen perspektiv, så tænker man, det er simpelthen så fordumpt, at du går hen og slår på dem, du kan være sammen med. For selvfølgelig trækker de sig, men det kan komme så langt ud, at man som en som barn ikke ved, hvad man skal gøre, og så bedre den måde man reager på. Og det kan jo løse sig helt vildt, for de her børn, hvor de gænser i det tavstand fra hinanden, eller det bliver svært for den ene og kom ind, at de andre tar mere afstand, og det står de faktisk relativt alene med. Så kommer de en i frafrikverterende og så, der de der konflikter, som lærerne faktisk hele at indbligge i hvad handler om, fordi de har ikke vært derude. Så de skal sådan handler, det hører også tit lærer sig, at vi skal handler på noget, vi ikke ved noget om, for vi er ikke vært derude. Og så bliver det svært at forstå, hvad handler det her om, og det kan lade bliscende en numereisjonenskyld til hinanden og komme videre. Men de grundlækende problemer og udfordringer, med, hvordan kan vi, for det er fællesskab til at fungere, hvordan kan vi møde hinandens eller indræv hinandens meget forskellige bidrave. Det får de faktisk ikke hjælpe med. Og ofte så er det faktisk også, kan jeg sige, som gammel gode vagt, der der var lærer, de der er sex år, og jeg faktisk ikke var at lære uden at være gode vagt. Og jeg var gode vagt, fordi jeg godt kunne holde til det gode vagt til liv. Det udlinger, at man havde sådan en faste gode vagt, der ikke sådan, det gørt på tunus. Og det var typisk nogle, der ikke havde problem med at være i situationer, hvor konflikterne blev voldsom, og så man skulle nogle gange sådan gå på lige skælde med og så ved jeg ikke. Og hvad i det, der er, og jeg kan godt lov dig for, når man er gavt gode vagt, så har man ikke sin øjn på noget af det du sier. Så har man sit blik for, hvor når går det rigtig galt, fordi det er det, man lige skal stille på mål for. Og hvis der er en, der falder og slår sig der, og det bliver voldsom eller der kommer og slårskam, hvor det går virkelig galt, så er det sådan et eller andet sted noget gode vagt, den både har gjort noget ved. Jeg kan lov dig for, og det er det, man kigger efter. Man ved godt, hvor han biserne holder til. Man ved godt, hvor han er sådan sådan sådan. Og derfor har man slet ikke mulighed for at have blik for all det, der er med dilltagelse. Og det gør så også nogle gang, der er der op. - og at stå en konflikt i en plattformen, du ved en lille hurtig fortællinger, - - så skal man løn hurtig gøre noget, men man kan egentlig ikke rigtig komme i bund - - med konfliktløsningen, fordi man skal stadig vil ikke have blik på dem, der står lige derovre - - så man godt ved også lige om det, det er et eller andet ikke. Og det vil sige børn, det er faktisk nogle gange, laver mig op, så det er godt vaktende. Fordi det er godt inden, så får de faktisk bare at vide, at det var dem, - - og hvad galt, men også så må de hårde det selv. - Ja, også også. - I galt tid, for det er også nogle gode måligheder, - - men det er virkelig krop faktisk skyldt. Det er simpelthen muligheden. - Ja, det er simpelthen muligheden for det, - - og for at regere på det i situationen også, når man ikke helt er indlægig ved det handler om. Og så er det også de synes, det er konfliktet, som du siger med at få op på. - Ja. - Altså jeg har nogle gange, når jeg har gået ud på lejepladsen, - - ting, det ligner børn, der hygger sig og børn, der lejer, - - når man så kommer tætter på, så selv om de gønner, - - så forgår der altså sådan nogle eksluderende processer, - - som man ikke kan se, når man bare kigger på dem, fordi de ligner bare lejerne børn, der hygger sig, så det kræver noget, - - og få det her indblik, i det, som man er og hovedet ikke har mulighederne, - - når man er gået overvagt, og når de så kommer in i frikvæg, - - det går sig ordet, man er vagt. - Man er nemlig vagt, man går overvagt, der ikke er slå ned, - - når der er noget, man tænker hårdt, det er måge ikke, - - eller nu skal vi se det. - Ar, det er nu også også noget hyggeligt omkring, - - det støgge altid det er voldsomt, men den ligger altså, - - at man er dør, man er et eller anden stedet, altså, - - hvor der brugt de playleder, så jeg ved, at man gør det rundt omkring i Danmark nogle steder. - Men der var en meget klart i Franciaing, - - men der var nogle, der var frikvarteres underviserne, - - der var ikke en undervisning, men de lavede aktiviteter, - - som man kunne deltage i og havde mig helt en blik for, at det der vi snakker om her, - - og så var der noget helt andet der hedde Security. - Det havde de så ikke så meget behov for lige her, - - fordi det var en indskoling skol, - - så der kunne den nok klare det hele godt, - - men der er virkelig, altså, der er virkelig mulighed for, - - at det kan gå rigtig galt, når man bare samme setter børn og grupper. - Men du har også i din bøge en masse bud på, hvad man så skal gøre i stedet for. - Så hvordan skal vi samme set grupper? Lad os prøve at starte månedovervisningstæglen. - Altså, jeg tænker at. - Skal vi samme set grupper? - Ja, det tænker jeg, at det er noget det værste, at jeg har set, - - men jeg har forsæt at der er nogen børn, der kommer at vælge det meget i klemme, - - når læreren sige, at finde de samme torte to. - Og det gælder lige fra i dres undervisning til matematik og undervisning. - Og det kan lyde, når man sige det som lærer tinget, - - hvor svært kan det være, men det er bare lidt det samme børn, der står tilbage, - - ikke har nogen at være samme læge. - Jeg synes, det er en lære opgave og en del af en stilaktik, - - og tænk i hvordan skal børne samarbejde. - Vi måske de samarbejde med, det skal ikke overledes til dem selv, og jeg ved godt. - Og det kan se, når jeg er derude, og jeg måske er selv en gang haften, - - for stålser jo en elderbørn, er jo mindre, skal man som voksen blandes. - Og det er til dels enige i, men det måler kom derhend, hvor det bare bliver til de unge, - - selv og finde samme. - Altså jeg har været ud af en ene klasser, hvor jeg ser det samme, - - der har lærende en forståelse af en om. - De er så gamle, det skal vi ikke blande og sige, - - men igen, det er de samme, der sidder tilbage, jeg ikke har nogen at være samme med, - - og det er både så en i forhold til et del i den fagelige dagssortende problem, - - men det giver altså sådan en forståelse af, og vi kan tale om identitet, - - at jeg er sådan en i andre, ikke har lyst til at være samme med, - - og det mener faktisk vi har en opgave, som skoler sig hårn om, at det ikke sker. - En anden ting vi ikke skal gøre, hvis jeg lige må komme der i forkøbet, - - det er, at du skriver også meget fedt, og jeg er meget enige, - - og en punkt jeg altid også arbejder med, det er, at være med at lave den sociale sammensætning, - - offentligt, sige lige lidt om det. - Ja, det er ikke bliver sådan nogle forhandlinger. - Ja, det har jeg sammen med dem, rigtigt om dem, der vil være sammen. - Jeg har et meget, jeg synes selv, det er meget hjertet, sker en eksempel i min bo, - - hvor den, hvor den en lærer, gør det her med at børne selvskamelt sig ind, - - altså bare ganske kort, lærer en vilje at skrive nogle navn på taven, - - og sådan en navn, og så skal de børne der gerne være sammen med den elever, - - og så kommer vi til en af de elever, og der er hinde, så der ingene der rækker hånden op. - En piger, der virkelig, altså, det er virre så tydeligt, at hun har ikke nogen at være sammen med, - - så nej, aldrig gør det til nogle åbentlysende, åbentlysende forhandlinger, - - hvor børn for, altså, de ved jo godt, hvor de er hende i klassefældes, - - skal være der ingen grund til at se mincerer, det er billede af det. - Så det er tænker på, altså det, man så gør, som laver det er jo, - - at det tænker mange gør, altså, ved mig op, at jeg er godt sammen, - - og hvad det vi vil her, skal det være nogle på sammenfagelige nye våves, - - kan det være noget med nogle børn, der vil gå godt sammen, altså det med, - - og tænker i, at den nogle børn, hvor vi kunne arbejde på nogle relationer, - - og ved at sætte de sammen, det kunne vi tro, vi kunne få noget godt ud af. - Eller kan vi bruge nogle urhænsiksmæssige mønnes, der er måske nogle drænge, - - der tidt sørger sammen, og vi drævne ikke til at klasse en virre uro, og jeg ved ikke. - Kukkur vi dele dem lidt op, og sætte dem sammen nogle andre, som vi skulle trække i en andre retning, - - som man skal have nogle kriterer for, hvordan man laver det. - Og de kriterer skal børne godt kende, men de skal ikke sådan på den måde, - - ved, hvem det er, man tænker og så den noget der. - Men der er en grund til at man nu gør, som de gør også arbejde med, - - hvordan er det egentlig, vi samarbejder, at det nemlig ikke er nok at vi bare sette sammen med, - - hvordan er det egentlig, at vi indræver hinanden, hvordan er det, at vi lytte til hinanden, - - og da det gør vi, at man nogle gange bliver nødt til at strukturerde det meget stramt i starten, - - at det er der sådan, hvor man har en rundt og siger i det her grubberbejde, - - der har vi en rundte, hvor i skifte sig til at sige noget, jeg når ikke kommenterer, - - men alle skal sige noget ud og bagefter, så de skulle tage i det, der bliver sagt, - - som man sækker sig af alle forsakt noget, alle får bidrage til det, der nu en gang får gå. - Men jeg tænker det egentlig, at det er noget, man sådan en både i klasser, hvor det fungerer godt, - - og man så lærer at tænke de bare har fremravne til at samarbejde og i klasser, hvor det ikke er så godt. - Og man helt en arbejder med lige for en skolning og hele vejen op, har de der tilbage vende drøft, - - så nu skal vi gange med det her, hvor der er det egentlig, at vi samarbejder med hinanden, - - og hvor der er det, vi sikrer os, at alle oplever kunne være med. Og jeg tænker også, at det med at gøre det meget alle mener sig, - - jeg tror ikke, der nogle børn eller unge, der ikke kan opleve det ubehagelige ved at være let alene tilbage, - - alle kan genkendte den følse af, at det er lige meget, man altid har nogle, - - hvad man kan godt genkendte den med ting, hvis det er mig, der sidder alene tilbage, - - så man kan godt tale, hvad man udner, de kommer til at handle om specifik, - - men det er med, hvordan kan vi skabe klassefælde skab herinde, - - hvor der ikke er nogen, der er bange for at være let alene tilbage, - - hvor der ikke er nogen, der har en oplevelse af, men jeg kalder være med i det her gruppe arbejde. Og så det godt ved at være, hvis der er nogen særlig udfordringer i forhold til, - - at der er nogle børn, som har væltig svært ved at bidre op på relevante måder, - - hvor der er en forståelse af en klasse kameraplad i andre, - - at han er bøle, og han giv ikke være samme med, hvorfor nu også igen, - - at man lige skal være tæt på den gruppe, så at man lige som får hjulpe den her i livet til at sige noget, - - altså jeg havde det ikke samme med sidste gang, at jeg var herinde med en pedagog, - - og at være lidt godt til at få de andre til at være stille, - - sådan at den her i livet fik sagt noget, og også hjælp til, at det faktisk begyldt relevant svært, - - så det skal man nogle gange tæt på, men jeg tænker for, at det er en del af ens undervisning, - - og også ikke noget, som er noget, hvis sidder undervisning, - - eller noget, vi skal tage frej, der hvor pedagogen er i en i klasse, - - altså at få stå undervisningen, som både innehåller et farveligt og socialaspekt, - - det siger vi, hvis det socialæk fungerer, så får det betydning for det farveligt, - - og der synes, at nogle gange er en tendens til, vi skaler det af, - - eller sier det pedagogen, der tager det social og lærer en tager det farveligt, - - men det hænger faktisk helt vildt meget samme, - - og det er kun for de børn, der bøler med det socialæk. - Jeg siger, der er altid to opgavering, der er en farvelig opgaver og en adfas, - - og vi er også nu til at hejleige det begge opgaver, - - fordi ofte bliver det jo egentlig ikke, - - at man lige årer dig i bedømt, men jeg er selvfølgelig for feedback, - - eller bliver valideret på, at det samarbejdsmadser er gået godt, - - fordi det er jo egentlig bare en melmerejning i forhold til det farveligt, - - de skal præstere. Man vil også sige, men der er faktisk to ting, - - man skal kunne have to svære opgaver, der er både der en dergaverer, - - for vi skal lave sammen, og så er det der med at lave den sammenning. - Og så tænker jeg i høj grad også, at vi bør jo også overveje, - - at det er et godt redskab til at opnå det, vi gerne vil opnå med. - Det kunne godt være, der var en period, hvor det måske ikke var så meget grupparbejdet, - - som børne egentlig havde behov for, hvis det er sådan mere var, - - nu skal vi have det her relativt teoretiske ind under hudning. - Det kunne også godt være, at det ikke var den samme slags gruppe, der skulle være, - - for alle i hele klassen. Vi har nu til at tænke gruppes som et redskab, - - hvor med, vi vil opnå noget, men mindre, at vi tænker, nu skal de lære og samarbejdet, - - og så samarbejdet opjektet for undervisningning. - Og jeg tænker dig en pointe i det, der er mere ting lidt kreativ, - - at vi ikke bare siger nu en del af min gruppe, for det gør vi nu. - Ja, jeg er ikke allerede i det. - Ja, men hele tiden tænker, hvad det vi vil opnå, - - ved det her. Vi er nu bare assageret af mine, og jeg hører også bare, - - efterspørg, hvorfor kan jeg ikke få lov til at lave det her selv, - - hvorfor skal vi altid være i gruppe? - Ja. - Så man har en tænke med, hvad det vi vil, og då skal jeg tænke, - - hvor man har nogle kriterer for, hvordan man den er gruppe, - - hvad det vil jeg vil opnå, vide, at det lige dem her er sætter samarbe, - - og den period, de skal arbejde samarbe, og hvordan er det vi, - - man kan sikre sig, at de arbejder godt samarbejdet. - Hvad er det, de skal lære? - Det spørgsmål, at vi forholdes det her. - Jo. - Og laden kan jo være mange ting. - Det kan jo være mange ting. - Men at man også kan arbejde med, hvordan børn er relateret sig til hinanden. Vi er underviset, der er et eksempel at pøve min borg, - - som jeg faktisk synes, at han er en point, fordi vi godt kan tænke dem. Det er noget, der foregår for at lave efter, eller hvis det er noget undervisning, - - men at vi kan arbejde med det sosiale gamle det farvelige. - Lige præcis, det næmer arbejdet om samarbejdet, hvis man har noget med ret faktisk skal arbejde om ikke. - Og noget af det her med gruppe samarbejdet, nu når vi ikke det hele her, - - og man kan læse noget med i din borg og så videre. - Og i hele tiden kan man også bare tænke, hvad det er ved med den her gruppe her. - Men noget af det får vi altid blik for, hvis vi anlægger et så kalb børnepaspektiv, - - og det synes jeg, vi skal tale videre om lige her om lidt ganske kort øjmelig. Stop, stop, stop, stop, børne cykologi. I dag med Christina Holm-Polsen, og hvis du sidder dig ud og tænker, holdt op det, var der godt nok noget, jeg havde lyst til at kommentere på. Så skal du altså endelige være velkommen til at gå ind på Facebook senden. Der hedder Facebook.com/børncykologi. Og derin kan man jo også gå med i det badten, og Christina er ved at kage lov dig til sin, og kigge lidt med på trøn, når vi nu sender det her også ned ud. Og så kan folk til stille da spørgsmål lagen, vil det være, vil det være med dig. Helt sikker, jeg skal nok svare. Du skal nok svare, jeg skal snakke vare. Så hvis man har noget med med at vi kommentere på så gå ind og være del af den her community, der efterhånden så en voks er lidt, at de kommer bag på dem, hvor langt det her, de kommer omkring rundt. Men hvor skal han være uenig? Hvor kan han være uenig, det er nemlig rigtig godt. Så gør egentlig det, kan jeg lyder at jo et tusind tak, fordi du gider at lytte med så langt her. Vi skal tale om børne perspektiver. Og i det hele så det, der er med at indtage et børne perspektiv, hvad er det for noget i din formulering? Og jeg glæder for at du siger til min formulering, fordi det kan være mange ting. Det kan være rigtig mange ting, så det kan man hår, at det bliver uklart på, hvad der egentlig ligger i det. Derfor er det en gang for stål, så hvis man ikke er børn, så skal man snakke med børnene. Og det er også relevant at snakke med børnene, for at sige det. Men jeg forstår det som en venkel på praksis, og her kan vi så sige, skole praksis. Fra børn stå steder, fordi at livet i skolen siger forskelligt ud, om man er et børn i skolen, eller man er en voksen. Så blærer det, vi snakker om frikvaterer, og man er nogle forskellige steder. Så både det, men når jeg tager børnene perspektiv også, fordi der er ligesom mange forskellige perspektiv, og sådan der er børnene en klasse op, og det her er lige meget forskelligt i skolen, i forhold til, hvor de er henne. Så jeg forstår det som et perspektiv fra børnene, hvor jeg prøver at. Eller jeg følger dem, når jeg er derude, både i undervisningstillen og med ud, frikvaterer deres dag for blik forhold. De der er sammensattning og gode intention, når man nu skal i børn kunne delse, der skal jeg vare nogle gang noget, når man kommer derud. Så det er et følge at skabe med børnene, og så er det en, hvor jeg. hvor jeg selvfølgelig bliver optaget nogle børn, og så kigger jeg sådan på prøver ind, at der er ståst, eller man kan se, at jeg prøver andet perspektiv fra deres ståst. hvor jeg følger deres blik, altså hvor kigger de henne, hver det de er optaget af, angaseret i hvert de prøver opnå via deres handlinger. Altså, at vi er stillen dræk der sidder og laver flørelige undervisning, som vi kigger på, at det får lærer perspektiv, så man siger, at han er ud på ødelæggene undervisning, og han kan ikke finde ud af det, det kan godt være, men så vi er som nysg af, der givet ved, hvad han gerne vil opnå via hans flørelse, hvad han er optaget af. Og det kan være, at han faktisk sidder og kigger på nogle klassekammerater, som grinde lidt, når han gjorde det der, så på den måde så kunne han sådan forbindes sig til dem, ved jeg lave det her, og sådan vi har noget sammen, jeg laver lidt shower i griner af mig. Så det er sådan den tilgang til børnepaspektiv, så selvfølgelig jeg snakker med at børn, når jeg udforskede faktisk rigtig meget deres handlinger. Man kan sige, at den måde at forstå hverden på genbørn, og det vil sige indtaget deres perspektiv og betrækte hverden med os, og betrækte hverden omkring dem, altså hverde for noget deres opmærksomhed at rettet i mod. Så det er både noget med at sige fra børn, men også noget at sige rundt om børn, der sker rundt om den mæng. Ja, og lidt, og det er det, der er på enken, at for at forstå det enkende barn, som om man forstår hver det barnet ta del i og forsøger og bliver inddraget i. Og det kan vi også ikke forstå bare, at vi er kigget i soletet på et barn, vi kan nu gøre en tal, om vi skal ud op, så ved jeg på ham eller hende, fordi der er nogle problemer her. Men så får vi øje på det individuelle barn, og jeg tænker, vi må helt en kigget på den sammenhængbarne prøver at ta del i. Så hvad gør det alle de andre børn, hvis man får i på, hvad de gør, hvad lærer en gør, og hvordan undervisning til rærelse, hvor den skogen strukturer, så forstår vi altså meget mere det enkende barnen, hvis vi bare kigget på barnet. Vi viser, man nødt til at kigge på det, og både det, vi får blik for de andre børnspyden, men jeg synes også, man får enormt meget blik på skogen, som helst er alive praksis, der faktisk er spidreder til, eller skaber problemer for børn. Og det ser mig sig, hvis man alene kigger på barnet. Når jeg er i den familie så også på barnets adfærd, og nu ser jeg også i en introduktion, der definerer mig selv som en, der har specialiseret mig i børnets adfærd. Det vil jeg sige, det hedder det stadig væk, det er det, hvor vi bruger for, når man gør et eller andet. Men du er jo optaget af, at jeg ikke er sige, bare på adfærd, det er det jeg også har tageret af. Det synes jeg, du skriver rigtig godt din borg, nemlig at se adfærd som handlinger, altså som en tensionelle. Man gør noget i forhold til noget. Det tror jeg godt, vi kan nøgge en særligt, hvis vi er udsødt i den diagnostiske del af, at nogle gange sagde det sig impulsivt, eller det lyst styrer det. Intentionaliteten måske ikke være den hele samme, som hvis man oplever så rettet demud noget helt andet i en skuldkontexten. De detaljer om Kristoffer skriver, at vi er rigtig godt omkrede som hed i en af sin bør. Og fortæller om det, der er med at sidder længelse efter og længse, altså krede sig meget, fordi det betyder ikke noget, der sker undervisningen nu, for det livsprojekt man står i, længse bare efter der sker noget ikke. Hun eksempliserer det eksemplisere med sådan nogle tine etpier der sidder, og synes det, der er med drenger meget med at spænde eller det, der med at op og byssen kvinde. Det, det der er projektet lige nu, man længse efter, at der kunne være noget, der gat den samme piring i undervisningen. Men affanden, hvis man kigger på den, så vil den være hun sæder og kigger lidt ud af vendt ud af det, eller hun betjeler lidt, når vi sier noget, hvis vi kigger på hens handlinger, så måske i, fordi hun forsøger at skabe den der længsel efter længsel eller forsøger at skabe en lande form for mærksomhedsmæssige rettet mod noget der giver mening for hende. Og så er affanden jo lige døs lige noget helt andet, en bar problem af affær, så den er en handling. Jeg tror, det er det, som jeg gerne vil, med det begrepp. Jeg synes, en underviser også på lavet andet sådan noget, og det er bare sådan meget gæns begrepp, men en venner mere tale om affærd, og hvor jeg synes, nogle gange, man misser den, hvad er det egentlig børn, og optidig, hvad deres intentioner, og hvad det er, så den, der nysgerighed, loger lidt ned, fordi man lige som konkluderer noget om barnet, vil jeg tale om affærd, og det er en idé jeg gerne vil, så vil jeg gøre, man siger noget om affærd. Ja, men det er den der nysgerighed, altså hvad er det egentlig bare, den er gerne vil, og det er den nysgerighed, man kan forfølgelig være et anlægget børnepaspektiv. Ja, det har du transcenderet, det er næstig, skal vi bare beskrive den, så siger man vitten. Ja, ja, altså, for sammen af de børn, som jeg fulde, som var hende der var, jeg beskriver som musyn, det er på en stille måde, der forstod lærende, den der er meget stille måde, altså, hun havde en autist-diagnose, og det bliver ligesom hens affærd bliver forstået i relation til den diagnose. Ja, og det har været lukket nysgerigheden ned, og det, som lærende eftersportet, det var viden om denne diagnose for at kunne hjælpe hende, jeg så, jeg kalder hens ophie, men når man fulde fællessuphie og ser, hvad hun har rettet i mod hens intention og hens handlinger, og hvordan de bliver mødt af de andre handlinger, så får man en bredere forståelse for, at det er ikke alene handler. Det er stik for at sætte diagnosen på spilt, men man kan også øjepe, at der er faktisk nogle helt konkrete udfordringer, hun forsøger hente til at via hens handlinger, og de andre børne ikke helt ved, hvad de skal gøre ved. Examen, vi ser frik på til, hvordan indtrav vi sufi, vi aner det ikke, og så ender det med frekkoplinger, hun går alene rundt, og når man får øje på det, så kan man faktisk handle på det. Vi er en pelikov-favlighed eller en lærerfavlighed, vi børstikker og går til syggettren, og ved noget om diagnosen, eller for et eller andet cykolog ud eller et eller andet, vi kan faktisk arbejde med den favlighed. Vi har, og det er en i gerne vil, at vi bliver nysgerig at få øje på, at de udfordringer børn har, om de har en diagnose, det ikke får underkendt den, men der er fået nogle helt konkrete udfordringer i skolelevet, vi faktisk godt kan håndtere, hvis vi kan få øje på dem, og det der gerne vil have et børnepaspektiv i endeligt, den var vi for øje på det. Man kan se, hvad er det for spil for det i barn her i deres situation? Hvad er det for noget, der sker, hvis vi nu fortæller os, hvis vi så med det her barns øjne hering? Ja, og det er der med følge skabet, at man følger med de tværs og timer og så kan man sveje, men der er faktisk nogle timer, der fungerer godt, hvad det der gør, det fungerer godt her, det kan være den måde lærerne af struktureret undervisning på, det kan være, at det kan være alt muligt, som man bliver meget klåer på problemet, og vi også klåer på, hvor man kan gøre, der vil blive det også ind. En forståelse, der ikke pager på det enkelt i barn, men alt det vi gør, og ikke gør, som bliver en del af det, og som vi faktisk kan gøre noget andre lødes. I det trivselsbekrepp, som jeg anvander, det er både kontextuellt, men også generalisert i sin konstruktion, og der kan man sige, at det er meget synes, som du sier det, at en kontext prøver at gøre typisk den næste kontext. Det vil sige, hvis der har været et rigtig uhensaksmasi, et frikvater, så vil det høstensynlig også prøve at vi ikke er den efterfølgende undervisningskontext, men hvis man ikke har blik for, at der kan være skilt noget før, som kan følge med en i, så ser man jo netop bare, det er ligge en gløs, som problem af det færdsmasi. Eller et så problem af det færding. Ja, og hvor man bliver følge i barn, og kan se ved kompensandlinger, som begrunnet, der er faktisk en grund til. Det er ikke meningsløst. Så det tænker jeg helt afgørende, at. Og interessant nok sier du også, altså i den forbindelse noget, som jeg er meget ind i, at det er ikke en deres end bare fordi jeg er ind i manden. Nej, men det kan jo ikke. Ja, ikke så meget deres du vinder. Så det er meget profælde synes jeg, at hvis man kommer ud i midtillfælde som konsolend og skal bidrage med noget, der får deltaget smule i henne til at blive bedre eller mere synlig, så det er meget ofte all mine pedagogisk man sætter ind. Og så selvom der er børn, der er måske har sygæt, de er norser eller som har nogle ståers meget vold som skal problemer i familielivet. Så er det ikke en specielt pedagogisk. Så er det faktisk mere. Almin pedagogisk, lyt, spørger, strukturer, er at tænke de dag til skalternumtænge. Ja, jeg tænker også, at Almin pedagogiken ikke får sige noget om en specielt pedagogik, ikke kan noget særligere relevant. Det kan helt sækere. Men jeg tænker nogle gange, kan vi godt forstå Almin pedagogiken meget bredere, og at der ikke er sådan en særlig pedagogik, der retter sammen med særlig børn, om vi kan have en mere bred Almin pedagogik, som alle børn kan have glæder i. Ja, men ved jeg sådan en gang op på Tavlens og nogle liste undskylde, jeg havde prøvet at liste over, at det er hodet pedagogiske tiltaget. Og så skrev jeg bare ikke, at det er hodet, og alle folk synes, det er bare lige den måde vi kolde skole på, så det har det taget for at lære på om af af af af af af af af af af af af af af af af af af af af af af af af af af af… Ja, det er rigtigt. Ja, det er rigtigt. Ja. Vi skal tal mere om, hvad man sådan kunne gøre og ønske sig i den næste sektion, som er den sidste i dag i tiden går hodet, og vi skal nemlig stære til ønskelisten, at de er en bløbning. Hvis du nu er paske at gå hinanden? Du løder til børnens psykologi. Før du gør det efter? Og man skal høre rigtig godt efter nu, for nu kommer ønskelisten. Kristina Holmpolsen, i halen på din fantastiske borg har du nu lavet til at ønske dig noget stort og bredt. Du behøver ikke stå på mål for den samlet havstand, og må godt være så personlig, som du løs til at være med. Hvad kunne du godt tænke dig, når du nu arbejder med deltagelses muligheder og skolevanskeligheder? Jeg kunne godt tænke mig, at det bliver en del af skolens praksis og et børne perspektiv, og mange lærbejdsimte gør vi allerede. Men jeg kunne faktisk godt nu må vi ønske ikke, at der var nogle personer på en skole, som var trænet i det for deres ikke. Det er livet lægge noget med baggør, som der kunne gøre det her, kunne byggelig en klasse, og kunne anlægge både når der er problemer, og man også er en foropbygne. Og at man kunne tage udgangspunkt i det, når der var nogle vanskeligheder omkring nogle børn. Det kunne ønske mig, at der var en større vide namte, og der var simpelthen nogle, der hadde nogle kompetencer i forhold til at kunne gøre det. Det kunne være et kritik lærer, eller hvad som helst. Og så kunne jeg godt ønske mig, at der var en større bevistighed om, hvordan vi er samme setter i grupper, og at man måske også udvikstede nogle større af farringer i forhold til det ekspensere lidt. Altså, hvis vi skal have grupper ind i forklassen, kunne vi, for eksempel, hvis vi havde flere anden klasser, vi har matematik på samtid, lave grupper på tværseklassen, fordi det er også nogle måde, man kan arbejde med deltaget så smuleheder på, hvis de har lov, så let i en klasse, at ham givet vigt, hvad samme med, eller hvad det nu kan være, så kan det være, man kan skabe nogle andre deltaget smuleheder ved at tænke på tværseklassen. Og så kunne vi være den i den palæklassen, der var faktisk ind der, hvor de to ville gå helt vildt godt i spændt. Så at man er lidt mere kreativer i det, lidt mere udforskne på det, og arbejder bevist med det, som en del af ens de dagtiske overvejelser, og det gælder fra nulte og til mine. Det er jo sådan en ret nemt de dagtiske, teoretisk i hvert fald, og sige det, der er, men i prækse, så viser deres faktisk mere våld, vanslige den som sog, og lave den her dynamiske holddelings, som jeg er en gang kaldte i en bok, nu hedder det sådan lidt noget andet, og måske det er noget, det betyder jo altså også, hvis vi skal til at organiseres andre ledes, så skal vi virkelig tænke det for starten af skolort, og faktisk også for at skoleort gør i gang, fordi det er jo noget, der i en så komplex organiserer den situation, som skole med utrolig mange. Folk, der har opgave op på grus af tværs af en anden, så skal vi virkelig være kojten ned omkring det her, jeg møder faktisk ikke underviser, der ikke vil det her, men det er bare svært at få til at fungere i prækse. Ja, jeg har også mødt en skole, hvor de faktisk fungerer i prækse. Ja, ja, jo, jeg har også kald at så gøre. Ja, det kan jeg sagtens, at så gøre, men det er vanskeligt. Ja, det er vanskeligt. Men mindre, man virkelig går ind i det ikke også. Ja, er der andre ting nu køns der? Ja, jeg tror, at starte der, så kan du så plære. Skal du plære? Ja, men nu kan vi da. Nu kan vi da sige, at jeg er blevet oppfordret til at skrive en artikel til en dansk avis, som handler om, om jeg synes, der skal være psykologi på skolskamad, og det kunne jeg faktisk godt synes, der skulle være. Ja, jeg synes ikke, der skulle være en av et fag, man skal sådan mål i sige, at det må der godt være, for min skole, hvis det er det. Man vil have det sådan en del af en korykling, og en tænkning. Men jeg tænker, som sådan en planning af klassenstime af socialt regning, og måske sådan noget lidt teoriætisk akademisk inklusion i psykologi, hvis det var det. Vi er tænker, faktisk, noget alt det her, eksempelvis deltagelsespuligheder, gæmmens, at med øver samarbejde kunne jo være oplagt, at man nogle gange øvede, så den var der var lidt mere tid til det. Så kan man selvfølgelig sige, at skulle det ikke være noget, vi kunne øve i de andre fag, jo, det tror jeg også, vi kan, men hvis vi gik op på forskningen, så er der en helt klart fokusering på det favfavlige hos mange underviser, det kan jeg godt forstå med alle de her tydde i mål og karakterer, der bliver offentlig gjort og så bedre, og jeg tænker faktisk nogle gange, så kommer vi her til at overlade børne lidt til sig selv. Der kunne snit fag, som psykologi måske, hvert sted, hvor man havde lidt mere fokus på at trænere noget af det her, så længe at det ikke var noget der over to hele skolskamer, og så længe det var i sammenfag med de andre fag, så synes jeg, det kunne være spændende, hvad tænker du om den? - Bare det ikke bliver sådan et tepi rum. - Ja, det skal nemlig være bændende, det er ikke det, hvor det slag ikke, det er vi ud i. Eller hvor børn sådan skal sidde ligesom i den varmstol, hvor de synes, skal sige noget godt om hinanden, og sådan hvor man ikke kan sige noget godt om, og så deres en var langse gang i det, men det var der er været overvej. Vi kunne overveje, det er ikke færdig med tanken i nu, og jeg tænker nemlig, vi skal passe på, for det først ikke er vi introduceresen et fag, som psykologiiskolen, fordi vi skal kompenserere for, at vi har sat børn i en skolevansklighed, der er sådan lidt mere generellt i, om vi præser dem, og der er mange børn i det samme lille lokaler, så skal vi lave noget megn forlæsser, så de kan håndtere det, jeg mener, på et vigt måske, bare laver mig på, som mange børn i klaslokalerne, så altså nogle ting, der ikke skal være kompensatorisk, men jeg tænker, det kunne være noget der, hvor jeg sidsteer. Og heller ikke sådan en par læltsing af til socialt regningen, hvor børn og oplevet det sådan meget afskildt, for alle dandet de skal have, så det tænker meget mere med, at man kan tænke det samme, at det er en gode udtæng. Hvis man kommer til ønske mere, nu kommer der nemlig noget, og det var ud for det, vi har så snakket om, at der forgår rigtig meget i frikvaterende, som vi kan blive for, og som vi også ved ind på, så er det jo skoens opgaver underviset, så vi kan ikke bare flytte lærerne ud i frikvateret, men man kunne jo overveje, kunne man bruge nogle, kunne vi organisere os lidt lejnereledes, eller. Altså, det er en drøftelse, man kunne have, så er den, at der var nogle ud i undervis, eller i frikvaterende, og selv, hvis man tænker, der er nogle børn, der bevægler lidt, og det kunne være fint, der var en derude, og det ville i snakke om indlændelsevis ind, vi snakker her, det var jo, at det skal ikke kun være med fokus på, at vi har et barn, der er svært at være med, som en støtte på det gode, men det er en både arbejde med fællesskaber, så hvordan er det børn, at de indraver hinanden, hvordan er det, de får det til at fungerer, men også kunne bekrebset at sætte os over på, "Hey, der fungerer det faktisk godt, hvor var det fedt? Du lige fik ham en vittet med, ind på fodboldbanen, altså også en af barnen ved, når kan det sådan, altså de der gode eksempel, og man også kunne tage med ind i klassen, jeg var. Nu ved jeg godt, så skal man tilfille, hvad den der har været, det er jo gået ind i en klassen, men det er med, at komme med de gode eksempel, og jeg laver en merke til, at det her skete, hvor var det godt at se, og det er lige på sig sådan noget, der er godt, der er i inviterer hinanden med, og indraver hinanden. Så om mange gæser ved børn, de ved dem skal jeg godt, men det er med en masse betoner, de er faktisk det her, det får det ikke godt." "Tænk, og nu nu er jeg helt forhoften her, så må du sige, at du siger til det, men jeg tænker, at det er en oplakt pædagogopgaver, det her, fordi det ikke er nogen vigtigste opgaver, det er noget langt mere sådan pædagogisk, og den måde jeg godt, som ikke har noget de dagtige skiser." "Oppet og pædagoger, de er uddannet til, hvor jeg synes, at det er ikke også en hel oplakt, der er dem til, at det er en hel vigtig opgaver i skolen." "Ja, og jeg ved, der er mange pædagoger, der er sådan, man har fortalt, og det vil være superfærd, men vi må kun være fire, selvom der er 500 børn ikke. Og det her det er altså en skole, man kan sige, det er nogle gange svært at have med klassen, hvor vi er en til 20 væk, men så går vi ud i skolegården, og så regner vi så godt med, der kan være fire vokstens til 400 børning, det vil være oplakt. Og også nætter du siger med, at det bliver en meget mere integret at dele skolens praksis, og for de fleste børn er det heudt en vigtigste del af skoldan, det er frikvateret. Det er virkelig der, hvor det gælder om at være med, og hvis man så ikke er med, så betyder det enormt meget forresten af dagen. Så hvis det var nogle vokster, der skulle følge med en i undervisningen og fortælle, det her har været problem eller måske endnu vigtigt, der hjælper med at mærke til, at det gik rigtig godt, så tror jeg faktisk også, at det vil styrke favfavligheden i timerne, fordi det vil være mere smooth, flere vil være med og deltale smulehederne vil biøde. - Ja, nu vil de i vile i ordenet hele skolens problemen. - Ja, det var godt. - Det var godt. - Ja, det var godt. Er der et siste ønske, at du kunne have inden, at vi afslutter? Nej, hvor jeg synes, nu har vi en ønske liste, at det er godt, du sagde lidt spørge, nu har vi lige lyst alle problemen. Men det er da et doppelthed, og vi er vejen på i andre svejse af vigtig og ham ved, for det kan jeg ikke bare løse, så man vi kan få godt. Vi kan få gøre nogle ting for at endre det i en fuldstyr retning, men der var altid været noget, man øler med jo derude, for de skolen skal løse så mange opgave. Ja, ja. Og i så er jeg lækkert i matet i din bo, du er meget fin, skal jo at den skal løse en masse opgave i skolen, som egentlig ikke har noget med skolen at gøre. Altså, vi skal passe på, de ikke drækker for meget, og vi skal passe på, at de ikke bliver gør vide, og at der er sådan nogle ting, hvor man kan sige, det begynder at vokse langt væk fra. Du vil jo gøre fii i træt og danske undervisning, de bliver jo slængt, så kunne vi holde skole, og så måske holde noget andet på den tidspunkt, så tror jeg også, det vil gøre det lidt næmer. Det kunne vi sækker til at tale mere om en anden gang. Ja. Det kan være du, du får muligt for at lave et her træk. Det kan være. Ja, over i hvert fald, at du har haft en god oplevelse, hvis man stod at være med her anden gang. Jo, tak. Og tak til dig, Kristina Holm Polsen og du er med på kommentars. - og når vi sender det her ud, men hvis man hørte det senere, så kan man ikke forvente kastiner hun siden at lave tid at kigge på det. - Men jeg synes nok, at du synes nok, at gå med. - Ja, jeg synes nok, at håller i med det. - Det er bare rigtig fedt. - Så er bare spru. - Tusind tak for de to år med. - Selv tak. - Og til alle jer, der har glade jeg hele vejn til slutningen, at det her er også nej tusind tak for de to år med. En unge gang i børnens psykologi. Nu har jeg sagt det rigtig mange gange, og jeg vil godt undersøge en gang til at gå med ind på vores Facebook.com/børnens psykologi, - som er siden, hvor man kan sige noget eller skriven noget, eller hold så rentider med, hvad der sker, - og man kan finde alle afsnit på diverses streaming-tjenester, og også på AlienCare.com/børnens psykologi. In til vi sækse igen, næste gange, hattet rigtig godt, pass på hinanden der ud og stay safe. Vi sækse, hej.